fbpx
Wikipedia

Idealisme (international politik)

Idealisme er en meget central retning inden for international politik.

Idealismen er kendetegnet ved at dele tre liberale grundforestillinger: troen på fremskridtet, troen på fornuften hos den enkelte samt troen på demokratiet som den vigtigste grundpille i samfundet. Hos idealismen er der tale om, at verdens tilstand gennemgår en udvikling mod en mere og mere fredelig tilstand. Denne starter i det rene anarki , for at gå over i regimedannelser , kollektiv sikkerhed og til sidst et sikkerhedsfællesskab. I takt med at graden af fornuft, oplysning, demokrati og interdependens stiger, vil denne udvikling finde sted. Der er altså tale om en lineær historieopfattelse.

Det er staternes fornuft der gør dem villige til at lære af tidligere fejl, og dermed sikre fremskridt. Idealisten mener at staterne på sigt vil fralægge sig en høj grad af suverænitet til overstatslige instanser, bl.a. i takt med den stigende interdependens, og at de derfor vil kæmpe for nogle interesser der er ens for alle. Dermed mister den enkelte stat dens egen interesse i at bekrige et andet land.

For idealismen står som sagt demokratiet som noget meget værdifuldt. Man har udviklet den såkaldte demokratitese, som bygger på det fact at ingen helt igennem demokratiske lande på noget tidspunkt har været i krig indbyrdes. Dette skyldes i høj grad at demokratiet er bygget op om fredelige konfliktløsninger (flertalsløsninger m.v.), og at langt de fleste demokratier deler en række grundlæggende værdier, hvilket gør et samarbejde lettere. Ofte er der knyttet tætte økonomiske bånd mellem demokratierne. Dette sker typisk gennem en stor samhandel, men det kan også ske som blandt de lande der har valgt at tilhøre eurozonen, og altså dele valuta. De tætte økonomiske bånd medfører interdependens.

Idealismen som den er kendt i dag, er i høj grad eksponeret af Francis Fukuyama, der i 1992 skrev sit hovedværk med titlen ”The End of History and the Last Man” . I denne argumenterer han for at historien som en ideologiernes kamp har nået sin endestation, med den kolde krigs afslutning og herved den endelige sejr til det liberale demokrati.

Som svar på idealismen er senere udviklet realismen. Denne kan med rimelighed siges at være en direkte modsætning til idealismen, og har af mange været betragtet som den førende retning indenfor international politik, siden afslutningen på 2. verdenskrig.

Fælles for liberalismeteorierne er, at hvor realister ser staten som den eneste centrale aktør i international politik, vægter idealisterne/liberalisterne også de ikke-politiske processor i og på tværs af staten som f.eks. teknologisk udvikling og handel. Den teknologiske udvikling og handel vil skabe en øget interdependens mellem landene og fred vil dermed blive en rationel følge af at krig mod ét land vil skade alle. Og netop begrebet rationalitet er vigtigt, når man skal forstå liberalismens menneskesyn. Liberalismen har et positivt menneskesyn. Mennesket er rationelt agerende og i stand til at lære af erfaringen. Det vil gennem refleksion og videnskab opnå indsigt i krigens irrationalitet. Herunder argumenteres der af bl.a. Jeremy Bentham for, at krige ikke udspringer af et ønske fra befolkningens side, men derimod af usikre regeringer/eliters magtbehov. Når folket bliver oplyst, vil de forstå krigens irrationalitet samt at målene for de forskellige lande er forenelige med hinanden (af Bentham set som de liberale frihedsrettigheder som ejendomsret, frihed ex.). Når vi forstår dette, vil vi også ”det gode/det rigtige”, fordi mennesket grundlæggende er moralsk. Dette forudsætter selvfølgelig demokrati, så folkets interesse kan blive repræsenteret og regeringerne holdes i ave. Forskellige idealister/liberalister betoner disse dele af idealisme/liberalisme teorien forskelligt. Under et kan man opsummere at idealister/liberalister har et fremskridtsorienteret syn på international politik, dvs. fred og udvikling er en mulighed. Visse idealisme/liberalisme teoretikere kæder desuden fremskridts troen sammen med fremkomsten af overnationale institutioner hvor de enkelte lande frivilligt samarbejder og definere et regelsæt, der sætter rammerne om en fredelig verden.

Hans Branner: Global Politik – Grundbog til International Politik, Forlaget Columbus, 2006

idealisme, international, politik, sprog, overvåg, rediger, idealisme, meget, central, retning, inden, international, politik, idealismen, kendetegnet, dele, liberale, grundforestillinger, troen, fremskridtet, troen, fornuften, enkelte, samt, troen, demokratie. Idealisme international politik Sprog Overvag Rediger Idealisme er en meget central retning inden for international politik Idealismen er kendetegnet ved at dele tre liberale grundforestillinger troen pa fremskridtet troen pa fornuften hos den enkelte samt troen pa demokratiet som den vigtigste grundpille i samfundet Hos idealismen er der tale om at verdens tilstand gennemgar en udvikling mod en mere og mere fredelig tilstand Denne starter i det rene anarki for at ga over i regimedannelser kollektiv sikkerhed og til sidst et sikkerhedsfaellesskab I takt med at graden af fornuft oplysning demokrati og interdependens stiger vil denne udvikling finde sted Der er altsa tale om en lineaer historieopfattelse Det er staternes fornuft der gor dem villige til at laere af tidligere fejl og dermed sikre fremskridt Idealisten mener at staterne pa sigt vil fralaegge sig en hoj grad af suveraenitet til overstatslige instanser bl a i takt med den stigende interdependens og at de derfor vil kaempe for nogle interesser der er ens for alle Dermed mister den enkelte stat dens egen interesse i at bekrige et andet land For idealismen star som sagt demokratiet som noget meget vaerdifuldt Man har udviklet den sakaldte demokratitese som bygger pa det fact at ingen helt igennem demokratiske lande pa noget tidspunkt har vaeret i krig indbyrdes Dette skyldes i hoj grad at demokratiet er bygget op om fredelige konfliktlosninger flertalslosninger m v og at langt de fleste demokratier deler en raekke grundlaeggende vaerdier hvilket gor et samarbejde lettere Ofte er der knyttet taette okonomiske band mellem demokratierne Dette sker typisk gennem en stor samhandel men det kan ogsa ske som blandt de lande der har valgt at tilhore eurozonen og altsa dele valuta De taette okonomiske band medforer interdependens Idealismen som den er kendt i dag er i hoj grad eksponeret af Francis Fukuyama der i 1992 skrev sit hovedvaerk med titlen The End of History and the Last Man I denne argumenterer han for at historien som en ideologiernes kamp har naet sin endestation med den kolde krigs afslutning og herved den endelige sejr til det liberale demokrati Som svar pa idealismen er senere udviklet realismen Denne kan med rimelighed siges at vaere en direkte modsaetning til idealismen og har af mange vaeret betragtet som den forende retning indenfor international politik siden afslutningen pa 2 verdenskrig Faelles for liberalismeteorierne er at hvor realister ser staten som den eneste centrale aktor i international politik vaegter idealisterne liberalisterne ogsa de ikke politiske processor i og pa tvaers af staten som f eks teknologisk udvikling og handel Den teknologiske udvikling og handel vil skabe en oget interdependens mellem landene og fred vil dermed blive en rationel folge af at krig mod et land vil skade alle Og netop begrebet rationalitet er vigtigt nar man skal forsta liberalismens menneskesyn Liberalismen har et positivt menneskesyn Mennesket er rationelt agerende og i stand til at laere af erfaringen Det vil gennem refleksion og videnskab opna indsigt i krigens irrationalitet Herunder argumenteres der af bl a Jeremy Bentham for at krige ikke udspringer af et onske fra befolkningens side men derimod af usikre regeringer eliters magtbehov Nar folket bliver oplyst vil de forsta krigens irrationalitet samt at malene for de forskellige lande er forenelige med hinanden af Bentham set som de liberale frihedsrettigheder som ejendomsret frihed ex Nar vi forstar dette vil vi ogsa det gode det rigtige fordi mennesket grundlaeggende er moralsk Dette forudsaetter selvfolgelig demokrati sa folkets interesse kan blive repraesenteret og regeringerne holdes i ave Forskellige idealister liberalister betoner disse dele af idealisme liberalisme teorien forskelligt Under et kan man opsummere at idealister liberalister har et fremskridtsorienteret syn pa international politik dvs fred og udvikling er en mulighed Visse idealisme liberalisme teoretikere kaeder desuden fremskridts troen sammen med fremkomsten af overnationale institutioner hvor de enkelte lande frivilligt samarbejder og definere et regelsaet der saetter rammerne om en fredelig verden Litteratur RedigerHans Branner Global Politik Grundbog til International Politik Forlaget Columbus 2006Se ogsa RedigerInternational Politik Realisme international politik Hentet fra https da wikipedia org w index php title Idealisme international politik amp oldid 10219029, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.