fbpx
Wikipedia

Historie

For alternative betydninger, se Historie (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Historie)

Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs. historieskrivning. Der skelnes ofte mellem historisk tid og forhistorisk tid. Historisk tid er den tid, hvor vi har skriftlige kilder fra, og forhistorisk tid er fra tiden før skriftsproget. Forhistorisk tid udforskes derfor af arkæologer i stedet for historikere. Historiefaget, der i vid udstrækning er en del af det humanistiske vidensområde, men som også indeholder vigtige samfundsvidenskabelige elementer, drejer sig således ofte at udforske af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge i fortiden.

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark.

Indholdsfortegnelse

Herodot og Thukydid opfattes normalt som de to grundlæggere af historiefaget i den græske oldtid. Med Thykudids værk om den peloponnesiske krig etableres udenrigspolitikkens historie som et af historiefagets traditionelle fokusområder. Herodot, der allerede af romeren Cicero blev udnævnt til "historiens fader", søgte derimod i værket Historia (undersøgelse) at finde frem til, hvordan en lille koalition af græske bystater kunne besejre datidens stormagt Perserriget ved søslaget Salamis ved Athen. I modsætning til moderne historievidenskab gik Herodot dog ud fra, at guderne greb direkte ind i begivenhederne.

History af Frederick Dielman (1896)

Termen historie har sin oprindelse i oldtidens Grækenland ἱστορία (historía), med betydningen "undersøgelse" eller "bedømmelse".

Den græske betegnelse blev benyttet som låneord i klassisk latin som historia, og har senere bredt sig til blandt andet oldengelsk som history.

Det moderne historiefag opstår i sin tidligste form i løbet af 1700-tallet,, men det er først i slutningen af 1800-tallet med historikeren og teologen Leopold von Ranke, at historiefaget bliver professionaliseret, hvilket sker i forbindelse med, at historiefaget - i lighed med andre videnskabelige discipliner - får skabt sig en faglig "infrastruktur" med universitetsuddannelser, forskningsinstitutioner og videnskabelige tidsskrifter. Samtidig hermed bliver fagets metode, der er kendt som kildekritik, udviklet. Kildekritikken var inspireret af positivismen og udviklingen i de andre videnskaber, især naturvidenskaberne. Også her regnes Ranke for en foregangsmand. Han indledte med sit værk Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber (1824) en epoke, hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. Ambitioner var, at "...bloss zeigen, wie es eigenlich gewesen ist," dvs. blot vise hvordan det egentlig har været. Caspar Paludan-Müllers værk Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854) præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af Danmarkshistorien, hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af arkivalsk materiale. Caspar Paludan-Müller anvendte de kildekritiske principper, der hørte til Rankes og Niebuhrs historisme. Hans elev, Kristian Erslev, kritiserede senere i sin karriere Paludan-Müllers historistiske udgangspunkt og udarbejdede de principper for historieforskning, som har givet ham ry for at være kildekritikkens første repræsentant i Danmark og dens fremmeste praktiker og teoretiker.

I lang tid var det den politiske historie, der var mest fremherskende i historieforskningen. Fokus var på staternes interne stridigheder eller på samfundsudviklingen med udgangspunkt fx i det parlamentariske arbejde, men efter anden verdenskrig kom blev historiefaget udvidet til at undersøge flere aspekter af fortiden. Her kom især socialhistoriens arbejde med at undersøge forskellige samfundsgruppers levevilkår til at spille en vigtig rolle. Den sproglige vending, der var en af det 20. århundredes vigtigste filosofiske nybrud, kom også til at påvirke historiefaget. Ifølge disse tænkere har fokus i filosofihistorien ændret perspektiv fra fokus på ontologi, til senere (med bl.a. Kants værker) at tendere mod en erkendelsesteoretisk orientering, og derefter i det 20. århundrede orientere sig mod sproget. Denne såkaldte "sproglige vending" kom til at påvirke historiefaget gennem diskussioner omkring postmodernisme, hvor en skeptiker som Hayden White fx fremførte idéen om, at historiske fortællinger er formet på samme måde som litterære fortællinger, hvilket for ham betyder, at historiske fremstillinger er beslægtet mere med skønlitteratur end videnskab. White bruger bl.a. begrebet emplotment til at signalere, at historikere angiveligt udvælger historiske begivenheder og så lægger disse fakta ind i fortællinger (plots), som har forskellig karakter. For White betyder dette, at den historiske forklaringskraft, som disse fortællinger kan siges at have, kommer fra, at de bruger en bestemt narrativ form, mere end det er fordi, at fortællingerne på nogen måde refererer til virkeligheden. Den sproglige vending kom også til at påvirke historiefaget gennem den såkaldte begrebshistorie, der undersøger forskellige begrebers udviklinger over lange tidsperioder. Især Reinhart Kosellecks navn er i dag synonymt med begrebshistorien. Senere er fx mikrohistorien kommet til som en vigtig udvikling af historiefaget.

Karl Popper fremhævede, at videnskabelig sandhed ikke altid kan ikke måles og vejes, men historiske hypoteser kan i stedet afkræftes med udgangspunkt i den eksisterende viden. Der er gjort mange forsøg på at anvende falsifikationsteorien i historisk forskning, men i praksis har det vist sig vanskeligt at overvinde det grundlæggende problem, at historikere normalt ikke opstiller hypoteser.

  • Clausen, H.P. (1963) Hvad er historie. København: Berlingske Forlag.
  • Floto, Inga (1985) Historie. København: Museum Tusculanum.
  • Kjeldstadli, Knut (2001) Fortiden er ikke hvad den har været. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
  • Kristensen, Bent Egaa (2007): Historisk Metode: En Indføring I Historieforskningens Grundlæggende Principper, Hans Reitzel. ISBN 978-87-412-5045-8
  • White, Hayden (2001) "Historical Emplotment and the Problem of Truth" i The History and Narrative Reader (red. Geoffrey Roberts). New York: Routledge.
  • Watson, Walter (1993) The Architectonics of Meaning: Foundations of the New Pluralism. Chicago: The University of Chicago Press.
  • Østergård, Uffe (2015) "Historiefaget mellem samfundsvidenskab og kulturvidenskab" i Kampen om disciplinerne (red. David Budtz Pedersen, Frederik Stjernfeldt og Simo Køppe). København: Hans Reitzels Forlag.
  1. Østergård 2015, s. 181-182.
  2. Floto 1985, s. 232.
  3. Østergård 2015, s. 181.
  4. Skabelon:LSJ
  5. Ferrater-Mora, José. Diccionario de Filosofia. Barcelona: Editorial Ariel, 1994.
  6. "history, n." OED Online. Oxford University Press, December 2014. Web. 9 March 2015.
  7. Floto 1985, s. 13.
  8. Floto 1985, s. 14.
  9. Kristensen 2007, s. 19.
  10. Watson 1993, s. 5-9.
  11. White 2001, s. 376.
  12. Kristensen 2007, s. 191.
  13. Kristensen 2007, s. 193.

Historie
historie, samlebetegnelse, viden, undersøgelser, tidligere, begivenheder, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, henviser, enten, skete, fortiden, eller, forskningen, formidlingen, denne, fortid, historieskrivni. Historie samlebetegnelse for viden og undersogelser af tidligere begivenheder Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Historie flertydig Se ogsa artikler som begynder med Historie Historie henviser enten til det der skete i fortiden eller forskningen i og formidlingen af denne fortid dvs historieskrivning Der skelnes ofte mellem historisk tid og forhistorisk tid Historisk tid er den tid hvor vi har skriftlige kilder fra og forhistorisk tid er fra tiden for skriftsproget Forhistorisk tid udforskes derfor af arkaeologer i stedet for historikere Historiefaget der i vid udstraekning er en del af det humanistiske vidensomrade men som ogsa indeholder vigtige samfundsvidenskabelige elementer drejer sig saledes ofte at udforske af begivenheder udviklingsforlob motivationer og arsagssammenhaenge i fortiden Kristian Erslev i 1922 Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark Indholdsfortegnelse 1 Historiefagets oprindelse 2 Etymologi 3 Grundlaeggelsen og udviklingen af det moderne historiefag 4 Litteratur 5 ReferencerHistoriefagets oprindelse RedigerHerodot og Thukydid opfattes normalt som de to grundlaeggere af historiefaget i den graeske oldtid 1 Med Thykudids vaerk om den peloponnesiske krig etableres udenrigspolitikkens historie som et af historiefagets traditionelle fokusomrader 2 Herodot der allerede af romeren Cicero blev udnaevnt til historiens fader 3 sogte derimod i vaerket Historia undersogelse at finde frem til hvordan en lille koalition af graeske bystater kunne besejre datidens stormagt Perserriget ved soslaget Salamis ved Athen I modsaetning til moderne historievidenskab gik Herodot dog ud fra at guderne greb direkte ind i begivenhederne 3 Etymologi Rediger History af Frederick Dielman 1896 Termen historie har sin oprindelse i oldtidens Graekenland ἱstoria 4 historia med betydningen undersogelse eller bedommelse 5 Den graeske betegnelse blev benyttet som laneord i klassisk latin som historia og har senere bredt sig til blandt andet oldengelsk som history 6 Grundlaeggelsen og udviklingen af det moderne historiefag RedigerDet moderne historiefag opstar i sin tidligste form i lobet af 1700 tallet 7 men det er forst i slutningen af 1800 tallet med historikeren og teologen Leopold von Ranke at historiefaget bliver professionaliseret hvilket sker i forbindelse med at historiefaget i lighed med andre videnskabelige discipliner far skabt sig en faglig infrastruktur med universitetsuddannelser forskningsinstitutioner og videnskabelige tidsskrifter 8 Samtidig hermed bliver fagets metode der er kendt som kildekritik udviklet Kildekritikken var inspireret af positivismen og udviklingen i de andre videnskaber isaer naturvidenskaberne Ogsa her regnes Ranke for en foregangsmand Han indledte med sit vaerk Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber 1824 en epoke hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primaere mal Ambitioner var at bloss zeigen wie es eigenlich gewesen ist dvs blot vise hvordan det egentlig har vaeret Caspar Paludan Mullers vaerk Grevens Fejde skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind 1853 1854 praesenterer den forste sammenhaengende redegorelse for et udsnit af Danmarkshistorien hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af arkivalsk materiale Caspar Paludan Muller anvendte de kildekritiske principper der horte til Rankes og Niebuhrs historisme 9 Hans elev Kristian Erslev kritiserede senere i sin karriere Paludan Mullers historistiske udgangspunkt og udarbejdede de principper for historieforskning som har givet ham ry for at vaere kildekritikkens forste repraesentant i Danmark og dens fremmeste praktiker og teoretiker 10 I lang tid var det den politiske historie der var mest fremherskende i historieforskningen Fokus var pa staternes interne stridigheder eller pa samfundsudviklingen med udgangspunkt fx i det parlamentariske arbejde men efter anden verdenskrig kom blev historiefaget udvidet til at undersoge flere aspekter af fortiden Her kom isaer socialhistoriens arbejde med at undersoge forskellige samfundsgruppers levevilkar til at spille en vigtig rolle Den sproglige vending der var en af det 20 arhundredes vigtigste filosofiske nybrud kom ogsa til at pavirke historiefaget Ifolge disse taenkere har fokus i filosofihistorien aendret perspektiv fra fokus pa ontologi til senere med bl a Kants vaerker at tendere mod en erkendelsesteoretisk orientering og derefter i det 20 arhundrede orientere sig mod sproget 11 Denne sakaldte sproglige vending kom til at pavirke historiefaget gennem diskussioner omkring postmodernisme hvor en skeptiker som Hayden White fx fremforte ideen om at historiske fortaellinger er formet pa samme made som litteraere fortaellinger hvilket for ham betyder at historiske fremstillinger er beslaegtet mere med skonlitteratur end videnskab White bruger bl a begrebet emplotment til at signalere at historikere angiveligt udvaelger historiske begivenheder og sa laegger disse fakta ind i fortaellinger plots som har forskellig karakter For White betyder dette at den historiske forklaringskraft som disse fortaellinger kan siges at have kommer fra at de bruger en bestemt narrativ form mere end det er fordi at fortaellingerne pa nogen made refererer til virkeligheden 12 Den sproglige vending kom ogsa til at pavirke historiefaget gennem den sakaldte begrebshistorie der undersoger forskellige begrebers udviklinger over lange tidsperioder Isaer Reinhart Kosellecks navn er i dag synonymt med begrebshistorien Senere er fx mikrohistorien kommet til som en vigtig udvikling af historiefaget Karl Popper fremhaevede at videnskabelig sandhed ikke altid kan ikke males og vejes men historiske hypoteser kan i stedet afkraeftes med udgangspunkt i den eksisterende viden 13 Der er gjort mange forsog pa at anvende falsifikationsteorien i historisk forskning men i praksis har det vist sig vanskeligt at overvinde det grundlaeggende problem at historikere normalt ikke opstiller hypoteser 14 Litteratur RedigerClausen H P 1963 Hvad er historie Kobenhavn Berlingske Forlag Floto Inga 1985 Historie Kobenhavn Museum Tusculanum Kjeldstadli Knut 2001 Fortiden er ikke hvad den har vaeret Roskilde Roskilde Universitetsforlag Kristensen Bent Egaa 2007 Historisk Metode En Indforing I Historieforskningens Grundlaeggende Principper Hans Reitzel ISBN 978 87 412 5045 8 White Hayden 2001 Historical Emplotment and the Problem of Truth i The History and Narrative Reader red Geoffrey Roberts New York Routledge Watson Walter 1993 The Architectonics of Meaning Foundations of the New Pluralism Chicago The University of Chicago Press Ostergard Uffe 2015 Historiefaget mellem samfundsvidenskab og kulturvidenskab i Kampen om disciplinerne red David Budtz Pedersen Frederik Stjernfeldt og Simo Koppe Kobenhavn Hans Reitzels Forlag Referencer Rediger Ostergard 2015 s 181 182 Floto 1985 s 232 a b Ostergard 2015 s 181 Skabelon LSJ Ferrater Mora Jose Diccionario de Filosofia Barcelona Editorial Ariel 1994 history n OED Online Oxford University Press December 2014 Web 9 March 2015 Floto 1985 s 13 Floto 1985 s 14 Saxo Instituttet Caspar Paludan Muller Zur fruhen Ranke Rezeption in Danemark Kristensen 2007 s 19 Watson 1993 s 5 9 White 2001 s 376 Kristensen 2007 s 191 Kristensen 2007 s 193 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Historie amp oldid 10340454, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.