fbpx
Wikipedia

Holland

Denne artikel omhandler det nuværende europæiske land, officielt Nederlandene. Se også Holland (flertydig) og Nederlandene (flertydig)

Holland [ˈhɔˌlan'] (eller Nederlandene (formen Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke); nederlandsk:Nederland ( )) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien.

Nederlandene
Nederland (nederlandsk/hollandsk)
Rigsvåben
Motto: "Je maintiendrai" (fransk)
"Ik zal handhaven" (nederlandsk)
"Jeg vil bevare"
Hollands placering(mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent(lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union(lysegrøn) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Amsterdam
52°22′N4°53′Ø /52.367°N 4.883°Ø /52.367; 4.883 (Amsterdam)
Regeringssæde Haag
52°5′N4°19′Ø /52.083°N 4.317°Ø /52.083; 4.317 (Haag)
Officielle sprog Nederlandsk
Anerkendte regionale sprog Vestfrisisk (Frisland)
Limburgsk (Limburg)
Nedersaksisk (Nordøst)
Engelsk (S. Eustatius/Saba)
Papiamento (Bonaire)
Demonym hollænder
Suveræn statKongeriget Nederlandene
Regeringsform Parlamentarisk demokrati under konstitutionelt monarki
Konge
Willem-Alexander
Mark Rutte
Lovgivende forsamling Generalstaterne
Eerste Kamer
Tweede Kamer
Uafhængighed fra det Spanske Imperium
26. juli 1581
30. januar 1648
16. marts 1815
15. december 1954
Grundlægger af EØF (nu EU)
1. januar 1958
Areal
• Total
41.543 km2 (nr. 134²)
Vand (%)
18,41²
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2019 (1. januar)
17.282.163 (nr. 67)
520/km2 (nr. 24)
BNP(KKP) Anslået 2010
• Total
717,146 mia. USD (nr. 23)
• Pr. indbygger
42.586 USD (nr. 12)
BNP(nominelt) Anslået 2014
• Total
838,036 mia. USD (nr. 17)
• Pr. indbygger
49.765 USD (nr. 13)
Gini(2011)25,8 (lav) (nr. 111)
HDI(2007)0,921 (meget høj) (nr. 4)
Valuta Euro (EUR)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
NL
Internetdomæne .nl
Telefonkode +31
ISO 3166-kode NL, NLD, 528

Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene rundede 17.522.000 indbyggere august 2021, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 523 indbyggere per km² landareal, 421,75 per km² samlet areal.

Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Indholdsfortegnelse

Etymologi

Navnet Holland kommer fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området var dækket af skov.

Nederlandene betyder enten de lavtliggende lande, der henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne Eems, IJssel, Rhinen, Maas og Schelde, eller de nedre lande, henvisende til områderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele i Tyskland.

Navneskik

Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark og flere andre lande. Men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser Noord-Holland (Nord-Holland) og Zuid-Holland (Syd-Holland) (tidligere provinsen Holland). Dog svarer nutidens Holland omtrent til det historiske Kongeriget Holland. Noord-Holland og Zuid-Holland har de vigtige byer Amsterdam, Rotterdam, Haag, Leiden, Delft m.fl. kom til at dominere landets økonomi og handel, og i nogle lande blev Holland synonymt med Nederlandene.

nederlandsk skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet).

På dansk kaldes landet overvejende Holland i almindelig tale, mens Nederlandene bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur.[kilde mangler] Den forkortede form Nederland bruges stort set ikke på dansk (men er med i Retskrivningsordbogen). De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og også flamlændere protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.

En EU-vejledning for udformning af EU-publikationer fastsætter, at landets almindelige geografiske navn skal angives som Nederlandene og det officielle protokollære navn som Kongeriget Nederlandene i dansksprogede EU-publikationer. Vejledningen anfører i en note: "Brug »Nederlandene«, ikke »Holland«, som kun er en del af Nederlandene (består af to provinser)."

Problematikken er et pars pro toto. og kan sammenlignes med England kontra Storbritannien.

Benelux-landenes historie

Friesland

1024 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 1543
Gelre

1384 1482
Burgundiske Nederlande

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

0980 1795
Bispedømme af Liège

Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy


hertugdømme
Bouillon

1482 1581 / 1795
Habsburgske Nederlande
1556 1713
Spanske Nederlande
1588 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1713
Sydlige Nederlande
1713 1795
Østrigske Nederlande
(1790 1795)
Forenede Nederlandske Stater
1795 1801
Bataviske Republik
1795 1804
Første franske republik
1801 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804 1815
Første franske imperium
1806 1810
Kongeriget Holland
1810 1813
Første franske imperium
1813 1815
FyrstendømmetDe Forenede Nederlande
1815 1830
Forenede kongerige Nederlandene
1815 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830

Nederlandene
1830

Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867
Luxembourg

I middelalderen var de historiske Nederlande, hvor Beneluxlandene nu ligger, primært en del af det Tysk-Romerske rige. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne af Burgund.

Omkring 1500 kom hele området under huset Habsburg, efter at Maria af Burgund (farmor til Christian den 2.'s dronning Elisabeth af Burgund) havde giftet sig med den tysk-østrigske kejser Maximilian 1.. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til ét område. Derved blev lensbåndene til det Tyske Rige svagere.

Da Habsburgfyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under Filip 2. af Spaniens herredømme.

I det økonomisk vigtige område med dets mange byer – Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter – trivedes den reformerte Calvinisme. Den stærkt katolske Filip 2. satte en kraftig modreformation i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til opstanden var bl.a., at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kætteri.

Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de syv nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden , latin: Belgica Foederata). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen Antwerpen i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 ved den Westfalske Fred. De sydlige Nederlande foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation Belgien.

I 1600-tallet og til slutning af 1700-tallet blev Republikken af de Syv Forenede Nederlande en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa med Amsterdam som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden som handelsstationen Nieuw Amsterdam, som senere hen blev omdøbt til New York, opdagelsen af Australien, som blev kaldt for Nieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende Indonesien.

Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som Johannes Vermeer og Rembrandt og filosoffen Spinoza er nogle af de vigtigste navne i, hvad der senere er blevet kaldt Guldalderen (De Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dets navn for mange blev synonymt med hele landet.

Republikken af de Syv Forenede Nederlande ophørte formelt i 1794, da Frankrig invaderede landet og statholderen Willem 5. af Orange flygtede til Storbritannien. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den Bataviske Republik (1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten Kongeriget Holland (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt en kort periode fra verdenskortet.

I 1814 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnet Kongeriget Belgien. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg.

Nederlandene undgik 1. verdenskrig, men blev besat under 2. verdenskrig, og nederlændere oplevede voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen var landet medstifter af Beneluxunionen og den Europæiske Union. I 1953 blev landet voldsomt oversvømmet, og store dele af det sydvestlige Nederlandene, især provinsen Zeeland, kom til at stå under flere meter havvand, og mange mistede livet.

De Nederlandske Antiller ophørte d.11. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba udgør herefter en del af selve Nederlandene som særlige kommuner, mens Curaçao og Sint Maarten har opnået status som selvstændige lande i Kongeriget – samme status som Aruba fik i 1986.

Nederlandene har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Det var republik fra 1581 til 1806 (og var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).

Kong Willem-Alexander af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 2013. De nederlandske regeringer består af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det kongen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så officielt af kongen. Regeringslederen, som kaldes "ministerpræsident" eller "premier", er normalt lederen af det største parti i koalitionen.

Siden 14. oktober 2010 er Mark Rutte ministerpræsident. Han er fra VVD (liberalisterne), og det danner i regeringen ultimo 2017 en koalition med CDA (kristendemokraterne), D66 (venstreliberale) og CU (kristlig-demokratisk). Ruttes forgænger som ministerpræsident var Jan Peter Balkenende fra CDA, der var ministerpræsident 2002-2010.

Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer), som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer), som vælges indirekte af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten-Generaal. Provinsernes parlamenter vælges som underhuset: hvert fjerde år ved direkte valg.

Uddybende artikel: Hollands geografi
De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødt
Nord- og Syd-Holland

Provinserne Noord-Holland, Zuid-Holland, Zeeland, Friesland og Groningen er meget flade landområder. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav – poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havet.

Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektgrænser.

Arealet af vand er 8.062 kvadratkilometer.

Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.

Holland har historisk været en stærk handelsnation og har derfor i mange perioder været blandt verdens rigeste lande. Det var blandt andet hollænderne, der opfandt aktiemarkedet.

I dag er landet verdens 16. største økonomi og er blandt andet hovedsæde for en række internationale koncerner. Ikke mindst Royal Dutch Shell, Vitol, ING Group og Philips. Økonomien voksede især i 1990'erne, men landet har som de fleste andre europæiske lande været hårdt ramt af den økonomiske krise, der for alvor satte ind i 2008. Selv om arbejdsløsheden fortsat er relativt lav, har man siden 2011 oplevet en negativ vækst i økonomien. Det skyldes blandt andet en vigende indenlandsk efterspørgsel som følge af større boligudgifter i kølvandet på bankernes økonomiske udfordringer.

For at holde lønningerne nede og dermed bevare konkurrenceevnen afholdes der løbende trepartsforhandlinger i Sociaal Economische Raad mellem regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.

Serviceindustrien står for næsten tre fjerdedele af økonomien, mens industrien står for omtrent en fjerdedel. Kun ca. 2 % kommer fra landbruget.

De største eksportmarkeder for nederlandske varer er:

Importen kommer primært fra følgende lande:

  • Tyskland - 17 %
  • Belgien - 9,4 %
  • Kina - 8,8 % %
  • USA - 7,8 %

Klynger

Økonomien er bredt funderet på en række sektorer med særlige geografiske specialiseringer knyttet især til landbrugssektoren. Fx en stærk mejeriklynge og en blomsterklynge.

Derudover har Holland en klynge knyttet til det maritime område, især shipping, og er blandt verdens førende. Den hænger ikke mindst sammen med havnen i Rotterdam, der er Europas største.

I den østlige del af landet er der ligeledes en klynge koncentreret omkring IT og produktion af halvledere.

Derudover er landet en stor energiproducent fra landbaseret udvinding og som følge af dets andel i energiforekomsterne i Nordsøen. Det gælder ikke mindst indenfor naturgas, hvor landet er Vesteuropas næststørste gasproducent, med ca. 30 % (hvornår?) af produktionen i EU. Det omtrent 900 km2 store naturgasfelt med (i 1960) 2.800 (anslået 2018:646) milliarder, dertil øvrige felter 1.722 (ansl. 2018:150) milliarder m3 naturgas (mængden af naturgas gør feltet til en såkaldt supergigant), som blev fundet 22. juli 1959 nær Slochteren (kommune:Midden-Groningen) øst for storbyen Groningen, hvorfra de første leverancer begyndte i december 1963, leverer stadig store mængder naturgas. Hollænderne selv brugte før 2014 ca. to tredjedele af produktionen og eksporterede resten. Holland har fra 2014 valgt at neddrosle naturgasproduktionen kraftigt og importerer i stedet fra og med 2018 mere naturgas end den hjemlige produktion, hovedsagelig fra Norge og Storbritannien. Denne beslutning er gennemført for at undgå jordskælv som følge af nedsynkning af land pga. den store udvinding af naturgas i provinsen Groningen. Som følge af disse jordskælv udbetales erstatninger som kompensation for skaderne på ejendomme. Infrastrukturen omkring varme og madlavning har naturgas som den primære energikilde. Oliefeltet Schoonebeek, som blev fundet med 1 milliard m3 i 1943 og begyndte produktion i 1947, ligger i kommunen Emmen i provinsen Drenthe.

Nederland udtalt på nederlandsk
Klikbar kort Provinserne
Nederlandene er inddelt i tolv provinser (provincies):

Provinserne består af i alt 352 kommuner (gemeenten) per 1. januar 2021. Derudover er landet inddelt i 21 vandadministrationer (waterschappen) (2018), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.

Mad

Puddingbroodje er en populær kage i Holland.

Blandt særlige specialiteter er sirupsvaflerne stroopvaffel og cremebollen puddingbroodje. Desuden har landet et mejeriprodukt a la yoghurt kaldet vla. Landet er desuden et af de få steder i verden, udover Norden, hvor saltlakrids er udbredt, ligesom sauerkraut spises. Landet har tradition for pandekager, både søde til dessert og madpandekager med bacon, skinke, grøntsager eller ost. Der fremstilles berømte oste som gouda fra byen af samme navn, Leydenost med kommen produceret omkring Leiden samt edam fra byen af samme navn. Beemsterost (fra Beemster) og Leerdammer er fra Zaan-området i Noord-Holland.

Litteratur

De mest berømte nederlandske forfattere er Joost van den Vondel, Multatuli, Harry Mulisch og Gerard Reve. Romanen Opdagelsen af himlen af Harry Mulisch anses for at være den bedste nederlandske roman. Den mest berømte nederlandske børnebogsforfatter er Annie M. G. Schmidt.

Geert Mak (f. 1946) er en fremragende essayist, der både skildrer Nederlandenes nyere historie, har skrevet indsigtsfuldt om Amsterdam og skildret USA og Europa i fine rejseskildringer. En del af Maks bøger er oversat til dansk.

Folklore

Holland har en særlig pendant til julemanden, idet Sinterklaas fejres 5. eller 6. december, hvor han med sin sorte hjælper, Zwarte Piet, giver gaver til de artige børn.

I et nederlandsk pas står på estisk, rumænsk, slovakisk og ungarsk stadigvæk noget der svarer til ’Kongeriget Holland’, men det skal fra 2011 erstattes af noget, der svarer til det korrekte ’Kongeriget Nederlandene’. På nederlandsk hedder det Koninkrijk der Nederlanden.

Det nederlandske senat, Generalstaternes Førstekammer, har i december 2010 enstemmigt vedtaget, at den fejlagtige betegnelse ’Holland’ fra 2011 ikke må bruges mere i et officielt dokument som et pas. På estisk kommer det for eksempel til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og på ungarsk Németalföldi Királyság i stedet for Holland Királyság

  1. I daglig tale "Holland", se afsnittet om navneskik om brug af navnene Holland og Nederlandene.
  2. Haag er sædet for regeringen, selvom Amsterdam er hovedstaden ifølge forfatningen.
  3. Pars Pro Toto betyder at man kalder en del for et helhed. Det ville svare til at kalde hele Kongeriget Danmark for Sjælland
  1. . Centraal Bureau voor de Statistiek (CBS). 24. juni 2019. Hentet 4. december 2019.
  2. (PDF). FN. Hentet 5. oktober 2009.
  3. Area and population of European countries, engelsk Wikipedia
  4. . Dansk Sprognævn. 2002-06-01. Hentet2014-06-29.
  5. , Kronik i dagbladet Politiken af belgisk herboende journalist
  6. , Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer
  7. . fra originalen 12. juni 2011. Hentet 22. januar 2011.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • EU:
  • – forening som argumenterer for brug af ordet Nederlandene frem for Holland]

Koordinater:52°19′N5°33′Ø /52.32°N 5.55°Ø /52.32; 5.55

Holland
holland, konstitueret, land, kongeriget, nederlandene, beliggende, vesteuropa, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, omhandler, nuværende, europæiske, land, officielt, nederlandene, også, flertydig, nederlandene, flertydig, ˈhɔˌlan, eller, nederlandene, for. Holland et konstitueret land i Kongeriget Nederlandene beliggende i Vesteuropa Sprog Overvag Rediger Denne artikel omhandler det nuvaerende europaeiske land officielt Nederlandene Se ogsa Holland flertydig og Nederlandene flertydig Holland a ˈhɔˌlan eller Nederlandene a formen Nederland er ogsa korrekt men bruges stort set ikke nederlandsk Nederland hor er et land i Europa Formelt set er Holland en del Kongeriget Nederlandene som et konstituerende land og udgor de Nederlandske provinser i Vesteuropa mens resten udgores af tre oer i det Caribiske Hav Den europaeiske del graenser mod nord og vest til Nordsoen Belgien mod syd og Tyskland mod ost og deler sine maritime graenser med Belgien Tyskland og Storbritannien Nederlandene a Nederland nederlandsk hollandsk Flag RigsvabenMotto Je maintiendrai fransk Ik zal handhaven nederlandsk Jeg vil bevare Nationalmelodi Wilhelmus van Nassouwe source source track track track track track track track track Hollands placering morkegron pa det europaeiske kontinent lysegron og morkegra i den Europaeiske Union lysegron Forklaring Hovedstad og storste byAmsterdam b 52 22 N 4 53 O 52 367 N 4 883 O 52 367 4 883 Amsterdam RegeringssaedeHaag b 52 5 N 4 19 O 52 083 N 4 317 O 52 083 4 317 Haag Officielle sprogNederlandskAnerkendte regionale sprogVestfrisisk Frisland Limburgsk Limburg Nedersaksisk Nordost Engelsk S Eustatius Saba Papiamento Bonaire DemonymhollaenderSuveraen stat Kongeriget NederlandeneRegeringsformParlamentarisk demokrati under konstitutionelt monarki KongeWillem Alexander StatsministerMark RutteLovgivende forsamlingGeneralstaterne OverhusEerste Kamer UnderhusTweede KamerUafhaengighed fra det Spanske Imperium Erklaeret26 juli 1581 Anerkendt30 januar 1648 Kongeriget Nederlandene16 marts 1815 Etablering af et konstitueret land15 december 1954 Grundlaegger af EOF nu EU 1 januar 1958Areal Total41 543 km2 nr 134 Vand 18 41 Indbyggertal og befolkning Anslaet 2019 1 januar 17 282 163 1 nr 67 Taethed520 km2 nr 24 BNP KKP Anslaet 2010 Total717 146 mia USD 2 nr 23 Pr indbygger42 586 USD 2 nr 12 BNP nominelt Anslaet 2014 Total838 036 mia USD 2 nr 17 Pr indbygger49 765 USD nr 13 Gini 2011 25 8 lav nr 111 HDI 2007 0 921 3 meget hoj nr 4 ValutaEuro a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil NLInternetdomaene nlTelefonkode 31ISO 3166 kodeNL NLD 528 Landet er det taettest befolkede i Europa bortset fra smastaterne Monaco Vatikanstaten Malta og San Marino 4 Det er ogsa et af verdens lavestliggende lande hvilket navnet Nederlandene henviser til 17 af det nuvaerende landareal er indvundet ved inddaemning landvinding fra havet og opfyldning af indsoer og 26 af landarealet er beskyttet af diger Nederlandene rundede 17 522 000 indbyggere august 2021 1 der kaldes nederlaendere eller hollaendere De bebor et landareal pa 33 481 km i Europa Befolkningstaethed 523 indbyggere per km landareal 421 75 per km samlet areal Amsterdam er den officielle hovedstad mens Haag Den Haag er saede for regeringen og parlamentets to kamre Eerste Kamer og Tweede Kamer Haag er ogsa hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol Indholdsfortegnelse 1 Navn 1 1 Etymologi 1 2 Navneskik 2 Historie 3 Nederlandske Antiller 4 Politik 5 Geografi 6 Okonomi 6 1 Klynger 7 Administrativ inddeling 8 Kultur 8 1 Mad 8 2 Litteratur 8 3 Folklore 9 Trivia 10 Noter 11 Referencer 12 Eksterne henvisningerNavn RedigerEtymologi Rediger Navnet Holland kommer fra oldfrankisk holt land trae land og refererer til at omradet var daekket af skov Nederlandene betyder enten de lavtliggende lande der henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne Eems IJssel Rhinen Maas og Schelde eller de nedre lande henvisende til omraderne omkring Rhinens nedre lob i modsaetning til de ovre dele i Tyskland Navneskik Rediger Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark og flere andre lande Men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser Noord Holland Nord Holland og Zuid Holland Syd Holland tidligere provinsen Holland Dog svarer nutidens Holland omtrent til det historiske Kongeriget Holland Noord Holland og Zuid Holland har de vigtige byer Amsterdam Rotterdam Haag Leiden Delft m fl kom til at dominere landets okonomi og handel og i nogle lande blev Holland synonymt med Nederlandene Pa nederlandsk skelner man konsekvent mellem Holland de to hollandske provinser og Nederlandene hele landet Pa dansk kaldes landet overvejende Holland i almindelig tale 5 mens Nederlandene bruges i mere praecise sammenhaenge i officielt sprog og af mange der beskaeftiger sig med nederlandsk sprog og kultur kilde mangler Den forkortede form Nederland bruges stort set ikke pa dansk men er med i Retskrivningsordbogen De fleste nederlaendere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland og ogsa flamlaendere protesterer mod at deres nederlandske sprog benaevnes hollandsk 6 En EU vejledning for udformning af EU publikationer fastsaetter at landets almindelige geografiske navn skal angives som Nederlandene og det officielle protokollaere navn som Kongeriget Nederlandene i dansksprogede EU publikationer Vejledningen anforer i en note Brug Nederlandene ikke Holland som kun er en del af Nederlandene bestar af to provinser 7 Problematikken er et pars pro toto c og kan sammenlignes med England kontra Storbritannien Historie RedigerBenelux landenes historie vdrFriesland 1024 1528 Stift Utrecht Groningen amp Ommelanden 1339 1543 Gelre 1384 1482 Burgundiske Nederlande Rigsstift Thorn Grevskab Horn 0 980 1795 Bispedomme af Liege Fyrstendommet Stavelot Malmedy hertugdomme Bouillon1482 1581 1795 Habsburgske Nederlande1556 1713 Spanske Nederlande1588 1795 Republikken af de syv forenede Nederlande 1581 1713 Sydlige Nederlande1713 1795 Ostrigske Nederlande 1790 1795 Forenede Nederlandske Stater1795 1801 Bataviske Republik 1795 1804 Forste franske republik1801 1806 Bataviske Rigsfaellesskab1804 1815 Forste franske imperium1806 1810 Kongeriget Holland1810 1813 Forste franske imperium1813 1815 Fyrstendommet De Forenede Nederlande1815 1830 Forenede kongerige Nederlandene 1815 1867 Storhertugdommet Luxemburg1830 Nederlandene 1830 Belgien Det Tyske Forbund 1867 Luxembourg I middelalderen var de historiske Nederlande hvor Beneluxlandene nu ligger primaert en del af det Tysk Romerske rige Det bestod af adskillige amter grevskaber og stifter der i lobet af 1400 tallet blev samlet i et omrade af hertugerne af Burgund Omkring 1500 kom hele omradet under huset Habsburg efter at Maria af Burgund farmor til Christian den 2 s dronning Elisabeth af Burgund havde giftet sig med den tysk ostrigske kejser Maximilian 1 Det var habsburgerne der samlede de 17 nederlandske provinser til et omrade Derved blev lensbandene til det Tyske Rige svagere Da Habsburgfyrstehuset i midten af 1500 tallet blev delt i en spansk og ostrigsk gren kom de samlede Nederlande under Filip 2 af Spaniens herredomme I det okonomisk vigtige omrade med dets mange byer Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtaegter trivedes den reformerte Calvinisme Den staerkt katolske Filip 2 satte en kraftig modreformation i gang og sendte flere haere til Nederlandene Kongens forsog pa vidtgaende centralisering og en voldsom forhojelse af skatterne forte til en abenlys borgerkrig mod Spanien i sidste halvdel af 1500 tallet Anledningen til opstanden var bl a at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kaetteri Den 26 juli 1581 fremkom en uafhaengighedserklaering fra de syv nordlige provinser der dannede Republikken Nederlandene Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden latin Belgica Foederata Omradet svarer stort set til den nuvaerende stat Nederlandene En stor del af de sydlige besatte provinsers befolkning flygtede nordpa bl a efter spaniernes erobring af havnebyen Antwerpen i 1585 Republikken blev formelt anerkendt som et selvstaendigt land i 1648 ved den Westfalske Fred De sydlige Nederlande foreblev under spansk herredomme kom senere under ostrigsk habsburgsk herredomme og dannede forst i 1830 den moderne nation Belgien I 1600 tallet og til slutning af 1700 tallet blev Republikken af de Syv Forenede Nederlande en af de forende sofartsnationer og vigtigste okonomiske kraefter i Europa med Amsterdam som nyt centrum for verdenshandelen Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden som handelsstationen Nieuw Amsterdam som senere hen blev omdobt til New York opdagelsen af Australien som blev kaldt for Nieuw Holland samt etableringen af en storkoloni i det nuvaerende Indonesien Samtidig med den okonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angar kunst kultur arkitektur og filosofi Malere som Johannes Vermeer og Rembrandt og filosoffen Spinoza er nogle af de vigtigste navne i hvad der senere er blevet kaldt Guldalderen De Gouden Eeuw Det var formentlig i denne periode at det vestlige omrade Holland var sa dominerende at dets navn for mange blev synonymt med hele landet Republikken af de Syv Forenede Nederlande ophorte formelt i 1794 da Frankrig invaderede landet og statholderen Willem 5 af Orange flygtede til Storbritannien Med fransk stotte blev der oprettet en fransk satellitstat den Bataviske Republik 1795 1806 Den franske kejsers bestraebelser pa centralisering forte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten Kongeriget Holland 1806 1809 med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig og det forsvandt en kort periode fra verdenskortet I 1814 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene De sydlige omrader losrev sig i 1830 under navnet Kongeriget Belgien I 1839 blev den endelige graense mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat hvorved Belgien afstod den ostlige del af provinsen Limburg Nederlandene undgik 1 verdenskrig men blev besat under 2 verdenskrig og nederlaendere oplevede voldsom hungersnod i det sidste krigsar Efter krigen var landet medstifter af Beneluxunionen og den Europaeiske Union I 1953 blev landet voldsomt oversvommet og store dele af det sydvestlige Nederlandene isaer provinsen Zeeland kom til at sta under flere meter havvand og mange mistede livet Nederlandske Antiller RedigerDe Nederlandske Antiller ophorte d 11 oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed Oerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene Bonaire Sint Eustatius og Saba udgor herefter en del af selve Nederlandene som saerlige kommuner mens Curacao og Sint Maarten har opnaet status som selvstaendige lande i Kongeriget samme status som Aruba fik i 1986 8 Politik RedigerNederlandene har vaeret et konstitutionelt monarki siden 1815 Det var republik fra 1581 til 1806 og var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815 Kong Willem Alexander af huset Oranje Nassau har vaeret landets statsoverhoved siden 2013 De nederlandske regeringer bestar af en koalition da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal Formelt er det kongen som udpeger regeringen I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter forhandlinger imellem partierne som kan tage adskillige maneder Den vaelges sa officielt af kongen Regeringslederen som kaldes ministerpraesident eller premier er normalt lederen af det storste parti i koalitionen Siden 14 oktober 2010 er Mark Rutte ministerpraesident Han er fra VVD liberalisterne og det danner i regeringen ultimo 2017 en koalition med CDA kristendemokraterne D66 venstreliberale og CU kristlig demokratisk Ruttes forgaenger som ministerpraesident var Jan Peter Balkenende fra CDA der var ministerpraesident 2002 2010 Parlamentet bestar af to huse Der er 150 medlemmer i underhuset Tweede Kamer som vaelges hvert fjerde ar i direkte valg Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus Eerste Kamer som vaelges indirekte af tolv provinsparlamenter De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal Provinsernes parlamenter vaelges som underhuset hvert fjerde ar ved direkte valg Geografi Rediger Uddybende artikel Hollands geografi De nederlandske provinser og provinshovedstaederne med rodt Nord og Syd Holland Provinserne Noord Holland Zuid Holland Zeeland Friesland og Groningen er meget flade landomrader Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau og 38 ligger under havniveau Et omfattende system af diger beskytter disse omrader mod oversvommelse og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede Store arealer bl a hele Flevoland og store dele af Noord Holland og Zuid Holland er inddaemmet og torlagt hav poldere Det hojeste punkt Vaalserberg ligger i det sydostlige hjorne af landet og er 321 m over havet Landet deles i tre hovedomrader af floderne Rhinen Rijn Waal og Maas Floderne danner bade naturlige kulturelle og dialektgraenser Arealet af vand er 8 062 kvadratkilometer Den dominerende vindretning er sydvest hvilket giver et moderat kystklima med kolige somre og milde vintre Okonomi RedigerHolland har historisk vaeret en staerk handelsnation og har derfor i mange perioder vaeret blandt verdens rigeste lande Det var blandt andet hollaenderne der opfandt aktiemarkedet I dag er landet verdens 16 storste okonomi og er blandt andet hovedsaede for en raekke internationale koncerner Ikke mindst Royal Dutch Shell Vitol ING Group og Philips Okonomien voksede isaer i 1990 erne men landet har som de fleste andre europaeiske lande vaeret hardt ramt af den okonomiske krise der for alvor satte ind i 2008 Selv om arbejdslosheden fortsat er relativt lav har man siden 2011 oplevet en negativ vaekst i okonomien Det skyldes blandt andet en vigende indenlandsk eftersporgsel som folge af storre boligudgifter i kolvandet pa bankernes okonomiske udfordringer 9 For at holde lonningerne nede og dermed bevare konkurrenceevnen afholdes der lobende trepartsforhandlinger i Sociaal Economische Raad mellem regering arbejdsgivere og arbejdstagere Serviceindustrien star for naesten tre fjerdedele af okonomien mens industrien star for omtrent en fjerdedel Kun ca 2 kommer fra landbruget De storste eksportmarkeder for nederlandske varer er Tyskland 25 1 Belgien 12 2 Frankrig 9 4 England 9 4 Importen kommer primaert fra folgende lande Tyskland 17 Belgien 9 4 Kina 8 8 USA 7 8 Klynger Rediger Okonomien er bredt funderet pa en raekke sektorer med saerlige geografiske specialiseringer knyttet isaer til landbrugssektoren Fx en staerk mejeriklynge og en blomsterklynge Derudover har Holland en klynge knyttet til det maritime omrade isaer shipping og er blandt verdens forende Den haenger ikke mindst sammen med havnen i Rotterdam der er Europas storste I den ostlige del af landet er der ligeledes en klynge koncentreret omkring IT og produktion af halvledere Derudover er landet en stor energiproducent fra landbaseret udvinding og som folge af dets andel i energiforekomsterne i Nordsoen Det gaelder ikke mindst indenfor naturgas hvor landet er Vesteuropas naeststorste gasproducent med ca 30 hvornar af produktionen i EU Det omtrent 900 km2 store naturgasfelt med i 1960 2 800 anslaet 2018 646 milliarder dertil ovrige felter 1 722 ansl 2018 150 milliarder m3 naturgas maengden af naturgas gor feltet til en sakaldt supergigant som blev fundet 22 juli 1959 naer Slochteren kommune Midden Groningen ost for storbyen Groningen hvorfra de forste leverancer begyndte i december 1963 leverer stadig store maengder naturgas Hollaenderne selv brugte for 2014 ca to tredjedele af produktionen og eksporterede resten Holland har fra 2014 valgt at neddrosle naturgasproduktionen kraftigt og importerer i stedet fra og med 2018 mere naturgas end den hjemlige produktion hovedsagelig fra Norge og Storbritannien Denne beslutning er gennemfort for at undga jordskaelv som folge af nedsynkning af land pga den store udvinding af naturgas i provinsen Groningen Som folge af disse jordskaelv udbetales erstatninger som kompensation for skaderne pa ejendomme Infrastrukturen omkring varme og madlavning har naturgas som den primaere energikilde Oliefeltet Schoonebeek som blev fundet med 1 milliard m3 i 1943 og begyndte produktion i 1947 ligger i kommunen Emmen i provinsen Drenthe Administrativ inddeling Rediger source source track track Nederland udtalt pa nederlandsk Klikbar kortProvinserne Nederlandene er inddelt i tolv provinser provincies Drenthe hovedstad Assen Flevoland hovedstad Lelystad Friesland Fryslan hovedstad Leeuwarden Gelderland hovedstad Arnhem Groningen hovedstad Groningen Limburg hovedstad Maastricht Noord Brabant hovedstad s Hertogenbosch Noord Holland hovedstad Haarlem Overijssel hovedstad Zwolle Utrecht hovedstad Utrecht Zeeland hovedstad Middelburg Zuid Holland hovedstad Den Haag Provinserne bestar af i alt 352 kommuner gemeenten per 1 januar 2021 Derudover er landet inddelt i 21 vandadministrationer waterschappen 2018 hvis graenser ikke svarer til provins eller kommunegraenserne Kultur RedigerMad Rediger Puddingbroodje er en populaer kage i Holland Blandt saerlige specialiteter er sirupsvaflerne stroopvaffel og cremebollen puddingbroodje Desuden har landet et mejeriprodukt a la yoghurt kaldet vla Landet er desuden et af de fa steder i verden udover Norden hvor saltlakrids er udbredt ligesom sauerkraut spises Landet har tradition for pandekager bade sode til dessert og madpandekager med bacon skinke grontsager eller ost Der fremstilles beromte oste som gouda fra byen af samme navn Leydenost med kommen produceret omkring Leiden samt edam fra byen af samme navn Beemsterost fra Beemster og Leerdammer er fra Zaan omradet i Noord Holland Litteratur Rediger De mest beromte nederlandske forfattere er Joost van den Vondel Multatuli Harry Mulisch og Gerard Reve Romanen Opdagelsen af himlen af Harry Mulisch anses for at vaere den bedste nederlandske roman Den mest beromte nederlandske bornebogsforfatter er Annie M G Schmidt Geert Mak f 1946 er en fremragende essayist der bade skildrer Nederlandenes nyere historie har skrevet indsigtsfuldt om Amsterdam og skildret USA og Europa i fine rejseskildringer En del af Maks boger er oversat til dansk Folklore Rediger Holland har en saerlig pendant til julemanden idet Sinterklaas fejres 5 eller 6 december hvor han med sin sorte hjaelper Zwarte Piet giver gaver til de artige born Trivia RedigerI et nederlandsk pas star pa estisk rumaensk slovakisk og ungarsk stadigvaek noget der svarer til Kongeriget Holland men det skal fra 2011 erstattes af noget der svarer til det korrekte Kongeriget Nederlandene Pa nederlandsk hedder det Koninkrijk der Nederlanden Det nederlandske senat Generalstaternes Forstekammer har i december 2010 enstemmigt vedtaget at den fejlagtige betegnelse Holland fra 2011 ikke ma bruges mere i et officielt dokument som et pas Pa estisk kommer det for eksempel til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og pa ungarsk Nemetalfoldi Kiralysag i stedet for Holland Kiralysag 10 Noter Rediger a b c I daglig tale Holland se afsnittet om navneskik om brug af navnene Holland og Nederlandene a b Haag er saedet for regeringen selvom Amsterdam er hovedstaden ifolge forfatningen Pars Pro Toto betyder at man kalder en del for et helhed Det ville svare til at kalde hele Kongeriget Danmark for SjaellandReferencer Rediger a b Population sex age migration background and generation 1 January Centraal Bureau voor de Statistiek CBS 24 juni 2019 Hentet 4 december 2019 a b c CIA The World Factbook Human Development Report 2009 PDF FN Hentet 5 oktober 2009 Area and population of European countries engelsk Wikipedia hollandsk el nederlandsk Dansk Sprognaevn 2002 06 01 Hentet 2014 06 29 1 Kronik i dagbladet Politiken af belgisk herboende journalist Vejledning for EU publikationer III Generelle regler 7 1 Lande Kontoret for Den Europaeiske Unions Publikationer Newspaper Articles Arkiveret fra originalen 12 juni 2011 Hentet 22 januar 2011 The Dreary Dutch Economy In 2012 Real Time Brussels WSJ www nu nl politiek Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til HollandEU Publikationskontoret Vejledning i Udformning af EU publikationer 7 1 1 Betegnelse og forkortelser Danmarks Ambassade i Nederlandene Holland pa EU online Foreningen Nederlandsk Nu forening som argumenterer for brug af ordet Nederlandene frem for Holland Nederlandsk pa Kobenhavns Universitet Dansk Samfund i Holland Koordinater 52 19 N 5 33 O 52 32 N 5 55 O 52 32 5 55Hentet fra https da wikipedia org w index php title Holland amp oldid 10835482, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.