fbpx
Wikipedia

For alternative betydninger, se Ortodoks.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Den ortodokse kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning og "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristenhed.

Huleklostret i Kiev, Ukraine

Den ortodokse kirke er i sin selvforståelse grundlagt af Jesus Kristus og hans apostle på pinsedagen i år 33. Den er også især i Vesten kendt som den østlige ortodokse kirke, den græsk-ortodokse kirke eller den russisk-ortodokse kirke, men uanset navn opfatter kirken sig som en enhed på tværs af landegrænser. Ordet ortodoks er græsk og har to betydninger: 1) ret tro og 2) ret tilbedelse.

Den ortodokse kirkes biskopper er i ubrudt rækkefølge (apostolske succession) blevet viet til deres kald helt tilbage fra apostlene selv, og betragtes derfor som viede af Kristus selv. Alle biskopper uanset titel er i princippet på lige fod. De forskellige titler de måtte have er enten administrative titler eller ærestitler. På kirkemøder (økumeniske konciler eller "synoder") har hver biskop kun én stemme, uanset om han er økumenisk patriark eller blot en hjælpebiskop uden stift. Der er derfor ikke noget tilsvarende det romersk-katolske pavedømme i den ortodokse kirke.

Ligesom med den apostolske succession betragtes kirkens tro som overleveret til apostlene af Kristus selv uden tilføjelser eller ændringer. Gennem historien har der været uenigheder omkring centrale dele af troen, som er blevet taget op på kirkemøder, hvor man har taget stilling til om disse opfattelser brød den ortodokse tro. Kirkens trosbekendelse er den nikæno-konstantinopolske, som netop blev formuleret som svar på sådanne uenigheder.

Indholdsfortegnelse

I årene, der fulgte efter Kristus, spredte apostlene kirken og dens lære og grundlagde mange kirker i mange lande. Disse lokale kirker omfattede patriarkaterne i Alexandria, Antiokia, Jerusalem, Rom og Konstantinopel. Senere blev kirkerne i Sinai, Rusland, Grækenland, Serbien, Bulgarien, Rumænien og mange andre grundlagt.

I år 320 blev Romerrigets hovedstad flyttet fra Rom til Konstantinopel af kejser Konstantin I. Som følge heraf skete mange af de vigtigste begivenheder i kirkens historie i den region. Alle kirkemøder blev holdt i eller nær Konstantinopel. Missionærer fra Konstantinopel omvendte slaverne og andre folkeslag i Østeuropa og oversatte Bibelen og liturgiske tekster til lokale sprog.

Den orientalske kristenhed i Persien, Armenien m.fl. gik fra samarbejdet ved koncilet i Chalkedon år 451, i spørgsmålet om Kristi natur. Den Romersk-katolske kirke i Rom brød med de øvrige patriarkater og gik sin egen vej ved Det store skisma 1054, en begivenhed som modsat koncilieskismaet år 451 var vokset frem gradvis.

I det romerske patriarkat blev biskoppen af Rom paven som apostlen Peters efterfølger opfattet som overhoved for den universelle kirke ved guddommelig vilje, men i øst betragtede man alene paven som første blandt ligemænd (patriarkerne). Denne forskel voksede sig til en afgørende konflikt, som først og fremmest kom til udtryk i en uenighed omkring trosbekendelsen. I Vesten blev det almindeligt at tilføje et element (kaldet ”Filioque”), hvilket man afviste i øst. Det kulminerede i at de to sider i 1054 gensidigt fordømte hinanden. Ødelæggelsen af Konstantinopel som følge af det 4. korstog i 1204 uddybede de fjendtlige følelser, og forsøg på forsoning i de følgende århundreder mislykkedes. Først efter det andet Vatikankoncil i 1962-65 er dialogen blevet taget op igen.

Den ortodokse kirke betragter afgørelserne på de syv økumeniske kirkemøder, der blev afholdt mellem år 325 og 787, som grundlæggende for kirken, idet de definerer den grundlæggende lære om Treenigheden og Kristi natur. Kirken fastholder traditionerne fra den tidlige kristendom.

Formålet med kirkemøderne var at skabe klarhed over, hvad der var den "rette tro". Hele kirkens selvopfattelse var således i den forstand, at den var ortodoks (rettroende), uanset hvor i verden den befandt sig .

I kirkens handlinger indgår en række ritualer, som giver modtageren del i Guds nåde, og kaldes mysterier eller sakramenter. De syv vigtigste mysterier er dåben, nadveren, myronsalvningen, skriftemålet, ægtevielsen, sygesalvningen og præstevielsen. Udover disse syv er mange andre af kirkens handlinger sakramentale, og i det hele taget hvor der indgår en velsignelse. Mysterierne opfattes ikke som blot symbolske men som virkelige. Det indebærer for eksempel, at nadveren ikke blot er et mindemåltid, men et måltid hvor de troende får del i Kristi blod og legeme. Småbørn modtager nadver og myronsalving (også kaldet firmelse, som er forgængeren for den protestantiske konfirmation). De troende modtager nadveren på en ske i form af indviet brød og vin helliggjort ved den guddommelige liturgi. Biskopper og præster indgår nødvendigvis i den apostolske succession – videregivelsen af den hellige tradition af rettroende biskopper. Både gifte mænd og munke kan blive præster, men præster, biskopper og munke kan ikke gifte sig.

Ikon forestillende Guds moder Maria og Jesusbarnet

Jomfru Maria æres som Guds moder, hvilket er centralt i teologien omkring inkarnationen (altså at Gud fødtes som menneske af Maria). Hun kaldes den "alhellige" for at understrege hendes lydighed som menneske overfor Gud, og betragtes som sådan som den fremmeste blandt de hellige. Hendes og andre helgeners forbøn tillægges stor betydning. Ikonerne og helgenerne betragtes som håndgribelige udtryk for at Gud har taget menneskeskikkelse i Jesus Kristus. Kirken understreger, at ikoner og helgener ikke må dyrkes, da det betragtes som afguderi. Ikoner opfattes som vinduer til Gud, mens helgener ved deres nærhed til Gud, kan bringe en bøn videre til Ham. Det hænger sammen med, at målet med det kristne liv i Kirken er guddommeliggørelse (theosis), at mennesket søger at sætte Gud i centrum frem for den jordiske verdens krav og fristelser.

Liturgien (gudstjenesten) er oversat fra græsk til mange sprog og bliver altid sunget. Der er mange slags gudstjenester, men den Hellige Liturgi er den vigtigste i det almindelige kirkeliv. Nadvereren står her i centrum, og kun ortodokse troende, der er fastende og som regelmæssigt skrifter kan modtage nadveren.

Kirkeåret gennemløber en række faste begivenheder. De vigtigste er påsken og halvanden månedsfaste forinden, derefter pinsen, festen for Peter og Paulus 29. juni og fasten forinden, Gudsmoder hensoven 15. august og to ugers faste forinden, Jesu fødselsfest 25. december til Helligtrekonger 6. januar og 40 dages faste forinden.

Munkevæsenet, som har sin oprindelse i Ægypten, Syrien og Kappadokien, betragtes af den ortodokse kirke som et profetisk embede for mænd og kvinder, der gennem deres måde at leve på, udtrykker Helligåndens gerninger. Der er ingen særlige munkeordener med egen "regel", ligesom i den romersk-katolske kirke. Munkestaten Athos i Grækenland betragtes blandt ortodokse kristne som et center for åndeligt liv.

I dag består den ortodokse kirke af en familie af 15 selvstyrende og 5 autonome kirker. Omkring 300 mio. mennesker tilhører den ortodokse kirke, som kan findes på alle kontinenter og især i det østlige Europa. De selvstyrende kirker er fuldt ud uafhængige i alle forhold, mens de autonome kirker får deres ledere bekræftet af en selvstyrende kirke (typisk moderkirken). De ortodokse kirker er i fuld kommunion med hinanden, hvilket betyder, at de deler samme tro og praksis, og at de troende kan modtage nadveren i hver af disse kirker. Gennem historien har der været eksempler på brud i kommunionen, men de har ikke udviklet sig til opdelinger. Den ortodokse kirke håber, at det store skisme med den romerske kirke en dag også vil blive helet.

Patriarken i Konstantinopel Bartholomæus 1. er også Økumenisk Patriark og har status af ”første blandt ligemænd” mellem de østlige ortodokse kirker. Den ortodokse kirke er en ikke en centraliseret organisation med ét overhoved, men et organisk samfund, der betragtes som ledet af Helligånden. Kirkens enhed er synlig i og holdt sammen af den fælles tro og kommunionen i sakramenterne. Kristus selv opfattes som kirkens egentlige overhoved.

Opbygning

Den Ortodokse kirke er i stor grad organiseret som nationale kirker. Den økumeniske patriark i Konstantinopel anerkendes som den første blandt ligemænd men med visse forrettigheder.

Den indre organisering af særkirkerne har det klassiske kristne hierarki med biskoper, præster og diakoner. Øverst i hver særkirke står en patriark, ærkebiskop, eller metropolit som den første blandt biskopperne. Kirkerne er noget forskelligt organiserede.

Den ortodokse kirke kræver ikke, at alle præster skal leve i cølibat; kun munkene må gøre dette. Dog er det således, at kun munke bliver ordineret til biskopper, så alle biskopper er cølibatære.

Særkirkerne, som tilhører den østlige ortodokse kommunion, inddeles i to hovedkategorier, de autokefale og de autonome. De autokefale (fra græsk, "eget hoved") har ret til at vælge sit eget kirkelige overhoved. De autonome er i stor grad selvstyrede, men valget af kirkens lokale overhoved må godkendes af moderkirken. Endelig findes nogen særkirker med tvetydig status og nogen, som ikke deler fuld kommunion men som på alle andre punkter hører ind under samme tradition. De, som hører til sidstnævnte kategori, er udbryderkirker dels af nationalistiske grunde, dels af dogmatiske.

Autokefale kirker

Fordeling af ortodokse kristne i verden efter land: Vigtigste religion (mere end 75%) Vigtigste religion (50% – 75%) Vigtig minoritetsreligion (20% – 50%) Vigtig minoritetsreligion (5% – 20%) Minoritetsreligion (1% – 5%) Lille minoritetsreligion (under 1%), men lokal autokefal.

Autonome kirker

Kirker med tvetydig status

Kirker som har forladt fælles kommunion

Kirker i de enkelte lande

Danmark

I Danmark findes der en række migrantmenigheder med ortodoks baggrund. Ældst er Aleksander Nevskij Kirke i Bredgade i København, som blev opført i 1881-83 til Prinsesse Dagmar, der senere blev russisk kejserinde. Der eksisterer også en dansksproget menighed under navnet Den Ortodokse Kirke i Danmark Gudsmoders Beskyttelse, som hører under Konstantinopelpatriarkatets Vesteuropæiske Eksarkat med hovedsæde i Paris.

Norge

Til Norge kom Den ortodokse kirke (i moderne tid) med Hellige Nikolai menighet i 1930-erne. I dag findes imidlertid en række ortodokse menigheder i landet blandt andet den russisk-ortodokse Hellige Olga menighet.

Finland

Den ortodoxa kyrkan i Finland er selvstændig og er en af Finlands to folkekirker. Finlands ortodoxa kyrka har cirka 55.000 medlemmer og er lille sammenlignet med den protestantiske Evangelisk-lutherska kyrkan i Finland, som har cirka 3,7 mio. medlemmer (2020). Der findes to ortodokse klostre i Finland, Valamo kloster (for mænd) i Heinävesi kommun i Savolax – også kaldet Nye Valamo kloster – og Lintula kloster (for kvinder), som også ligger i Heinävesi kommun, 18 km fra Valamo kloster.

Sverige

I Sverige har ortodokse samfund historisk været små. I 1930-erne regner man med, at der fandtes ca 500 ortodokse bekendere i Sverige. Som følge af indvandring, især i 1960- og 1970-erne, ændredes situationen, og ortodokse kirker hører nu til de største frikirker i landet. I midten af 1980-tallet havde kirken omkring 90.000 medlemmer, og samfundene fører ikke længere en anonym tilværelse i Sverige. Forskellige kirker bedriver sin virksomhed i form af forsamlinger og klostre. Forsamlinger findes blandt andet i Stockholm, Södertälje, Göteborg, Malmö, Uppsala, Västerås, Linköping og Umeå. Klostre findes blandt andet Bredared uden for Borås og i Grillby uden for Enköping.

Sveriges kristna råd har opgjort den svenske ortodokse kirkefamilie som følger:

  • Armeniska apostoliska kyrkan
  • Bulgariska ortodoxa kyrkan
  • Estniska ortodoxa kyrkan
  • Etiopiska ortodoxa kyrkan
  • Finska ortodoxa kyrkan
  • Koptiska-ortodoxa kyrkan
  • Makedoniska ortodoxa kyrkan
  • Rumänska ortodoxa kyrkan
  • Ryska ortodoxa kyrkan (Kristi förklarings församling)
  • Ryska ortodoxa kyrkan (Moskvapatriarkatet i Sverige]
  • Serbiska ortodoxa kyrkan
  • Syriska ortodoxa ärkestiftet i Sverige och övriga Skandinavien
  • "Vejen" af biskop Kalistos (Ware), Hl. Silouan Forlag, 2001
  • "The Orthodox Church", Timothy Ware, Penguin, 1993
  1. Flemming Kofod-Svendsen: "De kristne i den arabiske verden" (ICQUS nr 1, 1999)
  2. Ortodoxa kyrkans tro och liv - i Sverige, Per Artman, Kerstin Dolenga, Mona Jönsson och Karolina Ullenstav, Artos bokförlag, 1988

ortodokse, kirke, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, græsk, ortodokse, kirke, alternative, betydninger, ortodoks, eller, ingen, kildehenvisninger, denne, artikel, hvilket, problem, hjælpe, angive, troværdige, kilder, påstande, fremføres, artiklen, ortodokse. Ortodokse kirke Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Graesk ortodokse kirke For alternative betydninger se Ortodoks Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Den ortodokse kirke eller ortodoksien graesk he orthe doxa betyder den rette lovprisning og den rette tro er en faellesbetegnelse for den ostlige kristenhed Huleklostret i Kiev Ukraine Den ortodokse kirke er i sin selvforstaelse grundlagt af Jesus Kristus og hans apostle pa pinsedagen i ar 33 Den er ogsa isaer i Vesten kendt som den ostlige ortodokse kirke den graesk ortodokse kirke eller den russisk ortodokse kirke men uanset navn opfatter kirken sig som en enhed pa tvaers af landegraenser Ordet ortodoks er graesk og har to betydninger 1 ret tro og 2 ret tilbedelse Den ortodokse kirkes biskopper er i ubrudt raekkefolge apostolske succession blevet viet til deres kald helt tilbage fra apostlene selv og betragtes derfor som viede af Kristus selv Alle biskopper uanset titel er i princippet pa lige fod De forskellige titler de matte have er enten administrative titler eller aerestitler Pa kirkemoder okumeniske konciler eller synoder har hver biskop kun en stemme uanset om han er okumenisk patriark eller blot en hjaelpebiskop uden stift Der er derfor ikke noget tilsvarende det romersk katolske pavedomme i den ortodokse kirke Ligesom med den apostolske succession betragtes kirkens tro som overleveret til apostlene af Kristus selv uden tilfojelser eller aendringer Gennem historien har der vaeret uenigheder omkring centrale dele af troen som er blevet taget op pa kirkemoder hvor man har taget stilling til om disse opfattelser brod den ortodokse tro Kirkens trosbekendelse er den nikaeno konstantinopolske som netop blev formuleret som svar pa sadanne uenigheder Indholdsfortegnelse 1 Kort historie 2 Troslaere og praksis 3 Kirkens struktur 3 1 Opbygning 3 2 Autokefale kirker 3 3 Autonome kirker 3 4 Kirker med tvetydig status 3 5 Kirker som har forladt faelles kommunion 3 6 Kirker i de enkelte lande 3 6 1 Danmark 3 6 2 Norge 3 6 3 Finland 3 6 4 Sverige 4 Se ogsa 5 Litteratur 6 Eksterne henvisninger 7 NoterKort historie RedigerI arene der fulgte efter Kristus spredte apostlene kirken og dens laere og grundlagde mange kirker i mange lande Disse lokale kirker omfattede patriarkaterne i Alexandria Antiokia Jerusalem Rom og Konstantinopel Senere blev kirkerne i Sinai Rusland Graekenland Serbien Bulgarien Rumaenien og mange andre grundlagt I ar 320 blev Romerrigets hovedstad flyttet fra Rom til Konstantinopel af kejser Konstantin I Som folge heraf skete mange af de vigtigste begivenheder i kirkens historie i den region Alle kirkemoder blev holdt i eller naer Konstantinopel Missionaerer fra Konstantinopel omvendte slaverne og andre folkeslag i Osteuropa og oversatte Bibelen og liturgiske tekster til lokale sprog Den orientalske kristenhed i Persien Armenien m fl gik fra samarbejdet ved koncilet i Chalkedon ar 451 i sporgsmalet om Kristi natur Den Romersk katolske kirke i Rom brod med de ovrige patriarkater og gik sin egen vej ved Det store skisma 1054 en begivenhed som modsat koncilieskismaet ar 451 var vokset frem gradvis I det romerske patriarkat blev biskoppen af Rom paven som apostlen Peters efterfolger opfattet som overhoved for den universelle kirke ved guddommelig vilje men i ost betragtede man alene paven som forste blandt ligemaend patriarkerne Denne forskel voksede sig til en afgorende konflikt som forst og fremmest kom til udtryk i en uenighed omkring trosbekendelsen I Vesten blev det almindeligt at tilfoje et element kaldet Filioque hvilket man afviste i ost Det kulminerede i at de to sider i 1054 gensidigt fordomte hinanden Odelaeggelsen af Konstantinopel som folge af det 4 korstog i 1204 uddybede de fjendtlige folelser og forsog pa forsoning i de folgende arhundreder mislykkedes Forst efter det andet Vatikankoncil i 1962 65 er dialogen blevet taget op igen Troslaere og praksis RedigerDen ortodokse kirke betragter afgorelserne pa de syv okumeniske kirkemoder der blev afholdt mellem ar 325 og 787 som grundlaeggende for kirken idet de definerer den grundlaeggende laere om Treenigheden og Kristi natur Kirken fastholder traditionerne fra den tidlige kristendom Formalet med kirkemoderne var at skabe klarhed over hvad der var den rette tro Hele kirkens selvopfattelse var saledes i den forstand at den var ortodoks rettroende uanset hvor i verden den befandt sig 1 I kirkens handlinger indgar en raekke ritualer som giver modtageren del i Guds nade og kaldes mysterier eller sakramenter De syv vigtigste mysterier er daben nadveren myronsalvningen skriftemalet aegtevielsen sygesalvningen og praestevielsen Udover disse syv er mange andre af kirkens handlinger sakramentale og i det hele taget hvor der indgar en velsignelse Mysterierne opfattes ikke som blot symbolske men som virkelige Det indebaerer for eksempel at nadveren ikke blot er et mindemaltid men et maltid hvor de troende far del i Kristi blod og legeme Smaborn modtager nadver og myronsalving ogsa kaldet firmelse som er forgaengeren for den protestantiske konfirmation De troende modtager nadveren pa en ske i form af indviet brod og vin helliggjort ved den guddommelige liturgi Biskopper og praester indgar nodvendigvis i den apostolske succession videregivelsen af den hellige tradition af rettroende biskopper Bade gifte maend og munke kan blive praester men praester biskopper og munke kan ikke gifte sig Ikon forestillende Guds moder Maria og Jesusbarnet Jomfru Maria aeres som Guds moder hvilket er centralt i teologien omkring inkarnationen altsa at Gud fodtes som menneske af Maria Hun kaldes den alhellige for at understrege hendes lydighed som menneske overfor Gud og betragtes som sadan som den fremmeste blandt de hellige Hendes og andre helgeners forbon tillaegges stor betydning Ikonerne og helgenerne betragtes som handgribelige udtryk for at Gud har taget menneskeskikkelse i Jesus Kristus Kirken understreger at ikoner og helgener ikke ma dyrkes da det betragtes som afguderi Ikoner opfattes som vinduer til Gud mens helgener ved deres naerhed til Gud kan bringe en bon videre til Ham Det haenger sammen med at malet med det kristne liv i Kirken er guddommeliggorelse theosis at mennesket soger at saette Gud i centrum frem for den jordiske verdens krav og fristelser Liturgien gudstjenesten er oversat fra graesk til mange sprog og bliver altid sunget Der er mange slags gudstjenester men den Hellige Liturgi er den vigtigste i det almindelige kirkeliv Nadvereren star her i centrum og kun ortodokse troende der er fastende og som regelmaessigt skrifter kan modtage nadveren Kirkearet gennemlober en raekke faste begivenheder De vigtigste er pasken og halvanden manedsfaste forinden derefter pinsen festen for Peter og Paulus 29 juni og fasten forinden Gudsmoder hensoven 15 august og to ugers faste forinden Jesu fodselsfest 25 december til Helligtrekonger 6 januar og 40 dages faste forinden Munkevaesenet som har sin oprindelse i AEgypten Syrien og Kappadokien betragtes af den ortodokse kirke som et profetisk embede for maend og kvinder der gennem deres made at leve pa udtrykker Helligandens gerninger Der er ingen saerlige munkeordener med egen regel ligesom i den romersk katolske kirke Munkestaten Athos i Graekenland betragtes blandt ortodokse kristne som et center for andeligt liv Kirkens struktur RedigerI dag bestar den ortodokse kirke af en familie af 15 selvstyrende og 5 autonome kirker Omkring 300 mio mennesker tilhorer den ortodokse kirke som kan findes pa alle kontinenter og isaer i det ostlige Europa De selvstyrende kirker er fuldt ud uafhaengige i alle forhold mens de autonome kirker far deres ledere bekraeftet af en selvstyrende kirke typisk moderkirken De ortodokse kirker er i fuld kommunion med hinanden hvilket betyder at de deler samme tro og praksis og at de troende kan modtage nadveren i hver af disse kirker Gennem historien har der vaeret eksempler pa brud i kommunionen men de har ikke udviklet sig til opdelinger Den ortodokse kirke haber at det store skisme med den romerske kirke en dag ogsa vil blive helet Patriarken i Konstantinopel Bartholomaeus 1 er ogsa Okumenisk Patriark og har status af forste blandt ligemaend mellem de ostlige ortodokse kirker Den ortodokse kirke er en ikke en centraliseret organisation med et overhoved men et organisk samfund der betragtes som ledet af Helliganden Kirkens enhed er synlig i og holdt sammen af den faelles tro og kommunionen i sakramenterne Kristus selv opfattes som kirkens egentlige overhoved Opbygning Rediger Den Ortodokse kirke er i stor grad organiseret som nationale kirker Den okumeniske patriark i Konstantinopel anerkendes som den forste blandt ligemaend men med visse forrettigheder Den indre organisering af saerkirkerne har det klassiske kristne hierarki med biskoper praester og diakoner Overst i hver saerkirke star en patriark aerkebiskop eller metropolit som den forste blandt biskopperne Kirkerne er noget forskelligt organiserede Den ortodokse kirke kraever ikke at alle praester skal leve i colibat kun munkene ma gore dette Dog er det saledes at kun munke bliver ordineret til biskopper sa alle biskopper er colibataere Saerkirkerne som tilhorer den ostlige ortodokse kommunion inddeles i to hovedkategorier de autokefale og de autonome De autokefale fra graesk eget hoved har ret til at vaelge sit eget kirkelige overhoved De autonome er i stor grad selvstyrede men valget af kirkens lokale overhoved ma godkendes af moderkirken Endelig findes nogen saerkirker med tvetydig status og nogen som ikke deler fuld kommunion men som pa alle andre punkter horer ind under samme tradition De som horer til sidstnaevnte kategori er udbryderkirker dels af nationalistiske grunde dels af dogmatiske Autokefale kirker Rediger Fordeling af ortodokse kristne i verden efter land Vigtigste religion mere end 75 Vigtigste religion 50 75 Vigtig minoritetsreligion 20 50 Vigtig minoritetsreligion 5 20 Minoritetsreligion 1 5 Lille minoritetsreligion under 1 men lokal autokefal Den ortodokse kirke i Konstantinopel oldkirkelig patriarkat ansvarlig for Tyrkiet 2 Den ortodokse kirke i Alexandria oldkirkelig patriarkat ansvarlig for Algeriet Egypten Libyen Marokko Sudan Tunesien 2 Den ortodokse kirke i Antiokia oldkirkelig patriarkat ansvarlig for Iran Irak Kuwait Libanon Saudi Arabien Syrien 2 Den ortodokse kirke i Jerusalem oldkirkelig patriarkat ansvarlig for Israel Vestbredden og Jordan 2 Den russisk ortodokse kirke Den serbisk ortodokse kirke Den ortodokse kirke i Albanien Den bulgarsk ortodokse kirke Den georgiske ortodokse og apostoliske kirke Den ortodokse kirke i Graekenland Den ortodokse kirke i Polen Den rumaensk ortodokse kirke Den tjekkiske og slovakiske ortodokse kirke Den ortodokse kirke pa Cypern Den ukrainsk ortodokse kirkeAutonome kirker Rediger Den estiske apostoliske ortodokse kirke Konstantinopelpatriarkatet Den estisk ortodokse kirke Moskvapatriarkatet Den finske ortodokse kirke Konstantinopelpatriarkatet Den japanske ortodokse kirke Moskvapatriarkatet Den kinesiske ortodokse kirke Moskvapatriarkatet Den ukrainsk ortodokse kirke Moskvapatriarkatet AErkebispedommet Ohrid Beogradpatriarkatet Sinaibjergets ortodokse kirke Jerusalempatriarkatet Kirker med tvetydig status Rediger Den russisk ortodokse kirke uden for Rusland i kommunion med den russisk ortodokse kirke fra 2007 Den amerikanske ortodokse kirke betragtes som autokefal for sig selv og af Moskvapatriarkatet men ikke af de andre ortodokse kirker Den er imidlertid alligevel i kommunion med de andre kirkene som betragter den som del af Moskvapatriarkatet Kirker som har forladt faelles kommunion Rediger De gammeltroende De sande ortodokse kristnes graeske kirke Den hviderussiske autokefale ortodokse kirke Den makedonske ortodokse kirkeKirker i de enkelte lande Rediger Danmark Rediger I Danmark findes der en raekke migrantmenigheder med ortodoks baggrund AEldst er Aleksander Nevskij Kirke i Bredgade i Kobenhavn som blev opfort i 1881 83 til Prinsesse Dagmar der senere blev russisk kejserinde Der eksisterer ogsa en dansksproget menighed under navnet Den Ortodokse Kirke i Danmark Gudsmoders Beskyttelse som horer under Konstantinopelpatriarkatets Vesteuropaeiske Eksarkat med hovedsaede i Paris Norge Rediger Til Norge kom Den ortodokse kirke i moderne tid med Hellige Nikolai menighet i 1930 erne I dag findes imidlertid en raekke ortodokse menigheder i landet blandt andet den russisk ortodokse Hellige Olga menighet Finland Rediger Den ortodoxa kyrkan i Finland er selvstaendig og er en af Finlands to folkekirker Finlands ortodoxa kyrka har cirka 55 000 medlemmer og er lille sammenlignet med den protestantiske Evangelisk lutherska kyrkan i Finland som har cirka 3 7 mio medlemmer 2020 Der findes to ortodokse klostre i Finland Valamo kloster for maend i Heinavesi kommun i Savolax ogsa kaldet Nye Valamo kloster og Lintula kloster for kvinder som ogsa ligger i Heinavesi kommun 18 km fra Valamo kloster Sverige Rediger I Sverige har ortodokse samfund historisk vaeret sma I 1930 erne regner man med at der fandtes ca 500 ortodokse bekendere i Sverige Som folge af indvandring isaer i 1960 og 1970 erne aendredes situationen og ortodokse kirker horer nu til de storste frikirker i landet I midten af 1980 tallet havde kirken omkring 90 000 medlemmer 3 og samfundene forer ikke laengere en anonym tilvaerelse i Sverige Forskellige kirker bedriver sin virksomhed i form af forsamlinger og klostre Forsamlinger findes blandt andet i Stockholm Sodertalje Goteborg Malmo Uppsala Vasteras Linkoping og Umea Klostre findes blandt andet Bredared uden for Boras og i Grillby uden for Enkoping Sveriges kristna rad har opgjort den svenske ortodokse kirkefamilie som folger Armeniska apostoliska kyrkan Bulgariska ortodoxa kyrkan Estniska ortodoxa kyrkan Etiopiska ortodoxa kyrkan Finska ortodoxa kyrkan Koptiska ortodoxa kyrkan Makedoniska ortodoxa kyrkan Rumanska ortodoxa kyrkan Ryska ortodoxa kyrkan Kristi forklarings forsamling Ryska ortodoxa kyrkan Moskvapatriarkatet i Sverige Serbiska ortodoxa kyrkan Syriska ortodoxa arkestiftet i Sverige och ovriga SkandinavienSe ogsa Rediger Gudsmoders Beskyttelse en dansk ortodoks menighed Gudstro en dansk hjemmeside om den ortodokse tro Orthodox Wiki en engelsksproget wiki om den ortodokse troLitteratur Rediger Vejen af biskop Kalistos Ware Hl Silouan Forlag 2001 The Orthodox Church Timothy Ware Penguin 1993Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ortodokse kirke Flemming Kofod Svendsen De kristne i den arabiske verden ICQUS nr 1 1999 Noter Rediger Heimskringla Til eksempel siges det flere steder i Heimskringla for eksempel om Hakon den gode 918 959 at han blev dobt og laerte den rette tro Harald Haarfagers saga kap 41 a b c d Flemming Kofod Svendsen De kristne i den arabiske verden ICQUS nr 1 1999 Ortodoxa kyrkans tro och liv i Sverige Per Artman Kerstin Dolenga Mona Jonsson och Karolina Ullenstav Artos bokforlag 1988 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ortodokse kirke amp oldid 10928993, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.