fbpx
Wikipedia

Handelspladser i Danmark

En handelsplads var en type by, der havde nogle af de rettigheder, der ellers kun tilkom købstæder. Status af handelsplads blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning, men hvor købstadsstatus ikke kunne komme på tale. Nogle handelspladser er senere blevet købstæder. Undtaget herfra er dog Marstal og Frederiksberg.

Symbolet på en handelsplads: Den tidligere Politistation i Hadsund
Symbolet på en handelsplads: Postcentralen i Marstal

Der var ingen fælles lovgivning for handelspladserne, idet privilegierne blev reguleret for hver by for sig. Handelspladserne var – i modsætning til købstæderne – del af amtskommunen.

Indholdsfortegnelse

Da den daværende sognekommunale inddeling blev endeligt fastlagt ved de kommunale styrelsesanordninger, der udfærdigedes inden grundloven af 1849, tog man som udgangspunkt den gamle sogneinddeling samt den daværende amtsinddeling. Landet blev inddelt i sognedistrikter, der hørte under amtskommunen, i amtskommuner omfattende et større antal af sognedistrikter, i købstadskommuner, der – bortset fra Bornholm – ikke hørte under amtskommunen, og i Københavns kommune med en særstilling som landets hovedstad.

De enkelte sognedistrikters afgrænsning blev fastlagt i overensstemmelse med de retningslinjer, der i sin tid var lagt til grund for fattigvæsenets ordning ved reglement af 5. juli 1803. Sognedistriktet omfattede således sædvanligvis et sogn – eller flere under eet sognekald forenede sogne, hvis de i henhold til pgr. 1 i nævnte reglement havde fælles fattigvæsen. Et til en købstadskirke henhørende landdistrikt, som havde haft eget fattigvæsen, blev ligeledes oprettet til et særskilt sognedistrikt.

Amtskommunernes afgrænsning tog udgangspunkt i den daværende amtsinddeling, idet købstæderne fortsat holdtes uden for amtet.

Købstadskommunernes afgrænsning omfattede de daværende købstæder med de tilhørende grunde uden for købstadens bebyggede grænser. Hvor et landdistrikt hørte under fattig- eller skolevæsenet i købstaden, skulle det være repræsenteret af en valgt forstander i købstadens skole- og fattigkommissioner, men landdistriktet betragtedes i andre henseender som et sognedistrikt (såkaldte købstadslanddistrikter). Købstadsanordningen omfattede 67 købstæder i kongeriget.

Flere steder i landet forekom imidlertid forhold, som gjorde, at det kunne være hensigsmæssigt at gøre undtagelser fra de i kommunalanordningerne givne regler om kommunernes styre. For en række sognedistrikters styrelse blev der da også i den følgende tid givet særskilte regler uden, at de pågældende steders præg af sognedistrikter derved ændredes. Dette gælder blandt andre Dragør og Store MaglebyAmager.

Løgstør

Men derudover var der andre steder, hvor der var fremvokset bysamfund, som gjorde landkommunalanordningens regler om styrelse uhensigtsmæssige. Således havde Løgstør allerede i flere henseender indtaget en købstadslignende stilling uden at være blevet ophøjet til købstad. Der blev tilstået byens indbyggere ret til at drive handel, brænderi og anden købstadsnæring, ligesom bystyret blev ordnet på købstadslignende vis. I forbindelse hermed opstod derfor spørgsmålet om på hvilken måde, man kunne tillempe bestemmelser om købstædernes styrelse. Da de almindelige landkommunalanordningsregler ikke fandtes hensigtsmæssige, blev det ved et reskript af 17. november 1841 bestemt, at købstadsanordningen skulle finde anvendelse på Løgstør med de modifikationer, som byens særegne forhold krævede, idet dette nærmere skulle fastsat i et særligt regulativ. Dette blev lavet og godkendt i 1842, hvorved Løgstør by blandt andet med hensyn til reglerne om den kommunale beskatning og om byens styrelse fik en købstadslignende stilling uden, at den udtrådte af den bestående forbindelse med amtskommunen.

1859 blev Løgstør beskrevet således: "Handels- og Ladepladsen Løgstør, der nu i de fleste Henseender er at betragte som et eget Sogn, ligesom den alt i en Aarrække har havt sin egen Communalforfatning i Lighed med Kjøbstæderne, ligger paa en lav Grund ved Liimfjorden, hvor denne fra det smalle Agersund udvider sig til den Bredning, som har Navn efter Løgstør. Temmelig høie Bakker, der fornemmelig indeholde Kridt, omgive Byen mod Syd. Dens Afstand ad Landeveien fra Nibe er 4 Mile, fra Hobro 7 Mile og fra Viborg 8 Mile.

Byen har 165 Gaarde og Huse (i 1769 efter Danske Atlas 32 G. og 39 H.). Dens Jorder udgjøre 34 Tdr. 2 Skp. Htk., hvoraf 2 Tdr. 1 Skp. ere Byens uudskiftede Fællesjorder; det Øvrige tilhører forskjellige Beboere af Byen. Samtlige Jorder høre efter Matriklen til Løgsted Sogn.

Løgstør har endnu ingen Kirke, men et midlertidigt Bedehuus, ret smukt udstyret, indviet 4de Søndag i Advent 1851; 2 Skoler.

Indvaanernes Antal var efter Folketællingen i 1855: 1038. Byen har 17 Kjøbmænd samt endeel Haandværkere. 2 Skibsbyggerier. 39 Fartøier af 461 Clst., hvoriblandt endeel Dæksbaade, der fare paa Liimfjorden. Af Udførselsartikler ere de vigtigste: korn (i 1855 c. 19.000 Tdr., i 1856 9-10.000 Tdr.) og Uld (i 1855 12.200 Pund, i 1856 26.200 Pund). Fiskeriet i den omliggende Deel af Liimfjorden, som er Domaine, blev ved sidste Bortforpagtning ikke indbudt fra Løgstør, hvor denne Næringsvei kun i ringe Grad drives. Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1855: 12.943 Rd., i 1856: 16.051. I løgstør holdes aarlig 3 Markeder: i April med Heste, Kvæg og Landbovarer, i Begyndelsen af October med Kram og Trævarer og i Slutningen af samme Maaned med Kvæg. Fra Løgstør gaaer der efter "Danske Lods" Færge over til Færgeholmen, som ligger tæt til Dybet, paa den vidtudskydende Landgrund fra Aggersborg, hvorover Færdselen skeer mellem denne By og Holmen. 1/2 Miil nordøst for Løgstør gaar ligeledes en Færge over Agersund. Denne sidste benyttes nu fornemmelig, medens den førstnævnte Færgevei finder kun ringe Anvendelse. Der bemærkes i en foreliggende Beretning: "Løgstør har en fordeelagtig Beliggenhed, men dens Opkomst venter alene paa, at Forbindelsesmidlerne med Hanherrederne, der ere dens naturlige Opland, enten ved Forbedring af den mangelfulde Færgning over Agersund eller paa anden Maade blive saaledes, at de kunne benyttes tilstrækkelig." Der skal nu foreligge en Plan om at forene Hanherrederne med Løgstør ved en Dæmning over Grunden.

Byen har 2 Havne, nemlig: Vesterhavnen med 7-8 Fods Dybde og Rum for c. 40 Skibe, anlagt 1852 med en Udgift af c. 10.000 Rd., og Østerhavnen af mindre Omfang og Dybde. Havnekassens Indtægt er 2-3000 Rd. aarlig....

I judiciel Henseende danner Løgstør By et eget Birk. Birkedommeren, der tillige er Birkeskriver, forener hermed Embedet som Herredsfoged og Herredsskriver i Aars og Slet herreder. Communalbestyrelsen bestaar af Birkedommeren og 3 valgte Repræsentanter. Communaludgifterne vare i 1854 c. 3000 Rd. Fattigvæsenet har P.C.Thaarups Legat, hvortil hører Kongetienden af Hellevad sogn, samt et mindre Legat stiftet af D.Iversen.

I geistlig Henseende danner Løgstør med Kornum og Løgsted Sogne eet Pastorat. Sognepræsten boer i Løgstør (jfr. Resol. af 12te April 1856).

Løgstør hører under Aalborg Amtstuedistrict, Nibe og Løgstør Lægedistrict (Districtslægen boer i Nibe). 5te Vgkds. Med Løgsted Amtets 90de Lægd. Apothek, Filial af Nibe Apothek. Ved Toldvæsenet er ansat en Oppebørselscontrolleur og 3 Toldassistenter; ved Postvæsenet en Postmester, der tillige har Tilsyn med Befordringsvæsenet.

Silkeborg

På lignende måde blev Silkeborg i overensstemmelse med en indstilling afgivet af en kommission nedsat ved reskript af 17. september 1844 ved kgl. resolutioner af 15. december 1845 og 8. januar 1846 oprettet til handelsplads således, at der efter bevilling i hvert enkelt tilfælde ville blive tilstået byens indbyggere ret til handels- og håndværksnæring, ligesom der blev indrømmet nytilflyttede særlige begunstigelser til fremme af tilflytning til byen. Først i 1855 fik Silkeborg i kommunal henseende en købstadslignende indstilling svarende til Løgstørs.

Frederiksværk

Endelig blev der 23. januar 1849 af indenrigsministeriet approberet et regulativ for Frederiksværk by, hvilket senere blev afløst af et af 2. juni 1850 udfærdiget "Foreløbigt regulativ for Frederiksværk bys økonomiske bestyrelse", hvorved byen opnåede en tilsvarende købstadslignende stilling som Løgstør med bevarelse af forbindelsen med amtskommunen.

Nørresundby

I Nørrejylland stod det omkring midten af 1800-tallet klart, at en ny by var under udvikling ved Nørresundby. I rigsdagens samling 1855 blev derfor fremsat et privat forslag angående Nørresundbys næringsforhold. Dette lovforslag blev med visse ændringer vedtaget og stadfæstet den 16. februar 1856, og i medfør af lovens pgr. 3 blev der den 17. oktober 1858 godkendt et regulativ om Nørresundbys kommunalvæsen, hvorved Nørresundby i kommunal henseende opnåede en lignende stilling som Løgstør, Frederiksværk og Silkeborg.

I 1859 blev Nørresundby beskrevet således: "Byen eller Flækken Nørre-Sundby, beliggende ved Liimfjordens nordlige Bred ved Foden af meget høie Bakker med Overfart af omtrent 900 Alen til Aalborg; i Byen findes Kirken, Præstegaard, Skole, Tingsted for Kjær Herred, Bolig for Herredsfogden, Bolig for Districtslægen for Kjær Herred, et Apothek, omtrent 20 Kjøbmænd, et stort Jernstøberi, flere Haandværkere, en Discontobank oprettet i 1857 for Byen og Omegnen. Omtrent 12 større og mindre Gader og Stræder; et nyt Quarteer anlægges nordlig i Byen. Et smukt lille Skovanlæg findes vest for Byen. Vigtig Færgefart til Aalborg. Aarlig 5 Markeder, i Januar og April med Heste og Kvæg, i Mai med Trævarer, i October med Slagtekvæg og i Decbr. med Heste og Kvæg. Omtrent 1000 Indvaanere".

Frederiksberg

I rigsdagssamlingen 1857 blev der så fremsat et privat forslag til regulativ for Frederiksberg sogns økonomiske styrelse. Frederiksberg var da i fuld gang med at udvikle sig som forstad til København, hvilket afstedkom behov for at forbedre mulighederne for at varetage kommunale opgaver med hensyn til gadeanlæg og -belysning med videre. Uanset, at det blev forudset, at Frederiksberg kunne blive indlemmet i København, blev lovforslaget med visse ændringer vedtaget og stadfæstet den 29. december 1857 som "Midlertidig lov angående Frederiksberg sogns økonomiske bestyrelse".

Marstal

Endelig blev Marstal i forbindelse med Ærø herreds inddragelse under kongeriget efter fredsaftalen i 1864 oprettet til handelsplads i henhold til lov af 1. marts 1867 om "Handelspladsen Marstals nærings- og kommunale forhold" i henhold til indenrigsministerens bekendtgørelse af 29. marts 1867 og bekendtgørelse af 18. oktober 1878. Indtil 1864 havde Marstal status som en sønderjysk flække.

Grundloven af 1866

I den gennemsete grundlov af 1866 henregnes Frederiksberg, Frederiksværk, Marstal, Silkeborg, Løgstør og Nørre-Sundby til købstæderne, men kun, når det drejer sig om valg til Landstinget.

1867-1900

I 1867-1868 ændredes kommunalordningen ved lov om landkommunernes styrelse m.v. af 6. juli 1867 og lov om købstadskommunernes styrelse m.v. af 26. maj 1868. I de fremlagte lovforslag og senere love blev der ikke lavet nogle egentlige ændringer i de bestående ordninger, og i rigsdagssamlingen 1868-69 blev der af regeringen fremsat forslag til lov om handelspladsernes styrelse m.v., hvis formål var at samle reguleringen af handelspladsernes forhold i en særskilt lov. Tanken var, at loven efter behov også skulle udvides til andre steder, hvis behovet måtte melde sig. Imidlertid var der ikke tilslutning til lovforslagene i Folketinget, og handelspladserne måtte derfor også efter 1868 styres efter de for hvert sted fastsatte særlige bestemmelser, der var givet efter købstadsanordningen af 1837, som i mellemtiden var ophævet.

Efter at staten i henhold til lov af 24. april 1868 havde anlagt en havn ved Esbjerggårde i Vestjylland, voksede her snart en stor og hastigt voksende by op. Allerede 1876 fremkom ønske om at udskille Esbjerg fra Jerne Sogn, og da byen voksede hurtigt i de kommende år (omkring 2.000 indbyggere i 1885, omkring 4.000 indbyggere i 1890 og omkring 7.000 indbyggere i 1894), stod det klart, at en omordning var stærkt påkrævet. Ved lov nr 36 af 19 marts 1898 om købstadsrettighed for Esbjerg blev byen oprettet som købstad, og da der fortsat ikke kunne skaffes tilslutning til loven om handelspladserne, blev ved lov nr. 63 af 7. april 1899, hvorved Løgstør, Nørresundby og Silkeborg oprettet til købstæder og lov nr. 69 af s.d., hvorved Frederiksberg kommune udskilles af Københavns amtsrådskreds, skabt foreløbigt endegyldige løsninger for disse steder. Endelig ved lov nr. 35 af 5. marts 1907, hvorved Frederiksværk kommune oprettes til købstad, blev også denne bys forhold ind til videre endeligt fastlagt. Dette var i virkeligheden afslutningen på handelspladsernes kortvarige, men heftige udvikling i lovgivningsmæssig henseende.

Handelspladserne forblev et overgangsfænomen, en nødløsning i mangel på bedre. Efter at antallet af bymæssige bebyggelser voksede voldsomt omkring 1900 fandt man på andre og bedre løsninger.

Følgende byer har været handelspladser:

Desuden har følgende byer haft en lignende status:

  • Esbjerg ladeplads 1894-1898, derefter købstad
  • Hadsund 1854-?, (handelsplads ved kongeligt reskript af 1. december 1854, blev senere sognekommune igen)

Den svenske köping og den slesvigske flække var lignende bytyper.


  • Ordbog over det danske sprog
  1. ODS: by ell. sted, hvor der drives handel; ogs. spec. om sted i uciviliserede ell. tyndtbefolkede lande, hvor handelen ml. de indfødte og fremmede handelsmænd foregaar (jf.-sted). LTid.1744.256. de danske Skibe (gik) til Ostindien . . for at erhverve Handelspladse. Mall.SgH.712. HandelsO.(1807).75. Som Forholdene er, vil Gøteborg blive Sverigs store Handelsplads. Bogan.II.183. || (emb.) betegnelse for en by (i Danmark), der i administrativ, kommunal og næringsretlig henseende indtager en mellemstilling ml. land og købstad (nu kun: Marstal, tidligere ogs.: Frederiksberg, -værk, Silkeborg, Løgstør og Nr. Sundby). Silkeborg Handelsplads. Regulativ 20/3 1855. Trap.4IV.668.
  2. "Provisorisk regulativ for handels- og ladepladsen Løgstørs fremtidige kommunale styrelse" approberet ved kanc.skr. af 22. februar 1842, jfr. kanc.skr. af 30. november 1847 og indenrigsministerens skrivelse af 9. august 1862
  3. J.P.Trap: Danmark, 1 udgave, 2 del (1859), s. 236ff
  4. J.P.Trap: Danmark, 1 udgave, 2 del (1859), s. 183

Handelspladser i Danmark
handelspladser, danmark, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, handelsplads, handelsplads, type, havde, nogle, rettigheder, ellers, tilkom, købstæder, status, handelsplads, blev, tildelt, byer, havde, udviklet, købstadslignende, retning, hvor, købstadsstatus, . Handelspladser i Danmark Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Handelsplads En handelsplads var en type by der havde nogle af de rettigheder der ellers kun tilkom kobstaeder Status af handelsplads blev tildelt byer som havde udviklet sig i kobstadslignende retning men hvor kobstadsstatus ikke kunne komme pa tale 1 Nogle handelspladser er senere blevet kobstaeder Undtaget herfra er dog Marstal og Frederiksberg Symbolet pa en handelsplads Den tidligere Politistation i Hadsund Symbolet pa en handelsplads Postcentralen i Marstal Der var ingen faelles lovgivning for handelspladserne idet privilegierne blev reguleret for hver by for sig Handelspladserne var i modsaetning til kobstaederne del af amtskommunen Indholdsfortegnelse 1 Handelspladsernes historie 1 1 Logstor 1 2 Silkeborg 1 3 Frederiksvaerk 1 4 Norresundby 1 5 Frederiksberg 1 6 Marstal 1 7 Grundloven af 1866 1 8 1867 1900 2 Oversigt over handelspladser 3 Litteratur 4 Eksterne henvisninger 5 Se ogsa 6 NoterHandelspladsernes historie RedigerDa den davaerende sognekommunale inddeling blev endeligt fastlagt ved de kommunale styrelsesanordninger der udfaerdigedes inden grundloven af 1849 tog man som udgangspunkt den gamle sogneinddeling samt den davaerende amtsinddeling Landet blev inddelt i sognedistrikter der horte under amtskommunen i amtskommuner omfattende et storre antal af sognedistrikter i kobstadskommuner der bortset fra Bornholm ikke horte under amtskommunen og i Kobenhavns kommune med en saerstilling som landets hovedstad De enkelte sognedistrikters afgraensning blev fastlagt i overensstemmelse med de retningslinjer der i sin tid var lagt til grund for fattigvaesenets ordning ved reglement af 5 juli 1803 Sognedistriktet omfattede saledes saedvanligvis et sogn eller flere under eet sognekald forenede sogne hvis de i henhold til pgr 1 i naevnte reglement havde faelles fattigvaesen Et til en kobstadskirke henhorende landdistrikt som havde haft eget fattigvaesen blev ligeledes oprettet til et saerskilt sognedistrikt Amtskommunernes afgraensning tog udgangspunkt i den davaerende amtsinddeling idet kobstaederne fortsat holdtes uden for amtet Kobstadskommunernes afgraensning omfattede de davaerende kobstaeder med de tilhorende grunde uden for kobstadens bebyggede graenser Hvor et landdistrikt horte under fattig eller skolevaesenet i kobstaden skulle det vaere repraesenteret af en valgt forstander i kobstadens skole og fattigkommissioner men landdistriktet betragtedes i andre henseender som et sognedistrikt sakaldte kobstadslanddistrikter Kobstadsanordningen omfattede 67 kobstaeder i kongeriget Flere steder i landet forekom imidlertid forhold som gjorde at det kunne vaere hensigsmaessigt at gore undtagelser fra de i kommunalanordningerne givne regler om kommunernes styre For en raekke sognedistrikters styrelse blev der da ogsa i den folgende tid givet saerskilte regler uden at de pagaeldende steders praeg af sognedistrikter derved aendredes Dette gaelder blandt andre Dragor og Store Magleby pa Amager Logstor Rediger Men derudover var der andre steder hvor der var fremvokset bysamfund som gjorde landkommunalanordningens regler om styrelse uhensigtsmaessige Saledes havde Logstor allerede i flere henseender indtaget en kobstadslignende stilling uden at vaere blevet ophojet til kobstad Der blev tilstaet byens indbyggere ret til at drive handel braenderi og anden kobstadsnaering ligesom bystyret blev ordnet pa kobstadslignende vis I forbindelse hermed opstod derfor sporgsmalet om pa hvilken made man kunne tillempe bestemmelser om kobstaedernes styrelse Da de almindelige landkommunalanordningsregler ikke fandtes hensigtsmaessige blev det ved et reskript af 17 november 1841 bestemt at kobstadsanordningen skulle finde anvendelse pa Logstor med de modifikationer som byens saeregne forhold kraevede idet dette naermere skulle fastsat i et saerligt regulativ Dette blev lavet og godkendt i 1842 2 hvorved Logstor by blandt andet med hensyn til reglerne om den kommunale beskatning og om byens styrelse fik en kobstadslignende stilling uden at den udtradte af den bestaende forbindelse med amtskommunen 1859 blev Logstor beskrevet saledes Handels og Ladepladsen Logstor der nu i de fleste Henseender er at betragte som et eget Sogn ligesom den alt i en Aarraekke har havt sin egen Communalforfatning i Lighed med Kjobstaederne ligger paa en lav Grund ved Liimfjorden hvor denne fra det smalle Agersund udvider sig til den Bredning som har Navn efter Logstor Temmelig hoie Bakker der fornemmelig indeholde Kridt omgive Byen mod Syd Dens Afstand ad Landeveien fra Nibe er 4 Mile fra Hobro 7 Mile og fra Viborg 8 Mile Byen har 165 Gaarde og Huse i 1769 efter Danske Atlas 32 G og 39 H Dens Jorder udgjore 34 Tdr 2 Skp Htk hvoraf 2 Tdr 1 Skp ere Byens uudskiftede Faellesjorder det Ovrige tilhorer forskjellige Beboere af Byen Samtlige Jorder hore efter Matriklen til Logsted Sogn Logstor har endnu ingen Kirke men et midlertidigt Bedehuus ret smukt udstyret indviet 4de Sondag i Advent 1851 2 Skoler Indvaanernes Antal var efter Folketaellingen i 1855 1038 Byen har 17 Kjobmaend samt endeel Haandvaerkere 2 Skibsbyggerier 39 Fartoier af 461 Clst hvoriblandt endeel Daeksbaade der fare paa Liimfjorden Af Udforselsartikler ere de vigtigste korn i 1855 c 19 000 Tdr i 1856 9 10 000 Tdr og Uld i 1855 12 200 Pund i 1856 26 200 Pund Fiskeriet i den omliggende Deel af Liimfjorden som er Domaine blev ved sidste Bortforpagtning ikke indbudt fra Logstor hvor denne Naeringsvei kun i ringe Grad drives Told og Skibsafgifterne udgjorde i 1855 12 943 Rd i 1856 16 051 I logstor holdes aarlig 3 Markeder i April med Heste Kvaeg og Landbovarer i Begyndelsen af October med Kram og Traevarer og i Slutningen af samme Maaned med Kvaeg Fra Logstor gaaer der efter Danske Lods Faerge over til Faergeholmen som ligger taet til Dybet paa den vidtudskydende Landgrund fra Aggersborg hvorover Faerdselen skeer mellem denne By og Holmen 1 2 Miil nordost for Logstor gaar ligeledes en Faerge over Agersund Denne sidste benyttes nu fornemmelig medens den forstnaevnte Faergevei finder kun ringe Anvendelse Der bemaerkes i en foreliggende Beretning Logstor har en fordeelagtig Beliggenhed men dens Opkomst venter alene paa at Forbindelsesmidlerne med Hanherrederne der ere dens naturlige Opland enten ved Forbedring af den mangelfulde Faergning over Agersund eller paa anden Maade blive saaledes at de kunne benyttes tilstraekkelig Der skal nu foreligge en Plan om at forene Hanherrederne med Logstor ved en Daemning over Grunden Byen har 2 Havne nemlig Vesterhavnen med 7 8 Fods Dybde og Rum for c 40 Skibe anlagt 1852 med en Udgift af c 10 000 Rd og Osterhavnen af mindre Omfang og Dybde Havnekassens Indtaegt er 2 3000 Rd aarlig I judiciel Henseende danner Logstor By et eget Birk Birkedommeren der tillige er Birkeskriver forener hermed Embedet som Herredsfoged og Herredsskriver i Aars og Slet herreder Communalbestyrelsen bestaar af Birkedommeren og 3 valgte Repraesentanter Communaludgifterne vare i 1854 c 3000 Rd Fattigvaesenet har P C Thaarups Legat hvortil horer Kongetienden af Hellevad sogn samt et mindre Legat stiftet af D Iversen I geistlig Henseende danner Logstor med Kornum og Logsted Sogne eet Pastorat Sognepraesten boer i Logstor jfr Resol af 12te April 1856 Logstor horer under Aalborg Amtstuedistrict Nibe og Logstor Laegedistrict Districtslaegen boer i Nibe 5te Vgkds Med Logsted Amtets 90de Laegd Apothek Filial af Nibe Apothek Ved Toldvaesenet er ansat en Oppeborselscontrolleur og 3 Toldassistenter ved Postvaesenet en Postmester der tillige har Tilsyn med Befordringsvaesenet 3 Silkeborg Rediger Pa lignende made blev Silkeborg i overensstemmelse med en indstilling afgivet af en kommission nedsat ved reskript af 17 september 1844 ved kgl resolutioner af 15 december 1845 og 8 januar 1846 oprettet til handelsplads saledes at der efter bevilling i hvert enkelt tilfaelde ville blive tilstaet byens indbyggere ret til handels og handvaerksnaering ligesom der blev indrommet nytilflyttede saerlige begunstigelser til fremme af tilflytning til byen Forst i 1855 fik Silkeborg i kommunal henseende en kobstadslignende indstilling svarende til Logstors Frederiksvaerk Rediger Endelig blev der 23 januar 1849 af indenrigsministeriet approberet et regulativ for Frederiksvaerk by hvilket senere blev aflost af et af 2 juni 1850 udfaerdiget Forelobigt regulativ for Frederiksvaerk bys okonomiske bestyrelse hvorved byen opnaede en tilsvarende kobstadslignende stilling som Logstor med bevarelse af forbindelsen med amtskommunen Norresundby Rediger I Norrejylland stod det omkring midten af 1800 tallet klart at en ny by var under udvikling ved Norresundby I rigsdagens samling 1855 blev derfor fremsat et privat forslag angaende Norresundbys naeringsforhold Dette lovforslag blev med visse aendringer vedtaget og stadfaestet den 16 februar 1856 og i medfor af lovens pgr 3 blev der den 17 oktober 1858 godkendt et regulativ om Norresundbys kommunalvaesen hvorved Norresundby i kommunal henseende opnaede en lignende stilling som Logstor Frederiksvaerk og Silkeborg I 1859 blev Norresundby beskrevet saledes Byen eller Flaekken Norre Sundby beliggende ved Liimfjordens nordlige Bred ved Foden af meget hoie Bakker med Overfart af omtrent 900 Alen til Aalborg i Byen findes Kirken Praestegaard Skole Tingsted for Kjaer Herred Bolig for Herredsfogden Bolig for Districtslaegen for Kjaer Herred et Apothek omtrent 20 Kjobmaend et stort Jernstoberi flere Haandvaerkere en Discontobank oprettet i 1857 for Byen og Omegnen Omtrent 12 storre og mindre Gader og Straeder et nyt Quarteer anlaegges nordlig i Byen Et smukt lille Skovanlaeg findes vest for Byen Vigtig Faergefart til Aalborg Aarlig 5 Markeder i Januar og April med Heste og Kvaeg i Mai med Traevarer i October med Slagtekvaeg og i Decbr med Heste og Kvaeg Omtrent 1000 Indvaanere 4 Frederiksberg Rediger I rigsdagssamlingen 1857 blev der sa fremsat et privat forslag til regulativ for Frederiksberg sogns okonomiske styrelse Frederiksberg var da i fuld gang med at udvikle sig som forstad til Kobenhavn hvilket afstedkom behov for at forbedre mulighederne for at varetage kommunale opgaver med hensyn til gadeanlaeg og belysning med videre Uanset at det blev forudset at Frederiksberg kunne blive indlemmet i Kobenhavn blev lovforslaget med visse aendringer vedtaget og stadfaestet den 29 december 1857 som Midlertidig lov angaende Frederiksberg sogns okonomiske bestyrelse Marstal Rediger Endelig blev Marstal i forbindelse med AEro herreds inddragelse under kongeriget efter fredsaftalen i 1864 oprettet til handelsplads i henhold til lov af 1 marts 1867 om Handelspladsen Marstals naerings og kommunale forhold i henhold til indenrigsministerens bekendtgorelse af 29 marts 1867 og bekendtgorelse af 18 oktober 1878 Indtil 1864 havde Marstal status som en sonderjysk flaekke Grundloven af 1866 Rediger I den gennemsete grundlov af 1866 henregnes Frederiksberg Frederiksvaerk Marstal Silkeborg Logstor og Norre Sundby til kobstaederne men kun nar det drejer sig om valg til Landstinget 1867 1900 Rediger I 1867 1868 aendredes kommunalordningen ved lov om landkommunernes styrelse m v af 6 juli 1867 og lov om kobstadskommunernes styrelse m v af 26 maj 1868 I de fremlagte lovforslag og senere love blev der ikke lavet nogle egentlige aendringer i de bestaende ordninger og i rigsdagssamlingen 1868 69 blev der af regeringen fremsat forslag til lov om handelspladsernes styrelse m v hvis formal var at samle reguleringen af handelspladsernes forhold i en saerskilt lov Tanken var at loven efter behov ogsa skulle udvides til andre steder hvis behovet matte melde sig Imidlertid var der ikke tilslutning til lovforslagene i Folketinget og handelspladserne matte derfor ogsa efter 1868 styres efter de for hvert sted fastsatte saerlige bestemmelser der var givet efter kobstadsanordningen af 1837 som i mellemtiden var ophaevet Efter at staten i henhold til lov af 24 april 1868 havde anlagt en havn ved Esbjerggarde i Vestjylland voksede her snart en stor og hastigt voksende by op Allerede 1876 fremkom onske om at udskille Esbjerg fra Jerne Sogn og da byen voksede hurtigt i de kommende ar omkring 2 000 indbyggere i 1885 omkring 4 000 indbyggere i 1890 og omkring 7 000 indbyggere i 1894 stod det klart at en omordning var staerkt pakraevet Ved lov nr 36 af 19 marts 1898 om kobstadsrettighed for Esbjerg blev byen oprettet som kobstad og da der fortsat ikke kunne skaffes tilslutning til loven om handelspladserne blev ved lov nr 63 af 7 april 1899 hvorved Logstor Norresundby og Silkeborg oprettet til kobstaeder og lov nr 69 af s d hvorved Frederiksberg kommune udskilles af Kobenhavns amtsradskreds skabt forelobigt endegyldige losninger for disse steder Endelig ved lov nr 35 af 5 marts 1907 hvorved Frederiksvaerk kommune oprettes til kobstad blev ogsa denne bys forhold ind til videre endeligt fastlagt Dette var i virkeligheden afslutningen pa handelspladsernes kortvarige men heftige udvikling i lovgivningsmaessig henseende Handelspladserne forblev et overgangsfaenomen en nodlosning i mangel pa bedre Efter at antallet af bymaessige bebyggelser voksede voldsomt omkring 1900 fandt man pa andre og bedre losninger Oversigt over handelspladser RedigerFolgende byer har vaeret handelspladser Frederiksberg 1858 1900 derefter kommune med saerlig status Frederiksvaerk 1849 1907 derefter kobstad Logstor handels og ladeplads 1842 1899 derefter kobstad Marstal 1867 1970 Norresundby 1857 1899 derefter kobstad Silkeborg 1846 1855 1899 derefter kobstad Desuden har folgende byer haft en lignende status Esbjerg ladeplads 1894 1898 derefter kobstad Hadsund 1854 handelsplads ved kongeligt reskript af 1 december 1854 blev senere sognekommune igen Den svenske koping og den slesvigske flaekke var lignende bytyper Litteratur RedigerOrdbog over det danske sprogEksterne henvisninger RedigerBetaenkning nr 161 De bymaessige kommuner Betaenkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21 oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersogelse af de bymaessigt bebyggede sognekommuners saerlige forhold 1956Se ogsa RedigerBebyggelseNoter Rediger ODS by ell sted hvor der drives handel ogs spec om sted i uciviliserede ell tyndtbefolkede lande hvor handelen ml de indfodte og fremmede handelsmaend foregaar jf sted LTid 1744 256 de danske Skibe gik til Ostindien for at erhverve Handelspladse Mall SgH 712 HandelsO 1807 75 Som Forholdene er vil Goteborg blive Sverigs store Handelsplads Bogan II 183 emb betegnelse for en by i Danmark der i administrativ kommunal og naeringsretlig henseende indtager en mellemstilling ml land og kobstad nu kun Marstal tidligere ogs Frederiksberg vaerk Silkeborg Logstor og Nr Sundby Silkeborg Handelsplads Regulativ 20 3 1855 Trap 4IV 668 Provisorisk regulativ for handels og ladepladsen Logstors fremtidige kommunale styrelse approberet ved kanc skr af 22 februar 1842 jfr kanc skr af 30 november 1847 og indenrigsministerens skrivelse af 9 august 1862 J P Trap Danmark 1 udgave 2 del 1859 s 236ff J P Trap Danmark 1 udgave 2 del 1859 s 183Hentet fra https da wikipedia org w index php title Handelspladser i Danmark amp oldid 9730293, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.