fbpx
Wikipedia

Frederiksberg

Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider.

Frederiksberg
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Frederiksberg
Postnr.: 2000 Frederiksberg

1800-1999 Frederiksberg C

Kommune: Frederiksberg Kommune
Indbyggertal kommune: 103.677 (2021)
Indbyggertal bydel: 103.677 (2021)
Sogn(e): 9 sogne
Frederiksberg Slot
Oversigtskort
Fr.berg
Frederiksbergs beliggenhed

For alternative betydninger, se Frederiksberg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frederiksberg)
Ikke at forveksle med Fredriksberg og Frederiksbjerg.

Efter nabokommunernes indlemmelse i København (1901) blev Frederiksberg Kommune helt omsluttet af København og er nu kun uafhængig af Københavns Kommune på det administrative plan. Oprindeligt var bydelen en selvstændig by adskilt fra hovedstaden. Bydelen har 103.677 indbyggere (2021) og er med et areal på 8,7 km² den tættest befolkede kommune i Danmark.

Frederiksbergs oprindelige navn var Tulehøj. I så fald kan der have boet en thul der – oldtidens navn på en præst eller magiker, kendt fra indskriften på Snoldelev-stenen. Ordet er beslægtet med verbet thula (= at tale), så en thul kan også tolkes som en, der fremsagde ting.angelsaksisk havde thyle den samme betydning, og i Beowulf-kvadet er dette Unferths titel. I Håvamål kaldes Odin selv for "den gamle thul".

Der står i Frederik Rostgaards Dend kongelige Residents- og Stabel-Stad Kiøbenhavn historiske Beskrivelse fra 1737 at "Kiøbenhavns Grændser var da fra Tulleshøy til gammel Bohøy, Amager og Saltholm, og hvad der imellem laae" – afsnittet viser til forholdene i 1443. På det tidspunkt har navnet Tulehøj været opfattet som Tulleshøy.

Mod nord og vest er Frederiksberg afgrænset af S-banen med stationerne Ålholm, KB Hallen, Flintholm, Grøndal og Fuglebakken og mod nordøst af Åboulevarden. I den vestlige del ligger også Peter Bangs Vej. Metroen gennemskærer Frederiksberg fra vest til øst. Mod øst afgrænses Frederiksberg af Skt. Jørgens Sø. Frederiksberg har store grønne områder som Frederiksberg Have, Søndermarken og Zoologisk Have.

Indholdsfortegnelse

I byplanlægningen er Frederiksberg opdelt i syv dele:

  • Det centrale Frederiksberg (syd-midt)
  • Kvarteret syd for Peter Bangs Vej (syd-vest)
  • Kvarteret omkring Flintholm (vest-midt)
  • Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken (nord-vest)
  • Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svømmehallen (nord-midt)
  • Kvarteret nord for Gammel Kongevej (nord-øst)
  • Kvarteret syd for Gammel Kongevej (syd-øst)

Det Centrale Frederiksberg

Frederiksberg Rådhus, opført 1953

Frederiksbergs ældste bygninger, der hovedsageligt er fra 1800-tallet, ligger langs Allégade. Bebyggelsen omkring Domhuset og Solbjerg Kirke ved Howitzvej stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. I kvarteret findes desuden Frederiksberg Rådhus, Falkoner Centret samt Frederiksberg Centret. Blandt de nyeste bygninger er CBS' afdeling ved Solbjerg Plads og det nye Frederiksberg Gymnasium. I den sydlige del af kvarteret ligger Frederiksberg Have og Søndermarken samt en boligbebyggelse ved Søndre Fasanvej bag Søndermarken. Her ligger også Frederiksberg Slot og Zoologisk Have med sit karakteristiske tårn. Den nordlige del af kvarteret har en blanding af boliger, kontorbyggeri, butikker samt en række uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner. Der er områder med detailhandel omkring stationerne Frederiksberg og Fasanvej.

Peter Bangs Vej ved Glahns Alle

Kvarteret syd for Peter Bangs Vej

Kvarteret syd for Peter Bangs Vej er ganske åbent og grønt med udstrakte villaområder, Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark Kirkegårde på hver side af Roskildevej samt store idrætsarealer ved KB Hallen og Jens Jessens Vej.

Den vestligste del af Roskildevej præges af større boligejendomme fra 1950'erne, og syd herfor ligger række- og terassehuse samt Domus Vista på 30 etager.

Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret af boligejendomme fra 1930'erne. I den østligste del ligger Diakonissestiftelsen og bebyggelsen Klammergården.

Kvarteret omkring Flintholm

I kvarteret ligger to udviklingsområder, Flintholm-området og Nimbusparken. I den østlige del af kvarteret er der hovedsagelig store boligkarreer. Nord for Finsensvej ligger en tæt-lav boligbebyggelse fra 1980 kaldet Solbjerg Have. Kvarterets vestlige del rummer villaområder og i sydvest Den Sønderjyske By fra 1921 og bag denne Herman Bangs Have opført i 1991.

Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken

Kvarteret har udbredte villaområder, mens der langs de større veje Nordre Fasanvej, Godthåbsvej og Borups Allé overvejende ligger etagebebyggelse, som for eksempel Grønnehavegaard. Syd for villakvarteret ligger rækkehuse på Fuglebakken, der er opført i 1928. Bebyggelsen er opført i fire enklaver, symmetrisk udformet omkring Drosselvej. Fuglebakkens villaer og rækkehuse har både nu såvel som tidligere huset mange politikere og kulturpersonligheder. Af nuværende beboere kan nævnes forfatter Hanne-Vibeke Holst, tidl. chefredaktør for Berlingske Tidende, Niels Lunde og tidligere landsholdsmålmand, nu TV-vært, Peter Schmeichel. Også statsminister Jens Otto Krag har boet på Fuglebakken sammen med sin kone, skuespilleren Helle Virkner.

Det store hvide byggeri Dalgas Have er tegnet af Henning Larsen og opført i slutningen af 1980'erne og består af 16 punkthuse og to store buede boligbebyggelser, som hænger sammen med en bygning, som huser en del af Handelshøjskolen.

Ved Borups Allé ligger endnu et nyere og enestående boligbyggeri, Borups Have, opført i 1990 og karakteriséret ved to imposante tårne samt haveanlæg på taget af et Meny-supermarked.

Frederiksberg Hospital ligger i et sammenhængende grønt og åbent område mellem Godthåbsvej og Nyelandsvej. Frederiksberg Hospital består af mange forskellige bygninger opført fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1970'erne. Region Hovedstaden har siden midten af 2010'erne været i gang med at nedtrappe brugen af bygningerne, der derfor på sigt vil få en ny anvendelse.

Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svømmehallen

Den sydlige del af kvarteret er Svømmehalskvarteret, der er Frederiksbergs tættest bebyggede område. Svømmehalskvarteret rummer karrébebyggelser overvejende opført i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Midt i dette kvarter Aksel Møllers Have, og på pladsen ud mod Godthåbsvej ligger Metronomen (tidligere Byggeriets Hus), som fungerer som foredrags- og udstillingshus, mens Frederiksberg Svømmehal ligger syd herfor.

Kvarteret nord for Gammel Kongevej

Hostrups Have set fra parken i midten af bebyggelsen

Mod Sankt Jørgens Sø ligger både store ældre villaer og flerfamiliehuse. Langs Gammel Kongevej ligger bygninger med et varieret udtryk og forskellig alder, mange med tårne og karnapper. På hjørnet af Falkoner Allé og Rolighedsvej ligger Hostrups Have tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen. Den markant modernistiske etageejendom fra 1936, omslutter et indre parkanlæg. I ejendommen har boet en række kendte Frederiksberg-borgere - blandt andet en række skuespillere, kunstnere og politikere. Bebyggelsen ligger hvor det tidligere Rubens Klædefabrik lå. Et stort område optages af Det Biovidenskabelige Fakultets bygninger og haver. Ved Rosenørns Allé markerer Forum og Radiohuset på hver sin side af vejen en af indkørslerne fra København til Frederiksberg, mens tårnene på en bebyggelse ved Danas Plads udgør en anden. Ved Gammel Kongevej ligger mod øst og Vesterbro det høje, nyrenoverede Codanhus.

Kvarteret syd for Gammel Kongevej

Kvarteret rummer primært ældre villa- og etagebebyggelse. Den tætte etagebebyggelse er især koncentreret omkring Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Vesterbrogade. Frederiksberg Allé løber gennem kvarteret som en grøn linje, der ender i Frederiksberg Have. Den grønne promenade er anlagt med 7 meter brede promenadefortove med hver to rækker klippede lindetræer. Alléen har to pladser, Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel. Rosenhaven ved Allégade samt Pariserhaven mellem Nyvej og Mynstersvej er sammen med Frederiksberg Kirkegård kvarterets grønne områder.

Der har levet mennesker på Frederiksberg i alt fald fra bronzealderen. I sen vikingetid eller tidlig middelalder opstod landsbyen Solbjerg, hvis marker dækkede hovedparten af det nuværende Frederiksberg. Byen lå formentlig i den nordlige del af den nuværende Frederiksberg Have. Området var landbrugsland med spredte landsbyer, og Solbjerg var, sammen med områdets andre landsbyer, underlagt Utterslev hovedgård som krongods. Omkring 1160 skænkede Valdemar 1. den Store markedspladsen Havn, senere København, samt Utterslev med tilliggender til Biskop Absalon.

1600-tallet: En begyndelse

Frederiksbergs historie begynder først ved midten af 1600-tallet. I 1620 besluttede Christian 4. at nedlægge Solbjerg, hvis arealer blev lagt under en ny ladegård, som blev opført i årene 1620-23. Ladegården skulle forsyne Københavns Slot og Rosenborg med landbrugsvarer. De varer, som slottene aftog, blev solgt til befolkningen i København. Ladegården blev bygget på en bastion, der var en del af Københavns nye befæstning.

Gårdens marker omfattede det meste af det nuværende Frederiksberg og blev dyrket ved hjælp af fæstebønder fra landsbyer i omegnen. Det mere kvalificerede arbejde på Ladegården blev udført af fastansatte, mens fanger fra Bremerholm blev sat til tærskningen. Ladegården blev således drevet som en stor herregård, men det var svært at få bønderne til at yde hoveri. I 1645 opgav Christian 4. ladegårdsdriften og bortforpagtede gården indtil 1651.

Frederik 3. lod 2. juni 1651 jorderne udstykke og bortfæste til 20 bønder af hollandsk afstamning fra Amager, som opførte deres gårde på begge sider af den nuværende Allégade, og byen fik da navnet "Ny Amager" eller "Ny Hollænderby".

Men det gik tilbage for disse bønder, dels pga. svenskekrigen 165860, dels ved misvækst og ildebrand, og da de ikke kunne betale deres skatter, blev jorderne taget fra dem 1698 og for størstedelen lagt ind under det ny Frederiksberg Slot.

Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have

Kongefamilien havde i den sidste del af 1600-tallet igangsat byggeri i Ny Amager, og i 1699 besluttede Frederik 4. at bygge et lystslot på Valby Bakke. Slottet blev opføt 1700-03, og i forbindelse med slottet anlagdes de to parker Søndermarken og Frederiksberg Have som franske barokhaver. Det var inspireret af Kongens rejser i Frankrig og Italien. Han gav slottet navnet Friederichs Berg, og en genopbygget landsby tog i løbet af 1700-tallet navn efter slottet – Frederiksberg.

Frederiksbergs beliggenhed i København

Byens fastboende var nu snarere husmænd end bønder, da der ikke var jord nok til at muliggøre et landbrug. Byen fik i 1734 sin egen kirke, og 1736 blev den et eget sogn sammen med Vesterbro.

I 1757 blev yderligere en del ved Falkoner Allé og Gammel Kongevej sat på auktion, og endelig i 1765 blev den sidste del af den gamle ladegårdsmark solgt. Dermed var Frederiksberg blevet en selvejende landsby.

En del af den bortauktionerede jord blev opkøbt af velhavende københavnere, som opførte landsteder og lystgårde fra omkring 1770 Rolighed, Store Godthåb og Ludvigs Minde samt Møstings Hus. Selv om Frederiksberg stadig var et landbrugsområde, hvor bebyggelsen var koncentreret omkring Allégade, Smallegade og Bredegade, skød små fabrikker op, specielt ved Sankt Jørgens Sø, og befolkningstallet begyndte langsomt at stige.

Omkring 1800 var der 1.200 indbyggere.

1857: Frederiksberg bliver en selvstændig politisk enhed

I 1818 kom Frederiksberg ind under det da oprettede Søndre Birk. Ved Lov af 29. december 1857 blev Frederiksberg udskilt af Hvidovre Sogn, med hvilket den havde været forenet siden Landkommunalanordningen af 13. august 1841, og blev en selvstændig kommune under Københavns Amt med sin egen kommunale forvaltning. I 1860 fik Frederiksberg næringsfrihed som handelsplads. Det var en række politikere med tilknytning til bydelen, som agiterede for loven i Rigsdagen, bl.a. C.C. Hall, A.L. Casse, Ernst Emil Rosenørn og Otto Müller, der alle også på et tidspunkt var medlemmer af sogneforstanderskabet. Rosenørn blev den første formand for et selvstændigt Frederiksberg.

Første kommunale anlæg

I 1841 havde den fået et sogneforstanderskab, fra 1867 kaldt et sogneråd. Sogneforstanderskabet fik Frederiksberg Bredegade brolagt i 1845, det store gadekær i Allégade blev fyldt op og i 1848 blev der ved frivillig hjælp gennemført en gadebelysning med 8 lygter i Allégade, Smallegade og Bredegade.

I længden var den form for privat initiativ for primitivt, så kommunen tegnede kontrakt med Det Danske Gaskompagni, der opførte et gasværkH.C. Ørsteds Vej, og i september 1860 kunne gassen tændes i lygterne på hovedfærdselsårerne. I 1863 fik kommunen sin første moderne skole på Falkoner Allé som erstatning for degneskolen i Pile Allé. Samme år fik kommunen et hospital og fattighus på Lampevej (nu Howitzvej). I 1867 fik kommunen eget apotek (på Gammel Kongevej), og i 1864 blev Frederiksberg Station anlagt. I oktober 1863 åbnede den første sporvej mellem Sankt Annæ Plads og Frederiksberg Runddel.

Til gengæld varede det længe, inden kommunen fik ordentlig vandforsyning. Det skete i 1869, da fabrikant P. Andersen anlagde et privat vandværk mellem Vodroffsvej og Danmarksgade, hvor han allerede drev et jernstøberi. Først i 1878 fik kommunen etableret sit eget vandværk i Grøndal, og selv da var det stadig Andersen, der forsynede områderne øst for Bülowsvej og Hauchsvej. P. Andersens Vandtårn er et minde fra denne tid.

Villakvarterer vokser frem

Et af P.C. Hagemanns to forslag (1852) til en villa på Gammel Kongevej til maleren Niels Simonsen. I sidste ende valgte bygherren det nygotiske forslag og ikke dette klassicistiske udkast

Efter at demarkationslinjen 1852 var blevet flyttet ind til inden for søerne, havde et omfattende byggeri taget fart. Men i de første år som selvstændig kommune blev der ikke bygget meget, for pengekrisen i 1857 satte alt nyt byggeri i stå i en årrække. Først i midten af 1860'erne blev der atter anlagt nye veje. I 1866 blev Platanvej anlagt, efterfulgt af Sankt Knuds Vej, Niels Ebbesens Vej og Bernstorffsvej (nu Danasvej) i 1868.

I 1870 kom Alhambravej og Hauchsvej til, og i 1872 blev H.C. Ørsteds Vej ført igennem til Nørrebro. Omtrent samtidig kom to nye sporvejslinjer til bydelen. Flere villakvarterer kom til: I 1876 Steen Blichers Vej og Poul Møllers Vej m.fl., samme år Monradsvej og 1879 Rathsacksvej, Christian Winthers Vej m.fl.

Bebyggelsen i den nye kommune blev fra starten præget af villaer forbeholdt de øverste samfundsklasser. Bl.a. på grund af tilknytningen til kongehuset (Frederiksberg Slot i Frederik 6.s tid) og en etableret tradition for anlæggelse af landsteder udviklede Frederiksberg sig til en grøn og landlig enklave omgivet af Nørrebro og Vesterbro, der i samme periode blev hastigt og tæt bebygget med små lejligheder for arbejderklassen. Villaen var en ny boligtype i Danmark, og særligt to arkitekter var med til at forme dens karakter, nemlig J.D. Herholdt og Henning Wolff. Herholdt tegnede Danmarks første villa, Villa Taarnborg, opført 1846-47 for officeren A.C.B. Bibow på Tårnborgvej (nedrevet 1959), der var gift med Herholdts søster Laurentia Augusta. Karakteristisk for hustypen var asymmetrien og inspirationen fra rustikke italienske landhuse. Herholdt fulgte Taarnborg op med flere villaer på Frederiksberg, således senere justitsminister A.L. Casses villa, Carit Etlars Vej 3 (1851) og huse for xylografen Axel Kittendorff (ved Bianco Lunos Allé) og for etatsråd Raffenberg (begge 1852 og begge nedrevet). Det blev dog Henning Wolff, der kom til for alvor at bebygge de nye villaveje, og i hans huse blev de uformelle elementer forstærket. Et begreb som "den danske hygge" kom til udtryk i en bevidst knopskydning i form af karnapper, vindfang, havestuer og balkoner. Villaerne skulle ikke være monumentale, men hjemlige og personlige. Med inspiration fra æstetikken på Frederiksberg bredte villaerne sig over hele Danmark.

Industrialisering

Den første store bølge af industrialisering ramte Frederiksberg i 1860'erne, hvor det centrale Frederiksberg stadig var landligt. Virksomheder som Rubens Klædefabrik og Marstrands Dampmølle skød op. Tilsvarende blev der bygget arbejderboliger såsom De Classenske Boliger.

Efterhånden blev det indre Frederiksberg helt udbygget med først villakvarterer og siden etageejendomme, og den næste bølge af industrialisering blev koncentreret i randområderne i kommunen mod vest, især langs Finsensvej, hvor Frederiksberg Gasværk i 1895 var blevet udflyttet. Ligesom i den øvrige hovedstad blev der etableret flere store virksomheder i kommunen, fx Aluminia, Fisker & Nielsen, Krystalisværket og NKT.

Yderligere selvstændighed

Reklame for villakvarteret ved Mariendalsvej (1890 af Karel Šedivý)

I 1886 havde kommunen opnået at få birketinget, der hidtil havde ligget i domhuset på Blegdamsvej i København, flyttet til en mere bekvem placering inden for kommunens grænser. En ny bygning blev rejst på hjørnet af Lampevej (nu Howitzvej) og Falkoner Allé, som også blev kommunens første rådhus inkl. brand- og politistation.

I 1900 blev Frederiksberg udskilt af Københavns Amt og opnåede (ligesom Københavns Kommune) status som selvstændigt amt. Med kommunalloven i 1919 kunne kommunalbestyrelsens formand nu kaldes borgmester.

Med den befolkningstilvækst, som Frederiksberg oplevede, blev det gamle rådhus på Howitzvej snart for trangt. 1915 blev der udskrevet en konkurrence om et nyt anlæg med domhus, brand- og politistation, men først 1935 var alle bygningerne færdige. Da kunne også et nyt hovedbibliotek indvies, tegnet af stadsarkitekt A.S.K. Lauritzen.

Et nyt rådhus skulle vise sig at tage lige så lang tid. I 1930'erne blev de første ideer fremlagt, men først 1942 kunne spaden sættes i jorden til et nyt rådhus. Det blev tegnet af Henning Hansen, som døde under opførelsen i 1945. Det blev først færdiggjort af andre arkitekter i 1953. En karré mellem Bredegade og Smallegade blev nedrevet for at skabe en byggegrund og rådhusplads og i årtierne, der fulgte forsvandt det meste af den ældste frederiksbergske bebyggelse mellem de to gader.

Besættelsen

Under RAF's bombardementet af Shellhuset den 21. marts 1945 skete der en tragedie, der ramte Frederiksberg. Et af formationens fly styrtede ned i et garageanlæg på Frederiksberg Allé (nr. 76-78) mellem Den Franske Skole og Aveny Teatret. Anden bølges bombefly, og flere af piloterne i flyene troede fejlagtigt, at målet lå under røgen fra det brændende flyvrag og kastede derfor deres bomber over Den Franske Skole og hele karreen Amicisvej/Maglekildevej. Over 200 mennesker omkom, over 300 blev såret og mere end 900 blev hjemløse.

Efterkrigstiden: Bybilledet under forandring

I efterkrigstiden skete der store ændringer af Frederiksbergs bybillede. Kommunens forvaltning havde store byplanmæssige planer, der bl.a. omfattede en helt ny bebyggelse – og skyline – ved søbredden langs Sankt Jørgens Sø. Villaerne skulle ryddes og en højhusbebyggelse opføres. Jørn Utzon vandt i 1959 1. præmie i arkitektkonkurrencen om søfronten. Projektet blev ikke til noget, men alligevel forsvandt meget af bebyggelsen. I stedet foregik der nemlig en punktvis nedrivning af villa- og fabriksbebyggelsen langs Vodroffsvej, der strakte sig over fire årtier.

Også andre steder vidner 1960'ernes kontor- og forretningshuse om, at kommunens planlæggere forestillede sig gadeudvidelser og -gennembrud ført ud i livet på længere sigt. Flere steder er de nye huse trukket tilbage fra skellet til gade, hvilket er tydeligt på fx H.C. Ørsteds Vej og Falkoner Allé.

En arkitekt, der fik mange markante opgaver i kommunen, var Ole Hagen. Han var manden bag modernistiske bygninger såsom Falkoner Centret (ombygget), Codans højhus (også ombygget) og Domus Vista på Roskildevej. De nye bebyggelser var dog ikke alle eksklusive. De almene boligselskaber VIBO og Lejerbo lod opføre en mænge bebyggelser på tidligere fabriksgrunde, fx langs Howitzvej. Ligesom Howitzvej er flere villaveje blevet omdannet til områder med højhuse eller etagehuse. Det mest illustrative eksempel er Platanvej, hvor punkt- og højhuse næsten fuldstændig har afløst villaerne.

Det er bl.a. den store udbygning af boligmassen i efterkrigstiden, der har medført, at Frederiksberg i dag er Danmarks mest folkerige kommune målt i indbyggere pr. kvadratkilometer – på trods af de mange grønne områder og lave villabebyggelser.

Nyeste udvikling

I 2003 afløste Metroen den gamle S-bane (linje F, lukket 1998) til Frederiksberg Station. Området omkring station blev i samme tidsrum fornyet med Solbjerg Plads, Frederiksberg Centret, Frederiksberg Gymnasium mm. I samme periode foretog Copenhagen Business School store nybygninger og udvidelser. Allerede i 1980'erne havde Henning Larsen tegnet en større udvidelse af Handelshøjskolen.

I 2000'erne har kommunen gennemført anlæggelse af nye cykelstier i stor stil og (gen)plantning af allétræer.

Både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune mistede deres status som selvstændige amter 1. januar 2007 i forbindelse med Kommunalreformen. Frederiksberg er nu en del af Region Hovedstaden.

  • 1800: 1.200
  • 1900: 80.000
  • 1950: 120.000
  • 1988: 85.000
  • 2005: 91.886
  • 2007: 92.234
  • 2008: 93.343
  • 2012: 100.211
  • 2014: 102.717

Frederiksberg har følgende venskabsbyer:

Frederiksberg Kirke

Folkekirkens sognekirker:

Andre kirker tilknyttet folkekirken:

Andre trosretninger på Frederiksberg:

Nuværende

Tidligere

  1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. . fra originalen 8. februar 2018. Hentet 18. marts 2010.
  3. (PDF). (PDF) fra originalen 3. oktober 2011. Hentet 6. marts 2009.
  4. . fra originalen 26. maj 2012. Hentet 25. august 2009.
  5. . fra originalen 25. oktober 2007. Hentet 26. august 2009.
  6. . fra originalen 19. juli 2011. Hentet 9. maj 2009.
  7. 23. marts 2010 hos Wayback Machine "Georg Jensen A/S"
  8. labyrinten !
  • A. Eberlin, Frederiksberg, København: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn 1888.
  • Eiler Nystrøm, Frederiksbergs Historie, 3 bind, København: Gyldendal 1942-53.
  • Allan Tønnesen og Claus M. Smidt, Frederiksberg før og nu – og aldrig. En billedkavalkade, Søren Fogtdal, 1999. Bind 12 i serien København før og nu og aldrig. ISBN 87-7807-735-4.
  • Frederiksberg Servicebog.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Frederiksberg
frederiksberg, bydel, storkøbenhavn, beliggende, egen, selvstændige, kommune, sprog, overvåg, rediger, selvstyrende, bydel, kommune, storkøbenhavn, omkranset, københavns, kommune, alle, sider, storkøbenhavnfr, bergs, beliggenhed, 67750, 53389, 67750, 53389, ko. Frederiksberg Bydel i Storkobenhavn beliggende i sin egen selvstaendige kommune Sprog Overvag Rediger Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkobenhavn omkranset af Kobenhavns Kommune pa alle sider Frederiksberg StorkobenhavnFr bergFrederiksbergs beliggenhed 55 40 39 N 12 32 2 O 55 67750 N 12 53389 O 55 67750 12 53389 Koordinater 55 40 39 N 12 32 2 O 55 67750 N 12 53389 O 55 67750 12 53389OverblikBydel FrederiksbergPostnr 2000 Frederiksberg 1800 1999 Frederiksberg CKommune Frederiksberg KommuneIndbyggertal kommune 103 677 1 2021 Indbyggertal bydel 103 677 1 2021 Sogn e 9 sogneFrederiksberg SlotOversigtskortFr bergFrederiksbergs beliggenhedFor alternative betydninger se Frederiksberg flertydig Se ogsa artikler som begynder med Frederiksberg Ikke at forveksle med Fredriksberg og Frederiksbjerg Efter nabokommunernes indlemmelse i Kobenhavn 1901 blev Frederiksberg Kommune helt omsluttet af Kobenhavn og er nu kun uafhaengig af Kobenhavns Kommune pa det administrative plan Oprindeligt var bydelen en selvstaendig by adskilt fra hovedstaden Bydelen har 103 677 indbyggere 2021 1 og er med et areal pa 8 7 km den taettest befolkede kommune i Danmark 2 Frederiksbergs oprindelige navn var Tulehoj 3 I sa fald kan der have boet en thul der oldtidens navn pa en praest eller magiker kendt fra indskriften pa Snoldelev stenen 4 Ordet er beslaegtet med verbet thula at tale sa en thul kan ogsa tolkes som en der fremsagde ting 5 Pa angelsaksisk havde thyle den samme betydning og i Beowulf kvadet er dette Unferths titel I Havamal kaldes Odin selv for den gamle thul 6 Der star i Frederik Rostgaards Dend kongelige Residents og Stabel Stad Kiobenhavn historiske Beskrivelse fra 1737 at Kiobenhavns Graendser var da fra Tulleshoy til gammel Bohoy Amager og Saltholm og hvad der imellem laae afsnittet viser til forholdene i 1443 7 Pa det tidspunkt har navnet Tulehoj vaeret opfattet som Tulleshoy Mod nord og vest er Frederiksberg afgraenset af S banen med stationerne Alholm KB Hallen Flintholm Grondal og Fuglebakken og mod nordost af Aboulevarden I den vestlige del ligger ogsa Peter Bangs Vej Metroen gennemskaerer Frederiksberg fra vest til ost Mod ost afgraenses Frederiksberg af Skt Jorgens So Frederiksberg har store gronne omrader som Frederiksberg Have Sondermarken og Zoologisk Have Indholdsfortegnelse 1 Frederiksbergs byplanmaessige inddeling 1 1 Det Centrale Frederiksberg 1 2 Kvarteret syd for Peter Bangs Vej 1 3 Kvarteret omkring Flintholm 1 4 Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken 1 5 Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svommehallen 1 6 Kvarteret nord for Gammel Kongevej 1 7 Kvarteret syd for Gammel Kongevej 2 Frederiksbergs historie 2 1 1600 tallet En begyndelse 2 2 1857 Frederiksberg bliver en selvstaendig politisk enhed 2 2 1 Forste kommunale anlaeg 2 2 2 Villakvarterer vokser frem 2 2 3 Industrialisering 2 3 Yderligere selvstaendighed 2 4 Besaettelsen 2 5 Efterkrigstiden Bybilledet under forandring 2 6 Nyeste udvikling 3 Befolkningstal 4 Venskabsbyer 5 Museer pa Frederiksberg 6 Teatre pa Frederiksberg 7 Kirker pa Frederiksberg 8 Uddannelsesinstitutioner pa Frederiksberg 9 Markante virksomheder pa Frederiksberg 9 1 Nuvaerende 9 2 Tidligere 10 Ovrige sevaerdigheder pa Frederiksberg 11 Personer fra Frederiksberg 12 Se ogsa 13 Noter 14 Litteratur 15 Eksterne henvisningerFrederiksbergs byplanmaessige inddeling RedigerI byplanlaegningen er Frederiksberg opdelt i syv dele Det centrale Frederiksberg syd midt Kvarteret syd for Peter Bangs Vej syd vest Kvarteret omkring Flintholm vest midt Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken nord vest Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svommehallen nord midt Kvarteret nord for Gammel Kongevej nord ost Kvarteret syd for Gammel Kongevej syd ost Det Centrale Frederiksberg Rediger Frederiksberg Radhus opfort 1953 Frederiksbergs aeldste bygninger der hovedsageligt er fra 1800 tallet ligger langs Allegade Bebyggelsen omkring Domhuset og Solbjerg Kirke ved Howitzvej stammer fra begyndelsen af 1900 tallet I kvarteret findes desuden Frederiksberg Radhus Falkoner Centret samt Frederiksberg Centret Blandt de nyeste bygninger er CBS afdeling ved Solbjerg Plads og det nye Frederiksberg Gymnasium I den sydlige del af kvarteret ligger Frederiksberg Have og Sondermarken samt en boligbebyggelse ved Sondre Fasanvej bag Sondermarken Her ligger ogsa Frederiksberg Slot og Zoologisk Have med sit karakteristiske tarn Den nordlige del af kvarteret har en blanding af boliger kontorbyggeri butikker samt en raekke uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner Der er omrader med detailhandel omkring stationerne Frederiksberg og Fasanvej Peter Bangs Vej ved Glahns Alle Kvarteret syd for Peter Bangs Vej Rediger Kvarteret syd for Peter Bangs Vej er ganske abent og gront med udstrakte villaomrader Solbjerg Parkkirkegard og Sondermark Kirkegarde pa hver side af Roskildevej samt store idraetsarealer ved KB Hallen og Jens Jessens Vej Den vestligste del af Roskildevej praeges af storre boligejendomme fra 1950 erne og syd herfor ligger raekke og terassehuse samt Domus Vista pa 30 etager Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret af boligejendomme fra 1930 erne I den ostligste del ligger Diakonissestiftelsen og bebyggelsen Klammergarden Kvarteret omkring Flintholm Rediger I kvarteret ligger to udviklingsomrader Flintholm omradet og Nimbusparken I den ostlige del af kvarteret er der hovedsagelig store boligkarreer Nord for Finsensvej ligger en taet lav boligbebyggelse fra 1980 kaldet Solbjerg Have Kvarterets vestlige del rummer villaomrader og i sydvest Den Sonderjyske By fra 1921 og bag denne Herman Bangs Have opfort i 1991 Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken Rediger Kvarteret har udbredte villaomrader mens der langs de storre veje Nordre Fasanvej Godthabsvej og Borups Alle overvejende ligger etagebebyggelse som for eksempel Gronnehavegaard Syd for villakvarteret ligger raekkehuse pa Fuglebakken der er opfort i 1928 Bebyggelsen er opfort i fire enklaver symmetrisk udformet omkring Drosselvej Fuglebakkens villaer og raekkehuse har bade nu savel som tidligere huset mange politikere og kulturpersonligheder Af nuvaerende beboere kan naevnes forfatter Hanne Vibeke Holst tidl chefredaktor for Berlingske Tidende Niels Lunde og tidligere landsholdsmalmand nu TV vaert Peter Schmeichel Ogsa statsminister Jens Otto Krag har boet pa Fuglebakken sammen med sin kone skuespilleren Helle Virkner Det store hvide byggeri Dalgas Have er tegnet af Henning Larsen og opfort i slutningen af 1980 erne og bestar af 16 punkthuse og to store buede boligbebyggelser som haenger sammen med en bygning som huser en del af Handelshojskolen 8 Ved Borups Alle ligger endnu et nyere og enestaende boligbyggeri Borups Have opfort i 1990 og karakteriseret ved to imposante tarne samt haveanlaeg pa taget af et Meny supermarked 9 Frederiksberg Hospital ligger i et sammenhaengende gront og abent omrade mellem Godthabsvej og Nyelandsvej Frederiksberg Hospital bestar af mange forskellige bygninger opfort fra begyndelsen af 1900 tallet og frem til 1970 erne Region Hovedstaden har siden midten af 2010 erne vaeret i gang med at nedtrappe brugen af bygningerne der derfor pa sigt vil fa en ny anvendelse Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svommehallen Rediger Den sydlige del af kvarteret er Svommehalskvarteret der er Frederiksbergs taettest bebyggede omrade Svommehalskvarteret rummer karrebebyggelser overvejende opfort i slutningen af 1800 og begyndelsen af 1900 tallet Midt i dette kvarter Aksel Mollers Have og pa pladsen ud mod Godthabsvej ligger Metronomen tidligere Byggeriets Hus som fungerer som foredrags og udstillingshus mens Frederiksberg Svommehal ligger syd herfor Kvarteret nord for Gammel Kongevej Rediger Hostrups Have set fra parken i midten af bebyggelsen Mod Sankt Jorgens So ligger bade store aeldre villaer og flerfamiliehuse Langs Gammel Kongevej ligger bygninger med et varieret udtryk og forskellig alder mange med tarne og karnapper Pa hjornet af Falkoner Alle og Rolighedsvej ligger Hostrups Have tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen Den markant modernistiske etageejendom fra 1936 omslutter et indre parkanlaeg I ejendommen har boet en raekke kendte Frederiksberg borgere blandt andet en raekke skuespillere kunstnere og politikere Bebyggelsen ligger hvor det tidligere Rubens Klaedefabrik la Et stort omrade optages af Det Biovidenskabelige Fakultets bygninger og haver Ved Rosenorns Alle markerer Forum og Radiohuset pa hver sin side af vejen en af indkorslerne fra Kobenhavn til Frederiksberg mens tarnene pa en bebyggelse ved Danas Plads udgor en anden Ved Gammel Kongevej ligger mod ost og Vesterbro det hoje nyrenoverede Codanhus Kvarteret syd for Gammel Kongevej Rediger Kvarteret rummer primaert aeldre villa og etagebebyggelse Den taette etagebebyggelse er isaer koncentreret omkring Gammel Kongevej Frederiksberg Alle og Vesterbrogade Frederiksberg Alle lober gennem kvarteret som en gron linje der ender i Frederiksberg Have Den gronne promenade er anlagt med 7 meter brede promenadefortove med hver to raekker klippede lindetraeer Alleen har to pladser Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel Rosenhaven ved Allegade samt Pariserhaven mellem Nyvej og Mynstersvej er sammen med Frederiksberg Kirkegard kvarterets gronne omrader Frederiksbergs historie RedigerDer har levet mennesker pa Frederiksberg i alt fald fra bronzealderen I sen vikingetid eller tidlig middelalder opstod landsbyen Solbjerg hvis marker daekkede hovedparten af det nuvaerende Frederiksberg Byen la formentlig i den nordlige del af den nuvaerende Frederiksberg Have Omradet var landbrugsland med spredte landsbyer og Solbjerg var sammen med omradets andre landsbyer underlagt Utterslev hovedgard som krongods Omkring 1160 skaenkede Valdemar 1 den Store markedspladsen Havn senere Kobenhavn samt Utterslev med tilliggender til Biskop Absalon 1600 tallet En begyndelse Rediger Frederiksbergs historie begynder forst ved midten af 1600 tallet I 1620 besluttede Christian 4 at nedlaegge Solbjerg hvis arealer blev lagt under en ny ladegard som blev opfort i arene 1620 23 Ladegarden skulle forsyne Kobenhavns Slot og Rosenborg med landbrugsvarer De varer som slottene aftog blev solgt til befolkningen i Kobenhavn Ladegarden blev bygget pa en bastion der var en del af Kobenhavns nye befaestning Gardens marker omfattede det meste af det nuvaerende Frederiksberg og blev dyrket ved hjaelp af faestebonder fra landsbyer i omegnen Det mere kvalificerede arbejde pa Ladegarden blev udfort af fastansatte mens fanger fra Bremerholm blev sat til taerskningen Ladegarden blev saledes drevet som en stor herregard men det var svaert at fa bonderne til at yde hoveri I 1645 opgav Christian 4 ladegardsdriften og bortforpagtede garden indtil 1651 Frederik 3 lod 2 juni 1651 jorderne udstykke og bortfaeste til 20 bonder af hollandsk afstamning fra Amager som opforte deres garde pa begge sider af den nuvaerende Allegade og byen fik da navnet Ny Amager eller Ny Hollaenderby Men det gik tilbage for disse bonder dels pga svenskekrigen 1658 60 dels ved misvaekst og ildebrand og da de ikke kunne betale deres skatter blev jorderne taget fra dem 1698 og for storstedelen lagt ind under det ny Frederiksberg Slot Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have Kongefamilien havde i den sidste del af 1600 tallet igangsat byggeri i Ny Amager og i 1699 besluttede Frederik 4 at bygge et lystslot pa Valby Bakke Slottet blev opfot 1700 03 og i forbindelse med slottet anlagdes de to parker Sondermarken og Frederiksberg Have som franske barokhaver Det var inspireret af Kongens rejser i Frankrig og Italien Han gav slottet navnet Friederichs Berg og en genopbygget landsby tog i lobet af 1700 tallet navn efter slottet Frederiksberg Frederiksbergs beliggenhed i Kobenhavn Byens fastboende var nu snarere husmaend end bonder da der ikke var jord nok til at muliggore et landbrug Byen fik i 1734 sin egen kirke og 1736 blev den et eget sogn sammen med Vesterbro I 1757 blev yderligere en del ved Falkoner Alle og Gammel Kongevej sat pa auktion og endelig i 1765 blev den sidste del af den gamle ladegardsmark solgt Dermed var Frederiksberg blevet en selvejende landsby En del af den bortauktionerede jord blev opkobt af velhavende kobenhavnere som opforte landsteder og lystgarde fra omkring 1770 Rolighed Store Godthab og Ludvigs Minde samt Mostings Hus Selv om Frederiksberg stadig var et landbrugsomrade hvor bebyggelsen var koncentreret omkring Allegade Smallegade og Bredegade skod sma fabrikker op specielt ved Sankt Jorgens So og befolkningstallet begyndte langsomt at stige Omkring 1800 var der 1 200 indbyggere 1857 Frederiksberg bliver en selvstaendig politisk enhed Rediger I 1818 kom Frederiksberg ind under det da oprettede Sondre Birk Ved Lov af 29 december 1857 blev Frederiksberg udskilt af Hvidovre Sogn med hvilket den havde vaeret forenet siden Landkommunalanordningen af 13 august 1841 og blev en selvstaendig kommune under Kobenhavns Amt med sin egen kommunale forvaltning I 1860 fik Frederiksberg naeringsfrihed som handelsplads Det var en raekke politikere med tilknytning til bydelen som agiterede for loven i Rigsdagen bl a C C Hall A L Casse Ernst Emil Rosenorn og Otto Muller der alle ogsa pa et tidspunkt var medlemmer af sogneforstanderskabet Rosenorn blev den forste formand for et selvstaendigt Frederiksberg Forste kommunale anlaeg Rediger I 1841 havde den faet et sogneforstanderskab fra 1867 kaldt et sognerad Sogneforstanderskabet fik Frederiksberg Bredegade brolagt i 1845 det store gadekaer i Allegade blev fyldt op og i 1848 blev der ved frivillig hjaelp gennemfort en gadebelysning med 8 lygter i Allegade Smallegade og Bredegade I laengden var den form for privat initiativ for primitivt sa kommunen tegnede kontrakt med Det Danske Gaskompagni der opforte et gasvaerk pa H C Orsteds Vej og i september 1860 kunne gassen taendes i lygterne pa hovedfaerdselsarerne I 1863 fik kommunen sin forste moderne skole pa Falkoner Alle som erstatning for degneskolen i Pile Alle Samme ar fik kommunen et hospital og fattighus pa Lampevej nu Howitzvej I 1867 fik kommunen eget apotek pa Gammel Kongevej og i 1864 blev Frederiksberg Station anlagt I oktober 1863 abnede den forste sporvej mellem Sankt Annae Plads og Frederiksberg Runddel Til gengaeld varede det laenge inden kommunen fik ordentlig vandforsyning Det skete i 1869 da fabrikant P Andersen anlagde et privat vandvaerk mellem Vodroffsvej og Danmarksgade hvor han allerede drev et jernstoberi Forst i 1878 fik kommunen etableret sit eget vandvaerk i Grondal og selv da var det stadig Andersen der forsynede omraderne ost for Bulowsvej og Hauchsvej P Andersens Vandtarn er et minde fra denne tid Villakvarterer vokser frem Rediger Et af P C Hagemanns to forslag 1852 til en villa pa Gammel Kongevej til maleren Niels Simonsen I sidste ende valgte bygherren det nygotiske forslag og ikke dette klassicistiske udkast Efter at demarkationslinjen 1852 var blevet flyttet ind til inden for soerne havde et omfattende byggeri taget fart Men i de forste ar som selvstaendig kommune blev der ikke bygget meget for pengekrisen i 1857 satte alt nyt byggeri i sta i en arraekke Forst i midten af 1860 erne blev der atter anlagt nye veje I 1866 blev Platanvej anlagt efterfulgt af Sankt Knuds Vej Niels Ebbesens Vej og Bernstorffsvej nu Danasvej i 1868 I 1870 kom Alhambravej og Hauchsvej til og i 1872 blev H C Orsteds Vej fort igennem til Norrebro Omtrent samtidig kom to nye sporvejslinjer til bydelen Flere villakvarterer kom til I 1876 Steen Blichers Vej og Poul Mollers Vej m fl samme ar Monradsvej og 1879 Rathsacksvej Christian Winthers Vej m fl Bebyggelsen i den nye kommune blev fra starten praeget af villaer forbeholdt de overste samfundsklasser Bl a pa grund af tilknytningen til kongehuset Frederiksberg Slot i Frederik 6 s tid og en etableret tradition for anlaeggelse af landsteder udviklede Frederiksberg sig til en gron og landlig enklave omgivet af Norrebro og Vesterbro der i samme periode blev hastigt og taet bebygget med sma lejligheder for arbejderklassen Villaen var en ny boligtype i Danmark og saerligt to arkitekter var med til at forme dens karakter nemlig J D Herholdt og Henning Wolff Herholdt tegnede Danmarks forste villa Villa Taarnborg opfort 1846 47 for officeren A C B Bibow pa Tarnborgvej nedrevet 1959 der var gift med Herholdts soster Laurentia Augusta Karakteristisk for hustypen var asymmetrien og inspirationen fra rustikke italienske landhuse Herholdt fulgte Taarnborg op med flere villaer pa Frederiksberg saledes senere justitsminister A L Casses villa Carit Etlars Vej 3 1851 og huse for xylografen Axel Kittendorff ved Bianco Lunos Alle og for etatsrad Raffenberg begge 1852 og begge nedrevet Det blev dog Henning Wolff der kom til for alvor at bebygge de nye villaveje og i hans huse blev de uformelle elementer forstaerket Et begreb som den danske hygge kom til udtryk i en bevidst knopskydning i form af karnapper vindfang havestuer og balkoner Villaerne skulle ikke vaere monumentale men hjemlige og personlige Med inspiration fra aestetikken pa Frederiksberg bredte villaerne sig over hele Danmark Industrialisering Rediger Den forste store bolge af industrialisering ramte Frederiksberg i 1860 erne hvor det centrale Frederiksberg stadig var landligt Virksomheder som Rubens Klaedefabrik og Marstrands Dampmolle skod op Tilsvarende blev der bygget arbejderboliger sasom De Classenske Boliger Efterhanden blev det indre Frederiksberg helt udbygget med forst villakvarterer og siden etageejendomme og den naeste bolge af industrialisering blev koncentreret i randomraderne i kommunen mod vest isaer langs Finsensvej hvor Frederiksberg Gasvaerk i 1895 var blevet udflyttet Ligesom i den ovrige hovedstad blev der etableret flere store virksomheder i kommunen fx Aluminia Fisker amp Nielsen Krystalisvaerket og NKT Yderligere selvstaendighed Rediger Reklame for villakvarteret ved Mariendalsvej 1890 af Karel Sedivy I 1886 havde kommunen opnaet at fa birketinget der hidtil havde ligget i domhuset pa Blegdamsvej i Kobenhavn flyttet til en mere bekvem placering inden for kommunens graenser En ny bygning blev rejst pa hjornet af Lampevej nu Howitzvej og Falkoner Alle som ogsa blev kommunens forste radhus inkl brand og politistation I 1900 blev Frederiksberg udskilt af Kobenhavns Amt og opnaede ligesom Kobenhavns Kommune status som selvstaendigt amt Med kommunalloven i 1919 kunne kommunalbestyrelsens formand nu kaldes borgmester Med den befolkningstilvaekst som Frederiksberg oplevede blev det gamle radhus pa Howitzvej snart for trangt 1915 blev der udskrevet en konkurrence om et nyt anlaeg med domhus brand og politistation men forst 1935 var alle bygningerne faerdige Da kunne ogsa et nyt hovedbibliotek indvies tegnet af stadsarkitekt A S K Lauritzen Et nyt radhus skulle vise sig at tage lige sa lang tid I 1930 erne blev de forste ideer fremlagt men forst 1942 kunne spaden saettes i jorden til et nyt radhus Det blev tegnet af Henning Hansen som dode under opforelsen i 1945 Det blev forst faerdiggjort af andre arkitekter i 1953 En karre mellem Bredegade og Smallegade blev nedrevet for at skabe en byggegrund og radhusplads og i artierne der fulgte forsvandt det meste af den aeldste frederiksbergske bebyggelse mellem de to gader Besaettelsen Rediger Under RAF s bombardementet af Shellhuset den 21 marts 1945 skete der en tragedie der ramte Frederiksberg Et af formationens fly styrtede ned i et garageanlaeg pa Frederiksberg Alle nr 76 78 mellem Den Franske Skole og Aveny Teatret Anden bolges bombefly og flere af piloterne i flyene troede fejlagtigt at malet la under rogen fra det braendende flyvrag og kastede derfor deres bomber over Den Franske Skole og hele karreen Amicisvej Maglekildevej Over 200 mennesker omkom over 300 blev saret og mere end 900 blev hjemlose Efterkrigstiden Bybilledet under forandring Rediger I efterkrigstiden skete der store aendringer af Frederiksbergs bybillede Kommunens forvaltning havde store byplanmaessige planer der bl a omfattede en helt ny bebyggelse og skyline ved sobredden langs Sankt Jorgens So Villaerne skulle ryddes og en hojhusbebyggelse opfores Jorn Utzon vandt i 1959 1 praemie i arkitektkonkurrencen om sofronten Projektet blev ikke til noget men alligevel forsvandt meget af bebyggelsen I stedet foregik der nemlig en punktvis nedrivning af villa og fabriksbebyggelsen langs Vodroffsvej der strakte sig over fire artier Ogsa andre steder vidner 1960 ernes kontor og forretningshuse om at kommunens planlaeggere forestillede sig gadeudvidelser og gennembrud fort ud i livet pa laengere sigt Flere steder er de nye huse trukket tilbage fra skellet til gade hvilket er tydeligt pa fx H C Orsteds Vej og Falkoner Alle En arkitekt der fik mange markante opgaver i kommunen var Ole Hagen Han var manden bag modernistiske bygninger sasom Falkoner Centret ombygget Codans hojhus ogsa ombygget og Domus Vista pa Roskildevej De nye bebyggelser var dog ikke alle eksklusive De almene boligselskaber VIBO og Lejerbo lod opfore en maenge bebyggelser pa tidligere fabriksgrunde fx langs Howitzvej Ligesom Howitzvej er flere villaveje blevet omdannet til omrader med hojhuse eller etagehuse Det mest illustrative eksempel er Platanvej hvor punkt og hojhuse naesten fuldstaendig har aflost villaerne Det er bl a den store udbygning af boligmassen i efterkrigstiden der har medfort at Frederiksberg i dag er Danmarks mest folkerige kommune malt i indbyggere pr kvadratkilometer pa trods af de mange gronne omrader og lave villabebyggelser Nyeste udvikling Rediger I 2003 afloste Metroen den gamle S bane linje F lukket 1998 til Frederiksberg Station Omradet omkring station blev i samme tidsrum fornyet med Solbjerg Plads Frederiksberg Centret Frederiksberg Gymnasium mm I samme periode foretog Copenhagen Business School store nybygninger og udvidelser Allerede i 1980 erne havde Henning Larsen tegnet en storre udvidelse af Handelshojskolen I 2000 erne har kommunen gennemfort anlaeggelse af nye cykelstier i stor stil og gen plantning af alletraeer Bade Kobenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune mistede deres status som selvstaendige amter 1 januar 2007 i forbindelse med Kommunalreformen Frederiksberg er nu en del af Region Hovedstaden Befolkningstal Rediger1800 1 200 1900 80 000 1950 120 000 1988 85 000 2005 91 886 2007 92 234 2008 93 343 2012 100 211 2014 102 717Venskabsbyer Rediger Hovedartikel venskabsbyer i Danmark Frederiksberg har folgende venskabsbyer Tartu Hameenlinna Hafnarfjordur Cesis Palanga Baerum UppsalaMuseer pa Frederiksberg RedigerBakkehusmuseet Cisternerne Museet for Moderne Glaskunst Det Danske Revymuseum Storm P MuseetTeatre pa Frederiksberg RedigerAveny T Betty Nansen Teatret Edison scenen Rialto Teatret Riddersalen Frederiksberg TeaterKirker pa Frederiksberg Rediger Frederiksberg Kirke Folkekirkens sognekirker Flintholm Kirke Frederiksberg Kirke Frederiksberg Slotskirke Godthaabskirken Lindevang Kirke Mariendals Kirke Sankt Lukas Kirke Sankt Markus Kirke Sankt Thomas Kirke Solbjerg Kirke Andre kirker tilknyttet folkekirken De Doves Kirke Emmauskirken Frederiksberg Hospitalskirke Immanuelskirken Kobenhavns Valgmenighed Vartov Valgmenighed Andre trosretninger pa Frederiksberg Apostolsk Kirke Evangelisk Frikirke Adventkirken Ebenezer Syvende Dags Adventister Evangeliekirken Pinsekirken Jehovas Vidner Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Mormonkirken Kobenhavns Frikirke Martinskirken Den Evangelisk Lutherske Frikirke Sankt Mariae Kirke Frederiksberg Romersk katolsk kirke Uddannelsesinstitutioner pa Frederiksberg RedigerCBS Handelshojskolen i Kobenhavn Det Biovidenskabelige Fakultet ved Kobenhavns Universitet LIFE for 2007 kendt som KVL Den Kongelige Veterinaer og Landbohojskole Professionshojskolen Metropol Metropolitan University College Haerens OfficersskoleMarkante virksomheder pa Frederiksberg RedigerNuvaerende Rediger Codan Royal Copenhagen Den Kongelige Porcelaensfabrik Bing amp Grondahl Georg Jensen 10 Nu kun fabriksudsalg McDonald s hovedkontor i Danmark Tidligere Rediger Alhambra forlystelseshave 1857 til 1869 Aluminia senere ogsa Den Kongelige Porcelaensfabrik 1869 1882 til 1969 2004 Arbo Bahr amp Co 1895 til M I Ballins Sonner 1873 til 1924 Bang amp Pingel 1919 til 1959 Bryggeriet Frederiksberg 1880 til 1891 Bryggeriet Svanholm 1853 til 1891 Chokoladefabrikken Freja 1896 til Danmarks Radio Radiohuset Rosenorns Alle 22 1939 til 2008 Det Danske Maelke Compagni 1895 til 1974 Fisker amp Nielsen 1906 til 1995 De forenede Chokolade og Konfektfabriker Globus Frederiksberg Bank 1898 til Frederiksberg Sparekasse 1894 til 1991 Frederiksberg Gasvaerk 1895 til 1964 Frederiksberg Papirfabrik 1881 til 1975 Kaffesurrogatfabriken Danmark til 1970 W Klenows Glaceskindsfabriker 1853 til 1898 Krystalisvaerket 1914 til 1964 Carl Lunds Fabrikker 1871 til 1915 Marstrands Bryggerier senere Kongens Bryghus 1865 til August Neubert Ny Bryghus 1873 til 1891 NKT 1907 til 1986 Rideskolen 1891 til 1923 Beslagskolen dog til 1932 Rubens Klaedefabrik 1857 til 1927 Stjernen 1902 til 1964 TO R Radio 1933 til 1947 flyttet til Kobenhavn Andelsselskabet Trifolium The Danish Estates Butter Factory 1901 til Vibe Hastrup 1895 til P Wulffs Cigarfabrik 1916 til 1975 Ovrige sevaerdigheder pa Frederiksberg RedigerByggeriets Hus 90eren Det Biovidenskabelige Fakultets Have Det kongelige danske Haveselskab amp Brondsalen Frederiksberg Have Frederiksberg Radhus Frederiksberg Slot Hostrups Have Labyrinten ved Pile Alle 11 Mostings Hus Rosenhaven Zoologisk Have RolighedPersoner fra Frederiksberg RedigerRolf Bagger Stein Bagger Tina Bilsbo Peter Boas Bang Lars Barfoed Kai Bing Anders Bodelsen Claire Ross Brown Dario Campeotto Michael Caroe Bo Christensen Casper Christensen Iben Claces Christopher Jorgen Clevin Eric Danielsen Thomas Delaney Carl Theodor Dreyer Gottfred Eickhoff Lorry Feilberg Villads Emanuel Gamborg Poul Gernes Harald Giersing Pia Gjellerup Louis Glass Edvard Glaesel Marius Godskesen Christian Grothan Carl Christian Hall Asger Hamerik Vibeke Hartkorn Erik Chr Haugaard Merete Hegner Maria Helleberg Hans Hertel Helle Hertz Iben Hjejle Lars Hjortshoj Silas Holst Frank Hvam Axel Hoeg Hansen Soren Hedegaard Kirsten Birgit Schiotz Kretz Horsholm Pernille Hoxbro Carl Luplau Janssen Lisbeth Knudsen Herbert Krenchel Preben Kristensen Harald Langberg Jesper Langberg Joakim Larsen Michael Laudrup Aage Lauritzen Mads Lebech Marie Luplau Mia Lyhne Julius Bentley Loffler Bent Mejding Jorgen de Mylius Aksel Moller Grethe Fenger Moller Per Stig Moller Poul Moller Allistair Alli Neil Christian Ricardt Nielsen Stephan Peter Nyeland Lene Nystrom Karsten Ohrt Leif Panduro Robert Storm Petersen Storm P Birgit Pouplier Birgitte Price Kamma Rahbek Hanne Reintoft Ernst Emil Rosenorn Malene Schwartz Helle Stangerup Henrik Stangerup Erik Stephensen Frederik Thaae Karen Thisted John Thorso Christian Laurits Thuren Ejnar Thuren Holger Tornoe Axel Wanscher Ole Wanscher Ida Wohlert Susse Wold Henning Wolff Louise Wolff Mogens Woldike Kate FleronSe ogsa RedigerFrederiksberg Kommune Frederiksberg Provsti JernportenNoter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon De Kommunale Nogletal Vaelg nogletal og kommuner efter kommunalreformen Arkiveret fra originalen 8 februar 2018 Hentet 18 marts 2010 Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 3 oktober 2011 Hentet 6 marts 2009 Runer Nationalmuseet Arkiveret fra originalen 26 maj 2012 Hentet 25 august 2009 Ase folkets vandring 19 Jolablot juleceremonien Arkiveret fra originalen 25 oktober 2007 Hentet 26 august 2009 Normannii org Din bedste informationskilde om normanni i Denne side er til salg Rostgaard Dend Kongelige Residents og Stabel Stad Kiobenhavn Arkiveret fra originalen 19 juli 2011 Hentet 9 maj 2009 Map fra Google BorupsHave pa GoogleMap http www georgjensen com Arkiveret 23 marts 2010 hos Wayback Machine Georg Jensen A S https archive is 20120526191425 www frederiksberg dk ByOgKultur ByensRum GronneOmraaderOgPladser LabyrintenPileAlle aspx labyrinten Litteratur RedigerA Eberlin Frederiksberg Kobenhavn Forlagsbureauet i Kjobenhavn 1888 Digitaliseret udgave Eiler Nystrom Frederiksbergs Historie 3 bind Kobenhavn Gyldendal 1942 53 Allan Tonnesen og Claus M Smidt Frederiksberg for og nu og aldrig En billedkavalkade Soren Fogtdal 1999 Bind 12 i serien Kobenhavn for og nu og aldrig ISBN 87 7807 735 4 Frederiksberg Servicebog Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til FrederiksbergFrederiksberg Kommunes hjemmeside Arkiveret 4 marts 2011 hos Wayback Machine http www statistikbanken dk Arkiveret 4 maj 2020 hos Wayback Machine Bygninger pa Frederiksberg i Arkitekturbilleder dk Arkiveret 8 december 2015 hos Wayback Machine Byportal for Frederiksberg Arkiveret 30 november 2016 hos Wayback MachineHentet fra https da wikipedia org w index php title Frederiksberg amp oldid 10662854, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.