fbpx
Wikipedia

Heraldik

Heraldik er læren om brugen af våbenmærker og våbenskjolde. Herolderne havde kendskabet til heraldik.

Temple-Nugent-Brydges-Chandos-Grenville-familiens 719-delte våbenskjold

Indholdsfortegnelse

Fra urgammel tid har krigere udsmykket deres skjolde og hjelme med farver og figurer. Fra den græske oldtid og Romerrigets regimentsmærker kendes både fane og skjold i det 4. århundrede. Figurer og symboler kunne være praktiske skelnemærker i kamp og kunne give bæreren held og styrke som en slags amuletter.

Brugen af symboler på våbenskjolde som præsentation af en ridder eller en slægt udviklede sig fra 1100- til 1200-tallet med fremkomsten af adelsfamilier og udviklingen af det feudale system i Vest- og Centraleuropa. Frankrig førte an, tæt fulgt af England, Italien og Det Hellige Romerske Rige (Tyskland). Spanien og Nord- og Østeuropa udviklede lignende traditioner. Danmark og det øvrige Skandinavien tilhører den tyske heraldiske tradition, der er den mest enkle og oprindelige.

I forbindelse med ridderturneringernes opblomstring i 1200-tallet begyndte især franske heroldere at systematisere våbenskjoldenes udformning og fastsætte regler for brugen. Fx kunne kun adelige få et våbenskjold. Det havde hidtil skabt forvirring i turneringer og slag, når flere personer havde samme våbenskjold.

England kopierede fagudtrykkene, men brugte dem anderledes, da det her var muligt for byer og det bedre borgerskab at få et våbenskjold. De engelske regler udviklede sig løbende og er i dag ganske omfattende. Der tillægges de forskellige farver forskellige værdier som troskab, mod og visdom, men det er tvivlsomt, om det gjaldt i heraldikken før sen-middelalderen/tidlig renæssance.

I Tyskland blev der aldrig fastsat regler, og det stod alle frit for, adelig såvel som bonde, at lave deres eget våbenskjold. De danske konger fastlagde heller ingen regler, men udstedte i stedet et patentbrev til de ansøgere, de fandt værdige.

Til heraldikken hører ikke kun våbenskjoldet, men også hjelmen, som i tidlig middelalder kunne være et mindre kunstværk i sig selv, skabt af kogt læder og smykket med fjer og silke.

Anetavlen med våbenskjold for Maren Jørgensdatter (Staur) fra 1685.
På venstre side (farssiden) af anetavlen er det i første linje: Fra venstre Gran, Rustung, Benkestokk, Staur; 2. linje: von Bergen, Skanke, Flemming, Bonde; 3. linje: Galtung, Kold, Haar, Basse; 4. linje: Sinklair, Adelsteen, Gast, Graa.
Højre side (moderens siden) er det fra første linje fra venstre: Rød, Rustung, Vinter, Gås; 2. linje: Seefeld, Skanke, Gaelskytt, Bagge; 3. linje: Rostrup, Evindzøn, Nagel, Teiste; 4. linje: Jylling, Måneskjold, Freberg, Hartgenger.
Tavlen læses fra Staur som far, farfar, og så videre; Benkestokk som farmor, og så videre... Rød som mor, morfar, og så videre; Rustung som mormor, og så videre...
Kilde: Rigsarkivet i København, 860, Håndskriftssamlingen I, Terkel Klevenfeldt (1710–1777), Dokumenter vedrørende adelige familier, pakke 37.
Foto: Arne Kvitrud i 2009.

Våbentavler anvendes undertiden til anetavler, idet våbenskjolde blev brugt som i anetavlen, som ses ude til højre. Forældrene placeres på øverste linje i midten – med faderen til venstre (sværdsiden) og moderen til højre. Farfaderen har samme våbenskjold som faderen, farmoderen står til venstre for faderen, morfaderen har det samme som moderen, og mormoderen står til højre for moderens våbenskjold. I eksemplet er Staur far, farfar, og så videre; Benkestokk er farmor, og så videre... Rød er mor, morfar, og så videre, Rustung er mormor, og så videre... Det findes også andre måder at lave en anetavle på end med våbenskjold.


Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Heraldisk selskab:

Heraldik
heraldik, læren, våbenmaleri, sprog, overvåg, rediger, læren, brugen, våbenmærker, våbenskjolde, herolderne, havde, kendskabet, heraldik, temple, nugent, brydges, chandos, grenville, familiens, delte, våbenskjold, indholdsfortegnelse, historie, våbentavle, ogs. Heraldik laeren om vabenmaleri Sprog Overvag Rediger Heraldik er laeren om brugen af vabenmaerker og vabenskjolde Herolderne havde kendskabet til heraldik Temple Nugent Brydges Chandos Grenville familiens 719 delte vabenskjold Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Vabentavle 3 Se ogsa 4 Eksterne henvisningerHistorie RedigerFra urgammel tid har krigere udsmykket deres skjolde og hjelme med farver og figurer Fra den graeske oldtid og Romerrigets regimentsmaerker kendes bade fane og skjold i det 4 arhundrede Figurer og symboler kunne vaere praktiske skelnemaerker i kamp og kunne give baereren held og styrke som en slags amuletter Brugen af symboler pa vabenskjolde som praesentation af en ridder eller en slaegt udviklede sig fra 1100 til 1200 tallet med fremkomsten af adelsfamilier og udviklingen af det feudale system i Vest og Centraleuropa Frankrig forte an taet fulgt af England Italien og Det Hellige Romerske Rige Tyskland Spanien og Nord og Osteuropa udviklede lignende traditioner Danmark og det ovrige Skandinavien tilhorer den tyske heraldiske tradition der er den mest enkle og oprindelige I forbindelse med ridderturneringernes opblomstring i 1200 tallet begyndte isaer franske heroldere at systematisere vabenskjoldenes udformning og fastsaette regler for brugen Fx kunne kun adelige fa et vabenskjold Det havde hidtil skabt forvirring i turneringer og slag nar flere personer havde samme vabenskjold England kopierede fagudtrykkene men brugte dem anderledes da det her var muligt for byer og det bedre borgerskab at fa et vabenskjold De engelske regler udviklede sig lobende og er i dag ganske omfattende Der tillaegges de forskellige farver forskellige vaerdier som troskab mod og visdom men det er tvivlsomt om det gjaldt i heraldikken for sen middelalderen tidlig renaessance I Tyskland blev der aldrig fastsat regler og det stod alle frit for adelig savel som bonde at lave deres eget vabenskjold De danske konger fastlagde heller ingen regler men udstedte i stedet et patentbrev til de ansogere de fandt vaerdige Til heraldikken horer ikke kun vabenskjoldet men ogsa hjelmen som i tidlig middelalder kunne vaere et mindre kunstvaerk i sig selv skabt af kogt laeder og smykket med fjer og silke Vabentavle Rediger Anetavlen med vabenskjold for Maren Jorgensdatter Staur fra 1685 Pa venstre side farssiden af anetavlen er det i forste linje Fra venstre Gran Rustung Benkestokk Staur 2 linje von Bergen Skanke Flemming Bonde 3 linje Galtung Kold Haar Basse 4 linje Sinklair Adelsteen Gast Graa Hojre side moderens siden er det fra forste linje fra venstre Rod Rustung Vinter Gas 2 linje Seefeld Skanke Gaelskytt Bagge 3 linje Rostrup Evindzon Nagel Teiste 4 linje Jylling Maneskjold Freberg Hartgenger Tavlen laeses fra Staur som far farfar og sa videre Benkestokk som farmor og sa videre Rod som mor morfar og sa videre Rustung som mormor og sa videre Kilde Rigsarkivet i Kobenhavn 860 Handskriftssamlingen I Terkel Klevenfeldt 1710 1777 Dokumenter vedrorende adelige familier pakke 37 Foto Arne Kvitrud i 2009 Vabentavler anvendes undertiden til anetavler idet vabenskjolde blev brugt som i anetavlen som ses ude til hojre Foraeldrene placeres pa overste linje i midten med faderen til venstre svaerdsiden og moderen til hojre Farfaderen har samme vabenskjold som faderen farmoderen star til venstre for faderen morfaderen har det samme som moderen og mormoderen star til hojre for moderens vabenskjold I eksemplet er Staur far farfar og sa videre Benkestokk er farmor og sa videre Rod er mor morfar og sa videre Rustung er mormor og sa videre Det findes ogsa andre mader at lave en anetavle pa end med vabenskjold Se ogsa RedigerByvaben Heraldisk Selskab Societas Heraldica Scandinavica Dansk Heraldisk Selskab Institute of Heraldry United States Army Institute of Heraldry Kanton Monogram Motto Ridder Ridderskab Rigsvaben Segl Slaegtsforskning Skjold Talende vaben Tinktur VabenskjoldEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til HeraldikHeraldisk selskab http www heraldik org The Grammar of Heraldry by Samuel Kent 1718 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Heraldik amp oldid 9705085, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.