fbpx
Wikipedia

Induskulturen

Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer.

Induskulturens udbredelse var indenfor det nuværende Afghanistan, Indien og Pakistan.

Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2. Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der engang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder.

På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse.

Induskulturen er også Harappakulturen, efter Harappa, der var det første område, der blev udgravet i 1920'erne i det der dengang var Punjab-provinsen i Britisk Indien og i dag en del af Pakistan. Opdagelsen af Harappa, og senere Mohenjo-Daro, var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske Rajs grundlæggelse af The Archaeological Survey of India. Udgravningerne af Harappa er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999. Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappa" og "Sen Harappa". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet, de fleste i den centrale region omkring Indus og Sarasvati og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre Harappa, Mohenjo-daro (UNESCO Verdensarvområde), Dholavira, Ganeriwala i Cholistan og Rakhigarhi.

Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme, men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget.

Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappa, der viser et slægtskab med proto-australoider, mongoloider, og individer i middelshavsområdet og alperne.

Det menes at klimaændringer var årsag til Induskulturens store byers afmatning.

Der var handelsforbindelser til bl.a. mesopotamisk kultur.

Indholdsfortegnelse

Udgravede ruiner i Mohenjo-daro med "Det store bad" i forgrunden
Tidlig Harappaperiode, c. 3300-2600 f.Kr.
Høj Harappaperiode, c. 2600-1900 f.Kr.
Sen Harappaperiode, c. 1900-1300 f.Kr.

Ruinerne i Harappa blev første gang omtalt i vestlig kultur i 1842 af Charles Masson i udgivelsen Narrative of Various Journeys in Balochistan, Afghanistan, and the Punjab, hvor Masson omtalte, at lokale talte om en fortidig by, der spredte sig over knap 40 km, men der knyttede sig ingen arkæologisk interesse til området i knap hundrede år herefter.

I 1856 besøgte general Alexander Cunningham (senere generaldirektør for den arkæologiske udforskning af det nordlige Indien) Harappa, hvor de britiske ingeniører John og William Brunton var i færd med at anlægge en jernbanelinje for East Indian Railway Company, der skulle forbinde byerne Karachi og Lahore. John Brunton var bekymret for at skaffe tilstrækkeligt med skærver til at anlægge jernbanens spor. De havde fået fortalt om en forhistorisk by, kaldet Brahminabad, nær de planlagte spor. Da John Brunton besøgte området fandt han det fyldt med adskillige brændte mursten, og han noterede i sin dagbog, at de brændte mursten var lige det han behøvede til sin jernbane. På den måde blev den forhistoriske by Brahminabad reduceret til skærver og brugt til anlæggelsen af jernbanen. Få måneder senere lidt længere nordpå blev der under ledelse af William Brunton i forbindelse med anlægget af banen fundet en anden forhistorisk by, der ligeledes blev knust til skærver og brugt til ca. 150 km af jernbanens spor.

Alexander Cunningham beskrev i 1872-75 det første segl fra Harappa. Et halvt århundrede senere, i 1912, blev der fundet flere segl fra Harappa af J. Fleet, hvilket igangsatte en udgravning under ledelse af Sir John Hubert Marshall i 1921–22, der førte til opdagelsen af civilisationen ved Harappa og omkringliggende steder. I 1931 var det meste af Mohenjo-Daro udgravet, men udgravningerne fortsatte i områderne, herunder udgravninger under ledelse af Sir Mortimer Wheeler, direktør for the Archaeological Survey of India i 1944.

Efter uafhængigheden og Indiens deling var de fleste af områderne overtaget af Pakistan hvor det meste af Induskulturen var placeret. Udgravningerne blev i vidt omfang forestået af Sir Mortimer Wheeler i 1949. Der blev også foretaget udgravninger i den tidligere civilisations udkantsområder i det nuværende Afghanistan og i Indien.

I 2010 ramte voldsomme oversvømmelser området ved Haryana i Indien, hvilket ødelagde de arkæologiske udgravninger ved Jognakhera, hvor der var fundet et område, hvor der var sket udvinding af kobber for omkring 5.000 år siden. Udgravningsområdet blev dækket med ca. 3 meter vand, da en nærliggende kanal gik over sine bredder.

Keramik fra Indusdalen, 2500-1900 f.Kr.

Den modne Harappakultur eksisterede i perioden fra ca. 2600 til 1900 fvt. Dette inkluderer forgængeren og efterfølgeren Tidlig Harappakultur og Sen Harappakultur. Hele Induskulturen har muligvis varet fra 3300 til 1500 fvt. To termer bruge til at inddele kulturen i perioder: faser og æraer. Den tidlige Harappa-, modne Harappa- og sene Harappa-fase kaldes også henholdsvis Regionalisering-, Integrerings- og Lokaliseringsæraerne og når tilbage til den neolitiske Mehrgarh II-periode. Ifølge Ahmad Hasan Dani, der er professor emeritus ved Quaid-e-Azam University, Islamabad "Ændrede opdagelser ved Mehrgarh, at man ændrede hele konceptet ved Induskulturen". "Der har vi hele sekvensen, lige fra begyndelsen af faste landsbyer."

Tidsperiode Fase Periode
7000–5500 BCE Mehrgarh I (førkeramisk Neolitikum) Tidlig madproducerende Æra
5500–3300 Mehrgarh II-VI (keramisk Neolitikum) Regionaliseringsæra
3300–2600 Tidlig Harappa
3300–2800 Harappa 1 (Ravi-fase)
2800–2600 Harappa 2 (Kot Diji-fase, Nausharo I, Mehrgarh VII)
2600–1900 Moden Harappa (Induskulturen) Integreringsæra
2600–2450 Harappa 3A (Nausharo II)
2450–2200 Harappa 3B
2200–1900 Harappa 3C
1900–1300 Sen Harappa (Gravplads H); Okkerfarvet Keramik Lokaliseringsæra
1900–1700 Harappa 4
1700–1300 Harappa 5
1300–300 Gråmalet keramikkultur, Nordlig Sortpoleret Keramik (Jernalder) Indo-Gangetisk Tradition
Ceremoniel keramik, Harappa, 2600-2450 f.Kr. LACMA

Den tidligere Harappa Ravi-fase, opkaldt efter den nærliggende flod Ravi, varede fra cirka 3300 f.Kr. til 2800 f.Kr. Den er knyttet til Hakra-fasen, der havde sit udspring i Ghaggar-Hakra floddalen i vest og er forud for Kot Diji-fasen (2800–2600 f.Kr., Harappa 2), opkaldt efter et område i det nordlige Sindh i Pakistan, nær Mohenjo Daro. De tidligste eksempler på indus-skrifttegn er dateret til det tredje årtusinde f.Kr. Fund gjort ved udgravninger i Bhirrana, Rajasthan i Indien af arkæologen K. N. Dikshit indikerer, at lertøj fra dette område er fra omkring 7500 f.Kr.

Den modne fase for tidligere landsbykulturer er repræsenteret ved Rehman Dheri og Amri i Pakistan. Kot Diji (Harappa 2) repræsenterer fasen, der førte til den modne Harappa med et citadel, der repræsenterer autoritet og en tiltagende urbanisering. En anden by på dette stadium blev fundet ved Kalibangan i Indien ved floden Hakra.

Handelsnetværk knyttede denne kultur sammen med andre kulturer i regionen og skaffede adgang til fjerne kilde af råmaterialer, herunder lapis lazuli og andre materialer til brug for fremstilling af smykker. Indbyggerne havde på denne tid domesticeret forskellige afgrøder, herunder ærter, sesamfrø, dadler og bomuld samt dyr som eksempelvis vandbøffel. Tidlige Harappa-samfund udviklede store bycentre omkring 2600 f.Kr., hvor den modne Harappa-fase begyndte.

Omkring 2600 fvt. er det tidlige Harappa-samfund blevet omdannet til store bykulturer. Byerne inkluderer Harappa, Ganeriwala, Mohenjo-Daro i nutidens Pakistan og Dholavira, Kalibangan, Rakhigarhi, Rupar og Lothal i nutidens Indien. I alt er der blevet fundet mere en 1.052 byer og bebyggelser hovedsageligt i området ved Indusfloden og dens bifloder.

Byer

En sofistikeret og teknologisk avanceret bykultur er tydeligt i Induskulturen, hvilket gør dem de første byer i regionen. Kvaliteten af kommunal byplanlægning tyder på viden om byplanlægning og effektiv kommunal forvaltning, som gav god hygiejne, eller alternativt adgang til midlerne til religiøse ritualer.

Som det ses i Harappa, Mohenjo-Daro og den nyligt delvist udgravet Rakhigarhi, omfatter denne byplan verdens første kendte urban sanitetssystemer. Inden for byen, fik de enkelte boliger eller grupper af boliger vand fra brønde. Fra et rum ser det ud til at være brugt til bad, ser det ud til at spildevandet blev sendt ned i afløb, som løb langs byens større gader. Huse var kun åbnet ind mod en indre gårdhave og mindre plæner. Huset-bygning i nogle landsbyer i området ligner stadig i nogle henseender hus-bygning i Harappa.

De gamle Indus systemer kloakering og dræning, der er udviklet og anvendt i byer over hele Indusregion var langt mere avanceret end noget fundet i visse moderne byområder i Mellemøsten og endnu mere effektive end dem i mange områder af Pakistan og Indien i dag. Den avancerede arkitektur fremgår af deres imponerende skibsværfter, kornmagasiner, lagerbygninger, murstensplatforme og beskyttende mure. De massive mure omkring Indusbyer beskyttede sandsynligvis Harappa-kulturen fra oversvømmelser og kan have afholdt militære konflikter.

Såkaldt "Præstekonge"-statue, Mohenjo-Daro, sen Moden Harappa på nationalmuseet Karachi, Pakistan

Formålet med citadel er fortsat debatteret. I skarp kontrast til andre civilisationer i samtiden, Mesopotamien og det gamle Ægypten, er der ikke blevet bygget store monumentale strukturer. Der er ikke noget afgørende bevis for paladser eller templer eller af konger, hære, eller præster. Nogle strukturer menes, at have været kornmagasiner. Et enormt velbygget bad fundet i en ny by (det "Store Bad"), som kan have været en offentlig bad. Selv om citadeller var omkranset af mur, er det langt fra klart, at disse strukturer var defensive. De kan have været bygget til at aflede oversvømmelser.

De fleste byboere synes, at have været handlende eller håndværkere, der levede med andre udøve samme erhverv i veldefinerede kvarterer. Materialer fra fjerne regioner blev brugt i byerne til konstruktion segl, perler og andre objekter. Blandt de genstande som er blevet fundet var smukke glaserede fajanceperler. Fedtstenssegl har billeder af dyr, mennesker (måske guder) og andre typer af inskriptioner, herunder endnu utydede skrifttegn fra Induskulturen. Nogle af seglene blev brugt til at stemple ler på handelsvarer og havde sandsynligvis også andre anvendelser.

Selv om nogle huse var større end andre, er byer i Induskulturen bemærkelsesværdige for deres tilsyneladende egalitarisme, såfremt deres filosofi var beslægtet. Alle husene havde adgang til vand- og afløbsfaciliteter. Det giver indtryk af et samfund med relativt lav koncentration af rigdomme, selvom samfundsklasser tydeligt ses i personlig udsmykning.

Kunst og håndværk

Den dansende pige fra Mohenjo Daro"
Stentøj med rød og sort dekorering. Brooklyn Museum

Der er på de forskellige udgravningssteder fundet flere skulpturer, stentøj, guldsmykker og anatomisk detaljerede figurer af terracotta, bronze og andre materialer.

Flere figurer i guld, terracotta og sten af piger i dansepositur viser, at dans har haft en fremtrædende plads i kulturen. Der er også fundet flere skulpturer af kvæg, bjørne, aber og hunde. Der er på fundne segl i området med billeder af dyr, som ikke umiddelbart har kunnet identificeres eller tydes. Nogle forestiller halv tyr, halv zebra, med store horn, og har udløst megen spekulation over betydningen og symbolikken. Der er fortsat ikke tilstrækkelige fund til at fastlægge om der er tale om religiøse eller kulturelle symboler, men de mange fund af afbildninger af denne skabning rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse er et religiøst symbol i Induskulturen.

Arkæologen Sir John Marshall gav udtryk for forbavselse, da han så den berømte Indus bronze statuette forestillende en dansende pige i Mohenjo-Daro:

When I first saw them I found it difficult to believe that they were prehistoric; they seemed to completely upset all established ideas about early art, and culture. Modeling such as this was unknown in the ancient world up to the Hellenistic age of Greece, and I thought, therefore, that some mistake must surely have been made; that these figures had found their way into levels some 3000 years older than those to which they properly belonged .... Now, in these statuettes, it is just this anatomical truth which is so startling; that makes us wonder whether, in this all-important matter, Greek artistry could possibly have been anticipated by the sculptors of a far-off age on the banks of the Indus.

Flere håndværk, herunder i keramik, og fremstilling af figurer af bl.a. agat og fedtsten fokuserede på fremstilling af halskæder, armbånd og andre pyntegenstande i alle Harappas faser og anvendes den dag i dag på subkontinentet. Flere make-up produkter og produkter til personlig pleje (herunder en særlig kam, kakai, brugen af øjen-salve og en særlig tre-i-en toiletartikel) der blev fundet i Harappa-kontekst har den dag i dag nutidige modstykker i det moderne Indien. Terracottafigurer af kvinder dateret til ca. 2800-2600 f.Kr. med rød farve i hårets skilning er ligeledes ofte fundet.

Der er fundet segl i Mohenjo-Daro der forestiller figurer, der står på hovedet, og en figur, der sidder med benene over kors i en position, der minder om en yoga-lignende positur. Denne figur, til tider kaldet Pashupati, er blevet fortolket på flere måder. Sir John Marshall har identificeret figuren med en lighed med Hindu-guden Shiva. Hvis denne fortolkning er korrekt, vil det være bevis for, at nogle aspekter i Hinduismen rækker forud for de tidligste tekster som Vedaen.

Et harpe-lignende instrument er fundet på et af de mange segl, der er fundet, og andre fund i området har indikeret brugen af strengeinstrumenter. Der er også gjort fund af forskellige legetøj og spil i Induskulturen, herunder en kubisk terning med ét til seks huller på de seks overflader. Fundet af terningen blev gjort i Mohenjo-Daro.

Religion

Det såkaldte Pashupati segl, der viser en siddende figur omgivet af dyr.

Religion og religiøse forestillinger blandt Indukulturen har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, herunder særlig for at vurdere kulturens betydning for senere guder og guddomme i senere indisk religion, der blev udviklet i samme område. Grundet det sparsomme materiale, der er åbent for fortolkning, og grundet den omstændighed, at skriftsproget fortsat ikke er tydet, er konklusionerne imidlertid spekulative og i vidt omfang baseret på retrospektive vurderinger i et langt senere Hindu-perspektiv. Et tidligt og indflydelsesrigt værk på området, der satte en trend for en hinduistisk fortolkning af de arkæologiske fund fra Harrapan udgravningerne var arkæologen John Marshall, der i 1931 identificerede følgende fremtrædende figurer i Induskulturens religion: En stor mandlig gud og en tilsvarende kvindelig gudinde, symbolsk repræsenteret ved en fallos (linga) og en vulva (yoni); samt brugen af badning og vand i religiøs sammenhæng. Marshall fortolkning har været omdiskuteret og til tider været afvist i perioder.

Omkring 1800 f.Kr. opstod tegn på en begyndende kollaps af kulturen og omkring 1700 f.Kr. var de fleste af byerne forladte. I 1953 foreslog Sir Mortimer Wheeler, at Induskulturens undergang var forårsaget af en indoeuropæisk stamme fra centralasien, kaldet arierne. Som dokumentation for antagelsen henviste han til en gruppe af 37 skeletter fundet forskellige steder i Mohenjo-Daro og forskellige skriftlige kilder, der nævnte forskellige slag og forter. Wheelers antagelser blev dog hurtigt afvist, da skeletterne hidrørte fra en periode efter at byerne var blevet forladt og ingen var blevet fundet inden for citadellet. Senere undersøgelser af skeletterne i 1994 viste, at skaderne på disse var forårsaget af erosion og således ikke tegn på vold. I dag mener de fleste forskere, at Induskulturen kollapsede på grund af tørke og en nedgang i handlen med Egypten og Mesopotamien. Det er også blevet antaget, at indvandring af nye folk, afskovning, oversvømmelser, eller ændringer i løbet af floder kan have bidraget til sammenbruddet i kulturen.

Det var tidligere antaget, at civilisationens sammenbrud førte til et ophør i bymæssige samfundsstrukturer på det indiske subkontinent. Det er dog i dag klart, at Induskulturens kollaps fandt sted over en forholdsvis lang periode og at mange af kulturens elementer blev overtaget af senere kulturer.

Arkæologiske data tyder på, at den sene Harappa-kultur kan have overlevet til omkring 1000–900 f.Kr., og arkæolog fra Harvard Richard Meadow fremfører, at de sene Harappa-bosættelser i Pirak, var aktive fra 1800 f.Kr. og indtil Alexander den stores invasion i 325 f.Kr.

En forskningsgruppe ledet af geologen Liviu Giosan fra Woods Hole Oceanographic Institution konkluderede at klimaændringer i form af monsuner fra øst gjorde at Induskulturen gik tilbage. Gruppens fund blev udgivet i PNAS i maj 2012. Ifølge deres teori gjorde den langsomme migration af monsun fra øst i første omgang at kulturen kunne udvikle sig. Monsunregnen gjorde at landbrug kunne dyrkes og gav stort overskud, hvilket støttede udviklingen af byer. Induskulturens indbyggere udviklede ikke kunstvanding, idet de primært byggede på den sæsonbestemte monsunregn. Da monsunerne begyndte af flytte mod øst udtørrede deres vandforsyninger og landbrugsaktiviteter holdt langsomt op. Indbyggerne udvandrede derefter mod Ganges-området mod øst, hvor de etablerede mindre landsbyer og isolerede gårde. Det lille overskud der blev produceret i disse små samfund tillod ikke udvikling af handelen, og byerne uddøde.

  • Allchin, Bridget (1997). Origins of a Civilization: The Prehistory and Early Archaeology of South Asia. New York: Viking.
  • Allchin, Raymond (ed.) (1995). The Archaeology of Early Historic South Asia: The Emergence of Cities and States. New York: Cambridge University Press.
  • Aronovsky, Ilona; Gopinath, Sujata (2005). . Chicago: Heinemann.
  • Basham, A. L. (1967). The Wonder That Was India. London: Sidgwick & Jackson. s. 11-14.
  • Chakrabarti, D. K. (2004). Indus Civilization Sites in India: New Discoveries. Mumbai: Marg Publications. ISBN 81-85026-63-7.
  • Dani, Ahmad Hassan (1984). Short History of Pakistan (Book 1). University of Karachi.
  • Dani, Ahmad Hassan; Mohen, J-P. (eds.) (1996). History of Humanity, Volume III, From the Third Millennium to the Seventh Century BC. New York/Paris: Routledge/UNESCO. ISBN 0-415-09306-6.
  • Hiltebeitel, Alf (2011). "The Indus Valley "Proto-Śiva", Reexamined through Reflections on the Goddess, the Buffalo, and the Symbolism of vāhanas". I Adluri, Vishwa; Bagchee, Joydeep. . BRILL. ISBN 978-90-04-19380-2. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  • Gupta, S. P. (1996). The Indus-Saraswati Civilization: Origins, Problems and Issues. Delhi: Pratibha Prakashan. ISBN 81-85268-46-0.
  • Gupta, S. P. (ed.) (1995). The lost Sarasvati and the Indus Civilisation. Jodhpur: Kusumanjali Prakashan.
  • Kathiroli; et al. (2004). "Recent Marine Archaeological Finds in Khambhat, Gujarat". Journal of Indian Ocean Archaeology (1): 141-149.
  • Kenoyer, Jonathan Mark (1998). Ancient cities of the Indus Valley Civilisation. Oxford University Press. ISBN 0-19-577940-1.
  • Kenoyer, Jonathan Mark (1991). "The Indus Valley tradition of Pakistan and Western India". Journal of World Prehistory. 5 (4): 1-64. doi:.
  • Kenoyer, Jonathan Mark; Heuston, Kimberly (2005). The Ancient South Asian World. Oxford/New York: Oxford University Press. ISBN 0-19-517422-4.
  • Kirkpatrick, Naida (2002). . Chicago: Heinemann.
  • Lahiri, Nayanjot (ed.) (2000). The Decline and Fall of the Indus Civilisation. Delhi: Permanent Black. ISBN 81-7530-034-5.
  • Lal, B. B. (1998). India 1947-1997: New Light on the Indus Civilization. New Delhi: Aryan Books International. ISBN 81-7305-129-1.
  • Lal, B. B. (1997). The Earliest Civilisation of South Asia (Rise, Maturity and Decline).
  • Lal, B. B. (2002). The Sarasvati flows on.
  • Marshall, John (1931). . Asian Educational Services. ISBN 978-81-206-1179-5.
  • Masson, Charles (1842). . Narrative of Various Journeys in Balochistan, Afghanistan and the Panjab; including a residence in those countries from 1826 to 1838. London: Richard Bentley. s. 472. fra originalen 30. september 2007. Hentet 21. december 2014.
  • McIntosh, Jane (2001). A Peaceful Realm: The Rise And Fall of the Indus Civilization. Boulder: Westview Press. ISBN 0-8133-3532-9.
  • McIntosh, Jane (2008). "Religion and ideology". . ABC-CLIO. ISBN 978-1-57607-907-2.
  • Mughal, Mohammad Rafique (1997). Ancient Cholistan, Archaeology and Architecture. Ferozesons. ISBN 969-0-01350-5.
  • Parpola, Asko (19. maj 2005). (PDF). (50th ICES Tokyo Session)
  • Pittman, Holly (1984). . New York: The Metropolitan Museum of Art. ISBN 9780870993657.
  • Possehl, Gregory L. (11. november 2002). . Rowman Altamira. ISBN 978-0-7591-1642-9.
  • Rao, Shikaripura Ranganatha (1991). Dawn and Devolution of the Indus Civilisation. New Delhi: Aditya Prakashan. ISBN 81-85179-74-3.
  • Shaffer, Jim G. (1995). "Cultural tradition and Palaeoethnicity in South Asian Archaeology". I George Erdosy (ed.). Indo-Aryans of Ancient South Asia. Berlin u.a.: de Gruyter. ISBN 3-11-014447-6.
  • Shaffer, Jim G. (1999). "Migration, Philology and South Asian Archaeology". I Bronkhorst and Deshpande (eds.). Aryan and Non-Aryan in South Asia. Cambridge: Harvard University, Dept. of Sanskrit and Indian Studies. ISBN 1-888789-04-2.
  • Shaffer, Jim G. (1992). "The Indus Valley, Baluchistan and Helmand Traditions: Neolithic Through Bronze Age". I R. W. Ehrich (ed.). Chronologies in Old World Archaeology (Second udgave). Chicago: University of Chicago Press.
  • Srinivasan, Doris (1975-76). . Archives of Asian Art. 29: 47-58. CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  • Srinivasan, Doris Meth (1997). . Brill. ISBN 978-9004107588.
  • Sullivan, Herbert P. (1964). . History of Religion. 4 (1): 115-125. doi:.
  • Thapar, Romila (2004). . University of California Press. ISBN 978-0-520-24225-8.
  • Witzel, Michael (February 2000). (PDF). Electronic Journal of Vedic Studies.
  • Wright, Rita P. (2010), , Cambridge University Press, ISBN 978-0-521-57219-4, hentet 29. september 2013.
  1. Blanc De La, Paul. (PDF). University of Ottawa Research. University of Ottawa. Hentet 11. august 2014.
  2. 15. december 2014 hos Wayback Machine | "The work on delineation of entire course of river ‘Saraswati’ in North West India was carried out using Indian Remote Sensing Satellite data along with digital elevation model. Satellite images are multi-spectral, multi-temporal and have advantages of synoptic view, which are useful to detect palaeochannels. The palaeochannels are validated using historical maps, archaeological sites, hydro- geological and drilling data. It was observed that major Harappan sites of Kalibangan (Rajasthan), Banawali and Rakhigarhi (Haryana), Dholavira and Lothal (Gujarat) lie along the River Saraswati ."- Ministry of Space, Government of India.
  3. | A.V.Shankaran.:"Saraswati – The ancient river lost in the desert."
  4. 15. december 2014 hos Wayback Machine | " Indian Space Research Organization (ISRO) has studied the palaeochannels in North West India and related them to the channels of River Saraswati."
  5. | A.V.Shankaran.:"Saraswati was believed to have had three tributaries, Shatadru (Sutlej) arising from Mount Kailas, Drishadvati from Siwalik Hills and the old Yamuna. Together, they flowed along a channel, presently identified as that of the Ghaggar river, also called Hakra River in Rajasthan and Nara in Sindh."
  6. Michel Danino: The Lost River - On the trail of the Sarasvati (Penguin Books, 2010). ISBN 978-0-14-306864-8
  7. Charles Kahn (2005). World History: Societies of the Past. Portage & Main Press.
  8. Beck, Roger B.; Linda Black, Larry S. Krieger, Phillip C. Naylor, Dahia Ibo Shabaka, (1999). . Evanston, IL: McDougal Littell. ISBN 0-395-87274-X.
  9. . BBC News. 4. maj 1999. Hentet2010-01-05.
  10. Morrison, Kathleen D. (Ed.); Junker, Laura L. (2002). ([Online-Ausg.] udgave). Cambridge [u.a.]: Cambridge Univ. Press. s. 62. ISBN 9780521016360.
  11. 15. december 2014 hos Wayback Machine | "It was observed that major Harappan sites of Kalibangan (Rajasthan), Banawali and Rakhigarhi (Haryana), Dholavira and Lothal (Gujarat) lie along the River Saraswati."- Ministry of Space, Government of India.
  12. Wright 2010, s. 107: Quote: "Five major Indus cities are discussed in this chapter. During the Urban period, the early town of Harappa expanded in size and population and became a major center in the Upper Indus. Other cities emerging during the Urban period include Mohenjo-daro in the Lower Indus, Dholavira to the south on the western edge of peninsular India in Kutch, Ganweriwala in Cholistan, and a fifth city, Rakhigarhi, on the Ghaggar-Hakra. Rakhigarhi will be discussed briefly in view of the limited published material."
  13. Ratnagar, Shereen (2006). (2nd udgave). India: Oxford University Press. ISBN 9780195666038.
  14. Lockard, Craig (2010). (2nd udgave). India: Cengage Learning. s. 40. ISBN 1439085358.
  15. Witzel, Michael (February 2000). (PDF). Electronic Journal of Vedic Studies.
  16. Citat: "...Scientists have demonstrated that an abrupt weakening of the summer monsoon affected northwest India 4,100 years ago. The resulting drought coincided with the beginning of the decline of the metropolis-building Indus Civilization, which spanned present-day Pakistan and India, suggesting that climate change could be why many of the major cities of the civilization were abandoned..."
  17. Masson 1842.
  18. Davreau, Robert (1976). "Indus Valley". I Reader's Digest. World's Last Mysteries.
  19. Cunningham, A., 1875. Archaeological Survey of India, Report for the Year 1872-73, 5: 105-8 and pl. 32-3. Calcutta: Archaeological Survey of India.
  20. Singh, Upinder (2008). . New Delhi: Pearson Education. s. 137. ISBN 9788131711200.
  21. Sabharwal, Vijay (11. juli 2010). . The Times Of India.
  22. Kenoyer, Jonathan Mark (1991). "The Indus Valley tradition of Pakistan and Western India". Journal of World Prehistory. 5 (4): 1-64. doi:.
  23. Shaffer 1992, I:441-464, II:425-446.
  24. Chandler, Graham (september-oktober 1999). . Saudi Aramco World: 34-42. CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  25. Peter T. Daniels. The World's Writing Systems. Oxford University. s. 372.
  26. Parpola, Asko (1994). Deciphering the Indus Script. Cambridge University Press. ISBN 0-521-43079-8.
  27. "Arkæologer bekræfter, at civilisationen er 2000 år ældre end hidtil antaget", Jason Overdorf, Globalpost, 28. november 2012
  28. Durrani, F. A. (1984). "Some Early Harappan sites in Gomal and Bannu Valleys". I Lal, B. B. and Gupta, S. P. Frontiers of Indus Civilisation. Delhi: Books & Books. s. 505-510. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  29. Thapar, B. K. (1975). "Kalibangan: A Harappan Metropolis Beyond the Indus Valley". Expedition. 17 (2): 19-32.
  30. Det er blevet bemærket, at gårdmønstre og teknikker af gulve af Harappakulturen huse har ligheder med den måde, boligbyggeri er stadig gøres i nogle landsbyer i regionen. Lal 2002, s. 93–95
  31. Keay, John, India, a History. New York: Grove Press, 2000.
  32. John Keay (1988). India discovered. Collins. s. 172.
  33. Kenoyer, Jonathan Mark (1997). "Trade and Technology of the Indus Valley: New Insights from Harappa, Pakistan". World Archaeology. 29 (2: "High–Definition Archaeology: Threads Through the Past"): 262-280. doi:.
  34. Lal 2002, s. 82
  35. Marshall, Sir John. Mohenjo-Daro and the Indus Civilisation, 3 vols, London: Arthur Probsthain, 1931
  36. Lal 2002, s. 89
  37. keay.
  38. Wright 2010, s. 281-282.
  39. Ratnagar, Shereen (april 2004). . Current Anthropology. University of Chicago Press. 45 (2).
  40. Marshall 1931, s. 48–78.
  41. Possehl 2002, s. 141-156.
  42. Edwin Bryant (2001). . s. –60.
  43. "Indus Collapse: The End or the Beginning of an Asian Culture?". Science Magazine. 320: 1282-3. 6. juni 2008.
  44. Knipe, David. Hinduism. San Francisco: Harper, 1991
  45. White, David Gordon (2003). . Chicago: University of Chicago Press. s. . ISBN 0-226-89483-5.
  46. Shaffer, Jim (1993). "Reurbanization: The eastern Punjab and beyond". I Spodek, Howard; Srinivasan, Doris M. Urban Form and Meaning in South Asia: The Shaping of Cities from Prehistoric to Precolonial Times. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  47. Charles Choi (28. maj 2012). . LiveScience. Hentet2012-05-29.
  48. .
  49. (PDF).
  50. Thomas H. Maugh II (28. maj 2012). . Los Angeles Times. Hentet2012-05-29.


LA-ikon

Induskulturen
induskulturen, sprog, overvåg, rediger, bronzealder, civilisation, aktiv, perioden, 3300, 1300, modenhedsperiode, 2600, 1900, civilisationen, indusdalen, nuværende, nordøstlige, afghanistan, pakistan, nordvestlige, indien, verdens, første, civilisationer, udbr. Induskulturen Sprog Overvag Rediger Induskulturen var en bronzealder civilisation som var aktiv i perioden 3300 1300 f Kr modenhedsperiode 2600 1900 f Kr Civilisationen la i Indusdalen i det nuvaerende nordostlige Afghanistan Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens forste civilisationer Induskulturens udbredelse var indenfor det nuvaerende Afghanistan Indien og Pakistan Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre der havde den storste udbredelse med et areal pa omkring 1 25 millioner km2 1 Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden en af Asiens storste floder og den nu udtorrede Sarasvati flod 2 3 der engang lob gennem det nordvestlige Indien og det ostlige Pakistan sammen med dens bifloder 4 5 6 Pa civilisationens hojdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere 7 Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for handvaerk og metalarbejde hvor der blev bearbejdet kobber bronze bly og tin Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlaegning huse bygget af mursten med braendt ler avancerede draen systemer vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formal end beboelse Induskulturen er ogsa Harappakulturen efter Harappa der var det forste omrade der blev udgravet i 1920 erne i det der dengang var Punjab provinsen i Britisk Indien og i dag en del af Pakistan 8 Opdagelsen af Harappa og senere Mohenjo Daro var kulminationen af et arbejde der var sat i vaerk i 1861 med den britiske Rajs grundlaeggelse af The Archaeological Survey of India Udgravningerne af Harappa er fortsat siden 1920 og der er opnaet vaesentlige fund helt op til nutiden seneste sa sent som i 1999 9 Der har i omradet vaeret aeldre og yngre kulturer ofte kaldet Tidlig Harappa og Sen Harappa Pr 1999 er der fundet mere end 1 056 byer og bosaettelser hvoraf de 96 er blevet udgravet 10 de fleste i den centrale region omkring Indus og Sarasvati 11 og de omkringliggende bifloder Blandt bosaettelserne var de storre bycentre Harappa Mohenjo daro UNESCO Verdensarvomrade Dholavira Ganeriwala i Cholistan og Rakhigarhi 12 Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet Den overvejende antagelse er at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo dravidianske sprogstamme 13 14 men det er ogsa antaget at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda sproget 15 Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappa der viser et slaegtskab med proto australoider mongoloider og individer i middelshavsomradet og alperne 16 Det menes at klimaaendringer var arsag til Induskulturens store byers afmatning 17 Der var handelsforbindelser til bl a mesopotamisk kultur Indholdsfortegnelse 1 Opdagelse og udgravninger 2 Kronologi 3 Tidlig Harappa 4 Modne Harappa 4 1 Byer 4 2 Kunst og handvaerk 4 3 Religion 5 Induskulturens kollaps 6 Se ogsa 7 Litteratur 8 Kilder referencer 9 Eksterne henvisningerOpdagelse og udgravninger Rediger Udgravede ruiner i Mohenjo daro med Det store bad i forgrunden Tidlig Harappaperiode c 3300 2600 f Kr Hoj Harappaperiode c 2600 1900 f Kr Sen Harappaperiode c 1900 1300 f Kr Ruinerne i Harappa blev forste gang omtalt i vestlig kultur i 1842 af Charles Masson i udgivelsen Narrative of Various Journeys in Balochistan Afghanistan and the Punjab hvor Masson omtalte at lokale talte om en fortidig by der spredte sig over knap 40 km men der knyttede sig ingen arkaeologisk interesse til omradet i knap hundrede ar herefter 18 I 1856 besogte general Alexander Cunningham senere generaldirektor for den arkaeologiske udforskning af det nordlige Indien Harappa hvor de britiske ingeniorer John og William Brunton var i faerd med at anlaegge en jernbanelinje for East Indian Railway Company der skulle forbinde byerne Karachi og Lahore John Brunton var bekymret for at skaffe tilstraekkeligt med skaerver til at anlaegge jernbanens spor De havde faet fortalt om en forhistorisk by kaldet Brahminabad naer de planlagte spor Da John Brunton besogte omradet fandt han det fyldt med adskillige braendte mursten og han noterede i sin dagbog at de braendte mursten var lige det han behovede til sin jernbane Pa den made blev den forhistoriske by Brahminabad reduceret til skaerver og brugt til anlaeggelsen af jernbanen 19 Fa maneder senere lidt laengere nordpa blev der under ledelse af William Brunton i forbindelse med anlaegget af banen fundet en anden forhistorisk by der ligeledes blev knust til skaerver og brugt til ca 150 km af jernbanens spor 19 Alexander Cunningham beskrev i 1872 75 det forste segl fra Harappa 20 Et halvt arhundrede senere i 1912 blev der fundet flere segl fra Harappa af J Fleet hvilket igangsatte en udgravning under ledelse af Sir John Hubert Marshall i 1921 22 der forte til opdagelsen af civilisationen ved Harappa og omkringliggende steder I 1931 var det meste af Mohenjo Daro udgravet men udgravningerne fortsatte i omraderne herunder udgravninger under ledelse af Sir Mortimer Wheeler direktor for the Archaeological Survey of India i 1944 Efter uafhaengigheden og Indiens deling var de fleste af omraderne overtaget af Pakistan hvor det meste af Induskulturen var placeret Udgravningerne blev i vidt omfang forestaet af Sir Mortimer Wheeler i 1949 Der blev ogsa foretaget udgravninger i den tidligere civilisations udkantsomrader i det nuvaerende Afghanistan og i Indien 21 I 2010 ramte voldsomme oversvommelser omradet ved Haryana i Indien hvilket odelagde de arkaeologiske udgravninger ved Jognakhera hvor der var fundet et omrade hvor der var sket udvinding af kobber for omkring 5 000 ar siden Udgravningsomradet blev daekket med ca 3 meter vand da en naerliggende kanal gik over sine bredder 22 Kronologi Rediger Keramik fra Indusdalen 2500 1900 f Kr Den modne Harappakultur eksisterede i perioden fra ca 2600 til 1900 fvt Dette inkluderer forgaengeren og efterfolgeren Tidlig Harappakultur og Sen Harappakultur Hele Induskulturen har muligvis varet fra 3300 til 1500 fvt To termer bruge til at inddele kulturen i perioder faser og aeraer 23 24 Den tidlige Harappa modne Harappa og sene Harappa fase kaldes ogsa henholdsvis Regionalisering Integrerings og Lokaliseringsaeraerne og nar tilbage til den neolitiske Mehrgarh II periode Ifolge Ahmad Hasan Dani der er professor emeritus ved Quaid e Azam University Islamabad AEndrede opdagelser ved Mehrgarh at man aendrede hele konceptet ved Induskulturen Der har vi hele sekvensen lige fra begyndelsen af faste landsbyer 25 Tidsperiode Fase Periode7000 5500 BCE Mehrgarh I forkeramisk Neolitikum Tidlig madproducerende AEra5500 3300 Mehrgarh II VI keramisk Neolitikum Regionaliseringsaera3300 2600 Tidlig Harappa3300 2800 Harappa 1 Ravi fase 2800 2600 Harappa 2 Kot Diji fase Nausharo I Mehrgarh VII 2600 1900 Moden Harappa Induskulturen Integreringsaera2600 2450 Harappa 3A Nausharo II 2450 2200 Harappa 3B2200 1900 Harappa 3C1900 1300 Sen Harappa Gravplads H Okkerfarvet Keramik Lokaliseringsaera1900 1700 Harappa 41700 1300 Harappa 51300 300 Gramalet keramikkultur Nordlig Sortpoleret Keramik Jernalder Indo Gangetisk TraditionTidlig Harappa Rediger Ceremoniel keramik Harappa 2600 2450 f Kr LACMA Den tidligere Harappa Ravi fase opkaldt efter den naerliggende flod Ravi varede fra cirka 3300 f Kr til 2800 f Kr Den er knyttet til Hakra fasen der havde sit udspring i Ghaggar Hakra floddalen i vest og er forud for Kot Diji fasen 2800 2600 f Kr Harappa 2 opkaldt efter et omrade i det nordlige Sindh i Pakistan naer Mohenjo Daro De tidligste eksempler pa indus skrifttegn er dateret til det tredje artusinde f Kr 26 27 Fund gjort ved udgravninger i Bhirrana Rajasthan i Indien af arkaeologen K N Dikshit indikerer at lertoj fra dette omrade er fra omkring 7500 f Kr 28 Den modne fase for tidligere landsbykulturer er repraesenteret ved Rehman Dheri og Amri i Pakistan 29 Kot Diji Harappa 2 repraesenterer fasen der forte til den modne Harappa med et citadel der repraesenterer autoritet og en tiltagende urbanisering En anden by pa dette stadium blev fundet ved Kalibangan i Indien ved floden Hakra 30 Handelsnetvaerk knyttede denne kultur sammen med andre kulturer i regionen og skaffede adgang til fjerne kilde af ramaterialer herunder lapis lazuli og andre materialer til brug for fremstilling af smykker Indbyggerne havde pa denne tid domesticeret forskellige afgroder herunder aerter sesamfro dadler og bomuld samt dyr som eksempelvis vandboffel Tidlige Harappa samfund udviklede store bycentre omkring 2600 f Kr hvor den modne Harappa fase begyndte Modne Harappa RedigerOmkring 2600 fvt er det tidlige Harappa samfund blevet omdannet til store bykulturer Byerne inkluderer Harappa Ganeriwala Mohenjo Daro i nutidens Pakistan og Dholavira Kalibangan Rakhigarhi Rupar og Lothal i nutidens Indien I alt er der blevet fundet mere en 1 052 byer og bebyggelser hovedsageligt i omradet ved Indusfloden og dens bifloder Byer Rediger En sofistikeret og teknologisk avanceret bykultur er tydeligt i Induskulturen hvilket gor dem de forste byer i regionen Kvaliteten af kommunal byplanlaegning tyder pa viden om byplanlaegning og effektiv kommunal forvaltning som gav god hygiejne eller alternativt adgang til midlerne til religiose ritualer Som det ses i Harappa Mohenjo Daro og den nyligt delvist udgravet Rakhigarhi omfatter denne byplan verdens forste kendte urban sanitetssystemer Inden for byen fik de enkelte boliger eller grupper af boliger vand fra bronde Fra et rum ser det ud til at vaere brugt til bad ser det ud til at spildevandet blev sendt ned i aflob som lob langs byens storre gader Huse var kun abnet ind mod en indre gardhave og mindre plaener Huset bygning i nogle landsbyer i omradet ligner stadig i nogle henseender hus bygning i Harappa 31 De gamle Indus systemer kloakering og draening der er udviklet og anvendt i byer over hele Indusregion var langt mere avanceret end noget fundet i visse moderne byomrader i Mellemosten og endnu mere effektive end dem i mange omrader af Pakistan og Indien i dag Den avancerede arkitektur fremgar af deres imponerende skibsvaerfter kornmagasiner lagerbygninger murstensplatforme og beskyttende mure De massive mure omkring Indusbyer beskyttede sandsynligvis Harappa kulturen fra oversvommelser og kan have afholdt militaere konflikter Sakaldt Praestekonge statue Mohenjo Daro sen Moden Harappa pa nationalmuseet Karachi Pakistan Formalet med citadel er fortsat debatteret I skarp kontrast til andre civilisationer i samtiden Mesopotamien og det gamle AEgypten er der ikke blevet bygget store monumentale strukturer Der er ikke noget afgorende bevis for paladser eller templer eller af konger haere eller praester Nogle strukturer menes at have vaeret kornmagasiner Et enormt velbygget bad fundet i en ny by det Store Bad som kan have vaeret en offentlig bad Selv om citadeller var omkranset af mur er det langt fra klart at disse strukturer var defensive De kan have vaeret bygget til at aflede oversvommelser De fleste byboere synes at have vaeret handlende eller handvaerkere der levede med andre udove samme erhverv i veldefinerede kvarterer Materialer fra fjerne regioner blev brugt i byerne til konstruktion segl perler og andre objekter Blandt de genstande som er blevet fundet var smukke glaserede fajanceperler Fedtstenssegl har billeder af dyr mennesker maske guder og andre typer af inskriptioner herunder endnu utydede skrifttegn fra Induskulturen Nogle af seglene blev brugt til at stemple ler pa handelsvarer og havde sandsynligvis ogsa andre anvendelser Selv om nogle huse var storre end andre er byer i Induskulturen bemaerkelsesvaerdige for deres tilsyneladende egalitarisme safremt deres filosofi var beslaegtet Alle husene havde adgang til vand og aflobsfaciliteter Det giver indtryk af et samfund med relativt lav koncentration af rigdomme selvom samfundsklasser tydeligt ses i personlig udsmykning Kunst og handvaerk Rediger Den dansende pige fra Mohenjo Daro Stentoj med rod og sort dekorering Brooklyn Museum Der er pa de forskellige udgravningssteder fundet flere skulpturer stentoj guldsmykker og anatomisk detaljerede figurer af terracotta bronze og andre materialer Flere figurer i guld terracotta og sten af piger i dansepositur viser at dans har haft en fremtraedende plads i kulturen Der er ogsa fundet flere skulpturer af kvaeg bjorne aber og hunde Der er pa fundne segl i omradet med billeder af dyr som ikke umiddelbart har kunnet identificeres eller tydes Nogle forestiller halv tyr halv zebra med store horn og har udlost megen spekulation over betydningen og symbolikken Der er fortsat ikke tilstraekkelige fund til at fastlaegge om der er tale om religiose eller kulturelle symboler men de mange fund af afbildninger af denne skabning rejser sporgsmalet om hvorvidt disse er et religiost symbol i Induskulturen 32 Arkaeologen Sir John Marshall gav udtryk for forbavselse da han sa den beromte Indus bronze statuette forestillende en dansende pige i Mohenjo Daro When I first saw them I found it difficult to believe that they were prehistoric they seemed to completely upset all established ideas about early art and culture Modeling such as this was unknown in the ancient world up to the Hellenistic age of Greece and I thought therefore that some mistake must surely have been made that these figures had found their way into levels some 3000 years older than those to which they properly belonged Now in these statuettes it is just this anatomical truth which is so startling that makes us wonder whether in this all important matter Greek artistry could possibly have been anticipated by the sculptors of a far off age on the banks of the Indus 33 Flere handvaerk herunder i keramik og fremstilling af figurer af bl a agat og fedtsten fokuserede pa fremstilling af halskaeder armband og andre pyntegenstande i alle Harappas faser og anvendes den dag i dag pa subkontinentet 34 Flere make up produkter og produkter til personlig pleje herunder en saerlig kam kakai brugen af ojen salve og en saerlig tre i en toiletartikel der blev fundet i Harappa kontekst har den dag i dag nutidige modstykker i det moderne Indien 35 Terracottafigurer af kvinder dateret til ca 2800 2600 f Kr med rod farve i harets skilning er ligeledes ofte fundet 35 Der er fundet segl i Mohenjo Daro der forestiller figurer der star pa hovedet og en figur der sidder med benene over kors i en position der minder om en yoga lignende positur Denne figur til tider kaldet Pashupati er blevet fortolket pa flere mader Sir John Marshall har identificeret figuren med en lighed med Hindu guden Shiva 36 Hvis denne fortolkning er korrekt vil det vaere bevis for at nogle aspekter i Hinduismen raekker forud for de tidligste tekster som Vedaen Et harpe lignende instrument er fundet pa et af de mange segl der er fundet og andre fund i omradet har indikeret brugen af strengeinstrumenter Der er ogsa gjort fund af forskellige legetoj og spil i Induskulturen herunder en kubisk terning med et til seks huller pa de seks overflader Fundet af terningen blev gjort i Mohenjo Daro 37 Religion Rediger Det sakaldte Pashupati segl der viser en siddende figur omgivet af dyr Religion og religiose forestillinger blandt Indukulturen har tiltrukket sig betydelig opmaerksomhed herunder saerlig for at vurdere kulturens betydning for senere guder og guddomme i senere indisk religion der blev udviklet i samme omrade Grundet det sparsomme materiale der er abent for fortolkning og grundet den omstaendighed at skriftsproget fortsat ikke er tydet er konklusionerne imidlertid spekulative og i vidt omfang baseret pa retrospektive vurderinger i et langt senere Hindu perspektiv 38 39 Et tidligt og indflydelsesrigt vaerk pa omradet der satte en trend for en hinduistisk fortolkning af de arkaeologiske fund fra Harrapan udgravningerne 40 var arkaeologen John Marshall der i 1931 identificerede folgende fremtraedende figurer i Induskulturens religion En stor mandlig gud og en tilsvarende kvindelig gudinde symbolsk repraesenteret ved en fallos linga og en vulva yoni samt brugen af badning og vand i religios sammenhaeng Marshall fortolkning har vaeret omdiskuteret og til tider vaeret afvist i perioder 41 42 Induskulturens kollaps RedigerOmkring 1800 f Kr opstod tegn pa en begyndende kollaps af kulturen og omkring 1700 f Kr var de fleste af byerne forladte I 1953 foreslog Sir Mortimer Wheeler at Induskulturens undergang var forarsaget af en indoeuropaeisk stamme fra centralasien kaldet arierne Som dokumentation for antagelsen henviste han til en gruppe af 37 skeletter fundet forskellige steder i Mohenjo Daro og forskellige skriftlige kilder der naevnte forskellige slag og forter Wheelers antagelser blev dog hurtigt afvist da skeletterne hidrorte fra en periode efter at byerne var blevet forladt og ingen var blevet fundet inden for citadellet Senere undersogelser af skeletterne i 1994 viste at skaderne pa disse var forarsaget af erosion og saledes ikke tegn pa vold 43 I dag mener de fleste forskere at Induskulturen kollapsede pa grund af torke og en nedgang i handlen med Egypten og Mesopotamien 44 Det er ogsa blevet antaget at indvandring af nye folk afskovning oversvommelser eller aendringer i lobet af floder kan have bidraget til sammenbruddet i kulturen 45 Det var tidligere antaget at civilisationens sammenbrud forte til et ophor i bymaessige samfundsstrukturer pa det indiske subkontinent Det er dog i dag klart at Induskulturens kollaps fandt sted over en forholdsvis lang periode og at mange af kulturens elementer blev overtaget af senere kulturer 46 Arkaeologiske data tyder pa at den sene Harappa kultur kan have overlevet til omkring 1000 900 f Kr 47 og arkaeolog fra Harvard Richard Meadow fremforer at de sene Harappa bosaettelser i Pirak var aktive fra 1800 f Kr og indtil Alexander den stores invasion i 325 f Kr 44 En forskningsgruppe ledet af geologen Liviu Giosan fra Woods Hole Oceanographic Institution konkluderede at klimaaendringer i form af monsuner fra ost gjorde at Induskulturen gik tilbage 48 Gruppens fund blev udgivet i PNAS i maj 2012 49 50 Ifolge deres teori gjorde den langsomme migration af monsun fra ost i forste omgang at kulturen kunne udvikle sig Monsunregnen gjorde at landbrug kunne dyrkes og gav stort overskud hvilket stottede udviklingen af byer Induskulturens indbyggere udviklede ikke kunstvanding idet de primaert byggede pa den saesonbestemte monsunregn Da monsunerne begyndte af flytte mod ost udtorrede deres vandforsyninger og landbrugsaktiviteter holdt langsomt op Indbyggerne udvandrede derefter mod Ganges omradet mod ost hvor de etablerede mindre landsbyer og isolerede garde Det lille overskud der blev produceret i disse sma samfund tillod ikke udvikling af handelen og byerne uddode 51 Se ogsa RedigerHarappa Mohenjo Daro SilkevejenLitteratur RedigerAllchin Bridget 1997 Origins of a Civilization The Prehistory and Early Archaeology of South Asia New York Viking Allchin Raymond ed 1995 The Archaeology of Early Historic South Asia The Emergence of Cities and States New York Cambridge University Press Aronovsky Ilona Gopinath Sujata 2005 The Indus Valley Chicago Heinemann Basham A L 1967 The Wonder That Was India London Sidgwick amp Jackson s 11 14 Chakrabarti D K 2004 Indus Civilization Sites in India New Discoveries Mumbai Marg Publications ISBN 81 85026 63 7 Dani Ahmad Hassan 1984 Short History of Pakistan Book 1 University of Karachi Dani Ahmad Hassan Mohen J P eds 1996 History of Humanity Volume III From the Third Millennium to the Seventh Century BC New York Paris Routledge UNESCO ISBN 0 415 09306 6 Hiltebeitel Alf 2011 The Indus Valley Proto Siva Reexamined through Reflections on the Goddess the Buffalo and the Symbolism of vahanas I Adluri Vishwa Bagchee Joydeep When the Goddess was a Woman Mahabharata Ethnographies Essays by Alf Hiltebeitel BRILL ISBN 978 90 04 19380 2 CS1 vedligeholdelse Flere navne editors list link Gupta S P 1996 The Indus Saraswati Civilization Origins Problems and Issues Delhi Pratibha Prakashan ISBN 81 85268 46 0 Gupta S P ed 1995 The lost Sarasvati and the Indus Civilisation Jodhpur Kusumanjali Prakashan Kathiroli et al 2004 Recent Marine Archaeological Finds in Khambhat Gujarat Journal of Indian Ocean Archaeology 1 141 149 Kenoyer Jonathan Mark 1998 Ancient cities of the Indus Valley Civilisation Oxford University Press ISBN 0 19 577940 1 Kenoyer Jonathan Mark 1991 The Indus Valley tradition of Pakistan and Western India Journal of World Prehistory 5 4 1 64 doi 10 1007 BF00978474 Kenoyer Jonathan Mark Heuston Kimberly 2005 The Ancient South Asian World Oxford New York Oxford University Press ISBN 0 19 517422 4 Kirkpatrick Naida 2002 The Indus Valley Chicago Heinemann Lahiri Nayanjot ed 2000 The Decline and Fall of the Indus Civilisation Delhi Permanent Black ISBN 81 7530 034 5 Lal B B 1998 India 1947 1997 New Light on the Indus Civilization New Delhi Aryan Books International ISBN 81 7305 129 1 Lal B B 1997 The Earliest Civilisation of South Asia Rise Maturity and Decline Lal B B 2002 The Sarasvati flows on Marshall John 1931 Mohenjo Daro and the Indus Civilization Being an Official Account of Archaeological Excavations at Mohenjo Daro Carried Out by the Government of India Between the Years 1922 and 1927 Asian Educational Services ISBN 978 81 206 1179 5 Masson Charles 1842 Chapter 2 Haripah Narrative of Various Journeys in Balochistan Afghanistan and the Panjab including a residence in those countries from 1826 to 1838 London Richard Bentley s 472 Arkiveret fra originalen 30 september 2007 Hentet 21 december 2014 McIntosh Jane 2001 A Peaceful Realm The Rise And Fall of the Indus Civilization Boulder Westview Press ISBN 0 8133 3532 9 McIntosh Jane 2008 Religion and ideology The Ancient Indus Valley New Perspectives ABC CLIO ISBN 978 1 57607 907 2 Mughal Mohammad Rafique 1997 Ancient Cholistan Archaeology and Architecture Ferozesons ISBN 969 0 01350 5 Parpola Asko 19 maj 2005 Study of the Indus Script PDF 50th ICES Tokyo Session Pittman Holly 1984 Art of the Bronze Age southeastern Iran western Central Asia and the Indus Valley New York The Metropolitan Museum of Art ISBN 9780870993657 Possehl Gregory L 11 november 2002 The Indus Civilization A Contemporary Perspective Rowman Altamira ISBN 978 0 7591 1642 9 Rao Shikaripura Ranganatha 1991 Dawn and Devolution of the Indus Civilisation New Delhi Aditya Prakashan ISBN 81 85179 74 3 Shaffer Jim G 1995 Cultural tradition and Palaeoethnicity in South Asian Archaeology I George Erdosy ed Indo Aryans of Ancient South Asia Berlin u a de Gruyter ISBN 3 11 014447 6 Shaffer Jim G 1999 Migration Philology and South Asian Archaeology I Bronkhorst and Deshpande eds Aryan and Non Aryan in South Asia Cambridge Harvard University Dept of Sanskrit and Indian Studies ISBN 1 888789 04 2 Shaffer Jim G 1992 The Indus Valley Baluchistan and Helmand Traditions Neolithic Through Bronze Age I R W Ehrich ed Chronologies in Old World Archaeology Second udgave Chicago University of Chicago Press Srinivasan Doris 1975 76 The So Called Proto siva Seal from Mohenjo Daro An Iconological Assessment Archives of Asian Art 29 47 58 CS1 vedligeholdelse Dato format link Srinivasan Doris Meth 1997 Many Heads Arms and Eyes Origin Meaning and Form in Multiplicity in Indian Art Brill ISBN 978 9004107588 Sullivan Herbert P 1964 A Re Examination of the Religion of the Indus Civilization History of Religion 4 1 115 125 doi 10 1086 462498 Thapar Romila 2004 Early India From the Origins to AD 1300 University of California Press ISBN 978 0 520 24225 8 Witzel Michael February 2000 The Languages of Harappa PDF Electronic Journal of Vedic Studies Wright Rita P 2010 The Ancient Indus Urbanism Economy and Society Cambridge University Press ISBN 978 0 521 57219 4 hentet 29 september 2013 Kilder referencer Rediger Blanc De La Paul Indus Epigraphic Perspectives Exploring Past Decipherment Attempts amp Possible New Approaches 2013 Pg 11 PDF University of Ottawa Research University of Ottawa Hentet 11 august 2014 http 164 100 47 132 LssNew psearch QResult15 aspx qref 138704 Arkiveret 15 december 2014 hos Wayback Machine The work on delineation of entire course of river Saraswati in North West India was carried out using Indian Remote Sensing Satellite data along with digital elevation model Satellite images are multi spectral multi temporal and have advantages of synoptic view which are useful to detect palaeochannels The palaeochannels are validated using historical maps archaeological sites hydro geological and drilling data It was observed that major Harappan sites of Kalibangan Rajasthan Banawali and Rakhigarhi Haryana Dholavira and Lothal Gujarat lie along the River Saraswati Ministry of Space Government of India http www iisc ernet in currsci oct25 articles20 htm A V Shankaran Saraswati The ancient river lost in the desert http 164 100 47 132 LssNew psearch QResult15 aspx qref 138704 Arkiveret 15 december 2014 hos Wayback Machine Indian Space Research Organization ISRO has studied the palaeochannels in North West India and related them to the channels of River Saraswati http www iisc ernet in currsci oct25 articles20 htm A V Shankaran Saraswati was believed to have had three tributaries Shatadru Sutlej arising from Mount Kailas Drishadvati from Siwalik Hills and the old Yamuna Together they flowed along a channel presently identified as that of the Ghaggar river also called Hakra River in Rajasthan and Nara in Sindh Michel Danino The Lost River On the trail of the Sarasvati Penguin Books 2010 ISBN 978 0 14 306864 8 Charles Kahn 2005 World History Societies of the Past Portage amp Main Press Beck Roger B Linda Black Larry S Krieger Phillip C Naylor Dahia Ibo Shabaka 1999 World History Patterns of Interaction Evanston IL McDougal Littell ISBN 0 395 87274 X Earliest writing found BBC News 4 maj 1999 Hentet 2010 01 05 Morrison Kathleen D Ed Junker Laura L 2002 Forager traders in South and Southeast Asia long term histories Online Ausg udgave Cambridge u a Cambridge Univ Press s 62 ISBN 9780521016360 http 164 100 47 132 LssNew psearch QResult15 aspx qref 138704 Arkiveret 15 december 2014 hos Wayback Machine It was observed that major Harappan sites of Kalibangan Rajasthan Banawali and Rakhigarhi Haryana Dholavira and Lothal Gujarat lie along the River Saraswati Ministry of Space Government of India Wright 2010 s 107 Quote Five major Indus cities are discussed in this chapter During the Urban period the early town of Harappa expanded in size and population and became a major center in the Upper Indus Other cities emerging during the Urban period include Mohenjo daro in the Lower Indus Dholavira to the south on the western edge of peninsular India in Kutch Ganweriwala in Cholistan and a fifth city Rakhigarhi on the Ghaggar Hakra Rakhigarhi will be discussed briefly in view of the limited published material Ratnagar Shereen 2006 Trading Encounters From the Euphrates to the Indus in the Bronze Age 2nd udgave India Oxford University Press ISBN 9780195666038 Lockard Craig 2010 Societies Networks and Transitions Volume 1 To 1500 2nd udgave India Cengage Learning s 40 ISBN 1439085358 Witzel Michael February 2000 The Languages of Harappa PDF Electronic Journal of Vedic Studies A History of India Romila Thapar 1990 History University of Cambridge Decline of bronze age megacities linked to climate change ScienceDaily Citat Scientists have demonstrated that an abrupt weakening of the summer monsoon affected northwest India 4 100 years ago The resulting drought coincided with the beginning of the decline of the metropolis building Indus Civilization which spanned present day Pakistan and India suggesting that climate change could be why many of the major cities of the civilization were abandoned Masson 1842 a b Davreau Robert 1976 Indus Valley I Reader s Digest World s Last Mysteries Cunningham A 1875 Archaeological Survey of India Report for the Year 1872 73 5 105 8 and pl 32 3 Calcutta Archaeological Survey of India Singh Upinder 2008 A History of Ancient and Early medieval India from the Stone Age to the 12th century New Delhi Pearson Education s 137 ISBN 9788131711200 Sabharwal Vijay 11 juli 2010 Indus Valley site ravaged by floods The Times Of India Kenoyer Jonathan Mark 1991 The Indus Valley tradition of Pakistan and Western India Journal of World Prehistory 5 4 1 64 doi 10 1007 BF00978474 Shaffer 1992 I 441 464 II 425 446 Chandler Graham september oktober 1999 Traders of the Plain Saudi Aramco World 34 42 CS1 vedligeholdelse Dato format link Peter T Daniels The World s Writing Systems Oxford University s 372 Parpola Asko 1994 Deciphering the Indus Script Cambridge University Press ISBN 0 521 43079 8 Arkaeologer bekraefter at civilisationen er 2000 ar aeldre end hidtil antaget Jason Overdorf Globalpost 28 november 2012 Durrani F A 1984 Some Early Harappan sites in Gomal and Bannu Valleys I Lal B B and Gupta S P Frontiers of Indus Civilisation Delhi Books amp Books s 505 510 CS1 vedligeholdelse Flere navne editors list link Thapar B K 1975 Kalibangan A Harappan Metropolis Beyond the Indus Valley Expedition 17 2 19 32 Det er blevet bemaerket at gardmonstre og teknikker af gulve af Harappakulturen huse har ligheder med den made boligbyggeri er stadig gores i nogle landsbyer i regionen Lal 2002 s 93 95 Keay John India a History New York Grove Press 2000 John Keay 1988 India discovered Collins s 172 Kenoyer Jonathan Mark 1997 Trade and Technology of the Indus Valley New Insights from Harappa Pakistan World Archaeology 29 2 High Definition Archaeology Threads Through the Past 262 280 doi 10 1080 00438243 1997 9980377 a b Lal 2002 s 82 Marshall Sir John Mohenjo Daro and the Indus Civilisation 3 vols London Arthur Probsthain 1931 Lal 2002 s 89 keay Wright 2010 s 281 282 Ratnagar Shereen april 2004 Archaeology at the Heart of a Political Confrontation The Case of Ayodhya Current Anthropology University of Chicago Press 45 2 Marshall 1931 s 48 78 Possehl 2002 s 141 156 Edwin Bryant 2001 The Quest for the Origins of Vedic Culture s 159 60 a b Indus Collapse The End or the Beginning of an Asian Culture Science Magazine 320 1282 3 6 juni 2008 Knipe David Hinduism San Francisco Harper 1991 White David Gordon 2003 Kiss of the Yogini Chicago University of Chicago Press s 28 ISBN 0 226 89483 5 Shaffer Jim 1993 Reurbanization The eastern Punjab and beyond I Spodek Howard Srinivasan Doris M Urban Form and Meaning in South Asia The Shaping of Cities from Prehistoric to Precolonial Times CS1 vedligeholdelse Flere navne editors list link Charles Choi 28 maj 2012 Huge Ancient Civilization s Collapse Explained LiveScience Hentet 2012 05 29 Fluvial landscapes of the Harappan civilization Supporting Information Fluvial landscapes of the Harappan civilization PDF Thomas H Maugh II 28 maj 2012 Migration of monsoons created then killed Harappan civilization Los Angeles Times Hentet 2012 05 29 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Induskulturen Photos and descriptions of archaeological excavations 90 page intro to Indus Question 21 September 2004 Dilmun played crucial role in ancient world LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Induskulturen amp oldid 10751424, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.