fbpx
Wikipedia

En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.

Yngre husmand og hustru, omkring 1915

I 1700-tallet var de fleste husmandssteder på under fem tønder land. Omkring år 1900 var et husmandssted en ejendom på højst 15 tønder land og med mindre end én tønde hartkorn.

De fleste husmænd var fæstehusmænd eller lejehusmænd. Efter 1850 steg antallet af selvejere. Ved jordlovene fra 1919 opstod begrebet statshusmænd. Her lejede husmændene statsejet jord, der blev administreret af Statens Jordlovsudvalg.

I 1700-tallet og 1800-tallet var husmandsbrugene så små, at en familie ikke kunne leve af dem. De fleste husmænd måtte arbejde som daglejere (landarbejdere). Andre var fiskere eller håndværkere (fx smede). Læreren (degnen) var også husmand: han drev et lille landbrug, der var ejet af sognet (kommunen).

Andre husmandsbrug blev brugt til aftægt (pension). Præsteenker fik tildelt et enkesæde, der som regel var et husmandsbrug. I 1700-tallet blev nogle husmandsbrug brugt som aftægtsboliger for tidligere gårdmænd.

Indholdsfortegnelse

Typer

Ved husmænd forstås beboere af huse på landet med eller uden jord. Disse huse lå som regel på landsbyernes "gade", og man kan derfor møde betegnelsen gadehusmand, i modsætning til indsiddere og inderster, der enten boede hos en gårdmand eller i et hus liggende på jord tilhørende en gård. I ældre tid optræder undertiden også betegnelserne gårdsæde og bolsmand, idet bol kunne betegne en fjerdingsgård eller ottingsgård. På Sjælland har betegnelsen parcellist været anvendt som en betegnelse for en husmand. På Bornholm bruges betegnelsen avlsbruger. I Sønderjylland brugtes tidligere betegnelsen kådner.

Huse lod sig inddele efter, om de var jordløse eller havde egen jord og hvor meget. I forbindelse med matriklen af 1688 er der foretaget en opgørelse over huse fordelt på 3 grupper: huse uden jord, huse skyldsat til under ¼ tønde hartkorn samt huse skyldsat til ¼-1 tønde hartkorn. Ifølge denne opgørelse fandtes i hele landet 9.180 huse uden jord, 7.416 huse med under ¼ tønde hartkorn og 5.564 huse med ¼-1 tønde hartkorn. Næsten ⅔ af de jordløse huse lå på øerne, kun ⅓ i Jylland, hvor omvendt begge klasser af huse med jord udgjorde omkring ⅔ af alle, mens kun omkring ⅓ af disse lå på øerne. Det samlede antal huse i hele landet var 22.160 mod 58.172 gårde (alle kategorier).

Huse, hvad enten de havde jord eller ej, kunne ikke forsørge en familie, så mange husmænd måtte have en næringsvej ved siden af eventuelt husdyrhold og dyrkning. Som regel var der tale om håndværk. Hvilke håndværk, der kunne være tale om, blev fastlagt i Danske Lov (3-13-23), hvori det hedder: "Ingen Haandværksmand maa bo paa Landsbyen undtagen Grovsmede, Tømmermænd, Bødkere, Teglbrændere, Pottemagere, som gjøre sorte Potter, Hjulmænd, Murmestere, Skindere, Vævere, som væver Vadmel, Blaar- og Hampelærred, Skræddere, som sy Vadmel, og de Skomagere, som sy Bøndersko. Vilkårene for disse håndværksgrupper kunne variere betydeligt fra sted til sted og over tid. Smedene var nødvendige i landbosamfundet, og smede regnedes i almindelighed til de mest velstående blandt husmændene. Bygningshåndværkere og hjulmænd kunne ofte kun tjene som binæring, og i mange tilfælde blev de to typer af håndværk forenede af samme person. Skræddere kunne undertiden påtage sig opgaver også uden for bondestanden, som godsejere, præster, skovridere, og i sådanne tilfælde kunne de skabe sig mindre overskud. Formodentlig har man ikke taget lovens begrænsninger så nøje, eller der er blevet givet dispensation. Noget lignende gælder for skomagere, og i henhold til et påbud fra 1690, måtte der kun være en skomager i hvert sogn, men også her synes der at være givet dispensation på grund af nogle sognes udstrækning. Træskomagere omtales sjældent i 1600- og 1700-tallet. Vævere synes i ældre tid at have været få, først efter lempelser i 1737, der åbnede mulighed for at væve alle slags lærred, synes antallet af vævere at være vokset, sikkert ofte dog kun som binæring.

Andre grupper, som regnedes til husmænd, var hyrder og vangevogtere, fiskere langs kysterne og sømænd samt husmænd der drev handel eller krohold, kulsviere, skorstensfejere, dyrlæger (hestegildere) og "natmænd". For disse grupper var vilkårene ofte mere svingende, og mange måtte i perioder supplere indkomsten med betleri.

Endelig blev skoleholdere og klokkere ofte sidestillede med husmænd.

Vilkår

I 1600- og 1700-tallet kunne der være en betydelig social mobilitet mellem gårdmænd og husmænd. Unge landsmandsfamilier begyndte ofte som husmandsfolk, mens de ventede på, at den rigtige fæstegård blev ledig. Ældre gårdmænd, der ikke længere havde kræfter til at drive en hel gård, blev ofte husmænd í deres sidste år. Børn af husmænd og gårdmænd giftede sig ofte med hinanden.

Det fleste husmænd var fæstehusmænd. For at fæste et hus måtte de betale indfæstning, som regel 1-2 rigsdaler, samt yde landgilde og hoveri. Hvor landgilden blev ydet i naturalier, kunne der være tale om nogle få skæpper havre eller lam, gås, høns og æg. Nogle husmænd måtte yde ½-2 ottinger smør i landgilde, og ved kysten kunne fiskere yde fx ½ torsk i landgilde. Hoveriet blev i ældre tid ofte ydet som arbejde kaldet ugedage, men efterhånden blev det mange steder erstattet af en pengeydelse, ikke mindst på krongodser. Husmandshoveriet havde ofte karakter af at være et supplement til fæstegårdmændenes hoveri og kunne omfatte havearbejde, arbejde i laden og tærskning men også fragt af breve eller drift af stude, svin og får til et marked eller en købstad, ligesom tilsyn med gærder, vange, led og skovområder kunne forekomme. Der kunne undertiden gives afgiftsfrihed, hvis en husmand selv havde opført sit hus, men ellers var det kun gamle, syge og invalider, der blev fritaget.

Husmænd havde ikke medbestemmelsesret under landsbyfællesskabet, men nok møderet og kunne sammen med møllere, enker og andre blive indstævnet i forbindelse med vedtagelse af landsbyvedtægten. I den forbindelse måtte de bidrage til et "igangsgilde" med ½ eller ¼ tønde øl "eftersom han haver råd dertil". Under landsbyfællesskabet havde husmænd normalt græsningsret i det mindste på overdrev, og mange husmænd holdt af samme grund indtil 1740-erne på Sjælland ofte mindst 1 ko, i Jylland 2 køer og 4-5 får eller mere, mens ret få husmænd holdt svin. Mange husmænd havde kun "lejekvæg". Jordløse husmænd måtte betale for retten til græsning.. Husmænd kunne få tilladelse til at lade deres får og gæs græsse på overdrev og fælleder. Et mindre antal husmænd holdt heste og kunne i visse områder, fx Jægerspris og Hørsholm godser, skaffe sig ekstra indkomster ved kørsel.

I den udstrækning, husmænd var håndværkere, kunne de få en del af deres betaling i naturalier i lighed med hvad der var tilladt for tjenestefolk i henhold til en forordning fra 1655.

Med hensyn til skatter gik de jordløse husmænd naturligvis fri ved jordskatter, men de blev til gengæld ramt af de mange ekstraskatter, som i årene fra 1677 til 1692 blev gennemført, således ramte ildstedskatten af 14. august 1677 husmændene med 2-4 mark, kop- (person-) og kvægskatten af 9. september 1678 ramte de fleste husmandsfamilier med 1 rigsdaler i kopskat og i gennemsnit 2 mark i kvægskat. Da rytteriet blev indført i slutningen af 1600-tallet og senere, lod mange husmænd sig "leje" af bønderne for at opfyldes disses forpligtelse til at stille folk, og under de egentlige krigsår ramte udskrivningerne husmændene hårdt.

Gregers Begtrup gav i Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark i første bind om "Sjælland og Møen" følgende skildring af husmændenes vilkår forud for landboreformerne:

"Førend Udskiftningen var Huusmandens Forfatning høist maadelig, han var til Byrde for sig selv, og til Ruin for Gaardmanden. Huusmanden havde en maadelig Hytte, med en lille Kaalhave til, men ingen Jord. Proprietairen var derfor nødt til at see igjennem Fingre med Hussmandens Lønnesæd hos Gaardmanden, og at han havde en Koe, eller 4 Faar paa Græs paa Byens Fælled. Mængden tillod det saa mefet hellere, fordi de forudsaae, at de selv vilde blive Huusmænd, og haabede med Tiden at nyde samme Skjel.
For Hoveriets Skyld arbeidede Huusmanden hos Bonden, 3 til 4 Dage ugentlig, fra St. Hansdag til Mikkelsdag, derfor nød han i Løn 2 Tdr. Byg 2 Tdr. Havre og 1 eller 2 Læs Høe, og lidet i Penge. Paa de magre Jorder, hvor Bonden kun avler to til tre Fold Havre, hvilken Jord ellers aldrig blev gjødsket, kjører Bonden Huusmandens Gjødning ud, som han har sanket, deels af bemeldte Sraa, deels af Aske og Tørvesmul.Huusmanden nyder da de to første aars Grøde, derefter høster Bonden selv Grøden. Bonden gjødskede overmaade tykt med Huusmandens Gjødske, dermed gjødedes sædvanlig til 1 eller 1½ Skp. Land. Bonden tillod ham at skjære Tørv hos sig, kjørte den hjem, og viste ham andre Villigheder med sin Hest og Vogn.
Uden for Høstens Tid kunde Huusmanden knap faae Arbeide aarets halve Søgnedage, og bestod da Dagleien i Føden og 3 Skllg. daglig de lange Dage, og 6 Skllg. de korte. Med disse Skillinger kunde Huusmanden ei betale Extraskat, Huusleje, klæde sig selv, føde Kone og Børn. Deraf fulgte, i de fleste Egne, at naar Huusmanden havde fortæret sin Lønsæd, gik han om i Landet og betlede.
Gaves hist og her i en Bye en velhavende Huusmand, ødelagte han de fattige Gaardmænd ved sin ublue Aager, som gik i flere hundrede Procent. Laante Bonden af den rige Huusmand 5 til 10 Rdlr., for at betale Skatter med, eller kjøbe Korn for, maatte Gaardmanden tillade ham, at han saaede til Halvt med ham, give ham Eng til nogle Læs Høe, føde og græsse et par Køer, nogle Faar m.v.
Huusmanden stod overalt i det uheldige Forhold at ham enten maatte lide Nød og betle, eller leve paa Bondens Bekostning. Endog paa Proprietair-Godserne kunde dette Onde ikke hæves. Det eneste Proprietairen kunde gjøre var at skaffe Huusmanden noget at fortjene paa Hovedgaarden med Grøvtegravning, Steengjærdesætning m.v. I misvæxtaar, eller dyre Kornaar var Huusmandens Kaar særdeles søgelig. Af hans usle Dagleie kunde han ikke leve, og i slige Aar var mindst at fortjene."

Frem til landboreformerne var husmændenes rettigheder og pligter nogenlunde faste. Ganske vist kunne de, som fæstegårdmænd og indsiddere, blive pålagt nye skatter og andre forpligtelser, som undertiden kunne være meget belastende, men der blev ikke ændret grundlæggende ved deres vilkår. Det skete først ved gennemførelsen af landboreformerne.

Jord til husmænd

Christian Colbjørnsens navn knytter sig til de store landboreformer, og han har ved den indlagt sig fortjenester som få her hjemme

Udskiftningen indebar, at den ret, som husmændene hidtil havde haft til græsning på overdrev og fælled, bortfaldt, fordi disse områder nu blev inddraget til vedvarende dyrkning. Mange i samtiden forstod, at selve grundlaget for husmændenes husdyrhold dermed blev undergravet, idet disse ikke længere havde muligheden for græsning. Ligeledes var der i samtiden mange, der mente, at for at kompensere for dette tab burde husmændene få et mindre jordtilliggende, som de kunne anvende til græsning, i gennemsnit ca. 3 tønder land. Under de tidlige udskiftninger blev løsninger på dette spørgsmål fundet fra gang til gang: i nogle tilfælde blev der udlagt en husmandslod i tilknytning til hver gårdlod, i andre tilfælde blev husmandssteder flyttet ud i samlede "kolonier" på tidligere overdrev eller oprettede på jord tilhørende godserne, i atter andre tilfælde blev enkelte gårde nedlagt og jorden opdelt på husmandslodder, og i nogle tilfælde fik husmænd ingen erstatning for tabet af deres hidtidige rettigheder.

Spørgsmålet blev taget op af Den Store Landbokommission nedsat i 1786, midt under udskiftningerne. Forholdsvis kort efter kommissionens oprettelse fremlagde dens sekretær, Christian Colbjørnsen, et promemoria dateret 18. september 1786, hvori han kommenterede en bestemmelse i Danske Lov (3-13-7), ifølge hvilken godsejere kunne fratage bønder et jordstykke imod at denne til gengæld fik en nedsættelse af landgilde og skatter. Colbjørnsen mente, at hvis dette skete, skulle bonden også have kompensation i sit hoveri, og fandt det uheldigt, at bestemmelsen åbnede mulighed for, at en bonde kunne miste et jordstykke, som han havde ofret tid og kræfter på at gøre mere dyrkningsegnet. I samme spørgsmål forelagde godsejeren på Frydendal, V.A. Hansen, på mødet i kommissionen den 4. december 1786 et forslag om, at der skulle kunne fratages bønder jord "for at forsyne jordløse huse med nogle få tdr. land" for "at afværge, at husmændene med deres familier ej skal udsættes for at sulte ihjel, især hvor udskiftningen sker mand og mand imellem". Dette udspil blev taget og og udvidet af kommissionen, som foreslog, "at det ikke alene skulle tillades ved udskiftninger at tillægge husmændene nogen jord til dyrkning, hvilket dog ikke måtte overgå 3 á 4 tønder land middelmådig jord, men at dette endog skulle have sted, hvor udskiftningen allerede var sket, når husmændene derved ingen jord var bleven tillagt, dog at der i det sidste tilfælde ikke blev taget mere jord til dette brug fra nogen gård end 4 tønder land". Det skulle være amtmandens og landvæsenskommissærernes opgave ved eventuelle klager at undersøge, om sådanne var berettigede og under alle omstændighed sikre, at ingen gård mistede så megen jord, at den ikke længere lod sig drive på rimelige vilkår. Det blev endvidere fastlagt, at husmænd skulle pålægges en afgift af den jord, som de derved fik tillagt, "hvilken afgift skal erlægges til husbonden, som igen godtgør fæsteren samme i sin landgilde". Skoleholdere skulle tildeles en jordlod, der var dobbelt så stor som husmænd, i overensstemmelse med en forordning fra 1781. Der var med andre ord tale om et forslag, der skulle tage lige stort hensyn til alle berørte parter.

Dette standpunkt blev til dels imødekommet ved forordningen af 8. juni 1787, der fastslog, at hvis en bonde blev frataget en del af sin jord, burde denne "ikke alene nyde billig afkortning derfor i de skatter, landgilde og hoveri, som svares af gården, men endog forholdsmæssig tilbagebetaling af de ved tiltrædelsen givne indfæstningspenge". Hovedprincippet var, at den husmænd tillagte jord skulle sikre græsning for og vinterfoder til 1 ko og 4 får pr. husmand, i visse tilfælde med et stort antal husmænd dog kun 1 ko eller 4 får. Senere, ved plakat af 25. november 1801, blev grænsen for husmandsjord forhøjet til græsning for 2 køer og 6 får.

Arvefæste

Et andet spørgsmål, der vedrørte husmændene, var muligheden for overgang til selveje. I dette spørgsmål valgtes samme mellemløsning som for mange fæstebønder, nemlig overgang til arvefæste. Arvefæstet var, især af de årsager, der hang sammen med dets oprindelse, mest udbredt i Nordsjælland, dels på de tidligere krongodser, dels på institutionsgodser. Arvefæstet var da blevet udbredt på det nordsjællandske krongods, universitetets, kommunitetets og andet offentligt gods samt på 18 andre godser, heraf 7 der hørte under Sorø Akademi. På krongodset i Kronborg og Frederiksborg amter blev der i årene 1796-1805 i alt udstedt 53 arvefæsteskøder på huse, heraf var en del til degne, gartnere og købmænd, og endnu i 1830 var der kun udstedt omkring 200 arvefæsteskøder på huse. På et punkt var disse skøder en hæmsko: husmænd måtte ikke anskaffe sig mere end een huslod, fordi husene blev opfattet som boliger for landarbejdere, men derved forhindrede man husmænd i at forbedre deres stilling, og Rentekammeret fik da også igennem flere år talrige ansøgninger om mulighed for at kunne sammenlægge to eller flere jordlodder, og i 1801 blev det tilladt husmænd at tilkøbe endnu en huslod; inden da havde man i praksis tilladt husmænd at drive en ekstra jordlod nominelt på vegne af en søn eller datter for en kortere periode. En del initiativrige husmænd tog under de nye vilkår initiativ til at arvefæste præstegårdes og hovedgårdes tilliggender. Ifølge en officiel opgørelse var der 7.331 arvefæstehuse i 1835 fordelt som følger efter den daværende amtsinddeling:

Amt
(1793-1970)
Huse
med jord
Huse
uden jord
I alt
København 697 1.939 2.636
Frederiksborg 1.293 481 1.774
Holbæk 180 55 235
Sorø 167 45 212
Præstø 90 7 97
Bornholm 864 603 1.467
Maribo 164 58 222
Svendborg 76 13 89
Odense - - -
Vejle - - -
Århus 8 2 10
Randers 13 3 16
Ålborg 3 - 3
Hjørring 203 - 203
Thisted - - -
Viborg 75 68 143
Ringkøbing 6 - 6
Ribe 87 131 218
Kongeriget 3.926 3.405 7.331

kilder:
Den dertil allernaadigst anordnede Commission: Statistisk Tabelværk, 2. hæfte; Kiøbenhavn 1837; s. 137

Arvefæstet var ikke jævnt udbredt over landet. Tyngdepunktet lå gennem hele 1800-tallet i Nordsjælland, især Nordøstsjælland, mens det var mindre udpræget på store dele af resten af øen. På Fyn spillede det kun en rolle i Svendborg Amt. I Jylland lå tyngdepunktet i Hjørring Amt, Viborg Amt og i Ribe amt, hvor tyngdepunktet lå i de kongerigske enklaver i Sønderjylland.

Husmandshoveri

Også spørgsmålet om regulering af husmændenes hoveri kom op i forbindelse med landboreformerne. Mens der var bred støtte til at nedbringe eller afskaffe hoveri for gårdmænd, fordi man anså det for ønskeligt, at gårdmændene brugte flest mulige kræfter på at drive deres egne ejendomme, så var det anderledes med husmændene, der i stor udstrækning blev opfattet som en arbejdskraftreserve, som kunne inddrages, når der var behov for det. Som Gregers Begtrup skrev i sin Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark i bindet om Sjælland: husmandens formål var at "være den større jordbruger til hjælp i hans avlsdrift" som daglejer. Huslodden burde derfor "ej være større, end at han i de to dage om ugen kan besørge de og skænke de øvrige til sine naboers gavn". Hoveriet tenderede derfor imod at blive en forøget byrde for husmænd. C.D. Reventlow, som udarbejdede en betænkning om hoveriet, kommenterede husmændenes forhold således: "disse for hvilke vore love så godt som slet ikke har sørget, og som dog udgør den talrigeste del af bondestanden, bør nu også nyde godt af vor konges milde omsorg for denne stand". Reventlow foreslog, at det i husmændenes fæstebreve udtrykkeligt skulle fastlægges, hvor mange arbejdsdage husmændene skulle yde.

I 1771 havde en forordning fastsat hoveri i forhold til hartkorn. Ifølge denne skulle et fæstehus skyldsat til ½ tønde hartkorn yde 16 arbejdsdage, hvilket ville være mindre end ⅓ af det sædvanlige antal "ugedage" (en ugedag blev regnet til 52 arbejdsdage om året). Generallandvæsenskommissionen måtte derfor gennemføre en omfortolkning gående ud på, at forordningens bestemmelser kun gjaldt for gårde på mindst 1 tønde hartkorn, mens huse skulle yde hoveri i henhold til deres fæstebreve. Imidlertid var det ikke alle husmænd, som havde et fæstebrev, og mange fæstebreve indeholdt ikke nærmere bestemmelser om hoveriets omfang. Derfor lod Danske Kammer under ledelse af Tyge Rothe i september 1771 indkalde oplysninger fra godsejerne om hvilket hoveri, man i fremtiden ville forlange. Det indsendte oplysninger var langt fra tilfredsstillende, men de viste, at i Jylland havde 20% ydet ugedage, på Fyn 48% men på Sjælland kun 2,7%. Bag denne lave andel skjuler sig imidlertid, at mange godsejere havde sikret sig at være frit stillet med hensyn til ugedagsarbejde eller betaling af et erstatningsbeløb kaldet arbejdspenge. Især håndværkere foretrak betaling af arbejdspenge for at yde direkte hoveri.

Den 25. marts 1791 udkom forordning om håndhævelse af god orden ved hoveriet på godser i Danmark. Sammen med lov om politivæsenet på landet indeholdt forordningen bestemmelser om, at almuen skulle efterkomme hoveripåbud. Arbejdsdagen blev sat til 10 timer "så længe dagen det tillader" med 2 timers pauser. Uforsvarligt arbejde skulle give bødestraf, ligeledes trods, opsætsighed og udeblivelse. Skønt bestemmelserne egentlig rettede sig mod bønder blev der senere ofte henvist til dem i fæstebreve for husmænd. Men nogen yderligere bestemmelser blev ikke udarbejdet fra statens side, og hele spørgsmålet endte med at blive henvist til frivillige hoveriaftaler.

Et husmandssted som nu befinder sig på Frilandsmuseet
Husmandsfolk, L.A. Ring, (1887)
Husmandsfolk, L.A. Ring (1897)

I 1803 gav Gregers Begtrup en skildring af husmændenes forhold efter landboreformerne. Han skelnede mellem tre grupper: husmænd bosatte på hovedgårdsjord, afbyggere og husmænd på landsbyjord. Om husmændene på hovedgårdsjorden hedder det:

"Der gives Huusmænd paa Hovedgaardens Marker. Disse have i Almindelighed Opsigt med Hovledene, og kaldes derfor Lede eller Vangevogtere. Ligeledes gives Huus med en Have, eller Vænge til for Gaardens givte Tjenestetyende og Haandværksfolk, saasom Kudst, Skjøtte, Ladefoged, Smed, Snedker, Muurmester, Teglbrænder, Postbud. Disse nyde noget Maanedskorn f.Ex. maanedlig 2 Skp. Rug, og 2 Skp. Byg, og et Læs Høe, lidet Ildebrand, Befrielse for Huuspenge og Extraskatten, og noget vist i Penge.
Ligesom der gives Huse paa Hovmarkerne for at have Opsigt med Græskreaturerne, at ingen Ufred tilføjes Hovmarkerne af fremmed Qvæg, atter andre, som ere forpligtede til at oprense og vedligeholde Mellemgrøfterne, og holde visse Favne Hegn vedlige, saaledes gives ogsaa i Skovene Huusmænd, saasom Skovfogedhuuse til at passe Ledene, holde Hegnet om Skoven vedlige, og have derfor et Huus med noget Jord frit, eller en Koes Græsning, og efter Omstændigheder visse Penge, Sæd, Brændsel m.v."

Begtrup nævner som eksempler herpå, at Aagaard havde 5 sådanne huse, Sæbygaard 8 huse, Ringsted Kloster 11 huse, Eriksholm 10 huse og Gjeddesdal 12 huse.

Om afbyggerne hedder det: "Foruden det Slags Huusmænd gives ogsaa andre, som ere Afbyggere paa Hovmarkerne, og enten betale Penge, eller for Jordafgiften gjøre Arbeide. Selsøe, i Roeskilde Amt, har af Hovedgaardens Mark udlagt 141½ Tdr. Lang Ager og Eng, som er fordeelt paa 16 ny Afbygere, som svare i Jordafgift 2 Rdlr. pr. Tønde Land. Bidstrupgaard ved Roeskilde har taget to af Gaardens Marker, hvis Areal af Ager og Eng er 144 Tdr. Land, til 18 Huuse, hvis Fæstere deraf forrette hver to Arbeidsdage ugentlig, og 4 Høstdage aarlig paa egen Kost, men svare ingen videre Afgift. Disse Huusmænd staae sig vel ved denne Accord, og tre Huusmænd holde tilsammen 1 Karl med Kost og Løn, som gaaer for dem paa Gaarden, og forretter deres Arbeidsdage. Af Holbeks Ladegaards Jorder ere 170 Tdr. tildeelt 21 Huusmænd paa Gaardens Grund, som af Huuset og Jorden forrette ugentlig 3 Arbeidsdage til Gaarden. Saaledes paa flere Gaarde. Det er en nyere Maade, som finder ved Hoveriets Afskaffelse mere og mere Bifald, og kan formodes at blive meget almindelig."

Den tredje gruppe af husmænd var dem, hvis huse lå med egen jord skaffet til veje enten ved, at bøndergårde med Rentekammerets tilladelse var blevet nedlagte for at skaffe den nødvendige jord, eller efter udflytningvar blevet opførte på mindre jordlodder i tilknytning til de enkelte gårde, eller var blevet opførte på tidligere overdrev, eller de var forblevet beliggende i landsbyerne men "have erholdt Gadejord, Gaards- og Haugepladser til deres Huuse. Disse have faaet mindst Jord, et Vænge, nogle Skpr. Land, fra 4, 8, 12 til 16 Skp., men da det er den bedste og fedeste Jord, og giver af Byg, uden Gjødske, 12, 16 til 20 Fold, søges de med Begjærlighed."

Af de af Begtrup indsamlede oplysninger fremgår, at husene som regel havde mellem 1½ og 12 tønder land. Nogle husmænd gik sammen om at holde heste til pløjning af deres jordlodder, andre lånte heste og plov af bønder mod selv at yde denne tjeneste hos dem. Husmændene måtte betale 4 rigsdaler i husleje eller 4-6 mark pr. fag hus, idet disse ofte bestod af 6-8 fag stuehus og 4 fag udhus. I nogle tilfælde skete betalingen med penge, i andre ved arbejde, og netop denne i datiden relativt høje betaling gjorde etablering af lejehuse tiltrækkende både for godsejere og for bønder. Opførelse af lejehuse synes at have taget et opsving fra 1820-erne. Skønt arvefæstet, fæste på livstid, var i fremgang, forekom traditionelt fæste fortsat, og i disse tilfælde befandt husmændene sig i en udsat stilling, idet de kunne opsiges med varsel, og dette kunne ramme især de svageste og ældste.

Landboreformerne havde stillet gårdmænd og husmænd uens, og i løbet af 1800-tallet blev skellet mellem husmændene og gårdmændene større og større; blandede ægteskaber blev sjældnere. Antallet af både landhåndværkere og daglejere var voksende, og huse til disse blev ofte placerede i de gamle, delvist udflyttede landsbyer. I tilknytning til bønders selvejerkøb var det udbredt som led i finansieringen at frasælge større eller mindre jordlodder for at dække en del af betalingen, og derved blev åbnet mulighed for dannelse af nye småbrug.

Sværere vilkår

Gennem hele første halvdel af 1800-tallet var det husmændenes lod at som led i sit indkomstgrundlag måtte arbejde for godser og bønder. I 1830-erne og 1840-erne oplevede husmændene stigende indfæstninger og afgifter og i det hele taget stadigt hårdere vilkår ved fæste eller leje af huse. En undersøgelse af hoveriet for husmænd på en række godser i Randers amt viser, at et stort antal husmænd måtte yde flere arbejdsdage i årene 1830-1839 end man havde ydet i årene 1790-1799. Husmændene kom derved til at overtage det hoveri, som gårdmænd tidligere havde ydet. Reallønnen for husmænd synes i 1840-erne at have været stagnerende eller endda faldende. Netop i disse år oplevede gårdmændene derimod fremgang blandt andet i forbindelse med voksende kornsalg til England. Dette kan have været årsagen til, at der i midten af 1840-erne skete en stigende agitation for forbedring af husmændenes vilkår.

På dette tidspunkt var det to førende agitatorer skolelærer Rasmus Sørensen og husmand og væver Peder Hansen (1801-1854). Rasmus Sørensen havde i 1830-erne været aktiv i de missionske forsamlinger, men vendte nu sin opmærksomhed mod landbopolitikken. Han var medstifter af Almuevennen (København)Almuevennen og var fra 1843 politisk agitator på fuldtid. Peder Hansen startede sin virksomhed som skribent men begyndte også at rejse omkring og mødte under disse rejser Rasmus Sørensen. På samme tidspunkt kom landbospørgsmålet i forgrunden på stænderforsamlingen i Roskilde, især i sæsonen 1844-1845. Den 30. juni 1845 blev der afholdt et stort folkemøde på Ulkestrup Mark i Holbæk amt, der viste landbobevægelsens styrke, og efterfølgende begyndte husmænd at samles og stille fælles krav på godserne om ændrede vilkår. Disse begivenheder førte til udstedelsen af bondecirkulæret af 8. november 1845, der forbød både afholdelse af møder uden tilladelse fra det stedlige politi og deltagelse af personer fra andre sogne i sådanne møder. Denne sidste bestemmelse var især rettet imod Rasmus Sørensen og Peder Hansen og vakte betydelig kritik. Den førte til oprettelsen af Bondevennernes Selskab den 14. maj 1846. Selskabet fik hurtigt voksende tilslutning og nåede i midten af 1847 op på 5.631 medlemmer. Planlagte reformer af landbolovgivningen måtte opgives, men under indtryk af udbruddet af Treårskrigen samt det forhold, at mange godsejere var af tysk herkomst, udviklede sig en voksende bevægelse for landboreformer, der fik støtte fra De Nationalliberale, som ønskede en forfatningsreform. Som følge af dette folkelige pres blev vedtaget en række provisoriske reformer, som især rettede sig imod husmændenes forhold: den 5. maj 1848 lettedes mulighederne for uformuende for at få bolig på landet, den 17. maj blev muligheden for at oprette stamhuse ophævet og den 27. maj blev pligtarbejde som led i afgifterne ved fremtidige fæste- og lejeaftaler for huse forbudt, ligesom der skete andre lettelser i husmændenes vilkår.

Allerede i 1807 havde kronprinsregenten ønsket, at godsejernes (ridefogedernes) revselsesret overfor husmændene og husmandskonerne skulle afskaffes, men det skete ikke. Revselsesretten forsvandt først i 1848.

Husmændene fik valgret til Rigsforsamlingen i 1848 (og til Folketinget fra 1849). De fik begrænset kommunal valgret i 1855 og fuld kommunal valgret i 1908.

I 1848 blev husmand Hans Hansen valgt som Præstøkredsens repræsentant i Rigsforsamlingen, men han blev presset til at nedlægge sit mandat, inden møderne i forsamlingen startede. Den første husmand i Folketinget blev parcellist Lars Andersen Hækkerup, der repræsenterede Næstvedkredsen i 1849-1852.

Ved folketingsvalgene 1849-1898 blev der som regel kun valgt én eller to husmænd – ved nogle valg slet ingen. Fra 1901 blev der valgt et større antal husmænd fordelt mellem Venstre, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Husmandsbevægelsen indtil 1920

Husmandssted i Andelslandsbyen Nyvang
Mindesten i Klim for Jens Clausen

Efter 1850 blev der gjort flere forsøg på at organisere husmændene. Den første moderne husmandsforening blev dannet af Peder MadsenSamsø den 5. august 1888 under navnet Samsø Arbejderforening. Den fik først følgeskab i 1896, da Jens Clausen i Klim-Vester Thorup-Vust sogne oprettede en husmandsforening i Han Herred.

Den første egnsforening (kredsforening) blev dannet i 1901. Det var Husmandsforeningen Fremad, der fra begyndelsen dækkede Salling, Fjends og Ginding Herreder. Senere blev Fjends Herreds Husmandsforening en selvstændig kredsforening, mens husmændene i Ginding Herred tilsluttede sig kredsforeningen Hjerm-Ginding Herreders Husmandsforening. I 1918 brød Ginding Herreds husmænd ud og dannede kredsforeningen Vinderup-egnens Husmandsforening.

Da husmandsbevægelsen opstod omkring år 1900, var hovedkravet, at husmændene skulle ligestilles med de øvrige grupper i samfundet. Man forlangte ikke særlige rettigheder for husmændene, og man lagde vægt på et samfundssind, hvor hele samfundets tarv skulle varetages. Husmændenes sociale og politiske krav blev første gang rejst i Køge Resolutionen, der blev vedtaget af de sjællandske husmænds sendemænd i 1902. Fra 1902 blev der dannet sammenslutninger i landsdelene (Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm). De samvirkende danske Husmandsforeninger blev oprettet i 1909-1910.

I 1890'erne kom de første husmandslove. Formålet var at skaffe arbejdskraft til de større landbrug. De statshusmandsbrug, der blev oprettet efter disse love, var så små, at ejerne måtte tage arbejde som daglejere. De husmandsbrug, der blev oprettet i 1919-1955, var som regel så store, at en sparsommelig familie kunne leve af bruget.

Siden Det Radikale Venstre blev oprettet i 1905 har dette parti ofte haft et uformelt samarbejde med husmandsforeningerne. De fleste husmænd var venstrefolk eller radikale. En mindre gruppe var socialdemokrater.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der oprettet private udstykningsforeninger. De opkøbte større gårde, som de udstykkede til husmandsbrug.

1910 dannede husmændene hovedorganisationen "De samvirkende danske Husmandsforeninger".

Efter 1919 blev udstykningen koordineret af Statens Jordlovsudvalg. De større udstykninger gik i stå efter 1955. Efter 1960 er mange husmandsbrug blevet nedlagt.

Ved det første landstingsvalg efter grundloven af 1915 i 1918 røg en del godsejere ud af tinget. I stedet blev der valgt husmænd – især radikale og socialdemokrater.

Den sønderjyske husmandsbevægelse

Uddybende artikel: Statshusmandskoloni Rønhave

I Sønderjylland var modsætningen mellem husmænd og gårdmænd dybere end i Nørrejylland. Før Genforeningen 1920 var det slesvigske socialdemokrati en meget tysksindet afdeling af (SPD). Dette betød, at de dansksindede småkårsfolk var politisk og fagligt hjemløse.

I 1911 blev Dansk Arbejderforening dannet af husmænd, landarbejdere, by-arbejdere, håndværkere og småhandlende. Ved krigsudbruddet i 1914 måtte stifteren maskinsmed P. Mink fra Haderslev flygte til Danmark. Foreningen overlevede ikke trykket fra de preussiske myndigheder.

Kort tid før den tyske revolution i efteråret 1918 blev der dannet en Sønderjysk Arbejderforening. Fra 1920 til 1924 repræsenterede typograf Christian Lageri (1876-1951) fra Haderslev "Sønderjysk Arbejderforening" og Det Radikale Venstre i Folketinget. Arbejderforeningen udgav ugebladet Sønderjyden.

Sønderjysk Arbejderforenings landforeninger i Haderslev, Åbenrå og Tønder amtsrådskredse dannede De samvirkende sønderjyske Husmandsforeninger den 14. november 1920. Landforeningerne i Sønderborg amtsrådskreds tilsluttede sig derimod De samvirkende jyske husmandsforeninger.

Et velbevaret statshusmandssted, som i nutiden er privatbeboelse

Før mekaniseringen af de mindre landbrug satte ind omkring 1960, var boelsmanden og hans familie ofte fuldtidsbeskæftigede på deres landbrug. Mange af de oprindelige familielandbrugere var derfor boelsmænd, mens de egentlige husmænd ofte havde arbejde ved siden af deres landsbrug. I 1950'erne og tidligere havde gårdmændene som regel ansat fremmed medhjælp. Før 1960 var det derfor kun meget få gårdmænd, der var familiebrugere.

1962 gennemførtes den nye liberaliserede jordpolitik med ændring i lov om landbrugsejendomme, hvorved det blev muligt at ophæve landbrugspligten på brug indtil 5-9 ha jord. Fra 1971 blev der fri adgang til sammenlægning af landbrugsejendomme op til samlet jordtillæggende på 100 ha.

1993 husmandsforeningerne navn til Dansk Familielandbrug.

Den 1. januar 2003 gik Landboforeningerne og Familielandbruget ind i organisationen Dansk Landbrug. Samtidigt dannede utilfredse medlemmer af Familielandbruget Landsforeningen Frie bønder – Levende land. Fra 2007 begyndte Frie Bønder – Levende Land samarbejde med den verdensomspændende småbondeorganisation Via Campesina, Nordbruk i Sverige samt småbrukarlaget i Norge.

Frie bønder organiserer landmandsfamilier, der ejer mindre og mellemstore landbrug, typisk under 100 ha. Der er både heltids- og deltidslandmænd blandt medlemmerne. Frie bønder samarbejder blandt andet med gårdbutikkerne. Frie Bønder Levende Land arbejder for at flere får adgang til landbrugsjord bl.a. gennem nye udstykninger. Desuden ønsker Frie Bønder mere liv i landdistrikterne med flere familiebrug og er derfor med i Landdistrikternes Fællesråd. I 2009 kom foreningen med et oplæg til en ny udstykningsplan: "Dalby-modellen", hvor urentable storlandbrug udstykkes til nye familielandbrug.

Der findes 12 regionale foreninger for familielandbrugere. Disse regionale foreninger er tilsluttet Dansk Landbrug. Desuden er der fra 22. marts 2006 dannet en fælles forening for Bornholm (Bornholms Landbrug).

Johan Skjoldborg (1861-1936) har gennem sine fortællinger, romaner, skuespil og foredrag været med til at forbedre husmændenes vilkår. Hans romaner vakte stor social debat og blev toneangivende for husmandsbevægelsen. Både Skjoldborg og Jeppe Aakjær (1860-1930) har begge påpeget husmændenes dårlige kår. Aakjær holdt ofte foredrag om fattiges vilkår. Aakjærs råd til husmændene i sine taler var ofte under mottoet: ”Rot jer sammen imod overmagten!”.

Carl Theodor Zahle (1866-1946) var en dansk politiker og forfatter. I 1905 var Carl Theodor Zahle med til at stifte Det Radikale Venstre, og han var statsminister to gange (i 1909-1910 og igen i 1913-1920). Han har særligt i sit politiske virke været med til at forbedre husmændenes kår.

  1. Skrubbeltrang (1978), s. 17
  2. Skrubbeltrang (1940), s. 17
  3. En kådner er en, der bor i en kåd, det vil sige en hytte eller et lille hus.
  4. Pedersen, s. 365
  5. Skrubbeltrang (1940), s. 154
  6. Skrubbeltrang (1940), s. 156
  7. Skrubbeltrang (1940), s. 157
  8. Skrubbeltrang (1940), s. 158
  9. Skrubbeltrang (1940), s. 167
  10. Skrubbeltrang (1940), s. 168
  11. Skrubbeltrang (1940), s. 79
  12. Skrubbeltrang (1978), s. 166
  13. Skrubbeltrang (1978), s. 167
  14. Skrubbeltrang (1940), s. 88
  15. Skrubbeltrang (1940), s. 89
  16. Skrubbeltrang (1978), s. 135
  17. Skrubbeltrang (1978), s. 43
  18. Skrubbeltrang (1978), s. 141
  19. Skrubbeltrang (1978), s. 248
  20. Skrubbeltrang (1978), s. 45
  21. Skrubbeltrang (1978), s. 94
  22. Skrubbeltrang (1978), s. 95
  23. Skrubbeltrang (1978), s. 98
  24. Begtrup, s. 230-232
  25. Skrubbeltrang (1978), s. 287
  26. Skrubbeltrang (1978), s. 410
  27. Skrubbeltrang (1978), s. 296
  28. Skrubbeltrang (1978), s. 288
  29. Grau Møller, s. 52
  30. Skrubbeltrang (1978), s. 300
  31. Skrubbeltrang (1978), s. 301
  32. Skrubbeltrang (1978), s. 291
  33. Bjørn, s. 32
  34. Bjørn, s. 28
  35. Skrubbeltrang (1940), s. 344
  36. Skrubbeltrang (1940), s. 345
  37. Den dertil allernaadigst anordnede Commission: Statistisk Tabelværk, 2. hæfte; Kiøbenhavn 1837; s. 137
  38. Skrubbeltrang (1978), s. 375
  39. Skrubbeltrang (1978), s. 390
  40. Skrubbeltrang (1978), s. 366
  41. Skrubbeltrang (1978), s. 379
  42. Skrubbeltrang (1978), s. 380
  43. Begtrup, s. 232
  44. Begtrup, s. 232-233
  45. Begtrup, s. 233
  46. Begtrup, s. 234-235
  47. Begtrup, s. 236
  48. Begtrup, s. 238
  49. Begtrup, s. 241
  50. Begtrup, s. 245-246
  51. Bjørn, s. 12
  52. Bjørn, s. 114
  53. Bjørn, s. 113
  54. Bjørn, s. 118
  55. Bjørn, s. 119
  56. Bjørn, s. 120
  57. Nancke-Krogh, s. 66
  • Carl Theodor Zahle: Den danske husmand. En politisk-historisk skildring", Lindhardt og Ringhof (1910). 1. e-bogudgave, 2020.
  • Gregers Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Første Bind: Sjælland og Møen (Kjøbenhavn 1803)
  • Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov. 1800-1850 (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 10; København 1990;ISBN 87-89068-12-2)
  • Søren Nancke-Krogh: Af jord er du kommet. Danskerne som jordbrugere gennem 6000 år; Viborg 1982;ISBN 87-17-05008-7Invalid ISBN
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),ISBN 87-7526-056-5
  • Fridlev Skrubbeltrang, Den danske husmand – Husmænd og husmandsbevægelse gennem tiderne, Bind I-II, Udgivet af De Samvirkende Danske Husmandsforeninger i anledning af de provinsielle samvirksomheders 50 års jubilæum, Det danske forlag, 1952.
  • Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og Inderste. Studier over sjællandske Landboforhold i Perioden 1660—1800; København 1940
  • Fridlev Skrubbeltrang: Det danske Landbosamfund 1500-1800; Den danske historiske Forening 1978;ISBN 87-87462-09-5
  • Gunnar Solvang: "Husmandsliv under afvikling". Udvikling og forandring i et sønderjysk landbosamfund 1975-2000. Landbohistorisk Selskab og Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1999

husmand, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, husmandsbrug, husmand, indehaveren, husmandssted, betegnelsen, mindste, landbrugsejendomme, yngre, husmand, hustru, omkring, 1915, 1700, tallet, fleste, husmandssteder, under, tønder, land, omkring, 1900, husmands. Husmand Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Husmandsbrug En husmand er indehaveren af et husmandssted der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme Yngre husmand og hustru omkring 1915 I 1700 tallet var de fleste husmandssteder pa under fem tonder land Omkring ar 1900 var et husmandssted en ejendom pa hojst 15 tonder land og med mindre end en tonde hartkorn De fleste husmaend var faestehusmaend eller lejehusmaend Efter 1850 steg antallet af selvejere Ved jordlovene fra 1919 opstod begrebet statshusmaend Her lejede husmaendene statsejet jord der blev administreret af Statens Jordlovsudvalg I 1700 tallet og 1800 tallet var husmandsbrugene sa sma at en familie ikke kunne leve af dem De fleste husmaend matte arbejde som daglejere landarbejdere Andre var fiskere eller handvaerkere fx smede Laereren degnen var ogsa husmand han drev et lille landbrug der var ejet af sognet kommunen Andre husmandsbrug blev brugt til aftaegt pension Praesteenker fik tildelt et enkesaede der som regel var et husmandsbrug I 1700 tallet blev nogle husmandsbrug brugt som aftaegtsboliger for tidligere gardmaend Indholdsfortegnelse 1 Husmaend under landsbyfaellesskabet 1 1 Typer 1 2 Vilkar 2 Husmaend under landboreformerne 2 1 Jord til husmaend 2 2 Arvefaeste 2 3 Husmandshoveri 3 Husmaend efter landboreformerne 3 1 Svaerere vilkar 3 2 Husmandsbevaegelsen indtil 1920 3 3 Den sonderjyske husmandsbevaegelse 4 Det 20 arhundrede efter 1920 5 Husmaend i det 21 arhundrede 6 Forfattere som praegede husmandsbevaegelsen 7 Noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerHusmaend under landsbyfaellesskabet RedigerTyper Rediger Ved husmaend forstas beboere af huse pa landet med eller uden jord 1 Disse huse la som regel pa landsbyernes gade og man kan derfor mode betegnelsen gadehusmand i modsaetning til indsiddere og inderster der enten boede hos en gardmand eller i et hus liggende pa jord tilhorende en gard 1 I aeldre tid optraeder undertiden ogsa betegnelserne gardsaede 1 og bolsmand idet bol kunne betegne en fjerdingsgard eller ottingsgard 2 Pa Sjaelland har betegnelsen parcellist vaeret anvendt som en betegnelse for en husmand Pa Bornholm bruges betegnelsen avlsbruger I Sonderjylland brugtes tidligere betegnelsen kadner 3 Huse lod sig inddele efter om de var jordlose eller havde egen jord og hvor meget I forbindelse med matriklen af 1688 er der foretaget en opgorelse over huse fordelt pa 3 grupper huse uden jord huse skyldsat til under tonde hartkorn samt huse skyldsat til 1 tonde hartkorn Ifolge denne opgorelse fandtes i hele landet 9 180 huse uden jord 7 416 huse med under tonde hartkorn og 5 564 huse med 1 tonde hartkorn 4 Naesten af de jordlose huse la pa oerne kun i Jylland hvor omvendt begge klasser af huse med jord udgjorde omkring af alle mens kun omkring af disse la pa oerne 4 Det samlede antal huse i hele landet var 22 160 mod 58 172 garde alle kategorier 4 Huse hvad enten de havde jord eller ej kunne ikke forsorge en familie sa mange husmaend matte have en naeringsvej ved siden af eventuelt husdyrhold og dyrkning Som regel var der tale om handvaerk Hvilke handvaerk der kunne vaere tale om blev fastlagt i Danske Lov 3 13 23 hvori det hedder Ingen Haandvaerksmand maa bo paa Landsbyen undtagen Grovsmede Tommermaend Bodkere Teglbraendere Pottemagere som gjore sorte Potter Hjulmaend Murmestere Skindere Vaevere som vaever Vadmel Blaar og Hampelaerred Skraeddere som sy Vadmel og de Skomagere som sy Bondersko 5 Vilkarene for disse handvaerksgrupper kunne variere betydeligt fra sted til sted og over tid Smedene var nodvendige i landbosamfundet og smede regnedes i almindelighed til de mest velstaende blandt husmaendene 6 Bygningshandvaerkere og hjulmaend kunne ofte kun tjene som binaering og i mange tilfaelde blev de to typer af handvaerk forenede af samme person 7 Skraeddere kunne undertiden patage sig opgaver ogsa uden for bondestanden som godsejere praester skovridere og i sadanne tilfaelde kunne de skabe sig mindre overskud Formodentlig har man ikke taget lovens begraensninger sa noje eller der er blevet givet dispensation 7 Noget lignende gaelder for skomagere og i henhold til et pabud fra 1690 matte der kun vaere en skomager i hvert sogn men ogsa her synes der at vaere givet dispensation pa grund af nogle sognes udstraekning 7 Traeskomagere omtales sjaeldent i 1600 og 1700 tallet 8 Vaevere synes i aeldre tid at have vaeret fa forst efter lempelser i 1737 der abnede mulighed for at vaeve alle slags laerred synes antallet af vaevere at vaere vokset sikkert ofte dog kun som binaering 8 Andre grupper som regnedes til husmaend var hyrder og vangevogtere fiskere langs kysterne og somaend 9 samt husmaend der drev handel eller krohold kulsviere skorstensfejere dyrlaeger hestegildere og natmaend 10 For disse grupper var vilkarene ofte mere svingende og mange matte i perioder supplere indkomsten med betleri 9 Endelig blev skoleholdere og klokkere ofte sidestillede med husmaend 10 Vilkar Rediger I 1600 og 1700 tallet kunne der vaere en betydelig social mobilitet mellem gardmaend og husmaend Unge landsmandsfamilier begyndte ofte som husmandsfolk mens de ventede pa at den rigtige faestegard blev ledig AEldre gardmaend der ikke laengere havde kraefter til at drive en hel gard blev ofte husmaend i deres sidste ar Born af husmaend og gardmaend giftede sig ofte med hinanden Det fleste husmaend var faestehusmaend For at faeste et hus matte de betale indfaestning som regel 1 2 rigsdaler samt yde landgilde og hoveri Hvor landgilden blev ydet i naturalier kunne der vaere tale om nogle fa skaepper havre eller lam gas hons og aeg Nogle husmaend matte yde 2 ottinger smor i landgilde og ved kysten kunne fiskere yde fx torsk i landgilde 11 12 Hoveriet blev i aeldre tid ofte ydet som arbejde kaldet ugedage men efterhanden blev det mange steder erstattet af en pengeydelse ikke mindst pa krongodser 13 Husmandshoveriet havde ofte karakter af at vaere et supplement til faestegardmaendenes hoveri og kunne omfatte havearbejde arbejde i laden og taerskning men ogsa fragt af breve eller drift af stude svin og far til et marked eller en kobstad ligesom tilsyn med gaerder vange led og skovomrader kunne forekomme 14 13 Der kunne undertiden gives afgiftsfrihed hvis en husmand selv havde opfort sit hus men ellers var det kun gamle syge og invalider der blev fritaget 15 13 Husmaend havde ikke medbestemmelsesret under landsbyfaellesskabet men nok moderet og kunne sammen med mollere enker og andre blive indstaevnet i forbindelse med vedtagelse af landsbyvedtaegten I den forbindelse matte de bidrage til et igangsgilde med eller tonde ol eftersom han haver rad dertil 16 Under landsbyfaellesskabet havde husmaend normalt graesningsret 17 i det mindste pa overdrev 18 og mange husmaend holdt af samme grund indtil 1740 erne pa Sjaelland ofte mindst 1 ko i Jylland 2 koer 19 og 4 5 far eller mere 18 mens ret fa husmaend holdt svin 19 Mange husmaend havde kun lejekvaeg 18 Jordlose husmaend matte betale for retten til graesning 19 Husmaend kunne fa tilladelse til at lade deres far og gaes graesse pa overdrev og faelleder 19 Et mindre antal husmaend holdt heste og kunne i visse omrader fx Jaegerspris og Horsholm godser skaffe sig ekstra indkomster ved korsel 19 I den udstraekning husmaend var handvaerkere kunne de fa en del af deres betaling i naturalier i lighed med hvad der var tilladt for tjenestefolk i henhold til en forordning fra 1655 20 Med hensyn til skatter gik de jordlose husmaend naturligvis fri ved jordskatter men de blev til gengaeld ramt af de mange ekstraskatter som i arene fra 1677 til 1692 blev gennemfort saledes ramte ildstedskatten af 14 august 1677 husmaendene med 2 4 mark 21 kop person og kvaegskatten af 9 september 1678 ramte de fleste husmandsfamilier med 1 rigsdaler i kopskat og i gennemsnit 2 mark i kvaegskat 22 Da rytteriet blev indfort i slutningen af 1600 tallet og senere lod mange husmaend sig leje af bonderne for at opfyldes disses forpligtelse til at stille folk og under de egentlige krigsar ramte udskrivningerne husmaendene hardt 23 Gregers Begtrup gav i Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark i forste bind om Sjaelland og Moen folgende skildring af husmaendenes vilkar forud for landboreformerne Forend Udskiftningen var Huusmandens Forfatning hoist maadelig han var til Byrde for sig selv og til Ruin for Gaardmanden Huusmanden havde en maadelig Hytte med en lille Kaalhave til men ingen Jord Proprietairen var derfor nodt til at see igjennem Fingre med Hussmandens Lonnesaed hos Gaardmanden og at han havde en Koe eller 4 Faar paa Graes paa Byens Faelled Maengden tillod det saa mefet hellere fordi de forudsaae at de selv vilde blive Huusmaend og haabede med Tiden at nyde samme Skjel For Hoveriets Skyld arbeidede Huusmanden hos Bonden 3 til 4 Dage ugentlig fra St Hansdag til Mikkelsdag derfor nod han i Lon 2 Tdr Byg 2 Tdr Havre og 1 eller 2 Laes Hoe og lidet i Penge Paa de magre Jorder hvor Bonden kun avler to til tre Fold Havre hvilken Jord ellers aldrig blev gjodsket kjorer Bonden Huusmandens Gjodning ud som han har sanket deels af bemeldte Sraa deels af Aske og Torvesmul Huusmanden nyder da de to forste aars Grode derefter hoster Bonden selv Groden Bonden gjodskede overmaade tykt med Huusmandens Gjodske dermed gjodedes saedvanlig til 1 eller 1 Skp Land Bonden tillod ham at skjaere Torv hos sig kjorte den hjem og viste ham andre Villigheder med sin Hest og Vogn Uden for Hostens Tid kunde Huusmanden knap faae Arbeide aarets halve Sognedage og bestod da Dagleien i Foden og 3 Skllg daglig de lange Dage og 6 Skllg de korte Med disse Skillinger kunde Huusmanden ei betale Extraskat Huusleje klaede sig selv fode Kone og Born Deraf fulgte i de fleste Egne at naar Huusmanden havde fortaeret sin Lonsaed gik han om i Landet og betlede Gaves hist og her i en Bye en velhavende Huusmand odelagte han de fattige Gaardmaend ved sin ublue Aager som gik i flere hundrede Procent Laante Bonden af den rige Huusmand 5 til 10 Rdlr for at betale Skatter med eller kjobe Korn for maatte Gaardmanden tillade ham at han saaede til Halvt med ham give ham Eng til nogle Laes Hoe fode og graesse et par Koer nogle Faar m v Huusmanden stod overalt i det uheldige Forhold at ham enten maatte lide Nod og betle eller leve paa Bondens Bekostning Endog paa Proprietair Godserne kunde dette Onde ikke haeves Det eneste Proprietairen kunde gjore var at skaffe Huusmanden noget at fortjene paa Hovedgaarden med Grovtegravning Steengjaerdesaetning m v I misvaextaar eller dyre Kornaar var Huusmandens Kaar saerdeles sogelig Af hans usle Dagleie kunde han ikke leve og i slige Aar var mindst at fortjene 24 Husmaend under landboreformerne RedigerFrem til landboreformerne var husmaendenes rettigheder og pligter nogenlunde faste Ganske vist kunne de som faestegardmaend og indsiddere blive palagt nye skatter og andre forpligtelser som undertiden kunne vaere meget belastende men der blev ikke aendret grundlaeggende ved deres vilkar Det skete forst ved gennemforelsen af landboreformerne Jord til husmaend Rediger Christian Colbjornsens navn knytter sig til de store landboreformer og han har ved den indlagt sig fortjenester som fa her hjemme Udskiftningen indebar at den ret som husmaendene hidtil havde haft til graesning pa overdrev og faelled bortfaldt fordi disse omrader nu blev inddraget til vedvarende dyrkning 25 Mange i samtiden forstod at selve grundlaget for husmaendenes husdyrhold dermed blev undergravet idet disse ikke laengere havde muligheden for graesning Ligeledes var der i samtiden mange der mente at for at kompensere for dette tab burde husmaendene fa et mindre jordtilliggende som de kunne anvende til graesning i gennemsnit ca 3 tonder land 26 Under de tidlige udskiftninger blev losninger pa dette sporgsmal fundet fra gang til gang i nogle tilfaelde blev der udlagt en husmandslod i tilknytning til hver gardlod 27 i andre tilfaelde blev husmandssteder flyttet ud i samlede kolonier pa tidligere overdrev 28 eller oprettede pa jord tilhorende godserne 29 i atter andre tilfaelde blev enkelte garde nedlagt og jorden opdelt pa husmandslodder og i nogle tilfaelde fik husmaend ingen erstatning for tabet af deres hidtidige rettigheder Sporgsmalet blev taget op af Den Store Landbokommission nedsat i 1786 midt under udskiftningerne Forholdsvis kort efter kommissionens oprettelse fremlagde dens sekretaer Christian Colbjornsen et promemoria dateret 18 september 1786 hvori han kommenterede en bestemmelse i Danske Lov 3 13 7 ifolge hvilken godsejere kunne fratage bonder et jordstykke imod at denne til gengaeld fik en nedsaettelse af landgilde og skatter Colbjornsen mente at hvis dette skete skulle bonden ogsa have kompensation i sit hoveri og fandt det uheldigt at bestemmelsen abnede mulighed for at en bonde kunne miste et jordstykke som han havde ofret tid og kraefter pa at gore mere dyrkningsegnet 30 I samme sporgsmal forelagde godsejeren pa Frydendal V A Hansen pa modet i kommissionen den 4 december 1786 et forslag om at der skulle kunne fratages bonder jord for at forsyne jordlose huse med nogle fa tdr land for at afvaerge at husmaendene med deres familier ej skal udsaettes for at sulte ihjel isaer hvor udskiftningen sker mand og mand imellem 31 Dette udspil blev taget og og udvidet af kommissionen som foreslog at det ikke alene skulle tillades ved udskiftninger at tillaegge husmaendene nogen jord til dyrkning hvilket dog ikke matte overga 3 a 4 tonder land middelmadig jord men at dette endog skulle have sted hvor udskiftningen allerede var sket nar husmaendene derved ingen jord var bleven tillagt dog at der i det sidste tilfaelde ikke blev taget mere jord til dette brug fra nogen gard end 4 tonder land 31 Det skulle vaere amtmandens og landvaesenskommissaerernes opgave ved eventuelle klager at undersoge om sadanne var berettigede og under alle omstaendighed sikre at ingen gard mistede sa megen jord at den ikke laengere lod sig drive pa rimelige vilkar Det blev endvidere fastlagt at husmaend skulle palaegges en afgift af den jord som de derved fik tillagt hvilken afgift skal erlaegges til husbonden som igen godtgor faesteren samme i sin landgilde 31 Skoleholdere skulle tildeles en jordlod der var dobbelt sa stor som husmaend i overensstemmelse med en forordning fra 1781 31 Der var med andre ord tale om et forslag der skulle tage lige stort hensyn til alle berorte parter Dette standpunkt blev til dels imodekommet ved forordningen af 8 juni 1787 der fastslog at hvis en bonde blev frataget en del af sin jord burde denne ikke alene nyde billig afkortning derfor i de skatter landgilde og hoveri som svares af garden men endog forholdsmaessig tilbagebetaling af de ved tiltraedelsen givne indfaestningspenge 30 Hovedprincippet var at den husmaend tillagte jord skulle sikre graesning for og vinterfoder til 1 ko og 4 far pr husmand i visse tilfaelde med et stort antal husmaend dog kun 1 ko eller 4 far 28 Senere ved plakat af 25 november 1801 blev graensen for husmandsjord forhojet til graesning for 2 koer og 6 far 32 Arvefaeste Rediger Et andet sporgsmal der vedrorte husmaendene var muligheden for overgang til selveje I dette sporgsmal valgtes samme mellemlosning som for mange faestebonder nemlig overgang til arvefaeste 33 Arvefaestet var isaer af de arsager der hang sammen med dets oprindelse mest udbredt i Nordsjaelland dels pa de tidligere krongodser dels pa institutionsgodser 34 Arvefaestet var da blevet udbredt pa det nordsjaellandske krongods universitetets kommunitetets og andet offentligt gods samt pa 18 andre godser heraf 7 der horte under Soro Akademi 35 Pa krongodset i Kronborg og Frederiksborg amter blev der i arene 1796 1805 i alt udstedt 53 arvefaesteskoder pa huse heraf var en del til degne gartnere og kobmaend og endnu i 1830 var der kun udstedt omkring 200 arvefaesteskoder pa huse 35 Pa et punkt var disse skoder en haemsko husmaend matte ikke anskaffe sig mere end een huslod fordi husene blev opfattet som boliger for landarbejdere men derved forhindrede man husmaend i at forbedre deres stilling og Rentekammeret fik da ogsa igennem flere ar talrige ansogninger om mulighed for at kunne sammenlaegge to eller flere jordlodder og i 1801 blev det tilladt husmaend at tilkobe endnu en huslod inden da havde man i praksis tilladt husmaend at drive en ekstra jordlod nominelt pa vegne af en son eller datter for en kortere periode 36 En del initiativrige husmaend tog under de nye vilkar initiativ til at arvefaeste praestegardes og hovedgardes tilliggender 36 Ifolge en officiel opgorelse var der 7 331 arvefaestehuse i 1835 37 fordelt som folger efter den davaerende amtsinddeling Amt 1793 1970 Huse med jord Huse uden jord I altKobenhavn 697 1 939 2 636Frederiksborg 1 293 481 1 774Holbaek 180 55 235Soro 167 45 212Praesto 90 7 97Bornholm 864 603 1 467Maribo 164 58 222Svendborg 76 13 89Odense Vejle Arhus 8 2 10Randers 13 3 16Alborg 3 3Hjorring 203 203Thisted Viborg 75 68 143Ringkobing 6 6Ribe 87 131 218Kongeriget 3 926 3 405 7 331 kilder Den dertil allernaadigst anordnede Commission Statistisk Tabelvaerk 2 haefte Kiobenhavn 1837 s 137 Arvefaestet var ikke jaevnt udbredt over landet Tyngdepunktet la gennem hele 1800 tallet i Nordsjaelland isaer Nordostsjaelland mens det var mindre udpraeget pa store dele af resten af oen Pa Fyn spillede det kun en rolle i Svendborg Amt I Jylland la tyngdepunktet i Hjorring Amt Viborg Amt og i Ribe amt hvor tyngdepunktet la i de kongerigske enklaver i Sonderjylland Husmandshoveri Rediger Ogsa sporgsmalet om regulering af husmaendenes hoveri kom op i forbindelse med landboreformerne Mens der var bred stotte til at nedbringe eller afskaffe hoveri for gardmaend fordi man ansa det for onskeligt at gardmaendene brugte flest mulige kraefter pa at drive deres egne ejendomme sa var det anderledes med husmaendene der i stor udstraekning blev opfattet som en arbejdskraftreserve som kunne inddrages nar der var behov for det Som Gregers Begtrup skrev i sin Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark i bindet om Sjaelland husmandens formal var at vaere den storre jordbruger til hjaelp i hans avlsdrift som daglejer Huslodden burde derfor ej vaere storre end at han i de to dage om ugen kan besorge de og skaenke de ovrige til sine naboers gavn 26 Hoveriet tenderede derfor imod at blive en foroget byrde for husmaend C D Reventlow som udarbejdede en betaenkning om hoveriet kommenterede husmaendenes forhold saledes disse for hvilke vore love sa godt som slet ikke har sorget og som dog udgor den talrigeste del af bondestanden bor nu ogsa nyde godt af vor konges milde omsorg for denne stand 38 Reventlow foreslog at det i husmaendenes faestebreve udtrykkeligt skulle fastlaegges hvor mange arbejdsdage husmaendene skulle yde 39 I 1771 havde en forordning fastsat hoveri i forhold til hartkorn Ifolge denne skulle et faestehus skyldsat til tonde hartkorn yde 16 arbejdsdage hvilket ville vaere mindre end af det saedvanlige antal ugedage en ugedag blev regnet til 52 arbejdsdage om aret Generallandvaesenskommissionen matte derfor gennemfore en omfortolkning gaende ud pa at forordningens bestemmelser kun gjaldt for garde pa mindst 1 tonde hartkorn mens huse skulle yde hoveri i henhold til deres faestebreve Imidlertid var det ikke alle husmaend som havde et faestebrev og mange faestebreve indeholdt ikke naermere bestemmelser om hoveriets omfang Derfor lod Danske Kammer under ledelse af Tyge Rothe i september 1771 indkalde oplysninger fra godsejerne om hvilket hoveri man i fremtiden ville forlange Det indsendte oplysninger var langt fra tilfredsstillende men de viste at i Jylland havde 20 ydet ugedage pa Fyn 48 men pa Sjaelland kun 2 7 Bag denne lave andel skjuler sig imidlertid at mange godsejere havde sikret sig at vaere frit stillet med hensyn til ugedagsarbejde eller betaling af et erstatningsbelob kaldet arbejdspenge Isaer handvaerkere foretrak betaling af arbejdspenge for at yde direkte hoveri 40 Den 25 marts 1791 udkom forordning om handhaevelse af god orden ved hoveriet pa godser i Danmark Sammen med lov om politivaesenet pa landet indeholdt forordningen bestemmelser om at almuen skulle efterkomme hoveripabud Arbejdsdagen blev sat til 10 timer sa laenge dagen det tillader med 2 timers pauser Uforsvarligt arbejde skulle give bodestraf ligeledes trods opsaetsighed og udeblivelse 41 Skont bestemmelserne egentlig rettede sig mod bonder blev der senere ofte henvist til dem i faestebreve for husmaend Men nogen yderligere bestemmelser blev ikke udarbejdet fra statens side og hele sporgsmalet endte med at blive henvist til frivillige hoveriaftaler 42 Husmaend efter landboreformerne Rediger Et husmandssted som nu befinder sig pa Frilandsmuseet Husmandsfolk L A Ring 1887 Husmandsfolk L A Ring 1897 I 1803 gav Gregers Begtrup en skildring af husmaendenes forhold efter landboreformerne Han skelnede mellem tre grupper husmaend bosatte pa hovedgardsjord afbyggere og husmaend pa landsbyjord Om husmaendene pa hovedgardsjorden hedder det Der gives Huusmaend paa Hovedgaardens Marker Disse have i Almindelighed Opsigt med Hovledene og kaldes derfor Lede eller Vangevogtere Ligeledes gives Huus med en Have eller Vaenge til for Gaardens givte Tjenestetyende og Haandvaerksfolk saasom Kudst Skjotte Ladefoged Smed Snedker Muurmester Teglbraender Postbud Disse nyde noget Maanedskorn f Ex maanedlig 2 Skp Rug og 2 Skp Byg og et Laes Hoe lidet Ildebrand Befrielse for Huuspenge og Extraskatten og noget vist i Penge Ligesom der gives Huse paa Hovmarkerne for at have Opsigt med Graeskreaturerne at ingen Ufred tilfojes Hovmarkerne af fremmed Qvaeg atter andre som ere forpligtede til at oprense og vedligeholde Mellemgrofterne og holde visse Favne Hegn vedlige saaledes gives ogsaa i Skovene Huusmaend saasom Skovfogedhuuse til at passe Ledene holde Hegnet om Skoven vedlige og have derfor et Huus med noget Jord frit eller en Koes Graesning og efter Omstaendigheder visse Penge Saed Braendsel m v 43 Begtrup naevner som eksempler herpa at Aagaard havde 5 sadanne huse Saebygaard 8 huse Ringsted Kloster 11 huse Eriksholm 10 huse og Gjeddesdal 12 huse 44 Om afbyggerne hedder det Foruden det Slags Huusmaend gives ogsaa andre som ere Afbyggere paa Hovmarkerne og enten betale Penge eller for Jordafgiften gjore Arbeide Selsoe i Roeskilde Amt har af Hovedgaardens Mark udlagt 141 Tdr Lang Ager og Eng som er fordeelt paa 16 ny Afbygere som svare i Jordafgift 2 Rdlr pr Tonde Land Bidstrupgaard ved Roeskilde har taget to af Gaardens Marker hvis Areal af Ager og Eng er 144 Tdr Land til 18 Huuse hvis Faestere deraf forrette hver to Arbeidsdage ugentlig og 4 Hostdage aarlig paa egen Kost men svare ingen videre Afgift Disse Huusmaend staae sig vel ved denne Accord og tre Huusmaend holde tilsammen 1 Karl med Kost og Lon som gaaer for dem paa Gaarden og forretter deres Arbeidsdage Af Holbeks Ladegaards Jorder ere 170 Tdr tildeelt 21 Huusmaend paa Gaardens Grund som af Huuset og Jorden forrette ugentlig 3 Arbeidsdage til Gaarden Saaledes paa flere Gaarde Det er en nyere Maade som finder ved Hoveriets Afskaffelse mere og mere Bifald og kan formodes at blive meget almindelig 45 Den tredje gruppe af husmaend var dem hvis huse la med egen jord skaffet til veje enten ved at bondergarde med Rentekammerets tilladelse var blevet nedlagte for at skaffe den nodvendige jord eller efter udflytningvar blevet opforte pa mindre jordlodder i tilknytning til de enkelte garde eller var blevet opforte pa tidligere overdrev eller de var forblevet beliggende i landsbyerne men have erholdt Gadejord Gaards og Haugepladser til deres Huuse Disse have faaet mindst Jord et Vaenge nogle Skpr Land fra 4 8 12 til 16 Skp men da det er den bedste og fedeste Jord og giver af Byg uden Gjodske 12 16 til 20 Fold soges de med Begjaerlighed 46 Af de af Begtrup indsamlede oplysninger fremgar at husene som regel havde mellem 1 og 12 tonder land 47 Nogle husmaend gik sammen om at holde heste til plojning af deres jordlodder andre lante heste og plov af bonder mod selv at yde denne tjeneste hos dem 48 Husmaendene matte betale 4 rigsdaler i husleje eller 4 6 mark pr fag hus idet disse ofte bestod af 6 8 fag stuehus og 4 fag udhus I nogle tilfaelde skete betalingen med penge i andre ved arbejde og netop denne i datiden relativt hoje betaling gjorde etablering af lejehuse tiltraekkende bade for godsejere og for bonder 49 Opforelse af lejehuse synes at have taget et opsving fra 1820 erne 33 Skont arvefaestet faeste pa livstid var i fremgang forekom traditionelt faeste fortsat og i disse tilfaelde befandt husmaendene sig i en udsat stilling idet de kunne opsiges med varsel og dette kunne ramme isaer de svageste og aeldste 50 Landboreformerne havde stillet gardmaend og husmaend uens og i lobet af 1800 tallet blev skellet mellem husmaendene og gardmaendene storre og storre blandede aegteskaber blev sjaeldnere Antallet af bade landhandvaerkere og daglejere var voksende og huse til disse blev ofte placerede i de gamle delvist udflyttede landsbyer 51 I tilknytning til bonders selvejerkob var det udbredt som led i finansieringen at frasaelge storre eller mindre jordlodder for at daekke en del af betalingen og derved blev abnet mulighed for dannelse af nye smabrug 34 Svaerere vilkar Rediger Gennem hele forste halvdel af 1800 tallet var det husmaendenes lod at som led i sit indkomstgrundlag matte arbejde for godser og bonder 52 I 1830 erne og 1840 erne oplevede husmaendene stigende indfaestninger og afgifter og i det hele taget stadigt hardere vilkar ved faeste eller leje af huse 53 En undersogelse af hoveriet for husmaend pa en raekke godser i Randers amt viser at et stort antal husmaend matte yde flere arbejdsdage i arene 1830 1839 end man havde ydet i arene 1790 1799 Husmaendene kom derved til at overtage det hoveri som gardmaend tidligere havde ydet 53 Reallonnen for husmaend synes i 1840 erne at have vaeret stagnerende eller endda faldende 52 Netop i disse ar oplevede gardmaendene derimod fremgang blandt andet i forbindelse med voksende kornsalg til England 52 Dette kan have vaeret arsagen til at der i midten af 1840 erne skete en stigende agitation for forbedring af husmaendenes vilkar Pa dette tidspunkt var det to forende agitatorer skolelaerer Rasmus Sorensen og husmand og vaever Peder Hansen 1801 1854 Rasmus Sorensen havde i 1830 erne vaeret aktiv i de missionske forsamlinger men vendte nu sin opmaerksomhed mod landbopolitikken Han var medstifter af Almuevennen Kobenhavn Almuevennen og var fra 1843 politisk agitator pa fuldtid Peder Hansen startede sin virksomhed som skribent men begyndte ogsa at rejse omkring og modte under disse rejser Rasmus Sorensen Pa samme tidspunkt kom landbosporgsmalet i forgrunden pa staenderforsamlingen i Roskilde isaer i saesonen 1844 1845 Den 30 juni 1845 blev der afholdt et stort folkemode pa Ulkestrup Mark i Holbaek amt der viste landbobevaegelsens styrke og efterfolgende begyndte husmaend at samles og stille faelles krav pa godserne om aendrede vilkar Disse begivenheder forte til udstedelsen af bondecirkulaeret af 8 november 1845 der forbod bade afholdelse af moder uden tilladelse fra det stedlige politi og deltagelse af personer fra andre sogne i sadanne moder Denne sidste bestemmelse var isaer rettet imod Rasmus Sorensen og Peder Hansen og vakte betydelig kritik Den forte til oprettelsen af Bondevennernes Selskab den 14 maj 1846 54 Selskabet fik hurtigt voksende tilslutning og naede i midten af 1847 op pa 5 631 medlemmer 55 Planlagte reformer af landbolovgivningen matte opgives 55 men under indtryk af udbruddet af Trearskrigen samt det forhold at mange godsejere var af tysk herkomst udviklede sig en voksende bevaegelse for landboreformer der fik stotte fra De Nationalliberale som onskede en forfatningsreform Som folge af dette folkelige pres blev vedtaget en raekke provisoriske reformer som isaer rettede sig imod husmaendenes forhold den 5 maj 1848 lettedes mulighederne for uformuende for at fa bolig pa landet den 17 maj blev muligheden for at oprette stamhuse ophaevet og den 27 maj blev pligtarbejde som led i afgifterne ved fremtidige faeste og lejeaftaler for huse forbudt ligesom der skete andre lettelser i husmaendenes vilkar 56 Allerede i 1807 havde kronprinsregenten onsket at godsejernes ridefogedernes revselsesret overfor husmaendene og husmandskonerne skulle afskaffes men det skete ikke Revselsesretten forsvandt forst i 1848 Husmaendene fik valgret til Rigsforsamlingen i 1848 og til Folketinget fra 1849 De fik begraenset kommunal valgret i 1855 og fuld kommunal valgret i 1908 I 1848 blev husmand Hans Hansen valgt som Praestokredsens repraesentant i Rigsforsamlingen men han blev presset til at nedlaegge sit mandat inden moderne i forsamlingen startede Den forste husmand i Folketinget blev parcellist Lars Andersen Haekkerup der repraesenterede Naestvedkredsen i 1849 1852 Ved folketingsvalgene 1849 1898 blev der som regel kun valgt en eller to husmaend ved nogle valg slet ingen Fra 1901 blev der valgt et storre antal husmaend fordelt mellem Venstre Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet Husmandsbevaegelsen indtil 1920 Rediger Husmandssted i Andelslandsbyen Nyvang Mindesten i Klim for Jens Clausen Efter 1850 blev der gjort flere forsog pa at organisere husmaendene Den forste moderne husmandsforening blev dannet af Peder Madsen pa Samso den 5 august 1888 under navnet Samso Arbejderforening 57 Den fik forst folgeskab i 1896 da Jens Clausen i Klim Vester Thorup Vust sogne oprettede en husmandsforening i Han Herred Den forste egnsforening kredsforening blev dannet i 1901 Det var Husmandsforeningen Fremad der fra begyndelsen daekkede Salling Fjends og Ginding Herreder Senere blev Fjends Herreds Husmandsforening en selvstaendig kredsforening mens husmaendene i Ginding Herred tilsluttede sig kredsforeningen Hjerm Ginding Herreders Husmandsforening I 1918 brod Ginding Herreds husmaend ud og dannede kredsforeningen Vinderup egnens Husmandsforening Da husmandsbevaegelsen opstod omkring ar 1900 var hovedkravet at husmaendene skulle ligestilles med de ovrige grupper i samfundet Man forlangte ikke saerlige rettigheder for husmaendene og man lagde vaegt pa et samfundssind hvor hele samfundets tarv skulle varetages Husmaendenes sociale og politiske krav blev forste gang rejst i Koge Resolutionen der blev vedtaget af de sjaellandske husmaends sendemaend i 1902 Fra 1902 blev der dannet sammenslutninger i landsdelene Jylland Fyn Sjaelland Lolland Falster og Bornholm De samvirkende danske Husmandsforeninger blev oprettet i 1909 1910 I 1890 erne kom de forste husmandslove Formalet var at skaffe arbejdskraft til de storre landbrug De statshusmandsbrug der blev oprettet efter disse love var sa sma at ejerne matte tage arbejde som daglejere De husmandsbrug der blev oprettet i 1919 1955 var som regel sa store at en sparsommelig familie kunne leve af bruget Siden Det Radikale Venstre blev oprettet i 1905 har dette parti ofte haft et uformelt samarbejde med husmandsforeningerne De fleste husmaend var venstrefolk eller radikale En mindre gruppe var socialdemokrater I begyndelsen af 1900 tallet blev der oprettet private udstykningsforeninger De opkobte storre garde som de udstykkede til husmandsbrug 1910 dannede husmaendene hovedorganisationen De samvirkende danske Husmandsforeninger Efter 1919 blev udstykningen koordineret af Statens Jordlovsudvalg De storre udstykninger gik i sta efter 1955 Efter 1960 er mange husmandsbrug blevet nedlagt Ved det forste landstingsvalg efter grundloven af 1915 i 1918 rog en del godsejere ud af tinget I stedet blev der valgt husmaend isaer radikale og socialdemokrater Den sonderjyske husmandsbevaegelse Rediger Uddybende artikel Statshusmandskoloni Ronhave I Sonderjylland var modsaetningen mellem husmaend og gardmaend dybere end i Norrejylland For Genforeningen 1920 var det slesvigske socialdemokrati en meget tysksindet afdeling af SPD Dette betod at de dansksindede smakarsfolk var politisk og fagligt hjemlose I 1911 blev Dansk Arbejderforening dannet af husmaend landarbejdere by arbejdere handvaerkere og smahandlende Ved krigsudbruddet i 1914 matte stifteren maskinsmed P Mink fra Haderslev flygte til Danmark Foreningen overlevede ikke trykket fra de preussiske myndigheder Kort tid for den tyske revolution i efteraret 1918 blev der dannet en Sonderjysk Arbejderforening Fra 1920 til 1924 repraesenterede typograf Christian Lageri 1876 1951 fra Haderslev Sonderjysk Arbejderforening og Det Radikale Venstre i Folketinget Arbejderforeningen udgav ugebladet Sonderjyden Sonderjysk Arbejderforenings landforeninger i Haderslev Abenra og Tonder amtsradskredse dannede De samvirkende sonderjyske Husmandsforeninger den 14 november 1920 Landforeningerne i Sonderborg amtsradskreds tilsluttede sig derimod De samvirkende jyske husmandsforeninger Det 20 arhundrede efter 1920 Rediger Et velbevaret statshusmandssted som i nutiden er privatbeboelse For mekaniseringen af de mindre landbrug satte ind omkring 1960 var boelsmanden og hans familie ofte fuldtidsbeskaeftigede pa deres landbrug Mange af de oprindelige familielandbrugere var derfor boelsmaend mens de egentlige husmaend ofte havde arbejde ved siden af deres landsbrug I 1950 erne og tidligere havde gardmaendene som regel ansat fremmed medhjaelp For 1960 var det derfor kun meget fa gardmaend der var familiebrugere 1962 gennemfortes den nye liberaliserede jordpolitik med aendring i lov om landbrugsejendomme hvorved det blev muligt at ophaeve landbrugspligten pa brug indtil 5 9 ha jord Fra 1971 blev der fri adgang til sammenlaegning af landbrugsejendomme op til samlet jordtillaeggende pa 100 ha 1993 husmandsforeningerne navn til Dansk Familielandbrug Husmaend i det 21 arhundrede RedigerDen 1 januar 2003 gik Landboforeningerne og Familielandbruget ind i organisationen Dansk Landbrug Samtidigt dannede utilfredse medlemmer af Familielandbruget Landsforeningen Frie bonder Levende land Fra 2007 begyndte Frie Bonder Levende Land samarbejde med den verdensomspaendende smabondeorganisation Via Campesina Nordbruk i Sverige samt smabrukarlaget i Norge Frie bonder organiserer landmandsfamilier der ejer mindre og mellemstore landbrug typisk under 100 ha Der er bade heltids og deltidslandmaend blandt medlemmerne Frie bonder samarbejder blandt andet med gardbutikkerne Frie Bonder Levende Land arbejder for at flere far adgang til landbrugsjord bl a gennem nye udstykninger Desuden onsker Frie Bonder mere liv i landdistrikterne med flere familiebrug og er derfor med i Landdistrikternes Faellesrad I 2009 kom foreningen med et oplaeg til en ny udstykningsplan Dalby modellen hvor urentable storlandbrug udstykkes til nye familielandbrug Der findes 12 regionale foreninger for familielandbrugere Disse regionale foreninger er tilsluttet Dansk Landbrug Desuden er der fra 22 marts 2006 dannet en faelles forening for Bornholm Bornholms Landbrug Forfattere som praegede husmandsbevaegelsen Rediger Johan Skjoldborg 1927 C Th Zahle Johan Skjoldborg 1861 1936 har gennem sine fortaellinger romaner skuespil og foredrag vaeret med til at forbedre husmaendenes vilkar Hans romaner vakte stor social debat og blev toneangivende for husmandsbevaegelsen Bade Skjoldborg og Jeppe Aakjaer 1860 1930 har begge papeget husmaendenes darlige kar Aakjaer holdt ofte foredrag om fattiges vilkar Aakjaers rad til husmaendene i sine taler var ofte under mottoet Rot jer sammen imod overmagten 58 Carl Theodor Zahle 1866 1946 var en dansk politiker og forfatter I 1905 var Carl Theodor Zahle med til at stifte Det Radikale Venstre og han var statsminister to gange i 1909 1910 og igen i 1913 1920 Han har saerligt i sit politiske virke vaeret med til at forbedre husmaendenes kar Noter Rediger a b c Skrubbeltrang 1978 s 17 Skrubbeltrang 1940 s 17 En kadner er en der bor i en kad det vil sige en hytte eller et lille hus a b c Pedersen s 365 Skrubbeltrang 1940 s 154 Skrubbeltrang 1940 s 156 a b c Skrubbeltrang 1940 s 157 a b Skrubbeltrang 1940 s 158 a b Skrubbeltrang 1940 s 167 a b Skrubbeltrang 1940 s 168 Skrubbeltrang 1940 s 79 Skrubbeltrang 1978 s 166 a b c Skrubbeltrang 1978 s 167 Skrubbeltrang 1940 s 88 Skrubbeltrang 1940 s 89 Skrubbeltrang 1978 s 135 Skrubbeltrang 1978 s 43 a b c Skrubbeltrang 1978 s 141 a b c d e Skrubbeltrang 1978 s 248 Skrubbeltrang 1978 s 45 Skrubbeltrang 1978 s 94 Skrubbeltrang 1978 s 95 Skrubbeltrang 1978 s 98 Begtrup s 230 232 Skrubbeltrang 1978 s 287 a b Skrubbeltrang 1978 s 410 Skrubbeltrang 1978 s 296 a b Skrubbeltrang 1978 s 288 Grau Moller s 52 a b Skrubbeltrang 1978 s 300 a b c d Skrubbeltrang 1978 s 301 Skrubbeltrang 1978 s 291 a b Bjorn s 32 a b Bjorn s 28 a b Skrubbeltrang 1940 s 344 a b Skrubbeltrang 1940 s 345 Den dertil allernaadigst anordnede Commission Statistisk Tabelvaerk 2 haefte Kiobenhavn 1837 s 137 Skrubbeltrang 1978 s 375 Skrubbeltrang 1978 s 390 Skrubbeltrang 1978 s 366 Skrubbeltrang 1978 s 379 Skrubbeltrang 1978 s 380 Begtrup s 232 Begtrup s 232 233 Begtrup s 233 Begtrup s 234 235 Begtrup s 236 Begtrup s 238 Begtrup s 241 Begtrup s 245 246 Bjorn s 12 a b c Bjorn s 114 a b Bjorn s 113 Bjorn s 118 a b Bjorn s 119 Bjorn s 120 Nancke Krogh s 66 Jeppe som samfundsagitatorLitteratur RedigerCarl Theodor Zahle Den danske husmand En politisk historisk skildring Lindhardt og Ringhof 1910 1 e bogudgave 2020 Gregers Begtrup Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark Forste Bind Sjaelland og Moen Kjobenhavn 1803 Claus Bjorn Fra reaktion til grundlov 1800 1850 i Olaf Olsen red Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 10 Kobenhavn 1990 ISBN 87 89068 12 2 Soren Nancke Krogh Af jord er du kommet Danskerne som jordbrugere gennem 6000 ar Viborg 1982 ISBN 87 17 05008 7 Invalid ISBN Henrik Pedersen De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V s Matrikel 1688 Udgivet efter hans Dod paa Bekostning af Carlsbergfondet Kobenhavn MCMXXVIII Reprotryk for Landbohistorisk Selskab Kobenhavn 1975 ISBN 87 7526 056 5 Fridlev Skrubbeltrang Den danske husmand Husmaend og husmandsbevaegelse gennem tiderne Bind I II Udgivet af De Samvirkende Danske Husmandsforeninger i anledning af de provinsielle samvirksomheders 50 ars jubilaeum Det danske forlag 1952 Fridlev Skrubbeltrang Husmand og Inderste Studier over sjaellandske Landboforhold i Perioden 1660 1800 Kobenhavn 1940 Fridlev Skrubbeltrang Det danske Landbosamfund 1500 1800 Den danske historiske Forening 1978 ISBN 87 87462 09 5 Gunnar Solvang Husmandsliv under afvikling Udvikling og forandring i et sonderjysk landbosamfund 1975 2000 Landbohistorisk Selskab og Historisk Samfund for Als og Sundeved 1999Eksterne henvisninger RedigerPer Grau Moller Husmandskolonier fra udskiftningstiden Landbohistorisk Tidsskrift 2016 s 29 71 Sigurd Jensen anmeldelse af Fridlev Skrubbeltrang Husmand og Inderste Studier over sjaellandske Landboforhold i Perioden 1660 1800 1940 Historisk Tidsskrift 10 raekke Bind 6 1942 H Waage Oprettelse af Husmandsbrug ved Statens Hjaelp Nationalokonomisk Tidsskrift 3 raekke Bind 12 1904 Gardmanden og husmanden Hentet fra https da wikipedia org w index php title Husmand amp oldid 10754533, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.