fbpx
Wikipedia

Hygiejne

Hygiejne (af navnet på den græske gudinde for sundhed Hygieia) er læren om renlighed. Ordet bruges også om at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, dyr og andre organismer. Tidligt stod det klart, at renlighed fremmer sundheden. Overdreven hygiejne har til dels med rette, fremkaldt modstand i befolkningen. Ironisk nok af ordsproget

Renlighed er en god ting, sagde kællingen. Hun vendte særken nytårsaften.
—Gammelt dansk ordsprog

Indholdsfortegnelse

Hygiejne går ud på at forebygge og afhjælpe angreb af mikroorganismer, bakterier og svampe. Indsatsen gælder, både når angrebet rammer mennesker, husdyr og afgrøder. Forebyggelsen består i at holde mennesker, husdyr og afgrøder adskilt fra mikroorganismerne: For det første opspores og fjernes smittekilderne, for det andet afbrydes smittevejene og for det tredje isoleres de angrebne fra de sunde.

Afhjælpning af et angreb er betydeligt vanskeligere. Først må angrebet erkendes. Dernæst må det inddæmmes, for at det ikke skal brede sig i den allerede angrebne organisme og for at forhindre, at den angrebne skal blive til en ny smittekilde. Og endelig de angribende mikrober bekæmpes.

En fisk renses af andre fisk.

Gennem erfaringer har det vist sig, at en række praktiske indretninger af byer og boliger er nødvendige for at undgå smitte og epidemier. Men personlig adfærd i en række daglige situationer er mindst lige så betydningsfulde.

Fra samfundets side har indsatsen især været rettet mod at få de farlige mikrober adskilt fra befolkningens føde og vand. Til det har det været nødvendigt med gennemtænkt og koordineret håndtering af en række smittekilder.

Husholdningsaffald

Det daglige affald må skaffes bort, før det bliver til et udklækningssted for livsfarlige organismer. Hvis det ikke sker, kan der meget hurtigt udvikle sig epidemier, hvor svage eller svækkede bliver ofre. I slumbyerne overalt på kloden er børnedødeligheden høj, og de syge og gamle bukker under for almindelige sygdomme som forkølelse og influenza. Se renovation.

Afføring og urin

Menneskers og husdyrs affaldsstoffer kan smitte. En smittekim med urin og afføring er det afgørende at få adskilt fra drikkevand og fødemidler. Hver gang krige eller katastrofer får sundhedsvæsenet til at bryde sammen, breder mave-tarm sygdomme sig straks, fordi drikkevandet bliver forurenet. For at undgå det, føres affaldet bort gennem kloaksystemer, så det kan renses og deponeres forsvarligt. Se kloakering.

Snavs

Snavs kan være støv, madrester og andre efterladenskaber fra mennesker og husdyr. Det er kulturbestemt, hvornår mængden af ophobet snavs i boligmiljøet, boligens anvendelse, almindelig vaner, fysisk og psykisk overskud og helt personlige standarder spiller en rolle. Når tærskelen er overskredet, vil mange reagere ved at gå i gang med rengøring.

En del af rengøring er oprydning, dvs. skabe orden. Oprydningen kan være overfladisk, hvor rodet reelt blot skjules eller flyttes til et andet sted (skabe, skuffer, pulterkammer osv.), eller den kan være grundig, så hver ting anbringes på rette plads. Rod har en tendens til at brede sig på bekostning af orden. Det er velkendt, at det kræver en indsats at genskabe (eller vedligeholde) orden. Begge dele kan ses som eksempler på Termodynamikkens 2. lov.

Den væsentligste del af al rengøring er at fjerne snavset, der er til fare for sundheden. Før opfindelsen af støvsugeren bestod rengøring i tæppebankning, fejning og afvaskning af gulve, paneler, døre, vinduer, karme osv.

Fejning kan fjerne snavs. Hvis der er opsamlende materiale som fint sand eller halm, kan snavset fjernes med det. Ulempen er, at støvet måske kan være den egentlige risiko (se husstøvmide, børneorm og miltbrand).

Effektivitet ved at vaske gulve m.m. afhænger dels af den metode, der bliver brugt, dels af den omhu, der bliver lagt i arbejdet. I dag er produkter som askelud og brun sæbe afløst af letopløselige og vellugtende midler, hvis virkning ofte er baseret på et indhold af tensider.

Tøjvask

Oprindelig var hensigten at fjerne ubehagelig lugt fra tøjet: forharsket hudfedt, ammoniak fra urin, skatol fra afføring samt smørsyre og andre aflejringer fra sved. Ved hjælp af askelud eller ammoniakvand blev fedtstofferne forsæbet, så de kunne opløses i vand. Ved hjælp af tilført sæbe blev fedstofferne holdt i emulsion, så de ikke aflejredes på tøjet igen. Proteinpletter og farvestoffer fra frugter og drikkevarer var det vanskelige at fjerne helt, og derfor blev vasken senere suppleret med blegning. Først naturlig blegning i sollys og senere kunstig blegning med blegemidler eller optisk bedrag somblånelse.

Tøjvasken kan også bekæmpe snyltere som lus og lopper, der spreder sygdomme. På den måde virker tøjvask som hygiejne. I dag tjener tøjvask mest til at skaffe pletfrit og velduftende tøj. Den hygiejniske side af processen har mindre vægt, og derfor kan der vaskes ved en lavere temperatur med mindre skrappe vaskemidler (se sulfo).

Personlig hygiejne

Etagevask a la Carl Larsson 1908.

Kropsvask er den hud- og pelspleje, som de fleste dyr udfører. Pattedyr, som er særligt opmærksomme på lugtsignaler, bruger megen tid på at afsætte ”dufte” fra kirtler forskellige steder på kroppen. Disse stoffer tjener til markering af territoriet, som signal om brunst eller som markering for artsfæller.

For mennesker har kropslugte samme funktioner (se feromon), og så længe gruppen var overskueligt, var lugtene et fælles produkt. Men den koncentration af mennesker, som fulgte med overgangen til agerbrug, betød, at man var tvunget til at omgås nogen, man ikke havde gruppefællesskab med. Så blev det et led i civilisationen at skjule eller dæmpe sine lugtsignaler. Det er den anden baggrund for kropsvask.

Med tiden udviklede afvaskningen sig til vel tilrettelagte ritualer, som omtales i mange af de ældste skrifter: Illiadens omtale af rituel fodvask ved modtagelse af en vandrer eller på Bibelens fortælling om Jesu vask og salvelse af sine disciple. I oldtiden og middelalderen bragte kropsvask og badning bragte mennesker sammen, men med kristendommen og puritanismen blev det ilde set at bade og vaske sig offentligt. Pesten også kan have bidraget til at fjerne lysten til fællesbad.

I dag er kropsvask næsten altid ensbetydende med brusebad eller karbad. Den oprindelige afvaskning markeres som udsædvanlig ved et udtryk som "etagevask", der antyder karakteren af nødløsning. Kropsvask foregår ved hjælp af tempereret vand, vellugtende sæbe eller sulfo, og den følges måske op af en indsmøring i creme og påføring af deodorant (eller – om nødvendigt – antiperspirant). Således rustet går nutidens mennesker dagen i møde sikkert forvisset om, at de har styr på alle de pattedyragtige signaler.

Der ses af og til advarsler om, at renligheden er ved at tage overhånd: det naturlige fedtlag forsvinder fra kroppen og den kommer let til at fryse og påføres alle mulige, naturlige eller kunstige stoffer og giver allergier og tør eller sart hud. Der er dog ingen tvivl om, at grundig kropshygiejne er et middel til at forebygge smitte og sygdomme.

Håndvask
Dame der vasker hænder. Maleri af Gerard ter Borch d.y. fra slutningen af det 17. århundrede.

Det har vist sig, at hænderne er én af de smitteveje, som oftest bringer betændelser, diarrhoeer og influenza'er videre. Det er i princippet en god ting at holde hånden for munden, når man nyser eller hoster, for det bremser de mange smittebærende mikrodråber. Derimod er det ikke så godt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse med, tage i dørhåndtag med eller anrette mad med. Dvs. i praksis bør man i stedet for at nyse i hånden altid nyse i ærmet ved albuen, hvor armen bøjer. Særdeles effektivt og uden de alvorlige smitterisici som brug af hånden medfører. Yderligere er det et problem, at så mange lader være med at vaske hænder efter toiletbesøg, for det medfører, at de, som omhyggeligt har vasket hænder, nu må røre ved det dørhåndtag, som den uvaskede hånd har overført smitte til. Endelig er det problematisk, at smitte kan overføres fra hænderne til maden under tilberedning og anretning – eller i værste fald overføres fra ubehandlede fødevarer til hænderne og derfra tilbage til varmebehandlede, "sikre", madretter.

Derfor lægger sundhedsmyndighederne stor vægt på håndvask som det vigtigste led i en forebyggende hygiejne, og vel at mærke en grundig, omhyggelig og gennemført afvaskning:

  1. Før handvask fjernes alle ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle.
  2. Håndvask bør også foretages efter brug af engangshandsker.
  3. Håndvask indledes med, at hænderne gøres rigtigt våde
  4. Hænderne vaskes i sæbe i mindst 15 sekunder.
  5. Husk også håndrygge, tommelfingre, håndled og mellemrummene mellem fingrene.
  6. Negle renses grundigt med sæbe og negebørste – også på oversiden langs kanten af neglene og ved negleroden.
  7. Hænderne skylles omhyggeligt i vand for at fjerne alle sæberester, som snavs og smittekim sidder i.
  8. Hænderne tørres omhyggeligt i et rent, blødt materiale.
  9. Hænderne kan eventuelt efterbehandles med et egnet hudplejemiddel.

Det anbefales at vaske hænder

  • Når man har fået jord på hænderne.
  • Før man går i gang med at lave mad.
  • Mens man laver mad, dvs. hver gang man skifter fra en proces til en anden.
  • Før man spiser.
  • Når man har været på toilettet.
  • Når man har hjulpet andre med toiletbesøg.
  • Når man har pudset næse, nyst eller hostet.
  • Når man har sat snavset vasketøj til vask.
Mundhygiejne
Børn modtager undervisning i tandbørstning.

Fødemiddelsikkerhed

  • Drikkevandsforsyning
  • Fødevarehygiejne – jord til bord
  • Køkkenhygiejne
  • Isolation
Pestmuren, der skulle adskille beboerne i det pestramte Sydfrankrig fra det ikkesmittede Nordfrankrig.
  • Karantæne
  • Desinficering
  • Bekæmpelse af vektorer
  • Kirurgiske indgreb
  • Medicinske indgreb
  • Livsreddende behandling
  • Registrering
  • Kontrol
  • Tilsyn
  1. Citat: "...They found that germ-free mice had exaggerated inflammation of the lungs and colon resembling asthma and colitis, respectively. This was caused by the hyperactivity of a unique class of T cells (immune cells) that had been previously linked to these disorders in both mice and humans...Moreover, the protection provided by early-life exposure to microbes was long-lasting, as predicted by the hygiene hypothesis..."
  2. Sundhedsstyrelsen: Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, 2. udg. 2004 ISBN 87-7676-039-1 (eller elektronisk: 13. august 2006 hos Wayback Machine)
  • Bjørg Marit Andersen: Håndbok i hygiene og smittevern : Sykehjem og langtidsinstitusjoner, 2006 ISBN 82-92230-10-6
  • Christian Conrad: Krankenhaushygiene damals und heute – was hat sich geändert? i Hygiene und Medizin 29(6), S. 204 ff. 2004 ISSN
  • Phyllis Entis: Food safety : old habits, new perspectives, 2007 ISBN 978-1-55581-417-5
  • Dan Höjer: Ulækkert?, 2006 ISBN 87-641-0071-5
  • Sarah Ihne: Investigation of chemical and microbiological residues on dishes cleaned by hand and machine on the basis of specific examples, 2006 ISBN 978-3-8322-5410-0
  • Thomas McKeown: The role of medicine: Dream, mirage or nemesis? 1980 ISBN 978-0-691-08235-6
  • M. Klude, U. Seebacher og M. Jaros: Potenzielle Gefährdung von Mensch und Umwelt durch Desinfektionsmittel in der Krankenhaushygiene: Eine vergleichende Bewertung. i Krankenhaus Hygiene und Infektionsverhütung 24(1), S. 9–15 2002 ISSN
  • Nina Jahren Kristoffersen, Finn Nortvedt og Eli-Anne Skaug (red.): Grundlæggende sygepleje, 2006 ISBN 978-87-628-0631-3
  • Norman G. Marriott: Principles of Food Sanitation, 2006 ISBN 978-0-387-25025-0
  • A. Nassauer: Die neue Richtlinie für Krankenhaushygiene und Infektionsprävention – Tradition und Fortschritt. i Hygiene und Medizin (29(4), S. 113–115 2004 ISSN
  • Solveig Sørensen: Almen fødevarehygiejne, 2006 ISBN 978-87-7881-689-4
  • Zaini Ujang: Municipal wastewater management in developing countries : principles and engineering 2006 ISBN 1-84339-030-2
  • Margaret M. Walsh (ed.): Dental Hygiene: Theory and Practice, 2003 ISBN 978-0-7216-9162-6
  • (engelsk)
  • (tysk)
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hygiejne
hygiejne, sæt, handlinger, udføres, bevare, sundhed, sprog, overvåg, rediger, navnet, græske, gudinde, sundhed, hygieia, læren, renlighed, ordet, bruges, også, gøre, eller, holde, rent, omfatter, rutiner, opnåelse, opretholdelse, sundhed, renhed, mennesker, an. Hygiejne saet af handlinger der udfores for at bevare sundhed Sprog Overvag Rediger Hygiejne af navnet pa den graeske gudinde for sundhed Hygieia er laeren om renlighed Ordet bruges ogsa om at gore eller holde rent Det omfatter rutiner til opnaelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker dyr og andre organismer Tidligt stod det klart at renlighed fremmer sundheden Overdreven hygiejne har til dels med rette 1 fremkaldt modstand i befolkningen Ironisk nok af ordsproget Renlighed er en god ting sagde kaellingen Hun vendte saerken nytarsaften Gammelt dansk ordsprogIndholdsfortegnelse 1 Oversigt 2 Forebyggende hygiejne 2 1 Husholdningsaffald 2 2 Afforing og urin 2 3 Snavs 2 4 Tojvask 2 5 Personlig hygiejne 2 6 Fodemiddelsikkerhed 3 Tiltag ved sygdom og epidemier 4 Se ogsa 5 Kilder referencer 6 Litteratur 7 Eksterne linksOversigt RedigerHygiejne gar ud pa at forebygge og afhjaelpe angreb af mikroorganismer bakterier og svampe Indsatsen gaelder bade nar angrebet rammer mennesker husdyr og afgroder Forebyggelsen bestar i at holde mennesker husdyr og afgroder adskilt fra mikroorganismerne For det forste opspores og fjernes smittekilderne for det andet afbrydes smittevejene og for det tredje isoleres de angrebne fra de sunde Afhjaelpning af et angreb er betydeligt vanskeligere Forst ma angrebet erkendes Dernaest ma det inddaemmes for at det ikke skal brede sig i den allerede angrebne organisme og for at forhindre at den angrebne skal blive til en ny smittekilde Og endelig de angribende mikrober bekaempes En fisk renses af andre fisk Forebyggende hygiejne RedigerGennem erfaringer har det vist sig at en raekke praktiske indretninger af byer og boliger er nodvendige for at undga smitte og epidemier Men personlig adfaerd i en raekke daglige situationer er mindst lige sa betydningsfulde Fra samfundets side har indsatsen isaer vaeret rettet mod at fa de farlige mikrober adskilt fra befolkningens fode og vand Til det har det vaeret nodvendigt med gennemtaenkt og koordineret handtering af en raekke smittekilder Husholdningsaffald Rediger Det daglige affald ma skaffes bort for det bliver til et udklaekningssted for livsfarlige organismer Hvis det ikke sker kan der meget hurtigt udvikle sig epidemier hvor svage eller svaekkede bliver ofre I slumbyerne overalt pa kloden er bornedodeligheden hoj og de syge og gamle bukker under for almindelige sygdomme som forkolelse og influenza Se renovation Afforing og urin Rediger Menneskers og husdyrs affaldsstoffer kan smitte En smittekim med urin og afforing er det afgorende at fa adskilt fra drikkevand og fodemidler Hver gang krige eller katastrofer far sundhedsvaesenet til at bryde sammen breder mave tarm sygdomme sig straks fordi drikkevandet bliver forurenet For at undga det fores affaldet bort gennem kloaksystemer sa det kan renses og deponeres forsvarligt Se kloakering Snavs Rediger Snavs kan vaere stov madrester og andre efterladenskaber fra mennesker og husdyr Det er kulturbestemt hvornar maengden af ophobet snavs i boligmiljoet boligens anvendelse almindelig vaner fysisk og psykisk overskud og helt personlige standarder spiller en rolle Nar taerskelen er overskredet vil mange reagere ved at ga i gang med rengoring En del af rengoring er oprydning dvs skabe orden Oprydningen kan vaere overfladisk hvor rodet reelt blot skjules eller flyttes til et andet sted skabe skuffer pulterkammer osv eller den kan vaere grundig sa hver ting anbringes pa rette plads Rod har en tendens til at brede sig pa bekostning af orden Det er velkendt at det kraever en indsats at genskabe eller vedligeholde orden Begge dele kan ses som eksempler pa Termodynamikkens 2 lov Den vaesentligste del af al rengoring er at fjerne snavset der er til fare for sundheden For opfindelsen af stovsugeren bestod rengoring i taeppebankning fejning og afvaskning af gulve paneler dore vinduer karme osv Fejning kan fjerne snavs Hvis der er opsamlende materiale som fint sand eller halm kan snavset fjernes med det Ulempen er at stovet maske kan vaere den egentlige risiko se husstovmide borneorm og miltbrand Effektivitet ved at vaske gulve m m afhaenger dels af den metode der bliver brugt dels af den omhu der bliver lagt i arbejdet I dag er produkter som askelud og brun saebe aflost af letoploselige og vellugtende midler hvis virkning ofte er baseret pa et indhold af tensider Tojvask Rediger Oprindelig var hensigten at fjerne ubehagelig lugt fra tojet forharsket hudfedt ammoniak fra urin skatol fra afforing samt smorsyre og andre aflejringer fra sved Ved hjaelp af askelud eller ammoniakvand blev fedtstofferne forsaebet sa de kunne oploses i vand Ved hjaelp af tilfort saebe blev fedstofferne holdt i emulsion sa de ikke aflejredes pa tojet igen Proteinpletter og farvestoffer fra frugter og drikkevarer var det vanskelige at fjerne helt og derfor blev vasken senere suppleret med blegning Forst naturlig blegning i sollys og senere kunstig blegning med blegemidler eller optisk bedrag somblanelse Tojvasken kan ogsa bekaempe snyltere som lus og lopper der spreder sygdomme Pa den made virker tojvask som hygiejne I dag tjener tojvask mest til at skaffe pletfrit og velduftende toj Den hygiejniske side af processen har mindre vaegt og derfor kan der vaskes ved en lavere temperatur med mindre skrappe vaskemidler se sulfo Personlig hygiejne Rediger Etagevask a la Carl Larsson 1908 Kropsvask er den hud og pelspleje som de fleste dyr udforer Pattedyr som er saerligt opmaerksomme pa lugtsignaler bruger megen tid pa at afsaette dufte fra kirtler forskellige steder pa kroppen Disse stoffer tjener til markering af territoriet som signal om brunst eller som markering for artsfaeller For mennesker har kropslugte samme funktioner se feromon og sa laenge gruppen var overskueligt var lugtene et faelles produkt Men den koncentration af mennesker som fulgte med overgangen til agerbrug betod at man var tvunget til at omgas nogen man ikke havde gruppefaellesskab med Sa blev det et led i civilisationen at skjule eller daempe sine lugtsignaler Det er den anden baggrund for kropsvask Med tiden udviklede afvaskningen sig til vel tilrettelagte ritualer som omtales i mange af de aeldste skrifter Illiadens omtale af rituel fodvask ved modtagelse af en vandrer eller pa Bibelens fortaelling om Jesu vask og salvelse af sine disciple I oldtiden og middelalderen bragte kropsvask og badning bragte mennesker sammen men med kristendommen og puritanismen blev det ilde set at bade og vaske sig offentligt Pesten ogsa kan have bidraget til at fjerne lysten til faellesbad I dag er kropsvask naesten altid ensbetydende med brusebad eller karbad Den oprindelige afvaskning markeres som udsaedvanlig ved et udtryk som etagevask der antyder karakteren af nodlosning Kropsvask foregar ved hjaelp af tempereret vand vellugtende saebe eller sulfo og den folges maske op af en indsmoring i creme og paforing af deodorant eller om nodvendigt antiperspirant Saledes rustet gar nutidens mennesker dagen i mode sikkert forvisset om at de har styr pa alle de pattedyragtige signaler Der ses af og til advarsler om at renligheden er ved at tage overhand det naturlige fedtlag forsvinder fra kroppen og den kommer let til at fryse og pafores alle mulige naturlige eller kunstige stoffer og giver allergier og tor eller sart hud Der er dog ingen tvivl om at grundig kropshygiejne er et middel til at forebygge smitte og sygdomme Handvask Dame der vasker haender Maleri af Gerard ter Borch d y fra slutningen af det 17 arhundrede Det har vist sig at haenderne er en af de smitteveje som oftest bringer betaendelser diarrhoeer og influenza er videre Det er i princippet en god ting at holde handen for munden nar man nyser eller hoster for det bremser de mange smittebaerende mikrodraber Derimod er det ikke sa godt at man derefter bruger samme hand til at hilse med tage i dorhandtag med eller anrette mad med Dvs i praksis bor man i stedet for at nyse i handen altid nyse i aermet ved albuen hvor armen bojer Saerdeles effektivt og uden de alvorlige smitterisici som brug af handen medforer Yderligere er det et problem at sa mange lader vaere med at vaske haender efter toiletbesog for det medforer at de som omhyggeligt har vasket haender nu ma rore ved det dorhandtag som den uvaskede hand har overfort smitte til Endelig er det problematisk at smitte kan overfores fra haenderne til maden under tilberedning og anretning eller i vaerste fald overfores fra ubehandlede fodevarer til haenderne og derfra tilbage til varmebehandlede sikre madretter Derfor laegger sundhedsmyndighederne stor vaegt pa handvask som det vigtigste led i en forebyggende hygiejne og vel at maerke en grundig omhyggelig og gennemfort afvaskning For handvask fjernes alle ringe armbandsure armband eller kunstige negle Handvask bor ogsa foretages efter brug af engangshandsker Handvask indledes med at haenderne gores rigtigt vade Haenderne vaskes i saebe i mindst 15 sekunder Husk ogsa handrygge tommelfingre handled og mellemrummene mellem fingrene Negle renses grundigt med saebe og negeborste ogsa pa oversiden langs kanten af neglene og ved negleroden Haenderne skylles omhyggeligt i vand for at fjerne alle saeberester som snavs og smittekim sidder i Haenderne torres omhyggeligt i et rent blodt materiale Haenderne kan eventuelt efterbehandles med et egnet hudplejemiddel Det anbefales at vaske haender Nar man har faet jord pa haenderne For man gar i gang med at lave mad Mens man laver mad dvs hver gang man skifter fra en proces til en anden For man spiser Nar man har vaeret pa toilettet Nar man har hjulpet andre med toiletbesog Nar man har pudset naese nyst eller hostet Nar man har sat snavset vasketoj til vask 2 Mundhygiejne Born modtager undervisning i tandborstning Fodemiddelsikkerhed Rediger Drikkevandsforsyning Fodevarehygiejne jord til bord KokkenhygiejneTiltag ved sygdom og epidemier RedigerIsolation Pestmuren der skulle adskille beboerne i det pestramte Sydfrankrig fra det ikkesmittede Nordfrankrig Karantaene Desinficering Bekaempelse af vektorer Kirurgiske indgreb Medicinske indgreb Livsreddende behandling Registrering Kontrol TilsynSe ogsa RedigerAntiseptisk Betaendelse Blodforgiftning Borvand Brintoverilte Dettol Fnat Hospitalsprit Hovedlus Jodspiritus Karbolvand Klorkalk Koldbrand Kropslus Loppe Saebe SarbehandlingKilder referencer Rediger Brigham and Women s Hospital 2012 March 22 Getting the dirt on immunity Scientists show evidence for hygiene hypothesis ScienceDaily Citat They found that germ free mice had exaggerated inflammation of the lungs and colon resembling asthma and colitis respectively This was caused by the hyperactivity of a unique class of T cells immune cells that had been previously linked to these disorders in both mice and humans Moreover the protection provided by early life exposure to microbes was long lasting as predicted by the hygiene hypothesis Sundhedsstyrelsen Vejledning om hygiejne i daginstitutioner 2 udg 2004 ISBN 87 7676 039 1 eller elektronisk Sundhedsstyrelsen Vejledning om hygiejne i daginstitutioner Arkiveret 13 august 2006 hos Wayback Machine Litteratur RedigerBjorg Marit Andersen Handbok i hygiene og smittevern Sykehjem og langtidsinstitusjoner 2006 ISBN 82 92230 10 6 Christian Conrad Krankenhaushygiene damals und heute was hat sich geandert i Hygiene und Medizin 29 6 S 204 ff 2004 ISSN 0172 3790 Phyllis Entis Food safety old habits new perspectives 2007 ISBN 978 1 55581 417 5 Dan Hojer Ulaekkert 2006 ISBN 87 641 0071 5 Sarah Ihne Investigation of chemical and microbiological residues on dishes cleaned by hand and machine on the basis of specific examples 2006 ISBN 978 3 8322 5410 0 Thomas McKeown The role of medicine Dream mirage or nemesis 1980 ISBN 978 0 691 08235 6 M Klude U Seebacher og M Jaros Potenzielle Gefahrdung von Mensch und Umwelt durch Desinfektionsmittel in der Krankenhaushygiene Eine vergleichende Bewertung i Krankenhaus Hygiene und Infektionsverhutung 24 1 S 9 15 2002 ISSN 0720 3373 Nina Jahren Kristoffersen Finn Nortvedt og Eli Anne Skaug red Grundlaeggende sygepleje 2006 ISBN 978 87 628 0631 3 Norman G Marriott Principles of Food Sanitation 2006 ISBN 978 0 387 25025 0 A Nassauer Die neue Richtlinie fur Krankenhaushygiene und Infektionspravention Tradition und Fortschritt i Hygiene und Medizin 29 4 S 113 115 2004 ISSN 0172 3790 Solveig Sorensen Almen fodevarehygiejne 2006 ISBN 978 87 7881 689 4 Zaini Ujang Municipal wastewater management in developing countries principles and engineering 2006 ISBN 1 84339 030 2 Margaret M Walsh ed Dental Hygiene Theory and Practice 2003 ISBN 978 0 7216 9162 6Eksterne links RedigerIdentifikation af indikatorer vedrorende sygehushygiejne WHO Guidelines for drinking water quality third edition incorporating first addendum WHO Guidelines for the safe use of wastewater and excreta in agriculture and aquaculture WHO Sanitation and hygiene promotion programming guidance Hygiejne hypotese Er vi alt for rene engelsk Hygiejne og desinfektion i husholdning pa hospital tysk Wikimedia Commons har medier relateret til Hygiejne Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hygiejne amp oldid 10750714, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.