fbpx
Wikipedia

Hird

Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt. Selv om ordet i sagaer benyttes om hændelser i vikingetiden, blev det sandsynligvis først brugt efter denne periode – sagaerne er nedskrevet i middelalderen og benytter den tids ordforråd. I vikingetiden blev Knud den Stores følge kaldt ting-hlíd, der antages at have en lignende betydning. Ordet hird kommer af norrønt hirð, som igen er et låneord fra angelsaksisk hireð (= husstand, familie), beslægtet med tysk Heirat (= ægteskab).

Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899.

Hirden var stormænds og kongers hærfølge. En mand måtte frivilligt underkaste sig hirdherren, selv om en saga i flere tilfælde indikerer, at det skete under som et alternativ til døden. Optagelse i hirden blev markeret ved håndgang, sværdovertagelse og troskabseder. Hirdmændene blev derfor betegnet som "håndgangne mænd", enten sværdtagere eller edsvorne, og måtte sværge evig troskab til deres herre og love at følge ham i både krig og fred, om nødvendigt at ofre deres liv for ham. Ifølge Magnus Lagabøtes landslov, aflagdes ed med hånden på kongens sværd, og ordene: "Så lægger jeg hånden [på sværdet] og sværger til Gud, at være huld og tro mod min konge, åbenbart og hemmeligt; at jeg skal følge ham inden for landet og udenfor, og intetsteds skilles fra ham uden hans lov og tilladelse, eller uden at nødvendigheden kræver det. At jeg skal holde alle de eder, kongen har svoret til landfolket [dvs. opretholdelse af den kristne religion] efter de evner, Gud har skænket mig. Så være Gud mig huld, om jeg siger sandt; vred, om jeg lyver."

Efter sagatraditionen skal Olav den hellige og Olav Kyrre have givet de første regler for den norske hird, mens kong Sverre skal have udarbejdet den første hirdskrå (skrevne hirdlov). (En skrå var en lov.) Sverres hirdskrå angivelig omarbejdet og udvidet af Magnus Lagabøte. Sidstnævntes hirdskrå er bevaret og udgør et vigtigt kildeskrift. Loven blev læst op for den forsamlede hird i kongsgården hver jul. Den præciserede, at al landskyld og leding - som var kongens vigtigste indtægtskilder - skulle være i hus senest til Mortensmesse, 11. november. Efter at Skule jarl gjorde oprør i 1239, fik Håkon Håkonsson ikke inddrevet pengene. Men som der står i hans saga, at da det led mod ottende dag jul (1240), lod kongen sine klenodier, sølvskeer og sølvfade sønderbryde, og gav alligevel hirden dens fulde løn.

Den danske hirdlov kaldtes witherlax eller witherlogh (= vederlag eller vederlov) nedskrevet omkring 1180. "Thetta ær witherlax ræt ther Knwt kunung Waldemar sun oc Absalon ærkibiscop lote skriuæ sua sum war i gamblæ Knutz dagha. Gamla Knut war kunung i Danmark oc England oc Norghæ oc Samland oc hafthæ hirdh..." Hirden var inddelt i fire fjarthings, dvs. fjerdinger, senere kaldt worthæld (= vagthold), hvor ordet kan have sin oprindelse fra vagtordningen på vikingetidens (ledings)skibe. Hver fjerding var opdelt i et antal sveit (af latin secta, fransk suite). Under Knud den Hellige blev flere af hirdmændene i stedet kongelige ombudsmænd og flyttede fra kongsgården ud i landsdelene.

Hirdmænd havde krav på beskyttelse og støtte fra deres herre. Det kaldtes traust. Hirdherren lønnede troskab og tjeneste med gaver som tøj, våben og guld. Hirdmænd fik også dele i krigsbyttet. Hvis en hirdmand blev dræbt, skulle der betales en højere mandebod end for andre mænd.

Hirdmænd i aktiv tjeneste sagdes at være "bordfæste" (bordfastir). De udgjorde kongens livgarde (hofudvordr) og var et bevæbnet følge (fylgd). Hirdmænd gjorde skiftevis tjeneste, ofte 6-12 a gangen, og boede på kongsgården, hvor mange af dem spiste ved herrens bord. Hvis herren var på rejse, fulgte de altid med. Hirdmænd fik udbetalt løn (máli) og blev derfor også kaldt málamenn. Hirdmænd deltes efter rangorden, hvor herrens stallare var hans vigtigste og mest betroede mand.

Hirden blev tidligt opfattet som en egen stand. Da man på Island indførte JónsbokAltinget i 1281, fandtes der tre stænder i landet: gejstlighed, kongens håndgangne mænd og bønderne. I 1281 blev det også lovfæstet, at alle mænd skulle klæde sig efter deres stand og formue. For at kunne gå i fornemt tøj måtte man være enten en velstående landmand eller hirdmand, der ejede de lovbestemte våben for sin hirdrang. Hirdmændene var også de eneste på Island, der måtte bære standsmæssige symboler som skjold og hjelm.

  1. Håkon Håkonssons saga, afsnit 210
  2. Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen (s. 55), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4

Hird
hird, sprog, overvåg, rediger, blev, middelalderen, brugt, norske, danske, kongers, eller, stormænds, livvagt, selv, ordet, sagaer, benyttes, hændelser, vikingetiden, blev, sandsynligvis, først, brugt, efter, denne, periode, sagaerne, nedskrevet, middelalderen. Hird Sprog Overvag Rediger Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormaends livvagt Selv om ordet i sagaer benyttes om haendelser i vikingetiden blev det sandsynligvis forst brugt efter denne periode sagaerne er nedskrevet i middelalderen og benytter den tids ordforrad I vikingetiden blev Knud den Stores folge kaldt ting hlid der antages at have en lignende betydning Ordet hird kommer af norront hird som igen er et laneord fra angelsaksisk hired husstand familie 1 beslaegtet med tysk Heirat aegteskab 2 Sigvat Thordarsson ophav til blodornmyten far et svaerd som hirdmand af Olav den hellige Tegning af Christian Krohg fra 1899 Hirden var stormaends og kongers haerfolge En mand matte frivilligt underkaste sig hirdherren selv om en saga i flere tilfaelde indikerer at det skete under som et alternativ til doden Optagelse i hirden blev markeret ved handgang svaerdovertagelse og troskabseder Hirdmaendene blev derfor betegnet som handgangne maend enten svaerdtagere eller edsvorne og matte svaerge evig troskab til deres herre og love at folge ham i bade krig og fred om nodvendigt at ofre deres liv for ham Ifolge Magnus Lagabotes landslov aflagdes ed med handen pa kongens svaerd og ordene Sa laegger jeg handen pa svaerdet og svaerger til Gud at vaere huld og tro mod min konge abenbart og hemmeligt at jeg skal folge ham inden for landet og udenfor og intetsteds skilles fra ham uden hans lov og tilladelse eller uden at nodvendigheden kraever det At jeg skal holde alle de eder kongen har svoret til landfolket dvs opretholdelse af den kristne religion efter de evner Gud har skaenket mig Sa vaere Gud mig huld om jeg siger sandt vred om jeg lyver Efter sagatraditionen skal Olav den hellige og Olav Kyrre have givet de forste regler for den norske hird mens kong Sverre skal have udarbejdet den forste hirdskra skrevne hirdlov En skra var en lov Sverres hirdskra angivelig omarbejdet og udvidet af Magnus Lagabote Sidstnaevntes hirdskra er bevaret og udgor et vigtigt kildeskrift Loven blev laest op for den forsamlede hird i kongsgarden hver jul 3 Den praeciserede at al landskyld og leding som var kongens vigtigste indtaegtskilder skulle vaere i hus senest til Mortensmesse 11 november Efter at Skule jarl gjorde opror i 1239 fik Hakon Hakonsson ikke inddrevet pengene Men som der star i hans saga at da det led mod ottende dag jul 1240 lod kongen sine klenodier solvskeer og solvfade sonderbryde og gav alligevel hirden dens fulde lon 4 Den danske hirdlov kaldtes witherlax eller witherlogh vederlag eller vederlov nedskrevet omkring 1180 Thetta aer witherlax raet ther Knwt kunung Waldemar sun oc Absalon aerkibiscop lote skriuae sua sum war i gamblae Knutz dagha Gamla Knut war kunung i Danmark oc England oc Norghae oc Samland oc hafthae hirdh Hirden var inddelt i fire fjarthings dvs fjerdinger senere kaldt worthaeld vagthold hvor ordet kan have sin oprindelse fra vagtordningen pa vikingetidens ledings skibe Hver fjerding var opdelt i et antal sveit af latin secta fransk suite Under Knud den Hellige blev flere af hirdmaendene i stedet kongelige ombudsmaend og flyttede fra kongsgarden ud i landsdelene 5 Hirdmaend havde krav pa beskyttelse og stotte fra deres herre Det kaldtes traust Hirdherren lonnede troskab og tjeneste med gaver som toj vaben og guld Hirdmaend fik ogsa dele i krigsbyttet Hvis en hirdmand blev draebt skulle der betales en hojere mandebod end for andre maend Hirdmaend i aktiv tjeneste sagdes at vaere bordfaeste bordfastir De udgjorde kongens livgarde hofudvordr og var et bevaebnet folge fylgd Hirdmaend gjorde skiftevis tjeneste ofte 6 12 a gangen og boede pa kongsgarden hvor mange af dem spiste ved herrens bord Hvis herren var pa rejse fulgte de altid med Hirdmaend fik udbetalt lon mali og blev derfor ogsa kaldt malamenn Hirdmaend deltes efter rangorden hvor herrens stallare var hans vigtigste og mest betroede mand Hirden blev tidligt opfattet som en egen stand Da man pa Island indforte Jonsbok pa Altinget i 1281 fandtes der tre staender i landet gejstlighed kongens handgangne maend og bonderne I 1281 blev det ogsa lovfaestet at alle maend skulle klaede sig efter deres stand og formue For at kunne ga i fornemt toj matte man vaere enten en velstaende landmand eller hirdmand der ejede de lovbestemte vaben for sin hirdrang Hirdmaendene var ogsa de eneste pa Island der matte baere standsmaessige symboler som skjold og hjelm 6 Henvisninger Rediger Det Norske Akademis ordbok aegteskab Deutsch Ubersetzung Langenscheidt Danisch Deutsch Worterbuch hird Store norske leksikon 1 Hakon Hakonssons saga afsnit 210 https www krigsvidenskab dk middelalderens kongelige hird en militaerorganisatorisk undersoegelse Jon Vidar Sigurdsson Den vennlige vikingen s 55 forlaget Pax Oslo 2010 ISBN 978 82 530 3359 4Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hird amp oldid 10671308, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.