fbpx
Wikipedia

Historisk metode

Historisk metode er en disciplin i faget historie. Den kan i bredeste forstand defineres som ”en fremgangsmåde, man må anvende for at nå til en videnskabelig erkendelse af fortidens menneskeliv”. Det betyder, at historikeren må afdække det ’’historiesyn’’ og den historieforståelse, der er baggrunden for en tekst og dennes vurderinger. Historiesyn er i denne kontekst en specifik opfattelse af , at der findes drivende kræfter, som bestemmer økonomiske, politiske og sociale forandringer i samfundet i forskellige tidsaldre. En populær metafor er, at forskellige historiesyn er forskellige slags "briller", som anvendes i den historiske analyse. Historieforståelse er den indsigt i historiefagets metoder, som en historiker anvender til at kvalificere / begrunde sit historiesyn.

Der skelnes mellem tre hovedgrupper af historiesyn:

  • Historiematerialistisk historiesyn (også kaldt Materialistisk historiesyn)
  • Idealistisk historiesyn indebærer at man ser idéer, historiske personligheder samt ideologier, som de fremtrædende drivkræfter i historien. Dette syn kan ses som det materialistiske historiesyns modsætning da det fremhæver individers og idéers betydning, som drivkræfter frem for massernes levevilkår.
  • Det religiøse/moralske historiesyn indebærer at man ser religion og morale, som grundsøjlerne i samtiden. Gør man som gud vil, så går det godt for en. Er man god og handler godt så går det godt for en.
  • Determineret historiesyn betyder at man mener at udviklingen i historien er forudbestemt, determineret.

Indholdsfortegnelse

Kildekritikken er den tidligste form for historisk metode og udgør stadig en hjørnesten i disciplinen. Kildekritikken er en betegnelse for undersøgelsen af ” hvor forfatteren til en tekst har den viden fra, han meddeler, fulgt op af en undersøgelse af, om hans meddelelse er troværdig’’. Analysen af kilden sættes herefter i forhold til den begivenhed eller det fænomen, forskeren ønsker at belyse. I de seneste 20 år er betegnelsen "kildeanalyse" hyppigere anvendt, idet det strengt taget ikke er kilden, men analysen af kilden og dens baggrund, der udsættes for kritik. Studierne af historieskrivningens historie er en særlig vinkel indenfor historisk metode, som betegnes historiografi. I et historiografisk perspektiv var Leopold von Ranke den første historiker, der systematisk kategoriserede flere ophavspersoner ud fra deres position i forhold til begivenheden. Ranke udviklede sine principper på baggrund af en kritik af Voltaire og filosoffen Immanuel Kant.

I Danmark var Kristian Erslev en pioner indenfor kildekritikken, ligesom han med sine ’’grundsætninger om slutninger fra tekster til virkeligheden’’ etablerede forståelsen af forskellen mellem forskning og fremstilling, som i et århundrede var grundlaget for praksis i historieforskningen i Danmark.

På denne baggrund udvikledes forskellige ”skoler” indenfor historiefaget. Historismen har sit udgangspunkt i den første halvdel af 1800-tallet, fortrinsvis i det da nyoprettede universitet i Berlin i Preussen. Her var det personer såsom historikerne Leopold von Ranke og Barthold Georg Niebuhr, filosoffen Wilhelm von Humboldt, filologen August Boeckh og germanisten Jacob Grimm der stod som stifterne af denne retning inden for videnskabsteorien. Deres fælles standpunkt var en afstandtagen til den tidligere historiefilosofi, som fortrinsvis var blevet praktiseret af oplysningstidens historikere. Historicisme er en betegnelse for de historiefaglige tilgange, der anser historiske udviklinger som værende bundne af love eller som følger bestemte tendenser. Som konsekvens af denne opfattelse bliver det så forskningens opgave at finde ind til, hvad der kendetegner disse ”love”. Tilgangen var især udbredt i 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet, hvorefter historikerne begyndte at finde flere og flere huller i denne forklaringsmetode. Historicismen, der er nomotetisk i sin orientering, bliver ofte anset for at være modpolen til historismen, der modsat er idiografisk i snit.

Karl Popper fik en stor betydning for metodediskussionen, da han lancerede sin teori om falsifikation. Hvor historikerne tidligere havde stræbt efter verificering af udsagn om historiske iagttagelser, var kriteriet for en videnskabelig teori for Popper derimod, at den skal kunne falsificeres, dvs. at den skal være formuleret således, at den kan modsiges af empiriske iagttagelser. Jo bedre teorien er, jo nemmere er den at modbevise. Det er fordi, at jo mere almen en teori er, jo mere forudsiger den. Således er Einsteins relativitetsteori en bedre teori end Newtons fysik, fordi den er mere almen og nemmere at falsificere. I 1980’erne skabte den sproglige vending en ny debat om historiefagets mening. Hayden White påpegede således, at historien kun findes som tekster om begivenheder og deres årsager, men ikke ”i virkeligheden”. Niels Brimnæs ydede i en kronik sit bidrag til debatten, som han betegnede som ’’den postmodernistiske udfordring: ”Tabet af de store fortællinger og tabet af den absolutte sandhed.” På denne baggrund opstod ’’historikerfejden’’, hvor den klassiske historieforståelse blev konfronteret med den postmodernistiske. Der var med Thomas Kuhns begrebsanvendelse tale om et paradigmeskift, som dog ikke er brudt endeligt igennem i fagkredse. Dog kan et nyt paradigme skimtes i den stigende interesse for ’’faktion’’, en historiefortællingsmetode, hvor fiktive personer involveres i virkelige begivenheder. Serien 1864 er et af mange eksempler på, at der indgår fiktive personer i en historisk fremstilling.

I historiefaget er kronologi en vigtig fagdisciplin, der blandt andet benyttes til at inddele historiske forløb i perioder. Kriterierne for sådanne inddelinger er et væsentligt metodefelt. Den materialistiske indfaldsvinkel indebærer, at forskeren ser økonomiske og sociale forandringer som afgørende for historiens udvikling. Den ideografiske metode lægger vægt på af afklare afsenderens mening med sine udsagn.

Brud og kontinuitet er et almindeligt anvendt begrebspar i historiefaget, som bruges til at diskutere i hvilket omfang en historisk udvikling eller begivenhed repræsenterer en forandring (brud) eller om, at tingene forbliver uændrede i større eller mindre grad (kontinuitet).

  1. Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 13
  2. 17. januar 2012 hos Wayback Machine. Hentet den 27. oktober 2017
  3. Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 25
  4. Claus Møller Jørgensen (2012) ""Temp, nr. 4, s. 145-164.
  5. Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 16
  6. Kristian Erslev: Grundsætninger for historisk Kildekritik, København 1892 (31 sider)
  7. Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 23
  8. Gads Historieleksikon, 3. udgave. København: Gads forlag, 2006, s.260
  9. Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 191
  10. Historien findes ikke, den skrives, Information 22/6 1998
  11. Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 260f.
  12. Mikkel Runge Olesen (12. oktober 2014). . DR.
  13. Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 113
  14. Poulsen, Marianne (1999): Historiebevidstheder – elever i 1990’ernes folkeskole og gymnasium. 1. udgave, Roskilde Universitetsforlag. 47, s. 137
  • Ankersborg, Vibeke (2007). Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Forlaget Samfundslitteratur
  • Erslev, Kristian (1926). Historisk Teknik. Den Historiske Undersøgelse Fremstillet i Sine Grundlinier. Anden udgave, Tiende oplag. (1 udgave udkom 1911). Genoptrykt i 1987.
  • Nevers, Jeppe (2005). Kildekritikkens begrebshistorie - En undersøgelse af historiefagets metodelære. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
  • Olden-Jørgensen, Sebastian (1998) Til Kilderne: Introduktion til Historisk Kildekritik. København: Gads Forlag.
  • Kristensen, Bent Egaa (2007) Historisk Metode: En Indføring I Historieforskningens Grundlæggende Principper. København: Hans Reitzel.

Historisk metode
historisk, metode, sprog, overvåg, rediger, disciplin, faget, historie, bredeste, forstand, defineres, fremgangsmåde, anvende, videnskabelig, erkendelse, fortidens, menneskeliv, betyder, historikeren, afdække, historiesyn, historieforståelse, baggrunden, tekst. Historisk metode Sprog Overvag Rediger Historisk metode er en disciplin i faget historie Den kan i bredeste forstand defineres som en fremgangsmade man ma anvende for at na til en videnskabelig erkendelse af fortidens menneskeliv 1 Det betyder at historikeren ma afdaekke det historiesyn og den historieforstaelse der er baggrunden for en tekst og dennes vurderinger 2 Historiesyn er i denne kontekst en specifik opfattelse af at der findes drivende kraefter som bestemmer okonomiske politiske og sociale forandringer i samfundet i forskellige tidsaldre En populaer metafor er at forskellige historiesyn er forskellige slags briller som anvendes i den historiske analyse Historieforstaelse er den indsigt i historiefagets metoder som en historiker anvender til at kvalificere begrunde sit historiesyn 2 Der skelnes mellem tre hovedgrupper af historiesyn Historiematerialistisk historiesyn ogsa kaldt Materialistisk historiesyn Idealistisk historiesyn indebaerer at man ser ideer historiske personligheder samt ideologier som de fremtraedende drivkraefter i historien Dette syn kan ses som det materialistiske historiesyns modsaetning da det fremhaever individers og ideers betydning som drivkraefter frem for massernes levevilkar Det religiose moralske historiesyn indebaerer at man ser religion og morale som grundsojlerne i samtiden Gor man som gud vil sa gar det godt for en Er man god og handler godt sa gar det godt for en Determineret historiesyn betyder at man mener at udviklingen i historien er forudbestemt determineret 2 Indholdsfortegnelse 1 Udviklingen af historisk metode 2 Periodisering 3 Noter 4 Litteratur 5 Eksterne henvisningerUdviklingen af historisk metode RedigerKildekritikken er den tidligste form for historisk metode og udgor stadig en hjornesten i disciplinen Kildekritikken er en betegnelse for undersogelsen af hvor forfatteren til en tekst har den viden fra han meddeler fulgt op af en undersogelse af om hans meddelelse er trovaerdig 3 Analysen af kilden saettes herefter i forhold til den begivenhed eller det faenomen forskeren onsker at belyse I de seneste 20 ar er betegnelsen kildeanalyse hyppigere anvendt idet det strengt taget ikke er kilden men analysen af kilden og dens baggrund der udsaettes for kritik 4 Studierne af historieskrivningens historie er en saerlig vinkel indenfor historisk metode som betegnes historiografi 5 I et historiografisk perspektiv var Leopold von Ranke den forste historiker der systematisk kategoriserede flere ophavspersoner ud fra deres position i forhold til begivenheden 6 Ranke udviklede sine principper pa baggrund af en kritik af Voltaire og filosoffen Immanuel Kant I Danmark var Kristian Erslev en pioner indenfor kildekritikken ligesom han med sine grundsaetninger om slutninger fra tekster til virkeligheden etablerede forstaelsen af forskellen mellem forskning og fremstilling som i et arhundrede var grundlaget for praksis i historieforskningen i Danmark 7 8 Pa denne baggrund udvikledes forskellige skoler indenfor historiefaget Historismen har sit udgangspunkt i den forste halvdel af 1800 tallet fortrinsvis i det da nyoprettede universitet i Berlin i Preussen Her var det personer sasom historikerne Leopold von Ranke og Barthold Georg Niebuhr filosoffen Wilhelm von Humboldt filologen August Boeckh og germanisten Jacob Grimm der stod som stifterne af denne retning inden for videnskabsteorien Deres faelles standpunkt var en afstandtagen til den tidligere historiefilosofi som fortrinsvis var blevet praktiseret af oplysningstidens historikere Historicisme er en betegnelse for de historiefaglige tilgange der anser historiske udviklinger som vaerende bundne af love eller som folger bestemte tendenser Som konsekvens af denne opfattelse bliver det sa forskningens opgave at finde ind til hvad der kendetegner disse love Tilgangen var isaer udbredt i 1800 tallet og i forste halvdel af 1900 tallet hvorefter historikerne begyndte at finde flere og flere huller i denne forklaringsmetode Historicismen der er nomotetisk i sin orientering bliver ofte anset for at vaere modpolen til historismen der modsat er idiografisk i snit 9 Karl Popper fik en stor betydning for metodediskussionen da han lancerede sin teori om falsifikation Hvor historikerne tidligere havde straebt efter verificering af udsagn om historiske iagttagelser var kriteriet for en videnskabelig teori for Popper derimod at den skal kunne falsificeres dvs at den skal vaere formuleret saledes at den kan modsiges af empiriske iagttagelser 10 Jo bedre teorien er jo nemmere er den at modbevise Det er fordi at jo mere almen en teori er jo mere forudsiger den Saledes er Einsteins relativitetsteori en bedre teori end Newtons fysik fordi den er mere almen og nemmere at falsificere 10 I 1980 erne skabte den sproglige vending en ny debat om historiefagets mening Hayden White papegede saledes at historien kun findes som tekster om begivenheder og deres arsager men ikke i virkeligheden Niels Brimnaes ydede i en kronik 11 sit bidrag til debatten som han betegnede som den postmodernistiske udfordring Tabet af de store fortaellinger og tabet af den absolutte sandhed Pa denne baggrund opstod historikerfejden hvor den klassiske historieforstaelse blev konfronteret med den postmodernistiske Der var med Thomas Kuhns begrebsanvendelse tale om et paradigmeskift som dog ikke er brudt endeligt igennem i fagkredse 12 Dog kan et nyt paradigme skimtes i den stigende interesse for faktion en historiefortaellingsmetode hvor fiktive personer involveres i virkelige begivenheder Serien 1864 er et af mange eksempler pa at der indgar fiktive personer i en historisk fremstilling 13 Periodisering RedigerI historiefaget er kronologi en vigtig fagdisciplin der blandt andet benyttes til at inddele historiske forlob i perioder Kriterierne for sadanne inddelinger er et vaesentligt metodefelt Den materialistiske indfaldsvinkel indebaerer at forskeren ser okonomiske og sociale forandringer som afgorende for historiens udvikling Den ideografiske metode laegger vaegt pa af afklare afsenderens mening med sine udsagn 14 Brud og kontinuitet er et almindeligt anvendt begrebspar i historiefaget som bruges til at diskutere i hvilket omfang en historisk udvikling eller begivenhed repraesenterer en forandring brud eller om at tingene forbliver uaendrede i storre eller mindre grad kontinuitet 15 Noter Rediger Kristensen Bent Egaa 2007 s 13 a b c Nielsen Vagn Oluf 2002 Historiebevidsthed som historiesyn Arkiveret 17 januar 2012 hos Wayback Machine Hentet den 27 oktober 2017 Kristensen Bent Egaa 2007 s 25 Bent Egaa Kristensen Historisk metode Claus Moller Jorgensen 2012 Historiografiens formal Temp nr 4 s 145 164 Kristensen Bent Egaa 2007 s 16 Kristian Erslev Grundsaetninger for historisk Kildekritik Kobenhavn 1892 31 sider Kristensen Bent Egaa 2007 s 23 Gads Historieleksikon 3 udgave Kobenhavn Gads forlag 2006 s 260 a b Kristensen Bent Egaa 2007 s 191 Historien findes ikke den skrives Information 22 6 1998 Kristensen Bent Egaa 2007 s 260f Mikkel Runge Olesen 12 oktober 2014 Anmeldelse 1864 virker unodvendigt karikeret DR Kristensen Bent Egaa 2007 s 113 Poulsen Marianne 1999 Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium 1 udgave Roskilde Universitetsforlag 47 s 137Litteratur RedigerAnkersborg Vibeke 2007 Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv Forlaget Samfundslitteratur Erslev Kristian 1926 Historisk Teknik Den Historiske Undersogelse Fremstillet i Sine Grundlinier Anden udgave Tiende oplag 1 udgave udkom 1911 Genoptrykt i 1987 Nevers Jeppe 2005 Kildekritikkens begrebshistorie En undersogelse af historiefagets metodelaere Odense Syddansk Universitetsforlag Olden Jorgensen Sebastian 1998 Til Kilderne Introduktion til Historisk Kildekritik Kobenhavn Gads Forlag Kristensen Bent Egaa 2007 Historisk Metode En Indforing I Historieforskningens Grundlaeggende Principper Kobenhavn Hans Reitzel Eksterne henvisninger RedigerAxel Bolvig Med passende aendringer Historisk metode i fokus Fund og Forskning Bind XXIX 1990 H P Clausen Malsaetning og hjaelpemidler i metodeundervisningen Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 7 1966 Ottar Dahl Terminologi og systematikk i kildeteorien Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 7 1966 Bernard Eric Jensen Et bidrag til revisionen af metodelaerens grundlag Historisk Tidsskrift 13 raekke Bind 3 1976 Henrik S Nissen Traek af den historisk metodiske debat i Norden i 1960 erne og 70 erne Historisk Tidsskrift 14 raekke Bind 1 1980 Jakob Pasternak Den halvrustne kildekritik Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 11 1974 E Ladewig Petersen Omkring Erik Arup Struktur og graenser i moderne dansk historieforskning ca 1885 1955 Historisk Tidsskrift 13 raekke Bind 5 1978 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Historisk metode amp oldid 10749895, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.