fbpx
Wikipedia

Iliaden

Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer. Begge er inddelt i 24 sange - ikke oprindeligt, men af aleksandrinske lærde i 200-tallet f.Kr.

Illustration fra Den ambrosiske Illiade, den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af Iliaden. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst.
Den døde Hektor bringes tilbage til Troja.

Iliaden skildrer trojanerkrigen mellem Troja og flere græske bystater. Blandt de mest navnkundige på achaiernes side findes: Odysseus (fra Ithaka), Aias den Store og Aias den Lille (fra Salamis), Achilleus og Patroklos (myrmidonere), Nestor fra Pylos, Agamemnon (fra Mykene), Filoktetes (fra Meliboea) og Menelaos (fra Sparta).

På den trojanske side finder vi Hektor, prins Paris, Helena, Kassandra og kong Priamos.

Iliaden omhandler ikke hele trojanerkrigen, men udspiller sig i løbet af 50 dage. Med fratræk for de dage, hvor handlingen ikke udvikler sig (ni dages pest, tolv dages mishandling af den døde Hektor) genstår dog kun fem dages begivenheder. I løbet af denne korte tid lykkes det alligevel at få berettet hele krigens forløb, ved hjælp af indskudte oplysninger og glimt ind i fremtiden. Dermed veksler tempoet mellem voldsomme slagscener og rolige optrin, som Hektors afsked med sin kone Andromache og deres lille søn. Selv om Hektor er grækernes farligst fjende, har det græske digt gjort netop ham til en idealskikkelse, hvor grækeren Achilleus i sammenligning skildres som en ren barbar.

Tilhørerne forudsattes at kende trojanerkrigen og heltene, der omtales. I den indledende påkaldelse siges digtet at handle om en episode mod slutningen af den ti år lange krig, nemlig "Achilleus' vrede". Hans ære krænkes, da han tvinges til at opgive sin slavinde, krigsfangen Briseis. Beretningen begynder med, at Apollons præst Chryses kommer til Agamemnon for at løskøbe sin datter Chryseis. Agamemnon afviser ham, og Apollon nedkalder derfor pest over grækerne. Seeren Kalchas forudser, at pesten kun kan afværges ved at give Chryseis tilbage, og Achilleus støtter ham. Agamemnon gør det så, men tager til gengæld Briseis fra Achilleus. Som hævn strejker Achilleus og får endda Thetis til at påvirke Zeus til at tage trojanernes parti. Da trojanerne er ved at vinde, beder Patroklos Achilleus om lov til at kæmpe. Achilleus accepterer det, og Patroklos slår trojanerne tilbage, men dræbes af Hektor. For at hævne ham går Achilleus igen ind på Agamemnons side og slår Hektor ihjel og slæber hans lig omkring bymurene i dagevis. Kong Priamos kommer til Achilleus og kysser hans hånd for at få sin søns lig udleveret. Achilleus forbarmer sig og udleverer den døde, så han kan begraves efter de ceremonier, der skulle til for at bringe den døde til ro i Hades. Hermed ender Iliaden.

De første syv linjer er her gengivet først i Christian Wilsters udgave (1836), dernæst Otto Steen Dues danske oversættelse (1999) og til sidst på originalens oldgræsk:

Iliaden, l. 1-7
Dansk (v/ Christian Wilster) Dansk (v/ Otto Steen Due) Oldgræsk
Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus
Rædsomt, og Qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte.
Heel mangfoldige Heltes behjertede Sjele den skikked
Ned til Hades's Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens
Fugle den gav deres Liig, - fuldbragt blev Zeus's Beslutning -
Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig
Mellem den Ædling Achilles og Mændenes Drot Agamemnon.
Syng os gudinde om vreden der greb Peleiden Achilleus
vreden den fæle som voldte Achaierne tusinde kvaler,
sendte behjertede sjæle af talrige helte til Hades
og lod dem selv blive slængt som æde for hurtige hunde,
grådige gribbe og ravne så Zeus´s vilje blev fuldbragt
helt fra den første stund da striden begyndte imellem
folkenes drot Agamemnon og gudernes lige Achilleus.
Μῆνιν ἄειδε θεὰ Πηληϊάδεω Ἀχιλῆος
οὐλομένην, ἣ μυρί᾿ Ἀχαιοῖς ἄλγε᾿ ἔθηκε,
πολλὰς δ᾿ ἰφθίμους ψυχὰς Ἄϊδι προΐαψεν
ἡρώων, αὐτοὺς δὲ ἑλώρια τεῦχε κύνεσσιν
οἰωνοῖσί τε πᾶσι· Διὸς δ᾿ ἐτελείετο βουλή,
ἐξ οὗ δὴ τὰ πρῶτα διαστήτην ἐρίσαντε
Ἀτρεΐδης τε ἄναξ ἀνδρῶν καὶ δῖος Ἀχιλλεύς.

Indtil Otto Steen Dues oversættelse i 1999 var Christian Wilsters romantiske version meget brugt.

  1. Lennart Breitholtz: Epoker og diktere (s. 18), Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1979, ISBN 82-05-11663-6
  2. Lennart Breitholtz: Epoker og diktere (s. 16-17)
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Iliaden
iliaden, sprog, overvåg, rediger, græsk, episk, heksameterdigt, ligesom, efterfølger, odysseen, traditionelt, tilskrives, homer, begge, inddelt, sange, ikke, oprindeligt, aleksandrinske, lærde, tallet, illustration, ambrosiske, illiade, eneste, bevarede, illus. Iliaden Sprog Overvag Rediger Iliaden er et graesk episk heksameterdigt der ligesom sin efterfolger Odysseen traditionelt tilskrives Homer Begge er inddelt i 24 sange ikke oprindeligt men af aleksandrinske laerde i 200 tallet f Kr 1 Illustration fra Den ambrosiske Illiade den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af Iliaden Billedet viser Achilleus der ofrer til Zeus for Patroklos uskadte hjemkomst Den dode Hektor bringes tilbage til Troja Iliaden skildrer trojanerkrigen mellem Troja og flere graeske bystater Blandt de mest navnkundige pa achaiernes side findes Odysseus fra Ithaka Aias den Store og Aias den Lille fra Salamis Achilleus og Patroklos myrmidonere Nestor fra Pylos Agamemnon fra Mykene Filoktetes fra Meliboea og Menelaos fra Sparta Pa den trojanske side finder vi Hektor prins Paris Helena Kassandra og kong Priamos Handling RedigerIliaden omhandler ikke hele trojanerkrigen men udspiller sig i lobet af 50 dage Med fratraek for de dage hvor handlingen ikke udvikler sig ni dages pest tolv dages mishandling af den dode Hektor genstar dog kun fem dages begivenheder I lobet af denne korte tid lykkes det alligevel at fa berettet hele krigens forlob ved hjaelp af indskudte oplysninger og glimt ind i fremtiden Dermed veksler tempoet mellem voldsomme slagscener og rolige optrin som Hektors afsked med sin kone Andromache og deres lille son Selv om Hektor er graekernes farligst fjende har det graeske digt gjort netop ham til en idealskikkelse hvor graekeren Achilleus i sammenligning skildres som en ren barbar 2 Tilhorerne forudsattes at kende trojanerkrigen og heltene der omtales I den indledende pakaldelse siges digtet at handle om en episode mod slutningen af den ti ar lange krig nemlig Achilleus vrede Hans aere kraenkes da han tvinges til at opgive sin slavinde krigsfangen Briseis Beretningen begynder med at Apollons praest Chryses kommer til Agamemnon for at loskobe sin datter Chryseis Agamemnon afviser ham og Apollon nedkalder derfor pest over graekerne Seeren Kalchas forudser at pesten kun kan afvaerges ved at give Chryseis tilbage og Achilleus stotter ham Agamemnon gor det sa men tager til gengaeld Briseis fra Achilleus Som haevn strejker Achilleus og far endda Thetis til at pavirke Zeus til at tage trojanernes parti Da trojanerne er ved at vinde beder Patroklos Achilleus om lov til at kaempe Achilleus accepterer det og Patroklos slar trojanerne tilbage men draebes af Hektor For at haevne ham gar Achilleus igen ind pa Agamemnons side og slar Hektor ihjel og slaeber hans lig omkring bymurene i dagevis Kong Priamos kommer til Achilleus og kysser hans hand for at fa sin sons lig udleveret Achilleus forbarmer sig og udleverer den dode sa han kan begraves efter de ceremonier der skulle til for at bringe den dode til ro i Hades Hermed ender Iliaden De forste syv linjer er her gengivet forst i Christian Wilsters udgave 1836 dernaest Otto Steen Dues danske oversaettelse 1999 og til sidst pa originalens oldgraesk Iliaden l 1 7 Dansk v Christian Wilster Dansk v Otto Steen Due OldgraeskVreden Gudinde besyng som greb Peleiden Achilleus Raedsomt og Qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte Heel mangfoldige Heltes behjertede Sjele den skikked Ned til Hades s Hjem og for Hunde til Rov som for alskens Fugle den gav deres Liig fuldbragt blev Zeus s Beslutning Alt fra den Stund Uenighed forst og Splid havde reist sig Mellem den AEdling Achilles og Maendenes Drot Agamemnon Syng os gudinde om vreden der greb Peleiden Achilleus vreden den faele som voldte Achaierne tusinde kvaler sendte behjertede sjaele af talrige helte til Hades og lod dem selv blive slaengt som aede for hurtige hunde gradige gribbe og ravne sa Zeus s vilje blev fuldbragt helt fra den forste stund da striden begyndte imellem folkenes drot Agamemnon og gudernes lige Achilleus Mῆnin ἄeide 8eὰ Phlhiadew Ἀxilῆos oὐlomenhn ἣ myri Ἀxaioῖs ἄlge ἔ8hke pollὰs d ἰf8imoys psyxὰs Ἄidi proiapsen ἡrwwn aὐtoὺs dὲ ἑlwria teῦxe kynessin oἰwnoῖsi te pᾶsi Diὸs d ἐteleieto boylh ἐ3 oὗ dὴ tὰ prῶta diasththn ἐrisante Ἀtreidhs te ἄna3 ἀndrῶn kaὶ dῖos Ἀxilleys Indtil Otto Steen Dues oversaettelse i 1999 var Christian Wilsters romantiske version meget brugt Noter Rediger Lennart Breitholtz Epoker og diktere s 18 Gyldendal Norsk Forlag Oslo 1979 ISBN 82 05 11663 6 Lennart Breitholtz Epoker og diktere s 16 17 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til Iliaden Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel ILIASIliaden pa dansk sacred texts com The Iliad and Odyssey of Homer in Unicode GreekHentet fra https da wikipedia org w index php title Iliaden amp oldid 10837587, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.