fbpx
Wikipedia

Grønland

Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat, [kaˈla:ɬit ˈnuna:t]) er et selvstyrende område indenfor Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Grønland hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa[kilde mangler]. Grønland har både politisk og kulturelt været tæt knyttet til Europa (specielt Norge og senere Danmark) i mere end et årtusind. I 2008 gennemførte det grønlandske folk en folkeafstemning for øget selvstyre, som med 75 % af stemmerne blev vedtaget.

Grønland
Kalaallit Nunaat
Nationalmelodi: Nunarput utoqqarsuanngoravit (Grønlandsk)
"Vort land, som er blevet så gammelt!"
Hovedstad
og største by
Nuuk (Godthåb)
64°10′N51°44′V /64.167°N 51.733°V /64.167; -51.733
Officielle sprog
Etnicitet
(2018)

Oprindelig status:

Ikke oprindelige:

Demonym Grønlandsk eller grønlænder/grønlændere
Regeringsform Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki
Monark
Dronning Margrethe II
Mikaela Engell
Múte Bourup Egede
Autonomt konstituerende land inden for
Kongeriget Danmark
1. maj 1979
21. juni 2009
Areal
• Total
2.166.086 km2 (nr. 12)
Vand (%)
83,1 note 1
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2017
55.860
0,026/km2 (nr. 241)
BNP(KKP) Anslået 2012
• Total
13,8 mia. DKK
• Pr. indbygger
243.000 DKK
HDI(1998)0,927 (høj)
Valuta Danske kroner (DKK)
TidszoneUTC+0 to -4 (GMT)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
GR note 2
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
Helikoptere OY-H
Internetdomæne .gl
Telefonkode +299
ISO 3166-kode GL, GRL, 304
  1. Tal fra 2000: 410.449 km² isfrit; 1.755.637 km² dækket af is.
  2. Dette kendingsmærke bruges ikke i Grønland.
For alternative betydninger, se Grønland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grønland)

Fra 1. januar 2018 er Grønland inddelt i fem kommuner.

Grønland består af øen Grønland, verdens største ø, hvor 3/4 er dækket af en iskappe, der er verdens eneste område dækket af is uden for Antarktis. Udover det består Grønland af mere end 100 mindre øer. Med en befolkning på 55.860 (2017), er det dét land i verden, som har den laveste befolkningstæthed. Ifølge Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget bor der 18.563 grønlændere i Danmark, hvis man regner til og med 3. generation.

Der har boet mennesker på Grønland i mindst 4.500 år. Det var primært arktiske folkeslag, som indvandrede fra Canada. I begyndelsen af det 10. århundrede bosatte norske vikinger sig i det sydlige Grønland. Det første Inuit-folkeslag ankom i det 13. århundrede. De første nordiske kolonier forsvandt i slutningen af det 15. århundrede. I starten af det 18. århundrede blev der igen skabt kontakt mellem Skandinavien og Grønland, og siden har Danmark haft suverænitet over øen.

Grønland blev en dansk koloni i 1814, efter i flere hundrede år at have været regeret af Danmark-Norge, der blev opløst samme år. Under 2. Verdenskrig blev forbindelsen mellem Danmark og Grønland brudt, hvor Henrik Von Kauffmann (dansk diplomat f. 1888) lavede en aftale med USA, kendt som Grønlandstraktaten om, at de måtte stå for opretholdelsen af status quo for øen, så længe de anerkendte Danmarks krav til den. Dette ledte til starten på Amerikansk militær tilstedeværelse på Grønland. Efter krigen fik den danske regering, genoptaget kontrollen over Grønland. USA trak dog ikke sit militær tilbage fra øen og i 1946 tilbød de Danmark 100 millioner USD for Grønland, et tilbud den danske regering afslog. De følgende år prøvede Danmark at få USA til at tilbagetrække deres militære styrker, men det mislykkedes. En målsætning, der blev ændret i forbindelse med Danmarks medlemskab af forsvarspagten NATO. De følgende år blev den omfattende flybase Thule Air base etableret.

Ved ændringen af den danske grundlov den 5. juni 1953 blev landets kolonistatus ophævet, og landet blev herefter et dansk amt. Grønland gik med i det daværende EF sammen med Danmark, i 1973. Et flertal besluttede ved en folkeafstemning i 1982, at Grønland skulle udtræde af EF, hvilket blev officielt i 1985. Grønland fik hjemmestyre den 1. maj 1979, og i 2008 stemte grønlænderne for at flytte mere magt fra Danmarks regering til det lokale selvstyre. Under den nye politiske struktur, der officielt trådte i kraft den 21. juni 2009, har Danmarks regering fortsat ansvaret for udenrigsanliggender, forsvar, politi og det juridiske system. Det har også fortsat kontrol over pengepolitikken, idet Danmark årligt bidrager med et fast bloktilskud på 3,64 mia. kr. (2014), beregnet til at blive gradvist udhulet som følge af inflation, idet Grønlands økonomi efterhånden vil blive styrket af landets naturressourcer. Den danske stats bloktilskud til Grønland plus andre betalinger var i 2017 4,3 mia. kroner. Med en grønlandsk befolkning på ca 56.000 svarer det til ca 76.500 DKK per grønlænder per år.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Grønlands historie
Grønland omkring 1500

Tidlige forhistoriske kulturer

I forhistorisk tid var Grønland hjemsted for flere forskellige forhistoriske inuit "palæoeskimoiske" kulturer De første forhistoriske inuitter- eller mere kendt som "palæoeskimoer" menes at stamme fra Asien, hvorfra de første inuitiske stammer vandrede over Beringstrædet til Alaska og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig omkring år 2500 f.Kr. i gode klimaperioder vandrede over det snævre stræde til Inglefield Land i Nordøstgrønland. Denne kultur benævnes Independence I-kulturen. Independence I-kulturen varede indtil omkring 1300 f.Kr.

Fra omkring 2500 f.Kr. til 800 f.Kr. blev det sydlige og vestlige Grønland desuden beboet af Saqqaq-kulturen, der jagede fra bopladser i det nordlige og østlige Grønland fra Diskobugten til Scoresbysund. Efter at Saqqaq-kulturen forsvandt, opstod Independence II-kulturen i det nordlige Grønland og den tidlige Dorset-kultur i det vestlige Grønland. Der er en vis debat om tidspunktet for overgangen fra Saqqaq til tidlig Dorset.

Dorset-kulturen var den første kultur, der befolkede hele Grønlands kystnære områder, både på vest- og østkysten. Dorset-kulturens befolkning levede primært af landpattedyr som rener og moskusokser.

Norrøn bosættelse

Uddybende artikel: Vikingernes ekspansion

Mens inuitterne var jægere og nomader, har Grønland i tidlig tid også haft en befolkning, der var landbrugere. Det var nordboerne, skandinaver udvandret til Grønland, der for en tid levede i det sydlige Grønland under en midlertidig varmeperiode. Det var dem, der gav øen navnet Grønland. På det tidspunkt var der skovområder på Grønland, og man dyrkede bl.a. korn på markerne. En anden forklaring på navnet finder man i islandske sagaer, hvori det siges, at den norsk-fødte Erik den Røde var drevet i eksil for mord. Sammen med sine trælle og sin familie drog han til Grønland for at finde et land, der efter sigende skulle ligge mod nordvest. Han gav landet dets navn i håb om, at det tiltalende navn ville tiltrække folk, der ville bosætte sig i landet.

De sidste skriftlige vidnesbyrd om norrøne grønlændere er fra et ægteskab i 1408 i Hvalsey Kirke, der i dag er de bedst bevarede ruiner efter nordboerne i Grønland.

Fra 986 e.Kr. blev Grønlands vestkyst altså koloniseret af islændinge og nordmænd i to bosættelser ved fjordmundinger i det sydvestlige Grønland. De delte øen med den sene Dorset-kulturs indbyggere, der beboede de nordlige og østlige dele, og senere med Thule-kulturen, der kom fra nord. Norrøne grønlændere undergav sig norsk styre i det 13. århundrede, og Kongeriget Norge, der var i personalunion med Danmark fra 1380 og en del af Kalmarunionen fra 1397.

Bosættelserne, såsom Brattahlid, bestod et par hundrede år, men forsvandt engang i det 15. århundrede, måske i starten af den den lille istid.

Fortolkninger af iskerner og muslinger tyder på, at områderne omkring fjordene i det sydlige Grønland mellem 800 og 1300 e.Kr. har oplevet et relativt mildt klima med temperaturer adskillige grader højere end normalt i Nordatlanten og med træer og urteagtige planter og kvægopdræt. Byg blev dyrket som en afgrøde op til den 70. breddegrad. Desuden viser iskernerne, at Grønland har oplevet dramatiske temperaturskift mange gange i løbet af de seneste 100.000 år. Landnámabók noterer sig de vintre, hvor "gamle og hjælpeløse blev dræbt og kastet ud over klipperne".

Disse bosættelser forsvandt i løbet af det 14. og 15. århundrede, formentlig som et resultat af sult og konflikter med inuit.

Menneskeknogler fra denne periode tyder på, at nordboerne var fejlernærede, sandsynligvis på grund af nordboernes ødelæggelse af den naturlige vegetation som følge af landbrug, og pestsygdom. Et fald i temperaturerne under den lille istid og/eller væbnede konflikter med inuit er formentlig også forklaringer på kulturens nedgang og forfald.

Jared Diamond peger på, at det at nordboerne ikke spiste fisk men udelukkende brugte husdyr, der trivedes dårligt i Grønlands forværrede klima, kan have resulteret i tilbagevendende hungersnød, som førte til, at de måtte opgive kolonien. Men isotopanalyser af indbyggernes knogler viser dog, at marine fødekilder leverede mere og mere af de norrøne grønlænderes kost, op mod 50 til 80% af føden ved udgangen af det 14. århundrede.

Thule-kulturen

Uddybende artikel: Thule-kulturen

Det er Thule-kulturens folk, der er forfædre til den nuværende befolkning i Grønland, og der er ikke fundet gener fra de tidligere palæo-eskimoer hos nulevende grønlændere. Thule-kulturen begyndte at migrere fra Alaska omkring år 1000 e.Kr. og nåede Grønland omkring år 1300. Thule-kulturen var den første, der indførte de tekniske opfindelser som hundeslæden og harpunen, som forbindes med Grønland i dag, samt uloen, der er et redskab af jern.

1500-1814

I år 1500 sendte kong Manuel I af Portugal Gaspar Corte-Real til Grønland i jagten på Nordvestpassagen til Asien, som i henhold til Tordesillas, var et område undergivet Portugal. I 1501 vendte Corte-Real tilbage med sin bror, Miguel Corte-Real. Da havet var fuldt af is, var de sejlet sydpå og havde fundet Labrador og Newfoundland. Ved deres tilbagekomst til Portugal blev disse oplysninger indarbejdet i et nyt kort over verden, som blev præsenteret for Ercole I d'Este, Hertug af Ferrara i 1502.

Kong Christian IV's ekspeditioner til Grønland i årene 1605-1607 kom i stand med henblik på at finde den forsvundne østlige nordbobosættelse og hævde dansk suverænitet over Grønland. Ekspeditionerne mislykkedes, dels på grund af manglende erfaring med vanskelige arktiske is- og vejrforhold, dels fordi ekspeditionernes ledere blev givet instrukser om at søge efter Østerbygden på østkysten af Grønland lige nord for Kap Farvel, som er næsten utilgængelig på grund af drivis. Kaptajnen på alle tre rejser var den engelske opdagelsesrejsende, James Hall.

Efter de nordiske bosættelser døde ud, kontrolleredes området af forskellige inuit-grupper, men den danske regering havde ikke glemt eller opgivet Grønland. Da kontakten med Grønland blev genetableret i det tidlige 18. århundrede, hævdede Danmark således sin suverænitet over øen. I 1721 blev en ekspedition under ledelse af den dansk-norske missionær Hans Egede sendt til Grønland, uvidende om den norrøne bosættelse stadig var at finde på øen. Ekspeditionen kan ses som en del af den danske kolonisering af Amerika, idet Egede anlagde en dansk koloni bestående af handelsstation og mission. Missioner og handelsstationer blev skabt på den danske konges vegne og Grønland blev en del af kongeriget Danmark-Norge. Efter 15 år i Grønland, efterlod Hans Egede sin søn Paul Egede med ansvar for missionen i Grønland og vendte tilbage til Danmark, hvor han etablerede et grønlandsk seminarium. Den nye koloni blev anlagt i Godthåb på den sydvestlige kyst. Efter Hans Egede fulgte Herrnhuternes mission i 1733.

Kielertraktaten til norsk ishavsimperialisme

Uddybende artikel: Konflikten om Østgrønland
Sommertelte i Ammassalik på østkysten, slutningen af 1800-tallet/begyndelsen af 1900-tallet.

Da rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge efter Freden i Kiel i 1814 blev opløst og Norge efter Den svensk-norske krig samme år indgik en personalunion med Sverige forblev de tidligere norske oversøiske områder Grønland, Færøerne og Island og de fælles kolonier som Vestindien under den danske konge. Personalunionen mellem Sverige og Norge omfattede kun en fælles udenrigspolitik og blev opløst i 1905.

Fra slutningen af 1800-tallet fik Norge en førende rolle i udforskning af og kapløbet om at sikre sig suverænitet over polare områder i Arktis og Antarktis. Norges politik i de polare områder kaldes i Norge ishavsimperialismen og sikrede Norge suverænitet over Svalbard, Dronning Maud Land, Jan Mayen og Bouvetøen. Fridtjof Nansens Grønlandsekspedition i 1888 indledte også et nyt norsk fokus på Grønland. En gruppe nordmænd besatte med den norske regerings accept dele af Østgrønland i perioden 10. juli 19311933. Norge gav dette område navnet Eirik Raudes Land og lod det bestyre af en sysselmand. Dette resulterede i Konflikten om Østgrønland, hvor Danmark indklagede Norge for den internationale domstol i Haag, Holland. Norge tabte sagen ved en kendelse den 5. april 1933, hvorefter landet trak sig ud.

Anden Verdenskrig

Da Danmark blev besat af Nazi-Tyskland den 9. april 1940, blev Grønland styret af Eske Brun. Amerikansk tilstedeværelse i Grønland forsvarede landet mod en mulig invasion af Tyskland. Under krigen forsynedes Grønland med varer fra USA og Canada, idet der solgtes kryolit fra minen i Ivittuut.

Under 2. verdenskrig var Grønland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fra USA til England. Siriuspatruljen, der blev grundlagt i 1942, fik til opgave at bevogte de nordøstlige kyster med hundeslæder. Da de fandt adskillige tyske vejrstationer,[kilde mangler] alarmerede de de amerikanske soldater, som derefter ødelagde dem. Efter Det Tredje Riges sammenbrud overvejede Albert Speer kort at flygte i en lille flyvemaskine og skjule sig i Grønland, men han ændrede mening og besluttede i stedet at overgive sig til de allierede.

Grønland havde været et beskyttet og meget isoleret samfund indtil 1940. Grønland var en koloni og man mente, at dette samfund ville blive udsat for udnyttelse eller endda udryddelse, hvis landet blev åbnet. Derfor opretholdes et strengt monopol på grønlandsk handel, der dog blev ophævet i 1950.

Med G-50-rapporten fra 1950 blev de første skridt til moderniseringen af Grønland taget. Grønland skulle være en moderne velfærdsstat med Danmark som forbillede. I 1953 blev Grønland derfor en del af det danske rige og styredes som et amt. Denne periode varede indtil Grønlands Hjemmestyre indførelse i 1979.

Hjemmestyre og selvstyre

Efter Anden Verdenskrig udviklede USA en geopolitisk interesse i Grønland og tilbød at købe Grønland fra Danmark for USD 100.000.000, men Danmark afslog tilbuddet. Men i 1950 tillod Danmark USA at etablere Thule Air Base, der blev påbegyndt i 1951 og afsluttet i 1953, som en del af en NATO's samlede koldkrigs-strategi.

Med grundloven af 1953 blev Grønlands koloniale status ophævet og øen blev et amt i det danske rige, idet grønlænderne fik dansk statsborgerskab. Dette resulterede også i en ændring i den danske politik overfor Grønland; man gik fra kolonialisering til assimilation og danisering. Dansk var embedssprog og grønlændere tog til Danmark for at få en uddannelse. Som et forsøg blev der i denne periode sendt en snes særligt fremmelige børn til Danmark for at lade dem få en dansk skolegang, så de kunne vende tilbage til Grønland som forbilleder. Forsøget er problematiseret i en bog af Tine Bryld og er skildret i filmen Eksperimentet.

Moderniseringen af Grønland vendte et selvforsynende jægersamfund til et urbaniseret lønmodtagersamfund. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3.000 boliger, sygehusene blev udbygget og tuberkulosen næsten udryddet fra 1963. Det førte imidlertid også til en fornyet hævdelse af grønlandsk identitet hos den grønlandske elite, som etablerede en hjemmestyrebevægelse, som nåede sit højdepunkt i 1970'erne. Som en konsekvens af politiske komplikationer i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1972, fremmedes ønsket om hjemmestyre, der blev indført i 1979 og gav Grønland begrænset selvstyre med eget parlament, Landstinget, mens Folketinget fortsat havde ansvaret for udenrigspolitik, sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979 og blev overrakt af Dronning Margrethe II ved en højtidelighed i Grønland. Dronningen var og er fortsat Grønlands statsoverhoved. I 1985 ophørte Grønlands EF medlemskab i protest mod unionens fiskeribestemmelser og forbud mod handel med sælskind. Grønland ændrede i forbindelse med medlemskabets ophør, status til et OLT-land med et associeret forhold til EF. Grønlænderne blev OLT-borgere og forblev derfor også unionsborgere i EF, som vi i dag kender som Den Europæiske Union (EU). En folkeafstemning om øget selvstyre blev gennemført den 25. november 2008 og resulterede i et ja.

Den 21. juni 2009 overtog Grønland ansvaret for en række nye områder. Desuden blev grønlænderne anerkendt som et selvstændigt folk i henhold til folkeretten. Danmark har fortsat ansvar for bl.a. udenrigsanliggender og forsvar. Danmark yder Grønland et årligt bloktilskud på 3,64 milliarder kroner (2014) og afholder desuden en række udgifter i Grønland. Hvis Grønland begynder at få indtægter af sine naturressourcer, vil tilskuddet gradvist blive formindsket. Grønlandsk er det eneste officielle sprog i Grønland, men i praksis er dansk meget udbredt.

Uddybende artikel: Grønlands politik
USA's viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og stab mødes med den danske udenrigsminister Per Stig Møller (højre) og Grønlands landsstyremedlem Josef Motzfeldt (midt) i Pentagon for at diskutere forsvarsemner af fælles interesse.

Historisk

Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som det forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat. Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som den udøvende myndighed på et antal nærmere definerede områder.

Ved en folkeafstemning om selvstyre i Grønland den 25. november 2008 stemte 75,54% af 21.355 af 28.268 vælgere ja og 6.663 (23,57 %) nej til spørgsmålet om selvstyre. Valgdeltagelsen blev på 71,96%. Ja-stemmerne udgjorde således 54,36% af de 39.285 stemmeberettigede vælgere. Den 21. juni 2009 indførtes selvstyret officielt, idet Dronning Margrethe II overrakte selvstyreloven til Landstingets formand, Josef Motzfeldt. Med selvstyreloven blev grønlandsk gjort til det officielle sprog i Grønland.

I 1985 forlod Grønland efter en folkeafstemning den 23. februar 1982 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), i modsætning til Danmark, som stadig er medlem. Stemmeprocenten var på 74,9% og 53% var for udtræden, mens 47% var imod. Grønland har indgået et "partnerskab" med EU for perioden 2007-2013 om et beløb på 25 mio. euro indenfor områderne uddannelse, mineralske råstoffer, energi, turisme og kultur, forskning og fødevaresikkerhed.

Aktuel styreform

Grønlands statsoverhoved er Dronning Margrethe II. Dronningen udnævner en rigsombudsmand, der er stedfortræder for den danske regering og monarkiet. I 2011 blev Mikaela Engell valgt som afløser for Søren Hald Møller.

Grønlands parlament er landstinget (grønlandsk: Inatsisartut), hvor beslutninger, der angår Grønlands indre styrelse, tages. Landstinget har 31 medlemmer og mødes til to samlinger om året, en i foråret og en om efteråret, i Godthåb. Parlamentet er valgt for en fireårig periode.

Landsstyret består af landsstyremedlemmer, der fungerer som ministre for deres ressortområder. Landsstyret ledes af en landsstyreformand, som normalt er lederen af det største parti i landstinget. Den nuværende landsstyreformand er Kim Kielsen fra partiet Siumut.

Siden 1953 har Grønland i henhold til Grundlovens §28 valgt to medlemmer til Folketinget. Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit og Aki Mathilda Høegh Dam fra Siumut repræsenterer efter folketingsvalget den 5. juni 2019 Grønland i Folketinget. De færøske folketingsmedlemmer fra valget i september 2019, Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, udgør sammen med deres grønlandske kolleger de fire nordatlantiske mandater. Tidligere har der været et samarbejde på tværs af partierne i Den Nordatlantiske Gruppe, men den blev nedlagt efter valget i 2011.

Områder som Grønland og Danmark er fælles om, kan afgøres i samarbejde mellem Landstinget og Folketinget. Disse anliggender omfatter bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, politi og domstole og valuta.

Ved kommunevalg skal man have dansk indfødsret og skal have boet i kommunen i seks uger før valget. Man skal have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valget og have haft fast bopæl i det danske rige i mindst tre år. Ved valg til landstinget skal man ligeledes have boet i Grønland i seks måneder før valget.

De grønlandske kvinder fik stemmeret i 1948. Ti af 31 valgte til landstinget er kvinder, mens de to grønlandske repræsentanter i det danske Folketing begge er kvinder.

Godsarbejde i Upernavik.

Overordnet

Grønland udgør en lille åben økonomi med en meget kraftig specialisering i fiskeri, hvilket gør landets økonomi ret afhængig af fangstmulighederne og udviklingen i fiskeripriserne på verdensmarkedet.

Grønlands BNP pr. indbygger var i 2015 på 243.000 kr., mens disponibelt BNI på grund af det ret store bloktilskud fra Danmark var på 314.000 kr. Landet befinder sig p.t. i en ret stor højkonjunktur med en økonomisk vækst i 2016 og 2017 på hhv. knap 7 og knap 4 % ifølge Grønlands Økonomiske Råd. Hovedårsagen er en fremgang i fiskeriet, også i de vigtigste arter: rejer, hellefisk og torsk. Rejefiskeriet er kvotereguleret ud fra Grønlands Naturinstituts vurdering af, hvad et biologisk holdbart niveau for fiskeriet er. Råstofudvindingen i Grønland har været svingende, men efter nogle år uden minedrift åbnede en rubinmine i 2017, og en anorthositmine er under anlæg. Den grønlandske finanspolitik vurderes af Grønlands Økonomiske Råd ikke at være holdbar. Andelen af erhvervsaktive i befolkningen forventes at falde, og udgifterne til ældre og sundhed forventes at stige, og udgiftspresset vil ikke være finansieret med de gældende regler. I øjeblikket udgør bloktilskuddene fra Danmark lidt over halvdelen af Grønlands Selvstyres indtægter.

Offentlige finanser

Den offentlige sektor i Grønland afholdt i 2010 udgifter for 9.386 mio. kr., heraf blev 2.540 mio. brugt i den sociale sektor, mens 1.926 mio. blev brugt på uddannelse og undervisning. Sundhedssystemet er også blandt de ansvarsområder, der varetages af Grønlands Selvstyre; forbruget var i 2010 på 1.294 mio. kr. Den største del af det offentlige forbrug, 3.871 mio. kr., vedrører lønudgifter til offentligt ansatte.

Grønlands offentlige indtægter udgjorde 9.606 mio. kr. i 2010 Heraf udgjorde bloktilskuddet fra den danske stat 4.227 mio. kr. eller ca. 44 pct. Denne procentdel har ligget konstant i en længere årrække. Bloktilskuddet svarer til en overførsel på ca. 74.885 kr. pr. indbygger i Grønland. Bloktilskuddet blev ved indførelsen af selvstyret fastfrosset, således at det fremover kun pristalsreguleres.

Grønland har de senere år – med undtagelse af 2009 – haft overskud på de offentlige finanser, således 220 mio. kr. i 2010.

Selvstyrets aktiviteter finansieres af løbende skatter og overførsler fra udlandet, herunder bloktilskuddet fra Danmark samt et beløb ifm. salg af fiskerilicenser og den årlige kompensation fra EU, der i 2010 udgjorde 317 mio. De kommunale aktiviteter finansieres primært via kommunale skatter på indkomst og et kommunalt bloktilskud, der i 2010 udgjorde 1.599 mio. kr., fra Grønlands Selvstyre.

Udover bloktilskuddet har staten udgifter i Grønland til en række områder, der ikke er overtaget af selvstyret, fx til politi, domstole, fængsler, fiskeriinspektion, forsvar og forskning. Staten afholdt udgifter for 728 mio. kr. i 2010 i Grønland, idet udgifter vedrørende Grønland afholdt i Danmark ikke er medregnet.

Erhvervsliv

Grønlandsk designet og produceret sælskindsjakke.

Grønland blev ramt af en økonomisk nedgang i begyndelsen af 1990'erne, men siden 1993 er økonomien blevet forbedret. Der har været ført en stram finanspolitik siden slutningen af 1980'erne, som har bidraget til at skabe overskud på de offentlige budgetter og lav inflation.

Grønlands økonomi er baseret på et snævert erhvervsmæssigt grundlag med fiskeindustrien som den dominerende sektor med godt 90% af landets eksport. Hovedparten af fiskefabrikkerne ejes af Royal Greenland, der ejes af Grønlands Selvstyre. Grønlands Turist- og Erhvervsråd står i spidsen for udviklingen af turismesektoren. De store afstande splitter hjemmemarkedet op i mange små enheder, som har store driftsudgifter.

Der er ikke ejendomsret til jord i Grønland. Man kan bygge parcelhuse, hvis man får en byggetilladelse, da ingen kan købe ejendomsretten til jord i Grønland. Handel og produktion er stadig domineret af selvstyreejede virksomheder som KNI (engros og detailhandel), TELE Greenland, Royal Arctic Line, Arctic Umiaq Line m.fl. Disse bliver i dag drevet som aktieselskaber, hvor selvstyret har aktiemajoriteten.

Trods genoptagelse af flere kulbrinte- og mineral-efterforskningsaktiviteter, vil det tage flere år før en eventuel kulbrinteproduktion kan komme i gang. Grønlands olieselskab, Nunaoil, blev oprettet for at hjælpe med at udvikle en kulbrinteindustri i Grønland.

Uddybende artikel: Grønlands geografi
Kort over Grønland


Grønland. Et screenshot fra NASA World Wind.

Grønland er det tredjestørste land i Nordamerika. før Mexico, der har et areal lige under to millioner km². Det ligger mellem den 59. og 84. breddegrad og 11. og 74. længdegrad. Øen afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffinbugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincolnhavet og Wandelhavet, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarksstrædet, hvorfra der kun er 240 km til Island. Det nærmeste land mod vest er Canada. Grønland har verdens største nationalpark, er verdens største ø og er det største afhængige territorium i verden. Grønland har tre tidszoner: En for henholdsvis Øst-, Vest og Nordgrønland. I Vestgrønland er zonen GMT minus tre timer, Østgrønland GMT minus én time og i Nordgrønland GMT minus fire timer.

Øen er langs kysten præget af dybe fjorde, høje bjerge og en enorm stor mængde af øer og rev iblandet isbjerge og pakis, der omgiver den. Kystlinjen er på over 44.000 km og øerne strækker sig fra 59° sydlig bredde Kap Farvel til 83° nordlig bredde til øen Kaffeklubben. Grønland er 2.670 km lang og ca. 1.050 km bred. Grønlands sydspids, Kap Farvel, Nunap Isua, ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jesup, er der 740 km til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på jorden.

Ligesom på Antarktis har der i det indre af Grønland samlet sig enorme mængder af frossen nedbør. På midten er temperaturen næsten konstant under nulpunktet og nedbøren smelter dermed ikke. Lag på lag af sne og is danner den i gennemsnit 1.500 m høje indlandsis, der presser overskydende is, som store og små isbjerge, ud i havet. Kun 410.449 km2 eller 19% af øens areal på 2.166.086 km2 er isfrit, idet indlandsisen dækker alt undtagen en snæver kant langs med randen. Øens højeste punkt er Gunnbjørns fjeld, der er på 3.700 m; størstedelen af Grønland ligger imidlertid under 1.500 meters højde.

Forskere har siden 50'erne ment, at indlandsisen, der dækker landet, faktisk kan skjule tre separate øer, der blev dækket af gletsjere i løbet af den seneste geologiske afkølingsperiode.

Grønlands sydøstlige kyst

Indlandsisen har et volumen på cirka 2.850.000 km³.

Vægten af den massive indlandsis har udøvet et tryk på det centrale areal, der danner et bassin, der ligger mere end 300 m under havoverfladen. Isen flyder mod kysten fra midten af øen.

Alle byer og bygder i Grønland er beliggende langs den isfri kyst; befolkningen er koncentreret langs vestkysten. Den nordøstlige del af Grønland er ikke en del af en kommune, men er i stedet for verdens største nationalpark. Mindst fire videnskabelige ekspeditioners stationer og lejre er blevet etableret på indlandsisen i den isdækkede centrale del af Grønland: Eismitte, North Ice, Nord-GRIP Camp og The Raven Skiway. I øjeblikket er der en fast station, Summit Camp, på indlandsisen. Forskerstationen ved Jørgen Brønlund Fjord, der udmunder i Independence-fjorden, var indtil 1950 den nordligste permanente udpost i verden.

Det nordligste Grønland, Peary Land, er ikke dækket af en iskappe, fordi luften er for tør til at producere sne. Hvis indlandsisen på Grønland skulle smelte helt væk, ville havoverfladen stige med mere end 7 m.

Scoresby Sund i det østlige Grønland er den længste fjord i verden

Mellem 1989 og 1993 borede amerikanske og europæiske klimaforskere et par 3 km lange iskerner ud af Grønlands indlandsis. Analyser af lagdelingen og den kemiske sammensætning af kernerne har skabt ny viden om klimaændringerne på den nordlige halvkugle i løbet af 100.000 år og vist, at verdens vejr og temperatur ofte har skiftet hurtigt fra en tilsyneladende stabil tilstand til en anden med verdensomspændende konsekvenser. Gletsjere i Grønland bidrager også til en stigning i det globale havniveau med et hurtigere tempo end tidligere antaget. Mellem 1991 og 2004 viste overvågninger af vejret på et sted (Swiss Camp), at den gennemsnitlige vintertemperatur var steget næsten 6 °C. Anden forskning har vist, at højere snefald fra den nordatlantiske oscillation forårsagede det indre af indlandsisen til at blive tykkere med et gennemsnit på 6 cm pr. år mellem 1994 og 2005.

Grønlands topografi viser høje bjerge langs kysterne, mens store dele af det indre af øen ligger under havniveau.

En nylig undersøgelse tyder på, at planeten har været meget varmere for relativt nylig i geologisk tid:

Forskere, der har udtaget prøver på to km fra Grønlands gletsjer for at finde det ældste plante-DNA har sagt, at planeten var langt varmere for hundreder af tusinder af år siden end generelt antaget. DNA fra træer, planter og insekter, herunder sommerfugle og edderkopper, fra isen under det sydlige Grønland blev anslået til at være 450.000 til 900.000 år gammelt, efter resterne hentet fra denne for længst forsvundne boreale skov. Dette synspunkt står i skarp kontrast til det herskende synspunkt om, at en frodig skov af denne art ikke kan have eksisteret i Grønland for 2,4 millioner år siden. Disse DNA-prøver tyder på, at temperaturen formentlig har nået 10 °C om sommeren og -17 °C om vinteren. De angiver også, at i den sidste mellemistid, for 130.000-116.000 år siden, hvor temperaturen i gennemsnit 5 °C var højere end nu, var gletsjerne på Grønland ikke helt smeltet væk.

I 1996 fandt den amerikanske Top of the World-ekspedition verdens nordligste ø ud for Grønland: ATOW1996. En endnu mere nordlig ø blev spottet under ekspeditionens tilbagerejse, men øens status er endnu ikke bekræftet.

I 2007 blev eksistensen af en ny ø kundgjort. Uunartoq Qeqertoq (engelsk: "Warming Island", Opvarmningsøen) har altid ligget ud for Grønlands kyst, men har været dækket af en gletsjer. Denne gletsjer blev opdaget i 2002, da den smeltede, og i 2007 var den fuldstændig smeltet væk, så øen kunne ses i sin helhed. Øen fik status af "Place of the Year" i Oxford Atlas of the World i 2007

Uddybende artikel: Grønlands geologi

Grønlands geologiske historie går 3.800 mio. år tilbage og indeholder dannelser fra næsten alle geologiske perioder. Således finder der dannelser fra det tidligste Prækambrium.

Spor af liv

I Isua grønstensbæltet ved Nuuk er fundet af stromatolit-fossiler de næstældste spor af liv på Jorden dateret til at være 3.700 million år gamle, 200 millioner år ældre end tilsvarende fund i Australien.

Grønlands råstoffer

Der har været kulminedrift på Grønland i mindre grad både i 17-, 18- og 1900-tallet.

På Grønland er geologien ofte nem at observere pga. lav bevoksning. Her ses en jura/trias forkastning ved Trailløen på Østgrønland

Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund – og dermed råstofferne på Grønland – et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne på Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning på Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning på Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer fandt sted i henhold til aftale mellem den danske regering og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem.

For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnåedes dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der var et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet drøftedes. Fællesrådets opgave var at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.

Forvaltningen af råstofaktiviteterne på Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af Råstofdirektoratet i Godthåb, der var sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Som noget af det første efter selvstyrets indførelse blev råstofområdet hjemtaget og hører i dag under Grønlands ansvarsområder.

Klimaet på Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over 10 °C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på 10 °C over den nordlige polarcirkel. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.

Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre. Men da luften er tør, virker det ikke så drastisk, som det kan lyde. Således kan man sammenligne temperaturerne for kystbyen Holsteinsborg med temperaturerne for indlandsbygden Søndre Strømfjord, der ligger ca. 150 km fra kysten, men på nogenlunde samme breddegrad som Holsteinsborg. I januar 2003 var middeltemperaturen -12 °C i Søndre Strømfjord, mens den i Holsteinsborg var -7 °C. I juli 2003 var middeltemperaturen 11 °C i Søndre Strømfjord, men kun 7 °C i Holsteinsborg. Sommertemperaturerne fordelt over hele Grønland er overraskende ensartede på grund af sommerens midnatssol nord for polarcirklen.

Temperatur-ekstremer

Den 30. juli 2013 måltes den højeste temperatur nogensinde i Grønland; 25,9 °C i Maniitsoq (Sukkertoppen). Der blev målt -69,6 °C den 22. december 1991 inde i landet i 3.105 meters højde ved en vejrmålestation, Klinck, der var opsat midlertidigt, hvor indlandsisens topografiske højdepunkt er. Positionen er 72°18'Nord, 40°28'Vest. En af de laveste temperaturer blev målt til -52,1 °C den 29. januar 1989 i Hall Land i Nordgrønland.

Nedbør

Nedbørsforholdene varierer betydeligt på Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken.

Daglængde

Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Godthåb i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, I Upernavik ca. tre måneder og i Thule knapt fire måneder.

Uddybende artikel: Transport på Grønland

Landstransport

Der er veje i byerne, men ikke mellem byerne, fordi kysten har mange fjorde, der ville nødvendiggøre færgeforbindelser eller broer. Der er dog et relativt veludviklet system af veje i Søndre Strømfjord, ligesom der i et vist omfang findes grusveje i Sydgrønland, mellem fåreholderstederne. Snescooter og hundeslæde er også udbredte transportmidler, men kræver naturligvis et underlag af sne.

Lufttransport

Air Greenlands Boeing 757-200, Kunuunnguaq, i Søndre Strømfjord.

De mest udbredte transportmidler er fly og helikoptere. Der er både lufttransport internt i Grønland og mellem øen og andre nationer. Grønland har to store internationale lufthavne, Narsarsuaq der er en tidligere amerikansk luftbase i Sydgrønland, og Søndre Strømfjord, ligeledes en tidligere amerikansk base. Søndre Strømfjord ligger 300 km nord for Godthåb og er Grønlands vigtigste lufthavn. Disse to lufthavne fordeler trafikken til landets øvrige bosteder, idet den videre befordring foregår med mindre fly af DHC-7- eller DHC-8-typen og helikoptere, fx Sikorsky S-61. Ved begge lufthavne bor meget få mennesker, hvoraf de fleste arbejder med at betjene de rejsende. Søndre Strømfjord er gennem de sidste 20 år blevet Grønlands største bygd.. Man har igennem de senere år opnået at almindelige små fly kan lande ved alle byer, hvor man førhen var henvist til dyre helikopterrejser. Flytransport er i høj grad støttet fra det offentlige; rutenettet er delt i en støttet del, der beflyves på såkaldte servicekontrakter med selvstyret, og en kommerciel del, der beflyves som en forretning.

Den vigtigste og største rute går fra Søndre Strømfjord til København. Der er derudover forbindelser til Island og Canada. I maj 2007 igangsatte Air Greenland en sommerrute til og fra Baltimore i USA,, men ruten blev indstillet den 10. marts 2008 på grund af finansielle tab. Air Iceland opererer to gange om ugen fra Keflavík til Jakobshavn. Ud over disse ruter er der internationale flyvninger mellem Narsarsuaq og København. Air Iceland driver også ruter mellem Reykjavík og Narsarsuaq, Jakobshavn og Godthåb på vestkysten og Kulusuk og Scoresbysund på østkysten. Der er 12 lufthavne, fem heliporte og 42 helistop i landet. Lufthavnene drives af Grønlands Lufthavnsvæsen.

Skibstransport

Krydstogtsskibet MS «Fram» på jomfrurejse ankret ud for havnen i Upernavik, Grønland. I baggrunden et isbjerg

Der er person- og fragttransport med kystnære færger i Grønland. Arctic Umiaq Line sejler en gang om ugen, idet det tager 76 timer at gøre turen i hver retning (fra Jakobshavn i Nord til Narsaq i syd). I Diskobugten kan man sejle med Disko Line mellem flere byer og bygder.

Skibsfarten kan besværliggøres pga. isbjerge og tilfrossent havvand i vintermånederne. Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr, må man ofte have tålmodighed, når man rejser i Grønland. Der er havneanlæg i 16 byer, anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder.

Fjeldet Sermitsiaq ved Godthåb har givet navn til en grønlandsk avis
  • Telefonlinjer i brug: 23.159 (2007)
  • Mobiltelefoner: 53.021 (2007). TELE-POST har lovsikret monopol på mobiltelefoni.
  • Radiostationer: AM 5, FM 12
  • Radioer: 98 pct. af alle husstande har radio (2002)
  • TV-stationer: Kalaallit Nunaata Radioa landsdækkende TV () samt flere lokale TV-stationer
  • TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
  • Aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq. Aviserne er ultimo 2009 blevet lagt sammen til en koncern, men udgives dog som to forskellige aviser, som udkommer hver en gang om ugen.)
  • Internetudbydere: Tele Greenland er langt den største internetudbyder i Grønland. Selskabet er i konkurrence med de mindre udbydere Nanoq Media og Comby (2019).
  • ADSL-internetbrugere: 10.480 (2007)

Urbanisering i Grønland

Grønlands befolkning fordeler sig med ca. 50-60.000 indbyggere i 18 byer og ca. 8.517 indbyggere i ca. 60 bygder, som er beliggende på øer eller halvøer, overvejende langs den grønlandske vestkyst. Kun ca. 3.514 mennesker er bosat på Østgrønland, fordelt på to byer og ni bygder. Centraliseringen af befolkningen har medført, at mange mindre bygder ikke har helårsbeboelse mere.

I bygderne varetages opgaverne af en bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer. En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere.

Landsdele, præstegæld og kommuner

Grønland er inddelt i landsdelene:

Administrativt er landet siden 1.januar 2018 inddelt i 5 kommuner. Den 1. januar 2009 blev de tidligere 18 kommuner sammensluttet til fire i en grønlandsk pendant til den danske strukturreform. Kommunerne kom til at hedde: Kujalleq, Qaasuitsup, Qeqqata, Sermersooq. Kommunerne blev sammensat som følger:

Fra 1.januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia delt i to: en nordlig kommune, Avannaata Kommune, og en sydlig kommune, Qeqertalik Kommune. Qaasuitsup Kommune "Stedet med polarmørke" (på grønlandsk: Qaasuitsup Kommunia) var verdens arealmæssigt største og nordligste kommune på i alt 660.000 km² med 18.243 indbyggere (2008). Kommunekoden var 958.

De tre landsdele
Kommunerne

Kirkelig opdeling

Kulusuk, en bygd

Folkekirken i Grønland er et stift med biskop. De tre landsdele har hver sin provst. De gamle kommuner er stadig i kirkelig sammenhæng administrative enheder, nemlig de såkaldte præstegæld. Der er således 17 præster, en i hver af de gamle kommuner. Dog omfatter præstegældet i Paamiut begge kommunerne Ivittuut og Paamiut. Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har – som i Danmark – ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idræt samt lokale miljøopgaver. Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening, KANUKOKA (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat).

De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat. Kommunerne er i dag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor. Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse.

Områder uden for kommunal inddeling

Beliggenheden af Hans Ø i Kennedy-kanalen på grænsen mellem Grønland (Danmark) og Canada

Områder udenfor kommunal inddeling omfatter:

Befolkning

Befolkningspyramide for Grønland 2010

Grønlands befolkning er et multietnisk folk, overvejende af blandet inuit og nordeuropæisk oprindelse med en større dansk etnisk minoritetsgruppe. Det er kun 140 år siden, den sidste indvandring fra Canada fandt sted. Vestgrønlænderne er mere blandet med europæerne end øst- og nordgrønlænderne. Flertallet af det grønlandske folk har grønlandsk som modersmål, mens et mindretal af de etniske grønlændere, udover den danske minoritet, har dansk som modersmål.

Den hurtige udvikling i Grønland har betydet radikale ændringer i den traditionelle familiestruktur, der har resulteret i, at der er opstået mange sociale problemer, som Grønlands befolkning har fælles med andre befolkninger, der har gennemlevet lignende samfundsmæssige forandringer.

Der var 56.742 indbyggere i 2012, og befolkningstætheden var på 0,14 pr. km² isfrit areal. Heraf bor 16.181 personer i Godthåb. 88,3 procent af befolkningen på Grønland er født i Grønland, mens 11,7 procent er født uden for Grønland. Der findes ikke befolkningstællinger baseret på folks etniske tilhørsforhold.

I 2007 fik Den Nordatlantiske Gruppe lavet en undersøgelse af grønlændere i Danmark, der viste, at der er ca. 13.200 personer af grønlandsk herkomst af første og anden generation i Danmark. I den første generation er ca. 1/3 mænd og 2/3 kvinder. Hvert år får De Grønlandske Huse også foretaget en optælling af antallet af grønlændere i Danmark. Her medregnes alle personer, der er født i Grønland. I 2011 var dette tal på knap 14.700 personer. Tallet har været støt stigende de seneste år og er steget med 1.200 personer siden 2007.

Specielt tidligere i 17-1800-tallet var der mange blandede norsk-grønlandske par, og blandt blandingsslægterne kan nævnes Dalager-, Egede- og Motzfeldt-slægterne. Baggrunden er, at koloniembedsfolkene frem til 1814 var for en stor dels vedkommende fra Norge. Mange af de tyske familienavne i Grønland, som f.eks Chemnitz, Kleist og Kreutzmann, stammer fra koloniembedsfolk med tysk baggrund (fra før 1864), specielt fra Slesvig-Holsten (Hertugdømmerne), som giftede sig med grønlandske kvinder. Men der sås også navneadoption fra specielt de kristne Herrnhut-missionærer Herrnhuter. De tyske missionærers efternavne blev således i flere tilfælde overtaget af grønlandske familier som familienavne.

Der forekommer en stor andel af selvmord på Grønland.

Kultur

Billeder fra Grønland

Kultursammenstødet mellem nordboerne og inuit dokumenteres af arkæologiske fund, fx er et fragment af en ringbrynje fundet i Grønland, mens en figur af hvalrostand er blevet fundet i Bergen. Begge genstande er klare vidnesbyrd om samhandelen.

Inuit-kulturen dominerede dog øen fra slutningen af middelalderen til rekoloniseringen i det tidlige 18. århundrede, hvor den europæiske kultur blev genindført. I dag er den grønlandske kultur en blanding af traditionel inuitkultur og dansk kultur:

"...[K]ategorierne 'grønlandsk' og 'dansk' [er] ikke entydige, afgrænsede kategorier – qua koloniseringen er den moderne grønlandske kultur en blandingskultur, og stort set alle grønlændere har danskere i slægten."

Grønlands musikkultur omfatter populære bands og kunstnere, bl.a. Chilly Friday (rock), Siissisoq (rock), Nuuk Posse (hiphop) og Rasmus Lyberth, som deltog i det danske melodigrandprix i 1979 med en sang på grønlandsk. Simon Lynge er den første kunstner fra Grønland, der har fået et album udgivet i Det forenede Kongerige, og som også har optrådt på den britiske Glastonbury Festival. Grønlandsk musik omfatter også traditionel musik, der i vid udstrækning baseret på sang og trommer.

Uddannelse

Skolebørn i den grønlandske nationaldragt.

Den grønlandske uddannelsessektor er opdelt i grundskoleuddannelser, studieforberedende uddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

I den grønlandske folkeskole er der 10 års undervisningspligt, og skolen er opdelt i et yngstetrin for de første tre år, et mellemtrin der dækker de næste fire år og et ældstetrin, der varer tre år. Der er trintest efter yngste- og mellemtrinnet.

Grønland har haft ansvaret for folkeskolen siden 1. januar 1980.

Der findes studieforberedende uddannelser i hele landet. Der er en handelsskole og et gymnasium i Qaqortoq (Julianehåb), en handelsskole og et gymnasium i et Nuuk (Godthåb), et gymnasium i Aasiaat (Egedesminde) og et kombineret teknisk og alment gymnasium i Sisimiut (Holsteinsborg). Der udbydes desuden gymnasiale suppleringskurser i Mantiisoq (Sukkertoppen) og i Sisimiut (Holsteinsborg). Alle studieforberedende uddannelser er dansksprogede.

Erhvervsuddannelse består af skole- og praktikophold og varer typisk fra to til fem år. En række uddannelser har indbygget skole- og praktikophold i Danmark; nogle uddannelser foregår udelukkende i Grønland. Skoleophold i Grønland gennemføres på brancheskolerne og på praktikpladser på grønlandske virksomheder. Brancheskolerne omfatter handelsskolen i Qaqortoq, Levnedsmiddelskolen INULI, Grønlands Maritime Skole, handelsskolen i Nuuk, Center for Sundhedsuddannelser, Bygge- og Anlægsskolen, Jern- og Metalskolen samt Fisker- og Fangerskolen.

Videregående uddannelse i Grønland er som i Danmark delt i tre typer:

  • Korte (akademimerkonom, procestekniker og serviceøkonom)
  • Mellemlange (journalist, lærer, socialpædagog, socialrådgiver og sygeplejerske)
  • Lange (samfundsvidenskab, teologi, arktisk teknologi, kultur- og samfundshistorie samt sprog, litteratur og medier)

De videregående uddannelser kan bl.a. tages på Grønlands Universitet.

Herudover er der mulighed for at søge optagelse på uddannelser i Danmark og i andre lande.

Religion

Kirken i Scoresbysund, Østgrønland

Den traditionelle grønlandske religion, som inuitterne før i tiden praktiserede, har i nutiden kun en begrænset indflydelse. Leif Eriksson bragte år 1000 kristendommen til Grønland, men først med Hans Egede begyndte man at omvende inuitter til kristendommen fra 1721.

98% af befolkningen er protestanter og 95% af den grønlandske befolkning er evangelisk-luthersk. Biskoppen vurderer, at 85% af den grønlandske befolkning er medlem af den danske folkekirke. Der findes også mindre religiøse samfund, som katolikker, baptister, Jehovas vidner og tilhængere af Bahai.

Det Ny Testamente blev oversat til grønlandsk mellem 1766 til 1893, og den første oversættelse af hele Bibelen blev afsluttet i 1900. En ny oversættelse blev afsluttet i 2000.

I 1993 blev Grønland et selvstændigt stift. Nærmere regler for kirken i Grønland fastsættes af landstinget. Sagsområdet er et eksempel på et område, der er fuldstændig overgået til selvstyret. Da folkekirken er en del af grundloven kan lovgivningen for den grønlandske kirke ændres af landstinget inden for disse brede rammer. Der er p.t. ikke vedtaget en forvaltningslov for kirken i Grønland og derfor er der opstået en ret speciel praksis. De grønlandske provstier har eksempelvis selvstændige hovedkonti til egen drift og provstiets præstelønninger, og forhandler direkte med centraladministrationen herom, som ét eksempel på et krydsfelt uden afklaring. Biskoppen fører altså tilsynet med den gejstlige betjening, men kan grundlæggende ikke ”gøre noget ved det” dersom et område findes at skulle betjenes anderledes, idet provstens selvstændige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske. Den grønlandske kirke forvaltes altså p.t. på provsteniveau. Der er imidlertid en forvaltningslov i støbeskeen der dog ikke har været til vedtagelse endnu.

Sprog

Et to-sproget skilt i Godthåb, der viser forskellen på de to sprog.
Uddybende artikel: Grønlandsk (sprog)

De to fremherskende sprog på Grønland er grønlandsk (kalaallisut) og dansk. Kalaallisut er et inuitsprog, og dansk er et germansk sprog. Grønlandsk er det sprog af de eskimoisk-aleutiske sprog, som tales af flest.

Kalaallisut indeholder tre indbyrdes relativt forskellige hoveddialekter: Østgrønlandsk (tunumiutut), vestgrønlandsk (kitaamiutut), og nordgrønlandsk (avanersuarmiutut). Vestgrønlandsk er det dominerende sprog, men ifølge UNESCO er dialekten sårbar (vulnerable), mens de to øvrige er i regulær fare (definitely endangered).

Både grønlandsk og dansk har været anvendt i offentlige anliggender siden indførelsen af hjemmestyret i 1979, og størstedelen af befolkningen kan tale begge sprog. Grønlandsk blev det eneste officielle sprog i juni 2009. I praksis er dansk stadig meget udbredt i administrationen, som et sprog for videregående uddannelse, men også som den første eller eneste sprog for dele af befolkningen i Godthåb og andre større byer. En debat om den rolle, grønlandsk og dansk skal have i fremtidens samfund er i gang. Landet har ingen analfabetisme.

Man kan studere vestgrønlandsk på Eskimologi og Arktiske StudierKøbenhavns Universitet.

Der undervises i engelsk i grønlandske skoler, og sproget bruges som tredje sprog.

Sport

Fodboldkamp i Uummannaq

Fodbold er Grønlands nationalsport. Sporten er organiseret i Grønlands Boldspil-Union (Kalaallit Nunaanni Arsaattartut Kattuffiat), der dog ikke er medlem af FIFA. Grønland er derimod det 17. medlem af NF-Board. Grønland lavede i 2015 en samarbejdsaftale om at anlægge fire til seks kunstgræsbaner frem mod 2025.

Grønland deltager i Island Games og Arctic Winter Games. Begge afholdes hvert andet år. I 2002 afholdt Godthåb AWG sammen med Iqaluit i Nunavut. Deltagerne vandt Hodgson-trofæet for sportsånd i 1994 og 2002.

  1. TV 2 Nyhederne - Ved overgangen til selvstyre, er grønlandsk nu det officielle sprog.
  2. . cia.gov.
  3. . Retsinformation.dk. 9 October 1997.
  4. Stern, Pamela (juli 2004). "The Dictionary". . Lanham, Maryland: The Scarecrow Press, Inc. s. . ISBN 0810850583. OCLC . Hentet 21. juni 2009.
  5. . Worldislandinfo.com. Hentet 6. september 2010.
  6. . Grønlands Statistik. Hentet 10. marts 2018.
  7. "". Verdensbanken. Hentet 3. november 2012
  8. (PDF). Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget. Hentet 10. marts 2012.
  9. 7. december 2013 hos Wayback Machine. Nationalmuseet. Modtaget 2. august 2013
  10. Andreas Krog | 15. august 2017 altinget.dk
  11. . Gyldendal via Google Books. Hentet 29. marts 2012.
  12. . Grønlands Turist og Erhvervsråd. Hentet 29. marts 2012.
  13. . fra originalen 19. april 2011. Hentet 29. marts 2012.
  14. . Gutenberg.org. 8. marts 2006. Hentet 6. september 2010.
  15. Þorgilsson, Ari. fra Íslendinga Sögur. Reykjavik: Sigurður Kristjánsson, 1891. p. 10, set 29. maj 2009
  16. . The Ancient Standard. Set 2. januar 2012.
  17. Grove, Jonathan. , fra Norse Greenland: Selected Papers of the Hvalsey Conference 2008, Journal of the North Atlantic Special Volume 2 (2009), 30–51, p. 30
  18. , af Dale Mackenzie Brown, Archaeological Institute of America, 28. februar 2000
  19. Boraas, Tracey (2002). Sweden. Capstone Press. s. 24. ISBN 0-7368-0939-2.
  20. Diamond, Jared M. (2006). . Harmondsworth [Eng.]: Penguin. ISBN 0-14-303655-6.
  21. Arnold C. Cold, Earth Magazine, juni 2010, pg. 9
  22. . Amazon.de. 9. september 2009. Hentet 6. september 2010.
  23. Alley P, Mayewski P, Peel D, Stauffer B (1996). . Earth in Space. 9 (2): 12-13. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  24. (Arnold 2010)
  25. Arneborg, J., Heinmeier, J., Lynnerup, N., Nielsen, HL, Rud, N.; Sveinbjörnsdóttir, Á. E. (2002). . Europhysics news.
  26. Saillard J, Forster P, Lynnerup N, Bandelt HJ, Nørby S (2000). . American Journal of Human Genetics. 67 (3): 718-726. PMID . doi:. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  27. . Jyllands-Posten. Hentet 29. marts 2012.
  28. Nebenzahl, Kenneth. Rand McNally Atlas of Columbus and The Great Discoveries (Rand McNally & Company; Genova, Italien; 1990); The Cantino Planisphere, Lisbon, 1502, pp. 34-37.
  29. . Hentet 22. april 2012.
  30. . Dictionary of Canadian Biography Online. Hentet 22. april 2012.
  31. . jp.dk. Hentet 22. april 2012.
  32. (PDF). Tidsskriftet Grønland. Hentet 22. april 2012.
  33. . danmarkshistorien.dk. Hentet 19. april 2012.
  34. . fra originalen 18. marts 2011. Hentet 7. februar 2010.
  35. 11. maj 2011 hos Wayback Machine, PCIJ Series A/B No. 53 (1933)
  36. . Sermitsiaq. Hentet 19. april 2012.
  37. . Books.google.com. 8. juli 1941. ISBN 9780817988418. Hentet 6. september 2010.
  38. Speer, Albert: Inside the Third Reich 1971
  39. . Sermitsiaq. Hentet 19. april 2012.
  40. "Royal Greenlands historie". Royal Greenland.Manglende eller tom |url= (hjælp);|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  41. . Time Magazine. 27. januar 1947.
  42. Miller, John J. (7. maj 2001). . National Review's National Political Reporter. National Review.
  43. Jvf. Natalia Loukacheva. 2007. The Arctic promise: legal and political autonomy of Greenland and Nunavut. University of Toronto Press p. 25
  44. Stern, 2004, pp. 55-56
  45. Cowell, Alan (26. november 2008). . New York Times. Hentet 4. maj 2010.
  46. . SermitValg. 26. november 2008. Hentet 26. november 2008.
  47. (PDF). (PDF) fra originalen 27. juli 2011. Hentet 6. august 2011.
  48. . The Economist. 20. juni 2009. Hentet 20. juni 2009.
  49. . The Australian. 2009-06-19. Arkiveret fra 2009-06-24. Hentet 20. juni 2009.
  50. Boswell, Randy (19. juni 2009). . Canwest News Services. Canada.com. Hentet 20. juni 2009.
  51. Hansen, Jesper (7. maj 2008). . Arctic-council.org. fra originalen 7. april 2010. Hentet 6. september 2010.
  52. . Retsinformation. Hentet 20. marts 2012.
  53. . 3. februar 2009. Hentet 20. marts 2012.
  54. . Landstinget. fra originalen 7. november 2012. Hentet 20. marts 2012.
  55. . Retsinformation. Hentet 20. marts 2012.
  56. . Hentet 20. marts 2012.
  57. . nanoq.gl. 14. juli 2009. Hentet 20. marts 2012.
  58. . Sermitsiaq. 1. februar 2011.
  59. [www.grundloven.dk "Danmarks Riges Grundlov"] Tjek |url= (hjælp). Hentet 11. november 2011.
  60. . valg.gl. Hentet 23-08-2019.
  61. . IA. fra originalen 28. oktober 2014. Hentet 11. november 2011.
  62. KNR Nyheder, 25. februar 2008: "Valgret bør revurderes"
  63. 27. maj 2008 hos Wayback Machine Dagbladet Arbejderen, 15. april 2008.
  64. (PDF). Grønlands Statistik. 29. december 2011. Hentet 11. november 2012.
  65. . Grønlands Statistik. Hentet 11. november 2012.
  66. . JydskeVestkysten. 14. januar 2010. Hentet 17. marts 2010.
  67. (PDF). United Nations Statistics Division. 2008. Hentet 24. september 2010.
  68. San Francisco Chronicle:
  69. Ellensburg Daily Record (Google News):
  70. U.S. Climate Emergency Council: (Webside ikke længere tilgængelig)
  71. . Grida.no. Hentet 6. september 2010.
  72. . Hentet 6. september 2010.
  73. DK Atlas, 2001.
  74. Schneider D (2003). . Sigma Xi. Hentet 3. marts 2008.
  75. . News.nationalgeographic.com. Hentet 6. september 2010.
  76. Alley, 2000
  77. Roach, John (16. februar 2006). . National Geographic. Hentet 13. september 2006.
  78. Konrad Steffen, University of Colorado, Boulder, Colorado, USA Nicloas Cullen og Russell Huff, University of Innsbruck, Innsbruck, Østrig
  79. The Register, 7. november 2005
  80. Willerslev, E.; et al. (2007). . Science. 317 (5834): 111-114. PMC. PMID . doi:. CS1-vedligeholdelse: Eksplicit brug af et al. (link)
  81. McCarthy, Michael (24. april 2007). . The Independent. London. fra originalen 30. august 2008. Hentet 4. maj 2010.
  82. . Blog.oup.com. 3. december 2007. Hentet 6. september 2010.
  83. . dmi.dk. 31. juli 2013. fra originalen 3. august 2013. Hentet 1. august 2013.
  84. . dmi.dk. fra originalen 16. august 2013. Hentet 1. august 2013.
  85. . fra originalen 23. oktober 2006. Hentet 22. oktober 2006.
  86. (PDF). Trafik og veje. August 2008. Hentet 20. marts 2012.
  87. . GreenlandJobbank. fra originalen 23. maj 2012. Hentet 20. marts 2012.
  88. . Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Hentet 22. marts 2012.
  89. . Air Greenland. Hentet 22. marts 2012.
  90. . fra originalen 23. november 2011. Hentet 22. marts 2012.
  91. [bank.stat.gl/bedst4 "Statistikbank"] Tjek |url= (hjælp). Grønlands Statistik. Hentet 22. marts 2012.
  92. . Sermitsiaq. Hentet 22. marts 2012.
  93. . KNR. Hentet 22. marts 2012.
  94. . Greenland.com. Hentet 6. september 2010.
  95. . Airgreenland.com. fra originalen 18. maj 2013. Hentet 6. september 2010.
  96. . Greenland.com. Hentet 6. september 2010.
  97. . Grønlands Lufthavnsvæsen. Hentet 19. marts 2012.
  98. . fra originalen 16. april 2012. Hentet 10. april 2012.
  99. . Greenland Jobbank. fra originalen 23. maj 2012. Hentet 10. april 2012.
  100. , Sermitsiaq.AG, Hentet 21. juli 2019
  101. , Nanoq Medias Hjemmeside, hentet 21. juli 2019
  102. , Combys Hjemmeside, hentet 21. juli 2019
  103. Rasmussen, Henriette og Lise Lennert Olsen: "Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 21. marts 2005 om inddeling i præstegæld".
  104. . Hentet 20. marts 2012.
  105. . University of Illionois Press (set via Google Books). Hentet 20. marts 2012.
  106. . Hentet 20. marts 2012.
  107. . Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Hentet 20. marts 2012.
  108. . imdb.com. Hentet 20. marts 2012.
  109. . Hentet 12. april 2012.
  110. . Hentet 12. april 2012.
  111. . Hentet 12. april 2012.
  112. (PDF). (PDF) fra originalen 25. april 2012. Hentet 27. april 2010.
  113. Leif Kiil Sørensen (29. november 2000). . Kristeligt-dagblad.dk. Hentet 6. september 2010.
  114. Biskop Sofie Petersen: "Grønland, Grundloven og Gejstligheden - Folkekirken i Grønland" 21/4-09, Grønlands Stift 25. april 2012 hos Wayback Machine
  115. Christian Berthelsen, Inger Holbech Mortensen og Ebbe Mortensen (1989): Kalaallit Nunaat Grønland Atlas. Pilersuiffik
  116. . UNESCO. Hentet 19. marts 2012.
  117. . BBC News. 27. november 2008. Hentet 6. september 2010.
  118. Det gælder fx på 18. oktober 2012 hos Wayback Machine
  119. . Sermitsiaq. Hentet 19. marts 2012.
  120. . CIA World Factbook. 28. oktober 2009. Hentet 5. november 2009.
  121. . Københavns Universitet. Hentet 19. marts 2012.
  122. . eu.nanoq.gl. fra originalen 16. maj 2014. Hentet 6. september 2010.
  123. . dr.dk. 15. september 2010. Hentet 17. marts 2012.
  124. . dr.dk. Hentet 17. marts 2012.
  125. . Hentet 27. december 2017.
  126. . gif.gl. fra originalen 25. marts 2007. Hentet 6. august 2011.
  127. . Arcticwintergames.org. Hentet 6. august 2011.
  • Alley, Richard B. The Two-Mile Time Machine: Ice Cores, Abrupt Climate Change, and Our Future. Princeton University Press, 2000, ISBN 0-691-00493-5.
  • Augustesen, Rasmus og Krister Hansen, Det moderne Grønland : fra koloni til selvstyre, Frydenlund, 2011. ISBN 978-87-7887-960-8.
  • Bardarson, I. (ed. Jónsson, F.) "Det gamle Grønlands beskrivelse af Ívar Bárðarson (Ivar Bårdssön)", København, 1930
  • Ehrlich, Gretel, This Cold Heaven: Seven Seasons in Greenland, Vintage, 2003
  • Gulløv, Hans Christian, Grønlands Forhistorie, Gyldendal 2004. ISBN 978-87-02-01724-3.
  • CIA World Factbook, 2000.
  • Kpomassie, Tete-Michel, An African in Greenland, NYRB Classics, 2001
  • Lund, S. 1959. The Marine Algae of East Greenland. 1. Taxonomical Part. Meddr Gronland. 156(1), pp. 1–245.
  • Lund, S. 1959. The Marine Algae of East Greenland. 11. Geographic Distribution. Meddr Gronland. 156, pp. 1–70.
  • Steffen, Konrad, N. Cullen, and R. Huff (2005). "Climate variability and trends along the western slope of the Greenland Ice Sheet during 1991-2004," Proceedings of the 85th American Meteorological Society Annual Meeting (San Diego).
  • Stern, Pamela R. Historical dictionary of the Inuit. Scarecrow Press, 2004. ISBN 978-0-8108-5058-3
Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater:76°N39°V /76°N 39°V /76; -39LA-ikon


Grønland
grønland, selvstyrende, område, kongeriget, danmark, sprog, overvåg, rediger, grønlandsk, kalaallit, nunaat, kaˈla, ɬit, ˈnuna, selvstyrende, område, indenfor, kongeriget, danmark, bestående, øen, samme, navn, beliggende, mellem, ishavet, atlanterhavet, øst, c. Gronland selvstyrende omrade i Kongeriget Danmark Sprog Overvag Rediger Gronland gronlandsk Kalaallit Nunaat kaˈla ɬit ˈnuna t 7 er et selvstyrende omrade indenfor Kongeriget Danmark bestaende af oen af samme navn beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet ost for Canadas arktiske oer Gronland horer geografisk til det nordamerikanske kontinent mens det geopolitisk horer til Europa kilde mangler Gronland har bade politisk og kulturelt vaeret taet knyttet til Europa specielt Norge og senere Danmark i mere end et artusind I 2008 gennemforte det gronlandske folk en folkeafstemning for oget selvstyre som med 75 af stemmerne blev vedtaget Gronland Kalaallit NunaatFlag NationalvabenNationalmelodi Nunarput utoqqarsuanngoravit Gronlandsk Vort land som er blevet sa gammelt Nationaldag 21 juniHovedstad og storste byNuuk Godthab 64 10 N 51 44 V 64 167 N 51 733 V 64 167 51 733Officielle sprogGronlandsk 1 Kalaallisut Inuktun TunumiisutEtnicitet 2018 2 Oprindelig status 3 88 9 Inuit inklusive multietnisk Europaeisk Inuit hovedsageligt Danskere og andre Nordiske folk Ikke oprindelige 7 8 Danskere 1 1 Nordiske 1 4 andreDemonymGronlandsk eller gronlaender gronlaendereRegeringsformUnitaer parlamentarisk konstitutionelt monarki MonarkDronning Margrethe II RigsombudsmandMikaela Engell LandsstyreformandMute Bourup EgedeAutonomt konstituerende land inden for Kongeriget Danmark Hjemmestyre1 maj 1979 Udvidede befojelser til lokale myndigheder21 juni 2009Areal Total2 166 086 km2 nr 12 Vand 83 1note 1Indbyggertal og befolkning Anslaet 201755 860 4 Taethed0 026 km2 nr 241 BNP KKP Anslaet 2012 Total13 8 mia DKK 5 Pr indbygger243 000 DKK 5 HDI 1998 0 927 6 hoj ValutaDanske kroner a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 DKK a TidszoneUTC 0 to 4 GMT Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil GRnote 2Luftfartojs registreringskodeOY Helikoptere OY HInternetdomaene glTelefonkode 299ISO 3166 kodeGL GRL 304Tal fra 2000 410 449 km isfrit 1 755 637 km daekket af is Dette kendingsmaerke bruges ikke i Gronland For alternative betydninger se Gronland flertydig Se ogsa artikler som begynder med Gronland Fra 1 januar 2018 er Gronland inddelt i fem kommuner Gronland bestar af oen Gronland verdens storste o 8 hvor 3 4 er daekket af en iskappe der er verdens eneste omrade daekket af is uden for Antarktis Udover det bestar Gronland af mere end 100 mindre oer Med en befolkning pa 55 860 2017 9 er det det land i verden som har den laveste befolkningstaethed 10 Ifolge Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget bor der 18 563 gronlaendere i Danmark hvis man regner til og med 3 generation 11 Der har boet mennesker pa Gronland i mindst 4 500 ar Det var primaert arktiske folkeslag som indvandrede fra Canada 12 I begyndelsen af det 10 arhundrede bosatte norske vikinger sig i det sydlige Gronland Det forste Inuit folkeslag ankom i det 13 arhundrede De forste nordiske kolonier forsvandt i slutningen af det 15 arhundrede I starten af det 18 arhundrede blev der igen skabt kontakt mellem Skandinavien og Gronland og siden har Danmark haft suveraenitet over oen Gronland blev en dansk koloni i 1814 efter i flere hundrede ar at have vaeret regeret af Danmark Norge der blev oplost samme ar Under 2 Verdenskrig blev forbindelsen mellem Danmark og Gronland brudt hvor Henrik Von Kauffmann dansk diplomat f 1888 lavede en aftale med USA kendt som Gronlandstraktaten om at de matte sta for opretholdelsen af status quo for oen sa laenge de anerkendte Danmarks krav til den Dette ledte til starten pa Amerikansk militaer tilstedevaerelse pa Gronland Efter krigen fik den danske regering genoptaget kontrollen over Gronland USA trak dog ikke sit militaer tilbage fra oen og i 1946 tilbod de Danmark 100 millioner USD for Gronland et tilbud den danske regering afslog De folgende ar provede Danmark at fa USA til at tilbagetraekke deres militaere styrker men det mislykkedes En malsaetning der blev aendret i forbindelse med Danmarks medlemskab af forsvarspagten NATO De folgende ar blev den omfattende flybase Thule Air base etableret 13 Ved aendringen af den danske grundlov den 5 juni 1953 blev landets kolonistatus ophaevet og landet blev herefter et dansk amt Gronland gik med i det davaerende EF sammen med Danmark i 1973 Et flertal besluttede ved en folkeafstemning i 1982 at Gronland skulle udtraede af EF hvilket blev officielt i 1985 Gronland fik hjemmestyre den 1 maj 1979 og i 2008 stemte gronlaenderne for at flytte mere magt fra Danmarks regering til det lokale selvstyre Under den nye politiske struktur der officielt tradte i kraft den 21 juni 2009 har Danmarks regering fortsat ansvaret for udenrigsanliggender forsvar politi og det juridiske system Det har ogsa fortsat kontrol over pengepolitikken idet Danmark arligt bidrager med et fast bloktilskud pa 3 64 mia kr 2014 14 beregnet til at blive gradvist udhulet som folge af inflation idet Gronlands okonomi efterhanden vil blive styrket af landets naturressourcer Den danske stats bloktilskud til Gronland plus andre betalinger var i 2017 4 3 mia kroner 15 Med en gronlandsk befolkning pa ca 56 000 svarer det til ca 76 500 DKK per gronlaender per ar Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Tidlige forhistoriske kulturer 1 2 Norron bosaettelse 1 3 Thule kulturen 1 4 1500 1814 1 5 Kielertraktaten til norsk ishavsimperialisme 1 6 Anden Verdenskrig 1 7 Hjemmestyre og selvstyre 2 Politik 2 1 Historisk 2 2 Aktuel styreform 3 Okonomi og erhverv 3 1 Overordnet 3 2 Offentlige finanser 3 3 Erhvervsliv 4 Geografi 5 Geologi 5 1 Spor af liv 5 2 Gronlands rastoffer 6 Klima 6 1 Temperatur ekstremer 6 2 Nedbor 6 3 Daglaengde 7 Transport 7 1 Landstransport 7 2 Lufttransport 7 3 Skibstransport 8 Kommunikation 9 Gronlands opdeling 10 Kultur 10 1 Befolkning 10 2 Kultur 10 3 Uddannelse 10 4 Religion 10 5 Sprog 10 6 Sport 11 Noter 12 Litteratur 13 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Uddybende artikel Gronlands historie Gronland omkring 1500 Tidlige forhistoriske kulturer Rediger I forhistorisk tid var Gronland hjemsted for flere forskellige forhistoriske inuit palaeoeskimoiske kulturer 16 De forste forhistoriske inuitter eller mere kendt som palaeoeskimoer menes at stamme fra Asien hvorfra de forste inuitiske stammer vandrede over Beringstraedet til Alaska og videre til de nordlige canadiske oer hvorfra de formodentlig omkring ar 2500 f Kr i gode klimaperioder vandrede over det snaevre straede til Inglefield Land i Nordostgronland Denne kultur benaevnes Independence I kulturen 17 Independence I kulturen varede indtil omkring 1300 f Kr 18 Fra omkring 2500 f Kr til 800 f Kr blev det sydlige og vestlige Gronland desuden beboet af Saqqaq kulturen der jagede fra bopladser i det nordlige og ostlige Gronland fra Diskobugten til Scoresbysund 18 Efter at Saqqaq kulturen forsvandt opstod Independence II kulturen i det nordlige Gronland og den tidlige Dorset kultur i det vestlige Gronland Der er en vis debat om tidspunktet for overgangen fra Saqqaq til tidlig Dorset 18 Dorset kulturen var den forste kultur der befolkede hele Gronlands kystnaere omrader bade pa vest og ostkysten Dorset kulturens befolkning levede primaert af landpattedyr som rener og moskusokser 17 Norron bosaettelse Rediger Uddybende artikel Vikingernes ekspansion Mens inuitterne var jaegere og nomader har Gronland i tidlig tid ogsa haft en befolkning der var landbrugere Det var nordboerne skandinaver udvandret til Gronland der for en tid levede i det sydlige Gronland under en midlertidig varmeperiode Det var dem der gav oen navnet Gronland Pa det tidspunkt var der skovomrader pa Gronland og man dyrkede bl a korn pa markerne En anden forklaring pa navnet finder man i islandske sagaer hvori det siges at den norsk fodte Erik den Rode var drevet i eksil for mord Sammen med sine traelle og sin familie drog han til Gronland for at finde et land der efter sigende skulle ligge mod nordvest Han gav landet dets navn i hab om at det tiltalende navn ville tiltraekke folk der ville bosaette sig i landet 19 20 21 22 De sidste skriftlige vidnesbyrd om norrone gronlaendere er fra et aegteskab i 1408 i Hvalsey Kirke der i dag er de bedst bevarede ruiner efter nordboerne i Gronland Fra 986 e Kr blev Gronlands vestkyst altsa koloniseret af islaendinge og nordmaend i to bosaettelser ved fjordmundinger i det sydvestlige Gronland 23 De delte oen med den sene Dorset kulturs indbyggere der beboede de nordlige og ostlige dele og senere med Thule kulturen der kom fra nord Norrone gronlaendere undergav sig norsk styre i det 13 arhundrede og Kongeriget Norge der var i personalunion med Danmark fra 1380 og en del af Kalmarunionen fra 1397 24 Bosaettelserne sasom Brattahlid bestod et par hundrede ar men forsvandt engang i det 15 arhundrede maske i starten af den den lille istid 25 Fortolkninger af iskerner og muslinger tyder pa at omraderne omkring fjordene i det sydlige Gronland mellem 800 og 1300 e Kr har oplevet et relativt mildt klima med temperaturer adskillige grader hojere end normalt i Nordatlanten 26 og med traeer og urteagtige planter og kvaegopdraet Byg blev dyrket som en afgrode op til den 70 breddegrad 27 Desuden viser iskernerne at Gronland har oplevet dramatiske temperaturskift mange gange i lobet af de seneste 100 000 ar 28 Landnamabok noterer sig de vintre hvor gamle og hjaelpelose blev draebt og kastet ud over klipperne 29 Disse bosaettelser forsvandt i lobet af det 14 og 15 arhundrede formentlig som et resultat af sult og konflikter med inuit Menneskeknogler fra denne periode tyder pa at nordboerne var fejlernaerede sandsynligvis pa grund af nordboernes odelaeggelse af den naturlige vegetation som folge af landbrug og pestsygdom Et fald i temperaturerne under den lille istid og eller vaebnede konflikter med inuit er formentlig ogsa forklaringer pa kulturens nedgang og forfald 25 Jared Diamond peger pa at det at nordboerne ikke spiste fisk men udelukkende brugte husdyr der trivedes darligt i Gronlands forvaerrede klima kan have resulteret i tilbagevendende hungersnod som forte til at de matte opgive kolonien 25 Men isotopanalyser af indbyggernes knogler viser dog at marine fodekilder leverede mere og mere af de norrone gronlaenderes kost op mod 50 til 80 af foden ved udgangen af det 14 arhundrede 30 Thule kulturen Rediger Uddybende artikel Thule kulturen Det er Thule kulturens folk der er forfaedre til den nuvaerende befolkning i Gronland og der er ikke fundet gener fra de tidligere palaeo eskimoer hos nulevende gronlaendere 17 31 32 Thule kulturen begyndte at migrere fra Alaska omkring ar 1000 e Kr og naede Gronland omkring ar 1300 Thule kulturen var den forste der indforte de tekniske opfindelser som hundeslaeden og harpunen som forbindes med Gronland i dag samt uloen der er et redskab af jern 33 1500 1814 Rediger I ar 1500 sendte kong Manuel I af Portugal Gaspar Corte Real til Gronland i jagten pa Nordvestpassagen til Asien som i henhold til Tordesillas var et omrade undergivet Portugal I 1501 vendte Corte Real tilbage med sin bror Miguel Corte Real Da havet var fuldt af is var de sejlet sydpa og havde fundet Labrador og Newfoundland Ved deres tilbagekomst til Portugal blev disse oplysninger indarbejdet i et nyt kort over verden som blev praesenteret for Ercole I d Este Hertug af Ferrara i 1502 34 Kong Christian IV s ekspeditioner til Gronland i arene 1605 1607 kom i stand med henblik pa at finde den forsvundne ostlige nordbobosaettelse og haevde dansk suveraenitet over Gronland 35 Ekspeditionerne mislykkedes dels pa grund af manglende erfaring med vanskelige arktiske is og vejrforhold dels fordi ekspeditionernes ledere blev givet instrukser om at soge efter Osterbygden pa ostkysten af Gronland lige nord for Kap Farvel som er naesten utilgaengelig pa grund af drivis Kaptajnen pa alle tre rejser var den engelske opdagelsesrejsende James Hall 36 Efter de nordiske bosaettelser dode ud kontrolleredes omradet af forskellige inuit grupper men den danske regering havde ikke glemt eller opgivet Gronland Da kontakten med Gronland blev genetableret i det tidlige 18 arhundrede haevdede Danmark saledes sin suveraenitet over oen I 1721 blev en ekspedition under ledelse af den dansk norske missionaer Hans Egede sendt til Gronland 37 uvidende om den norrone bosaettelse stadig var at finde pa oen Ekspeditionen kan ses som en del af den danske kolonisering af Amerika idet Egede anlagde en dansk koloni bestaende af handelsstation og mission Missioner og handelsstationer blev skabt pa den danske konges vegne og Gronland blev en del af kongeriget Danmark Norge Efter 15 ar i Gronland efterlod Hans Egede sin son Paul Egede med ansvar for missionen i Gronland og vendte tilbage til Danmark hvor han etablerede et gronlandsk seminarium Den nye koloni blev anlagt i Godthab pa den sydvestlige kyst Efter Hans Egede fulgte Herrnhuternes mission i 1733 38 Kielertraktaten til norsk ishavsimperialisme Rediger Uddybende artikel Konflikten om Ostgronland Sommertelte i Ammassalik pa ostkysten slutningen af 1800 tallet begyndelsen af 1900 tallet Da rigsfaellesskabet mellem Danmark og Norge efter Freden i Kiel i 1814 blev oplost og Norge efter Den svensk norske krig samme ar indgik en personalunion med Sverige forblev de tidligere norske oversoiske omrader Gronland Faeroerne og Island og de faelles kolonier som Vestindien under den danske konge 39 Personalunionen mellem Sverige og Norge omfattede kun en faelles udenrigspolitik og blev oplost i 1905 Fra slutningen af 1800 tallet fik Norge en forende rolle i udforskning af og kaplobet om at sikre sig suveraenitet over polare omrader i Arktis og Antarktis Norges politik i de polare omrader kaldes i Norge ishavsimperialismen og sikrede Norge suveraenitet over Svalbard Dronning Maud Land Jan Mayen og Bouvetoen Fridtjof Nansens Gronlandsekspedition i 1888 indledte ogsa et nyt norsk fokus pa Gronland En gruppe nordmaend besatte med den norske regerings accept dele af Ostgronland i perioden 10 juli 1931 1933 39 Norge gav dette omrade navnet Eirik Raudes Land og lod det bestyre af en sysselmand Dette resulterede i Konflikten om Ostgronland hvor Danmark indklagede Norge for den internationale domstol i Haag Holland Norge tabte sagen ved en kendelse den 5 april 1933 hvorefter landet trak sig ud 40 41 Anden Verdenskrig Rediger Da Danmark blev besat af Nazi Tyskland den 9 april 1940 blev Gronland styret af Eske Brun 42 Amerikansk tilstedevaerelse i Gronland forsvarede landet mod en mulig invasion af Tyskland 43 Under krigen forsynedes Gronland med varer fra USA og Canada idet der solgtes kryolit fra minen i Ivittuut Under 2 verdenskrig var Gronland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fra USA til England Siriuspatruljen der blev grundlagt i 1942 fik til opgave at bevogte de nordostlige kyster med hundeslaeder Da de fandt adskillige tyske vejrstationer kilde mangler alarmerede de de amerikanske soldater som derefter odelagde dem Efter Det Tredje Riges sammenbrud overvejede Albert Speer kort at flygte i en lille flyvemaskine og skjule sig i Gronland men han aendrede mening og besluttede i stedet at overgive sig til de allierede 44 Gronland havde vaeret et beskyttet og meget isoleret samfund indtil 1940 45 Gronland var en koloni og man mente at dette samfund ville blive udsat for udnyttelse eller endda udryddelse hvis landet blev abnet Derfor opretholdes et strengt monopol pa gronlandsk handel der dog blev ophaevet i 1950 46 Med G 50 rapporten fra 1950 blev de forste skridt til moderniseringen af Gronland taget Gronland skulle vaere en moderne velfaerdsstat med Danmark som forbillede 39 I 1953 blev Gronland derfor en del af det danske rige og styredes som et amt Denne periode varede indtil Gronlands Hjemmestyre indforelse i 1979 39 Hjemmestyre og selvstyre Rediger Efter Anden Verdenskrig udviklede USA en geopolitisk interesse i Gronland og tilbod at kobe Gronland fra Danmark for USD 100 000 000 men Danmark afslog tilbuddet 47 48 Men i 1950 tillod Danmark USA at etablere Thule Air Base der blev pabegyndt i 1951 og afsluttet i 1953 som en del af en NATO s samlede koldkrigs strategi Med grundloven af 1953 blev Gronlands koloniale status ophaevet og oen blev et amt i det danske rige idet gronlaenderne fik dansk statsborgerskab Dette resulterede ogsa i en aendring i den danske politik overfor Gronland man gik fra kolonialisering til assimilation og danisering Dansk var embedssprog og gronlaendere tog til Danmark for at fa en uddannelse Som et forsog blev der i denne periode sendt en snes saerligt fremmelige born til Danmark for at lade dem fa en dansk skolegang sa de kunne vende tilbage til Gronland som forbilleder Forsoget er problematiseret i en bog af Tine Bryld og er skildret i filmen Eksperimentet Moderniseringen af Gronland vendte et selvforsynende jaegersamfund til et urbaniseret lonmodtagersamfund I perioden 1952 1963 opfortes omkring 3 000 boliger sygehusene blev udbygget og tuberkulosen naesten udryddet fra 1963 Det forte imidlertid ogsa til en fornyet haevdelse af gronlandsk identitet hos den gronlandske elite som etablerede en hjemmestyrebevaegelse som naede sit hojdepunkt i 1970 erne 49 Som en konsekvens af politiske komplikationer i forbindelse med Danmarks indtraeden i EF i 1972 fremmedes onsket om hjemmestyre der blev indfort i 1979 og gav Gronland begraenset selvstyre med eget parlament Landstinget mens Folketinget fortsat havde ansvaret for udenrigspolitik sikkerhed og naturressourcer Loven tradte i kraft den 1 maj 1979 og blev overrakt af Dronning Margrethe II ved en hojtidelighed i Gronland Dronningen var og er fortsat Gronlands statsoverhoved I 1985 ophorte Gronlands EF medlemskab i protest mod unionens fiskeribestemmelser og forbud mod handel med saelskind 50 Gronland aendrede i forbindelse med medlemskabets ophor status til et OLT land med et associeret forhold til EF Gronlaenderne blev OLT borgere og forblev derfor ogsa unionsborgere i EF som vi i dag kender som Den Europaeiske Union EU En folkeafstemning om oget selvstyre 51 blev gennemfort den 25 november 2008 og resulterede i et ja 52 Den 21 juni 2009 overtog Gronland ansvaret for en raekke nye omrader Desuden blev gronlaenderne anerkendt som et selvstaendigt folk i henhold til folkeretten 53 Danmark har fortsat ansvar for bl a udenrigsanliggender og forsvar Danmark yder Gronland et arligt bloktilskud pa 3 64 milliarder kroner 2014 14 og afholder desuden en raekke udgifter i Gronland Hvis Gronland begynder at fa indtaegter af sine naturressourcer vil tilskuddet gradvist blive formindsket Gronlandsk er det eneste officielle sprog i Gronland men i praksis er dansk meget udbredt 54 55 56 57 Politik Rediger Uddybende artikel Gronlands politik USA s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og stab modes med den danske udenrigsminister Per Stig Moller hojre og Gronlands landsstyremedlem Josef Motzfeldt midt i Pentagon for at diskutere forsvarsemner af faelles interesse Historisk Rediger Med gennemforelsen af Lov om Gronlands Hjemmestyre overfortes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til gronlandske politiske myndigheder der overtog savel det okonomiske som det forvaltningsmaessige ansvar for en raekke opgaver fra den danske stat 58 Fra denne dato var det derfor Gronlands Hjemmestyre der havde savel den lovgivende som den udovende myndighed pa et antal naermere definerede omrader 58 Ved en folkeafstemning om selvstyre i Gronland den 25 november 2008 stemte 75 54 af 21 355 af 28 268 vaelgere ja og 6 663 23 57 nej til sporgsmalet om selvstyre Valgdeltagelsen blev pa 71 96 59 Ja stemmerne udgjorde saledes 54 36 af de 39 285 stemmeberettigede vaelgere Den 21 juni 2009 indfortes selvstyret officielt idet Dronning Margrethe II overrakte selvstyreloven til Landstingets formand Josef Motzfeldt 60 Med selvstyreloven blev gronlandsk gjort til det officielle sprog i Gronland 61 I 1985 forlod Gronland efter en folkeafstemning den 23 februar 1982 Det Europaeiske Okonomiske Faellesskab EOF i modsaetning til Danmark som stadig er medlem 62 Stemmeprocenten var pa 74 9 og 53 var for udtraeden mens 47 var imod 62 Gronland har indgaet et partnerskab med EU for perioden 2007 2013 om et belob pa 25 mio euro indenfor omraderne uddannelse mineralske rastoffer energi turisme og kultur forskning og fodevaresikkerhed 63 Aktuel styreform Rediger Gronlands statsoverhoved er Dronning Margrethe II Dronningen udnaevner en rigsombudsmand der er stedfortraeder for den danske regering og monarkiet I 2011 blev Mikaela Engell valgt som afloser for Soren Hald Moller 64 Gronlands parlament er landstinget gronlandsk Inatsisartut hvor beslutninger der angar Gronlands indre styrelse tages Landstinget har 31 medlemmer og modes til to samlinger om aret en i foraret og en om efteraret i Godthab Parlamentet er valgt for en firearig periode Landsstyret bestar af landsstyremedlemmer der fungerer som ministre for deres ressortomrader Landsstyret ledes af en landsstyreformand som normalt er lederen af det storste parti i landstinget Den nuvaerende landsstyreformand er Kim Kielsen fra partiet Siumut Siden 1953 har Gronland i henhold til Grundlovens 28 valgt to medlemmer til Folketinget 65 Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit og Aki Mathilda Hoegh Dam fra Siumut repraesenterer efter folketingsvalget den 5 juni 2019 Gronland i Folketinget 66 De faeroske folketingsmedlemmer fra valget i september 2019 Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin og Sjurdur Skaale fra Javnadarflokkurin udgor sammen med deres gronlandske kolleger de fire nordatlantiske mandater Tidligere har der vaeret et samarbejde pa tvaers af partierne i Den Nordatlantiske Gruppe men den blev nedlagt efter valget i 2011 67 Omrader som Gronland og Danmark er faelles om kan afgores i samarbejde mellem Landstinget og Folketinget Disse anliggender omfatter bl a udenrigs og forsvarspolitik politi og domstole og valuta Ved kommunevalg skal man have dansk indfodsret og skal have boet i kommunen i seks uger for valget Man skal have haft fast bopael i Gronland i mindst seks maneder forud for valget og have haft fast bopael i det danske rige i mindst tre ar Ved valg til landstinget skal man ligeledes have boet i Gronland i seks maneder for valget 68 De gronlandske kvinder fik stemmeret i 1948 Ti af 31 valgte til landstinget er kvinder mens de to gronlandske repraesentanter i det danske Folketing begge er kvinder 69 Okonomi og erhverv Rediger Godsarbejde i Upernavik Overordnet Rediger Gronland udgor en lille aben okonomi med en meget kraftig specialisering i fiskeri hvilket gor landets okonomi ret afhaengig af fangstmulighederne og udviklingen i fiskeripriserne pa verdensmarkedet Gronlands BNP pr indbygger var i 2015 pa 243 000 kr mens disponibelt BNI pa grund af det ret store bloktilskud fra Danmark var pa 314 000 kr 70 Landet befinder sig p t i en ret stor hojkonjunktur med en okonomisk vaekst i 2016 og 2017 pa hhv knap 7 og knap 4 ifolge Gronlands Okonomiske Rad 71 Hovedarsagen er en fremgang i fiskeriet ogsa i de vigtigste arter rejer hellefisk og torsk 70 Rejefiskeriet er kvotereguleret ud fra Gronlands Naturinstituts vurdering af hvad et biologisk holdbart niveau for fiskeriet er Rastofudvindingen i Gronland har vaeret svingende men efter nogle ar uden minedrift abnede en rubinmine i 2017 og en anorthositmine er under anlaeg Den gronlandske finanspolitik vurderes af Gronlands Okonomiske Rad ikke at vaere holdbar Andelen af erhvervsaktive i befolkningen forventes at falde og udgifterne til aeldre og sundhed forventes at stige og udgiftspresset vil ikke vaere finansieret med de gaeldende regler I ojeblikket udgor bloktilskuddene fra Danmark lidt over halvdelen af Gronlands Selvstyres indtaegter 70 Offentlige finanser Rediger Den offentlige sektor i Gronland afholdt i 2010 udgifter for 9 386 mio kr heraf blev 2 540 mio brugt i den sociale sektor mens 1 926 mio blev brugt pa uddannelse og undervisning 72 Sundhedssystemet er ogsa blandt de ansvarsomrader der varetages af Gronlands Selvstyre forbruget var i 2010 pa 1 294 mio kr Den storste del af det offentlige forbrug 3 871 mio kr vedrorer lonudgifter til offentligt ansatte 72 Gronlands offentlige indtaegter udgjorde 9 606 mio kr i 2010 72 Heraf udgjorde bloktilskuddet fra den danske stat 4 227 mio kr eller ca 44 pct Denne procentdel har ligget konstant i en laengere arraekke 73 Bloktilskuddet svarer til en overforsel pa ca 74 885 kr pr indbygger i Gronland Bloktilskuddet blev ved indforelsen af selvstyret fastfrosset saledes at det fremover kun pristalsreguleres Gronland har de senere ar med undtagelse af 2009 haft overskud pa de offentlige finanser saledes 220 mio kr i 2010 72 Selvstyrets aktiviteter finansieres af lobende skatter og overforsler fra udlandet 72 herunder bloktilskuddet fra Danmark samt et belob ifm salg af fiskerilicenser og den arlige kompensation fra EU der i 2010 udgjorde 317 mio 73 De kommunale aktiviteter finansieres primaert via kommunale skatter pa indkomst og et kommunalt bloktilskud der i 2010 udgjorde 1 599 mio kr fra Gronlands Selvstyre 72 Udover bloktilskuddet har staten udgifter i Gronland til en raekke omrader der ikke er overtaget af selvstyret fx til politi domstole faengsler fiskeriinspektion forsvar og forskning 72 Staten afholdt udgifter for 728 mio kr i 2010 i Gronland 72 idet udgifter vedrorende Gronland afholdt i Danmark ikke er medregnet Erhvervsliv Rediger Gronlandsk designet og produceret saelskindsjakke Gronland blev ramt af en okonomisk nedgang i begyndelsen af 1990 erne men siden 1993 er okonomien blevet forbedret Der har vaeret fort en stram finanspolitik siden slutningen af 1980 erne som har bidraget til at skabe overskud pa de offentlige budgetter og lav inflation Gronlands okonomi er baseret pa et snaevert erhvervsmaessigt grundlag med fiskeindustrien som den dominerende sektor med godt 90 af landets eksport Hovedparten af fiskefabrikkerne ejes af Royal Greenland der ejes af Gronlands Selvstyre Gronlands Turist og Erhvervsrad star i spidsen for udviklingen af turismesektoren De store afstande splitter hjemmemarkedet op i mange sma enheder som har store driftsudgifter Der er ikke ejendomsret til jord i Gronland Man kan bygge parcelhuse hvis man far en byggetilladelse da ingen kan kobe ejendomsretten til jord i Gronland 74 Handel og produktion er stadig domineret af selvstyreejede virksomheder som KNI engros og detailhandel TELE Greenland Royal Arctic Line Arctic Umiaq Line m fl Disse bliver i dag drevet som aktieselskaber hvor selvstyret har aktiemajoriteten Trods genoptagelse af flere kulbrinte og mineral efterforskningsaktiviteter vil det tage flere ar for en eventuel kulbrinteproduktion kan komme i gang Gronlands olieselskab Nunaoil blev oprettet for at hjaelpe med at udvikle en kulbrinteindustri i Gronland Geografi Rediger Uddybende artikel Gronlands geografi Kort over Gronland Gronland Et screenshot fra NASA World Wind Gronland er det tredjestorste land i Nordamerika 75 for Mexico der har et areal lige under to millioner km Det ligger mellem den 59 og 84 breddegrad og 11 og 74 laengdegrad Oen afgraenses i syd af Atlanterhavet i vest af Davis Straedet og Baffinbugten i nordvest af Smith Sund og Nares Straedet i nord af Lincolnhavet og Wandelhavet der begge er en del af Ishavet Mod ost dannes afgraensningen af Gronlandshavet og Danmarksstraedet hvorfra der kun er 240 km til Island Det naermeste land mod vest er Canada Gronland har verdens storste nationalpark er verdens storste o og er det storste afhaengige territorium i verden Gronland har tre tidszoner En for henholdsvis Ost Vest og Nordgronland I Vestgronland er zonen GMT minus tre timer Ostgronland GMT minus en time og i Nordgronland GMT minus fire timer Oen er langs kysten praeget af dybe fjorde hoje bjerge og en enorm stor maengde af oer og rev iblandet isbjerge og pakis der omgiver den Kystlinjen er pa over 44 000 km og oerne straekker sig fra 59 sydlig bredde Kap Farvel til 83 nordlig bredde til oen Kaffeklubben Gronland er 2 670 km lang og ca 1 050 km bred Gronlands sydspids Kap Farvel Nunap Isua ligger pa hojde med Stockholm og Oslo Fra Gronlands nordspids Kap Morris Jesup er der 740 km til Nordpolen Gronland er dermed det nordligste landomrade pa jorden Ligesom pa Antarktis har der i det indre af Gronland samlet sig enorme maengder af frossen nedbor Pa midten er temperaturen naesten konstant under nulpunktet og nedboren smelter dermed ikke Lag pa lag af sne og is danner den i gennemsnit 1 500 m hoje indlandsis der presser overskydende is som store og sma isbjerge ud i havet Kun 410 449 km2 eller 19 af oens areal pa 2 166 086 km2 er isfrit idet indlandsisen daekker alt undtagen en snaever kant langs med randen Oens hojeste punkt er Gunnbjorns fjeld der er pa 3 700 m storstedelen af Gronland ligger imidlertid under 1 500 meters hojde Forskere har siden 50 erne ment at indlandsisen der daekker landet faktisk kan skjule tre separate oer der blev daekket af gletsjere i lobet af den seneste geologiske afkolingsperiode 76 77 78 Gronlands sydostlige kyst Indlandsisen har et volumen pa cirka 2 850 000 km 79 Vaegten af den massive indlandsis har udovet et tryk pa det centrale areal der danner et bassin der ligger mere end 300 m under havoverfladen 80 81 82 Isen flyder mod kysten fra midten af oen Alle byer og bygder i Gronland er beliggende langs den isfri kyst befolkningen er koncentreret langs vestkysten Den nordostlige del af Gronland er ikke en del af en kommune men er i stedet for verdens storste nationalpark Mindst fire videnskabelige ekspeditioners stationer og lejre er blevet etableret pa indlandsisen i den isdaekkede centrale del af Gronland Eismitte North Ice Nord GRIP Camp og The Raven Skiway I ojeblikket er der en fast station Summit Camp pa indlandsisen Forskerstationen ved Jorgen Bronlund Fjord der udmunder i Independence fjorden var indtil 1950 den nordligste permanente udpost i verden Det nordligste Gronland Peary Land er ikke daekket af en iskappe fordi luften er for tor til at producere sne Hvis indlandsisen pa Gronland skulle smelte helt vaek ville havoverfladen stige med mere end 7 m 83 Scoresby Sund i det ostlige Gronland er den laengste fjord i verden Mellem 1989 og 1993 borede amerikanske og europaeiske klimaforskere et par 3 km lange iskerner ud af Gronlands indlandsis Analyser af lagdelingen og den kemiske sammensaetning af kernerne har skabt ny viden om klimaaendringerne pa den nordlige halvkugle i lobet af 100 000 ar og vist at verdens vejr og temperatur ofte har skiftet hurtigt fra en tilsyneladende stabil tilstand til en anden med verdensomspaendende konsekvenser 84 Gletsjere i Gronland bidrager ogsa til en stigning i det globale havniveau med et hurtigere tempo end tidligere antaget 85 Mellem 1991 og 2004 viste overvagninger af vejret pa et sted Swiss Camp at den gennemsnitlige vintertemperatur var steget naesten 6 C 86 Anden forskning har vist at hojere snefald fra den nordatlantiske oscillation forarsagede det indre af indlandsisen til at blive tykkere med et gennemsnit pa 6 cm pr ar mellem 1994 og 2005 87 Gronlands topografi viser hoje bjerge langs kysterne mens store dele af det indre af oen ligger under havniveau En nylig undersogelse tyder pa at planeten har vaeret meget varmere for relativt nylig i geologisk tid Forskere der har udtaget prover pa to km fra Gronlands gletsjer for at finde det aeldste plante DNA har sagt at planeten var langt varmere for hundreder af tusinder af ar siden end generelt antaget DNA fra traeer planter og insekter herunder sommerfugle og edderkopper fra isen under det sydlige Gronland blev anslaet til at vaere 450 000 til 900 000 ar gammelt efter resterne hentet fra denne for laengst forsvundne boreale skov Dette synspunkt star i skarp kontrast til det herskende synspunkt om at en frodig skov af denne art ikke kan have eksisteret i Gronland for 2 4 millioner ar siden Disse DNA prover tyder pa at temperaturen formentlig har naet 10 C om sommeren og 17 C om vinteren De angiver ogsa at i den sidste mellemistid for 130 000 116 000 ar siden hvor temperaturen i gennemsnit 5 C var hojere end nu var gletsjerne pa Gronland ikke helt smeltet vaek 88 I 1996 fandt den amerikanske Top of the World ekspedition verdens nordligste o ud for Gronland ATOW1996 En endnu mere nordlig o blev spottet under ekspeditionens tilbagerejse men oens status er endnu ikke bekraeftet I 2007 blev eksistensen af en ny o kundgjort Uunartoq Qeqertoq engelsk Warming Island Opvarmningsoen har altid ligget ud for Gronlands kyst men har vaeret daekket af en gletsjer Denne gletsjer blev opdaget i 2002 da den smeltede og i 2007 var den fuldstaendig smeltet vaek sa oen kunne ses i sin helhed 89 Oen fik status af Place of the Year i Oxford Atlas of the World i 2007 90 Geologi Rediger Uddybende artikel Gronlands geologi Gronlands geologiske historie gar 3 800 mio ar tilbage og indeholder dannelser fra naesten alle geologiske perioder Saledes finder der dannelser fra det tidligste Praekambrium Spor af liv Rediger I Isua gronstensbaeltet ved Nuuk er fundet af stromatolit fossiler de naestaeldste spor af liv pa Jorden dateret til at vaere 3 700 million ar gamle 200 millioner ar aeldre end tilsvarende fund i Australien 91 Gronlands rastoffer Rediger Der har vaeret kulminedrift pa Gronland i mindre grad bade i 17 18 og 1900 tallet Pa Gronland er geologien ofte nem at observere pga lav bevoksning Her ses en jura trias forkastning ved Trailloen pa Ostgronland Under forhandlingerne om gronlandsk hjemmestyre var sporgsmalet om rettighederne til den gronlandske undergrund og dermed rastofferne pa Gronland et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt Onsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til rastofferne pa Gronlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning pa Gronland blev fremfort med betydelig styrke af de gronlandske forhandlere men afstanden pa dette punkt var sa stor at det eneste mulige resultat viste sig at vaere det kompromis der blev resultatet nemlig at den fastboende befolkning pa Gronland har grundlaeggende rettigheder til Gronlands naturgivne ressourcer Derfor blev det fastsat ved lov at forundersogelse efterforskning og udnyttelse af de ikke levende ressourcer fandt sted i henhold til aftale mellem den danske regering og Landsstyret Bestemmelsen afgor saledes ikke sporgsmalet om hvem der har ret til rastofferne men alene hvem der kan disponere over dem For at sikre den politiske ligestilling mellem Gronland og Danmark pa rastofomradet blev der etableret faelles beslutningskompetence sa der ikke kunne traeffes vaesentlige beslutninger pa omradet uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret I praksis opnaedes dette ved at begge parter kan nedlaegge veto hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse Til dette formal oprettedes Faellesradet vedrorende Mineralske Rastoffer i Gronland der var et dansk gronlandsk politisk forum hvor centrale sporgsmal vedrorende rastofomradet droftedes Faellesradets opgave var at folge udviklingen pa rastofomradet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser pa rastofomradet Forvaltningen af rastofaktiviteterne pa Gronland har siden 1 juli 1998 vaeret udovet af Rastofdirektoratet i Godthab der var sekretariat for Faellesradet i et taet samarbejde med bl a Danmarks og Gronlands Geologiske Undersogelser GEUS Energistyrelsen og Danmarks Miljoundersogelser DMU Som noget af det forste efter selvstyrets indforelse blev rastofomradet hjemtaget og horer i dag under Gronlands ansvarsomrader Klima Rediger Nordlys Klimaet pa Gronland er overvejende arktisk Det vil sige at middeltemperaturen selv i arets varmeste maned ikke nar over 10 C I dalene der ligger i forlaengelse af de dybeste fjorde overstiger middeltemperaturen dog lige graensen pa 10 C over den nordlige polarcirkel Landets store udstraekning medforer betydelige klimatiske variationer mellem Nord og Sydgronland men der er ogsa store variationer mellem kystomraderne specielt mellem det omrade hvor der er abent vand hele aret og omrader inde i landet Det abne hav virker i sommermanederne afkolende pa luften mens det i vinterperioden virker opvarmende Derfor er vintrene milde og somrene kolige langs kysten i det sydlige Gronland mens det langs kysten nord for abentvandsomradet er kolige somre og kolde vintre Forskellen mellem vinter og sommertemperaturer vil endvidere oges desto laengere man bevaeger sig ind i landet hvor klimaet bliver fastlandspraeget med varme somre og kolde vintre Men da luften er tor virker det ikke sa drastisk som det kan lyde Saledes kan man sammenligne temperaturerne for kystbyen Holsteinsborg med temperaturerne for indlandsbygden Sondre Stromfjord der ligger ca 150 km fra kysten men pa nogenlunde samme breddegrad som Holsteinsborg I januar 2003 var middeltemperaturen 12 C i Sondre Stromfjord mens den i Holsteinsborg var 7 C I juli 2003 var middeltemperaturen 11 C i Sondre Stromfjord men kun 7 C i Holsteinsborg Sommertemperaturerne fordelt over hele Gronland er overraskende ensartede pa grund af sommerens midnatssol nord for polarcirklen Temperatur ekstremer Rediger Den 30 juli 2013 maltes den hojeste temperatur nogensinde i Gronland 25 9 C i Maniitsoq Sukkertoppen 92 Der blev malt 69 6 C den 22 december 1991 inde i landet i 3 105 meters hojde ved en vejrmalestation Klinck der var opsat midlertidigt hvor indlandsisens topografiske hojdepunkt er Positionen er 72 18 Nord 40 28 Vest En af de laveste temperaturer blev malt til 52 1 C den 29 januar 1989 i Hall Land i Nordgronland 93 Nedbor Rediger Nedborsforholdene varierer betydeligt pa Gronland I Sydgronland varierer de arlige nedborsmaengder fra ca 800 til over 1 400 mm Laengere nordpa og inde i landet aftager nedborsmaengderne kraftigt I de nordligste egne og inde i landet er den arlige nedbor saledes under 200 mm mens den enkelte steder f eks i Peary Land er sa ubetydelig at omradet kan betegnes som arktisk orken Daglaengde Rediger Dagens laengde varierer betydeligt pa forskellige lokaliteter i Gronland alt efter arstid Nanortalik i Sydgronland og Godthab i Midtgronland der ligger syd for polarcirklen har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den laengste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18 5 og 20 5 timer Ved polarcirklen vil der vaere fa dage med midnatssol og polarnat Jo nordligere jo laengere bliver de to perioder I Ilulissat nord for polarcirklen er der saledes ca to maneder med midnatssol og polarnat I Upernavik ca tre maneder og i Thule knapt fire maneder 94 Transport Rediger Uddybende artikel Transport pa Gronland Landstransport Rediger Der er veje i byerne men ikke mellem byerne 95 fordi kysten har mange fjorde der ville nodvendiggore faergeforbindelser eller broer Der er dog et relativt veludviklet system af veje i Sondre Stromfjord ligesom der i et vist omfang findes grusveje i Sydgronland mellem fareholderstederne 95 Snescooter og hundeslaede er ogsa udbredte transportmidler men kraever naturligvis et underlag af sne 96 Lufttransport Rediger Air Greenlands Boeing 757 200 Kunuunnguaq i Sondre Stromfjord De mest udbredte transportmidler er fly og helikoptere 97 Der er bade lufttransport internt i Gronland og mellem oen og andre nationer Gronland har to store internationale lufthavne Narsarsuaq der er en tidligere amerikansk luftbase i Sydgronland 98 og Sondre Stromfjord ligeledes en tidligere amerikansk base Sondre Stromfjord ligger 300 km nord for Godthab og er Gronlands vigtigste lufthavn 99 Disse to lufthavne fordeler trafikken til landets ovrige bosteder idet den videre befordring foregar med mindre fly af DHC 7 eller DHC 8 typen og helikoptere fx Sikorsky S 61 Ved begge lufthavne bor meget fa mennesker 100 hvoraf de fleste arbejder med at betjene de rejsende Sondre Stromfjord er gennem de sidste 20 ar blevet Gronlands storste bygd 101 Man har igennem de senere ar opnaet at almindelige sma fly kan lande ved alle byer hvor man forhen var henvist til dyre helikopterrejser 102 Flytransport er i hoj grad stottet fra det offentlige rutenettet er delt i en stottet del der beflyves pa sakaldte servicekontrakter med selvstyret og en kommerciel del der beflyves som en forretning 103 Den vigtigste og storste rute gar fra Sondre Stromfjord til Kobenhavn Der er derudover forbindelser til Island og Canada 104 I maj 2007 igangsatte Air Greenland en sommerrute til og fra Baltimore i USA 105 men ruten blev indstillet den 10 marts 2008 pa grund af finansielle tab 106 Air Iceland opererer to gange om ugen fra Keflavik til Jakobshavn 107 Ud over disse ruter er der internationale flyvninger mellem Narsarsuaq og Kobenhavn Air Iceland driver ogsa ruter mellem Reykjavik og Narsarsuaq Jakobshavn og Godthab pa vestkysten og Kulusuk og Scoresbysund pa ostkysten Der er 12 lufthavne fem heliporte og 42 helistop i landet Lufthavnene drives af Gronlands Lufthavnsvaesen 108 Skibstransport Rediger Krydstogtsskibet MS Fram pa jomfrurejse ankret ud for havnen i Upernavik Gronland I baggrunden et isbjerg Der er person og fragttransport med kystnaere faerger i Gronland Arctic Umiaq Line sejler en gang om ugen idet det tager 76 timer at gore turen i hver retning fra Jakobshavn i Nord til Narsaq i syd 109 I Diskobugten kan man sejle med Disko Line mellem flere byer og bygder 104 Skibsfarten kan besvaerliggores pga isbjerge og tilfrossent havvand i vintermanederne 110 Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr ma man ofte have talmodighed nar man rejser i Gronland Der er havneanlaeg i 16 byer anlobs og fiskeribroer i 60 bygder Kommunikation Rediger Fjeldet Sermitsiaq ved Godthab har givet navn til en gronlandsk avis Telefonlinjer i brug 23 159 2007 Mobiltelefoner 53 021 2007 TELE POST har lovsikret monopol pa mobiltelefoni 111 Radiostationer AM 5 FM 12 Radioer 98 pct af alle husstande har radio 2002 TV stationer Kalaallit Nunaata Radioa landsdaekkende TV hjemmeside samt flere lokale TV stationer TV apparater 97 pct af alle husstande har TV 2002 Aviser Atuagagdliutit Gronlandsposten AG og Sermitsiaq Aviserne er ultimo 2009 blevet lagt sammen til en koncern men udgives dog som to forskellige aviser som udkommer hver en gang om ugen Internetudbydere Tele Greenland er langt den storste internetudbyder i Gronland Selskabet er i konkurrence med de mindre udbydere Nanoq Media og Comby 2019 112 113 ADSL internetbrugere 10 480 2007 114 Gronlands opdeling Rediger Urbanisering i Gronland Gronlands befolkning fordeler sig med ca 50 60 000 indbyggere i 18 byer og ca 8 517 indbyggere i ca 60 bygder som er beliggende pa oer eller halvoer overvejende langs den gronlandske vestkyst Kun ca 3 514 mennesker er bosat pa Ostgronland fordelt pa to byer og ni bygder Centraliseringen af befolkningen har medfort at mange mindre bygder ikke har helarsbeboelse mere I bygderne varetages opgaverne af en bygdebestyrelse bestaende af tre til fem medlemmer En del af disse bygder er meget sma hvor der typisk bor 30 75 indbyggere mens der kun er meget fa bygder der har over 200 indbyggere Landsdele praestegaeld og kommuner Gronland er inddelt i landsdelene Vestgronland Kitaa Nordgronland Avannaarsua og Ostgronland Tunu Administrativt er landet siden 1 januar 2018 inddelt i 5 kommuner Den 1 januar 2009 blev de tidligere 18 kommuner sammensluttet til fire i en gronlandsk pendant til den danske strukturreform Kommunerne kom til at hedde Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq Kommunerne blev sammensat som folger Kommune Kujalleq blev slaet sammen af Narsaq Kommune Nanortalik Kommune og Qaqortoq Kommune Qaasuitsup Kommunia blev slaet sammen af Kangaatsiaq Kommune Aasiaat Kommune Qasigiannguit Kommune Qeqertarsuaq Kommune Uummannaq Kommune Upernavik Kommune Qaanaaq Kommune og Ilulissat Kommune Qeqqata Kommunia blev slaet sammen af Sisimiut Kommune og Maniitsoq Kommune Kommuneqarfik Sermersooq blev slaet sammen af Ammassalik Kommune Ittoqqortoormiit Kommune Ivittuut Kommune Nuuk Kommune og Paamiut Kommune Fra 1 januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia delt i to en nordlig kommune Avannaata Kommune og en sydlig kommune Qeqertalik Kommune Qaasuitsup Kommune Stedet med polarmorke pa gronlandsk Qaasuitsup Kommunia var verdens arealmaessigt storste og nordligste kommune pa i alt 660 000 km med 18 243 indbyggere 2008 Kommunekoden var 958 De tre landsdele Kommunerne Kirkelig opdeling Kulusuk en bygd Folkekirken i Gronland er et stift med biskop De tre landsdele har hver sin provst De gamle kommuner er stadig i kirkelig sammenhaeng administrative enheder nemlig de sakaldte praestegaeld Der er saledes 17 praester en i hver af de gamle kommuner Dog omfatter praestegaeldet i Paamiut begge kommunerne Ivittuut og Paamiut 115 Det kommunale selvstyre er af vaesentlig aeldre dato end hjemmestyret Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstaendighed de har i dag Kommunerne opnaede bl a ret til at udskrive skatter De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov men kommunerne har som i Danmark ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil patage sig alene begraenset af lovgivningen De vigtigste kommunale opgaver er en raekke tekniske funktioner sociale opgaver opgaver inden for kultur undervisning og idraet samt lokale miljoopgaver Kommunerne er sammensluttet i de gronlandske kommuners landsforening KANUKOKA Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtaegter i form af skatter dels indtaegter udefra hovedsagelig i form af bloktilskud fra Gronlands Hjemmestyre Desuden foregar der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner Desuden opkraeves en faelleskommunal skat Kommunerne er i dag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor Inden for den enkelte kommunes graenser er der desuden en raekke bygder hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for savel drift som styrelse af disse Omrader uden for kommunal inddeling Beliggenheden af Hans O i Kennedy kanalen pa graensen mellem Gronland Danmark og Canada Omrader udenfor kommunal inddeling omfatter Gronlands Nationalpark pa ca 972 000 km omfatter hele den nordostlige del af landet Hans O er den nordligste o i Kennedy kanalen Bade Canada og Danmark gor krav pa oen Franklin O er den midterste af de tre oer i Kennedy kanalen mellem Gronland og Ellesmere Island Crozier O er den sydligste af tre oer i Kennedy kanalen Kaffeklubben er opkaldt efter en uformel kaffeklub pa Geologisk Museum pa Kobenhavns Universitet Eirik Raudes Land fra 1933 Kong Christian X s land Thule Air Base i Pituffik Peary Land er en halvo i det nordlige Gronland opkaldt efter Robert E Pearys ekspedition 1891 1892 Prins Christians Sund gronlandsk Ikerasassuaq er en vejrstation ost for Gronlands sydspids Kap FarvelKultur RedigerBefolkning Rediger Befolkningspyramide for Gronland 2010 Gronlands befolkning er et multietnisk folk overvejende af blandet inuit og nordeuropaeisk oprindelse med en storre dansk etnisk minoritetsgruppe Det er kun 140 ar siden den sidste indvandring fra Canada fandt sted Vestgronlaenderne er mere blandet med europaeerne end ost og nordgronlaenderne Flertallet af det gronlandske folk har gronlandsk som modersmal mens et mindretal af de etniske gronlaendere udover den danske minoritet har dansk som modersmal Den hurtige udvikling i Gronland har betydet radikale aendringer i den traditionelle familiestruktur der har resulteret i at der er opstaet mange sociale problemer som Gronlands befolkning har faelles med andre befolkninger der har gennemlevet lignende samfundsmaessige forandringer Der var 56 742 indbyggere i 2012 og befolkningstaetheden var pa 0 14 pr km isfrit areal Heraf bor 16 181 personer i Godthab 88 3 procent af befolkningen pa Gronland er fodt i Gronland mens 11 7 procent er fodt uden for Gronland Der findes ikke befolkningstaellinger baseret pa folks etniske tilhorsforhold I 2007 fik Den Nordatlantiske Gruppe lavet en undersogelse af gronlaendere i Danmark der viste at der er ca 13 200 personer af gronlandsk herkomst af forste og anden generation i Danmark I den forste generation er ca 1 3 maend og 2 3 kvinder 116 Hvert ar far De Gronlandske Huse ogsa foretaget en optaelling af antallet af gronlaendere i Danmark Her medregnes alle personer der er fodt i Gronland I 2011 var dette tal pa knap 14 700 personer Tallet har vaeret stot stigende de seneste ar og er steget med 1 200 personer siden 2007 Specielt tidligere i 17 1800 tallet var der mange blandede norsk gronlandske par og blandt blandingsslaegterne kan naevnes Dalager Egede og Motzfeldt slaegterne Baggrunden er at koloniembedsfolkene frem til 1814 var for en stor dels vedkommende fra Norge Mange af de tyske familienavne i Gronland som f eks Chemnitz Kleist og Kreutzmann stammer fra koloniembedsfolk med tysk baggrund fra for 1864 specielt fra Slesvig Holsten Hertugdommerne som giftede sig med gronlandske kvinder Men der sas ogsa navneadoption fra specielt de kristne Herrnhut missionaerer Herrnhuter De tyske missionaerers efternavne blev saledes i flere tilfaelde overtaget af gronlandske familier som familienavne Der forekommer en stor andel af selvmord pa Gronland Kultur Rediger Uddybende artikler Gronlandsk kokken Gronlandsk musik og Gronlandske kunstnere Billeder fra Gronland Kultursammenstodet mellem nordboerne og inuit dokumenteres af arkaeologiske fund fx er et fragment af en ringbrynje fundet i Gronland 117 mens en figur af hvalrostand er blevet fundet i Bergen 118 Begge genstande er klare vidnesbyrd om samhandelen Inuit kulturen dominerede dog oen fra slutningen af middelalderen til rekoloniseringen i det tidlige 18 arhundrede hvor den europaeiske kultur blev genindfort I dag er den gronlandske kultur en blanding af traditionel inuitkultur og dansk kultur 119 K ategorierne gronlandsk og dansk er ikke entydige afgraensede kategorier qua koloniseringen er den moderne gronlandske kultur en blandingskultur og stort set alle gronlaendere har danskere i slaegten Gronlands musikkultur 120 omfatter populaere bands og kunstnere bl a Chilly Friday rock Siissisoq rock Nuuk Posse hiphop og Rasmus Lyberth som deltog i det danske melodigrandprix i 1979 med en sang pa gronlandsk 121 Simon Lynge er den forste kunstner fra Gronland der har faet et album udgivet i Det forenede Kongerige og som ogsa har optradt pa den britiske Glastonbury Festival Gronlandsk musik omfatter ogsa traditionel musik der i vid udstraekning baseret pa sang og trommer Uddannelse Rediger Skoleborn i den gronlandske nationaldragt Den gronlandske uddannelsessektor er opdelt i grundskoleuddannelser studieforberedende uddannelser erhvervsuddannelser og videregaende uddannelser 122 I den gronlandske folkeskole er der 10 ars undervisningspligt og skolen er opdelt i et yngstetrin for de forste tre ar et mellemtrin der daekker de naeste fire ar og et aeldstetrin der varer tre ar 122 Der er trintest efter yngste og mellemtrinnet 122 Gronland har haft ansvaret for folkeskolen siden 1 januar 1980 123 Der findes studieforberedende uddannelser i hele landet Der er en handelsskole og et gymnasium i Qaqortoq Julianehab en handelsskole og et gymnasium i et Nuuk Godthab et gymnasium i Aasiaat Egedesminde og et kombineret teknisk og alment gymnasium i Sisimiut Holsteinsborg Der udbydes desuden gymnasiale suppleringskurser i Mantiisoq Sukkertoppen og i Sisimiut Holsteinsborg 122 Alle studieforberedende uddannelser er dansksprogede 122 Erhvervsuddannelse bestar af skole og praktikophold og varer typisk fra to til fem ar 122 En raekke uddannelser har indbygget skole og praktikophold i Danmark nogle uddannelser foregar udelukkende i Gronland Skoleophold i Gronland gennemfores pa brancheskolerne og pa praktikpladser pa gronlandske virksomheder 122 Brancheskolerne omfatter handelsskolen i Qaqortoq Levnedsmiddelskolen INULI Gronlands Maritime Skole handelsskolen i Nuuk Center for Sundhedsuddannelser Bygge og Anlaegsskolen Jern og Metalskolen samt Fisker og Fangerskolen 124 Videregaende uddannelse i Gronland er som i Danmark delt i tre typer 122 Korte akademimerkonom procestekniker og serviceokonom Mellemlange journalist laerer socialpaedagog socialradgiver og sygeplejerske Lange samfundsvidenskab teologi arktisk teknologi kultur og samfundshistorie samt sprog litteratur og medier De videregaende uddannelser kan bl a tages pa Gronlands Universitet Herudover er der mulighed for at soge optagelse pa uddannelser i Danmark og i andre lande 122 Religion Rediger Kirken i Scoresbysund Ostgronland Den traditionelle gronlandske religion som inuitterne for i tiden praktiserede har i nutiden kun en begraenset indflydelse Leif Eriksson bragte ar 1000 kristendommen til Gronland men forst med Hans Egede begyndte man at omvende inuitter til kristendommen fra 1721 98 af befolkningen er protestanter og 95 af den gronlandske befolkning er evangelisk luthersk Biskoppen vurderer at 85 af den gronlandske befolkning er medlem af den danske folkekirke 125 Der findes ogsa mindre religiose samfund som katolikker baptister Jehovas vidner og tilhaengere af Bahai Det Ny Testamente blev oversat til gronlandsk mellem 1766 til 1893 og den forste oversaettelse af hele Bibelen blev afsluttet i 1900 En ny oversaettelse blev afsluttet i 2000 126 I 1993 blev Gronland et selvstaendigt stift Naermere regler for kirken i Gronland fastsaettes af landstinget Sagsomradet er et eksempel pa et omrade der er fuldstaendig overgaet til selvstyret Da folkekirken er en del af grundloven kan lovgivningen for den gronlandske kirke aendres af landstinget inden for disse brede rammer Der er p t ikke vedtaget en forvaltningslov for kirken i Gronland og derfor er der opstaet en ret speciel praksis De gronlandske provstier har eksempelvis selvstaendige hovedkonti til egen drift og provstiets praestelonninger og forhandler direkte med centraladministrationen herom som et eksempel pa et krydsfelt uden afklaring Biskoppen forer altsa tilsynet med den gejstlige betjening men kan grundlaeggende ikke gore noget ved det dersom et omrade findes at skulle betjenes anderledes idet provstens selvstaendige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske Den gronlandske kirke forvaltes altsa p t pa provsteniveau Der er imidlertid en forvaltningslov i stobeskeen der dog ikke har vaeret til vedtagelse endnu 127 Sprog Rediger Et to sproget skilt i Godthab der viser forskellen pa de to sprog Uddybende artikel Gronlandsk sprog De to fremherskende sprog pa Gronland er gronlandsk kalaallisut og dansk Kalaallisut er et inuitsprog og dansk er et germansk sprog Gronlandsk er det sprog af de eskimoisk aleutiske sprog som tales af flest Kalaallisut indeholder tre indbyrdes relativt forskellige hoveddialekter Ostgronlandsk tunumiutut vestgronlandsk kitaamiutut og nordgronlandsk avanersuarmiutut 128 Vestgronlandsk er det dominerende sprog men ifolge UNESCO er dialekten sarbar vulnerable mens de to ovrige er i regulaer fare definitely endangered 129 Bade gronlandsk og dansk har vaeret anvendt i offentlige anliggender siden indforelsen af hjemmestyret i 1979 og storstedelen af befolkningen kan tale begge sprog Gronlandsk blev det eneste officielle sprog i juni 2009 130 I praksis er dansk stadig meget udbredt i administrationen som et sprog for videregaende uddannelse 131 men ogsa som den forste eller eneste sprog for dele af befolkningen i Godthab og andre storre byer En debat om den rolle gronlandsk og dansk skal have i fremtidens samfund er i gang 132 Landet har ingen analfabetisme 133 Man kan studere vestgronlandsk pa Eskimologi og Arktiske Studier pa Kobenhavns Universitet 134 Der undervises i engelsk i gronlandske skoler og sproget bruges som tredje sprog 135 Sport Rediger Uddybende artikler Gronlands Boldspil Union og Gronlandsmesterskabet i badminton Fodboldkamp i Uummannaq Fodbold er Gronlands nationalsport Sporten er organiseret i Gronlands Boldspil Union Kalaallit Nunaanni Arsaattartut Kattuffiat der dog ikke er medlem af FIFA 136 Gronland er derimod det 17 medlem af NF Board 137 Gronland lavede i 2015 en samarbejdsaftale om at anlaegge fire til seks kunstgraesbaner frem mod 2025 138 Gronland deltager i Island Games og Arctic Winter Games Begge afholdes hvert andet ar I 2002 afholdt Godthab AWG sammen med Iqaluit i Nunavut 139 Deltagerne vandt Hodgson trofaeet for sportsand i 1994 og 2002 140 Noter Rediger TV 2 Nyhederne Gronland gar over til selvstyre TV 2 Nyhederne Ved overgangen til selvstyre er gronlandsk nu det officielle sprog The World Factbook Central Intelligence Agency cia gov Bekendtgorelse af ILO konvention nr 169 af 28 juni 1989 vedrorende oprindelige folk og stammefolk i selvstaendige stater Retsinformation dk 9 October 1997 Gronlands befolkning 2017 pdf a b Faeroerne og Gronland United Nations Island Directory Stern Pamela juli 2004 The Dictionary Historical dictionary of the Inuit Lanham Maryland The Scarecrow Press Inc s 89 ISBN 0810850583 OCLC 54768167 Hentet 21 juni 2009 Joshua Calder s World Island Info Worldislandinfo com Hentet 6 september 2010 Greenland in Figures Gronlands Statistik Hentet 10 marts 2018 Population density people per sq km of land area Verdensbanken Hentet 3 november 2012 Gronlaendere bosiddende i Danmark PDF Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Hentet 10 marts 2012 Saqqaq kulturen kronologi Arkiveret 7 december 2013 hos Wayback Machine Nationalmuseet Modtaget 2 august 2013 https time com 5653894 trump greenland history a b PUBL Gronland koster Danmark mindst 4 3 mia kroner om aret Andreas Krog 15 august 2017 altinget dk Gronlands forhistorie af Hans Christian Gullov Gyldendal via Google Books Hentet 29 marts 2012 a b c Indvandringerne til Gronland Gronlands Turist og Erhvervsrad Hentet 29 marts 2012 a b c Saqqaq kulturen Arkiveret fra originalen 19 april 2011 Hentet 29 marts 2012 12 februar 2007 Gutenberg org 8 marts 2006 Hentet 6 september 2010 THorgilsson Ari Islendingabok fra Islendinga Sogur Reykjavik Sigurdur Kristjansson 1891 p 10 set 29 maj 2009 How Greenland got its name The Ancient Standard Set 2 januar 2012 Grove Jonathan The place of Greenland in medieval Icelandic saga narrative fra Norse Greenland Selected Papers of the Hvalsey Conference 2008 Journal of the North Atlantic Special Volume 2 2009 30 51 p 30 The Fate of Greenland s Vikings af Dale Mackenzie Brown Archaeological Institute of America 28 februar 2000 Boraas Tracey 2002 Sweden Capstone Press s 24 ISBN 0 7368 0939 2 a b c Diamond Jared M 2006 Collapse how societies choose to fail or succeed Harmondsworth Eng Penguin ISBN 0 14 303655 6 Arnold C Cold Earth Magazine juni 2010 pg 9 Kulturgeschichte des Klimas Von der Eiszeit zur globalen Erwarmung Amazon de Wolfgang Behringer Bucher Amazon de 9 september 2009 Hentet 6 september 2010 Alley P Mayewski P Peel D Stauffer B 1996 Twin Ice Cores From Greenland Reveal History of Climate Change More Earth in Space 9 2 12 13 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Arnold 2010 Arneborg J Heinmeier J Lynnerup N Nielsen HL Rud N Sveinbjornsdottir A E 2002 C 14 dating and the disappearance of Norsemen from Greenland Europhysics news Saillard J Forster P Lynnerup N Bandelt HJ Norby S 2000 mtDNA variation among Greenland Eskimos the edge of the Beringian expansion American Journal of Human Genetics 67 3 718 726 PMID 10924403 doi 10 1086 303038 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Sidste skridt i menneskehedens rejse kortlagt Videnskab dk Nalen og harpunen Jyllands Posten Hentet 29 marts 2012 Nebenzahl Kenneth Rand McNally Atlas of Columbus and The Great Discoveries Rand McNally amp Company Genova Italien 1990 The Cantino Planisphere Lisbon 1502 pp 34 37 Medieval History of Greenland Hentet 22 april 2012 Hall James Dictionary of Canadian Biography Online Hentet 22 april 2012 Gronland jp dk Hentet 22 april 2012 Herrnhuterne eller brodremenigheden i Gronland 1733 1900 PDF Tidsskriftet Gronland Hentet 22 april 2012 a b c d Gronland danmarkshistorien dk Hentet 19 april 2012 Polarhistorie no Norsk polarforskning Arkiveret fra originalen 18 marts 2011 Hentet 7 februar 2010 Legal Status of Eastern Greenland Arkiveret 11 maj 2011 hos Wayback Machine PCIJ Series A B No 53 1933 Banebrydende nyt om Gronlands historie Sermitsiaq Hentet 19 april 2012 In Danger Undaunted The Anti Interventionist Movement of 1940 1941 by Justus D Doenecke Books google com 8 juli 1941 ISBN 9780817988418 Hentet 6 september 2010 Speer Albert Inside the Third Reich 1971 Eske Brun det moderne Gronlands ophavsmand Sermitsiaq Hentet 19 april 2012 Royal Greenlands historie Royal Greenland Manglende eller tom url hjaelp access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp Deepfreeze Defense Time Magazine 27 januar 1947 Miller John J 7 maj 2001 Let s Buy Greenland A complete missile defense plan National Review s National Political Reporter National Review Jvf Natalia Loukacheva 2007 The Arctic promise legal and political autonomy of Greenland and Nunavut University of Toronto Press p 25 Stern 2004 pp 55 56 Cowell Alan 26 november 2008 Greenland Vote Favors Independence New York Times Hentet 4 maj 2010 Vejledende folkeafstemning om selvstyre 25 november 2008 SermitValg 26 november 2008 Hentet 26 november 2008 Draft Act on Greenland Self Government PDF Arkiveret PDF fra originalen 27 juli 2011 Hentet 6 august 2011 Nearly independent day The Economist 20 juni 2009 Hentet 20 juni 2009 Greenland set for self rule The Australian 2009 06 19 Arkiveret fra originalen 2009 06 24 Hentet 20 juni 2009 Boswell Randy 19 juni 2009 Greenland takes big step towards full independence Canwest News Services Canada com Hentet 20 juni 2009 Hansen Jesper 7 maj 2008 Greenland on the Self Rule Road Arctic council org Arkiveret fra originalen 7 april 2010 Hentet 6 september 2010 a b Lov om Gronlands hjemmestyre Retsinformation Hentet 20 marts 2012 Folkeafstemningen om Selvstyret 3 februar 2009 Hentet 20 marts 2012 Pa nationaldagen den 21 juni 2009 fejrede Gronland indforelsen af Selvstyret Landstinget Arkiveret fra originalen 7 november 2012 Hentet 20 marts 2012 Selvstyreloven Retsinformation Hentet 20 marts 2012 a b EU oplysningen Hentet 20 marts 2012 EU og Gronland i partnerskab nanoq gl 14 juli 2009 Hentet 20 marts 2012 Ny rigsombudsmand holder sjaeldent fri Sermitsiaq 1 februar 2011 www grundloven dk Danmarks Riges Grundlov Tjek url hjaelp Hentet 11 november 2011 Mandater og Stedfortraedere valg gl Hentet 23 08 2019 IA i Folketinget IA Arkiveret fra originalen 28 oktober 2014 Hentet 11 november 2011 KNR Nyheder 25 februar 2008 Valgret bor revurderes Hertoft Mikael Da kvinderne fik stemmeret i Gronland Arkiveret 27 maj 2008 hos Wayback Machine Dagbladet Arbejderen 15 april 2008 a b c Gronland udfordret trods staerkt fiskeri Analyse fra Danmarks Nationalbank 16 august 2017 Gronlands okonomi 2017 Rapport fra Gronlands okonomiske rad Udgivet september 2017 a b c d e f g h Offentlige finanser 2010 PDF Gronlands Statistik 29 december 2011 Hentet 11 november 2012 a b Realokonomisk fordeling af offentlige indtaegter efter sektor transaktion og tid Gronlands Statistik Hentet 11 november 2012 35 til mode om Gronland JydskeVestkysten 14 januar 2010 Hentet 17 marts 2010 Demographic Yearbook Table 3 Population by sex rate of population increase surface area and density PDF United Nations Statistics Division 2008 Hentet 24 september 2010 San Francisco Chronicle Greenland s Huge Ice Sheet Is Melting Far Faster Than Scientists Expected Ellensburg Daily Record Google News Greenland Icecap Bridges Three Islands U S Climate Emergency Council Greenland s Ice Sheet Is Slip Sliding Away Webside ikke laengere tilgaengelig IPCC Climate Change 2001 Working Group I The Scientific Basis Grida no Hentet 6 september 2010 map map on p 4 Hentet 6 september 2010 DK Atlas 2001 Schneider D 2003 American Scientist Online Greenland or Whiteland Sigma Xi Hentet 3 marts 2008 Greenland Melt May Swamp LA Other Cities Study Says News nationalgeographic com Hentet 6 september 2010 Alley 2000 Roach John 16 februar 2006 Greenland Glaciers Losing Ice Much Faster Study Says National Geographic Hentet 13 september 2006 com ams pdfpapers 87295 pdf Climate variability and trends along the western slope of the Greenland ice sheet during 1991 2004 Konrad Steffen University of Colorado Boulder Colorado USA Nicloas Cullen og Russell Huff University of Innsbruck Innsbruck Ostrig Satellite shows Greenland s ice sheets getting thicker The Register 7 november 2005 Willerslev E et al 2007 Ancient biomolecules from deep ice cores reveal a forested southern Greenland Science 317 5834 111 114 PMC 2694912 PMID 17615355 doi 10 1126 science 1141758 CS1 vedligeholdelse Eksplicit brug af et al link McCarthy Michael 24 april 2007 An island made by global warming The Independent London Arkiveret fra originalen 30 august 2008 Hentet 4 maj 2010 Place of the Year Blog oup com 3 december 2007 Hentet 6 september 2010 Paleontologists Find 3 7 Billion Year Old Microbial Fossils in Greenland SciNews 2016 Gronland saetter temperaturrekord dmi dk 31 juli 2013 Arkiveret fra originalen 3 august 2013 Hentet 1 august 2013 Vejrekstremer i Gronland dmi dk Arkiveret fra originalen 16 august 2013 Hentet 1 august 2013 Vejret pa Gronland DMI Arkiveret fra originalen 23 oktober 2006 Hentet 22 oktober 2006 a b Vejbygning og udvikling i Sydgronland PDF Trafik og veje August 2008 Hentet 20 marts 2012 Kalaallit Nunaat Gronland GreenlandJobbank Arkiveret fra originalen 23 maj 2012 Hentet 20 marts 2012 Hvordan rejser jeg rundt Gronlands Turist og Erhvervsrad Hentet 22 marts 2012 Narsarsuaq Air Greenland Hentet 22 marts 2012 Kangerlussuaq og Ilulissat 8 dage G13 Arkiveret fra originalen 23 november 2011 Hentet 22 marts 2012 bank stat gl bedst4 Statistikbank Tjek url hjaelp Gronlands Statistik Hentet 22 marts 2012 Qeqqata Kommunia gt Om Kommunen gt By og Bygder gt Kangerlussuaq Underskrifter mod flere lufthavne Sermitsiaq Hentet 22 marts 2012 Air Greenland Service kontrakt er for okonomisk stram KNR Hentet 22 marts 2012 a b Trafikinformation om Gronland Hvordan du kan rejse til Gronland Historical Maiden Flight US Greenland Official national guide by Greenland Tourism and Business Council Greenland com Hentet 6 september 2010 News Air Greenland Airgreenland com Arkiveret fra originalen 18 maj 2013 Hentet 6 september 2010 Air Iceland to open new route to Ilulissat in 2009 The Official Tourism and Business Site of Greenland Greenland com Hentet 6 september 2010 Forside Gronlands Lufthavnsvaesen Hentet 19 marts 2012 Sarfaq Ittuk 2012 Arkiveret fra originalen 16 april 2012 Hentet 10 april 2012 Kalallit Nunaat Gronland Greenland Jobbank Arkiveret fra originalen 23 maj 2012 Hentet 10 april 2012 Flertal mod liberalisering af telefoni Sermitsiaq AG Hentet 21 juli 2019 Internet fra Nanoq Net Nanoq Medias Hjemmeside hentet 21 juli 2019 Internet til Privatkunder Combys Hjemmeside hentet 21 juli 2019 Gronlands Statistiks hjemmeside Rasmussen Henriette og Lise Lennert Olsen Hjemmestyrets bekendtgorelse nr 7 af 21 marts 2005 om inddeling i praestegaeld dk nanoq gl Gronlaendere bosiddende i Danmark Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget The Fate of Greenland s Vikings Hentet 20 marts 2012 The American Discovery of Europe p 142 af Jack D Forbes University of Illionois Press set via Google Books Hentet 20 marts 2012 TijdSchrift voor Skandinavistiek vol 25 2004 nr 2 Hentet 20 marts 2012 Gronlandsk musik Gronlands Turist og Erhvervsrad Hentet 20 marts 2012 Rasmus Lyberth imdb com Hentet 20 marts 2012 a b c d e f g h i Sunngu gl Hentet 12 april 2012 Landstingsforordning nr 6 af 16 oktober 1979 om folkeskolen Hentet 12 april 2012 Gronlands Brancheskoler Hentet 12 april 2012 www groenlandsstift dk PDF Arkiveret PDF fra originalen 25 april 2012 Hentet 27 april 2010 Leif Kiil Sorensen 29 november 2000 Gronlandsk bibel praesenteret Kristeligt Dagblad Kristeligt dagblad dk Hentet 6 september 2010 Biskop Sofie Petersen Gronland Grundloven og Gejstligheden Folkekirken i Gronland 21 4 09 Gronlands Stift www groenlandsstift dk Arkiveret 25 april 2012 hos Wayback Machine Christian Berthelsen Inger Holbech Mortensen og Ebbe Mortensen 1989 Kalaallit Nunaat Gronland Atlas Pilersuiffik UNESCO Atlas of the World s Languages in danger UNESCO Hentet 19 marts 2012 Effective on 21 June BBC News 27 november 2008 Hentet 6 september 2010 Det gaelder fx pa Afdeling for Journalistik Arkiveret 18 oktober 2012 hos Wayback Machine Sproglov Sermitsiaq Hentet 19 marts 2012 Greenland CIA World Factbook 28 oktober 2009 Hentet 5 november 2009 Eskimologi Kobenhavns Universitet Kobenhavns Universitet Hentet 19 marts 2012 Greenland Representation to the EU Greenland Home Rule Government eu nanoq gl Arkiveret fra originalen 16 maj 2014 Hentet 6 september 2010 Gronland bliver ikke officielt FIFA medlem dr dk 15 september 2010 Hentet 17 marts 2012 List Federations Affiliated to N F Board dr dk Hentet 17 marts 2012 DBU formand Gronland er et stykke fra optagelse i Fifa Hentet 27 december 2017 Arctic Winter Games gif gl Arkiveret fra originalen 25 marts 2007 Hentet 6 august 2011 Hodgson Trophy Winners Arcticwintergames org Hentet 6 august 2011 Litteratur RedigerAlley Richard B The Two Mile Time Machine Ice Cores Abrupt Climate Change and Our Future Princeton University Press 2000 ISBN 0 691 00493 5 Augustesen Rasmus og Krister Hansen Det moderne Gronland fra koloni til selvstyre Frydenlund 2011 ISBN 978 87 7887 960 8 Bardarson I ed Jonsson F Det gamle Gronlands beskrivelse af Ivar Bardarson Ivar Bardsson Kobenhavn 1930 Ehrlich Gretel This Cold Heaven Seven Seasons in Greenland Vintage 2003 Gullov Hans Christian Gronlands Forhistorie Gyldendal 2004 ISBN 978 87 02 01724 3 CIA World Factbook 2000 Kpomassie Tete Michel An African in Greenland NYRB Classics 2001 Lund S 1959 The Marine Algae of East Greenland 1 Taxonomical Part Meddr Gronland 156 1 pp 1 245 Lund S 1959 The Marine Algae of East Greenland 11 Geographic Distribution Meddr Gronland 156 pp 1 70 Steffen Konrad N Cullen and R Huff 2005 Climate variability and trends along the western slope of the Greenland Ice Sheet during 1991 2004 Proceedings of the 85th American Meteorological Society Annual Meeting San Diego Stern Pamela R Historical dictionary of the Inuit Scarecrow Press 2004 ISBN 978 0 8108 5058 3Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Greenland pa Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogenwww norden org Gronlands Universitet GEUS Gronlands geologi Gronlands Naturinstitut Gronlands Forundersogelser Gronlands Nationale Turistrad Gronlands Selvstyre Gronlands Statistik Dagligt opdaterede satellitbilleder fra Gronland www greenland Gronlandskort DNA boret op fra indlandsisens dybeste dyb Videnskab 2013 Katti Frederiksen Carl Christian Olsen DET GRONLANDSKE SPROG I DAG Rapport over det gronlandske sprog standpunkt og anbefalinger Saammaateqatigiinnissamut isumalioqatigiissitaq 2017 Koordinater 76 N 39 V 76 N 39 V 76 39 LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Gronland amp oldid 10852732, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.