fbpx
Wikipedia

Fysik

Fysik (over latin: physica fra oldgræsk: φυσική viden om natur) er naturvidenskabelig studier af stof, dets bevægelse og optræden i tid og rum og de relaterede begreber energi og kraft. Fysik er en af de mest fundamentale videnskabelige discipliner, og forskningsfeltets primære mål er at forstå hvordan universet opfører sig.

Forskellige fysiske fænomener.

Fysik er en af de ældste akademiske discipliner og, via inklusionen af astronomi, muligvis den ældste. I størstedelen af de to foregående årtusinder har fysik, kemi, biologi og visse grene af matematik været en del af naturfilosofi, men under den videnskabelige revolution i 1600-tallet voksede disse naturvidenskabsgrene frem som deres egne unike forskningsområder. Fysik overlapper med mange tværfaglige forskningsområder som biofysik og kvantekemi, og grænserne for fysik er ikke skarpt afgrænset. Nye ideer i fysik forklarer ofte fundamentale mekanismer, der er genstand for andre forskningsfelter og kan være sætte en ny retning for forskning i andre akademiske discipliner som matematik og filosofi.

Fremskridt i fysik muliggør ofte fremskridt i nye teknologier. Eksempelvis har udvikling og forståelse af elektromagnetisme, faststoffysik og kernefysik ledt direkte til udviklinegn af nye produkter, der har ændre det moderne samfund meget, som bl.a. fjernsyn, computere, hårde hvidevarer og atomvåben; forskning i termodynamik ledte til udviklingen af industrialiseringen og udvikling i mekanik har inspireret udviklingen af infinitesimalregning.

Indholdsfortegnelse

Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om atomer og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin.

Et simpelt eksperimentelt setup for a måle tyngdeaccelerationen. Bolden holdes i højden h 0 {\displaystyle h_{0}} , hvorfra den slippes. Med et stopur kan faldtiden måles.

I lighed med andre naturvidenskaber kan fysik grundlæggende deles op i eksperimentalfysik og teoretisk fysik. Eksperimentalfysikken er optaget af at opstille nye eksperimenter for derved at samle empiri, mens teoretiske fysikere opstiller modeller, der kan forklare de eksperimentelle resultater og komme med forudsigelser. Af og til regnes simulationer for at være en tredje gren.

Eksperimentalfysik

Uddybende artikel: Eksperimentalfysik

Fysikeksperimenter har til formål at besvare et spørgsmål, som eksperimentalfysikeren har. For eksempel er et typisk gymnasieforsøg at lade en bold falde frit for at se, hvor hurtigt den falder afhængigt af højden. Et godt eksperiment er kendetegnet ved, at værdien af interesse kan måles præcist, og at alle faktorer, der kan påvirke resultatet, er under kontrol eller bliver taget højde for, når resultaterne analyseres. I eksemplet med bolden skal et stopur fx være præcist nok til at måle faldtiden, mens faldhøjden skal måles præcist med fx et målebånd. Af størst betydning for resultatet er luftmodstanden, så for at udelukke den bør bolden være tung samt have en form, der giver lav luftmodstand. Når dette eksperiment fungerer godt, kan eksperimentalfysikeren til gengæld genintroducerer luftmodstanden for at måle dens effekt i et nyt eksperiment.

Teoretisk fysik

Uddybende artikel: Teoretisk fysik
Et plot af faldtid som funktion af højde. De eksperimentelle værdier er røde, hvor bredden af hvert punkt er error bars, der angiver, hvor sikker den målte højde er. I grøn er Galileis faldlov fittet til de eksperimentelle resultater.

Teoretisk fysik har til opgave at sætte resultaterne fra eksperimentalfysik i system for derved at forstå, hvordan virkeligheden fungerer og for at komme med forudsigelser om, hvilket udkomme eksperimenter vil have, hvis de udføres på en anden måde.

I eksemplet med bolden vil en simpel model for dens opførsel være Galileis faldlov, der siger, at bolden er udsat for en konstant tyngdeacceleration. Derved kan faltiden som funktion af højden udledes, og de eksperimentelle værdier kan bruges til at bestemme tyngdeaccelerationen. En mere generel model ville være Newtons tyngdelov sammen med Newtons anden lov; disse er så fundamentale, at de kan beskrive både boldens fald samt planeternes baner. Det er generelt af interesse at opstille teorier, der kan forklare så mange eksperimentelle resultater som muligt, da teorien dermed repræsenterer en mere grundlæggende forståelse.

Alternativt kan Galilei faldlov gøres mere kompliceret ved at tilføje et bidrag fra luftmodstanden. Det er her især godt, hvis modellen kan forklare, hvordan luftmodstanden afhænger af det faldende objekts form. Da kan teorien bruges til at forudsige, hvilken form er nødvendig for at opnå en bestemt luftmodstand, så industrien i sidste ende fx kan producere aerodynamiske biler og ikke-aerodynamiske faldskærme.

Den teoretiske fysik kan grundlæggende deles op i klassisk fysik, der grundlæggende betragter fysik som deterministisk, og kvantefysik, som i stedet beskriver virkeligheden som stokastisk. Den klassiske fysik kan udledes fra kvantefysikken og er således ofte at foretrække, hvis systemet, der undersøges, ikke opfører sig på en måde, der kun kan forklares med kvantefysik. En forståelse af begge områder er et vigtigt fundament for fysikeren og en fast del af fysik-uddannelsen.

Det er ikke nødvendigvis entydigt, hvorvidt en given model er klassisk eller kvantefysisk, og visse modeller passer ikke ind i opdelingen.

Klassisk fysik

Uddybende artikel: Klassisk fysik

Klassisk fysik var den første grundlæggende teori for fysik og blev udviklet over århundreder op til omkring år 1900. Den klassiske fysik er kendetegnet ved at modellere systemer som værende grundlæggende deterministiske. Klassisk mekanik gælder generelt for makroskopiske systemer. Klassisk fysik kan også tage højde for materialeegenskaber såsom ledningsevne og viskositet, men kan ikke forklare oprindelsen af disse egenskaber.

Klassisk mekanik

Uddybende artikel: Klassisk mekanik

Den mest kendte formulering af klassisk mekanik er Newtons love. Isaac Newton beskriver alle fysiske interaktioner med en kraft, der er en vektorstørrelse. Et legeme, der påvirkes af en kraft, vil begynde at accelerere, der også er en vektor. Ifølge Newtons anden lov er kraften F {\displaystyle {\vec {F}}} proportional med accelerationen a {\displaystyle {\vec {a}}} , hvor proportionalitetskonstanten er legemets masse m {\displaystyle m} .

F = m a {\displaystyle {\vec {F}}=m{\vec {a}}}

Et massivt legeme skal altså bruge mere tid til at nå op på en given hastighed. I dagligdagen opleves dette fx ved, at lastbiler har brug for større bremselængde end andre biler, der har mindre masse.

Newtonsk gravitation

Uddybende artikel: Newtonsk gravitation

Samtidig med klassisk mekanik blev den første teori for gravitation udviklet. I denne teori tiltrækker alle legemer hinanden med en kraft, der er proportional med masserne m {\displaystyle m} og M {\displaystyle M} , men omvendt proportional med afstanden r {\displaystyle r} i anden:

F = G M m r 2 r ^ {\displaystyle {\vec {F}}=-G{\frac {Mm}{r^{2}}}{\hat {r}}}

Enhedsvektoren r ^ {\displaystyle {\hat {r}}} angiver, at kraften på det ene objekt virker i retningen af de andet objekt, og det negative fortegn viser, at kraften er tiltrækkende.

Klassisk elektrodynamik

Uddybende artikel: Klassisk elektrodynamik

I den klassisk model for elektromagnetisme - dvs. lys, elektricitet, elektricitet med mere - påvirker elektrisk ladede legemer også hinanden med en kraft. En af de tidligste lovmæssigheder er Coulombs lov, der har næsten samme form som Newtons tyngdelov:

F = 1 4 π ε 0 Q q r 2 r ^ {\displaystyle {\vec {F}}={\frac {1}{4\pi \varepsilon _{0}}}{\frac {Qq}{r^{2}}}{\hat {r}}}

Masserne er her udskiftet med de to legemers ladninger Q {\displaystyle Q} og q {\displaystyle q} , mens det negative fortegn angiver, at legemer med samme fortegn ladninger vil frastøde hinanden. Denne ligning gælder dog kun for stationære ladninger - såkaldt elektrostatik - mens elektromagnetisme mere generelt kan modelleres med Maxwells ligninger.

Termodynamik og statistisk mekanik

Uddybende artikel: Termisk fysik

Termodynamikken er studiet af, hvordan et system udveksler energi med omgivelserne og udøver et arbejde. Termodynamikken blev udviklet i 1800-tallet for at få en bedre forståelse for dampmaskinerne, der havde vundet indpas ifm. den industrielle revolution. Termodynamikken analyserer sådanne systemer ved at fokusere på de makroskopiske egenskaber; dvs. uden at tage højde for mindre dele såsom atomer.

Relativistisk fysik

Uddybende artikel: Relativitetsteorien

Speciel relativitetsteori

Uddybende artikel: Speciel relativitetsteori

Generel relativitetsteori

Uddybende artikel: Generel relativitetsteori

Kvantefysik

Uddybende artikel: Kvantefysik

Kvantefysikken blev udviklet fra omkring år 1900.

Standardmodellen

Uddybende artikel: Standardmodellen

Standardmodellen er den mest komplette kvantefysiske model og beskriver grundlæggende alle interaktioner med undtagelse af gravitation.

Koncepttegning af et sort hul (NASA).
Klassisk mekanikTermodynamikStatistisk mekanikElektrodynamikSpeciel relativitetAlmen relativitetsteoriKvantemekanikKvantefeltteoriStandardmodellen
Uddybende artikel: Fysikkens historie

Fysikken kan siges at starte med naturfilosoffen Aristoteles i Antikkens Grækenland, men den første moderne fysiker regnes normalt for at være Galileo Galilei.

Uddybende artikel: Fysiker

Forskning i fysik bedrives af en fysiker, der typisk er uddannet inden for fysik, men vedkommende kan også få sin viden fra uddannelse i andre naturvidenskabelige, ingeniørmæssige eller matematiske områder. En fysiker kan udover forskning også beskæftige sig med uddannelse, anvendelse samt andre jobs, der ikke nødvendigvis er anses for at være fysikerjobs. Den tyske forbundskansler Angela Merkel (2005-nu) er uddannet fysiker.

StrengteoriTolkning af kvantemekanikken
StofAntistofPartikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) – BosonFermion
SymmetriBevarelsesloveMasseEnergiInertiVinkelhastighedSpin
TidRumDimensionRumtidLængdeHastighedKraftBevægelsesmængdeImpuls
BølgeBølgefunktionHarmonisk oscillatorMagnetismeElektricitetElektromagnetisk strålingTemperaturEntropiFysisk information
Gravitation (Tyngdekraft) – ElektromagnetismeSvag kernekraftStærk kernekraft
AtomProtonNeutronElektronKvarkFotonGluonW-bosonZ-bosonGravitonNeutrinoPartikelstråling
Fysiske konstanterGrundlæggende SI-enhederafledte SI-enhederSI-præfiksKonvertering af enheder
Matematisk fysikAstronomiAstrofysik- BiofysikElektronikIngeniørvidenskabMeteorologiNanoteknologi
Fysikkens uløste gåder
  1. I begyndelsen af The Feynman Lectures on Physics angiver Richard Feynman at atomteori er det absolut største naturvidenskabelige emne.
  2. Termen "universet" er defineret som værende alt der fysisk eksisterer: helheden af tid og rum, alle former for stof, energi og momentum, samt de fysiske love og konstanter der beskriver dette. "Universet" kan også bruges i en lidt anden sammenhæng om koncepter so kosmos eller Verden.
  3. Francis Bacons Novum Organum fra 1620 var kritisk for udviklingen af den videnskabelige metode.
  1. . Online Etymology Dictionary. fra originalen 24 December 2016. Hentet2016-11-01.
  2. . Online Etymology Dictionary. fra originalen 24 December 2016. Hentet2016-11-01.
  3. Feynman, Leighton & Sands 1963, s. I-2 "If, in some cataclysm, all [] scientific knowledge were to be destroyed [save] one sentence [...] what statement would contain the most information in the fewest words? I believe it is [...] that all things are made up of atoms – little particles that move around in perpetual motion, attracting each other when they are a little distance apart, but repelling upon being squeezed into one another ..."
  4. Maxwell 1878, s. 9 "Physical science is that department of knowledge which relates to the order of nature, or, in other words, to the regular succession of events."
  5. Young & Freedman 2014, s. 1 "Physics is one of the most fundamental of the sciences. Scientists of all disciplines use the ideas of physics, including chemists who study the structure of molecules, paleontologists who try to reconstruct how dinosaurs walked, and climatologists who study how human activities affect the atmosphere and oceans. Physics is also the foundation of all engineering and technology. No engineer could design a flat-screen TV, an interplanetary spacecraft, or even a better mousetrap without first understanding the basic laws of physics. (...) You will come to see physics as a towering achievement of the human intellect in its quest to understand our world and ourselves."
  6. Young & Freedman 2014, s. 2 "Physics is an experimental science. Physicists observe the phenomena of nature and try to find patterns that relate these phenomena."
  7. Holzner 2006, s. 7 "Physics is the study of your world and the world and universe around you."
  8. Krupp 2003
  9. Cajori 1917, s. 48–49
  10. Birkelind, Chano, , Fysikleksikon, Niels Bohr Institutet, hentet 10. juni 2019.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fysik
fysik, videnskaben, hvordan, naturen, fungerer, mest, fundamentale, niveau, sprog, overvåg, rediger, over, latin, physica, oldgræsk, φυσική, viden, natur, naturvidenskabelig, studier, stof, dets, bevægelse, optræden, relaterede, begreber, energi, kraft, mest, . Fysik videnskaben om hvordan naturen fungerer pa det mest fundamentale niveau Sprog Overvag Rediger Fysik over latin physica fra oldgraesk fysikh viden om natur 1 2 er naturvidenskabelig studier af stof a dets bevaegelse og optraeden i tid og rum og de relaterede begreber energi og kraft 4 Fysik er en af de mest fundamentale videnskabelige discipliner og forskningsfeltets primaere mal er at forsta hvordan universet opforer sig b 5 6 7 Forskellige fysiske faenomener Fysik er en af de aeldste akademiske discipliner og via inklusionen af astronomi muligvis den aeldste 8 I storstedelen af de to foregaende artusinder har fysik kemi biologi og visse grene af matematik vaeret en del af naturfilosofi men under den videnskabelige revolution i 1600 tallet voksede disse naturvidenskabsgrene frem som deres egne unike forskningsomrader c Fysik overlapper med mange tvaerfaglige forskningsomrader som biofysik og kvantekemi og graenserne for fysik er ikke skarpt afgraenset Nye ideer i fysik forklarer ofte fundamentale mekanismer der er genstand for andre forskningsfelter 5 og kan vaere saette en ny retning for forskning i andre akademiske discipliner som matematik og filosofi Fremskridt i fysik muliggor ofte fremskridt i nye teknologier Eksempelvis har udvikling og forstaelse af elektromagnetisme faststoffysik og kernefysik ledt direkte til udviklinegn af nye produkter der har aendre det moderne samfund meget som bl a fjernsyn computere harde hvidevarer og atomvaben 5 forskning i termodynamik ledte til udviklingen af industrialiseringen og udvikling i mekanik har inspireret udviklingen af infinitesimalregning Indholdsfortegnelse 1 Overblik 2 Inddeling af fysik 2 1 Eksperimentalfysik 2 2 Teoretisk fysik 3 Grundlaeggende teorier 3 1 Klassisk fysik 3 1 1 Klassisk mekanik 3 1 2 Newtonsk gravitation 3 1 3 Klassisk elektrodynamik 3 1 4 Termodynamik og statistisk mekanik 3 2 Relativistisk fysik 3 2 1 Speciel relativitetsteori 3 2 2 Generel relativitetsteori 3 3 Kvantefysik 3 3 1 Standardmodellen 4 Retninger inden for fysik 5 Centrale teorier 6 Historie 7 Fysikere 8 Foreslaede teorier 9 Begreber 10 Naturkraefter 11 Partikler 12 Tabeller 13 Beslaegtede omrader 14 Uloste problemer 15 Se ogsa 16 Noter 17 Referencer 18 Eksterne henvisningerOverblik RedigerFysik er taet forbundet med andre naturvidenskaber specielt kemi med viden om atomer og de kemiske forbindelser de danner Kemi traekker pa mange felter fra fysikken for eksempel kvantemekanik termodynamik og elektromagnetisme Men kemiske faenomener er tilstraekkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin Inddeling af fysik Rediger Et simpelt eksperimentelt setup for a male tyngdeaccelerationen Bolden holdes i hojden h 0 displaystyle h 0 hvorfra den slippes Med et stopur kan faldtiden males I lighed med andre naturvidenskaber kan fysik grundlaeggende deles op i eksperimentalfysik og teoretisk fysik Eksperimentalfysikken er optaget af at opstille nye eksperimenter for derved at samle empiri mens teoretiske fysikere opstiller modeller der kan forklare de eksperimentelle resultater og komme med forudsigelser Af og til regnes simulationer for at vaere en tredje gren Eksperimentalfysik Rediger Uddybende artikel Eksperimentalfysik Fysikeksperimenter har til formal at besvare et sporgsmal som eksperimentalfysikeren har For eksempel er et typisk gymnasieforsog at lade en bold falde frit for at se hvor hurtigt den falder afhaengigt af hojden Et godt eksperiment er kendetegnet ved at vaerdien af interesse kan males praecist og at alle faktorer der kan pavirke resultatet er under kontrol eller bliver taget hojde for nar resultaterne analyseres I eksemplet med bolden skal et stopur fx vaere praecist nok til at male faldtiden mens faldhojden skal males praecist med fx et maleband Af storst betydning for resultatet er luftmodstanden sa for at udelukke den bor bolden vaere tung samt have en form der giver lav luftmodstand Nar dette eksperiment fungerer godt kan eksperimentalfysikeren til gengaeld genintroducerer luftmodstanden for at male dens effekt i et nyt eksperiment Teoretisk fysik Rediger Uddybende artikel Teoretisk fysik Et plot af faldtid som funktion af hojde De eksperimentelle vaerdier er rode hvor bredden af hvert punkt er error bars der angiver hvor sikker den malte hojde er I gron er Galileis faldlov fittet til de eksperimentelle resultater Teoretisk fysik har til opgave at saette resultaterne fra eksperimentalfysik i system for derved at forsta hvordan virkeligheden fungerer og for at komme med forudsigelser om hvilket udkomme eksperimenter vil have hvis de udfores pa en anden made I eksemplet med bolden vil en simpel model for dens opforsel vaere Galileis faldlov der siger at bolden er udsat for en konstant tyngdeacceleration Derved kan faltiden som funktion af hojden udledes og de eksperimentelle vaerdier kan bruges til at bestemme tyngdeaccelerationen En mere generel model ville vaere Newtons tyngdelov sammen med Newtons anden lov disse er sa fundamentale at de kan beskrive bade boldens fald samt planeternes baner Det er generelt af interesse at opstille teorier der kan forklare sa mange eksperimentelle resultater som muligt da teorien dermed repraesenterer en mere grundlaeggende forstaelse Alternativt kan Galilei faldlov gores mere kompliceret ved at tilfoje et bidrag fra luftmodstanden Det er her isaer godt hvis modellen kan forklare hvordan luftmodstanden afhaenger af det faldende objekts form Da kan teorien bruges til at forudsige hvilken form er nodvendig for at opna en bestemt luftmodstand sa industrien i sidste ende fx kan producere aerodynamiske biler og ikke aerodynamiske faldskaerme Grundlaeggende teorier RedigerDen teoretiske fysik kan grundlaeggende deles op i klassisk fysik der grundlaeggende betragter fysik som deterministisk og kvantefysik som i stedet beskriver virkeligheden som stokastisk Den klassiske fysik kan udledes fra kvantefysikken og er saledes ofte at foretraekke hvis systemet der undersoges ikke opforer sig pa en made der kun kan forklares med kvantefysik En forstaelse af begge omrader er et vigtigt fundament for fysikeren og en fast del af fysik uddannelsen Det er ikke nodvendigvis entydigt hvorvidt en given model er klassisk eller kvantefysisk og visse modeller passer ikke ind i opdelingen Klassisk fysik Rediger Uddybende artikel Klassisk fysik Klassisk fysik var den forste grundlaeggende teori for fysik og blev udviklet over arhundreder op til omkring ar 1900 Den klassiske fysik er kendetegnet ved at modellere systemer som vaerende grundlaeggende deterministiske Klassisk mekanik gaelder generelt for makroskopiske systemer Klassisk fysik kan ogsa tage hojde for materialeegenskaber sasom ledningsevne og viskositet men kan ikke forklare oprindelsen af disse egenskaber Klassisk mekanik Rediger Uddybende artikel Klassisk mekanik Den mest kendte formulering af klassisk mekanik er Newtons love Isaac Newton beskriver alle fysiske interaktioner med en kraft der er en vektorstorrelse Et legeme der pavirkes af en kraft vil begynde at accelerere der ogsa er en vektor Ifolge Newtons anden lov er kraften F displaystyle vec F proportional med accelerationen a displaystyle vec a hvor proportionalitetskonstanten er legemets masse m displaystyle m F m a displaystyle vec F m vec a Et massivt legeme skal altsa bruge mere tid til at na op pa en given hastighed I dagligdagen opleves dette fx ved at lastbiler har brug for storre bremselaengde end andre biler der har mindre masse Newtonsk gravitation Rediger Uddybende artikel Newtonsk gravitation Samtidig med klassisk mekanik blev den forste teori for gravitation udviklet I denne teori tiltraekker alle legemer hinanden med en kraft der er proportional med masserne m displaystyle m og M displaystyle M men omvendt proportional med afstanden r displaystyle r i anden F G M m r 2 r displaystyle vec F G frac Mm r 2 hat r Enhedsvektoren r displaystyle hat r angiver at kraften pa det ene objekt virker i retningen af de andet objekt og det negative fortegn viser at kraften er tiltraekkende Klassisk elektrodynamik Rediger Uddybende artikel Klassisk elektrodynamik I den klassisk model for elektromagnetisme dvs lys elektricitet elektricitet med mere pavirker elektrisk ladede legemer ogsa hinanden med en kraft En af de tidligste lovmaessigheder er Coulombs lov der har naesten samme form som Newtons tyngdelov F 1 4 p e 0 Q q r 2 r displaystyle vec F frac 1 4 pi varepsilon 0 frac Qq r 2 hat r Masserne er her udskiftet med de to legemers ladninger Q displaystyle Q og q displaystyle q mens det negative fortegn angiver at legemer med samme fortegn ladninger vil frastode hinanden Denne ligning gaelder dog kun for stationaere ladninger sakaldt elektrostatik mens elektromagnetisme mere generelt kan modelleres med Maxwells ligninger Termodynamik og statistisk mekanik Rediger Uddybende artikel Termisk fysik Termodynamikken er studiet af hvordan et system udveksler energi med omgivelserne og udover et arbejde Termodynamikken blev udviklet i 1800 tallet for at fa en bedre forstaelse for dampmaskinerne der havde vundet indpas ifm den industrielle revolution Termodynamikken analyserer sadanne systemer ved at fokusere pa de makroskopiske egenskaber dvs uden at tage hojde for mindre dele sasom atomer 10 Relativistisk fysik Rediger Uddybende artikel Relativitetsteorien Speciel relativitetsteori Rediger Uddybende artikel Speciel relativitetsteori Generel relativitetsteori Rediger Uddybende artikel Generel relativitetsteori Kvantefysik Rediger Uddybende artikel Kvantefysik Kvantefysikken blev udviklet fra omkring ar 1900 Standardmodellen Rediger Uddybende artikel Standardmodellen Standardmodellen er den mest komplette kvantefysiske model og beskriver grundlaeggende alle interaktioner med undtagelse af gravitation Retninger inden for fysik Rediger Koncepttegning af et sort hul NASA Astrofysik Astronomi Atomfysik Biofysik Kondenserede stoffers fysik Faststoffysik Gastrofysik Geofysik Kernefysik Kosmologi Partikelfysik Sociofysik Statistisk fysikCentrale teorier RedigerKlassisk mekanik Termodynamik Statistisk mekanik Elektrodynamik Speciel relativitet Almen relativitetsteori Kvantemekanik Kvantefeltteori StandardmodellenHistorie Rediger Uddybende artikel Fysikkens historie Fysikken kan siges at starte med naturfilosoffen Aristoteles i Antikkens Graekenland men den forste moderne fysiker regnes normalt for at vaere Galileo Galilei Fysikere Rediger Uddybende artikel Fysiker Forskning i fysik bedrives af en fysiker der typisk er uddannet inden for fysik men vedkommende kan ogsa fa sin viden fra uddannelse i andre naturvidenskabelige ingeniormaessige eller matematiske omrader En fysiker kan udover forskning ogsa beskaeftige sig med uddannelse anvendelse samt andre jobs der ikke nodvendigvis er anses for at vaere fysikerjobs Den tyske forbundskansler Angela Merkel 2005 nu er uddannet fysiker Foreslaede teorier RedigerStrengteori Tolkning af kvantemekanikkenBegreber RedigerStof Antistof Partikelfysik elementarpartikel subatomar partikel Boson FermionSymmetri Bevarelseslove Masse Energi Inerti Vinkelhastighed SpinTid Rum Dimension Rumtid Laengde Hastighed Kraft Bevaegelsesmaengde ImpulsBolge Bolgefunktion Harmonisk oscillator Magnetisme Elektricitet Elektromagnetisk straling Temperatur Entropi Fysisk informationNaturkraefter RedigerGravitation Tyngdekraft Elektromagnetisme Svag kernekraft Staerk kernekraftPartikler RedigerAtom Proton Neutron Elektron Kvark Foton Gluon W boson Z boson Graviton Neutrino PartikelstralingTabeller RedigerFysiske konstanter Grundlaeggende SI enheder afledte SI enheder SI praefiks Konvertering af enhederBeslaegtede omrader RedigerMatematisk fysik Astronomi Astrofysik Biofysik Elektronik Ingeniorvidenskab Meteorologi NanoteknologiUloste problemer RedigerFysikkens uloste gaderSe ogsa RedigerFysikkens filosofiNoter Rediger I begyndelsen af The Feynman Lectures on Physics angiver Richard Feynman at atomteori er det absolut storste naturvidenskabelige emne 3 Termen universet er defineret som vaerende alt der fysisk eksisterer helheden af tid og rum alle former for stof energi og momentum samt de fysiske love og konstanter der beskriver dette Universet kan ogsa bruges i en lidt anden sammenhaeng om koncepter so kosmos eller Verden Francis Bacons Novum Organum fra 1620 var kritisk for udviklingen af den videnskabelige metode 9 Referencer Rediger physics Online Etymology Dictionary Arkiveret fra originalen 24 December 2016 Hentet 2016 11 01 physic Online Etymology Dictionary Arkiveret fra originalen 24 December 2016 Hentet 2016 11 01 Feynman Leighton amp Sands 1963 s I 2 If in some cataclysm all scientific knowledge were to be destroyed save one sentence what statement would contain the most information in the fewest words I believe it is that all things are made up of atoms little particles that move around in perpetual motion attracting each other when they are a little distance apart but repelling upon being squeezed into one another Maxwell 1878 s 9 Physical science is that department of knowledge which relates to the order of nature or in other words to the regular succession of events a b c Young amp Freedman 2014 s 1 Physics is one of the most fundamental of the sciences Scientists of all disciplines use the ideas of physics including chemists who study the structure of molecules paleontologists who try to reconstruct how dinosaurs walked and climatologists who study how human activities affect the atmosphere and oceans Physics is also the foundation of all engineering and technology No engineer could design a flat screen TV an interplanetary spacecraft or even a better mousetrap without first understanding the basic laws of physics You will come to see physics as a towering achievement of the human intellect in its quest to understand our world and ourselves Young amp Freedman 2014 s 2 Physics is an experimental science Physicists observe the phenomena of nature and try to find patterns that relate these phenomena Holzner 2006 s 7 Physics is the study of your world and the world and universe around you Krupp 2003 Cajori 1917 s 48 49 Birkelind Chano Youngs modul elasticitet Fysikleksikon Niels Bohr Institutet hentet 10 juni 2019 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til FysikThe 9 Biggest Unsolved Mysteries in Physics Livescience Arkiveret 11 december 2020 hos Wayback Machine Fagsiden for fysik pa Kobenhavns Universitetsbibliotek det Kgl Bibliotek ScienceDaily Magazine Arkiveret 7 september 2020 hos Wayback Machine Open Questions in Physics Arkiveret 22 januar 2013 hos Wayback Machine AIP Physics News Arkiveret 5 december 2003 hos Wayback Machine BBC News Sci Tech Arkiveret 3 december 2003 hos Wayback MachineHentet fra https da wikipedia org w index php title Fysik amp oldid 10789457, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.