fbpx
Wikipedia

Ilt

Ilt eller oxygen er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8. Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system, og er et stærkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel, som nemt danner kemiske forbindelser (især oxider) med de fleste andre grundstoffer. Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium. Ved almindelig temperatur og tryk danner to iltatomer en kemisk binding og danner iltallotropen dioxygen, der er en farveløs og lugtfri diatomisk gas med den kemiske formelO2. Diatomisk oxygen udgør 20,8% af Jordens atmosfære. Iltniveauet i atmosfæren er dog på vej nedad på verdensplan, hvilket muligvis skyldes afbrænding af fossile brændstoffer. Ilt er det mest forekommende grundstof i jordskorpen rangeret efter masse, da oxidforbindelser såsom siliciumdioxid udgør næsten halvdelen af skorpens masse.

Oxygen
Flydende oxygen ved kogepunktet
Periodiske system
Generelt
Atomtegn O
Atomnummer 8
Elektronkonfiguration 2, 6
Gruppe 16 (gas)
Periode 2
Blok p
CAS-nummer 7782-44-7
E-nummer E-948
Atomare egenskaber
Atommasse 15,9994(3)
Kovalent radius 73 pm
Van der Waals-radius 152 pm
Elektronkonfiguration 1s² 2s² 2p4
Elektroner i hver skal 2, 6
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin2, −1
Elektronegativitet 3,44 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform gas
Krystalstruktur Kubisk
Massefylde (gas) 1,429 g/L
Smeltepunkt −218,79 °C
Kogepunkt −182,95 °C
Kritisk punkt −118,56 °C, 5,043 MPa
Smeltevarme (O2) 0,444 kJ/mol
Fordampningsvarme (O2) 6,82 kJ/mol
Varmefylde (O2) 29,378 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 0,02658 W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber Paramagnetisk

Mange større klasser af organiske molekyler i levende organismer indeholder oxygen - heriblandt proteiner, nukleinsyrer (såsom deoxyribonukleinsyre, ofte forkortet "DNA"), kulhydrater og fedtstoffer, og det samme gør de store uorganiske forbindelser i dyrs skjolde, tænder og knogler. Det meste af levende organismers masse er ilt som en komponent i vand, der er den største bestanddel i livsformer. Ilt bruges til aerob respiration og udledes ved fotosyntese, som bruger sollys til at producere ilt fra vand og kuldioxid. Ilt er for kemisk reaktivt til at kunne forblive et frit element i luften, hvis ikke det konstant genopbygges ved levende organismers fotosyntese. En anden iltallotrop, ozon (O3), absorberer ultraviolet B-stråling meget kraftigt, og Jordens højtliggende ozonlag hjælper dermed til at beskytte biosfæren fra ultraviolet stråling. Tættere på jordoverfladen er ozon dog et forurenende stof og et biprodukt af smog. Ved lavt jordkredsløbshøjde eksisterer der nok atomisk ilt til at kunne forårsage korrosion på rumskibe.

Ilt blev opdaget uafhængigt af Carl Wilhelm Scheele i Uppsala i 1773 eller tidligere, og Joseph Priestley i Wiltshire i 1774, men Priestley tilskrives oftest opdagelsen da hans værk blev udgivet først. Ilts kemiske navn, oxygen (egentlig oxygenium), blev dannet i 1777 af Antoine Lavoisier, hvis eksperimenter med ilt var med til at modbevise den ellers meget populære flogiston-teori om forbrænding og korrosion. Navnet stammer fra de græske ordrødder ὀξύς oxys, "syre", bogstaveligt "skarp", som henvisning til syrers sure smag og -γενής -genes, "skaber", fordi man på navngivningens tid fejlagtigt troede at alle syrer krævede ilt i deres sammensætning. Det danske trivialnavn for oxygenmolekyletO2, "ilt", blev dannet af den danske fysiker Hans Christian Ørsted i 1814, og er afledt af ordet "ild", som ilt er en central bestanddel af. Tidligere blev grundstoffet også benævnt surstof, hvilket var en direkte oversættelse af det tyske navn "Sauerstoff" - der selv var en oversættelse af det oprindelige latinske navn.

Blandt den mest udbredte brug af ilt er til åndedræt, respiration, opvarmning af huse, forbrændingsmotorer, produktion af stål, plast og tekstiler, lodning, svejsning og skæring i stål og andre metaller, raketbrændstof, oxygenterapi og livsunderstøttelsessystemer i fly, undervandsbåde, rumskibe og ved dykning.

Indholdsfortegnelse

Tidlige eksperimenter

Philons eksperiment inspirerede senere undersøgere

Et af de første kendte eksperimenter med forholdet mellem forbrænding og luft blev udført i det 2. århundrede f.Kr. af den græske ingeniør og mekanikforfatter, Philon af Byzans. I hans værk Pneumatica observerede Philon at det at vende en beholder ned over et brændende lys, og omgive beholderens hals med vand, vil få noget af vandet til at stige op i beholderhalsen. Philon konkluderede dog forkert at dele af luften i beholderen blev konverteret til det klassiske element ild og dermed blev i stand til at undslippe gennem glassets porer. Mange århundreder senere byggede Leonardo da Vinci videre på Philons arbejde ved at observere at en del luft forbruges under forbrænding og respiration.

I det sene 17. århundrede beviste Robert Boyle at luft er nødvendigt for forbrænding. Den engelske kemiker John Mayow (1641–1679) raffinerede dette arbejde ved at vise at ild kun kræver en del af luft som han kaldte spiritus nitroaereus eller blot nitroaereus. I et eksperiment fandt han at ved at placere enten en mus eller et tændt lys i en aflukket beholder over vand kunne han få vandet til at stige og udskifte en fjortendedel af luftens rumfang før testsubjekterne blev udslukket. Fra dette konkluderede han at nitroaereus både forbruges ved respiration og forbrænding.

Mayow observerede at antimon steg i vægt når det blev opvarmet, og udledte heraf at nitroaereus måtte have samlet sig med det. Han mente også at lungerne måtte adskille nitroaereus fra luft, og sende det ind i blodet, og at dyrets varme og muskelbevægelser kommer fra nitroaereus' reaktion med forskellige stoffer i kroppen. Disse og andre eksperimenter og idéer blev udgivet i 1668 i værket Tractatus duo i skriftet "De respiratione".

Flogiston-teorien

Hovedartikel: Flogiston-teorien.
Stahl bidrog til at udvikle og popularisere flogiston-teorien

Robert Hooke, Ole Borch, Mikhail Lomonosov og Pierre Bayen foretog alle oxygeneksperimenter i det 17. og dele af det 18. århundrede, men ingen af dem anerkendte det som et grundstof. Dette kan delvist skyldes den fremtrædende teori om forbrænding og korrosion, der blev kaldt "flogiston-teorien", som dengang var den foretrukne forklaring på disse processer.

Flogiston-teorien blev etableret i 1667 af den tyske alkymist J. J. Becher, og modificeret af kemikeren Georg Ernst Stahl i 1731. Den anførte at alle brændbare materialer består af to dele: en del, kaldet flogiston, bliver afgivet når substansen, der indeholder den, bliver brændt af, mens den deflogisticerede del mentes at være dens sande form.

Stærkt brændbare materialer, der kun efterlader meget få rester, såsom træ eller kul, mentes hovedsageligt at bestå af flogiston; ikke-brændbare materialer, der korroderer, såsom jern, indeholdt derimod meget lidt. Luft spillede ikke nogen rolle i flogiston-teorien, og der blev heller ikke udført nogle kvantitative eksperimenter til at teste for en sammenhæng; i stedet var den baseret på hvad der kan observeres når noget bliver brændt af: at de fleste almindelige objekter bliver lettere og lader til at 'miste' noget i processen. Det faktum at en substans som træ overordnet set stiger i vægt under afbrænding blev skjult af opdriften af de gasformige forbrændingsprodukter. Et af de første tegn på at flogiston-teorien var forkert var netop at metaller stiger i vægt når de ruster (når de ellers angiveligt skulle miste flogiston).

Opdagelse

Carl Wilhelm Scheele opdagede oxygen før Priestley, men udgav først sin opdagelse efter ham

Oxygen blev for første gang opdaget af den svenske læge Carl Wilhelm Scheele. Omkring 1772 havde han produceret oxygen i gasform (dvs. ilt) ved at ophede merkurioxid og diverse nitrater. Scheele kaldte gassen for "ildluft", da det var den eneste kendte faktor der understøttede forbrænding, og skrev om opdagelsen i et skrift han kaldte Chemische Abhandlung über Luft und Feuer, som han sendte til sin udgiver i 1775. Dokumentet blev først udgivet i 1777.

Joseph Priestley krediteres normalt med opdagelsen

I mellemtiden, nærmere bestemt 1. august 1774, udførte den britiske gejstlige Joseph Priestley et eksperiment, hvor han fokuserede sollys på kviksølvoxid (HgO) i et glasrør, hvilket frigav en gas som han navngav "deflogisticeret luft". Han bemærkede at lys brændte lysere i gassen og at en mus var mere aktiv og levede længere når den indåndede den. Efter selv at have indåndet gassen skrev han: "Følelsen af den var for mine lunger ikke sanseligt anderledes end almindelig luft, men jeg syntes at mit bryst føltes særdeles let og nemt i noget tid efter." Priestley udgav sine fund i 1775 i et dokument kaldet "An Account of Further Discoveries in Air", som blev inkluderet i det andet bind af hans bog Experiments and Observations on Different Kinds of Air. Priestley tilskrives normalt opdagelsen af oxygen idet han var den første til at udgive sine opdagelser.

Den franske kemiker Antoine Laurent Lavoisier påstod senere at han havde opdaget det nye stof uafhængigt. Priestley besøgte Lavoisier i oktober 1774 og fortalte ham om sit eksperiment og hvordan han frigjorde den nye gas. Scheele skrev også Lavoisier et brev 30. september 1774, hvori han beskrev som opdagelse af det tidligere ukendte stof, men Lavoisier erkendte aldrig at have modtaget det (et kopi af brevet blev fundet blandt Scheeles ejendele efter hans død).

Lavoisiers bidrag

Antoine Lavoisier foretog de første passende kvantitative eksperimenter i oxidering, og var den første til korrekt at forklare hvordan forbrænding foregår (skønt dette var bestridt på hans tid). Han brugte disse og lignende eksperimenter, alle påbegyndt i 1774, til at miskreditere flogiston-teorien og bevise at det stof, der blev opdaget af Priestley og Scheele, var et grundstof.

Antoine Lavoisier miskrediterede flogiston-teorien

I et eksperiment observerede Lavoisier at der ikke skete nogen overordnet vægtstigning når tin og luft blev ophedet i en lukket beholder. Han bemærkede at luft kom ind når han åbnede beholderen, hvilket indikerede at en del af det indelukkede luft var blevet opbrugt. Han bemærkede også at tinnet var steget i vægt og at denne stigning var den samme som vægten på den luft der sev tilbage i beholderen. Dette og andre forbrændingseksperimenter blev dokumenteret i hans bog Sur la combustion en général, som blev udgivet i 1777. I den beviste han at luft er en blanding af to gasser; 'vital luft', som er essentielt for forbrænding og respiration, og azot (græsk ἄζωτον "livløs"), som ikke understøttede nogen af delene. Azot blev senere til "nitrogen", skønt det har beholdt det gamle navn på fransk og flere andre europæiske sprog. Det danske trivialnavn, "kvælstof", er en oversættelse af det tyske "Stickstoff", der henviser til stoffets evne til at "kvæle" gas.

Lavoisier omdøbte 'vital luft' til oxygène i 1777 fra den græske rod ὀξύς (oxys) (syre, bogstaveligt "skarp", fra smagen af syre) og -γενής (-genēs) (skaber), da han fejlagtigt troede at oxygen var en bestanddel i alle former for syre. Andre kemikere (såsom Sir Humphry Davy i 1812) har senere bevist at Lavoisier tog fejl på dette punkt (grundlaget for syrekemi er hydrogen - ikke oxygen), men på det tidspunkt var navnet allerede udbredt.

Det danske trivialnavn for oxygens normale molekylære form (O2), "ilt", blev første gang brugt af den danske fysiker Hans Christian Ørsted i 1814, og er afledt af ordet "ild", som ilt er nødvendigt for at skabe. I daglig tale bruges oxygen og ilt generelt om det samme, men den korrekte nomenklatur er at anvende "oxygen" om grundstoffet (O), og "ilt" om den almindelige molekyleform (O2), hvis egentlige kemiske betegnelse er '"dioxygen".

Senere historie

Robert H. Goddard og en flydende oxygen-benzinsraket

John Daltons oprindelige atomiske hypotese gik ud fra at alle grundstoffer var monatomiske og at atomerne i forbindelser normalt ville have de simpleste atomforhold overfor hinanden. For eksempel formodede Dalton at vands formen var HO, og han gav oxygen en atommasse 8 gange større end brints, i stedet for den moderne værdi på 16. I 1805 viste Joseph Louis Gay-Lussac og Alexander von Humboldt at vand dannes af to mængder af hydrogen og en mængde oxygen; og i 1811 var Amedeo Avogadro nået frem til den korrekte fortolkning af vands sammensætning (baseret på det, der nu kaldes Avogadros lov), samt de diatomiske grundstofmolekyler i disse gasser.

Ved det sene 19. århundrede indså videnskabsfolk at luft kan gøres flydende og at dets komponenter kan isoleres ved at komprimere og nedkøle det. Ved brug af en kaskademetode kunne den schweiziske kemiker og fysiker Raoul Pierre Pictet få en svovldioxidvæske til at fordampe for at kunne væskegøre kuldioxid, som så til gengæld blev fordampet for at køle ilt nok til at væskegøre det. Han sendte 22. december 1877 et telegram til Académie des sciences i Paris, hvor han bekendtgjorde sin opdagelse af flydende oxygen. Blot to dage senere offentliggjorde den franske fysiker Louis Paul Cailletet sin egen metode til at væskegøre oxygen. I begge tilfælde blev der kun produceret nogle få dråber af væsken, og der kunne ikke udføres nogen meningsfuld analyse. Oxygen blev for første gang væskegjort i stabil form 29. marts 1883 af de polske forskere Zygmunt Wróblewski og Karol Olszewski fra Universitet Jagielloński.

I 1891 var den skotske kemiker James Dewar i stand til at producere nok oxygen i væskeform til at kunne studere det i dybden. Den første kommercielt farbare proces til at producere oxygen i væskeform blev uafhængigt udviklet i 1895 af den tyske ingeniør Carl von Linde og den britiske ingeniør William Hampson. Begge mænd sænkede luftens temperatur indtil den blev væskeformet, og destillerede de indgående gasser ved at koge dem væk en efter en og indfange dem. Senere, i 1901, blev oxyacetylen-svejsning demonstreret for første gang, da man afbrændte en blanding af acetylen and komprimeretO2. Denne metode til at skære og svejse i metal blev senere meget udbredt.

I 1923 blev den amerikanske forsker Robert H. Goddard den første person til at udvikle en raketmotor, der anvendte flydende brændstof; motoren brugte benzin som brændsel og oxygen i væskeform som oxidationsmiddel. Goddard fløj en lille rakket 56 m ved 97 km/t 16. marts 1926 i Auburn, Massachusetts, USA.

Allotroper

Ozon er en sjælden gasart på Jorden, og findes hovedsageligt i stratosfæren
Kalotmodelsrepræsentation af et iltmolekyle (O2)

Grundstoffet oxygens mest almindelige allotrop på Jorden er ilt,O2, som udgør størstedelen af Jordens atmosfæriske oxygen. O2 har en bindingslængde på 121 pm og en bindingsenergi på 498 kJ·mol−1, som er mindre end energien i andre dobbeltbindinger eller enkeltbindings-par i biosfæren, og ansvarlig for den exotermiske reaktion mellem O2 og ethvert andet organisk molekyle. På grund af sit energiindhold bruges O2 af komplekse livsformer, såsom dyr, til cellerespiration.

Trioxygen (O3) kendes normalt som ozon og er et meget reaktivt oxygenallotrop, der er skadeligt for lungevæv. Ozon produceres i den øvre atmosfære nårO2 kombineres med atomisk oxygen, der skabes nårO2 splittes af UV-stråling. Fordi ozon er stærkt absorberende i UV-regionen af spektrummet, fungerer ozonlaget i den øvre atmosfære som et beskyttende strålingsskjold for planeten. Tættere på Jordens overflade er det et forurenende stof, der dannes som et biprodukt fra bilers udstødning. Det metastabile molekyle tetraoxygen (O4) blev opdaget i 2001, og blev formodet at eksistere i en af fast ilts seks faser. I 2006 blev det bevist at denne fase, der blev skabt ved at øge trykket påO2 til 20 GPa, faktisk er en rhombohedralO8 klynge. Denne klynge har potentiale til at kunne blive et meget stærkere oxideringsmiddel end bådeO2 ogO3, og kan derfor bruges til raketbrændstof. En metallisk fase blev opdaget i 1990, da fast oxygen blev udsat for tryk på over 96 GPa og i 1998 blev det påvist at ved meget lave temperaturer bliver denne fase superledende.

Fysiske egenskaber

oxygen-spektralrør. Den grønne farve er den samme, der kan ses i "aurora borealis"

Oxygen opløses nemmere i vand end i kvælstof, og i ferskvand nemmere end i saltvand. Vand i ligevægt med luft indeholder omtrent 1 molekyle opløstO2 for hver 2N2-molekyler (1:2), sammenlignet med et atmosfærisk forhold på omtrent 1:4. Oxygens vandopløselighed er temperaturafhængigt, og der opløses omkring dobbelt så meget (14,6 mg·L−1) ved 0 °C i forhold til ved 20 °C (7,6 mg·L−1). Ved 25 °C og 1 standard atmosphere (101,3 kPa) luft indeholder ferskvand omkring 6,04 molliliter (mL) ilt pr. liter, og saltvand indeholder omkring 4,95 mL pr. liter. Ved 5 °C stiger opløseligheden til 9,0 mL (50% mere end ved 25 °C) pr. liter for ferskvand og 7,2 mL (45% mere) pr. liter for saltvand.

Ilt opløst i vand ved havoverfladen
5 °C 25 °C
Ferskvand 9,0 mL 6,04 mL
Havvand 7,2 mL 4,95 mL

Oxygen kondenserer ved 90,20 K (−182,95 °C, −297,31 °F), og fryser ved 54,36 K (−218,79 °C, −361,82 °F). Både flydende og fastO2 er klare stoffer med en lys himmelblå farve. FlydendeO2 med høj renhed opnås normalt ved fraktioneret destillation af flydende luft. Flydende oxygen kan også kondenseres fra luften ved at bruge flydende kvælstof som en kølevæske.

Oxygen er et stærkt reaktivt stof, og skal adskilles fra brændbare materialer.

Molekylær ilts spektroskopi associeres med de atmosfæriske processer ved polarlys og nathimmellys. Absorberingen i Herzberg-kontinuumet og Schumann–Runge-båndene i det ultraviolette producerer atomisk oxygen, der er en vigtig bestanddel i den midterste atmosfæres kemi. Excited state singlet molecular oxygen is responsible for red chemiluminescence in solution.

Isotoper og stjernemæssig oprindelse

Sent i en massiv stjernes liv koncentreres 16O i O-skallen, 17O i H-skallen og 18O i He-skallen

Naturligt forekommende oxygen består af tre stabile isotoper: 16O, 17O og 18O, hvoraf 16O er den mest forekommende (99,762% naturlig forekomst).

De fleste 16O syntetiseres ved enden af deres heliumfusionsproces i massive stjerner, men nogle skabes ved neonforbrændingsprocessen. 17O skabes primært ved afbrænding af brint til helium under CNO-cyklussen, hvilket gør den til en almindeligt forekommende isotop i stjerners brintafbrændingszoner. De fleste 18O produces når 14N (der bliver udbredt fra CNO-afbrænding) fanger en 4He-kerne, hvilket gør 18O mest udbredt i de helium-rige zoner i udviklede, massive stjerner.

14 radioisotoper er blevet beskrevet. De mest stabile er 15O med en halveringstid på 122,24 sekunder og 14O med en halveringstid på 70,606 sekunder. Alle de tilbageværende radioaktive isotoper har halveringstider på mindre end 27 s og størstedelen af disse har halveringstider på mindre end 83 millisekunder. Den mest almindelige henfaldstilstand for isotoper lettere end 16O er β+-henfald for at afgive kvælstof, og den mest almindelige tilstand for isotoper tungere end 18O er betahenfald for at afgive fluor.

Forekomst

De ti mest almindelige grundstoffer i Mælkevejen vurderet spektroskopisk
Z Grundstof Massefraktion i parter pr. million
1 Hydrogen 739.000 71 × oxygens masse (rød bar)
2 Helium 240.000 23 × oxygens masse (rød bar)
8 Oxygen 10400 10400
6 Kulstof 4600 4600
10 Neon 1340 1340
26 Jern 1090 1090
7 Kvælstof 960 960
14 Silicium 650 650
12 Magnesium 580 580
16 Svovl 440 440

Oxygen er det mest forekommende grundstof, rangeret efter masse, i Jordens biosfære, luft, hav og land. Oxygen er det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium. Omkring 0,9% af Solens masse er oxygen. Oxygen udgør 49,2% af Jordens skorpe, rangeret efter masse og er den største bestanddel i verdens have (88,8% rangeret efter masse). Ilt er den næststørste bestanddel i Jordens atmosfære, og står for 20,8% af dens rumfang og 23,1% af dens masse (omkring 1015 ton). Jorden er usædvanlig blandt Solsystemets planeter idet den har en meget stor koncentration af ilt i atmosfæren: Mars (med 0,1%O2 efter masse) og Venus har væsentligt mindre. DenO2, der omgiver disse planeter produceres udelukkende fra UV-stråling af oxygenindholdige molekyler såsom kuldioxid.

Den usædvanligt høje koncentration af ilt på Jorden er et resultat af oxygencyklusen. Dette stofkredsløb beskriver bevægelsen af oxygen i og mellem dens tre centrale reservoirer på Jorden: atmosfæren, biosfæren og lithosfæren. Den centrale faktor i oxygencyklussen er fotosyntese, som er ansvarlig for den moderne Jords atmosfære. Fotosyntese udleder ilt til atmosfæren, mens respiration, forrådnelse og afbrænding fjerner det fra atmosfæren.

Koldt vand indeholder mere opløstO2

Fri oxygen findes også i opløsning i verdens vandområder. Den øgede opløselighed afO2 ved lavere temperaturer har vigtige implikationer for liv i havene, da havene ved polerne understøtter en meget større mængde af liv på grund af deres højere iltindhold. Vand, der er forurenet med plantenæringsstoffer såsom nitrater eller fosfater kan stimulere algevæksten ved en proces kaldet eutrofiering, og forrådnelsen af disse organismer og andre biomaterialer kan reducereO2-indholdet i eutrofiske vandområder. Videnskabsfolk vurderer normalt dette aspekt af vandkvalitet ved at måle vandets "BOD" (biochemical oxygen demand), eller mængden afO2, der kræves til at genoprette den til sin normale koncentration.

Analyse

500 millioner års klimaændringer sammenholdt med 18O

Palæoklimatologer måler mængden af oxygen-18 og oxygen-16 i marine organismers skeletter og exoskeletter for at finde frem til hvordan klimaet var for millioner af år siden. Saltvandsmolekyler, der indeholder den lettere isotop oxygen-16 fordamper ved en lidt hurtigere hastighed end vandmolekyler, der indeholder den 12% tungere oxygen-18, og denne ulighed øges yderligere ved lave temperaturer. Under perioder med lave globale temperaturer vil sne og regn fra den fordampede vand derfor have højere indhold af oxygen-16, og det tilbageværende saltvand har ofte højt indhold af oxygen-18. Marine organismer optager derfor mere oxygen-18 i deres skeletter og exoskeletter end de ville i et varmere klima. Palæoklimatologer måler også dette forhold direkte i vandmolekylerne i iskerneprøver, der kan være op til hundreder af tusinde år gamle.

Planetgeologer har målt den relative oxygenisotop-mængde i prøver fra Jorden, Månen, Mars og meteoritter, men har ikke kunnet skaffe referenceværdier for isotopforholdene i Solen, der menes at være det samme som i den oprindelige soltåge. Analyse af siliciumskive, der blev eksponeret til solvinden i rummet og efterfølgende returnerede til Jorden via den nedstyrtede rumsonde Genesis har vist at Solen har en højere proportion af oxygen-16 end Jorden. Målingen tegner et billede af at en ukendt proces fjernede oxygen-16 fra Solens protoplanetariske skive før sammensmeltningen af støvkorn, der dannede Jorden.

Oxygen udgør to spektrofotometriske absorberingsbånd, der topper ved bølgelængderne 687 og 760 nm. Nogle fjernanalyserende forskere har foreslået at bruge målingen af radians fra vegetationskroner i de bånd til at beskrive planters helbredsstatus fra en satellitplatform. Denne tilgang udnytter det faktum at det i de bånd er muligt at adskille vegetationens reflektans fra dens fluorescens, som er langt svagere. Målingen er teknisk besværlig på grund af den lave signal-til-støj-forhold og vegetationens fysiske struktur; men det er blevet foreslået som en mulig metode til at overvåge kulstofkredsløbet fra satelliter på globalt plan.

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese opdeler vand for at frigiveO2 gørCO2 til sukker i det der kaldes et Calvin-cyklus

I naturen produceres fri oxygen af lysdrevet opdeling af vand under iltet fotosyntese. Ifølge nogle estimater står grønalger og cyanobakterier i vandområder for omkring 70% af den frie oxygen, der produceres på Jorden, og resten produceres af jordbaserede planter. Visse andre estimater af de oceaniske bidrag til atmosfærisk ilt er højere, mens andre igen er lavere, og foreslår at havene kun producerer ~45% af Jordens ilt hvert år.

En simplificeret overordnet formel for fotosyntese er:

6CO2 + 6H2O + fotonerC6H12O6 + 6O2

eller blot

kuldioxid + vand + sollys → glukose + dioxygen

Der finder fotolytisk oxygenudvikling sted i fotosyntetiske organismers thylakoidmembraner, og denne kræver fire fotoner. Der sker flere skridt, men resultatet er dannelsen af en protongradient henover thylakoidmembranen, som bruges til at syntetisere adenosintrifosfat (ATP) via fotofosforylering. Den tilbageværendeO2 (efter produktionen af vandmolekylet) frigives i atmosfæren.

Ilt,O2, er livsvigtigt for cellerespiration i alle aerobe organismer. Ilt bruges i mitokondrierne til at generere ATP ved oxidativ fosforylering. Reaktionen for aerobisk respiration er i essensen den direkte omvendte af fotosyntese, og kan simplificeres som:

C6H12O6 + 6O2 → 6CO2 + 6H2O + 2880 kJ·mol−1

I hvirveldyr diffundererO2 gennem membraner i lungerne og ind i de røde blodlegemer. Hæmoglobin binderO2, og ændrer farve fra en blålig rød til klar rød (CO2 frigives fra en anden del af hæmoglobin gennem Bohreffekten). Andre dyr bruger hæmocyanin (bløddyr og nogle leddyr) eller hæmerythrin (edderkopper og hummere). En liter blod kan opløse 200 cm3O2.

Frem til opdagelsen af anaerobiske metazoa mentes oxygen at være påkrævet for alt komplekst liv.

Reaktive oxygenforbindelser, såsom superoxid-ion (O2-) og brintoverilte (H2O2), er farlige biprodukter af organismers oxygenforbrug. Dele af højere organismers immunsystemer danner peroxid, superoxide og singleoxygen for at ødelægge invaderende mikrober. Reaktive oxygenforbindelser spiller også en vigtig rolle i planters hypersensitive respons mod patogenangreb. Oxygen er giftigt for obligate anaerobiske organismer, som var den dominerende livsform i det tidlige liv på Jorden indtilO2 begyndte at ophobes i atmosfæren for omkring 2,5 milliarder år siden i det der beskrives som Iltkatastrofen, omkring en milliard år efter disse organismers første fremkomst.

Et gennemsnitligt voksent menneske indånder 1,8 til 2,4 gram ilt i minuttet. Dette bliver til mere end 6 milliarder ton ilt, der inhaleres af menneskeheden om året.

Ophobning i atmosfæren

O2-ophobning i Jordens atmosfære: 1) ingenO2 produceret; 2)O2 produceret, men absorberet i have og sten på havbunden; 3)O2 begynder at gasse ud af havene, men absorberes af langoverflader og dannelsen af ozonlag; 4–5)O2-gassen begynder at ophobes

Fri oxygen var næsten ikke-eksisterende i Jordens atmosfære før udviklingen af fotosyntetiske arkæer og bakterier mod omkring 3,5 milliarder år siden. Fri oxygen fremkom for første gang i anseelige mængder i den Palæoproterozoiske æon (for mellem 3,0 og 2,3 milliarder år siden). I den første milliard år herefter blev enhver fri oxygen, der blev produceret af disse organismer, kombineret med opløst jern i havene, og dannede dermed båndede jernformationer. Efter disse "iltdræn" blev mættet begyndte fri oxygen at afgasse fra havene for omkring 3–2,7 milliarder år siden, og nåede 10% af sit nuværende niveau for omkring 1,7 milliarder år siden.

Tilstedeværelsen af store mængder opløst og fri oxygen i havene og atmosfæren kan have udryddet de fleste eksisterende anaerobiske organismer under iltkatastrofen for omkring 2,4 milliarder år siden. Cellerespiration viaO2 lader aerobiske organismer producere meget mere ATP end anaerobiske organismer. Cellerespiration viaO2 finder sted i alle eukaryoter, heriblandt alle komplekse flercellede organismer såsom planter og dyr.

Siden begyndelsen af kambrium-perioden for 540 millioner år siden har det atmosfæriskeO2-niveau svunget mellem 15% og 30% efter volumen. Hen mod enden af kultiden (for omkring 300 millioner år siden) nåede det atmosfæriskeO2-niveau et maksimum på 35% efter volumen, hvilket kan have bidraget til denne tids insekter og amfibiers enorme størrelse.

Variationer i iltmængde var med til at forme tidligere tiders klima. Når iltmængden faldt, faldt den atmosfæriske densitet også, hvilket medførte en stigning i overfladefordampning, mere nedbør og varmere temperaturer.

Ved den nuværende fotosyntese-hastighed ved det tage omkring 2.000 år at genskabe al denO2, der i øjeblikket findes i atmosfæren.

Et Hofmann-elektrolyseapparat, der bruges ved elektrolyse af vand

Der udvindes årligt 100 millioner tonsO2 fra luften til industribrug gennem to primære metoder. Den mest almindelige metode er fraktioneret destillation af flydende luft, hvorN2 destilleres som en damp, mensO2 bliver tilbage som en væske.

Den anden primærmetode til at producereO2 er ved at sende en strøm af ren, tør luft gennem et leje i et par identiske zeolit-molekylærsigter, som absorberer kvælstoffet og leverer en gasstrøm, der er 90% til 93%O2. Sideløbende hermed frigives kvælstofgas fra det andet kvælstof-mættede zeolit-leje, ved at reducere kammerets drifttryk og aflede dele af oxygenen fra det producerende leje gennem det, ind i den modsatte retning af strømmen. Efter en fastsat cyklusperiode udveksles de to lejers funktion, hvilket lader en uafbrudt mængde ilt blive pumpet gennem en rørledning. Dette kendes som "pressure swing adsorption", ofte forkortet "PSA" . Ilt opnås i stigende grad gennem disse ikke-kryotekniske teknologier.

Oxygen kan også produceres gennem elektrolyse af vand til oxygen og hydrogen. Der skal bruges jævnstrøm: hvis vekselstrøm bruges består gasserne i hvert led af hydrogen og oxygen i det eksplosive forhold 2:1. I modsætning til hvad mange tror så beviser det 2:1-forhold der kan ses i jævnstrømselektrolyse af syrnet vand ikke at vands empiriske formel er H2O medmindre man gøre visse antagelser om hydrogens og oxygens egne molekylære formler. En lignende metode er den elektrokatalytiskeO2-udvikling fra oxider og oxosyrer. Kemiske katalysatorer kan også bruges, sådan som det ses i oxygengeneratorer, som bruges som en del af life-support-udstyr på undervandsbåde, og stadig er en del af standardudstyret på kommercielle flyruter i tilfælde af nødsituationer med trykaflastning. En anden metode til luftseparering er ved at tvinge luft til at opløses gennem keramiske membraner baseret på zirkoniumdioxid enten ved højt tryk eller elektrisk strøm, og dermed producere næsten renO2-gas.

I 2001 lå prisen på store mængder flydende oxygen på omkring $0.21/kg. Siden produktionens primære omkostninger er energiomkostningerne ved at væskegøre luften, ændres produktionsomkostningerne når energiomkostningerne varierer.

Blandt metoder til opbevaring af oxygen er højtryks-iltflasker, kryoteknik og kemiske forbindelser. Af økonomiske årsager transporteres oxygen ofte i store mængder, som væske i specielt isolerede tankskibe, da en liter flydende oxygen svarer til 840 liter ilt ved atmosfærisk tryk og 20 °C (68 °F). Herefter kan man fylde store beholdere til flydende oxygen, der ofte står udenfor hospitaler og andre institutioner, som behøver store mængder ren oxygen. Den flydende oxygen sendes herefter igennem varmevekslere, som konverterer den kryogene væske til gas før den kommer ind i bygningen. Herfra opbevares og leveres ilten i mindre cylindere indeholdende den komprimerede gas; en form der er nyttig ved forskellige lægevidenskabelige procedurer og ved gassvejsning.

Lægevidenskab

En iltkoncentrator hjemme hos en patient med KOL

Optagelse afO2 fra luften er respirationens centrale formål, så iltsupplementer bruges ofte indenfor lægevidenskaben. Behandlingen øger ikke blot iltniveauet i patientens blod, men har også den bivirkning at det sænker modstanden mod blodgennemstrømning i mange former for syge lunger, hvilket letter hjertets arbejde. Iltterapi bruges til at behandle KOL, lungebetændelse, nogle hjertesygdomme (hjerteinsufficiens), nogle sygdomme, der forårsager øget tryk på lungepulsåren, og enhver sygdom der hæmmer kroppens evne til at optage og bruge ilt.

Behandling er fleksibel nok til at den kan foretages på hospitalet, i patientens bolig eller, i stigende grad, ved hjælp af transportable enheder. Ilttelte var engang udbredt som iltsupplement, men er siden blevet erstattet af brugen af iltmasker eller nasale kanyler.

Hyperbarisk (højtryks-)medicin bruger særlige iltkamre til at øge partialtrykketO2 omkring patienten og, om nødvendigt, det lægelige personale. Carbonmonoxidforgiftning, gasgangræn og trykfaldssyge kan somme tider afhjælpes med denne type behandling. Øget koncentration afO2 i lungerne hjælper med at fjerne carbonmonoxid fra hæm-gruppen af hæmoglobin. Ilt er giftigt for de anaerobiske organismer, der forårsager gasgangræn, så en øgning af dets partialtryk hjælper med at slå dem ihjel. Trykfaldssyge sker for dykkere, hvis trykket lettes for hurtigt efter at have dykket, hvilket resulterer i at bobler af inaktiv gas, hovedsageligt kvælstof og helium, dannes i blodet. Det hjælper at øgeO2-trykket så hurtigt som muligt for at hjælpe med at gen-opløse boblerne tilbage i blodet så disse overskydende gasser han udåndes naturligt gennem lungerne.

Ilt bruges også indenfor lægevidenskaben til patienter, som behøver mekanisk ventilering, ofte ved koncentrationer over de 21% der findes i almindelig luft.

Life-support og rekreativt brug

RenO2 ved lavt tryk bruges i rumdragter

O2 anvendes som lavtryks-indåndingsluft i moderne rumdragter, som omgiver astronautens krop i luft under tryk. Disse dragter bruger næsten ren ilt ved omkring en tredjedel af det normale tryk, hvilket resulterer i et normaltO2-partialtryk i blodet. Denne afvejning af højere iltkoncentration for lavere tryk er nødvendig for at opretholde dragtens fleksibilitet.

undervandsdykkere og sømænd på u-både er også afhængige af kunstigt leveretO2, men oftest ved normalt tryk, og/eller blandinger af ilt og luft. Brugen af ren eller næsten renO2 til dykning ved tryk der er højere end ved havoverfladen, er normalt begrænset til rebreathers, dekompression og nødbehandling ved relativt lavvandet dybde (~6 meter dybt eller mindre). Dybere dykning kræver betragtelig fortynding afO2 med andre gasser, såsom kvælstof eller helium, for at forhindre iltforgiftning.

Folk som klatrer i bjerge eller flyver i ikke-trykregulerede fly har somme tider supplerendeO2-forsyninger med. Trykregulerede kommercielle fly har enO2-nødforsyning, der automatisk gøres tilgængelig for passagererne ved trykaflastning af kabinen. Pludseligt tab af kabinetryk aktiverer kemiske iltgeneratorer over hvert sæde, hvilket får iltmasker til at falde ned. Ved at trække i maskerne "for at starte ilttilstrømningen", som det instrueres af personalet, tvinges jernspåner ind i natriumklorat i beholderen. Dette påbegynder en exoterm proces, som producerer en konstant strøm af ilt.

Da ilt af nogle opfattes som et mildt euforiserende stof, er det ofte blevet anvendt i oxygenbarer og visse sportsgrene. Oxygenbarer har siden 1990'erne kunnet findes i Japan og visse steder i USA, såsom Californien og Las Vegas, hvor man kan betale for at blive udsat for en størreO2-mængde. Professionelle atleter, særligt inden for amerikansk fodbold, går somme tider fra banen i pausen for at tage iltmasker på og øge deres ydeevne. Den farmakologiske effekt er tvivlsom, og en placebo-effekt er en mere sandsynlig forklaring. Available studies support a performance boost from enrichedO2 mixtures only if it is breathed during aerobic exercise.

Blandt andre former for rekreativt brug er indenfor pyroteknik, såsom George Gobles femsekunders tænding af barbecuegrills.

Industrielt

Det meste kommercielt produceredeO2 bruges til at smelte jern til stål

Smeltning af jernmalm til stål står for 55% af forbruget af kommercielt produceret oxygen.O2 indsættes gennem en højtrykslanse i smeltet jern, hvilket fjerner svovl-urenheder og overskydende carbon som oxiderneSO2 ogCO2. Reaktionerne er exoterme, så temperaturen øges til 1.700 °C.

25% af den kommercielt producerede oxygen bruges i den kemiske industri. Ethen reagerer medO2 for at skabe ethenoxid, som, derefter, konverteres til ethenglykol, som anvendes ved fremstillingen af en lang række produkter, såsom kølevæske og polyester-polymerer (forløberen for mange typer plast og tekstil).

Det meste af de resterende 20% kommercielt produceret oxygen bruges indenfor lægevidenskaben, til skæring og svejsning af metaller, som oxidationsmiddel i raketbrændstof og til vandbehandling. Ilt bruges ved oxyacetylen-svejsning ved at afbrænde acetylen medO2 for at producere en meget varm flamme. Ved denne proces opvarmes metaller, der er op til 60 cm tykke, først med en lille oxy-acetylen-flamme, og skæres derefter hurtigt med en stor strøm afO2.

Vand (H2O) er den mest velkendte iltforbindelse

Oxygens oxidationstrin er −2 i næsten alle kendte oxygenforbindelser. Oxidationstrinnet −1 findes i nogle få forbindelser såsom peroxider. Forbindelser, der indeholder oxygen i andre oxidationstrin, er meget usædvanlige: −1/2 (superoxider), −1/3 (ozonider), 0 (elementart, hypofluorous acid), +1/2 (dioxygenyl), +1 (dioxygendifluorid) og +2 (oxygendifluorid).

Oxider og andre uorganiske forbindelser

Vand (H2O) er en brintoxid, og den mest velkendte oxygenforbindelse. Hydrogenatomer er kovalent bundet til oxygen i et vandmolekyle, men har også en yderligere tiltrækningskraft (omkring 23,3 kJ·mol−1 pr. brintatom) til et nærliggende oxygenatom i et separat molekyle. Disse brintbindinger mellem vandmolekyler holder dem omtrent 15% tættere end hvad der kan forventes af en simpel væske med kun van der Waals-kræfters.

Oxider, såsom jernoxid eller rust, dannes når oxygen kombineres med andre grundstoffer

På grund af dets elektronegativitet danner oxygen kemiske bindinger med næsten alle andre grundstoffer og giver tilsvarende oxider. Overfladerne på de fleste metaller, såsom aluminium og titanium, iltes ved tilstedeværelsen af luft, og bliver belagt med en tynd oxidfilm som passiverer metallet og sløver yderligere korrosion. Mange overgangsmetallers oxider er ikke-støkiometriske forbindelser, med lidt mindre metal end der ville fremgå af sumformlen. For eksempel angives mineralet FeO (wüstit) somFe1 − xO, hvor x normalt er omkring 0,05.

Spormængder af ilt er til stede i atmosfæren i form af kuldioxid (CO2). Stenene i Jordens skorpe består af store dele siliciumoxider (silicaSiO2, som findes i granit og kvarts), aluminium (aluminiumoxidAl2O3, i bauxit og korund), jern (jern(III)oxidFe2O3, i hematit og rust), og calciumkarbonat (i kalksten). Resten af Jordens skorpe udgøres også af oxygenforbindelser, særligt i form af diverse komplekse silikater (i silikatmineraler). Jordens kappe, som har en langt større masse end skorpen, består hovedsageligt af magnesium- og jernsilikater.

Vandopløselige silikater i form afNa4SiO4,Na2SiO3 ogNa2Si2O5 bruges som detergenter og lim.

Oxygen fungerer også som en ligand for overgangsmetaller, og danner overgangsmetal-dioxygenkomplekser, som indeholder metal–O2. Denne klasse forbindelser omfatter hæmoproteinerne hæmoglobin og myoglobin. En eksotisk og usædvanlig reaktion sker med PtF6, som oxiderer oxygen og giver O2+PtF6.

Organiske forbindelser og biomolekyler

Acetone er et vigtigt materiale i kemiindustrien. Oxygen Carbon Brint
Oxygen udgør mere end 40% af ATP-molekylets molekylemasse

Blandt de vigtigste klasser af organiske forbindelser, der indeholder oxygen er (hvor "R" er en organisk gruppe): alkoholer (R-OH); ætere (R-O-R); ketoner (R-CO-R); aldehyder (R-CO-H); carboxylsyrer (R-COOH); estere (R-COO-R); syreanhydrider (R-CO-O-CO-R); og amider (R-C(O)-NR2). Der findes mange vigtige organiske opløsningsmidler, som indeholder oxygen, heriblandt: acetone, metanol, ætanol, isopropanol, furan, THF, Diethylether, dioxane, ethylacetat, DMF, DMSO, eddikesyre og myresyre. Acetone ((CH3)2CO) og fenol (C6H5OH) bruges ved syntesen af mange andre stoffer. Blandt andre vigtige organiske forbindelser, der indeholder oxygen er: glycerol, formaldehyd, glutaraldehyd, citronsyre, eddikesyreanhydrid og acetamid. Epoxider er er ætere hvori oxygenatomet er en del af en ring af tre atomer.

Oxygen reagerer spontant med mange organiske forbindelser ved eller under rumtemperatur i en proces kaldet autoxidation. De fleste af de organiske forbindelser, der indeholder oxygen skabes ikke ved direkte handling fraO2. Blandt organiske forbindelser, der er vigtige indenfor industri og handel, og som skabes ved direkte oxidering af en forløber, er ethylenoxid og pereddikesyre.

Grundstoffet oxygen findes i næsten alle biomolekyler, der er vigtige for (eller genereres af) liv. Kun nogle få almindelige komplekse biomolekyler, såsom squalen og karotinerne, indeholder ingen oxygen. Ud af de organiske forbindelser, der har biologisk relevans, indeholder kulhydraterne den største mængde oxygen målt i masseproportion. Alle fedtstoffer, fedtsyrer, aminosyrer og proteiner indeholder oxygen (på grund af tilstedeværelsen af carbonylgrupper i disse syrer og deres esterremanens). Oxygen er også en del af fosfatgrupper (PO3−4) i de biologisk vigtige energibærende molekyler ATP og ADP, i DNA og RNA's rygrad, puriner (bortset fra adenin) og pyrimidiner, og i knoglerne som calciumfosfat og hydroxylapatit.

NFPA 704-standarden vurderer komprimeret ilt som ufarligt for helbredet, ikke-brændbart og ikke-reaktivt, men et oxidationsmiddel. Nedkølet flydende oxygen (LOX, for "liquified oxygen") gives en sundhedsfare-værdi på 3 (for øget risiko for hyperoxia fra kondenserede dampe, og for farer, der ofte ses ved kryogene væsker såsom forfrysninger), mens alle de andre værdier er de samme som i komprimeret gasform.

Toksicitet

De centrale symptomer på ilttoksicitet
Ilttoksicitet sker når lungerne indtagerO2 ved partialtryk, der er212 højere end normalt, hvilket kan ske ved scubadykning

Ilt (O2) kan være giftigt ved forhøjede partialtryk, hvilket kan føre til krampetrækninger og andre sundhedsmæssige problemer. Ilttoksicitet begynder normalt at opstå ved partialtryk på mere end 50 kilopascal (kPa), hvilket svarer til omkring 50% iltsammensætning ved standardtryk eller 2,5 gange det normaleO2-partialtryk ved havoverfladen (der er omkring 21 kPa). Dette er ikke et problem for andre end patienter med mekanisk ventilering, da gas leveret gennem iltmasker typisk kun består af 30%–50%O2 efter volumen (omkring 30 kPa ved standardtryk).

I tidligere tider blev for tidligt fødte spædbørn placeret i inkubatorer, der indeholdtO2-rig luft, men man gik væk fra denne praksis efter nogle spædbørn blev blinde på grund af det høje iltindhold.

Indånding af renO2 indenfor rumfart, såsom i nogle moderne rumdrafter, eller i tidlige rumfartøjer såsom Apollo, er ikke skadeligt på grund af det lave samlede tryk der bruges. Hvad angår rumdragter så erO2-partialtrykket i indåndingsluften generelt omkring 30 kPa (1,4 gange normalen), og det resulterendeO2-partialtryk i astronautens arterieblod er kun marginalt større end ved normaltO2-partialtryk ved havoverfladen.

Iltforgiftning i lungerne og centralnervesystemet kan også ske ved dybvandsdykning. Længerevarende indånding af en luftblanding med etO2-partialtryk på mere end 60 kPa kan i sidste ende føre til permanent lungefibrose. At blive udsat for etO2-partialtryk på mere end 160 kPa (omkring 1,6 atm) kan føre til krampetrækninger, der normalt er dødelige for dykkere. Akut iltforgiftning (der giver stærke anfald) kan opstå ved at indånde en luftblanding med 21%O2 ved 66 m eller meres dybde; det samme kan ske ved at indånde 100%O2 ved blot 6 m.

Forbrænding og andre farer

Indersiden af Apollo 1-kommandomodulet. RenO2 ved et højere tryk end normalt, samt en gnist, førte til en brand og tabet af besætningen om bord på fartøjet

Stærkt koncentrerede oxygenkilder fremmer stærk forbrænding. Der er derfor brand- og eksplosionsfare når koncentrerede oxidanter og brændstoffer bringes fysisk tæt på hinanden; en antændelse, såsom varme eller en gnist, kan i sådanne tilfælde udløse forbrænding. Oxygen er oxidanten, ikke brændstoffet, men er alligevel kilden til det meste af den kemiske energi der frigives under forbrændingen. Brandfare angår også oxygenforbindelser med stærkt oxideringspotentiale, såsom peroxider, klorater, nitrater, perklorater og dikromater, da de kan donere ilt til en ild.

KoncentreretO2 kan få forbrænding til at ske hurtigt og energisk. Stålrør og opbevaringsbeholdere til at opbevare og overføre både gasformig og flydende oxygen vil fungere kan et brændstof; og design og fremstilling afO2-systemer kræver derfor særlig træning i at sikre at potentielle kilder til antændelse minimeres. Branden, der dræbte mandskabet på Apollo 1 i affyrings-testfasen spredte sig ekstremt hurtigt, da rumkapslen var sat under tryk med renO2, men ved lidt mere end atmosfærisk tryk i stedet for den13 af normaltryk, som skulle bruges på en mission.

Flydende oxygen kan, hvis det spildes og bliver suget ind i organisk stof såsom træ, petrokemikalier og asfalt, få disse materialer til at detonere uforudsigeligt ved senere mekanisk påvirkning. Ligeosm det er tilfældet med andre kryotekniske væsker, kan kontakt med menneskekroppen forårsage forfrysninger på huden eller øjnene.

  1. O2 er en diatomisk gas, hvilket betyder at to gasformige oxygen-atomer fra naturens side vil binde sig til hinanden og danneO2. Betegnelsen "oxygen" bliver derfor de facto først relevant at anvende hvis man a) taler om grundstoffet, b) taler om kemiske forbindelser mellem oxygen og andre grundstoffer og c) i situationer hvor man manuelt skiller oxygen-atomerne fra hinanden
  2. Disse resultater blev mere eller mindre ignoreret frem til 1860. En del af denne afvisning skyldtes troen på at et grundstofs element ikke ville have nogen kemisk affinitet overfor atomer fra det samme grundstof, og en anden del skyldtes tilsyneladende undtagelser fra Avogadros lov, der ikke blev forklaret før senere i form af dissocierende molekyler.
  3. Tallene angivet er for værdier op til 50 miles (80 km) over havoverfladen
  4. Thylakoidmembraner er en del af kloroplasten i alger og planter mens de blot er en af mange membranstrukturer i cyanobakterier. Faktisk menes kloroplast at have udviklet sig fra cyanobakterier, som engang var symbiotiske partnere med planter og algers progeneratorer.
  5. Vandoxidering katalyseres af et mangan-indeholdende enzymkompleks kendt som "oxygen evolving complex" (OEC) eller det vandsplittende kompleks, der er forbundet med den lumenale side af thylakoidmembraner. Mangan er en vigtig cofaktor, og calcium og klorid kræves også for at reaktionen kan finde sted. (Raven 2005)
  6. (1,8 gram/min/person)×(60 min/t)×(24 t/dag)×(365 dage/år)×(6,6 milliarder mennesker)/1.000.000 g/t=6,24 milliarder ton
  7. Siden oxygen har en højere elektronegativitet end hydrogen gør ladningsforskellen det derudover til et polært molekyle. Interaktionerne mellem de forskellige dipoler på hvert molekyle skaber en netto-tiltrækningskraft.
  8. DaO2's partialtryk er fraktionen afO2 ganget med det samlede tryk, kan forhøjede partialtryk enten opstå fra en højO2-fraktion i indåndingsluften, fra højt tryk på indåndingsluften, eller en kombination af begge.
  9. Dette forklarer også hvorfor det er muligt at "kvæle" en brand ved at afskære den fra ilt.
  10. Der blev ikke entydigt fundet nogen enkeltstående antændelseskilde, men nogle beviser peger mod at det skyldtes en elektrisk gnist.
  1. hos Københavns Universitets Fysiklesikon
  2. . WebElements.com. Hentet 7. november 2011.
  3. Emsley 2001, p.297
  4. Cook & Lauer 1968, p.500
  5. Scripps Institute. .
  6. . Los Alamos National Laboratory. Arkiveret fra 26. oktober 2007. Hentet 16. december 2007.
  7. . fra originalen 13. juni 2007. Hentet 8. august 2009.
  8. Parks, G. D.; Mellor, J. W. (1939). Mellor's Modern Inorganic Chemistry (6th udgave). London: Longmans, Green and Co.
  9. Den Danske Ordbog
  10. på Ordbog over det Danske Sprog
  11. Jastrow, Joseph (1936). . Ayer Publishing. s. 171. ISBN 0-8369-0568-7.
  12. Cook & Lauer 1968, p.499.
  13. Britannica contributors (1911). "John Mayow". (11th udgave). Hentet 16. december 2007.
  14. World of Chemistry contributors (2005). "John Mayow". . Thomson Gale. ISBN 0-669-32727-1. Hentet 16. december 2007.
  15. Emsley 2001, p.299
  16. Morris, Richard (2003). . Washington, D.C.: Joseph Henry Press. ISBN 0-309-08905-0.
  17. Emsley 2001, p.300
  18. Priestley, Joseph (1775). "An Account of Further Discoveries in Air". Philosophical Transactions. 65: 384-94. doi:.
  19. Den Danske Ordbog
  20. DeTurck, Dennis; Gladney, Larry; Pietrovito, Anthony (1997). . . University of Pennsylvania. fra originalen 17. januar 2008. Hentet 28. januar 2008.
  21. Roscoe, Henry Enfield; Schorlemmer, Carl (1883). A Treatise on Chemistry. D. Appleton and Co. s. 38.
  22. Daintith, John (1994). Biographical Encyclopedia of Scientists. CRC Press. s. 707. ISBN 0-7503-0287-9.
  23. . Retrieved on October 4, 2008.
  24. Emsley 2001, p.303
  25. How Products are Made contributors (2002). "Oxygen". . The Gale Group, Inc. Hentet 16. december 2007.
  26. . NASA. Hentet 23. august 2016.
  27. Chieh, Chung. . University of Waterloo. Hentet 16. december 2007.
  28. Weiss, H. M. (2008). "Appreciating Oxygen". J. Chem. Educ. 85: 1218-1219. doi:.
  29. Schmidt-Rohr, K (2015). "Why Combustions Are Always Exothermic, Yielding About 418 kJ per Mole of O2". J. Chem. Educ. 92: 2094-2099. doi:.
  30. Stwertka, Albert (1998). (Revised udgave). Oxford University Press. s. –49. ISBN 0-19-508083-1.
  31. Cacace, Fulvio; de Petris, Giulia; Troiani, Anna (2001). "Experimental Detection of Tetraoxygen". Angewandte Chemie International Edition. 40 (21): 4062-65. PMID . doi:.
  32. Ball, Phillip (16. september 2001). . Nature News. Hentet 9. januar 2008.
  33. Lundegaard, Lars F.; Weck, Gunnar; McMahon, Malcolm I.; Desgreniers, Serge; et al. (2006). . Nature. 443 (7108): 201-04. Bibcode:. PMID . doi:.
  34. Desgreniers, S; Vohra, Y. K.; Ruoff, A. L. (1990). "Optical response of very high density solid oxygen to 132 GPa". J. Phys. Chem. 94 (3): 1117-22. doi:.
  35. Shimizu, K.; Suhara, K.; Ikumo, M.; Eremets, M. I.; et al. (1998). "Superconductivity in oxygen". Nature. 393 (6687): 767-69. Bibcode:. doi:.
  36. . The Engineering Toolbox. Hentet 21. december 2007.
  37. Evans, David Hudson; Claiborne, James B. (2005). The Physiology of Fishes (3rd udgave). CRC Press. s. 88. ISBN 0-8493-2022-4.
  38. Lide, David R. (2003). "Section 4, Properties of the Elements and Inorganic Compounds; Melting, boiling, and critical temperatures of the elements". CRC Handbook of Chemistry and Physics (84th udgave). Boca Raton, Florida: CRC Press. ISBN 0-8493-0595-0.
  39. . Universal Industrial Gases, Inc. Hentet 15. december 2007.
  40. (PDF). Matheson Tri Gas. (PDF) fra originalen 27. februar 2008. Hentet 15. december 2007.
  41. Krupenie, Paul H. (1972). "The Spectrum of Molecular Oxygen". Journal of Physical and Chemical Reference Data. 1 (2): 423. doi:.
  42. Guy P. Brasseur; Susan Solomon (15. januar 2006). . Springer Science & Business Media. s. 220-. ISBN 978-1-4020-3824-2.
  43. Kearns, David R. (1971). "Physical and chemical properties of singlet molecular oxygen". Chemical Reviews. 71 (4): 395-427. doi:.
  44. . EnvironmentalChemistry.com. Hentet 17. december 2007.
  45. Meyer, B.S. (19.-21. september 2005). (PDF). . Proceedings of the NASA Cosmochemistry Program and the Lunar and Planetary Institute. Gatlinburg, Tennessee. 9022. Hentet 22. januar 2007. CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  46. . Hentet 6. juli 2009.
  47. . Hentet 6. juli 2009.
  48. . Hentet 6. juli 2009.
  49. Croswell, Ken (February 1996). . Anchor. ISBN 0-385-47214-5.
  50. Emsley 2001, p.298
  51. Fra The Chemistry and Fertility of Sea Waters af H.W. Harvey, 1955, citerer C.J.J. Fox, "On the coefficients of absorption of atmospheric gases in sea water", Publ. Circ. Cons. Explor. Mer, no. 41, 1907. Harvey bemærker at ifølge senere artikler i Nature lader værdierne til at være omkring 3% for høje.
  52. Emsley 2001, p.301
  53. Emsley 2001, p.304
  54. Hand, Eric (13. marts 2008). . Nature. 452 (7185): 259. Bibcode:. PMID . doi:. Hentet 18. marts 2009.
  55. Miller, J.R.; Berger, M.; Alonso, L.; Cerovic, Z.; et al. . Geoscience and Remote Sensing Symposium, 2003. IGARSS '03. Proceedings. 2003 IEEE International. Hentet 22. januar 2008.
  56. Fenical, William (september 1983). "Marine Plants: A Unique and Unexplored Resource". . DIANE Publishing. s. 147. ISBN 1-4289-2397-7.
  57. Walker, J. C. G. (1980). The oxygen cycle in the natural environment and the biogeochemical cycles. Berlin: Springer-Verlag.
  58. Brown, Theodore L.; LeMay, Burslen (2003). . Prentice Hall/Pearson Education. s. 958. ISBN 0-13-048450-4.
  59. Raven 2005, 115–27
  60. Danovaro R; Dell'anno A; Pusceddu A; Gambi C; et al. (april 2010). . BMC Biology. 8 (1): 30. PMC. PMID . doi:.
  61. Ward, Peter D.; Brownlee, Donald (2000). . Copernicus Books (Springer Verlag). s. . ISBN 0-387-98701-0.
  62. NASA (27. september 2007). . Pressemeddelelse. Hentet 13. marts 2008.
  63. Zimmer, Carl (3. oktober 2013). . New York Times. Hentet 3. oktober 2013.
  64. . fra originalen 6. september 2010. Hentet 20. juni 2016.
  65. Crowe, S. A.; Døssing, L. N.; Beukes, N. J.; Bau, M.; Kruger, S. J.; Frei, R.; Canfield, D. E. (2013). "Atmospheric oxygenation three billion years ago". Nature. 501 (7468): 535-538. PMID . doi:.
  66. Campbell, Neil A.; Reece, Jane B. (2005). Biology (7th udgave). San Francisco: Pearson – Benjamin Cummings. s. 522-23. ISBN 0-8053-7171-0.
  67. Freeman, Scott (2005). Biological Science, 2nd. Upper Saddle River, NJ: Pearson – Prentice Hall. s. 214, 586. ISBN 0-13-140941-7.
  68. Berner, Robert A. (1999). . Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA. 96 (20): 10955-57. Bibcode:. PMC. PMID . doi:.
  69. Butterfield, N. J. (2009). "Oxygen, animals and oceanic ventilation: An alternative view". Geobiology. 7 (1): 1-7. PMID . doi:.
  70. Christopher J. Poulsen, Clay Tabor, Joseph D. White. . Science. 348: 1238-1241. doi:. CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  71. Dole, Malcolm (1965). (PDF). The Journal of General Physiology. 49 (1): 5-27. PMC. PMID . doi:. Hentet 16. december 2007.
  72. . UIG Inc. 2003. Hentet 16. december 2007.
  73. . National Aeronautics and Space Administration. September 2001. fra originalen 17. september 2008. Hentet 16. december 2007. NASAFacts FS-2001-09-015-KSC
  74. Cook & Lauer 1968, p.510
  75. Sim MA; Dean P; Kinsella J; Black R; et al. (2008). "Performance of oxygen delivery devices when the breathing pattern of respiratory failure is simulated". Anaesthesia. 63 (9): 938-40. PMID . doi:.
  76. Stephenson RN; Mackenzie I; Watt SJ; Ross JA (1996). . Undersea Hyperb Med. 23 (3): 185-8. PMID . fra originalen 11. august 2011. Hentet 22. september 2008.
  77. Undersea and Hyperbaric Medical Society. . fra originalen 25. maj 2011. Hentet 22. september 2008.
  78. Undersea and Hyperbaric Medical Society. . Arkiveret fra 25. juli 2008. Hentet 22. september 2008.
  79. Piantadosi CA (2004). . Undersea Hyperb Med. 31 (1): 167-77. PMID . Hentet 22. september 2008.
  80. Hart GB; Strauss MB (1990). . J. Hyperbaric Med. 5 (2): 125-144. Hentet 22. september 2008.
  81. Zamboni WA; Riseman JA; Kucan JO (1990). . J. Hyperbaric Med. 5 (3): 177-186. Hentet 22. september 2008.
  82. Undersea and Hyperbaric Medical Society. . Arkiveret fra 5. juli 2008. Hentet 22. september 2008.
  83. Acott, C. (1999). . South Pacific Underwater Medicine Society Journal. 29 (2). fra originalen 5. september 2011. Hentet 22. september 2008.
  84. Morgenthaler GW; Fester DA; Cooley CG (1994). "As assessment of habitat pressure, oxygen fraction, and EVA suit design for space operations". Acta Astronautica. 32 (1): 39-49. Bibcode:. PMID . doi:.
  85. Webb JT; Olson RM; Krutz RW; Dixon G; Barnicott PT (1989). "Human tolerance to 100% oxygen at 9.5 psia during five daily simulated 8-hour EVA exposures". Aviat Space Environ Med. 60 (5): 415-21. PMID . doi:.
  86. Acott, C. (1999). . South Pacific Underwater Medicine Society Journal. 29 (3). Hentet 21. september 2008.
  87. Longphre, J. M.; Denoble, PJ; Moon, RE; Vann, RD; et al. (2007). . Undersea Hyperb Med. 34 (1): 43-49. PMID . fra originalen 13. juni 2008. Hentet 21. september 2008.
  88. Bren, Linda (November-December 2002). . FDA Consumer magazine. U.S. Food and Drug Administration. fra originalen 18. oktober 2007. Hentet 23. december 2007. CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  89. . Peak Performance Online. Arkiveret fra 28. september 2007. Hentet 4. januar 2008.
  90. . fra originalen 11. februar 2009. Hentet 20. juni 2016.
  91. Cook & Lauer 1968, p.508
  92. Greenwood, Norman N.; Earnshaw, A. (1997), Chemistry of the Elements (engelsk) (2nd udgave), Oxford: Butterworth-Heinemann, ISBN 0-7506-3365-4. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link),p. 28
  93. Maksyutenko, P.; Rizzo, T. R.; Boyarkin, O. V. (2006). "A direct measurement of the dissociation energy of water". J. Chem. Phys. 125 (18): 181101. Bibcode:. PMID . doi:.
  94. Chaplin, Martin (4. januar 2008). . Hentet 6. januar 2008.
  95. Smart, Lesley E.; Moore, Elaine A. (2005). (3rd udgave). CRC Press. s. . ISBN 978-0-7487-7516-3.
  96. Cook & Lauer 1968, p.507
  97. Crabtree, R. (2001). The Organometallic Chemistry of the Transition Metals (3rd udgave). John Wiley & Sons. s. 152. ISBN 978-0-471-18423-2.
  98. Cook & Lauer 1968, p.505
  99. Cook & Lauer 1968, p.506
  100. Dharmeshkumar N Patel; Ashish Goel; SB Agarwal; Praveenkumar Garg; et al. (2003). (PDF). Indian Academy of Clinical Medicine. 4 (3): 234.
  101. Cook & Lauer 1968, p.511
  102. Wade, Mark (2007). . Encyclopedia Astronautica. Arkiveret fra 13. december 2007. Hentet 16. december 2007.
  103. Wilmshurst P (1998). . BMJ. 317 (7164): 996-9. PMC. PMID . doi:.
  104. Donald, Kenneth (1992). Oxygen and the Diver. England: SPA in conjunction with K. Donald. ISBN 1-85421-176-5.
  105. Donald K. W. (1947). . Br Med J. 1 (4506): 667-72. PMC. PMID . doi:.
  106. Donald K. W. (1947). . Br Med J. 1 (4507): 712-7. PMC. PMID . doi:.
  107. Werley, Barry L., (red.) (1991). ASTM Technical Professional training. Fire Hazards in Oxygen Systems. Philadelphia: ASTM International Subcommittee G-4.05.
  108. (Report of Apollo 204 Review Board NASA Historical Reference Collection, NASA History Office, NASA HQ, Washington, DC)
  109. Chiles, James R. (2001). Inviting Disaster: Lessons from the edge of Technology: An inside look at catastrophes and why they happen. New York: HarperCollins Publishers Inc. ISBN 0-06-662082-1.
  • Cook, Gerhard A.; Lauer, Carol M. (1968). "Oxygen". I Clifford A. Hampel. . New York: Reinhold Book Corporation. s. –512. LCCN .
  • Emsley, John (2001). "Oxygen". . Oxford, England: Oxford University Press. s. –304. ISBN 0-19-850340-7.
  • Raven, Peter H.; Evert, Ray F.; Eichhorn, Susan E. (2005). (7th udgave). New York: W.H. Freeman and Company Publishers. s. –27. ISBN 0-7167-1007-2.


Søsterprojekter med yderligere information:


LA-ikon

Ilt
grundstof, atomnummer, sprog, overvåg, rediger, eller, oxygen, grundstof, symbolet, atomnummeret, gruppen, chalkogener, periodiske, system, stærkt, reaktivt, ikkemetal, oxidationsmiddel, nemt, danner, kemiske, forbindelser, især, oxider, fleste, andre, grundst. Ilt grundstof med atomnummer 8 Sprog Overvag Rediger Ilt eller oxygen er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8 1 Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system og er et staerkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel som nemt danner kemiske forbindelser isaer oxider med de fleste andre grundstoffer 2 Rangeret efter masse er oxygen det tredje mest forekommende grundstof i universet efter brint og helium 3 Ved almindelig temperatur og tryk danner to iltatomer en kemisk binding og danner iltallotropen dioxygen der er en farvelos og lugtfri diatomisk gas med den kemiske formel O2 Diatomisk oxygen udgor 20 8 af Jordens atmosfaere 4 Iltniveauet i atmosfaeren er dog pa vej nedad pa verdensplan hvilket muligvis skyldes afbraending af fossile braendstoffer 5 Ilt er det mest forekommende grundstof i jordskorpen rangeret efter masse da oxidforbindelser sasom siliciumdioxid udgor naesten halvdelen af skorpens masse 6 OxygenFlydende oxygen ved kogepunktetPeriodiske system GenereltAtomtegnOAtomnummer8Elektronkonfiguration2 6Gruppe16 gas Periode2BlokpCAS nummer7782 44 7E nummerE 948Atomare egenskaberAtommasse15 9994 3 Kovalent radius73 pmVan der Waals radius152 pmElektronkonfiguration1s 2s 2p4Elektroner i hver skal2 6Kemiske egenskaberOxidationstrin 2 1Elektronegativitet3 44 Paulings skala Fysiske egenskaberTilstandsformgasKrystalstrukturKubiskMassefylde gas 1 429 g LSmeltepunkt 218 79 CKogepunkt 182 95 CKritisk punkt 118 56 C 5 043 MPaSmeltevarme O2 0 444 kJ molFordampningsvarme O2 6 82 kJ molVarmefylde O2 29 378 J mol 1K 1Varmeledningsevne0 02658 W m 1K 1Magnetiske egenskaberParamagnetiskvdr Mange storre klasser af organiske molekyler i levende organismer indeholder oxygen heriblandt proteiner nukleinsyrer sasom deoxyribonukleinsyre ofte forkortet DNA kulhydrater og fedtstoffer og det samme gor de store uorganiske forbindelser i dyrs skjolde taender og knogler Det meste af levende organismers masse er ilt som en komponent i vand der er den storste bestanddel i livsformer Ilt bruges til aerob respiration og udledes ved fotosyntese som bruger sollys til at producere ilt fra vand og kuldioxid Ilt er for kemisk reaktivt til at kunne forblive et frit element i luften hvis ikke det konstant genopbygges ved levende organismers fotosyntese En anden iltallotrop ozon O3 absorberer ultraviolet B straling meget kraftigt og Jordens hojtliggende ozonlag hjaelper dermed til at beskytte biosfaeren fra ultraviolet straling Taettere pa jordoverfladen er ozon dog et forurenende stof og et biprodukt af smog Ved lavt jordkredslobshojde eksisterer der nok atomisk ilt til at kunne forarsage korrosion pa rumskibe 7 Ilt blev opdaget uafhaengigt af Carl Wilhelm Scheele i Uppsala i 1773 eller tidligere og Joseph Priestley i Wiltshire i 1774 men Priestley tilskrives oftest opdagelsen da hans vaerk blev udgivet forst Ilts kemiske navn oxygen egentlig oxygenium blev dannet i 1777 af Antoine Lavoisier 8 hvis eksperimenter med ilt var med til at modbevise den ellers meget populaere flogiston teori om forbraending og korrosion Navnet stammer fra de graeske ordrodder ὀ3ys oxys syre bogstaveligt skarp som henvisning til syrers sure smag og genhs genes skaber fordi man pa navngivningens tid fejlagtigt troede at alle syrer kraevede ilt i deres sammensaetning Det danske trivialnavn for oxygenmolekylet O2 ilt blev dannet af den danske fysiker Hans Christian Orsted i 1814 og er afledt af ordet ild som ilt er en central bestanddel af 9 Tidligere blev grundstoffet ogsa benaevnt surstof hvilket var en direkte oversaettelse af det tyske navn Sauerstoff der selv var en oversaettelse af det oprindelige latinske navn 10 Blandt den mest udbredte brug af ilt er til andedraet respiration opvarmning af huse forbraendingsmotorer produktion af stal plast og tekstiler lodning svejsning og skaering i stal og andre metaller raketbraendstof oxygenterapi og livsunderstottelsessystemer i fly undervandsbade rumskibe og ved dykning Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Tidlige eksperimenter 1 2 Flogiston teorien 1 3 Opdagelse 1 4 Lavoisiers bidrag 1 5 Senere historie 2 Egenskaber og molekylaer struktur 2 1 Allotroper 2 2 Fysiske egenskaber 2 3 Isotoper og stjernemaessig oprindelse 2 4 Forekomst 2 5 Analyse 3 O2 s biologiske rolle 3 1 Fotosyntese og respiration 3 2 Ophobning i atmosfaeren 4 Industriproduktion 5 Opbevaring 6 Anvendelser 6 1 Laegevidenskab 6 2 Life support og rekreativt brug 6 3 Industrielt 7 Forbindelser 7 1 Oxider og andre uorganiske forbindelser 7 2 Organiske forbindelser og biomolekyler 8 Sikkerhed og forholdsregler 8 1 Toksicitet 8 2 Forbraending og andre farer 9 Noter 10 Fodnoter 11 Referencer 12 Eksterne henvisningerHistorie RedigerTidlige eksperimenter Rediger Philons eksperiment inspirerede senere undersogere Et af de forste kendte eksperimenter med forholdet mellem forbraending og luft blev udfort i det 2 arhundrede f Kr af den graeske ingenior og mekanikforfatter Philon af Byzans I hans vaerk Pneumatica observerede Philon at det at vende en beholder ned over et braendende lys og omgive beholderens hals med vand vil fa noget af vandet til at stige op i beholderhalsen 11 Philon konkluderede dog forkert at dele af luften i beholderen blev konverteret til det klassiske element ild og dermed blev i stand til at undslippe gennem glassets porer Mange arhundreder senere byggede Leonardo da Vinci videre pa Philons arbejde ved at observere at en del luft forbruges under forbraending og respiration 12 I det sene 17 arhundrede beviste Robert Boyle at luft er nodvendigt for forbraending Den engelske kemiker John Mayow 1641 1679 raffinerede dette arbejde ved at vise at ild kun kraever en del af luft som han kaldte spiritus nitroaereus eller blot nitroaereus 13 I et eksperiment fandt han at ved at placere enten en mus eller et taendt lys i en aflukket beholder over vand kunne han fa vandet til at stige og udskifte en fjortendedel af luftens rumfang for testsubjekterne blev udslukket 14 Fra dette konkluderede han at nitroaereus bade forbruges ved respiration og forbraending Mayow observerede at antimon steg i vaegt nar det blev opvarmet og udledte heraf at nitroaereus matte have samlet sig med det 13 Han mente ogsa at lungerne matte adskille nitroaereus fra luft og sende det ind i blodet og at dyrets varme og muskelbevaegelser kommer fra nitroaereus reaktion med forskellige stoffer i kroppen 13 Disse og andre eksperimenter og ideer blev udgivet i 1668 i vaerket Tractatus duo i skriftet De respiratione 14 Flogiston teorien Rediger Hovedartikel Flogiston teorien Stahl bidrog til at udvikle og popularisere flogiston teorien Robert Hooke Ole Borch Mikhail Lomonosov og Pierre Bayen foretog alle oxygeneksperimenter i det 17 og dele af det 18 arhundrede men ingen af dem anerkendte det som et grundstof 15 Dette kan delvist skyldes den fremtraedende teori om forbraending og korrosion der blev kaldt flogiston teorien som dengang var den foretrukne forklaring pa disse processer Flogiston teorien blev etableret i 1667 af den tyske alkymist J J Becher og modificeret af kemikeren Georg Ernst Stahl i 1731 16 Den anforte at alle braendbare materialer bestar af to dele en del kaldet flogiston bliver afgivet nar substansen der indeholder den bliver braendt af mens den deflogisticerede del mentes at vaere dens sande form 12 Staerkt braendbare materialer der kun efterlader meget fa rester sasom trae eller kul mentes hovedsageligt at besta af flogiston ikke braendbare materialer der korroderer sasom jern indeholdt derimod meget lidt Luft spillede ikke nogen rolle i flogiston teorien og der blev heller ikke udfort nogle kvantitative eksperimenter til at teste for en sammenhaeng i stedet var den baseret pa hvad der kan observeres nar noget bliver braendt af at de fleste almindelige objekter bliver lettere og lader til at miste noget i processen 12 Det faktum at en substans som trae overordnet set stiger i vaegt under afbraending blev skjult af opdriften af de gasformige forbraendingsprodukter Et af de forste tegn pa at flogiston teorien var forkert var netop at metaller stiger i vaegt nar de ruster nar de ellers angiveligt skulle miste flogiston Opdagelse Rediger Carl Wilhelm Scheele opdagede oxygen for Priestley men udgav forst sin opdagelse efter ham Oxygen blev for forste gang opdaget af den svenske laege Carl Wilhelm Scheele Omkring 1772 havde han produceret oxygen i gasform dvs ilt ved at ophede merkurioxid og diverse nitrater 4 12 Scheele kaldte gassen for ildluft da det var den eneste kendte faktor der understottede forbraending og skrev om opdagelsen i et skrift han kaldte Chemische Abhandlung uber Luft und Feuer som han sendte til sin udgiver i 1775 Dokumentet blev forst udgivet i 1777 17 Joseph Priestley krediteres normalt med opdagelsen I mellemtiden naermere bestemt 1 august 1774 udforte den britiske gejstlige Joseph Priestley et eksperiment hvor han fokuserede sollys pa kviksolvoxid HgO i et glasror hvilket frigav en gas som han navngav deflogisticeret luft 4 Han bemaerkede at lys braendte lysere i gassen og at en mus var mere aktiv og levede laengere nar den indandede den Efter selv at have indandet gassen skrev han Folelsen af den var for mine lunger ikke sanseligt anderledes end almindelig luft men jeg syntes at mit bryst foltes saerdeles let og nemt i noget tid efter 15 Priestley udgav sine fund i 1775 i et dokument kaldet An Account of Further Discoveries in Air som blev inkluderet i det andet bind af hans bog Experiments and Observations on Different Kinds of Air 12 18 Priestley tilskrives normalt opdagelsen af oxygen idet han var den forste til at udgive sine opdagelser Den franske kemiker Antoine Laurent Lavoisier pastod senere at han havde opdaget det nye stof uafhaengigt Priestley besogte Lavoisier i oktober 1774 og fortalte ham om sit eksperiment og hvordan han frigjorde den nye gas Scheele skrev ogsa Lavoisier et brev 30 september 1774 hvori han beskrev som opdagelse af det tidligere ukendte stof men Lavoisier erkendte aldrig at have modtaget det et kopi af brevet blev fundet blandt Scheeles ejendele efter hans dod 17 Lavoisiers bidrag Rediger Antoine Lavoisier foretog de forste passende kvantitative eksperimenter i oxidering og var den forste til korrekt at forklare hvordan forbraending foregar skont dette var bestridt pa hans tid 4 Han brugte disse og lignende eksperimenter alle pabegyndt i 1774 til at miskreditere flogiston teorien og bevise at det stof der blev opdaget af Priestley og Scheele var et grundstof Antoine Lavoisier miskrediterede flogiston teorien I et eksperiment observerede Lavoisier at der ikke skete nogen overordnet vaegtstigning nar tin og luft blev ophedet i en lukket beholder 4 Han bemaerkede at luft kom ind nar han abnede beholderen hvilket indikerede at en del af det indelukkede luft var blevet opbrugt Han bemaerkede ogsa at tinnet var steget i vaegt og at denne stigning var den samme som vaegten pa den luft der sev tilbage i beholderen Dette og andre forbraendingseksperimenter blev dokumenteret i hans bog Sur la combustion en general som blev udgivet i 1777 4 I den beviste han at luft er en blanding af to gasser vital luft som er essentielt for forbraending og respiration og azot graesk ἄzwton livlos som ikke understottede nogen af delene Azot blev senere til nitrogen skont det har beholdt det gamle navn pa fransk og flere andre europaeiske sprog 4 Det danske trivialnavn kvaelstof er en oversaettelse af det tyske Stickstoff der henviser til stoffets evne til at kvaele gas 19 Lavoisier omdobte vital luft til oxygene i 1777 fra den graeske rod ὀ3ys oxys syre bogstaveligt skarp fra smagen af syre og genhs genes skaber da han fejlagtigt troede at oxygen var en bestanddel i alle former for syre 8 Andre kemikere sasom Sir Humphry Davy i 1812 har senere bevist at Lavoisier tog fejl pa dette punkt grundlaget for syrekemi er hydrogen ikke oxygen men pa det tidspunkt var navnet allerede udbredt Det danske trivialnavn for oxygens normale molekylaere form O2 ilt blev forste gang brugt af den danske fysiker Hans Christian Orsted i 1814 og er afledt af ordet ild som ilt er nodvendigt for at skabe 9 I daglig tale bruges oxygen og ilt generelt om det samme men den korrekte nomenklatur er at anvende oxygen om grundstoffet O og ilt om den almindelige molekyleform O2 hvis egentlige kemiske betegnelse er dioxygen a Senere historie Rediger Robert H Goddard og en flydende oxygen benzinsraket John Daltons oprindelige atomiske hypotese gik ud fra at alle grundstoffer var monatomiske og at atomerne i forbindelser normalt ville have de simpleste atomforhold overfor hinanden For eksempel formodede Dalton at vands formen var HO og han gav oxygen en atommasse 8 gange storre end brints i stedet for den moderne vaerdi pa 16 20 I 1805 viste Joseph Louis Gay Lussac og Alexander von Humboldt at vand dannes af to maengder af hydrogen og en maengde oxygen og i 1811 var Amedeo Avogadro naet frem til den korrekte fortolkning af vands sammensaetning baseret pa det der nu kaldes Avogadros lov samt de diatomiske grundstofmolekyler i disse gasser 21 b Ved det sene 19 arhundrede indsa videnskabsfolk at luft kan gores flydende og at dets komponenter kan isoleres ved at komprimere og nedkole det Ved brug af en kaskademetode kunne den schweiziske kemiker og fysiker Raoul Pierre Pictet fa en svovldioxidvaeske til at fordampe for at kunne vaeskegore kuldioxid som sa til gengaeld blev fordampet for at kole ilt nok til at vaeskegore det Han sendte 22 december 1877 et telegram til Academie des sciences i Paris hvor han bekendtgjorde sin opdagelse af flydende oxygen 22 Blot to dage senere offentliggjorde den franske fysiker Louis Paul Cailletet sin egen metode til at vaeskegore oxygen 22 I begge tilfaelde blev der kun produceret nogle fa draber af vaesken og der kunne ikke udfores nogen meningsfuld analyse Oxygen blev for forste gang vaeskegjort i stabil form 29 marts 1883 af de polske forskere Zygmunt Wroblewski og Karol Olszewski fra Universitet Jagiellonski 23 I 1891 var den skotske kemiker James Dewar i stand til at producere nok oxygen i vaeskeform til at kunne studere det i dybden 24 Den forste kommercielt farbare proces til at producere oxygen i vaeskeform blev uafhaengigt udviklet i 1895 af den tyske ingenior Carl von Linde og den britiske ingenior William Hampson Begge maend saenkede luftens temperatur indtil den blev vaeskeformet og destillerede de indgaende gasser ved at koge dem vaek en efter en og indfange dem 25 Senere i 1901 blev oxyacetylen svejsning demonstreret for forste gang da man afbraendte en blanding af acetylen and komprimeret O2 Denne metode til at skaere og svejse i metal blev senere meget udbredt 25 I 1923 blev den amerikanske forsker Robert H Goddard den forste person til at udvikle en raketmotor der anvendte flydende braendstof motoren brugte benzin som braendsel og oxygen i vaeskeform som oxidationsmiddel Goddard floj en lille rakket 56 m ved 97 km t 16 marts 1926 i Auburn Massachusetts USA 26 Egenskaber og molekylaer struktur RedigerAllotroper Rediger Ozon er en sjaelden gasart pa Jorden og findes hovedsageligt i stratosfaeren Kalotmodelsrepraesentation af et iltmolekyle O2 Grundstoffet oxygens mest almindelige allotrop pa Jorden er ilt O2 som udgor storstedelen af Jordens atmosfaeriske oxygen O2 har en bindingslaengde pa 121 pm og en bindingsenergi pa 498 kJ mol 1 27 som er mindre end energien i andre dobbeltbindinger eller enkeltbindings par i biosfaeren og ansvarlig for den exotermiske reaktion mellem O2 og ethvert andet organisk molekyle 28 29 Pa grund af sit energiindhold bruges O2 af komplekse livsformer sasom dyr til cellerespiration Trioxygen O3 kendes normalt som ozon og er et meget reaktivt oxygenallotrop der er skadeligt for lungevaev 30 Ozon produceres i den ovre atmosfaere nar O2 kombineres med atomisk oxygen der skabes nar O2 splittes af UV straling 8 Fordi ozon er staerkt absorberende i UV regionen af spektrummet fungerer ozonlaget i den ovre atmosfaere som et beskyttende stralingsskjold for planeten 8 Taettere pa Jordens overflade er det et forurenende stof der dannes som et biprodukt fra bilers udstodning 30 Det metastabile molekyle tetraoxygen O4 blev opdaget i 2001 31 32 og blev formodet at eksistere i en af fast ilts seks faser I 2006 blev det bevist at denne fase der blev skabt ved at oge trykket pa O2 til 20 GPa faktisk er en rhombohedral O8 klynge 33 Denne klynge har potentiale til at kunne blive et meget staerkere oxideringsmiddel end bade O2 og O3 og kan derfor bruges til raketbraendstof 31 32 En metallisk fase blev opdaget i 1990 da fast oxygen blev udsat for tryk pa over 96 GPa 34 og i 1998 blev det pavist at ved meget lave temperaturer bliver denne fase superledende 35 Fysiske egenskaber Rediger oxygen spektralror Den gronne farve er den samme der kan ses i aurora borealis Oxygen oploses nemmere i vand end i kvaelstof og i ferskvand nemmere end i saltvand Vand i ligevaegt med luft indeholder omtrent 1 molekyle oplost O2 for hver 2 N2 molekyler 1 2 sammenlignet med et atmosfaerisk forhold pa omtrent 1 4 Oxygens vandoploselighed er temperaturafhaengigt og der oploses omkring dobbelt sa meget 14 6 mg L 1 ved 0 C i forhold til ved 20 C 7 6 mg L 1 15 36 Ved 25 C og 1 standard atmosphere 101 3 kPa luft indeholder ferskvand omkring 6 04 molliliter mL ilt pr liter og saltvand indeholder omkring 4 95 mL pr liter 37 Ved 5 C stiger oploseligheden til 9 0 mL 50 mere end ved 25 C pr liter for ferskvand og 7 2 mL 45 mere pr liter for saltvand Ilt oplost i vand ved havoverfladen 5 C 25 CFerskvand 9 0 mL 6 04 mLHavvand 7 2 mL 4 95 mL Oxygen kondenserer ved 90 20 K 182 95 C 297 31 F og fryser ved 54 36 K 218 79 C 361 82 F 38 Bade flydende og fast O2 er klare stoffer med en lys himmelbla farve Flydende O2 med hoj renhed opnas normalt ved fraktioneret destillation af flydende luft 39 Flydende oxygen kan ogsa kondenseres fra luften ved at bruge flydende kvaelstof som en kolevaeske 40 Oxygen er et staerkt reaktivt stof og skal adskilles fra braendbare materialer 40 Molekylaer ilts spektroskopi associeres med de atmosfaeriske processer ved polarlys og nathimmellys 41 Absorberingen i Herzberg kontinuumet og Schumann Runge bandene i det ultraviolette producerer atomisk oxygen der er en vigtig bestanddel i den midterste atmosfaeres kemi 42 Excited state singlet molecular oxygen is responsible for red chemiluminescence in solution 43 Isotoper og stjernemaessig oprindelse Rediger Sent i en massiv stjernes liv koncentreres 16O i O skallen 17O i H skallen og 18O i He skallen Naturligt forekommende oxygen bestar af tre stabile isotoper 16O 17O og 18O hvoraf 16O er den mest forekommende 99 762 naturlig forekomst 44 De fleste 16O syntetiseres ved enden af deres heliumfusionsproces i massive stjerner men nogle skabes ved neonforbraendingsprocessen 45 17O skabes primaert ved afbraending af brint til helium under CNO cyklussen hvilket gor den til en almindeligt forekommende isotop i stjerners brintafbraendingszoner 45 De fleste 18O produces nar 14N der bliver udbredt fra CNO afbraending fanger en 4He kerne hvilket gor 18O mest udbredt i de helium rige zoner i udviklede massive stjerner 45 14 radioisotoper er blevet beskrevet De mest stabile er 15O med en halveringstid pa 122 24 sekunder og 14O med en halveringstid pa 70 606 sekunder 44 Alle de tilbagevaerende radioaktive isotoper har halveringstider pa mindre end 27 s og storstedelen af disse har halveringstider pa mindre end 83 millisekunder 44 Den mest almindelige henfaldstilstand for isotoper lettere end 16O er b henfald 46 47 48 for at afgive kvaelstof og den mest almindelige tilstand for isotoper tungere end 18O er betahenfald for at afgive fluor 44 Forekomst Rediger De ti mest almindelige grundstoffer i Maelkevejen vurderet spektroskopisk 49 Z Grundstof Massefraktion i parter pr million1 Hydrogen 739 000 71 oxygens masse rod bar 2 Helium 240 000 23 oxygens masse rod bar 8 Oxygen 10400 10400 6 Kulstof 4600 4600 10 Neon 1340 1340 26 Jern 1090 1090 7 Kvaelstof 960 960 14 Silicium 650 650 12 Magnesium 580 580 16 Svovl 440 440 Oxygen er det mest forekommende grundstof rangeret efter masse i Jordens biosfaere luft hav og land Oxygen er det tredje mest forekommende grundstof i universet efter brint og helium 3 Omkring 0 9 af Solens masse er oxygen 4 Oxygen udgor 49 2 af Jordens skorpe rangeret efter masse 6 og er den storste bestanddel i verdens have 88 8 rangeret efter masse 4 Ilt er den naeststorste bestanddel i Jordens atmosfaere og star for 20 8 af dens rumfang og 23 1 af dens masse omkring 1015 ton 4 50 c Jorden er usaedvanlig blandt Solsystemets planeter idet den har en meget stor koncentration af ilt i atmosfaeren Mars med 0 1 O2 efter masse og Venus har vaesentligt mindre Den O2 der omgiver disse planeter produceres udelukkende fra UV straling af oxygenindholdige molekyler sasom kuldioxid Den usaedvanligt hoje koncentration af ilt pa Jorden er et resultat af oxygencyklusen Dette stofkredslob beskriver bevaegelsen af oxygen i og mellem dens tre centrale reservoirer pa Jorden atmosfaeren biosfaeren og lithosfaeren Den centrale faktor i oxygencyklussen er fotosyntese som er ansvarlig for den moderne Jords atmosfaere Fotosyntese udleder ilt til atmosfaeren mens respiration forradnelse og afbraending fjerner det fra atmosfaeren Koldt vand indeholder mere oplost O2 Fri oxygen findes ogsa i oplosning i verdens vandomrader Den ogede oploselighed af O2 ved lavere temperaturer har vigtige implikationer for liv i havene da havene ved polerne understotter en meget storre maengde af liv pa grund af deres hojere iltindhold 51 Vand der er forurenet med plantenaeringsstoffer sasom nitrater eller fosfater kan stimulere algevaeksten ved en proces kaldet eutrofiering og forradnelsen af disse organismer og andre biomaterialer kan reducere O2 indholdet i eutrofiske vandomrader Videnskabsfolk vurderer normalt dette aspekt af vandkvalitet ved at male vandets BOD biochemical oxygen demand eller maengden af O2 der kraeves til at genoprette den til sin normale koncentration 52 Analyse Rediger 500 millioner ars klimaaendringer sammenholdt med 18O Palaeoklimatologer maler maengden af oxygen 18 og oxygen 16 i marine organismers skeletter og exoskeletter for at finde frem til hvordan klimaet var for millioner af ar siden Saltvandsmolekyler der indeholder den lettere isotop oxygen 16 fordamper ved en lidt hurtigere hastighed end vandmolekyler der indeholder den 12 tungere oxygen 18 og denne ulighed oges yderligere ved lave temperaturer 53 Under perioder med lave globale temperaturer vil sne og regn fra den fordampede vand derfor have hojere indhold af oxygen 16 og det tilbagevaerende saltvand har ofte hojt indhold af oxygen 18 Marine organismer optager derfor mere oxygen 18 i deres skeletter og exoskeletter end de ville i et varmere klima 53 Palaeoklimatologer maler ogsa dette forhold direkte i vandmolekylerne i iskerneprover der kan vaere op til hundreder af tusinde ar gamle Planetgeologer har malt den relative oxygenisotop maengde i prover fra Jorden Manen Mars og meteoritter men har ikke kunnet skaffe referencevaerdier for isotopforholdene i Solen der menes at vaere det samme som i den oprindelige soltage Analyse af siliciumskive der blev eksponeret til solvinden i rummet og efterfolgende returnerede til Jorden via den nedstyrtede rumsonde Genesis har vist at Solen har en hojere proportion af oxygen 16 end Jorden Malingen tegner et billede af at en ukendt proces fjernede oxygen 16 fra Solens protoplanetariske skive for sammensmeltningen af stovkorn der dannede Jorden 54 Oxygen udgor to spektrofotometriske absorberingsband der topper ved bolgelaengderne 687 og 760 nm Nogle fjernanalyserende forskere har foreslaet at bruge malingen af radians fra vegetationskroner i de band til at beskrive planters helbredsstatus fra en satellitplatform 55 Denne tilgang udnytter det faktum at det i de band er muligt at adskille vegetationens reflektans fra dens fluorescens som er langt svagere Malingen er teknisk besvaerlig pa grund af den lave signal til stoj forhold og vegetationens fysiske struktur men det er blevet foreslaet som en mulig metode til at overvage kulstofkredslobet fra satelliter pa globalt plan O2 s biologiske rolle RedigerFotosyntese og respiration Rediger Fotosyntese opdeler vand for at frigive O2 gor CO2 til sukker i det der kaldes et Calvin cyklus I naturen produceres fri oxygen af lysdrevet opdeling af vand under iltet fotosyntese Ifolge nogle estimater star gronalger og cyanobakterier i vandomrader for omkring 70 af den frie oxygen der produceres pa Jorden og resten produceres af jordbaserede planter 56 Visse andre estimater af de oceaniske bidrag til atmosfaerisk ilt er hojere mens andre igen er lavere og foreslar at havene kun producerer 45 af Jordens ilt hvert ar 57 En simplificeret overordnet formel for fotosyntese er 58 6 CO2 6 H2O fotoner C6H12O6 6 O2 dd eller blot kuldioxid vand sollys glukose dioxygen dd Der finder fotolytisk oxygenudvikling sted i fotosyntetiske organismers thylakoidmembraner og denne kraever fire fotoner d Der sker flere skridt men resultatet er dannelsen af en protongradient henover thylakoidmembranen som bruges til at syntetisere adenosintrifosfat ATP via fotofosforylering 59 Den tilbagevaerende O2 efter produktionen af vandmolekylet frigives i atmosfaeren e Ilt O2 er livsvigtigt for cellerespiration i alle aerobe organismer Ilt bruges i mitokondrierne til at generere ATP ved oxidativ fosforylering Reaktionen for aerobisk respiration er i essensen den direkte omvendte af fotosyntese og kan simplificeres som C6H12O6 6 O2 6 CO2 6 H2O 2880 kJ mol 1 dd I hvirveldyr diffunderer O2 gennem membraner i lungerne og ind i de rode blodlegemer Haemoglobin binder O2 og aendrer farve fra en blalig rod til klar rod 30 CO2 frigives fra en anden del af haemoglobin gennem Bohreffekten Andre dyr bruger haemocyanin bloddyr og nogle leddyr eller haemerythrin edderkopper og hummere 50 En liter blod kan oplose 200 cm3 O2 50 Frem til opdagelsen af anaerobiske metazoa 60 mentes oxygen at vaere pakraevet for alt komplekst liv 61 Reaktive oxygenforbindelser sasom superoxid ion O2 og brintoverilte H2O2 er farlige biprodukter af organismers oxygenforbrug 50 Dele af hojere organismers immunsystemer danner peroxid superoxide og singleoxygen for at odelaegge invaderende mikrober Reaktive oxygenforbindelser spiller ogsa en vigtig rolle i planters hypersensitive respons mod patogenangreb 59 Oxygen er giftigt for obligate anaerobiske organismer som var den dominerende livsform i det tidlige liv pa Jorden indtil O2 begyndte at ophobes i atmosfaeren for omkring 2 5 milliarder ar siden i det der beskrives som Iltkatastrofen omkring en milliard ar efter disse organismers forste fremkomst 62 63 Et gennemsnitligt voksent menneske indander 1 8 til 2 4 gram ilt i minuttet 64 Dette bliver til mere end 6 milliarder ton ilt der inhaleres af menneskeheden om aret f Ophobning i atmosfaeren Rediger O2 ophobning i Jordens atmosfaere 1 ingen O2 produceret 2 O2 produceret men absorberet i have og sten pa havbunden 3 O2 begynder at gasse ud af havene men absorberes af langoverflader og dannelsen af ozonlag 4 5 O2 gassen begynder at ophobes Fri oxygen var naesten ikke eksisterende i Jordens atmosfaere for udviklingen af fotosyntetiske arkaeer og bakterier mod omkring 3 5 milliarder ar siden Fri oxygen fremkom for forste gang i anseelige maengder i den Palaeoproterozoiske aeon for mellem 3 0 og 2 3 milliarder ar siden 65 I den forste milliard ar herefter blev enhver fri oxygen der blev produceret af disse organismer kombineret med oplost jern i havene og dannede dermed bandede jernformationer Efter disse iltdraen blev maettet begyndte fri oxygen at afgasse fra havene for omkring 3 2 7 milliarder ar siden og naede 10 af sit nuvaerende niveau for omkring 1 7 milliarder ar siden 65 66 Tilstedevaerelsen af store maengder oplost og fri oxygen i havene og atmosfaeren kan have udryddet de fleste eksisterende anaerobiske organismer under iltkatastrofen for omkring 2 4 milliarder ar siden Cellerespiration via O2 lader aerobiske organismer producere meget mere ATP end anaerobiske organismer 67 Cellerespiration via O2 finder sted i alle eukaryoter heriblandt alle komplekse flercellede organismer sasom planter og dyr Siden begyndelsen af kambrium perioden for 540 millioner ar siden har det atmosfaeriske O2 niveau svunget mellem 15 og 30 efter volumen 68 Hen mod enden af kultiden for omkring 300 millioner ar siden naede det atmosfaeriske O2 niveau et maksimum pa 35 efter volumen 68 hvilket kan have bidraget til denne tids insekter og amfibiers enorme storrelse 69 Variationer i iltmaengde var med til at forme tidligere tiders klima Nar iltmaengden faldt faldt den atmosfaeriske densitet ogsa hvilket medforte en stigning i overfladefordampning mere nedbor og varmere temperaturer 70 Ved den nuvaerende fotosyntese hastighed ved det tage omkring 2 000 ar at genskabe al den O2 der i ojeblikket findes i atmosfaeren 71 Industriproduktion Rediger Et Hofmann elektrolyseapparat der bruges ved elektrolyse af vand Der udvindes arligt 100 millioner tons O2 fra luften til industribrug gennem to primaere metoder 17 Den mest almindelige metode er fraktioneret destillation af flydende luft hvor N2 destilleres som en damp mens O2 bliver tilbage som en vaeske 17 Den anden primaermetode til at producere O2 er ved at sende en strom af ren tor luft gennem et leje i et par identiske zeolit molekylaersigter som absorberer kvaelstoffet og leverer en gasstrom der er 90 til 93 O2 17 Sidelobende hermed frigives kvaelstofgas fra det andet kvaelstof maettede zeolit leje ved at reducere kammerets drifttryk og aflede dele af oxygenen fra det producerende leje gennem det ind i den modsatte retning af strommen Efter en fastsat cyklusperiode udveksles de to lejers funktion hvilket lader en uafbrudt maengde ilt blive pumpet gennem en rorledning Dette kendes som pressure swing adsorption ofte forkortet PSA Ilt opnas i stigende grad gennem disse ikke kryotekniske teknologier 72 Oxygen kan ogsa produceres gennem elektrolyse af vand til oxygen og hydrogen Der skal bruges jaevnstrom hvis vekselstrom bruges bestar gasserne i hvert led af hydrogen og oxygen i det eksplosive forhold 2 1 I modsaetning til hvad mange tror sa beviser det 2 1 forhold der kan ses i jaevnstromselektrolyse af syrnet vand ikke at vands empiriske formel er H2O medmindre man gore visse antagelser om hydrogens og oxygens egne molekylaere formler En lignende metode er den elektrokatalytiske O2 udvikling fra oxider og oxosyrer Kemiske katalysatorer kan ogsa bruges sadan som det ses i oxygengeneratorer som bruges som en del af life support udstyr pa undervandsbade og stadig er en del af standardudstyret pa kommercielle flyruter i tilfaelde af nodsituationer med trykaflastning En anden metode til luftseparering er ved at tvinge luft til at oploses gennem keramiske membraner baseret pa zirkoniumdioxid enten ved hojt tryk eller elektrisk strom og dermed producere naesten ren O2 gas 52 I 2001 la prisen pa store maengder flydende oxygen pa omkring 0 21 kg 73 Siden produktionens primaere omkostninger er energiomkostningerne ved at vaeskegore luften aendres produktionsomkostningerne nar energiomkostningerne varierer Opbevaring RedigerBlandt metoder til opbevaring af oxygen er hojtryks iltflasker kryoteknik og kemiske forbindelser Af okonomiske arsager transporteres oxygen ofte i store maengder som vaeske i specielt isolerede tankskibe da en liter flydende oxygen svarer til 840 liter ilt ved atmosfaerisk tryk og 20 C 68 F 17 Herefter kan man fylde store beholdere til flydende oxygen der ofte star udenfor hospitaler og andre institutioner som behover store maengder ren oxygen Den flydende oxygen sendes herefter igennem varmevekslere som konverterer den kryogene vaeske til gas for den kommer ind i bygningen Herfra opbevares og leveres ilten i mindre cylindere indeholdende den komprimerede gas en form der er nyttig ved forskellige laegevidenskabelige procedurer og ved gassvejsning 17 Anvendelser Rediger Se ogsa Redoxreaktion og Forbraending Laegevidenskab Rediger En iltkoncentrator hjemme hos en patient med KOL Optagelse af O2 fra luften er respirationens centrale formal sa iltsupplementer bruges ofte indenfor laegevidenskaben Behandlingen oger ikke blot iltniveauet i patientens blod men har ogsa den bivirkning at det saenker modstanden mod blodgennemstromning i mange former for syge lunger hvilket letter hjertets arbejde Iltterapi bruges til at behandle KOL lungebetaendelse nogle hjertesygdomme hjerteinsufficiens nogle sygdomme der forarsager oget tryk pa lungepulsaren og enhver sygdom der haemmer kroppens evne til at optage og bruge ilt 74 Behandling er fleksibel nok til at den kan foretages pa hospitalet i patientens bolig eller i stigende grad ved hjaelp af transportable enheder Ilttelte var engang udbredt som iltsupplement men er siden blevet erstattet af brugen af iltmasker eller nasale kanyler 75 Hyperbarisk hojtryks medicin bruger saerlige iltkamre til at oge partialtrykket pa O2 omkring patienten og om nodvendigt det laegelige personale 76 Carbonmonoxidforgiftning gasgangraen og trykfaldssyge kan somme tider afhjaelpes med denne type behandling 77 Oget koncentration af O2 i lungerne hjaelper med at fjerne carbonmonoxid fra haem gruppen af haemoglobin 78 79 Ilt er giftigt for de anaerobiske organismer der forarsager gasgangraen sa en ogning af dets partialtryk hjaelper med at sla dem ihjel 80 81 Trykfaldssyge sker for dykkere hvis trykket lettes for hurtigt efter at have dykket hvilket resulterer i at bobler af inaktiv gas hovedsageligt kvaelstof og helium dannes i blodet Det hjaelper at oge O2 trykket sa hurtigt som muligt for at hjaelpe med at gen oplose boblerne tilbage i blodet sa disse overskydende gasser han udandes naturligt gennem lungerne 74 82 83 Ilt bruges ogsa indenfor laegevidenskaben til patienter som behover mekanisk ventilering ofte ved koncentrationer over de 21 der findes i almindelig luft Life support og rekreativt brug Rediger Ren O2 ved lavt tryk bruges i rumdragter O2 anvendes som lavtryks indandingsluft i moderne rumdragter som omgiver astronautens krop i luft under tryk Disse dragter bruger naesten ren ilt ved omkring en tredjedel af det normale tryk hvilket resulterer i et normalt O2 partialtryk i blodet 84 85 Denne afvejning af hojere iltkoncentration for lavere tryk er nodvendig for at opretholde dragtens fleksibilitet undervandsdykkere og somaend pa u bade er ogsa afhaengige af kunstigt leveret O2 men oftest ved normalt tryk og eller blandinger af ilt og luft Brugen af ren eller naesten ren O2 til dykning ved tryk der er hojere end ved havoverfladen er normalt begraenset til rebreathers dekompression og nodbehandling ved relativt lavvandet dybde 6 meter dybt eller mindre 86 87 Dybere dykning kraever betragtelig fortynding af O2 med andre gasser sasom kvaelstof eller helium for at forhindre iltforgiftning 86 Folk som klatrer i bjerge eller flyver i ikke trykregulerede fly har somme tider supplerende O2 forsyninger med Trykregulerede kommercielle fly har en O2 nodforsyning der automatisk gores tilgaengelig for passagererne ved trykaflastning af kabinen Pludseligt tab af kabinetryk aktiverer kemiske iltgeneratorer over hvert saede hvilket far iltmasker til at falde ned Ved at traekke i maskerne for at starte ilttilstromningen som det instrueres af personalet tvinges jernspaner ind i natriumklorat i beholderen 52 Dette pabegynder en exoterm proces som producerer en konstant strom af ilt Da ilt af nogle opfattes som et mildt euforiserende stof er det ofte blevet anvendt i oxygenbarer og visse sportsgrene Oxygenbarer har siden 1990 erne kunnet findes i Japan og visse steder i USA sasom Californien og Las Vegas hvor man kan betale for at blive udsat for en storre O2 maengde 88 Professionelle atleter saerligt inden for amerikansk fodbold gar somme tider fra banen i pausen for at tage iltmasker pa og oge deres ydeevne Den farmakologiske effekt er tvivlsom og en placebo effekt er en mere sandsynlig forklaring 88 Available studies support a performance boost from enriched O2 mixtures only if it is breathed during aerobic exercise 89 Blandt andre former for rekreativt brug er indenfor pyroteknik sasom George Gobles femsekunders taending af barbecuegrills 90 Industrielt Rediger Det meste kommercielt producerede O2 bruges til at smelte jern til stal Smeltning af jernmalm til stal star for 55 af forbruget af kommercielt produceret oxygen 52 O2 indsaettes gennem en hojtrykslanse i smeltet jern hvilket fjerner svovl urenheder og overskydende carbon som oxiderne SO2 og CO2 Reaktionerne er exoterme sa temperaturen oges til 1 700 C 52 25 af den kommercielt producerede oxygen bruges i den kemiske industri 52 Ethen reagerer med O2 for at skabe ethenoxid som derefter konverteres til ethenglykol som anvendes ved fremstillingen af en lang raekke produkter sasom kolevaeske og polyester polymerer forloberen for mange typer plast og tekstil 52 Det meste af de resterende 20 kommercielt produceret oxygen bruges indenfor laegevidenskaben til skaering og svejsning af metaller som oxidationsmiddel i raketbraendstof og til vandbehandling 52 Ilt bruges ved oxyacetylen svejsning ved at afbraende acetylen med O2 for at producere en meget varm flamme Ved denne proces opvarmes metaller der er op til 60 cm tykke forst med en lille oxy acetylen flamme og skaeres derefter hurtigt med en stor strom af O2 91 Forbindelser Rediger Vand H2O er den mest velkendte iltforbindelse Oxygens oxidationstrin er 2 i naesten alle kendte oxygenforbindelser Oxidationstrinnet 1 findes i nogle fa forbindelser sasom peroxider 92 Forbindelser der indeholder oxygen i andre oxidationstrin er meget usaedvanlige 1 2 superoxider 1 3 ozonider 0 elementart hypofluorous acid 1 2 dioxygenyl 1 dioxygendifluorid og 2 oxygendifluorid Oxider og andre uorganiske forbindelser Rediger Vand H2O er en brintoxid og den mest velkendte oxygenforbindelse Hydrogenatomer er kovalent bundet til oxygen i et vandmolekyle men har ogsa en yderligere tiltraekningskraft omkring 23 3 kJ mol 1 pr brintatom til et naerliggende oxygenatom i et separat molekyle 93 Disse brintbindinger mellem vandmolekyler holder dem omtrent 15 taettere end hvad der kan forventes af en simpel vaeske med kun van der Waals kraefters 94 g Oxider sasom jernoxid eller rust dannes nar oxygen kombineres med andre grundstoffer Pa grund af dets elektronegativitet danner oxygen kemiske bindinger med naesten alle andre grundstoffer og giver tilsvarende oxider Overfladerne pa de fleste metaller sasom aluminium og titanium iltes ved tilstedevaerelsen af luft og bliver belagt med en tynd oxidfilm som passiverer metallet og slover yderligere korrosion Mange overgangsmetallers oxider er ikke stokiometriske forbindelser med lidt mindre metal end der ville fremga af sumformlen For eksempel angives mineralet FeO wustit som Fe1 xO hvor x normalt er omkring 0 05 95 Spormaengder af ilt er til stede i atmosfaeren i form af kuldioxid CO2 Stenene i Jordens skorpe bestar af store dele siliciumoxider silica SiO2 som findes i granit og kvarts aluminium aluminiumoxid Al2O3 i bauxit og korund jern jern III oxid Fe2O3 i hematit og rust og calciumkarbonat i kalksten Resten af Jordens skorpe udgores ogsa af oxygenforbindelser saerligt i form af diverse komplekse silikater i silikatmineraler Jordens kappe som har en langt storre masse end skorpen bestar hovedsageligt af magnesium og jernsilikater Vandoploselige silikater i form af Na4SiO4 Na2SiO3 og Na2Si2O5 bruges som detergenter og lim 96 Oxygen fungerer ogsa som en ligand for overgangsmetaller og danner overgangsmetal dioxygenkomplekser som indeholder metal O2 Denne klasse forbindelser omfatter haemoproteinerne haemoglobin og myoglobin 97 En eksotisk og usaedvanlig reaktion sker med PtF6 som oxiderer oxygen og giver O2 PtF6 98 Organiske forbindelser og biomolekyler Rediger Acetone er et vigtigt materiale i kemiindustrien Oxygen Carbon Brint Oxygen udgor mere end 40 af ATP molekylets molekylemasse Blandt de vigtigste klasser af organiske forbindelser der indeholder oxygen er hvor R er en organisk gruppe alkoholer R OH aetere R O R ketoner R CO R aldehyder R CO H carboxylsyrer R COOH estere R COO R syreanhydrider R CO O CO R og amider R C O NR2 Der findes mange vigtige organiske oplosningsmidler som indeholder oxygen heriblandt acetone metanol aetanol isopropanol furan THF Diethylether dioxane ethylacetat DMF DMSO eddikesyre og myresyre Acetone CH3 2CO og fenol C6H5OH bruges ved syntesen af mange andre stoffer Blandt andre vigtige organiske forbindelser der indeholder oxygen er glycerol formaldehyd glutaraldehyd citronsyre eddikesyreanhydrid og acetamid Epoxider er er aetere hvori oxygenatomet er en del af en ring af tre atomer Oxygen reagerer spontant med mange organiske forbindelser ved eller under rumtemperatur i en proces kaldet autoxidation 99 De fleste af de organiske forbindelser der indeholder oxygen skabes ikke ved direkte handling fra O2 Blandt organiske forbindelser der er vigtige indenfor industri og handel og som skabes ved direkte oxidering af en forlober er ethylenoxid og pereddikesyre 96 Grundstoffet oxygen findes i naesten alle biomolekyler der er vigtige for eller genereres af liv Kun nogle fa almindelige komplekse biomolekyler sasom squalen og karotinerne indeholder ingen oxygen Ud af de organiske forbindelser der har biologisk relevans indeholder kulhydraterne den storste maengde oxygen malt i masseproportion Alle fedtstoffer fedtsyrer aminosyrer og proteiner indeholder oxygen pa grund af tilstedevaerelsen af carbonylgrupper i disse syrer og deres esterremanens Oxygen er ogsa en del af fosfatgrupper PO3 4 i de biologisk vigtige energibaerende molekyler ATP og ADP i DNA og RNA s rygrad puriner bortset fra adenin og pyrimidiner og i knoglerne som calciumfosfat og hydroxylapatit Sikkerhed og forholdsregler RedigerNFPA 704 standarden vurderer komprimeret ilt som ufarligt for helbredet ikke braendbart og ikke reaktivt men et oxidationsmiddel Nedkolet flydende oxygen LOX for liquified oxygen gives en sundhedsfare vaerdi pa 3 for oget risiko for hyperoxia fra kondenserede dampe og for farer der ofte ses ved kryogene vaesker sasom forfrysninger mens alle de andre vaerdier er de samme som i komprimeret gasform Toksicitet Rediger De centrale symptomer pa ilttoksicitet 100 Ilttoksicitet sker nar lungerne indtager O2 ved partialtryk der er 2 1 2 hojere end normalt hvilket kan ske ved scubadykning Ilt O2 kan vaere giftigt ved forhojede partialtryk hvilket kan fore til krampetraekninger og andre sundhedsmaessige problemer 86 h 101 Ilttoksicitet begynder normalt at opsta ved partialtryk pa mere end 50 kilopascal kPa hvilket svarer til omkring 50 iltsammensaetning ved standardtryk eller 2 5 gange det normale O2 partialtryk ved havoverfladen der er omkring 21 kPa Dette er ikke et problem for andre end patienter med mekanisk ventilering da gas leveret gennem iltmasker typisk kun bestar af 30 50 O2 efter volumen omkring 30 kPa ved standardtryk 15 I tidligere tider blev for tidligt fodte spaedborn placeret i inkubatorer der indeholdt O2 rig luft men man gik vaek fra denne praksis efter nogle spaedborn blev blinde pa grund af det hoje iltindhold 15 Indanding af ren O2 indenfor rumfart sasom i nogle moderne rumdrafter eller i tidlige rumfartojer sasom Apollo er ikke skadeligt pa grund af det lave samlede tryk der bruges 84 102 Hvad angar rumdragter sa er O2 partialtrykket i indandingsluften generelt omkring 30 kPa 1 4 gange normalen og det resulterende O2 partialtryk i astronautens arterieblod er kun marginalt storre end ved normalt O2 partialtryk ved havoverfladen Iltforgiftning i lungerne og centralnervesystemet kan ogsa ske ved dybvandsdykning 15 86 Laengerevarende indanding af en luftblanding med et O2 partialtryk pa mere end 60 kPa kan i sidste ende fore til permanent lungefibrose 103 At blive udsat for et O2 partialtryk pa mere end 160 kPa omkring 1 6 atm kan fore til krampetraekninger der normalt er dodelige for dykkere Akut iltforgiftning der giver staerke anfald kan opsta ved at indande en luftblanding med 21 O2 ved 66 m eller meres dybde det samme kan ske ved at indande 100 O2 ved blot 6 m 103 104 105 106 Forbraending og andre farer Rediger Indersiden af Apollo 1 kommandomodulet Ren O2 ved et hojere tryk end normalt samt en gnist forte til en brand og tabet af besaetningen om bord pa fartojet Staerkt koncentrerede oxygenkilder fremmer staerk forbraending Der er derfor brand og eksplosionsfare nar koncentrerede oxidanter og braendstoffer bringes fysisk taet pa hinanden en antaendelse sasom varme eller en gnist kan i sadanne tilfaelde udlose forbraending 28 107 Oxygen er oxidanten ikke braendstoffet men er alligevel kilden til det meste af den kemiske energi der frigives under forbraendingen 28 29 i Brandfare angar ogsa oxygenforbindelser med staerkt oxideringspotentiale sasom peroxider klorater nitrater perklorater og dikromater da de kan donere ilt til en ild Koncentreret O2 kan fa forbraending til at ske hurtigt og energisk 107 Stalror og opbevaringsbeholdere til at opbevare og overfore bade gasformig og flydende oxygen vil fungere kan et braendstof og design og fremstilling af O2 systemer kraever derfor saerlig traening i at sikre at potentielle kilder til antaendelse minimeres 107 Branden der draebte mandskabet pa Apollo 1 i affyrings testfasen spredte sig ekstremt hurtigt da rumkapslen var sat under tryk med ren O2 men ved lidt mere end atmosfaerisk tryk i stedet for den 1 3 af normaltryk som skulle bruges pa en mission j 109 Flydende oxygen kan hvis det spildes og bliver suget ind i organisk stof sasom trae petrokemikalier og asfalt fa disse materialer til at detonere uforudsigeligt ved senere mekanisk pavirkning 107 Ligeosm det er tilfaeldet med andre kryotekniske vaesker kan kontakt med menneskekroppen forarsage forfrysninger pa huden eller ojnene Noter Rediger O2 er en diatomisk gas hvilket betyder at to gasformige oxygen atomer fra naturens side vil binde sig til hinanden og danne O2 Betegnelsen oxygen bliver derfor de facto forst relevant at anvende hvis man a taler om grundstoffet b taler om kemiske forbindelser mellem oxygen og andre grundstoffer og c i situationer hvor man manuelt skiller oxygen atomerne fra hinanden Disse resultater blev mere eller mindre ignoreret frem til 1860 En del af denne afvisning skyldtes troen pa at et grundstofs element ikke ville have nogen kemisk affinitet overfor atomer fra det samme grundstof og en anden del skyldtes tilsyneladende undtagelser fra Avogadros lov der ikke blev forklaret for senere i form af dissocierende molekyler Tallene angivet er for vaerdier op til 50 miles 80 km over havoverfladen Thylakoidmembraner er en del af kloroplasten i alger og planter mens de blot er en af mange membranstrukturer i cyanobakterier Faktisk menes kloroplast at have udviklet sig fra cyanobakterier som engang var symbiotiske partnere med planter og algers progeneratorer Vandoxidering katalyseres af et mangan indeholdende enzymkompleks kendt som oxygen evolving complex OEC eller det vandsplittende kompleks der er forbundet med den lumenale side af thylakoidmembraner Mangan er en vigtig cofaktor og calcium og klorid kraeves ogsa for at reaktionen kan finde sted Raven 2005 1 8 gram min person 60 min t 24 t dag 365 dage ar 6 6 milliarder mennesker 1 000 000 g t 6 24 milliarder ton Siden oxygen har en hojere elektronegativitet end hydrogen gor ladningsforskellen det derudover til et polaert molekyle Interaktionerne mellem de forskellige dipoler pa hvert molekyle skaber en netto tiltraekningskraft Da O2 s partialtryk er fraktionen af O2 ganget med det samlede tryk kan forhojede partialtryk enten opsta fra en hoj O2 fraktion i indandingsluften fra hojt tryk pa indandingsluften eller en kombination af begge Dette forklarer ogsa hvorfor det er muligt at kvaele en brand ved at afskaere den fra ilt Der blev ikke entydigt fundet nogen enkeltstaende antaendelseskilde men nogle beviser peger mod at det skyldtes en elektrisk gnist 108 Fodnoter Rediger Molekyler med ens atomer grundstoffer hos Kobenhavns Universitets Fysiklesikon WebElements the periodic table on the web Oxygen electronegativities WebElements com Hentet 7 november 2011 a b Emsley 2001 p 297 a b c d e f g h i j Cook amp Lauer 1968 p 500 Scripps Institute Atmospheric Oxygen Research a b Oxygen Los Alamos National Laboratory Arkiveret fra originalen 26 oktober 2007 Hentet 16 december 2007 Atomic oxygen erosion Arkiveret fra originalen 13 juni 2007 Hentet 8 august 2009 a b c d Parks G D Mellor J W 1939 Mellor s Modern Inorganic Chemistry 6th udgave London Longmans Green and Co a b Ilt pa Den Danske Ordbog Surstof pa Ordbog over det Danske Sprog Jastrow Joseph 1936 Story of Human Error Ayer Publishing s 171 ISBN 0 8369 0568 7 a b c d e Cook amp Lauer 1968 p 499 a b c Britannica contributors 1911 John Mayow Encyclopaedia Britannica 11th udgave Hentet 16 december 2007 a b World of Chemistry contributors 2005 John Mayow World of Chemistry Thomson Gale ISBN 0 669 32727 1 Hentet 16 december 2007 a b c d e f Emsley 2001 p 299 Morris Richard 2003 The last sorcerers The path from alchemy to the periodic table Washington D C Joseph Henry Press ISBN 0 309 08905 0 a b c d e f g Emsley 2001 p 300 Priestley Joseph 1775 An Account of Further Discoveries in Air Philosophical Transactions 65 384 94 doi 10 1098 rstl 1775 0039 Kvaelstof pa Den Danske Ordbog DeTurck Dennis Gladney Larry Pietrovito Anthony 1997 Do We Take Atoms for Granted The Interactive Textbook of PFP96 University of Pennsylvania Arkiveret fra originalen 17 januar 2008 Hentet 28 januar 2008 Roscoe Henry Enfield Schorlemmer Carl 1883 A Treatise on Chemistry D Appleton and Co s 38 a b Daintith John 1994 Biographical Encyclopedia of Scientists CRC Press s 707 ISBN 0 7503 0287 9 Poland Culture Science and Media Condensation of oxygen and nitrogen Retrieved on October 4 2008 Emsley 2001 p 303 a b How Products are Made contributors 2002 Oxygen How Products are Made The Gale Group Inc Hentet 16 december 2007 Dr Robert H Goddard American Rocketry Pioneer NASA Hentet 23 august 2016 Chieh Chung Bond Lengths and Energies University of Waterloo Hentet 16 december 2007 a b c Weiss H M 2008 Appreciating Oxygen J Chem Educ 85 1218 1219 doi 10 1021 ed085p1218 a b Schmidt Rohr K 2015 Why Combustions Are Always Exothermic Yielding About 418 kJ per Mole of O2 J Chem Educ 92 2094 2099 doi 10 1021 acs jchemed 5b00333 a b c Stwertka Albert 1998 Guide to the Elements Revised udgave Oxford University Press s 48 49 ISBN 0 19 508083 1 a b Cacace Fulvio de Petris Giulia Troiani Anna 2001 Experimental Detection of Tetraoxygen Angewandte Chemie International Edition 40 21 4062 65 PMID 12404493 doi 10 1002 1521 3773 20011105 40 21 lt 4062 AID ANIE4062 gt 3 0 CO 2 X a b Ball Phillip 16 september 2001 New form of oxygen found Nature News Hentet 9 januar 2008 Lundegaard Lars F Weck Gunnar McMahon Malcolm I Desgreniers Serge et al 2006 Observation of an O8 molecular lattice in the phase of solid oxygen Nature 443 7108 201 04 Bibcode 2006Natur 443 201L PMID 16971946 doi 10 1038 nature05174 Desgreniers S Vohra Y K Ruoff A L 1990 Optical response of very high density solid oxygen to 132 GPa J Phys Chem 94 3 1117 22 doi 10 1021 j100366a020 Shimizu K Suhara K Ikumo M Eremets M I et al 1998 Superconductivity in oxygen Nature 393 6687 767 69 Bibcode 1998Natur 393 767S doi 10 1038 31656 Air solubility in water The Engineering Toolbox Hentet 21 december 2007 Evans David Hudson Claiborne James B 2005 The Physiology of Fishes 3rd udgave CRC Press s 88 ISBN 0 8493 2022 4 Lide David R 2003 Section 4 Properties of the Elements and Inorganic Compounds Melting boiling and critical temperatures of the elements CRC Handbook of Chemistry and Physics 84th udgave Boca Raton Florida CRC Press ISBN 0 8493 0595 0 Overview of Cryogenic Air Separation and Liquefier Systems Universal Industrial Gases Inc Hentet 15 december 2007 a b Liquid Oxygen Material Safety Data Sheet PDF Matheson Tri Gas Arkiveret PDF fra originalen 27 februar 2008 Hentet 15 december 2007 Krupenie Paul H 1972 The Spectrum of Molecular Oxygen Journal of Physical and Chemical Reference Data 1 2 423 doi 10 1063 1 3253101 Guy P Brasseur Susan Solomon 15 januar 2006 Aeronomy of the Middle Atmosphere Chemistry and Physics of the Stratosphere and Mesosphere Springer Science amp Business Media s 220 ISBN 978 1 4020 3824 2 Kearns David R 1971 Physical and chemical properties of singlet molecular oxygen Chemical Reviews 71 4 395 427 doi 10 1021 cr60272a004 a b c d Oxygen Nuclides Isotopes EnvironmentalChemistry com Hentet 17 december 2007 a b c Meyer B S 19 21 september 2005 Nucleosynthesis and Galactic Chemical Evolution of the Isotopes of Oxygen PDF Workgroup on Oxygen in the Earliest Solar System Proceedings of the NASA Cosmochemistry Program and the Lunar and Planetary Institute Gatlinburg Tennessee 9022 Hentet 22 januar 2007 CS1 vedligeholdelse Dato format link NUDAT 13O Hentet 6 juli 2009 NUDAT 14O Hentet 6 juli 2009 NUDAT 15O Hentet 6 juli 2009 Croswell Ken February 1996 Alchemy of the Heavens Anchor ISBN 0 385 47214 5 a b c d Emsley 2001 p 298 Fra The Chemistry and Fertility of Sea Waters af H W Harvey 1955 citerer C J J Fox On the coefficients of absorption of atmospheric gases in sea water Publ Circ Cons Explor Mer no 41 1907 Harvey bemaerker at ifolge senere artikler i Nature lader vaerdierne til at vaere omkring 3 for hoje a b c d e f g h Emsley 2001 p 301 a b Emsley 2001 p 304 Hand Eric 13 marts 2008 The Solar System s first breath Nature 452 7185 259 Bibcode 2008Natur 452 259H PMID 18354437 doi 10 1038 452259a Hentet 18 marts 2009 Miller J R Berger M Alonso L Cerovic Z et al Progress on the development of an integrated canopy fluorescence model Geoscience and Remote Sensing Symposium 2003 IGARSS 03 Proceedings 2003 IEEE International Hentet 22 januar 2008 Fenical William september 1983 Marine Plants A Unique and Unexplored Resource Plants the potentials for extracting protein medicines and other useful chemicals workshop proceedings DIANE Publishing s 147 ISBN 1 4289 2397 7 Walker J C G 1980 The oxygen cycle in the natural environment and the biogeochemical cycles Berlin Springer Verlag Brown Theodore L LeMay Burslen 2003 Chemistry The Central Science Prentice Hall Pearson Education s 958 ISBN 0 13 048450 4 a b Raven 2005 115 27 Danovaro R Dell anno A Pusceddu A Gambi C et al april 2010 The first metazoa living in permanently anoxic conditions BMC Biology 8 1 30 PMC 2907586 PMID 20370908 doi 10 1186 1741 7007 8 30 Ward Peter D Brownlee Donald 2000 Rare Earth Why Complex Life is Uncommon in the Universe Copernicus Books Springer Verlag s 217 ISBN 0 387 98701 0 NASA 27 september 2007 NASA Research Indicates Oxygen on Earth 2 5 Billion Years ago Pressemeddelelse Hentet 13 marts 2008 Zimmer Carl 3 oktober 2013 Earth s Oxygen A Mystery Easy to Take for Granted New York Times Hentet 3 oktober 2013 For humans the normal volume is 6 8 liters per minute Arkiveret fra originalen 6 september 2010 Hentet 20 juni 2016 a b Crowe S A Dossing L N Beukes N J Bau M Kruger S J Frei R Canfield D E 2013 Atmospheric oxygenation three billion years ago Nature 501 7468 535 538 PMID 24067713 doi 10 1038 nature12426 Campbell Neil A Reece Jane B 2005 Biology 7th udgave San Francisco Pearson Benjamin Cummings s 522 23 ISBN 0 8053 7171 0 Freeman Scott 2005 Biological Science 2nd Upper Saddle River NJ Pearson Prentice Hall s 214 586 ISBN 0 13 140941 7 a b Berner Robert A 1999 Atmospheric oxygen over Phanerozoic time Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA 96 20 10955 57 Bibcode 1999PNAS 9610955B PMC 34224 PMID 10500106 doi 10 1073 pnas 96 20 10955 Butterfield N J 2009 Oxygen animals and oceanic ventilation An alternative view Geobiology 7 1 1 7 PMID 19200141 doi 10 1111 j 1472 4669 2009 00188 x Christopher J Poulsen Clay Tabor Joseph D White Long term climate forcing by atmospheric oxygen concentrations Science 348 1238 1241 doi 10 1126 science 1260670 CS1 vedligeholdelse Bruger authors parameter link Dole Malcolm 1965 The Natural History of Oxygen PDF The Journal of General Physiology 49 1 5 27 PMC 2195461 PMID 5859927 doi 10 1085 jgp 49 1 5 Hentet 16 december 2007 Non Cryogenic Air Separation Processes UIG Inc 2003 Hentet 16 december 2007 Space Shuttle Use of Propellants and Fluids National Aeronautics and Space Administration September 2001 Arkiveret fra originalen 17 september 2008 Hentet 16 december 2007 NASAFacts FS 2001 09 015 KSC a b Cook amp Lauer 1968 p 510 Sim MA Dean P Kinsella J Black R et al 2008 Performance of oxygen delivery devices when the breathing pattern of respiratory failure is simulated Anaesthesia 63 9 938 40 PMID 18540928 doi 10 1111 j 1365 2044 2008 05536 x Stephenson RN Mackenzie I Watt SJ Ross JA 1996 Measurement of oxygen concentration in delivery systems used for hyperbaric oxygen therapy Undersea Hyperb Med 23 3 185 8 PMID 8931286 Arkiveret fra originalen 11 august 2011 Hentet 22 september 2008 Undersea and Hyperbaric Medical Society Indications for hyperbaric oxygen therapy Arkiveret fra originalen 25 maj 2011 Hentet 22 september 2008 Undersea and Hyperbaric Medical Society Carbon Monoxide Arkiveret fra originalen 25 juli 2008 Hentet 22 september 2008 Piantadosi CA 2004 Carbon monoxide poisoning Undersea Hyperb Med 31 1 167 77 PMID 15233173 Hentet 22 september 2008 Hart GB Strauss MB 1990 Gas Gangrene Clostridial Myonecrosis A Review J Hyperbaric Med 5 2 125 144 Hentet 22 september 2008 Zamboni WA Riseman JA Kucan JO 1990 Management of Fournier s Gangrene and the role of Hyperbaric Oxygen J Hyperbaric Med 5 3 177 186 Hentet 22 september 2008 Undersea and Hyperbaric Medical Society Decompression Sickness or Illness and Arterial Gas Embolism Arkiveret fra originalen 5 juli 2008 Hentet 22 september 2008 Acott C 1999 A brief history of diving and decompression illness South Pacific Underwater Medicine Society Journal 29 2 Arkiveret fra originalen 5 september 2011 Hentet 22 september 2008 a b Morgenthaler GW Fester DA Cooley CG 1994 As assessment of habitat pressure oxygen fraction and EVA suit design for space operations Acta Astronautica 32 1 39 49 Bibcode 1994AcAau 32 39M PMID 11541018 doi 10 1016 0094 5765 94 90146 5 Webb JT Olson RM Krutz RW Dixon G Barnicott PT 1989 Human tolerance to 100 oxygen at 9 5 psia during five daily simulated 8 hour EVA exposures Aviat Space Environ Med 60 5 415 21 PMID 2730484 doi 10 4271 881071 a b c d Acott C 1999 Oxygen toxicity A brief history of oxygen in diving South Pacific Underwater Medicine Society Journal 29 3 Hentet 21 september 2008 Longphre J M Denoble PJ Moon RE Vann RD et al 2007 First aid normobaric oxygen for the treatment of recreational diving injuries Undersea Hyperb Med 34 1 43 49 PMID 17393938 Arkiveret fra originalen 13 juni 2008 Hentet 21 september 2008 a b Bren Linda November December 2002 Oxygen Bars Is a Breath of Fresh Air Worth It FDA Consumer magazine U S Food and Drug Administration Arkiveret fra originalen 18 oktober 2007 Hentet 23 december 2007 CS1 vedligeholdelse Dato format link Ergogenic Aids Peak Performance Online Arkiveret fra originalen 28 september 2007 Hentet 4 januar 2008 George Goble s extended home page mirror Arkiveret fra originalen 11 februar 2009 Hentet 20 juni 2016 Cook amp Lauer 1968 p 508 Greenwood Norman N Earnshaw A 1997 Chemistry of the Elements engelsk 2nd udgave Oxford Butterworth Heinemann ISBN 0 7506 3365 4 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link p 28 Maksyutenko P Rizzo T R Boyarkin O V 2006 A direct measurement of the dissociation energy of water J Chem Phys 125 18 181101 Bibcode 2006JChPh 125r1101M PMID 17115729 doi 10 1063 1 2387163 Chaplin Martin 4 januar 2008 Water Hydrogen Bonding Hentet 6 januar 2008 Smart Lesley E Moore Elaine A 2005 Solid State Chemistry An Introduction 3rd udgave CRC Press s 214 ISBN 978 0 7487 7516 3 a b Cook amp Lauer 1968 p 507 Crabtree R 2001 The Organometallic Chemistry of the Transition Metals 3rd udgave John Wiley amp Sons s 152 ISBN 978 0 471 18423 2 Cook amp Lauer 1968 p 505 Cook amp Lauer 1968 p 506 Dharmeshkumar N Patel Ashish Goel SB Agarwal Praveenkumar Garg et al 2003 Oxygen Toxicity PDF Indian Academy of Clinical Medicine 4 3 234 Cook amp Lauer 1968 p 511 Wade Mark 2007 Space Suits Encyclopedia Astronautica Arkiveret fra originalen 13 december 2007 Hentet 16 december 2007 a b Wilmshurst P 1998 Diving and oxygen BMJ 317 7164 996 9 PMC 1114047 PMID 9765173 doi 10 1136 bmj 317 7164 996 Donald Kenneth 1992 Oxygen and the Diver England SPA in conjunction with K Donald ISBN 1 85421 176 5 Donald K W 1947 Oxygen Poisoning in Man Part I Br Med J 1 4506 667 72 PMC 2053251 PMID 20248086 doi 10 1136 bmj 1 4506 667 Donald K W 1947 Oxygen Poisoning in Man Part II Br Med J 1 4507 712 7 PMC 2053400 PMID 20248096 doi 10 1136 bmj 1 4507 712 a b c d Werley Barry L red 1991 ASTM Technical Professional training Fire Hazards in Oxygen Systems Philadelphia ASTM International Subcommittee G 4 05 Report of Apollo 204 Review Board NASA Historical Reference Collection NASA History Office NASA HQ Washington DC Chiles James R 2001 Inviting Disaster Lessons from the edge of Technology An inside look at catastrophes and why they happen New York HarperCollins Publishers Inc ISBN 0 06 662082 1 Referencer RedigerCook Gerhard A Lauer Carol M 1968 Oxygen I Clifford A Hampel The Encyclopedia of the Chemical Elements New York Reinhold Book Corporation s 499 512 LCCN 68 29938 Emsley John 2001 Oxygen Nature s Building Blocks An A Z Guide to the Elements Oxford England Oxford University Press s 297 304 ISBN 0 19 850340 7 Raven Peter H Evert Ray F Eichhorn Susan E 2005 Biology of Plants 7th udgave New York W H Freeman and Company Publishers s 115 27 ISBN 0 7167 1007 2 Eksterne henvisninger RedigerMere ilt i atmosfaeren gor klimaet koldere Iltning af Furesoen Ilt og ilttryk Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Oxygen pa Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Ilt amp oldid 10756006, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.