fbpx
Wikipedia

Homer

Denne artikel omhandler den græske digter Homer. For andre betydninger af Homer, se Homer (flertydig).

Homer (Græsk: Homēros /Ὅμηρος) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen. I oldtiden blev også andre digterværker som de til dels langt yngre "homeriske hymner" tilskrevet ham. Allerede nogle aleksandrinske filologer mente, at Iliaden og Odysseen måtte være skrevet af forskellige digtere pga. uoverensstemmelser og uligheder. Den moderne forskning om det "homeriske spørgsmål" begyndte med F.A. Wolfs Prolegomena ad Homerum i 1795.

Homer
Græsk litteratur
Antikken

Personlig information
Født Ὅμηρος
800-tallet f.v.t.
Død 700-tallet f.v.t.
Ios
Nationalitet
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skribent, forfatter, digter
Kendte værker Odysseen, Iliaden
Genre digte
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Den udbredte forestilling om, at Homer var blind, kan stamme fra den homeriske hymne til Apollon (vers 172), der beskriver digteren som en blind mand, der "bor på det klipperige Chios". Blindhed er dog et typisk træk for vismænd og digtere i traditionen (jf. også Stesichoros).

Indholdsfortegnelse

Det er usikkert, om Homer er en historisk person; og om han i så fald har skrevet disse eper eller måske kun det ene, eller om han blot samlede og nedskrev dem. Nogle forskere mener, at der fandtes en Homer i det 8. århundrede f.Kr., mens andre mener, at digtene er opstået af en mundtlig tradition båret af rapsoder og først nedskrevet senere. Måske på ordre fra Athens hersker Peisistratos for at sikre dem for eftertiden.

Den blinde Homer (William-Adolphe Bouguereau, 1874).

I oldtiden var der adskillige byer, der hævdede at være Homers hjemby. Den geografiske horisont i Iliaden tyder dog på, at eposset er opstået et sted i det vestlige Lilleasien. Sproget i digtene er den joniske dialekt, der netop blev talt i Lilleasien – godt fyldt op med arkaiske og æoliske ord og former.

Iliaden er den vigtigste kilde til viden om den trojanske krig og Troja og inspirerede eventyreren Heinrich Schliemann til at lede efter og udgrave det historiske Troja og senere Agamemnons Mykene i 1870'erne. Schliemann fortalte, at han som syvårig fik en historiebog af sin far med et billede af det brændende Troja, der gjorde et dybt indtryk på ham.

Siden har de hittitiske kilder bekræftet, at der fandtes en betydningsfuld stat ved navn Wiluša (Homer bruger navnet Ilion/Ἴλιον, egtl. *Wilion/Fίλιον), og at grækerne, ahhiyawa (Homer kalder dem bl.a. achaioi/aχαιοί), spillede en vigtig rolle i det vestlige Lilleasien på denne tid.

For antikkens grækere var Homers værker en skønshedsåbenbaring og en type leksikon med indsigt i samtidens kundskab og livsvisdom. Homers skikkelser er guddommelige i betydningen "overjordiske", mens han skildrer Olympens guder som yderst menneskelige. De skændes og har ingen ophøjet verdensplan at henvise til; moralske forbilleder er de i hvert fald ikke. De er heller ikke almægtige; over dem står skæbnen. Homers skikkelser fremviser ingen dybere religiøse følelser, eller nogen større trang til at gruble over tilværelsens gåder. Gør de sig tanker om livet og døden, er det med en mistrøstig henvisning til alle tings forgængelighed. Tilværelsen skildres som et formålsløst, cyklisk kredsløb:

Ligesom træernes skiftende løvdragt er menneskers slægt;
vinden hvirvler til jorden de visnede blade, mens skoven
sig klæder i løv og blomster når foråret kommer.
Således spirer en ny slægt af mænd, mens en anden må visne.

Er der forandring i luften, forventes i hvert fald ingen ændring til det bedre:

Få er de sønner, som helt sig med fædre kan måle.
Ringere er de som oftest; og de, der er bedre, er få.

Homer fremviser hverken nogen forklaring på verden eller sammenhængende morallære udover, at en mand skal være vise sig stærk, og vinde ære og ry. Så træls er menneskelivet, at Zeus gribes af medynk:

For iblandt alt, som er skabt og sig rører og ånder på Jorden,
findes ej væsner så tynget af nød som menneskers slægt.

Tilværelsen efter døden er heller ikke noget at se frem til. Achilleus siger:

Bedre det synes mig nu at tjene på jorden en herre
ringe og fattig på gods for en kummerlig løn, end at råde
nede i Hades som ypperste drot over alle de døde.

Da grækerne senere gav sig af med filosofiske spørgsmål, var Homer deres naturlige udgangspunkt med sit syn på guderne og verden, som filosofferne stod fremmed overfor. Det kan først spores hos Hesiod, der gjorde Zeus til en alfader, der havde udstyret menneskene med moral.

Efter det vestromerske kejserriges kollaps i 400-tallet forsvandt græskkundskaberne i Vesteuropa gradvis. Lærdom blev formidlet på latin; selv Biblens græske og hebraiske originaltekster erstattedes med den latinske oversættelse, Vulgata. Da Petrarca gennem en byzantinsk ambassadør fik fat i et Homer-manuskript, var han ude af stand til at læse det, som han beklagende skrev til forfatteren med adresse i dødsriget. I vinteren 1358/59 lærte Petrarca imidlertid den græskkyndige Leontius Pilatus fra Calabrien at kende, og tilskyndet også af Boccaccio oversatte han til 1362 Iliaden og Odysseen til latin.

Da Konstantinopel blev erobret af tyrkerne i 1453, flygtede mange lærde til Vesten, medbringende bøger og dokumenter. Disse eksil-grækere under beskyttelse af Medici-familien slog sig for en stor del ned i Firenze, der blev et centrum for renæssancens blomstring. Nylæsningen af de græske klassikere fik afgørende betydning i den proces. Den første bog trykt med græske bogstaver udkom i Brescia i 1474. Det drejede sig om en parodi på Homer, Batrakhomyomakhien (= Krigen mellem frøer og mus), og efter alt at dømme til græskundervisning. Først i 1488 udkom en førsteudgave af Homer i Firenze. Eksilgrækeren Demetrios Khalkondyles havde samlet Iliaden, Odysseen, Batrakhomyomakhien og de homeriske hymner. Da man i løbet af 1500-tallet for alvor begyndte at læse Homer i Vesteuropa, syntes det dog, at han kom til kort overfor sin efterfølger, romeren Vergil. I sine syv berømte bøger om digtning, Poetices libri septem fra 1561, kritiserer Julius Cæsar Scaliger Homer for hans historiers umoral. Guderne hengiver sig til incest og hor, og inkonsekvenserne får digtene til at virke nærmest fjollede: Fx må solguden, som "alting kan se og alting kan høre", få fortalt, at Odysseus' mænd har stjålet hans okser. Og hvorfor omtale Achilleus som "rapfodet", når han sidder opløst i gråd?

På dansk

  • Per Krarup, Homer og det homeriske Spørgsmaal, København: Gyldendal 1945.
  • Minna Skafte-Jensen, Homer og hans tilhørere: Iliaden og Odysseen, København: Gyldendal 1992.
  • Giuseppe Torresin, Homer, Hjørring: Klassikerforeningen 1989.
  • Minna Skafte Jensen, Homer gennem tiden : historie eller fiktion?, Museum Tusculanum, 1997. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, nr. 330 = 107. bind = Årgang 1997). ISBN 87-7289-442-3.
  • Keld Zeruneith, Træhesten. Fra Odysseus til Sokrates, Viborg: Gyldendal 2002.

På andre sprog

  • Joachim Latacz, Troia und Homer. Der Weg zur Lösung eines alten Rätsels, München: Koehler & Amelang 2001, 2. udgave München: Piper Verlag 2003.
  • Pierre Vidal-Naquet: Le monde d'Homère, Perrin, 2000.
  • Louis Bardollet: Les Mythes, les dieux et l'homme. Essai sur la poésie homérique: Belles Lettres, coll. « Vérité des mythes », 1997 ;
  • Pierre Chantraine, Grammaire homérique, Klincksieck, coll. « Tradition de l'humanisme », t. I et II, 2002 ;
  • Gregory Nagy, Homeric Questions, Austin: University of Texas Press 1996.
  • Minna Skafte-Jensen, The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory, Copenhagen: Museum Tusculanum 1980. Minna Skafte Jensen
  1. Bodil Due: Homer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. august 2018 fra
  2. Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 14), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9
  3. Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 15)
  4. Jon Haarberg: "Brennende kjærlighet", Antikken i ettertiden (s. 80-4), Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1

Homer
homer, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, omhandler, græske, digter, andre, betydninger, flertydig, græsk, homēros, Ὅμηρος, helt, antikken, tilskrevet, store, episke, digte, iliaden, odysseen, oldtiden, blev, også, andre, digterværker, dels, langt, yngre. Homer Sprog Overvag Rediger Denne artikel omhandler den graeske digter Homer For andre betydninger afHomer se Homer flertydig Homer Graesk Homeros Ὅmhros er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen I oldtiden blev ogsa andre digtervaerker som de til dels langt yngre homeriske hymner tilskrevet ham Allerede nogle aleksandrinske filologer mente at Iliaden og Odysseen matte vaere skrevet af forskellige digtere pga uoverensstemmelser og uligheder Den moderne forskning om det homeriske sporgsmal begyndte med F A Wolfs Prolegomena ad Homerum i 1795 1 Homer Graesk litteratur AntikkenPersonlig informationFodtὍmhros 800 tallet f v t Dod700 tallet f v t IosNationalitetUddannelse og virkeBeskaeftigelseSkribent forfatter digterKendte vaerkerOdysseen IliadenGenredigteInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Ny Carlsberg Glyptotek Homer Den udbredte forestilling om at Homer var blind kan stamme fra den homeriske hymne til Apollon vers 172 2 der beskriver digteren som en blind mand der bor pa det klipperige Chios Blindhed er dog et typisk traek for vismaend og digtere i traditionen jf ogsa Stesichoros Indholdsfortegnelse 1 Personen 2 Troja 3 Homers verden 4 Homers eftermaele 5 Litteratur 5 1 Pa dansk 5 2 Pa andre sprog 6 Referencer 7 Eksterne henvisningerPersonen RedigerDet er usikkert om Homer er en historisk person og om han i sa fald har skrevet disse eper eller maske kun det ene eller om han blot samlede og nedskrev dem Nogle forskere mener at der fandtes en Homer i det 8 arhundrede f Kr mens andre mener at digtene er opstaet af en mundtlig tradition baret af rapsoder og forst nedskrevet senere Maske pa ordre fra Athens hersker Peisistratos for at sikre dem for eftertiden Den blinde Homer William Adolphe Bouguereau 1874 I oldtiden var der adskillige byer der haevdede at vaere Homers hjemby Den geografiske horisont i Iliaden tyder dog pa at eposset er opstaet et sted i det vestlige Lilleasien Sproget i digtene er den joniske dialekt der netop blev talt i Lilleasien godt fyldt op med arkaiske og aeoliske ord og former Troja RedigerIliaden er den vigtigste kilde til viden om den trojanske krig og Troja og inspirerede eventyreren Heinrich Schliemann til at lede efter og udgrave det historiske Troja og senere Agamemnons Mykene i 1870 erne Schliemann fortalte at han som syvarig fik en historiebog af sin far med et billede af det braendende Troja der gjorde et dybt indtryk pa ham 3 Siden har de hittitiske kilder bekraeftet at der fandtes en betydningsfuld stat ved navn Wilusa Homer bruger navnet Ilion Ἴlion egtl Wilion Filion og at graekerne ahhiyawa Homer kalder dem bl a achaioi axaioi spillede en vigtig rolle i det vestlige Lilleasien pa denne tid Homers verden RedigerFor antikkens graekere var Homers vaerker en skonshedsabenbaring og en type leksikon med indsigt i samtidens kundskab og livsvisdom Homers skikkelser er guddommelige i betydningen overjordiske mens han skildrer Olympens guder som yderst menneskelige De skaendes og har ingen ophojet verdensplan at henvise til moralske forbilleder er de i hvert fald ikke De er heller ikke almaegtige over dem star skaebnen Homers skikkelser fremviser ingen dybere religiose folelser eller nogen storre trang til at gruble over tilvaerelsens gader Gor de sig tanker om livet og doden er det med en mistrostig henvisning til alle tings forgaengelighed 4 Tilvaerelsen skildres som et formalslost cyklisk kredslob Ligesom traeernes skiftende lovdragt er menneskers slaegt vinden hvirvler til jorden de visnede blade mens skoven sig klaeder i lov og blomster nar foraret kommer Saledes spirer en ny slaegt af maend mens en anden ma visne dd Er der forandring i luften forventes i hvert fald ingen aendring til det bedre Fa er de sonner som helt sig med faedre kan male Ringere er de som oftest og de der er bedre er fa dd Homer fremviser hverken nogen forklaring pa verden eller sammenhaengende morallaere udover at en mand skal vaere vise sig staerk og vinde aere og ry Sa traels er menneskelivet at Zeus gribes af medynk For iblandt alt som er skabt og sig rorer og ander pa Jorden findes ej vaesner sa tynget af nod som menneskers slaegt dd Tilvaerelsen efter doden er heller ikke noget at se frem til Achilleus siger Bedre det synes mig nu at tjene pa jorden en herre ringe og fattig pa gods for en kummerlig lon end at rade nede i Hades som ypperste drot over alle de dode 5 dd Da graekerne senere gav sig af med filosofiske sporgsmal var Homer deres naturlige udgangspunkt med sit syn pa guderne og verden som filosofferne stod fremmed overfor Det kan forst spores hos Hesiod der gjorde Zeus til en alfader der havde udstyret menneskene med moral Homers eftermaele RedigerEfter det vestromerske kejserriges kollaps i 400 tallet forsvandt graeskkundskaberne i Vesteuropa gradvis Laerdom blev formidlet pa latin selv Biblens graeske og hebraiske originaltekster erstattedes med den latinske oversaettelse Vulgata Da Petrarca gennem en byzantinsk ambassador fik fat i et Homer manuskript var han ude af stand til at laese det som han beklagende skrev til forfatteren med adresse i dodsriget I vinteren 1358 59 laerte Petrarca imidlertid den graeskkyndige Leontius Pilatus fra Calabrien at kende og tilskyndet ogsa af Boccaccio oversatte han til 1362 Iliaden og Odysseen til latin Da Konstantinopel blev erobret af tyrkerne i 1453 flygtede mange laerde til Vesten medbringende boger og dokumenter Disse eksil graekere under beskyttelse af Medici familien slog sig for en stor del ned i Firenze der blev et centrum for renaessancens blomstring Nylaesningen af de graeske klassikere fik afgorende betydning i den proces Den forste bog trykt med graeske bogstaver udkom i Brescia i 1474 Det drejede sig om en parodi pa Homer Batrakhomyomakhien Krigen mellem froer og mus og efter alt at domme til graeskundervisning Forst i 1488 udkom en forsteudgave af Homer i Firenze Eksilgraekeren Demetrios Khalkondyles havde samlet Iliaden Odysseen Batrakhomyomakhien og de homeriske hymner Da man i lobet af 1500 tallet for alvor begyndte at laese Homer i Vesteuropa syntes det dog at han kom til kort overfor sin efterfolger romeren Vergil I sine syv beromte boger om digtning Poetices libri septem fra 1561 kritiserer Julius Caesar Scaliger 6 Homer for hans historiers umoral Guderne hengiver sig til incest og hor og inkonsekvenserne far digtene til at virke naermest fjollede Fx ma solguden som alting kan se og alting kan hore fa fortalt at Odysseus maend har stjalet hans okser Og hvorfor omtale Achilleus som rapfodet nar han sidder oplost i grad 7 Litteratur RedigerPa dansk Rediger Per Krarup Homer og det homeriske Sporgsmaal Kobenhavn Gyldendal 1945 Minna Skafte Jensen Homer og hans tilhorere Iliaden og Odysseen Kobenhavn Gyldendal 1992 Giuseppe Torresin Homer Hjorring Klassikerforeningen 1989 Minna Skafte Jensen Homer gennem tiden historie eller fiktion Museum Tusculanum 1997 Studier fra sprog og oldtidsforskning nr 330 107 bind Argang 1997 ISBN 87 7289 442 3 Keld Zeruneith Traehesten Fra Odysseus til Sokrates Viborg Gyldendal 2002 Pa andre sprog Rediger Joachim Latacz Troia und Homer Der Weg zur Losung eines alten Ratsels Munchen Koehler amp Amelang 2001 2 udgave Munchen Piper Verlag 2003 Pierre Vidal Naquet Le monde d Homere Perrin 2000 Louis Bardollet Les Mythes les dieux et l homme Essai sur la poesie homerique Belles Lettres coll Verite des mythes 1997 Pierre Chantraine Grammaire homerique Klincksieck coll Tradition de l humanisme t I et II 2002 Gregory Nagy Homeric Questions Austin University of Texas Press 1996 Minna Skafte Jensen The Homeric Question and the Oral Formulaic Theory Copenhagen Museum Tusculanum 1980 Minna Skafte JensenReferencer Rediger https snl no Homer Bodil Due Homer i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 august 2018 fra http denstoredanske dk index php sideId 92690 https www britannica com biography Heinrich Schliemann Eiliv Skard Filosofien i oldtiden s 14 forlaget Aschehoug Oslo 1972 ISBN 82 03 00680 9 Eiliv Skard Filosofien i oldtiden s 15 CATHOLIC ENCYCLOPEDIA Julius Caesar Scaliger Jon Haarberg Brennende kjaerlighet Antikken i ettertiden s 80 4 Universitetsforlaget Oslo 2009 ISBN 978 82 15 01482 1Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til HomerHentet fra https da wikipedia org w index php title Homer amp oldid 10455884, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.