fbpx
Wikipedia

Inflation

Inflation (latin for "oppustning") er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til en løbende generel stigning i prisernevarer og tjenesteydelser. Det modsatte fænomen, hvor priserne generelt falder, kaldes deflation.


Indholdsfortegnelse

Ordet inflation kom ind i det danske sprog omkring Første verdenskrig. Ordets oprindelige betydning var da udvidelse af mængden af kredit- og betalingsmidler, og evt. stigende priser - dengang kaldet dyrtid - en konsekvens deraf. Inflation var dengang stærkt forbundet med krig. Tilsvarende var på den anden side deflation som udgangspunkt forstået som en indskrænkning af mængden af kredit- og betalingsmidler, og faldende priser en konsekvens heraf. Omkring midten af Det tyvende århundrede omtales inflation efterhånden i første omgang som en almindelig prisstigning, mens koblingen til udvidelsen af kredit- og betalingsmidler efterhånden fortoner sig i f.eks. almindelige, leksikale forklaringer, som århundredet skrider frem.[kilde mangler]

Prisudviklingen på enkelte varer vil afhænge af udbuds- og efterspørgselsforholdene på varens marked. Såvel en stigende efterspørgsel, f.eks. på grund af højere indkomster, som et lavere udbud, f.eks. på grund af stigende produktionsomkostninger, kan medføre en stigning i varens pris (på engelsk taler man om demand-pull og cost-push-faktorer som forklaringer på prisstigninger). Generelle (gennemsnitlige) prisstigninger i hele økonomien vil derfor tilsvarende afhænge af økonomiens aggregerede efterspørgsels– og udbudsforhold. Dermed kan beslutningstagerne påvirke og styre inflationen ved f.eks. at påvirke økonomiens samlede efterspørgsel. Det er netop dette, der foregår, når man fører aktiv finans- eller pengepolitik.

I de fleste lande og valutaområder er det centralbanken og dermed pengepolitikken, der tillægges ansvaret for at fastholde en lav og stabil inflation. I de lande/valutaområder, hvor valutakursen ikke forsøges fastholdt i forhold til andre valutaer, sker dette direkte, ofte ved at centralbanken har en eksplicit inflationsmålsætning, der tilsiger, at inflationen skal ligge på et bestemt niveau eller indenfor et bestemt interval. I et land som Danmark, der fører fastkurspolitik, sker det indirekte. En konsekvens af fastkurspolitikken er nemlig, at man i det lange løb vil få samme inflation som det valutaområde, man fører fastkurspolitik i forhold til. Danmark vil med sit fastkurssamarbejde dermed importere inflationsniveauet i Euroland. Så længe inflationen her er lav og stabil, vil Danmarks inflationsniveau altså også være det.

I praksis spiller de økonomiske aktørers forventninger til den fremtidige inflation ofte en vigtig rolle for, hvor stor den faktiske inflationsudvikling bliver. Inflationsforventninger er altså langt hen ad vejen selvopfyldende. Derfor spiller påvirkningen af befolkningens inflationsforventninger en vigtig rolle for en succesfuld pengepolitisk strategi; det medfører blandt andet, at centralbankens troværdighed er en meget vigtig parameter for de fleste centralbanker.

I økonomiske lærebøger på begynderniveau forklares den langsigtede udvikling i inflationen ofte ud fra kvantitetsteorien, ifølge hvilken inflationen på lang sigt er lig med væksten i pengemængden (som typisk antages bestemt af centralbanken). Denne forklaring passer meget godt med ovenstående beskrivelse. Dog er pengemængden typisk ikke et vigtigt styringsmiddel for de fleste centralbanker i dag, som snarere bruger renteændringer til at fremme deres politik (se også pengepolitik).

Inflation måles som regel ved en inflationsrate (π), der angiver, hvor stor ændringen i priserne fra det forrige år ( P 1 {\displaystyle P_{-1}} ) til det nuværende år ( P 0 {\displaystyle P_{0}} ) er i procent af forrige års priser, hvilket kan udtrykkes i følgende ligning:

inflationsrate = P 0 P 1 P 1 × 100 % {\displaystyle {\text{inflationsrate}}={\frac {P_{0}-P_{-1}}{P_{-1}}}\times 100\%}

Prisniveauet P repræsenterer her et prisindeks. Prisindeksene udregnes ved hjælp af forskellige "varekurve", der udgøres af en række varer, der er centrale for enten forbrugerne, producenterne eller andre grupper. Når man taler om inflation i al almindelighed, tænkes ofte på udviklingen i forbrugerprisindekset, (normalt forkortet CPI efter engelsk Consumer Price Index), som måler udviklingen i detailpriserne (de priser, forbrugerne møder i butikkerne) inklusive indirekte skatter.

Der findes også forskellige andre prisindeks, således

  • Nettoprisindekset, som måler detailpriserne eksklusive indirekte skatter.
  • Engrosprisindekset, som opgør priserne i første omsætningsled.
  • Råvareprisindekset, som omfatter importerede uforarbejdede råvarer.

I Danmark beregnes disse indeks alle af Danmarks Statistik. På vegne af Eurostat beregner Danmarks Statistik også udviklingen i den danske udgave af HICP-indekset (Harmonized Index of Consumer Prices). Det er et forbrugerprisindeks, som beregnes efter fælles EU-harmoniserede regler. Der er dog kun mindre forskelle mellem beregningen af CPI og HICP. Det er udviklingen i HICP-indeksene i Euroland, der er grundlaget for ECB's pengepolitik. Ligeledes indgår HICP-inflationen i konvergenskravene i EU: Inflationen i et medlemsland, der tilslutter sig eurozonen, må ikke afvige stort fra de øvrige medlemslandes inflation.

Inflationstal kan svinge på grund af særlige forhold som olieprisfluktuationer og bevægelser i fødevarepriserne som følge af særlige høstforhold, som ikke er så vigtige for at vurdere den langsigtede inflationsudvikling. Derfor beregner man ofte en såkaldt kerneinflation, der angiver prisudviklingen renset for prisudviklingen på energi og ikke-forarbejdede fødevarer.

Årlige inflationsrater i Danmark 1900-2012

I figuren til højre ses udviklingen i den danske inflation siden 1900. Den gennemsnitlige årsinflation 1900-2012 har været på 4,0 %, men der har været store udsving over tid. Det ses således, at der både under og efter 1. verdenskrig og under 2. verdenskrig var nogle år, hvor inflationen lå mellem 15 og 25 %. Til gengæld var der i både 1920'erne og 1930'erne flere år med en kraftig deflation. Siden 2. verdenskrig har prisstigningerne altid været positive, og i 1970'erne og 1980'erne var inflationen typisk et godt stykke større end 5 %. Siden omkring 1990 har Danmark imidlertid haft en ret lav og stabil inflation; den gennemsnitlige årlige inflation 1990-2012 var 2,2 %.

I de fleste vestlige lande har der overordnet været det samme billede som i Danmark. Før 2. verdenskrig afløste inflations- og deflationsperioder jævnligt hinanden. Siden 2. verdenskrig har man imidlertid stort set ikke oplevet deflation (med undtagelse af Japan i 1990'erne), men havde en periode i 1970'erne og 1980'erne med ret høje inflationsrater. Blandt andet som følge af større politisk fokus på at begrænse inflationen er denne situation blevet afløst af en længerevarende periode med meget moderate inflationsrater.

Historisk har flere lande oplevet perioder med hyperinflation, dvs. en ekstremt høj inflation, der kommer helt ud af kontrol. I Tyskland oplevede man i 1920'erne et af de værste tilfælde, der er set i nyere tid. Siden da er bemærkelsesværdige tilfælde af hyperinflation forekommet i blandt andet Ungarn, Zimbabwe og Venezuela.

Grafisk fremstilling af inflationsrater i verden (2019).

Som det ses af kortet til højre har de fleste lande, heraf alle vestlige, lande lave inflationsrater i dag.

En 5 mia. mark seddel fra Tysklands hyperinflation i 1923

Omkostningerne ved inflation opdeles ofte i forudsete og uforudsete omkostninger, idet de to typer af omkostninger har forskellige (grader af) implikationer.

Forudset inflation

Forudset inflation skaber forskellige samfundsøkonomiske omkostninger, der dog normalt opfattes som ret beskedne:

  • Menuomkostninger er et symbolsk navn for virksomhedernes omkostninger ved at ændre priserne. Billedet er en restaurant, der skal betale for at få trykt nye menukort og prisskilte generelt. Omkostninger som disse, der medfører en ekstra omkostning for virksomhederne, kan også bevirke, at ikke alle ændrer priser samtidig eller særlig ofte. Det kan medføre, at de relative priser mellem de forskellige varer bliver forskudt, hvilket påvirker markedsmekanismerne. Internettets indtog kan dog betyde, at det med tiden ikke længere vil være lige så omkostningsfuldt at ændre priser.
  • Skolæderomkostninger (også kaldet sålelæderomkostninger) er et symbolsk navn for de omkostninger, der er ved at hæve penge. Billedet er, at man hele tiden skal gå i banken, hvorved man slider på skosålerne. Under højere inflationsrater vil man oftere skulle i banken, idet der vil være større alternativomkostninger ved at holde penge. Disse omkostninger ses dog ikke som værende betydelige ved moderate inflationsrater.
  • Pengenes egenskab som måleenhed bliver forringet, når priserne ændres over tid. Det gør priserne mindre gennemskuelige, hvorved det bliver sværere at vurdere alternative muligheder rationelt. Man kan sammenligne det med det besvær, der troligt ville opstå, hvis en meter skiftede størrelse hvert år, så en meter i 2013 kun svarede til 90 centimeter i 2002.
  • Skævvridning af skattesystemet sker, da man typisk beskattes af nominel kapitalindkomst. Da noget af den nominelle kapitalindkomst kun er kompensation for den forringede købekraft, vil beskatningen af det reale afkast blive for høj ved positive inflationsrater, medmindre man tager hensyn til dette ved at beskatte kapitalindkomsten med en tilsvarende lavere sats. Dette er en vigtig del af baggrunden for, at kapitalindkomst i Danmark i en række tilfælde beskattes lavere end arbejdsindkomst

Uforudset inflation

Uforudset inflation er generelt en større omkostning for samfundet end forudset inflation.

  • Forholdet mellem kreditor og debitor skævvrides, da debitor ved højere inflation end forventet pludselig realt skal betale mindre tilbage. Der sker altså en arbitrær omfordeling mellem kreditorer og debitorer. Det samme vil være tilfældet, hvis inflationen pludselig bliver lavere end forudset, da lånet blev indgået.
  • Høj inflation er typisk også ensbetydende med svingende inflation. Svingende inflation er et problem, da folk er risikoaverse. Det vil derfor generelt hæmme økonomiske aktiviteter, der finder sted over tid, som investeringer og opsparing.

Givet de ovennævnte ulemper kan man spørge, hvorfor verdens centralbanker ikke alle forsøger at holde et inflationsniveau på 0 %. Svaret er, at der også er nogle fordele ved (en ikke for høj) inflation:

  • Den "smører" hjulene på arbejdsmarkedet ved at gøre det lettere at foretage en tilpasning, der kræver en lavere realløn. Derved kan ledighed undgås og lavkonjunkturer mindskes.
  • Centralbanker fører typisk ekspansiv pengepolitik ved at sænke renten. Renteniveauerne kan imidlertid generelt ikke sænkes til negative niveauer. Pengepolitik mister dermed sin evne til at stimulere økonomien, når den nominelle rente er tæt på nul, hvilket kaldes likviditetsfælden. Et vist inflationsniveau vil medføre højere nominelle renter for en given realrente og dermed mindske faren for, at økonomien havner i en likviditetsfælde.
  • På grund af forskellige opgørelsesmæssige problemer vil den officielle stigning i forbrugerprisindekset typisk overdrive de reelle prisstigninger i økonomien en anelse. Det skyldes ikke mindst, at det er svært at korrigere helt korrekt for kvalitetsændringer. En centralbank, der styrer efter et forbrugerprisindeks, kan tage højde for dette ved at sætte sit officielle inflationsmål en smule højere end den prisstigningstakt, der reelt ønskes. For USA er det blevet beregnet, at forbrugerprisindekset overvurderer de årlige prisstigninger med mellem ½ og 0,85 pct.point om året, afhængigt af, om forbrugerprisindekset beregnes som et kædeindeks (hvor basisåret udskiftes hvert år) eller ikke.

Det optimale inflationsniveau er dermed det niveau, der afbalancerer ulemperne og fordelene ved inflation bedst muligt. Dette er et eksempel på de mange vigtige afvejninger eller trade-off, der er i den økonomiske politik.

  • har statistik om den danske inflation tilbage i tiden og nærmere information om beregningen af den
  • Den Store Danske
  • Pedersen, Erik Haller; Wagener, Tom (19. september 2000). . Danmarks Nationalbank (Økonomisk Afdeling). Hentet 6. november 2018.
  • redegør for problemet med likviditetsfælden - og et utraditionelt løsningsforslag
  1. Andersen, Torben M. . Den Store Danske. Hentet 27. november 2009.
  2. Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2008): Macroeconomics, European Edition, kapitel 4. Worth Publishers, New York
  3. Blanchard, O. og D. R. Johnson (2013): Macroeconomics, Global Edition, kapitel 8 (s. 191). Sixth Edition, Pearson Education
  4. Dornbusch, Rudiger; Stanley Fischer og Richard Startz (2004). (engelsk) (9. udgave udgave). McGraw-Hill. s. -168. ISBN 0072823402.
  5. (engelsk). The Economist. Hentet 27. november 2009.
  6. Blanchard, Olivier (2006). Macroeconomics (engelsk). USA: Prentice Hall. s. 535-539. ISBN 0131860267.
  7. Thustrup Kreiner, Claus. (dias med forelæsningsnoter). Økonomisk Institut, Københavns Universitet. (PDF) fra originalen 25. marts 2016. Hentet 27. november 2009.
  8. Danmarks Nationalbank (1999): Pengepolitik i Danmark
  9. Blanchard, O. og D. R. Johnson (2013): Macroeconomics, Global Edition, s. 540-2. Sixth Edition, Pearson Education
  10. Blanchard, O. og D. R. Johnson (2013): Macroeconomics, Global Edition, s. 544). Sixth Edition, Pearson Education

Inflation
inflation, økonomisk, betegnelse, reduktion, værdien, penge, sprog, overvåg, rediger, latin, oppustning, makroøkonomisk, fænomen, henviser, løbende, generel, stigning, priserne, varer, tjenesteydelser, modsatte, fænomen, hvor, priserne, generelt, falder, kalde. Inflation okonomisk betegnelse for reduktion af vaerdien af penge Sprog Overvag Rediger Inflation latin for oppustning er et makrookonomisk faenomen der henviser til en lobende generel stigning i priserne pa varer og tjenesteydelser 1 Det modsatte faenomen hvor priserne generelt falder kaldes deflation Indholdsfortegnelse 1 Begrebshistorie 2 Arsager 3 Maling 4 Inflation i Danmark 5 Inflation i verden 6 Omkostninger ved inflation 6 1 Forudset inflation 6 2 Uforudset inflation 7 Fordele ved inflation 8 Eksterne henvisninger 9 KilderBegrebshistorie RedigerOrdet inflation kom ind i det danske sprog omkring Forste verdenskrig Ordets oprindelige betydning var da udvidelse af maengden af kredit og betalingsmidler og evt stigende priser dengang kaldet dyrtid en konsekvens deraf Inflation var dengang staerkt forbundet med krig Tilsvarende var pa den anden side deflation som udgangspunkt forstaet som en indskraenkning af maengden af kredit og betalingsmidler og faldende priser en konsekvens heraf Omkring midten af Det tyvende arhundrede omtales inflation efterhanden i forste omgang som en almindelig prisstigning mens koblingen til udvidelsen af kredit og betalingsmidler efterhanden fortoner sig i f eks almindelige leksikale forklaringer som arhundredet skrider frem kilde mangler Arsager RedigerPrisudviklingen pa enkelte varer vil afhaenge af udbuds og eftersporgselsforholdene pa varens marked Savel en stigende eftersporgsel f eks pa grund af hojere indkomster som et lavere udbud f eks pa grund af stigende produktionsomkostninger kan medfore en stigning i varens pris pa engelsk taler man om demand pull og cost push faktorer som forklaringer pa prisstigninger Generelle gennemsnitlige prisstigninger i hele okonomien vil derfor tilsvarende afhaenge af okonomiens aggregerede eftersporgsels og udbudsforhold Dermed kan beslutningstagerne pavirke og styre inflationen ved f eks at pavirke okonomiens samlede eftersporgsel Det er netop dette der foregar nar man forer aktiv finans eller pengepolitik I de fleste lande og valutaomrader er det centralbanken og dermed pengepolitikken der tillaegges ansvaret for at fastholde en lav og stabil inflation I de lande valutaomrader hvor valutakursen ikke forsoges fastholdt i forhold til andre valutaer sker dette direkte ofte ved at centralbanken har en eksplicit inflationsmalsaetning der tilsiger at inflationen skal ligge pa et bestemt niveau eller indenfor et bestemt interval I et land som Danmark der forer fastkurspolitik sker det indirekte En konsekvens af fastkurspolitikken er nemlig at man i det lange lob vil fa samme inflation som det valutaomrade man forer fastkurspolitik i forhold til Danmark vil med sit fastkurssamarbejde dermed importere inflationsniveauet i Euroland Sa laenge inflationen her er lav og stabil vil Danmarks inflationsniveau altsa ogsa vaere det I praksis spiller de okonomiske aktorers forventninger til den fremtidige inflation ofte en vigtig rolle for hvor stor den faktiske inflationsudvikling bliver Inflationsforventninger er altsa langt hen ad vejen selvopfyldende Derfor spiller pavirkningen af befolkningens inflationsforventninger en vigtig rolle for en succesfuld pengepolitisk strategi det medforer blandt andet at centralbankens trovaerdighed er en meget vigtig parameter for de fleste centralbanker I okonomiske laereboger pa begynderniveau forklares den langsigtede udvikling i inflationen ofte ud fra kvantitetsteorien ifolge hvilken inflationen pa lang sigt er lig med vaeksten i pengemaengden som typisk antages bestemt af centralbanken 2 3 Denne forklaring passer meget godt med ovenstaende beskrivelse Dog er pengemaengden typisk ikke et vigtigt styringsmiddel for de fleste centralbanker i dag som snarere bruger renteaendringer til at fremme deres politik se ogsa pengepolitik Maling RedigerInflation males som regel ved en inflationsrate p der angiver hvor stor aendringen i priserne fra det forrige ar P 1 displaystyle P 1 til det nuvaerende ar P 0 displaystyle P 0 er i procent af forrige ars priser hvilket kan udtrykkes i folgende ligning inflationsrate P 0 P 1 P 1 100 displaystyle text inflationsrate frac P 0 P 1 P 1 times 100 dd Prisniveauet P repraesenterer her et prisindeks Prisindeksene udregnes ved hjaelp af forskellige varekurve der udgores af en raekke varer der er centrale for enten forbrugerne producenterne eller andre grupper Nar man taler om inflation i al almindelighed taenkes ofte pa udviklingen i forbrugerprisindekset normalt forkortet CPI efter engelsk Consumer Price Index som maler udviklingen i detailpriserne de priser forbrugerne moder i butikkerne inklusive indirekte skatter Der findes ogsa forskellige andre prisindeks saledes Nettoprisindekset som maler detailpriserne eksklusive indirekte skatter Engrosprisindekset som opgor priserne i forste omsaetningsled Ravareprisindekset som omfatter importerede uforarbejdede ravarer I Danmark beregnes disse indeks alle af Danmarks Statistik Pa vegne af Eurostat beregner Danmarks Statistik ogsa udviklingen i den danske udgave af HICP indekset Harmonized Index of Consumer Prices Det er et forbrugerprisindeks som beregnes efter faelles EU harmoniserede regler Der er dog kun mindre forskelle mellem beregningen af CPI og HICP Det er udviklingen i HICP indeksene i Euroland der er grundlaget for ECB s pengepolitik Ligeledes indgar HICP inflationen i konvergenskravene i EU Inflationen i et medlemsland der tilslutter sig eurozonen ma ikke afvige stort fra de ovrige medlemslandes inflation Inflationstal kan svinge pa grund af saerlige forhold som olieprisfluktuationer og bevaegelser i fodevarepriserne som folge af saerlige hostforhold som ikke er sa vigtige for at vurdere den langsigtede inflationsudvikling Derfor beregner man ofte en sakaldt kerneinflation der angiver prisudviklingen renset for prisudviklingen pa energi og ikke forarbejdede fodevarer 4 Inflation i Danmark Rediger Arlige inflationsrater i Danmark 1900 2012 I figuren til hojre ses udviklingen i den danske inflation siden 1900 Den gennemsnitlige arsinflation 1900 2012 har vaeret pa 4 0 men der har vaeret store udsving over tid Det ses saledes at der bade under og efter 1 verdenskrig og under 2 verdenskrig var nogle ar hvor inflationen la mellem 15 og 25 Til gengaeld var der i bade 1920 erne og 1930 erne flere ar med en kraftig deflation Siden 2 verdenskrig har prisstigningerne altid vaeret positive og i 1970 erne og 1980 erne var inflationen typisk et godt stykke storre end 5 Siden omkring 1990 har Danmark imidlertid haft en ret lav og stabil inflation den gennemsnitlige arlige inflation 1990 2012 var 2 2 Inflation i verden RedigerI de fleste vestlige lande har der overordnet vaeret det samme billede som i Danmark For 2 verdenskrig afloste inflations og deflationsperioder jaevnligt hinanden Siden 2 verdenskrig har man imidlertid stort set ikke oplevet deflation med undtagelse af Japan i 1990 erne men havde en periode i 1970 erne og 1980 erne med ret hoje inflationsrater Blandt andet som folge af storre politisk fokus pa at begraense inflationen er denne situation blevet aflost af en laengerevarende periode med meget moderate inflationsrater Historisk har flere lande oplevet perioder med hyperinflation dvs en ekstremt hoj inflation der kommer helt ud af kontrol I Tyskland oplevede man i 1920 erne et af de vaerste tilfaelde der er set i nyere tid Siden da er bemaerkelsesvaerdige tilfaelde af hyperinflation forekommet i blandt andet Ungarn Zimbabwe og Venezuela Grafisk fremstilling af inflationsrater i verden 2019 Som det ses af kortet til hojre har de fleste lande heraf alle vestlige lande lave inflationsrater i dag En 5 mia mark seddel fra Tysklands hyperinflation i 1923Omkostninger ved inflation RedigerOmkostningerne ved inflation opdeles ofte i forudsete og uforudsete omkostninger 5 idet de to typer af omkostninger har forskellige grader af implikationer Forudset inflation Rediger Forudset inflation skaber forskellige samfundsokonomiske omkostninger der dog normalt opfattes som ret beskedne 5 Menuomkostninger 6 er et symbolsk navn for virksomhedernes omkostninger ved at aendre priserne Billedet er en restaurant der skal betale for at fa trykt nye menukort og prisskilte generelt Omkostninger som disse der medforer en ekstra omkostning for virksomhederne kan ogsa bevirke at ikke alle aendrer priser samtidig eller saerlig ofte Det kan medfore at de relative priser mellem de forskellige varer bliver forskudt hvilket pavirker markedsmekanismerne 1 Internettets indtog kan dog betyde at det med tiden ikke laengere vil vaere lige sa omkostningsfuldt at aendre priser 6 Skolaederomkostninger ogsa kaldet salelaederomkostninger er et symbolsk navn for de omkostninger der er ved at haeve penge Billedet er at man hele tiden skal ga i banken hvorved man slider pa skosalerne Under hojere inflationsrater vil man oftere skulle i banken idet der vil vaere storre alternativomkostninger ved at holde penge Disse omkostninger ses dog ikke som vaerende betydelige ved moderate inflationsrater 5 7 Pengenes egenskab som maleenhed bliver forringet nar priserne aendres over tid Det gor priserne mindre gennemskuelige hvorved det bliver svaerere at vurdere alternative muligheder rationelt 7 Man kan sammenligne det med det besvaer der troligt ville opsta hvis en meter skiftede storrelse hvert ar sa en meter i 2013 kun svarede til 90 centimeter i 2002 2 Skaevvridning af skattesystemet sker da man typisk beskattes af nominel kapitalindkomst Da noget af den nominelle kapitalindkomst kun er kompensation for den forringede kobekraft vil beskatningen af det reale afkast blive for hoj ved positive inflationsrater medmindre man tager hensyn til dette ved at beskatte kapitalindkomsten med en tilsvarende lavere sats Dette er en vigtig del af baggrunden for at kapitalindkomst i Danmark i en raekke tilfaelde beskattes lavere end arbejdsindkomstUforudset inflation Rediger Uforudset inflation er generelt en storre omkostning for samfundet end forudset inflation 5 8 Forholdet mellem kreditor og debitor skaevvrides da debitor ved hojere inflation end forventet pludselig realt skal betale mindre tilbage Der sker altsa en arbitraer omfordeling mellem kreditorer og debitorer Det samme vil vaere tilfaeldet hvis inflationen pludselig bliver lavere end forudset da lanet blev indgaet Hoj inflation er typisk ogsa ensbetydende med svingende inflation Svingende inflation er et problem da folk er risikoaverse Det vil derfor generelt haemme okonomiske aktiviteter der finder sted over tid som investeringer og opsparing Fordele ved inflation RedigerGivet de ovennaevnte ulemper kan man sporge hvorfor verdens centralbanker ikke alle forsoger at holde et inflationsniveau pa 0 Svaret er at der ogsa er nogle fordele ved en ikke for hoj inflation 9 10 Den smorer hjulene pa arbejdsmarkedet ved at gore det lettere at foretage en tilpasning der kraever en lavere reallon Derved kan ledighed undgas og lavkonjunkturer mindskes Centralbanker forer typisk ekspansiv pengepolitik ved at saenke renten Renteniveauerne kan imidlertid generelt ikke saenkes til negative niveauer Pengepolitik mister dermed sin evne til at stimulere okonomien nar den nominelle rente er taet pa nul hvilket kaldes likviditetsfaelden Et vist inflationsniveau vil medfore hojere nominelle renter for en given realrente og dermed mindske faren for at okonomien havner i en likviditetsfaelde Pa grund af forskellige opgorelsesmaessige problemer vil den officielle stigning i forbrugerprisindekset typisk overdrive de reelle prisstigninger i okonomien en anelse Det skyldes ikke mindst at det er svaert at korrigere helt korrekt for kvalitetsaendringer En centralbank der styrer efter et forbrugerprisindeks kan tage hojde for dette ved at saette sit officielle inflationsmal en smule hojere end den prisstigningstakt der reelt onskes For USA er det blevet beregnet at forbrugerprisindekset overvurderer de arlige prisstigninger med mellem og 0 85 pct point om aret afhaengigt af om forbrugerprisindekset beregnes som et kaedeindeks hvor basisaret udskiftes hvert ar eller ikke 11 Det optimale inflationsniveau er dermed det niveau der afbalancerer ulemperne og fordelene ved inflation bedst muligt 12 Dette er et eksempel pa de mange vigtige afvejninger eller trade off der er i den okonomiske politik Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til InflationDanmarks Statistik har statistik om den danske inflation tilbage i tiden og naermere information om beregningen af den Inflation pa Den Store Danske Pedersen Erik Haller Wagener Tom 19 september 2000 Samfundsokonomiske fordele og ulemper ved prisstabilitet Danmarks Nationalbank Okonomisk Afdeling Hentet 6 november 2018 Henrik Jensen Willem og den negative nominelle rente blog pa altandetlige dk redegor for problemet med likviditetsfaelden og et utraditionelt losningsforslag Omregn vaerdien af en krone i forskellige ar 1900 2017 Oldmoney dk inflationsberegner 1900 2018Kilder Rediger a b Andersen Torben M inflation Den Store Danske Hentet 27 november 2009 a b Mankiw N G og M P Taylor 2008 Macroeconomics European Edition kapitel 4 Worth Publishers New York Blanchard O og D R Johnson 2013 Macroeconomics Global Edition kapitel 8 s 191 Sixth Edition Pearson Education Nyt fra Danmarks Statistik 28 februar 2018 Nr 73 Markant hojere inflation i EU end i Danmark a b c d Dornbusch Rudiger Stanley Fischer og Richard Startz 2004 Macroeconomics engelsk 9 udgave udgave McGraw Hill s 162 168 ISBN 0072823402 a b Menu cost engelsk The Economist Hentet 27 november 2009 a b Blanchard Olivier 2006 Macroeconomics engelsk USA Prentice Hall s 535 539 ISBN 0131860267 Thustrup Kreiner Claus OKONOMISKE PRINCIPPER II forelaesning 9 dias med forelaesningsnoter Okonomisk Institut Kobenhavns Universitet Arkiveret PDF fra originalen 25 marts 2016 Hentet 27 november 2009 Danmarks Nationalbank 1999 Pengepolitik i Danmark Blanchard O og D R Johnson 2013 Macroeconomics Global Edition s 540 2 Sixth Edition Pearson Education Stephen G Cecchetti og Kermit L Schoenholtz Inflation and Price Measurement A Primer MoneyandBanking com dateret 8 oktober 2018 Blanchard O og D R Johnson 2013 Macroeconomics Global Edition s 544 Sixth Edition Pearson EducationHentet fra https da wikipedia org w index php title Inflation amp oldid 10751443, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.