fbpx
Wikipedia

Grækenlands historie

Grækenlands historie går tilbage til grækernes ankomst til Europa et tidspunkt før 1500 f.Kr., selv om der kun har været en uafhængig græsk stat kaldt Grækenland siden 1821.

Parthenon i Athen er en af de bedst kendte symboler fra det klassiske Grækenland.

Grækenlands historie går imidlertid langt udenfor Grækenlands grænser. Så tidlig som det 7. århundrede f.Kr. havde grækerne koloniseret dele af det nuværende Tyrkiet, Cypern, Italien og Libyen. Aleksander den Stores erobringer i det 4. århundrede f.Kr. gav grækerne herredømme over Anatolien, Egypten, Syrien og Mesopotamien. Som del af Det byzantinske rige var disse og andre områder en del af den græske verden for mange århundreder. Inden det 15. århundrede levede næsten alle grækere under det Osmanniske Rige.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenland kan afgrænses tidsmæssigt og geografisk til henholdsvis en næsten tusindårig periode frem til kristendommens gennembrud, og til et område som udover det nuværende Grækenland omfattede meget af Middelhavs- og Sortehavsområderne. Oldtidens Grækenland bliver af de fleste historikere regnet som den vigtigste grundlæggende kultur for den vestlige civilisation. Græsk kultur havde en stor påvirkning på Romerriget, som igen satte sit præg på den europæiske kultur.

De gamle grækeres civilisation har haft stor indflydelse på sprog, politik, uddannelse, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur i den moderne verden. Den græske kultur var også katalysator for renæssancen i 1400-1500-tallet. Begrebet ”Antikkens Hellas” er brugt til at skildre den græsk-talende verden i antikken. Begrebet referer ikke bare til den græske halvø og det moderne Hellas, men også til områderne med hellensk kultur som var beboet af grækere: Cypern og De ægæiske øer, kysten omkring Det Ægæiske Hav, kaldet Anatolien (dengang kendt som Ionien), Sicilien og Syditalien, og de spredte, græske bosættelser på kysten af Illyrien, Thrakien, Egypten, Kyrene, Sydfrankrig og øst og nordøst på Den Iberiske Halvø.

Ekspansionen af Hellas fra 1832 til 1947 som viser territorier som blev givet til Hellas i Sèvres-traktaten, men mistet i 1923 efter Lausanne-traktaten.

Grækenland var under det Osmanniske Rige fra 1359 til 1821. Den 25. marts 1821 gjorde grækerne oprør og erklærede sin uaghængighed, men opnåede ikke dette før i 1829 gennem den såkaldte London-protokol. De store europæiske magter så på uafhængighedskrigen med deres beretninger om tyrkiske overgreb i romantisk tid. Et eksempel på dette er Eugène Delacroix sit maleri fra 1824 kaldt Scènes des massacres de Scio.

En del ikke-grækere meldte sig frivillige til at kæmpe for deres sag, deriblandt George Byron. Ad flere omgange så det ud til at osmannerne var i færd med at knuse den græske revolution, den blev dog reddet af truslen om direkte militær invasion mod det Osmanniske Rige fra Frankrig, Storbritannien eller Rusland. Den russiske udenrigsminister, Ioannis Kapodistrias, som selv var græker, returnerede hjem som præsident i den nye republik efter den græske uafhængighed. Den republik forsvandt dog, da de europæiske stormagter hjalp med til at ændre Grækenland til et kongedømme. Den første konge, Otto 1., kom fra Bayern, og den anden, Georg 1., kom fra Danmark.

1. Verdenskrig

Under 1. verdenskrig gik Grækenland med på Ententemagternes side mod det osmanniske rige og de andre centralmagter. I krigens efterspil gav stormagterne dele af Lilleasien til Grækenland, inkluderet byen Smyrna, i dag kendt som Izmir, som havde en græsk majoritetsbefolkning. Men på dette tidspunkt havde tyrkiske nationalister ledet af Mustafa Kemal Atatürk kuppet den omanske regering, organiseret et militært angreb på græske styrker og besejret dem. Umiddelbart derefter måtte over en million indfødte grækere i Tyrkiet drage til Grækenland som befolkningsbytte med hundredtusindvis af muslimer som levede i den græske stat.

2. Verdenskrig og efter

I begyndelsen af 2. verdenskrig blev Grækenland angrebet af Benito Mussolinis Italien under Den Græsk-italienske krig. Det lykkedes dog grækerne at slå angrebet tilbage, men i 1941 besatte Nazi-Tyskland Grækenland efter sejr ved Slaget om Grækenland. Det skønnes, at ca 370.000 grækere (ca 7% af befolkningen) mistede livet under 2. verdenskrig, mange af disse af sult.

I 1944 trak Nazi-Tyskland sig ud af Grækenland. England forsøgte at genindsætte kongen, der var i eksil i London, men størsteparten af modstandsbevægelsen, nemlig den kommunistiske, modsatte sig. Det førte til den græske borgerkrig (1946-49), som afsluttedes med de borgerliges og royalisternes sejr i 1949 med støtte fra Storbritannien og USA. Borgerkrigen var præget af grusomme overgreb fra begge sider, både på modpartens styrker og på civilbefolkningen. Allerede i 1946 var kong Georg 2. vendt tilbage til Grækenland, efterfulgt af kong Paul 1. i 1947. Kong Konstantin 2., Pauls søn, efterfulgte ham på tronen i 1964, og blev senere gift med prinsesse Anne-Marie af Danmark, søster til Dronning Margrethe.

Den 13. december 1967 forsøgte kong Konstantin at tage magten over militæret, men mislykkedes, og han og dronning Anne-Marie måtte sammen med deres børn flygte fra Grækenland. I 1974 udråbte oberst Georgios Papadopoulos sig selv til præsident i Grækenland. Militæret havde magten i landet, indtil Tyrkiet invaderede Cypern senere samme år, og militærregeringen blev afsat. Fra 1945 til 1974 var den græske befolkning udsat for en kommunistjagt, der medførte, at demokratiets vilkår var meget anstrengte, eftersom alle venstreorienterede, også ikke-kommunister, blev forfulgt. Endog en del centrumorienterede og enkelte borgerlige kom i klemme, når de krævede ægte demokrati.

Genindføring af demokrati

Efter en folkeafstemning hvor folket bekræftede afsættelsen af kong Konstantin 2. i 1975, blev en demokratisk republikansk grundlov sat i værk. En anden politiker som tidligere havde været i eksil, Andreas Papandreou, returnerede også og grundlagde det socialistiske parti PASOK som vandt valgene i 1981 og dominerede landets politiske kurs i næsten to tiår.

Siden genindførelsen af demokratiet er stabiliteten og økonomiske velstand i Grækenland vokset. Grækenland tilsluttet sig EU i 1981 og indførte euroen som sin valuta i 2001. Ny infrastruktur, midler fra EU og voksende indtægter fra turisme, søfart, tjenester, lysindustri og telekommunikationsindustri har givet Grækenland en levestandard bedre end nogensinde før. Spændinger eksister stadigt mellem Grækenland og Tyrkiet omkring Cypern-spørgsmålet og grænserne i det Ægæiske Hav, men forholdene et blevet betydelig bedre efter flere jordskælv, først i Tyrkiet og så i Grækenland, som førte til sympati og assistance landene imellem.

I 2004 fik kongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland.

  • Chadwick, John, The Mycenaean World, Cambridge UP, 1976, ISBN 0-521-29037-6
  • Mountjoy, P.A., Mycenaean Decorated Pottery: A Guide to Identification, Studies in Mediterranean Archaeology 73. Göteborg: Paul Åströms Forlag, 1986, ISBN 91-86098-32-2
  • Mylonas, George E., Mycenae and the Mycenaean Age, Princeton UP, 1966, ISBN 0-691-03523-7
  • Podzuweit, Christian, Die mykenische Welt und Troja, 1982, i B. Hänsel (ed.), Südosteuropa zwischen 1600 und 1000 v. Chr., 65-88.
  • Taylour, Lord William, The Mycenaeans, revidert utgave, 1990, London: Thames & Hudson, 1964, ISBN 0-500-27586-6
  • Latacz, J. Between Troy and Homer. The so-called Dark Ages in Greece, i Storia, Poesia e Pensiero nel Mondo antico. Studi in Onore di M. Gigante, Rome, 1994
  • Tekster

Grækenlands historie
grækenlands, historie, sprog, overvåg, rediger, går, tilbage, grækernes, ankomst, europa, tidspunkt, før, 1500, selv, været, uafhængig, græsk, stat, kaldt, grækenland, siden, 1821, parthenon, athen, bedst, kendte, symboler, klassiske, grækenland, går, imidlert. Graekenlands historie Sprog Overvag Rediger Graekenlands historie gar tilbage til graekernes ankomst til Europa et tidspunkt for 1500 f Kr selv om der kun har vaeret en uafhaengig graesk stat kaldt Graekenland siden 1821 Parthenon i Athen er en af de bedst kendte symboler fra det klassiske Graekenland Graekenlands historie gar imidlertid langt udenfor Graekenlands graenser Sa tidlig som det 7 arhundrede f Kr havde graekerne koloniseret dele af det nuvaerende Tyrkiet Cypern Italien og Libyen Aleksander den Stores erobringer i det 4 arhundrede f Kr gav graekerne herredomme over Anatolien Egypten Syrien og Mesopotamien Som del af Det byzantinske rige var disse og andre omrader en del af den graeske verden for mange arhundreder Inden det 15 arhundrede levede naesten alle graekere under det Osmanniske Rige Indholdsfortegnelse 1 Oldtiden 2 Nyere historie 2 1 1 Verdenskrig 2 2 2 Verdenskrig og efter 2 3 Genindforing af demokrati 3 Litteratur 4 Eksterne henvisningerOldtiden Rediger Uddybende artikel Oldtidens Graekenland Oldtidens Graekenland kan afgraenses tidsmaessigt og geografisk til henholdsvis en naesten tusindarig periode frem til kristendommens gennembrud og til et omrade som udover det nuvaerende Graekenland omfattede meget af Middelhavs og Sortehavsomraderne Oldtidens Graekenland bliver af de fleste historikere regnet som den vigtigste grundlaeggende kultur for den vestlige civilisation Graesk kultur havde en stor pavirkning pa Romerriget som igen satte sit praeg pa den europaeiske kultur De gamle graekeres civilisation har haft stor indflydelse pa sprog politik uddannelse filosofi videnskab kunst og arkitektur i den moderne verden Den graeske kultur var ogsa katalysator for renaessancen i 1400 1500 tallet Begrebet Antikkens Hellas er brugt til at skildre den graesk talende verden i antikken Begrebet referer ikke bare til den graeske halvo og det moderne Hellas men ogsa til omraderne med hellensk kultur som var beboet af graekere Cypern og De aegaeiske oer kysten omkring Det AEgaeiske Hav kaldet Anatolien dengang kendt som Ionien Sicilien og Syditalien og de spredte graeske bosaettelser pa kysten af Illyrien Thrakien Egypten Kyrene Sydfrankrig og ost og nordost pa Den Iberiske Halvo Nyere historie Rediger Ekspansionen af Hellas fra 1832 til 1947 som viser territorier som blev givet til Hellas i Sevres traktaten men mistet i 1923 efter Lausanne traktaten Graekenland var under det Osmanniske Rige fra 1359 til 1821 Den 25 marts 1821 gjorde graekerne opror og erklaerede sin uaghaengighed men opnaede ikke dette for i 1829 gennem den sakaldte London protokol De store europaeiske magter sa pa uafhaengighedskrigen med deres beretninger om tyrkiske overgreb i romantisk tid Et eksempel pa dette er Eugene Delacroix sit maleri fra 1824 kaldt Scenes des massacres de Scio En del ikke graekere meldte sig frivillige til at kaempe for deres sag deriblandt George Byron Ad flere omgange sa det ud til at osmannerne var i faerd med at knuse den graeske revolution den blev dog reddet af truslen om direkte militaer invasion mod det Osmanniske Rige fra Frankrig Storbritannien eller Rusland Den russiske udenrigsminister Ioannis Kapodistrias som selv var graeker returnerede hjem som praesident i den nye republik efter den graeske uafhaengighed Den republik forsvandt dog da de europaeiske stormagter hjalp med til at aendre Graekenland til et kongedomme Den forste konge Otto 1 kom fra Bayern og den anden Georg 1 kom fra Danmark 1 Verdenskrig Rediger Under 1 verdenskrig gik Graekenland med pa Ententemagternes side mod det osmanniske rige og de andre centralmagter I krigens efterspil gav stormagterne dele af Lilleasien til Graekenland inkluderet byen Smyrna i dag kendt som Izmir som havde en graesk majoritetsbefolkning Men pa dette tidspunkt havde tyrkiske nationalister ledet af Mustafa Kemal Ataturk kuppet den omanske regering organiseret et militaert angreb pa graeske styrker og besejret dem Umiddelbart derefter matte over en million indfodte graekere i Tyrkiet drage til Graekenland som befolkningsbytte med hundredtusindvis af muslimer som levede i den graeske stat 2 Verdenskrig og efter Rediger I begyndelsen af 2 verdenskrig blev Graekenland angrebet af Benito Mussolinis Italien under Den Graesk italienske krig Det lykkedes dog graekerne at sla angrebet tilbage men i 1941 besatte Nazi Tyskland Graekenland efter sejr ved Slaget om Graekenland Det skonnes at ca 370 000 graekere ca 7 af befolkningen mistede livet under 2 verdenskrig mange af disse af sult I 1944 trak Nazi Tyskland sig ud af Graekenland England forsogte at genindsaette kongen der var i eksil i London men storsteparten af modstandsbevaegelsen nemlig den kommunistiske modsatte sig Det forte til den graeske borgerkrig 1946 49 som afsluttedes med de borgerliges og royalisternes sejr i 1949 med stotte fra Storbritannien og USA Borgerkrigen var praeget af grusomme overgreb fra begge sider bade pa modpartens styrker og pa civilbefolkningen Allerede i 1946 var kong Georg 2 vendt tilbage til Graekenland efterfulgt af kong Paul 1 i 1947 Kong Konstantin 2 Pauls son efterfulgte ham pa tronen i 1964 og blev senere gift med prinsesse Anne Marie af Danmark soster til Dronning Margrethe Den 13 december 1967 forsogte kong Konstantin at tage magten over militaeret men mislykkedes og han og dronning Anne Marie matte sammen med deres born flygte fra Graekenland I 1974 udrabte oberst Georgios Papadopoulos sig selv til praesident i Graekenland Militaeret havde magten i landet indtil Tyrkiet invaderede Cypern senere samme ar og militaerregeringen blev afsat Fra 1945 til 1974 var den graeske befolkning udsat for en kommunistjagt der medforte at demokratiets vilkar var meget anstrengte eftersom alle venstreorienterede ogsa ikke kommunister blev forfulgt Endog en del centrumorienterede og enkelte borgerlige kom i klemme nar de kraevede aegte demokrati Genindforing af demokrati Rediger Efter en folkeafstemning hvor folket bekraeftede afsaettelsen af kong Konstantin 2 i 1975 blev en demokratisk republikansk grundlov sat i vaerk En anden politiker som tidligere havde vaeret i eksil Andreas Papandreou returnerede ogsa og grundlagde det socialistiske parti PASOK som vandt valgene i 1981 og dominerede landets politiske kurs i naesten to tiar Siden genindforelsen af demokratiet er stabiliteten og okonomiske velstand i Graekenland vokset Graekenland tilsluttet sig EU i 1981 og indforte euroen som sin valuta i 2001 Ny infrastruktur midler fra EU og voksende indtaegter fra turisme sofart tjenester lysindustri og telekommunikationsindustri har givet Graekenland en levestandard bedre end nogensinde for Spaendinger eksister stadigt mellem Graekenland og Tyrkiet omkring Cypern sporgsmalet og graenserne i det AEgaeiske Hav men forholdene et blevet betydelig bedre efter flere jordskaelv forst i Tyrkiet og sa i Graekenland som forte til sympati og assistance landene imellem I 2004 fik kongefamilien lov til igen at bosaette sig i Graekenland Litteratur RedigerChadwick John The Mycenaean World Cambridge UP 1976 ISBN 0 521 29037 6 Mountjoy P A Mycenaean Decorated Pottery A Guide to Identification Studies in Mediterranean Archaeology 73 Goteborg Paul Astroms Forlag 1986 ISBN 91 86098 32 2 Mylonas George E Mycenae and the Mycenaean Age Princeton UP 1966 ISBN 0 691 03523 7 Podzuweit Christian Die mykenische Welt und Troja 1982 i B Hansel ed Sudosteuropa zwischen 1600 und 1000 v Chr 65 88 Taylour Lord William The Mycenaeans revidert utgave 1990 London Thames amp Hudson 1964 ISBN 0 500 27586 6 Latacz J Between Troy and Homer The so called Dark Ages in Greece i Storia Poesia e Pensiero nel Mondo antico Studi in Onore di M Gigante Rome 1994Eksterne henvisninger RedigerThe Internet History Sourcebooks Project Greece TeksterHentet fra https da wikipedia org w index php title Graekenlands historie amp oldid 10819336, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.