fbpx
Wikipedia

Græsk (sprog)

"Græsk" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Græsk, se Græsk (flertydig).

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA/e̞ˌliniˈka/ "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie. I dag tales det af ca. 15 mio. mennesker i Grækenland, Cypern, det tidligere Jugoslavien, Egypten, Bulgarien, Albanien og Tyrkiet.

Græsk
(Ελληνικά)
Talt i: Østlige middelhavsområde
Talere i alt: 13 millioner(2012)
Sprogstamme: Indoeuropæisk
Græske sprog
Græsk
Skriftsystem: Græske alfabet
Officiel status
Officielt sprog i: Grækenland
Cypern
EU

Anerkendt mindretalsprog i:

Reguleret af:
Sprogkoder
ISO 639-1: el
ISO 639-2:
ISO 639-3: flere:
– Oldgræsk
– Kappadokisk græsk
– Nygræsk (sprog)
– Mykensk (sprog)
– Pontisk græsk
– Tsakonisk
– Jevanisk
Den græsktalende verden områder hvor græsk er det officielle sprog områder hvor græsk tales af et mindretal

Græsk er siden det 9. århundrede f. Kr. blevet skrevet med det græske alfabet, der er afledt af det fønikiske alfabet, som blev bragt til Grækenland af fønikiske købmænd. Før dette skrev man det bl.a. med linear B-skriften og det kypriotiske syllabarium (skriftsystem med et tegn for hver stavelse).

Indholdsfortegnelse

Det græsk, som blev brugt i antikken, kaldes oldgræsk.

Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativ er ligeledes forsvundet).

Grækenland, græsk og grækere er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra latin (Graecia, Graecus). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere (Ἕλληνες) og landet for Hellas (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede. I mellemtiden havde de kaldt sig romæere (Ῥωμαῖοι ell. Ῥωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning.
Homer bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for achaier, argeier eller danaer.

Græsk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk, tysk, engelsk, fransk, russisk osv. Inden for den indoeuropæiske sprogfamilie synes græsk at være tættest beslægtet med de indoariske sprog (f.eks. sanskrit, hindi, urdu), iranske sprog (f.eks. avestisk, persisk, kurdisk) og armensk. Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropæiske dialekter, der blev talt i nærheden af hinanden i det (hypotetiske) indoeuropæiske urhjem.

Hvornår urformen af græsk kom til Grækenland er omstridt. De, der mener, det indoeuropæiske urhjem befandt sig i Lilleasien, vil være tilbøjelig til at hævde, at sproget kom til Grækenland direkte derfra sammen med de første agerdyrkere. De, der placerer urhjemmet på stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav, forestiller sig derimod i reglen en senere dato, omkr. 3300 f.Kr., omkr. 2000 f.Kr. eller omkr. 1650 f.Kr., alt efter om man sætter de første grækere i forbindelse med kurganbegravelser, med en særlig keramiktype eller med indførelsen af den hestetrukne stridsvogn.

Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:

Mykensk græsk 1500-1200 f.Kr. Mykensk er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra sydgræsk, som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra nordgræsk, der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk.
Klassisk græsk 800-323 f.Kr. Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: attisk-ionisk (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), arkadisk-kyprisk (det indre Peloponnes og Cypern), olisk (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og dorisk eller vestgræsk (det meste af Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog.
Hellenistisk græsk 323-31 f.Kr. I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, koiné (græsk: κοινή "fælles"), der lægger sig tættest op ad attisk. Takket være Alexander den Stores erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. Det Nye Testamente er skrevet på koiné.
Kejsertidens græsk 31 f.Kr.-330 e.Kr. Koiné var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere valgte at skrive på klassisk attisk (atticisme).
Byzantinsk græsk 330-1453 e.Kr. Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk.
Nygræsk 1453 e.Kr.- I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, katharévusa (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, dimotikí (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog.

Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet:

Bogstav Transskription Klassisk græsk Moderne græsk
α a [a] eller [aː] (som i dansk tam, varme) [a] (som i tam)
αι ai [ai] (som dansk rejse) [ε] (som i dansk tænde, læne)
αυ au [au] (som i dansk havne) [av] (som i engelsk love); [af] (som i dansk haft) foran ustemte konsonanter
β b [b] (som i dansk bil) [v] (som i dansk vand)
γ g [g] (som i fransk goût) [ɣ] ("blødt g" som i spansk hago)
[ʝ] (som i svensk jord) foran ι, η, υ, ει, οι, ε, αι
γγ ng [ŋg] (som i engelsk longer) [ŋɣ] (omtrent som i langrend)
[ŋj] (som i tunghjertet)
νκ nk [ŋk] (som i tænke) [ŋg] (som i engelsk Ganges) foran ι, η, υ, ει, οι, ε, αι
δ d [d] (som i fransk dent) [ð] ("blødt d som i engelsk that, spansk vida)
ε e [e] (som i midte) [ε] (som i tænde, læne)
ει ei [iː] (som i dansk time), ældre snart [eː] (som i dansk vene), snart [ei] [i] (som i dansk bidt, time); [j] foran trykstærke vokaler
ευ eu [eu] (som i dansk levende snarere end levne) [εv] (som i engelsk seven); [εf] foran ustemte konsonanter
ζ z [z] (som i engelsk zone, tysk sieben), ældre [zd] eller [dz] [z] (som i engelsk zone, tysk sieben)
η ē [εː] (som i dansk læne) [i] (som i dansk bidt, time)
ηυ ēu [εːu] (som i dansk bævende) [iv] (som i engelsk (verbum) live); [if] foran ustemte konsonanter
θ th [tʰ] (som i svensk tand) [θ] (som i engelsk think)
ι i [i] eller [iː] (som i dansk bidt, time) [i] (som i dansk bidt, time); [j] foran trykstærke vokaler
κ k [k] (som i gave) [k] (som i gave)
[c] (som i gjorde) foran ι, η, υ, ει, οι, ε, αι
λ l [l] [l]
μ m [m] [m]
μπ mp [mp] (som i kæmpe) [(m)b] (som i engelsk bamboo)
ν n [n] [n]
ντ nt [nt] (som i vante) [(n)d] (snart som i engelsk dandy, snart som i daddy )
ξ x [ks] (som i laks) [ks] (som i laks)
ο o [o] (som i dansk boplads snarere end ost) [o], [ɔ] (som i dansk ost, luk eller hugge)
οι oi [oi] (som i engelsk boy) [i] (som i dansk bidt, time); [j] foran trykstærke vokaler
ου ou [uː] (som i dansk bule), ældre snart [oː] (som i dansk tone), snart [ou] [u] (som i dansk bulle, bule); [w] foran trykstærke vokaler
π p [p] (som i bog) [p] (som i bog)
ρ r [r] (som italiensk); ustemt [r̥] i begyndelsen af et ord (som islandsk hríngur) [r] (som italiensk)
σ s [s]; [z] foran β, δ, γ, μ [s]; [z] foran β, γ, μ
τ t [t] (som i dag) [t] (som i dag); [d] efter ν
τσ ts (findes ikke) [ts] (som i dansk satse, tysk zehn); [dz] efter ν
τζ tz (findes ikke) [dz] (som i serbokroatisk Dzindzic)
υ y [u] (som dansk kutter) [i] (som i dansk bidt, time); [j] foran trykstærke vokaler
υι yi [yi] (sandsynligvis med den første vokal som kerne, dvs. "ui" (som i dansk huje) [i] (som i dansk bidt, time); [j] foran trykstærke vokaler
φ ph [pf] (som i tysk apfel) [f]
χ ch [kʰ] (som i kage) [χ] (som "j" i spansk hijo); foran ι, η, υ, ει, οι, ε, αι [ç] (som i tysk lächeln, affekteret dansk rigt)
ψ ps [ps] (som i slips) [ps] (som i slips)
ω ō [ɔː] (langt å som i dansk låne) [o], [ɔ] (kort "å" som i dansk ost, luk eller hugge)
  1. Ethnologue: , hentet 12. maj 2016,(engelsk)
    Ethnologue: , hentet 12. maj 2016,(engelsk)
    Ethnologue: , hentet 12. maj 2016,(engelsk)
    Ethnologue: , hentet 12. maj 2016,(engelsk)
    Ethnologue: , hentet 12. maj 2016,(engelsk)
  2. Jeffries, Ian. . books.google.com. s. 69. Hentet 9. september 2013.
  3. . Council of Europe. Hentet 8. december 2008.
  4. . Database for the European Charter for Regional or Minority Languages. Public Foundation for European Comparative Minority Research. Hentet 31. maj 2013.
  5. Hellenic Republic: Ministry of Foreign Affairs: 5. august 2012 hos Wayback Machine
  6. Tsitselikis, Konstantinos (2013). "A surviving treaty: the Lausanne minority protection in Greece and Turkey". I Kristin Henrard. The interrelation between the right to identity of minorities and their socio-economic pamrticipation. Leiden: Martinus Nijhoff. s. 294-295.
  7. (PDF). United States Census. Hentet 17. oktober 2015.

Græsk (sprog)
græsk, sprog, sprog, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, græsk, græsk, omdirigeres, hertil, andre, betydninger, græsk, græsk, flertydig, græsk, græsk, Ελληνικά, ˌliniˈka, hellensk, selvstændig, hovedgren, indoeuropæiske, sprog, mere, 3500, års, dokumenteret,. Graesk sprog sprog Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Graesk Graesk omdirigeres hertil For andre betydninger af Graesk se Graesk flertydig Graesk graesk Ellhnika IPA e ˌliniˈka hellensk er en selvstaendig hovedgren af de indoeuropaeiske sprog med mere end 3500 ars dokumenteret historie I dag tales det af ca 15 mio mennesker i Graekenland Cypern det tidligere Jugoslavien Egypten Bulgarien Albanien og Tyrkiet Graesk Ellhnika Talt i Ostlige middelhavsomradeTalere i alt 13 millioner 1 2012 Sprogstamme Indoeuropaeisk Graeske sprog Graesk Skriftsystem Graeske alfabet Officiel statusOfficielt sprog i Graekenland Cypern EU Anerkendt mindretalsprog i Albanien 2 Armenien 3 Ungarn 4 Italien 5 Rumaenien 3 Tyrkiet 6 Ukraine 3 USA 7 Reguleret af SprogkoderISO 639 1 elISO 639 2 ISO 639 3 flere grc Oldgraesk cpg Kappadokisk graesk ell Nygraesk sprog gmy Mykensk sprog pnt Pontisk graesk tsd Tsakonisk yej Jevanisk Den graesktalende verden omrader hvor graesk er det officielle sprog omrader hvor graesk tales af et mindretal Graesk er siden det 9 arhundrede f Kr blevet skrevet med det graeske alfabet der er afledt af det fonikiske alfabet som blev bragt til Graekenland af fonikiske kobmaend For dette skrev man det bl a med linear B skriften og det kypriotiske syllabarium skriftsystem med et tegn for hver stavelse Indholdsfortegnelse 1 Oldgraesk og nygraesk 2 Folkenavnet 3 Slaegtskab og forhistorie 4 Inddeling 5 Udtale 6 Se ogsa 7 Referencer 8 Eksterne henvisningerOldgraesk og nygraesk RedigerDet graesk som blev brugt i antikken kaldes oldgraesk Forskellen mellem oldgraesk og nygraesk er sa betydelig at man ikke uden videre kan forsta det ene fordi man har laert det andet Retstavningen har ikke aendret sig sa meget men udtalen er vidt forskellig Mange af ordene er stadig de samme selv om der har vaeret en vis udskiftning Grammatikken er noget anderledes Det utal af bojningsformer der kendetegner oldgraesk er blevet indskraenket kraftigt i nygraesk futurum optativ og infinitiv er forsvundet som selvstaendige bojninger dativ er ligeledes forsvundet Folkenavnet RedigerGraekenland graesk og graekere er det almindelige navn for landet sproget og folket i Europa og stammer fra latin Graecia Graecus Graekerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere Ἕllhnes og landet for Hellas Ἑllas Dette navn blev genoptaget da den moderne graeske stat blev dannet i det 19 arhundrede I mellemtiden havde de kaldt sig romaeere Ῥwmaῖoi ell Ῥwmioi egtl romere fordi de var efterkommere af det Ostromerske Byzantinske Riges graesktalende befolkning Homer bruger ikke hellenernavnet men kalder graekerne for achaier argeier eller danaer Slaegtskab og forhistorie RedigerGraesk er et indoeuropaeisk sprog ligesom dansk tysk engelsk fransk russisk osv Inden for den indoeuropaeiske sprogfamilie synes graesk at vaere taettest beslaegtet med de indoariske sprog f eks sanskrit hindi urdu iranske sprog f eks avestisk persisk kurdisk og armensk Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropaeiske dialekter der blev talt i naerheden af hinanden i det hypotetiske indoeuropaeiske urhjem Hvornar urformen af graesk kom til Graekenland er omstridt De der mener det indoeuropaeiske urhjem befandt sig i Lilleasien vil vaere tilbojelig til at haevde at sproget kom til Graekenland direkte derfra sammen med de forste agerdyrkere De der placerer urhjemmet pa stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav forestiller sig derimod i reglen en senere dato omkr 3300 f Kr omkr 2000 f Kr eller omkr 1650 f Kr alt efter om man saetter de forste graekere i forbindelse med kurganbegravelser med en saerlig keramiktype eller med indforelsen af den hestetrukne stridsvogn Inddeling RedigerForskellige perioder havde forskellige former for graesk Mykensk graesk 1500 1200 f Kr Mykensk er overleveret i tekster fortrinsvis lertavler skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene Pylos Knossos og Theben Sprogforskere regner gerne med at graesk var delt op i to dialekter en sydlig og en nordlig Fra sydgraesk som mykensk repraesenterer stammer de klassiske dialekter arkadisk kyprisk og attisk ionisk Fra nordgraesk der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2 art f Kr stammer dorisk og til dels aeolisk Klassisk graesk 800 323 f Kr Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter attisk ionisk Attika Euboia aegaeiske oer og det sydvestlige Lilleasien arkadisk kyprisk det indre Peloponnes og Cypern olisk Thessalien Boiotien Lesbos og det nordvestlige Lilleasien og dorisk eller vestgraesk det meste af Peloponnes og Mellemgraekenland Kreta og Rhodos Men disse dialekter har vaeret indbyrdes forstaelige hvorfor man ikke taler om forskellige sprog Hellenistisk graesk 323 31 f Kr I det 4 arhundrede f Kr begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en faelles dialekt koine graesk koinh faelles der laegger sig taettest op ad attisk Takket vaere Alexander den Stores erobringer blev koine et verdenssprog i hele det ostlige Middelhavsomrade Det Nye Testamente er skrevet pa koine Kejsertidens graesk 31 f Kr 330 e Kr Koine var fortsat det almindelige sprog men en del forfattere valgte at skrive pa klassisk attisk atticisme Byzantinsk graesk 330 1453 e Kr Folkesproget la halvvejs mellem oldgraesk og nygraesk men de fleste litteraere tekster blev fortsat skrevet pa en form for oldgraesk Nygraesk 1453 e Kr I lang tid fortsatte man med at skrive pa en form for oldgraesk og da man begyndte at skrive pa nygraesk var det med et staerkt oldgraesk islaet katharevusa nygraesk ka8areyoysa rensende sprog Folkesproget dimotiki nygraesk dhmotikh folkelig vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog Udtale RedigerOldgraesk og nygraesk skrives med det samme alfabet og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag men udtalen er vidt forskellig Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af hvordan klassisk attisk graesk har vaeret udtalt I den nedenstaende tabel er de to udtaler sammenstillet Bogstav Transskription Klassisk graesk Moderne graeska a a eller aː som i dansk tam varme a som i tam ai ai ai som dansk rejse e som i dansk taende laene ay au au som i dansk havne av som i engelsk love af som i dansk haft foran ustemte konsonanterb b b som i dansk bil v som i dansk vand g g g som i fransk gout ɣ blodt g som i spansk hago ʝ som i svensk jord foran i h y ei oi e aigg ng ŋg som i engelsk longer ŋɣ omtrent som i langrend ŋj som i tunghjertet nk nk ŋk som i taenke ŋg som i engelsk Ganges foran i h y ei oi e aid d d som i fransk dent d blodt d som i engelsk that spansk vida e e e som i midte e som i taende laene ei ei iː som i dansk time aeldre snart eː som i dansk vene snart ei i som i dansk bidt time j foran trykstaerke vokalerey eu eu som i dansk levende snarere end levne ev som i engelsk seven ef foran ustemte konsonanterz z z som i engelsk zone tysk sieben aeldre zd eller dz z som i engelsk zone tysk sieben h e eː som i dansk laene i som i dansk bidt time hy eu eːu som i dansk baevende iv som i engelsk verbum live if foran ustemte konsonanter8 th tʰ som i svensk tand 8 som i engelsk think i i i eller iː som i dansk bidt time i som i dansk bidt time j foran trykstaerke vokalerk k k som i gave k som i gave c som i gjorde foran i h y ei oi e ail l l l m m m m mp mp mp som i kaempe m b som i engelsk bamboo n n n n nt nt nt som i vante n d snart som i engelsk dandy snart som i daddy 3 x ks som i laks ks som i laks o o o som i dansk boplads snarere end ost o ɔ som i dansk ost luk eller hugge oi oi oi som i engelsk boy i som i dansk bidt time j foran trykstaerke vokaleroy ou uː som i dansk bule aeldre snart oː som i dansk tone snart ou u som i dansk bulle bule w foran trykstaerke vokalerp p p som i bog p som i bog r r r som italiensk ustemt r i begyndelsen af et ord som islandsk hringur r som italiensk s s s z foran b d g m s z foran b g mt t t som i dag t som i dag d efter nts ts findes ikke ts som i dansk satse tysk zehn dz efter ntz tz findes ikke dz som i serbokroatisk Dzindzic y y u som dansk kutter i som i dansk bidt time j foran trykstaerke vokaleryi yi yi sandsynligvis med den forste vokal som kerne dvs ui som i dansk huje i som i dansk bidt time j foran trykstaerke vokalerf ph pf som i tysk apfel f x ch kʰ som i kage x som j i spansk hijo foran i h y ei oi e ai c som i tysk lacheln affekteret dansk rigt ps ps ps som i slips ps som i slips w ō ɔː langt a som i dansk lane o ɔ kort a som i dansk ost luk eller hugge Se ogsa RedigerGraesk litteratur GrikoReferencer Rediger Ethnologue Greek Ancient hentet 12 maj 2016 engelsk Ethnologue Cappadocian Greek hentet 12 maj 2016 engelsk Ethnologue Greek hentet 12 maj 2016 engelsk Ethnologue Pontic hentet 12 maj 2016 engelsk Ethnologue Tsakonian hentet 12 maj 2016 engelsk Jeffries Ian Eastern Europe at the end of the 20th century books google com s 69 Hentet 9 september 2013 a b c List of declarations made with respect to treaty No 148 Council of Europe Hentet 8 december 2008 Greek in Hungary Database for the European Charter for Regional or Minority Languages Public Foundation for European Comparative Minority Research Hentet 31 maj 2013 Hellenic Republic Ministry of Foreign Affairs Italy The Greek Community Arkiveret 5 august 2012 hos Wayback Machine Tsitselikis Konstantinos 2013 A surviving treaty the Lausanne minority protection in Greece and Turkey I Kristin Henrard The interrelation between the right to identity of minorities and their socio economic pamrticipation Leiden Martinus Nijhoff s 294 295 Language Use in the United States 2011 PDF United States Census Hentet 17 oktober 2015 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Graesk sprog Der findes ogsa en Wikipedia pa ny graesk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Graesk sprog amp oldid 10776425, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.