fbpx
Wikipedia

Herrnhutiske Brødremenighed

Den mähriske eller den Herrnhutiske Brødremenighed er en kristelig bevægelse. Den havde i år 2000 ca. 300 medlemmer i Danmark og 762.000 på verdensplan. Brødrenes internationale fællesskab hedder Unitas Fratrum. Der afholdes en synode hvert syvende år. Synoden er Brødrenes højeste instans. Bevægelsen opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorff (1700-1760). Bevægelsen betoner det følelsesmæssige forhold til Jesus frem for den rette lære eller den rette omvendelse.

Herrnhut. Landsbyen med vandmølle tegnet af Joh. Gottfried Schultz, 27.8.1765 (Görlitz, Graph.

Kirken er ældre end den ovennævnte bevægelse, da den kan spore sine rødder tilbage til reformation før Luther. Kirken blev dannet i Böhmen-Mähren, efter at Jan Hus var brændt som kætter på bålet i 1415 i Konstanz. Grupper af bønder slog sig sammen i et fællesskab i 1457. I begyndelsen af 1500-tallet var der mere end 200.000 brødre i de tjekkiske provinser Bøhmen og Mæhren, deraf navnet bøhmiske eller mæhriske brødre.

Broderskabets popularitet gav den katolske kirke grund til at forfølge den. Under 30-årskrigen led protestanterne i Bøhmen og Mæhren nederlag i 1620, hvilket fik som konsekvens, at flertallet af brødrene måtte flygte. I Europa blev kirken næsten udryddet og dens medlemmer forfulgt. En lille gruppe søgte asyl på Zinzendorfs gods, Berthelsdorf i Sachsen, hvor de den 13. august 1727 gendannede Den fornyede Brødremenighed i Herrnhut.

Zinzendorf købte i 1721 Godset Berthelsdorf i Øvre Lausitz og ville her gerne samle en menighed i pietistisk ånd. Han tog derfor i 1722 vel mod nogle bøhmiske og mähriske brødre, som var udvandrede under ledelse af Chr. David. De slog sig ned på Hut-bjerget og anlagde byen Herrnhut. Andre sekterere og pietister sluttede sig til dem, men der opstod en splittelse imellem dem, og samfundet truede med at opløse sig. Da lagde Zinzendorf sig imellem og fik i 1727 alle samlet i en enhed, "den fornyede Broderunitet", hvorefter samfundet oplevede en mærkelig vækkelsestid. Herrnhut fik en særlig forfatning med et menighedsråd og 12 ældste i spidsen. I 1733 blev Leonhard Dober valgt til overældste, men da han 1741 trådte tilbage, besluttede Brødremenigheden at gøre Kristus selv til overældste og dermed til den egentlige leder, og da lodkastning bekræftede denne plan, oprettede Brødremenigheden en "særpagt" med Kristus om ledelsen. For at finde Kristi veje anvendte man i de enkelte tilfælde lodkastning, lige fra valget af tekster ved gudstjenesten til valget af ægtefælle, hvilket sidste blev lagt i menighedens hånd. Apostolske skikke som fodvaskning, kærlighedsmåltider og broderkys indførtes også. I 1737 blev Zinzendorf indviet til biskop, og han var til sin død den virkelige leder af Brødremenigheden.

For Zinzendorf som for Brødremenigheden i det hele stod på dette tidspunkt det konfessionelle i anden række. Nærmest står Brødremenigheden lutherdommen, men det sloges tidlig fast, at Brødremenigheden ingen ydre bekendelse skulle have. Den skulle være en unionskirke med 3 "troper" eller afdelinger, den lutherske, den reformerte og den mähriske. Dog har Brødremenigheden altid haft sin særlige teologiske og kirkelige type, der samler sig om Jesu lidelse og død ("blodteologien") og om stærk betoning af følelseslivets betydning. En overgang mødte denne kristendomstype stærk modstand og angreb udefra, og indre brydninger udeblev heller ikke, men Brødremenigheden holdt trofast sammen alligevel og har bevaret sin åndstype lige til nutiden. Adskillige af de ydre skikke, som lodkastningen, er dog i nyere tid bortfaldne. Hvad der meget har bidraget til sammenholdet, er kirketugten og den faste orden i det daglige liv. Menighedens medlemmer deltes af Zinzendorf i "kor" eller afdelinger, som boede hver for sig - børnene, de ugifte mænd, de ugifte kvinder, ægtefolkene, enkemændene og enkerne befandt sig i individuelle "kor" med egne "plejere", dvs. mænd eller kvinder, som øvede sjælesorg og ledede de opbyggelige møder. Dans og spil var forbudte. Kvinderne bar særlige bånd, hvis farve angav, hvilket "kor" de hørte til. Brødremenigheden lagde stor vægt på skolevæsenet.

Fra Herrnhut bredte Brødremenigheden sig til andre steder i Tyskland, til Holland, England og Amerika og til Skandinavien. Dog har samfundet aldrig hørt til de større kirkesamfund. I 1727 sendtes 2 brødre til København, og Zinzendorf samlede en kreds i staden under sit ophold der i 1731. I 1739 stiftedes Brødremenighedens Societet i København, som efterhånden søgte tilknytning og udbredelse også andre steder i landet. Der udkom dog adskillige forordninger herhjemme imod dem, indtil regeringen 1771 gav tilladelse til at oprette en Herrnhuter-by. Brødremenigheden købte da Tyrstrupgaard og byggede her Christiansfeld, hvorfra der i rationalismens dage øvedes en stor religiøs indflydelse. I Norge dannedes der societeter i Kristiania, Bergen og Drammen, og i Sverige i Stockholm, Göteborg, Uddevalla og Karlskrona. Mens Zinzendorf levede, var der tilløb til sværmeri, men det fortog sig, og i rationalismens tid var Brødremenigheden alle vegne en god støtte for de få fromme i landene. Lige til nutiden har det også været almindeligt at sende børn og unge til Brødremenighedens pensionsanstalter. Da Brødremenigheden fik udbredelse uden for Herrnhut, måtte styrelsesformen tilpasses derefter. Hver menighed fik sin ældstekonferens og sit menighedsråd. Som organisatorisk overbrygning over alle de enkelte menigheder stod unitetsældstekonferencen, der har 3 departementer: for kirke- og skolevæsen, for de økonomiske forhold og for missionen. Embedsmændene er biskopper, præster og diakoner.

Brødremenigheden uden for Tyskland står dog i virkeligheden selvstændigt over for Herrnhut, Missionsdepartementet er egentlig det eneste fællesbånd nu. Men dette bånd er stort og stærkt. Intet andet kirkesamfund har blot tilnærmelsesvis øvet så forholdsvis stor en missionsvirksomhed som Brødremenigheden. Den har været det enestående forbillede for de andre protestantiske samfund, og begyndelsen blev gjort inden for det danske rige, idet to udsendinge fra Herrnhut i 1732 over København drog til Sankt Thomas for at virke blandt de sorte, mens tre udsendinge i 1733 drog til Grønland, hvor Hans Egede havde vanskeligheder med dem. Slag i slag toges ny missionsopgaver op i Nordamerika og i Afrika, og efter 25 års forløb havde Brødremenigheden allerede 100 missionærer ude. Med forkærlighed opsøgte Brødremenigheden de laveststående folkeslag og de vanskeligste egne. Den gav oprindelig ikke sine missionærer nogen særlig uddannelse men fik senere en god missionsskole i Niesky.

I sin missionsforkyndelse samler Brødremenigheden sig også om Jesu lidelse og død. Men missionærerne lægger vægt på at lære de indfødte nyttigt arbejde og på skolevæsenet. Missionsstedernes tal var stadigt stigende. Brødremenigheden missionerede omkring 1. verdenskrig i alle verdensdele uden for Europa. Grønland blev imidlertid opgivet, og arbejdet der overgivet til den danske kirke. Brødremenigheden talte i 1909 4 unitetsfelter, den tyske unitet med 23 menigheder og 8.016 medlemmer, den storbritanniske med 34 menigheder og 6.473 medlemmer, den nordamerikanske, nordlige provins med 75 menigheder og 20.685 medlemmer og den nordamerikanske, sydlige provins med 25 menigheder og 6.241 medlemmer. Brødremenigheden havde i 1909 14 missionsprovinser med 154 faste stationer (foruden et stort antal prædikesteder) og ikke mindre end 208 missionærer foruden 71 indfødte præster og talrige andre indfødte hjælpere. Den årlige udgift til missionen beløb sig til over 2 mio. Kr.

Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld

Zinzendorf organiserede herrnhuterne til hedningemission finansieret af den danske konge. Herrnhuterne blev i første omgang sendt til de to danske kolonier Sankt Thomas og Grønland. I 1771 rettede Kong Christian VII på foranledning af kabinetsminister Struensee henvendelse til Brødremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark. Herrnhuternes danske center blev lagt i Christiansfeld i Sønderjylland i 1773 og opkaldt efter kong Christian VII. Søren Kierkegaard voksede op i et hjem præget af herrnhuter.

Grønland

De første herrnhuter kom til Grønland i 1733, hvor de slog sig ned i Ny Herrnhut, nu en bydel i Nuuk. Herrnhuterne forlod Grønland i 1900.

Vækkelsen kom fra Danmark til Norge i 1730'erne. Fra sidste halvdel af 1700-tallet blev der stiftet menigheder i Skien og på Bragernes med mange velstående og indflydelsesrige medlemmer.

I Christiania var Niels Johannes Holm menighedens forstander 1820-1834. Johan Heinrich Møhne overtog som hvervet menighedsforstander efter Holm. I Christiania holdt de til i Nedre Slottsgate 15. Søren Daniel Schiøtz (1796-1863) var en central skikkelse inden for bevægelsen i Stavanger. Kredsen blev med tiden mindre, og omkring 1890 havde brødremenigheden udspillet sin rolle i Norge.

  1. Jakob Ussing, Kristeligt Dagblad 26 okt 2005.
  2. d. 23/5-10
  3. på danmarkshistorien.dk
  • Anders Pontoppidan Thyssen, Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, bind 1-2, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1984. ISBN 87-7406-050-3.
  • A.Th. Jørgensen:

Koordinater:55°21′20.37″N9°28′56.03″Ø /55.3556583°N 9.4822306°Ø /55.3556583; 9.4822306

Herrnhutiske Brødremenighed
herrnhutiske, brødremenighed, sprog, overvåg, rediger, mähriske, eller, kristelig, bevægelse, havde, 2000, medlemmer, danmark, verdensplan, brødrenes, internationale, fællesskab, hedder, unitas, fratrum, afholdes, synode, hvert, syvende, synoden, brødrenes, hø. Herrnhutiske Brodremenighed Sprog Overvag Rediger Den mahriske eller den Herrnhutiske Brodremenighed er en kristelig bevaegelse Den havde i ar 2000 ca 300 medlemmer i Danmark og 762 000 pa verdensplan Brodrenes internationale faellesskab hedder Unitas Fratrum Der afholdes en synode hvert syvende ar Synoden er Brodrenes hojeste instans 1 Bevaegelsen opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorff 1700 1760 Bevaegelsen betoner det folelsesmaessige forhold til Jesus frem for den rette laere eller den rette omvendelse Nikolaus Ludwig von Zinzendorff Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Herrnhuterne i Danmark 2 1 Gronland 3 Herrnhuterne i Norge 4 Noter 5 Litteratur 6 Eksterne henvisninger 7 Se ogsaHistorie Rediger Herrnhut Landsbyen med vandmolle tegnet af Joh Gottfried Schultz 27 8 1765 Gorlitz Graph Kirken er aeldre end den ovennaevnte bevaegelse da den kan spore sine rodder tilbage til reformation for Luther Kirken blev dannet i Bohmen Mahren efter at Jan Hus var braendt som kaetter pa balet i 1415 i Konstanz Grupper af bonder slog sig sammen i et faellesskab i 1457 I begyndelsen af 1500 tallet var der mere end 200 000 brodre i de tjekkiske provinser Bohmen og Maehren deraf navnet bohmiske eller maehriske brodre Broderskabets popularitet gav den katolske kirke grund til at forfolge den Under 30 arskrigen led protestanterne i Bohmen og Maehren nederlag i 1620 hvilket fik som konsekvens at flertallet af brodrene matte flygte I Europa blev kirken naesten udryddet og dens medlemmer forfulgt 1 En lille gruppe sogte asyl pa Zinzendorfs gods Berthelsdorf i Sachsen hvor de den 13 august 1727 gendannede Den fornyede Brodremenighed i Herrnhut Zinzendorf kobte i 1721 Godset Berthelsdorf i Ovre Lausitz og ville her gerne samle en menighed i pietistisk and Han tog derfor i 1722 vel mod nogle bohmiske og mahriske brodre som var udvandrede under ledelse af Chr David De slog sig ned pa Hut bjerget og anlagde byen Herrnhut Andre sekterere og pietister sluttede sig til dem men der opstod en splittelse imellem dem og samfundet truede med at oplose sig Da lagde Zinzendorf sig imellem og fik i 1727 alle samlet i en enhed den fornyede Broderunitet hvorefter samfundet oplevede en maerkelig vaekkelsestid Herrnhut fik en saerlig forfatning med et menighedsrad og 12 aeldste i spidsen I 1733 blev Leonhard Dober valgt til overaeldste men da han 1741 tradte tilbage besluttede Brodremenigheden at gore Kristus selv til overaeldste og dermed til den egentlige leder og da lodkastning bekraeftede denne plan oprettede Brodremenigheden en saerpagt med Kristus om ledelsen For at finde Kristi veje anvendte man i de enkelte tilfaelde lodkastning lige fra valget af tekster ved gudstjenesten til valget af aegtefaelle hvilket sidste blev lagt i menighedens hand Apostolske skikke som fodvaskning kaerlighedsmaltider og broderkys indfortes ogsa I 1737 blev Zinzendorf indviet til biskop og han var til sin dod den virkelige leder af Brodremenigheden 2 For Zinzendorf som for Brodremenigheden i det hele stod pa dette tidspunkt det konfessionelle i anden raekke Naermest star Brodremenigheden lutherdommen men det sloges tidlig fast at Brodremenigheden ingen ydre bekendelse skulle have Den skulle vaere en unionskirke med 3 troper eller afdelinger den lutherske den reformerte og den mahriske Dog har Brodremenigheden altid haft sin saerlige teologiske og kirkelige type der samler sig om Jesu lidelse og dod blodteologien og om staerk betoning af folelseslivets betydning En overgang modte denne kristendomstype staerk modstand og angreb udefra og indre brydninger udeblev heller ikke men Brodremenigheden holdt trofast sammen alligevel og har bevaret sin andstype lige til nutiden Adskillige af de ydre skikke som lodkastningen er dog i nyere tid bortfaldne Hvad der meget har bidraget til sammenholdet er kirketugten og den faste orden i det daglige liv Menighedens medlemmer deltes af Zinzendorf i kor eller afdelinger som boede hver for sig bornene de ugifte maend de ugifte kvinder aegtefolkene enkemaendene og enkerne befandt sig i individuelle kor med egne plejere dvs maend eller kvinder som ovede sjaelesorg og ledede de opbyggelige moder Dans og spil var forbudte Kvinderne bar saerlige band hvis farve angav hvilket kor de horte til Brodremenigheden lagde stor vaegt pa skolevaesenet 2 Fra Herrnhut bredte Brodremenigheden sig til andre steder i Tyskland til Holland England og Amerika og til Skandinavien Dog har samfundet aldrig hort til de storre kirkesamfund I 1727 sendtes 2 brodre til Kobenhavn og Zinzendorf samlede en kreds i staden under sit ophold der i 1731 I 1739 stiftedes Brodremenighedens Societet i Kobenhavn som efterhanden sogte tilknytning og udbredelse ogsa andre steder i landet Der udkom dog adskillige forordninger herhjemme imod dem indtil regeringen 1771 gav tilladelse til at oprette en Herrnhuter by Brodremenigheden kobte da Tyrstrupgaard og byggede her Christiansfeld hvorfra der i rationalismens dage ovedes en stor religios indflydelse I Norge dannedes der societeter i Kristiania Bergen og Drammen 2 og i Sverige i Stockholm Goteborg Uddevalla og Karlskrona 2 Mens Zinzendorf levede var der tillob til svaermeri men det fortog sig og i rationalismens tid var Brodremenigheden alle vegne en god stotte for de fa fromme i landene Lige til nutiden har det ogsa vaeret almindeligt at sende born og unge til Brodremenighedens pensionsanstalter Da Brodremenigheden fik udbredelse uden for Herrnhut matte styrelsesformen tilpasses derefter Hver menighed fik sin aeldstekonferens og sit menighedsrad Som organisatorisk overbrygning over alle de enkelte menigheder stod unitetsaeldstekonferencen der har 3 departementer for kirke og skolevaesen for de okonomiske forhold og for missionen Embedsmaendene er biskopper praester og diakoner 2 Brodremenigheden uden for Tyskland star dog i virkeligheden selvstaendigt over for Herrnhut Missionsdepartementet er egentlig det eneste faellesband nu Men dette band er stort og staerkt Intet andet kirkesamfund har blot tilnaermelsesvis ovet sa forholdsvis stor en missionsvirksomhed som Brodremenigheden Den har vaeret det enestaende forbillede for de andre protestantiske samfund og begyndelsen blev gjort inden for det danske rige idet to udsendinge fra Herrnhut i 1732 over Kobenhavn drog til Sankt Thomas for at virke blandt de sorte 2 mens tre udsendinge i 1733 drog til Gronland hvor Hans Egede havde vanskeligheder med dem 2 Slag i slag toges ny missionsopgaver op i Nordamerika og i Afrika og efter 25 ars forlob havde Brodremenigheden allerede 100 missionaerer ude Med forkaerlighed opsogte Brodremenigheden de laveststaende folkeslag og de vanskeligste egne Den gav oprindelig ikke sine missionaerer nogen saerlig uddannelse men fik senere en god missionsskole i Niesky 2 I sin missionsforkyndelse samler Brodremenigheden sig ogsa om Jesu lidelse og dod Men missionaererne laegger vaegt pa at laere de indfodte nyttigt arbejde og pa skolevaesenet Missionsstedernes tal var stadigt stigende Brodremenigheden missionerede omkring 1 verdenskrig i alle verdensdele uden for Europa Gronland blev imidlertid opgivet og arbejdet der overgivet til den danske kirke Brodremenigheden talte i 1909 4 unitetsfelter den tyske unitet med 23 menigheder og 8 016 medlemmer den storbritanniske med 34 menigheder og 6 473 medlemmer den nordamerikanske nordlige provins med 75 menigheder og 20 685 medlemmer og den nordamerikanske sydlige provins med 25 menigheder og 6 241 medlemmer Brodremenigheden havde i 1909 14 missionsprovinser med 154 faste stationer foruden et stort antal praedikesteder og ikke mindre end 208 missionaerer foruden 71 indfodte praester og talrige andre indfodte hjaelpere Den arlige udgift til missionen belob sig til over 2 mio Kr 3 Herrnhuterne i Danmark Rediger Brodremenighedens Kirke i Christiansfeld Zinzendorf organiserede herrnhuterne til hedningemission finansieret af den danske konge Herrnhuterne blev i forste omgang sendt til de to danske kolonier Sankt Thomas og Gronland I 1771 rettede Kong Christian VII pa foranledning af kabinetsminister Struensee henvendelse til Brodremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlaegge en by i Danmark Herrnhuternes danske center blev lagt i Christiansfeld i Sonderjylland i 1773 og opkaldt efter kong Christian VII 4 Soren Kierkegaard voksede op i et hjem praeget af herrnhuter Gronland Rediger De forste herrnhuter kom til Gronland i 1733 hvor de slog sig ned i Ny Herrnhut nu en bydel i Nuuk Herrnhuterne forlod Gronland i 1900 5 Herrnhuterne i Norge RedigerVaekkelsen kom fra Danmark til Norge i 1730 erne Fra sidste halvdel af 1700 tallet blev der stiftet menigheder i Skien og pa Bragernes med mange velstaende og indflydelsesrige medlemmer I Christiania var Niels Johannes Holm menighedens forstander 1820 1834 Johan Heinrich Mohne overtog som hvervet menighedsforstander efter Holm I Christiania holdt de til i Nedre Slottsgate 15 Soren Daniel Schiotz 1796 1863 var en central skikkelse inden for bevaegelsen i Stavanger Kredsen blev med tiden mindre og omkring 1890 havde brodremenigheden udspillet sin rolle i Norge Noter Rediger a b Brodremenigheden Jakob Ussing Kristeligt Dagblad 26 okt 2005 a b c d e f g h Salmonsen s 177 Salmonsen s 177f Om Christiansfeld Hjemmeside d 23 5 10 Den danske mission i Gronland 1721 1905 pa danmarkshistorien dkLitteratur RedigerAnders Pontoppidan Thyssen Herrnhuter samfundet i Christiansfeld bind 1 2 Historisk Samfund for Sonderjylland 1984 ISBN 87 7406 050 3 A Th Jorgensen Brodremenigheden i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind IV Kobenhavn 1916 s 177 178 Eksterne henvisninger RedigerHenvisninger til andre brodremenighederSe ogsa RedigerChristiansfeld Koordinater 55 21 20 37 N 9 28 56 03 O 55 3556583 N 9 4822306 O 55 3556583 9 4822306Hentet fra https da wikipedia org w index php title Herrnhutiske Brodremenighed amp oldid 10331417, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.