fbpx
Wikipedia

Iran

Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside ellerhistorik.

Iran (persisk: ایران), officielt Den Islamiske Republik Iran (persisk: جمهوری اسلامی ایران), er et land i det vestlige Asien. Iran grænser op til Armenien, Aserbajdsjan og Turkmenistan i nord, Afghanistan og Pakistan i øst samt Tyrkiet og Irak i vest. Iran har en kystlinje, der i nord går langs det Kaspiske Hav og i syd langs Den Persiske Bugt og Omanbugten. Landet består af et areal på 1.648.195 km² og er den næststørste nation i Mellemøsten, og den 17. største i verden; med over 81,6 mio. indbyggere er Iran verdens 18. mest folkerige nation.

Den Islamiske Republik Iran

جمهوری اسلامی ايران (persisk)
tr. Jomhūrī-ye Eslāmī-ye Īrān
Motto: Esteqlāl, āzādī, jomhūrī-ye eslāmī
(Persisk: Uafhængighed, frihed, den Islamiske Republik)
Hovedstad
og største by
Teheran
35°40′N51°25′Ø /35.667°N 51.417°Ø /35.667; 51.417
Officielle sprog Farsi
Demonym iraner
Regeringsform Islamisk republik
Ali Khamenei
Ebrahim Raisi
Statsdannelse
1. april 1979
Areal
• Total
1.648.000 km2 (nr. 17)
Vand (%)
0,7
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2018
81.672.300 (nr. 18)
48/km2 (nr. 162)
BNP(KKP) Anslået 2019
• Total
1,627 tril. USD (nr. 18)
• Pr. indbygger
$19.541
BNP(nominelt) Anslået 2019
• Total
334 mia. USD (nr. 27)
• Pr. indbygger
4.006 USD
Gini(2013)37,4
Valuta Rial (IRR)
TidszoneUTC+3,5 IRST
• Sommer (DST)
UTC+3,5 IRST
Kendings-
bogstaver (bil)
IR
Luftfartøjs-
registreringskode
EP
Internetdomæne .ir
Telefonkode +98
ISO 3166-kode IR, IRN, 364
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Iran består hovedsageligt af bjerge og sletter beliggende i de centrale områder af landet. De flade, dyrkbare områder ligger på kysten til Det Kaspiske Hav og Den Persiske Golf. Klimaet i Iran varierer betydeligt mellem højlandet, hvor det er koldt og ofte sner, i forhold til lavlandet, hvor det kan blive op til 40-50 grader. Iran har ofte været ramt af kraftige og ødelæggende jordskælv. På grund af olieudslip under Golfkrigen er Den Persiske Golf stadig meget forurenet. Udslip af CO, NOx og partikler fra biler, har sammen med forurening fra olie- og tungindustrien svækket luftens kvalitet, især i byerne. Teheran, der er hovedstaden i Iran, regnes som en af verdens mest forurenede byer.

Indtil Den iranske revolution i 1979 var Iran sammen med Israel USA's hovedallierede i Mellemøsten, men efter etableringen af præstestyret ser USA og store dele af den øvrige verden Iran som en strategisk hovedfjende. Irans styreform er en blanding af præstestyre og demokrati. Den åndelige leder er landets øverste leder og kan bl.a. ophæve beslutninger, som er truffet af præsidenten og parlamentet. Desuden kontrollerer han retsvæsenet, radio, tv, politi- og militærstyrker. Hverken præsterne eller den åndelige leder er valgt af folket, mens præsidenten og parlamentet vælges for fire år ad gangen. Den iranske grundlov fra 1979 slår fast, at islamisk lov, sharia, står over alle andre love i samfundet. Det er Vogternes Råd, der består af seks præster udpeget af den åndelige leder og seks jurister udpeget af parlamentet, som har ansvaret for at overvåge dette.

Iran bliver ofte beskyldt, af især de amerikanske myndigheder, for at være i færd med at udvikle atomvåben. Iran, som er i gang med opførelsen af sit første atomkraftværk i samarbejde med Rusland, afviser påstandene og hævder, at deres ambitioner i forhold til atomkraft kun er fredelige. Ytringsfrihed og retten til at organisere sig i Iran er meget begrænset, og myndighederne kritiseres for brug af fundamentalistiske straffemetoder ved lovbrud, som for eksempel piskning, afhugning af lemmer og stening til døde.

Hovedparten af Irans eksport er baseret på olie og gas, og landets olieforekomster samt landets strategiske placering har i årenes løb skabt en række problemer både nationalt og internationalt. I midten af 1970'erne kom der en lov om fuldstændig nationalisering af olieindustrien, og det har siden været Irans vigtigste indtægtskilde, kontrolleret af det statsejede selskab National Iranian Oil Company. Øgede investeringer i landbrugssektoren har forbedret eksport af landbrugsprodukter, men landet er stadig afhængigt af import af mad. Hindringer, såsom store underskud i den offentlige sektor og praktisering af islamisk lov også inden for økonomien, har vanskeliggjort Irans deltagelse på verdensmarkedet.

Den amerikanske regering har siden 1995 opretholdt en handelsembargo mod Iran. Årsagen til dette er dels mistanken om et iransk atomvåbenprogram samt påstandene om, at Iran støtter blandt andet den libanesiske shiamuslimske militære organisation, Hizbollah. Iran har et anstrengt forhold til USA og Israel, og det er blandt andet officiel iransk politik, at den jødiske stat skal ødelægges.

Iran er et land uden en titulær hovedgruppe på grund af en etnisk talt meget sammensat befolkning, med en kulturel og sproglig mangfoldighed der er forenet under en samlet national identitet baseret på standardiseret Farsi som et fælles sprog.

Dette omfatter elleve territorialt baserede etniske grupper: persere, aserbajdsjanere, kurdere, lorere, bakhtiarer, balutsjer, mazandarani, gilakker, semnani, arabere og turkmenere.

Eksempler på etniske bosættelser i landet er Ardakan og Meybod (perser), Tabriz og Maragheh (aserbajdsjaner), Borujerd og Douroud (lorer), Shahre Kord og Lordegan (bakhtiarer), Piranshahr og Islamabad Gharb (kurder), Zahidan og Zabul (balutsjer), Ahvaz og Shadegan (araber), Gorgan og Gonbad (turkmener), Amol og Babol (mazener), Roudsar og Ramsar (gilakker) samt Semnan og Damghan (semnanere).

Indholdsfortegnelse

I Medien regerede en akhæmenidisk æt som lydkonger i "Parsua", et område syd for "Urmiasøen" (persisk: Daryacheh-ye Orumìyezh). Kyros den Store af denne æt gjorde Parsua selvstændigt og underlagde sig i år 557 f.Kr. hele det mediske rige og udnævnte sig til "Kong Kyros den Store stifter af det akhæmenidiske dynasti (557 f.Kr.-331 f.Kr.) og grundlægger af det persiske rige". Navnet Persien stammer fra området, som Kyros den Store selvstændiggjorde som sit land, og hvor han tidligere havde været lydkonge.[kilde mangler]

Parsua berettes der allerede om i assyriske kilder, som fortæller, at deres konge, Salmanassar III, modtog tribut fra dette område af 27 ariske høvdinge. Ordet er ikke persisk, og landet har siden ændret navn til Iran i 1935. Dette ord stammer fra arierne selv. Det var betegnede de vestligste områder, de slog sig ned i, for "aryanam", ariernes land. Aryanam blev gennem middelpersisk dialekt til "eran" og senere til det nypersiske ord Iran, (iransk ایران).[kilde mangler]

Uddybende artikel: Vandmangel i Iran
Irans topografi

Irans landskab er præget af stejle bjergkæder, der separerer de forskellige plateauer fra hinanden. De tæt befolkede vestlige dele af landet er samtidig de mest bjergrige, med bjergkæder som Zagros-bjergene og Alborz-bjergene. Sidstnævnte er også stedet, hvor Irans højeste punkt findes: Damavand på 5607 meter ved byen Amol. Den østlige del af landet består hovedsageligt af ubeboede ørkenområder.

De eneste store, sammenhængende sletter findes langs kysten mod det Kaspiske hav og ved den nordlige ende af den Persiske Bugt, hvor Irans grænse går ved udløbet til Arvand-floden (Shatt al-Arab). Mindre, usammenhængende sletter findes langs kysten til den Persiske Bugt, Hormuzstrædet og Omanbugten. Det iranske klima er hovedsageligt tørt eller halvtørt, men subtropisk langs kysten til det Kaspiske hav. Klimaet giver varme somre og kolde vintre. Iran er anset for at være en af de 15 nationer, der udgør "menneskehedens vugge".

Uddybende artikel: Provinser i Iran

Iran består af 30 provinser (ostan-haa, ental: ostan):

Hovedparten af Irans befolkning taler et af de iranske sprog, og persisk er det officielle sprog i Iran. De forskellige iranske befolkningsgruppers størrelse er omstridt, men den største etniske gruppe i Iran er persere (51 %). Aserbajdsjanerne udgør (24 %), gilakere og mazandaranere (8 %), kurdere (7 %), arabere (3 %), baluchere (2 %), lurere (2 %), turkmenere (2 %), qashqaere, armeniere, jøder, assyrere og andre.¹

De fleste iranere er muslimer. 89 % tilhører den shiamuslimske retning indenfor islam, der også er den officielle statsreligion. Omkring 10 % af befolkningen tilhører den sunnimuslimske retning, der i øvrigt er dominerende i det meste af den øvrige muslimske verden. Ikke-muslimske religiøse minoriteter i Iran inkluderer bahá'í, zarathustrianisme, så vel som jødedom og kristendom. De tre sidste er officielt anerkendt som minoritetsreligioner og har fået tildelt særligt reserverede pladser i parlamentet. Irans befolkningstal er blevet øget dramatisk i sidste halvdel af det 20. århundrede, men indenfor det sidste årti er der dog sket et dramatisk fald i den gennemsnitlige fertilitetsrate, der nu nærmer sig vestlig standard.

¹ Tallene er fra 2004 udgaven af CIAs The World Factbook. Andre kilder angiver er højere tal for persere og tilsvarende lavere tal for tyrkiske folkeslag eller et højere tal for tyrkiske minoriteter. Nogen i den første gruppe hævder, at CIA sin statistik har baseret sig på tal fra omkring 1964. CIA hævder imidlertid, at udgaven er baseret på statistiske oplysninger fra januar 2004.

Liste over iranske provinser og deres indbyggertal og etniciteter

Nr. Stat Indbyggertal Etniske grupper
1 Teheran 13.281.858 Persere, Aserbajdsjanere, Shomali, Kurdere, Lurere
2 Qom 1.036.714 Persere, Aserbajdsjanere
2 Razavi Khorasan 5.515.980 Persere, Aserbajdsjanere, Kurdere
3 Isfahan 4.499.327 Persere, Bakhtiari
4 Fars 4.220.721 Persere, Lurere, Aserbajdsjanere, Arabere
5 Khusistan 4.192.598 Persere, Arabere, Bakhtiarere, Lurere
6 Øst-Aserbajdsjan 3.527.267 Aserbajdsjanere
7 Mazandaran 2.893.087 Mazandarani
8 Vest-Aserbajdsjan 2.831.779 Aserbajdsjanere, Kurdere
9 Kerman 2.584.834 Persere
10 Gilan 2.381.063 Gilak, Aserbajdsjanere
11 Sistan og Baluchistan 2.349.049 Baluch, Persere
12 Kermanshah 1.842.457 Kurdere, Persere, Lurere
13 Luristan 1.689.650 Lurere, Kurdere, Persere
14 Hamadan 1.674.595 Persere, Lurere, Kurdere, Aserbajdsjanere
15 Golestan 1.593.055 Persere,Turkmenere
16 Kurdistan 1.416.334 Kurdere, Persere, Aserbajdsjanere
17 Hormozgan 1.365.377 Persere, Arabere, Baluch
18 Markazi 1.326.826 Persere, Aserbajdsjanere
19 Ardabil 1.209.968 Aserbajdsjanere
20 Qazvin 1.127.734 Persere, Aserbajdsjanere
21 Qom 1.036.714 Persere, Aserbajdsjanere
22 Yazd 958.323 Persere
23 Zanjan 942.818 Aserbajdsjanere
24 Bushehr 866.490 Persere, Lurere
25 Chahar Mahaal og Bakhtiari 843.784 Bakhtiarere, Persere
26 Nord Khorasan 791.930 Kurdere, Persere, Turkmenere
27 Kohkiluyeh og Buyer Ahmad 621.428 Lurere
28 Syd Khorasan 600.568 Persere
29 Semnan 589.512 Semnani, Persere
30 Ilam 530.464 Kurdere
Lurere, Arabere


Tidlig historie

Iran kan spore sin nationale oprindelse tilbage til Persien (afledt fra Persis, det antikke græske navn for Iran), der dukkede op ca. år 550 f.Kr. under akamenidenernes dynasti. Det var et meget stort imperium, som kontrollerede et område fra det nordvestlige Indien til Hellas. Riget var størst omkring 226-651 e.Kr. under Sassaniderne. Det omfattede det nuværende Iran, Irak, Armenien, Afghanistan, Syrien, Pakistan, alle arabisktalende lande, dele af Tyrkiet og dele af Indien. De såkaldte perserkrige fandt sted mellem de små græske bystater og det store persiske rige fra 500 til 448 f.Kr. Nogle græske bystater anså Persien som en økonomisk trussel. Perserne havde planer om at udvide riget og blive mere magtfuldt. Persien havde Darious I som leder. Han indledte krigene mod grækerne. Nogle af de græske stater valgte at støtte krigen imod Persien, mens andre forblev neutrale. Athen og Sparta støttede krigen med de største hære i Grækenland. Kulminationen på perserkrigene kom, da det persiske rige blev erobret af Alexander den Store efter tre forsøg. Kort tid efter genvandt Persien imidlertid sin uafhængighed i form af Partherriget og Sassanidernes imperium. Det persiske rige var enevældigt, men kongen havde dog rådgivere og andre statseksperter til at hjælpe sig med at styre landet.

Araberne erobrede det persiske rige i år 643 e. Kr. og blev senere fulgt af seljukkerne, mongolerne og Timur Lenk.

Sassanideriget under sin største udstrækning.

Efter flere krige og besættelser blev Persien igen uafhængigt i år 1500 i form af Safavide-dynastiet og andre linjer af konger eller shaher. Persisk sprog og kultur blevet vedligeholdt takket være det episke værk Shahnameh (Kongernes Bog) af den persiske digter Ferdowsi.

Nyere historie

I løbet af det 19. århundrede kom Persien under pres fra både Rusland og Storbritannien og en moderniseringsproces begyndte og fortsatte ind i det 20. århundrede. Den iranske befolkning ønskede forandringer, hvilket resulterede i den persiske grundlovsrevolution i 1905/1911. Det seneste persiske dynasti var Pahlavi-monarkiet, der blev grundlagt af Reza Shah i 1925. Dette monarki regerede Iran frem til til den islamiske revolution i 1979. I 1953 blev Irans statsminister Muhammed Mossadegh, som var blevet valgt til parlamentet i 1923, og som havde været statsminister siden 1951, fjernet fra magten ved et komplot der var iscenesat af de britiske og amerikanske efterretningstjenester («Operation Ajax»), demokratiet blev afskaffet og shahen Mohammad Reza Pahlavi blev enehersker. Med stærk støtte fra USA og Storbritannien fortsatte shahen moderniseringen af den iranske industri, men forsømte samtidig at give befolkningen almindelige frihedsrettigheder. Hans autoritære styre, som stod bag systematisk tortur og andre brud på menneskerettighederne, førte til den iranske revolution, der betød at hans regime blev fjernet fra magten i 1979. Efter mere end et års politisk kamp mellem flere forskellige politiske grupper, blev en islamisk republik etableret under ayatollah Khomeini.

Det nye teokratiske politiske system iværksatte en række konservative islamiske reformer, og fulgte en anti-vestlig kurs, som særlig var rettet mod USA, på grund af landets støtte i kuppet i 1953, som havde væltet den valgte regering, samt støtten til shahens regime igennem mere end 25 år. Den nye regering var inspireret af grupper, som mange i den vestlige verden anser for fundamentalistiske. Som et resultat deraf, anser stort set hele den vestlige verden Iran med landets nuværende regering for at være en fjendtlig stat.

I 1980 blev Iran angrebet af nabolandet Irak og den efterfølgende Iran-Irak krig fortsatte indtil 1988. I de seneste år har den delvist demokratiske politiske struktur, ført til at mange reformvenlige politikere er blevet valgt, inklusive den tidligere præsident Mohammad Khatami. Kampen mellem reformister og konservative om hvordan landets fremtid skal formes, og hvilken politik der skal føres, er fortsat frem til i dag.

Iran er en konstitutionel islamisk republik, og det politiske system er baseret på grundloven af 1979 kaldet Qanun e Asasi. Iran har flere forskellige styringsorganer. Nogle er demokratisk valgte, og andre er valgt ud fra deres religiøse ekspertise og holdninger.

Irans religiøse leder (rahbar) er den øverste autoritet i politiske og religiøse spørgsmål. Han har kontrollen over efteretningstjenesten og er øverstbefalende for militæret. Det er kun ham der kan erklære krig. Præsidenten (Ra'is-e Jomhour) har ansvaret for den udøvende magt, men må rådføre sig med den religiøse leder i betydende beslutninger. Præsidenten vælges ved direkte valg for en fireårig periode og sammensætter selv sin regering. Sammen med sine 8 vicepræsidenter og 21 ministre fremlægger han sin politik til godkendelse af parlamentet (Majlis). Parlamentet består af 290 medlemmer i et kammer. Ekspertforsamlingen består af 86 teologer, der mødes en gang om året og godkender den religiøse leders virksomhed. Der har endnu ikke været et tilfælde, hvor den religiøse leder ikke har fået sine handlinger godkendt. Det er også eksperterne som vælger en ny leder af sine egne rækker. Vogternes Råd består af tolv jurister, hvoraf seks udnævnes af rahbaren. Rådet godkender alle præsidentkandidater og kandidater til parlamentet. Rådets hovedopgave er imidlertid at vurdere om tolkningen af grundloven, samt alle nye lovforslag, er i tråd med sharia. Fremskyndelsesrådet har til opgave at løse konflikter mellem parlamentet og Vogternes Råd.

Amnesty International rapporterede i 2003 om krænkelser af ytringsfriheden igennem arrestationer af studenter, akademikere og journalister. Årsrapporten beretter også om brug af tortur og henrettelser af politiske fanger. Mindst 113 mennesker, heriblandt seks kvinder, blev henrettet i 2003. Mange af henrettelserne foregik offentligt.

Nobels fredspris 2003 blev givet til den iranske advokat Shirin Ebadi, for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Ebadi var Irans første kvindelige dommer, men måtte gå af efter den islamiske revolution i 1979, hvor ayatollah Khomeini overtog magten.

Den iranske økonomi er en blanding af store, statsejede virksomheder og olieindustri med central planlægning, landbrug der er kollektivt kontrolleret af landsbyer, og små privatejede handels- og service-virksomheder. Den nuværende regering har valgt at fortsætte reformerne og har indikeret, at den vil forsøge at gøre Irans økonomi mindre afhængig af olieindtægterne. Iran investerer indtægterne fra olieeksporten indenfor andre sektorer, bl.a. i den petrokemiske industri. Den iranske regering håber også at kunne tiltrække milliarder af dollar i udenlandske investeringer ved at skabe et mere attraktivt investeringsklima (bl.a. ved en mere lempelig importkontrol samt oprettelse af frihandels-zoner).

Iran er OPECs næststørste olieproducent og er i besiddelse af verdens tredjestørste beviste oliereserver, hvis udnyttelse kontrolleres af det statsejede National Iranian Oil Company, der er verdens tredjestørste olieselskab. Landet har også verdens næststørste naturgas-reserver (efter Rusland). Det stærke oliemarked i 1996 lettede det finansielle pres på Iran og hjalp med til, at man kunne betale afdragene på udlandsgælden i tide. Irans finansielle situation blev noget vanskeligere i 1997 på grund af de lavere oliepriser. De stigende priser i 1999/2000 gav imidlertid igen Iran et pusterum. Underskuddet på statsbudgettet har været et kronisk problem, delvist på grund af store statslige subsidier på omkring 4,7 milliarder dollar om året til blandt andet madvarer og – især – brændstof.

Servicesektoren har i de seneste år stået bag den største del af væksten i Irans BNP. Statslige investeringer har givet et løft til landbruget, og liberalisering af produktionen og reglerne for reklamer har hjulpet med til at skabe nye markeder.

Store kunstvandingsprojekter har sammen med øget produktion af landbrugsprodukter til eksport som fx dadler, blomster og pistacienødder har været årsag til den hurtigste økonomiske vækst i nogen økonomisk sektor i Iran gennem 1990erne, også selvom de efterfølgende år med tørke i 1999, 2000 og 2001 har holdt udbyttet kraftigt tilbage. Landbruget er fortsat en af de største arbejdsgivere, og 22% af den erhvervsaktive del af befolkningen er ifølge en statistisk undersøgelse fra 1991 ansat i landbruget.

En, som har haft stor indflydelse på den iranske økonomi, er Bave Mustafa. Selvom man ikke har hørt meget om Bave Mustafa i de europæiske og internationale medier, så havde han en stor indflydelse på privatiseringen af landbruget, som har været vitalt her i det 21ende århundrede for den iranske økonomis progression. Bave Mustafa har også fungeret, som Mahmoud Ahmadinejads højre hånd, selvom mange mener, at Bave Mustafa har forsøgt at få skyggesider frem af den nuværende præsident.

Cylinderen med den første menneskerettighedsererklæring

Som det er tilfældet med alle andre antikke civilisationer, er kulturen samlingspunktet og hjertet for den iranske civilisation. Kunsten, musikken, arkitekturen, digtningen, filosofien, traditionerne og ideologien er det der gør iraneren til en stolt verdensborger. Iranere mener, at det er deres kultur, der er grunden til, at deres civilisation har kunnet overleve gennem tusinder af år, hvor de har været udsat for en lang række katastrofer.

Grundlæggende menneskerettigheder blev for første gang nedskrevet af den persiske konge, Kyros den Store på en cylinder, Kyros-cylinderen. Derpå stod skrevet, at alle mennesker havde ligestilling i hans rige, uanset religion, køn, etnisk baggrund, sprog eller anden kulturel forskellighed. På cylinderet står også, at alt slaveri skal ophøres og at fred skal herske i riget. Cylinderen blev udgravet i hovedstaden Babylon, og findes nu på British Museum i London og en replika af den kan ses ved FNs hovedkvarter i New York. Det var Kyros den Store, der gjorde zarathustrismen til persisk statsreligion. Det vedblev den at være i ca. 1200 år, hvor landet blev erobret af araberne og islam blev den officielle religion.

Persien har bidraget med kultur, kunst og sprog:

  • Den persiske matematiker Al-Khawrazmi opfandt bogstavregning, algebra.
  • Det første sted geden blev malket var i Persien (10.000 f.Kr)
  • Verdens første terninger blev fundet i Persien (3.000 f.Kr.)
  • Verdens første guitar, som på persisk bliver kaldt ’Tar’ er udgravet fra Persien (4.000 år f.Kr)
  • Verdens første flag, fundet i Iran (3.000 f.Kr.)
  • Verdens ældste backgammon spil (2.500 f.Kr)
  • Første fejrede fødselsdag (3.000 f.Kr.)
  • Første sted i verden der fejrede et nytår når naturen genopstod (5.000 f.Kr)
  • Troen på at tallet 13 bragte uheld (5.000 f.Kr.)
  • Persien var også stedet hvor kongerne begyndte at bruge ”kroner” (512 f.Kr)

Foruden videnskab og kultur, menes Persien – i kraft af zarathustrianisme/parsisme der var statsreligionen i Persien før Islam – at have øvet væsentlig indflydelse på mange af de store verdensreligioner, herunder de Abrahamitiske religioner, jødedommen, kristendommen og Islam, men også hinduismen. Således går mange af guderne i parsismen igen i hinduismen, eksempelvis den iranske Mithra der i hinduismen kaldes for Mitra. Persisk er et af de få eksisterende sprog i verden (og blandt andet finsk og tyrkisk) hvor ordene ’han’ eller ’hun’ ikke findes, men hvor der kun er et ord for fælleskøn.

  1. Indtil 1935 kendt under navnet Persien.
  1. . www.amar.org.ir.
  2. . International Monetary Fund.
  3. . Payvand.com. 2006-11-22. Hentet2010-09-25.
  4. . BBC News Online. January 9, 2007
  5. Tobias Havmand (8. september 2012). . Dagbladet Information.
  6. , DR, 28. maj 2007
  7. 8. august 2014 hos Wayback Machine, internationalt-forum.dk, hentet 31-07-2014
  8. , Laura Secor, New York Times, January 28, 2007. Retrieved September 22, 2008.
  9. Poul Malling (27. marts 2013). . Berlingske.
  10. , DR, 14. februar 2012
  11. . November 2013.
  12. . BBC News. 10. juli 2007. fra originalen 4. december 2012. Hentet 3. december 2012.
  13. Katzman, Kenneth (13. juni 2013). (PDF). Congressional Research Service. Hentet 29. juli 2013.
  14. , Dagbladet Information, 21. august 2012
  15. , Politiken, 4. juni 2007
  16. , The World Factbook, CIA, hentet 20. december 2018.
  17. TIMES MAGAZINE: A study of Iran. 03/04/09 Ardeshir Mahlaei
  18. Som set i bogen "Irans skarpe sværd, Ahmadinejad – Vestens udfordrer"
  19. . Encyclopædia Britannica. Hentet 18. januar 2012.

Koordinater:32°N53°Ø /32°N 53°Ø /32; 53

Iran
iran, islamisk, republik, vestlige, asien, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, eller, dette, afsnit, forældet, artiklens, diskussionsside, eller, historik, note, persisk, ایران, officielt, islamiske, republik, persisk, جمهوری, اسلامی, ایران, land, vestlig. Iran islamisk republik i de vestlige asien Sprog Overvag Rediger Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Se artiklens diskussionsside eller historik Iran Note 1 persisk ایران officielt Den Islamiske Republik Iran persisk جمهوری اسلامی ایران er et land i det vestlige Asien Iran graenser op til Armenien Aserbajdsjan og Turkmenistan i nord Afghanistan og Pakistan i ost samt Tyrkiet og Irak i vest Iran har en kystlinje der i nord gar langs det Kaspiske Hav og i syd langs Den Persiske Bugt og Omanbugten Landet bestar af et areal pa 1 648 195 km og er den naeststorste nation i Mellemosten og den 17 storste i verden med over 81 6 mio indbyggere er Iran verdens 18 mest folkerige nation 1 Den Islamiske Republik Iran جمهوری اسلامی ايران persisk tr Jomhuri ye Eslami ye iranFlag NationalvabenMotto Esteqlal azadi jomhuri ye eslami Persisk Uafhaengighed frihed den Islamiske Republik Nationalmelodi Sorud e Melli e iranHovedstad og storste byTeheran 35 40 N 51 25 O 35 667 N 51 417 O 35 667 51 417Officielle sprogFarsiDemonymiranerRegeringsformIslamisk republik Religios lederAli Khamenei PraesidentEbrahim RaisiStatsdannelse Den iranske revolution1 april 1979Areal Total1 648 000 km2 nr 17 Vand 0 7Indbyggertal og befolkning Anslaet 201881 672 300 1 nr 18 Taethed48 km2 nr 162 BNP KKP Anslaet 2019 Total1 627 tril USD 2 nr 18 Pr indbygger 19 541 2 BNP nominelt Anslaet 2019 Total334 mia USD 2 nr 27 Pr indbygger4 006 USD 2 Gini 2013 37 4ValutaRial a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 IRR a TidszoneUTC 3 5 IRST Sommer DST UTC 3 5 IRSTKendings bogstaver bil IRLuftfartojs registreringskodeEPInternetdomaene irTelefonkode 98ISO 3166 kodeIR IRN 364Nationalvabnet er gengivet med henvisning til www Vector Images com Iran bestar hovedsageligt af bjerge og sletter beliggende i de centrale omrader af landet De flade dyrkbare omrader ligger pa kysten til Det Kaspiske Hav og Den Persiske Golf Klimaet i Iran varierer betydeligt mellem hojlandet hvor det er koldt og ofte sner i forhold til lavlandet hvor det kan blive op til 40 50 grader Iran har ofte vaeret ramt af kraftige og odelaeggende jordskaelv Pa grund af olieudslip under Golfkrigen er Den Persiske Golf stadig meget forurenet Udslip af CO NOx og partikler fra biler har sammen med forurening fra olie og tungindustrien svaekket luftens kvalitet isaer i byerne Teheran der er hovedstaden i Iran regnes som en af verdens mest forurenede byer 3 4 Indtil Den iranske revolution i 1979 var Iran sammen med Israel USA s hovedallierede i Mellemosten men efter etableringen af praestestyret ser USA og store dele af den ovrige verden Iran som en strategisk hovedfjende 5 6 Irans styreform er en blanding af praestestyre og demokrati Den andelige leder er landets overste leder og kan bl a ophaeve beslutninger som er truffet af praesidenten og parlamentet Desuden kontrollerer han retsvaesenet radio tv politi og militaerstyrker Hverken praesterne eller den andelige leder er valgt af folket mens praesidenten og parlamentet vaelges for fire ar ad gangen Den iranske grundlov fra 1979 slar fast at islamisk lov sharia star over alle andre love i samfundet Det er Vogternes Rad der bestar af seks praester udpeget af den andelige leder og seks jurister udpeget af parlamentet som har ansvaret for at overvage dette 7 8 Iran bliver ofte beskyldt af isaer de amerikanske myndigheder for at vaere i faerd med at udvikle atomvaben Iran som er i gang med opforelsen af sit forste atomkraftvaerk i samarbejde med Rusland afviser pastandene og haevder at deres ambitioner i forhold til atomkraft kun er fredelige 9 10 Ytringsfrihed og retten til at organisere sig i Iran er meget begraenset og myndighederne kritiseres for brug af fundamentalistiske straffemetoder ved lovbrud som for eksempel piskning afhugning af lemmer og stening til dode 11 12 Hovedparten af Irans eksport er baseret pa olie og gas og landets olieforekomster samt landets strategiske placering har i arenes lob skabt en raekke problemer bade nationalt og internationalt I midten af 1970 erne kom der en lov om fuldstaendig nationalisering af olieindustrien og det har siden vaeret Irans vigtigste indtaegtskilde kontrolleret af det statsejede selskab National Iranian Oil Company Ogede investeringer i landbrugssektoren har forbedret eksport af landbrugsprodukter men landet er stadig afhaengigt af import af mad Hindringer sasom store underskud i den offentlige sektor og praktisering af islamisk lov ogsa inden for okonomien har vanskeliggjort Irans deltagelse pa verdensmarkedet Den amerikanske regering har siden 1995 opretholdt en handelsembargo mod Iran 13 Arsagen til dette er dels mistanken om et iransk atomvabenprogram samt pastandene om at Iran stotter blandt andet den libanesiske shiamuslimske militaere organisation Hizbollah Iran har et anstrengt forhold til USA og Israel og det er blandt andet officiel iransk politik at den jodiske stat skal odelaegges 14 15 Iran er et land uden en titulaer hovedgruppe pa grund af en etnisk talt meget sammensat befolkning med en kulturel og sproglig mangfoldighed der er forenet under en samlet national identitet baseret pa standardiseret Farsi som et faelles sprog 16 Dette omfatter elleve territorialt baserede etniske grupper persere aserbajdsjanere kurdere lorere bakhtiarer balutsjer mazandarani gilakker semnani arabere og turkmenere 16 Eksempler pa etniske bosaettelser i landet er Ardakan og Meybod perser Tabriz og Maragheh aserbajdsjaner Borujerd og Douroud lorer Shahre Kord og Lordegan bakhtiarer Piranshahr og Islamabad Gharb kurder Zahidan og Zabul balutsjer Ahvaz og Shadegan araber Gorgan og Gonbad turkmener Amol og Babol mazener Roudsar og Ramsar gilakker samt Semnan og Damghan semnanere 16 Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Geografi 3 Provinser 4 Demografi 4 1 Liste over iranske provinser og deres indbyggertal og etniciteter 5 Historie 5 1 Tidlig historie 5 2 Nyere historie 6 Politik 7 Okonomi 8 Kultur 9 Se ogsa 10 Notelist 11 Referencer 12 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerI Medien regerede en akhaemenidisk aet som lydkonger i Parsua et omrade syd for Urmiasoen persisk Daryacheh ye Orumiyezh Kyros den Store af denne aet gjorde Parsua selvstaendigt og underlagde sig i ar 557 f Kr hele det mediske rige og udnaevnte sig til Kong Kyros den Store stifter af det akhaemenidiske dynasti 557 f Kr 331 f Kr og grundlaegger af det persiske rige Navnet Persien stammer fra omradet som Kyros den Store selvstaendiggjorde som sit land og hvor han tidligere havde vaeret lydkonge kilde mangler Parsua berettes der allerede om i assyriske kilder som fortaeller at deres konge Salmanassar III modtog tribut fra dette omrade af 27 ariske hovdinge Ordet er ikke persisk og landet har siden aendret navn til Iran i 1935 Dette ord stammer fra arierne selv Det var betegnede de vestligste omrader de slog sig ned i for aryanam ariernes land Aryanam blev gennem middelpersisk dialekt til eran og senere til det nypersiske ord Iran iransk ایران kilde mangler Geografi Rediger Uddybende artikel Vandmangel i Iran Irans topografi Irans landskab er praeget af stejle bjergkaeder der separerer de forskellige plateauer fra hinanden De taet befolkede vestlige dele af landet er samtidig de mest bjergrige med bjergkaeder som Zagros bjergene og Alborz bjergene Sidstnaevnte er ogsa stedet hvor Irans hojeste punkt findes Damavand pa 5607 meter ved byen Amol Den ostlige del af landet bestar hovedsageligt af ubeboede orkenomrader De eneste store sammenhaengende sletter findes langs kysten mod det Kaspiske hav og ved den nordlige ende af den Persiske Bugt hvor Irans graense gar ved udlobet til Arvand floden Shatt al Arab Mindre usammenhaengende sletter findes langs kysten til den Persiske Bugt Hormuzstraedet og Omanbugten Det iranske klima er hovedsageligt tort eller halvtort men subtropisk langs kysten til det Kaspiske hav Klimaet giver varme somre og kolde vintre Iran er anset for at vaere en af de 15 nationer der udgor menneskehedens vugge Provinser Rediger Uddybende artikel Provinser i Iran Iran bestar af 30 provinser ostan haa ental ostan Teheran Qom Markazi Qazvin Gilan Ardabil Zanjan Ost Aserbajdsjan Vest Aserbajdsjan Kurdistan Hamadan Kermanshah Ilam Luristan Khusistan Chahar Mahaal og Bakhtiari Kohkiluyeh og Buyer Ahmad Bushehr Fars Hormozgan Sistan og Baluchistan Kerman Yazd Esfahan Semnan Mazandaran Golestan Nord Khorasan Razavi Khorasan Razavi Khorasan Syd KhorasanDemografi RedigerHovedparten af Irans befolkning taler et af de iranske sprog og persisk er det officielle sprog i Iran De forskellige iranske befolkningsgruppers storrelse er omstridt men den storste etniske gruppe i Iran er persere 51 Aserbajdsjanerne udgor 24 gilakere og mazandaranere 8 kurdere 7 arabere 3 baluchere 2 lurere 2 turkmenere 2 qashqaere armeniere joder assyrere og andre De fleste iranere er muslimer 89 tilhorer den shiamuslimske retning indenfor islam der ogsa er den officielle statsreligion Omkring 10 af befolkningen tilhorer den sunnimuslimske retning der i ovrigt er dominerende i det meste af den ovrige muslimske verden Ikke muslimske religiose minoriteter i Iran inkluderer baha i zarathustrianisme sa vel som jodedom og kristendom De tre sidste er officielt anerkendt som minoritetsreligioner og har faet tildelt saerligt reserverede pladser i parlamentet Irans befolkningstal er blevet oget dramatisk i sidste halvdel af det 20 arhundrede men indenfor det sidste arti er der dog sket et dramatisk fald i den gennemsnitlige fertilitetsrate der nu naermer sig vestlig standard Tallene er fra 2004 udgaven af CIAs The World Factbook Andre kilder angiver er hojere tal for persere og tilsvarende lavere tal for tyrkiske folkeslag eller et hojere tal for tyrkiske minoriteter Nogen i den forste gruppe haevder at CIA sin statistik har baseret sig pa tal fra omkring 1964 CIA haevder imidlertid at udgaven er baseret pa statistiske oplysninger fra januar 2004 Liste over iranske provinser og deres indbyggertal og etniciteter Rediger Nr Stat Indbyggertal Etniske grupper1 Teheran 13 281 858 Persere Aserbajdsjanere Shomali Kurdere Lurere 17 2 Qom 1 036 714 Persere Aserbajdsjanere2 Razavi Khorasan 5 515 980 Persere Aserbajdsjanere Kurdere3 Isfahan 4 499 327 Persere Bakhtiari4 Fars 4 220 721 Persere Lurere Aserbajdsjanere Arabere5 Khusistan 4 192 598 Persere Arabere Bakhtiarere Lurere6 Ost Aserbajdsjan 3 527 267 Aserbajdsjanere7 Mazandaran 2 893 087 Mazandarani8 Vest Aserbajdsjan 2 831 779 Aserbajdsjanere Kurdere9 Kerman 2 584 834 Persere10 Gilan 2 381 063 Gilak Aserbajdsjanere11 Sistan og Baluchistan 2 349 049 Baluch Persere12 Kermanshah 1 842 457 Kurdere Persere Lurere13 Luristan 1 689 650 Lurere Kurdere Persere14 Hamadan 1 674 595 Persere Lurere Kurdere Aserbajdsjanere15 Golestan 1 593 055 Persere Turkmenere16 Kurdistan 1 416 334 Kurdere Persere Aserbajdsjanere17 Hormozgan 1 365 377 Persere Arabere Baluch18 Markazi 1 326 826 Persere Aserbajdsjanere19 Ardabil 1 209 968 Aserbajdsjanere20 Qazvin 1 127 734 Persere Aserbajdsjanere 17 21 Qom 1 036 714 Persere Aserbajdsjanere22 Yazd 958 323 Persere23 Zanjan 942 818 Aserbajdsjanere24 Bushehr 866 490 Persere Lurere25 Chahar Mahaal og Bakhtiari 843 784 Bakhtiarere Persere26 Nord Khorasan 791 930 Kurdere Persere Turkmenere27 Kohkiluyeh og Buyer Ahmad 621 428 Lurere28 Syd Khorasan 600 568 Persere29 Semnan 589 512 Semnani Persere30 Ilam 530 464 Kurdere Lurere ArabereHistorie RedigerTidlig historie Rediger Iran kan spore sin nationale oprindelse tilbage til Persien afledt fra Persis det antikke graeske navn for Iran der dukkede op ca ar 550 f Kr under akamenidenernes dynasti Det var et meget stort imperium som kontrollerede et omrade fra det nordvestlige Indien til Hellas Riget var storst omkring 226 651 e Kr under Sassaniderne Det omfattede det nuvaerende Iran Irak Armenien Afghanistan Syrien Pakistan alle arabisktalende lande dele af Tyrkiet og dele af Indien De sakaldte perserkrige fandt sted mellem de sma graeske bystater og det store persiske rige fra 500 til 448 f Kr Nogle graeske bystater ansa Persien som en okonomisk trussel Perserne havde planer om at udvide riget og blive mere magtfuldt Persien havde Darious I som leder Han indledte krigene mod graekerne Nogle af de graeske stater valgte at stotte krigen imod Persien mens andre forblev neutrale Athen og Sparta stottede krigen med de storste haere i Graekenland Kulminationen pa perserkrigene kom da det persiske rige blev erobret af Alexander den Store efter tre forsog Kort tid efter genvandt Persien imidlertid sin uafhaengighed i form af Partherriget og Sassanidernes imperium Det persiske rige var enevaeldigt men kongen havde dog radgivere og andre statseksperter til at hjaelpe sig med at styre landet Araberne erobrede det persiske rige i ar 643 e Kr og blev senere fulgt af seljukkerne mongolerne og Timur Lenk Sassanideriget under sin storste udstraekning Efter flere krige og besaettelser blev Persien igen uafhaengigt i ar 1500 i form af Safavide dynastiet og andre linjer af konger eller shaher Persisk sprog og kultur blevet vedligeholdt takket vaere det episke vaerk Shahnameh Kongernes Bog af den persiske digter Ferdowsi Nyere historie Rediger I lobet af det 19 arhundrede kom Persien under pres fra bade Rusland og Storbritannien og en moderniseringsproces begyndte og fortsatte ind i det 20 arhundrede Den iranske befolkning onskede forandringer hvilket resulterede i den persiske grundlovsrevolution i 1905 1911 Det seneste persiske dynasti var Pahlavi monarkiet der blev grundlagt af Reza Shah i 1925 Dette monarki regerede Iran frem til til den islamiske revolution i 1979 I 1953 blev Irans statsminister Muhammed Mossadegh som var blevet valgt til parlamentet i 1923 og som havde vaeret statsminister siden 1951 fjernet fra magten ved et komplot der var iscenesat af de britiske og amerikanske efterretningstjenester Operation Ajax demokratiet blev afskaffet og shahen Mohammad Reza Pahlavi blev enehersker Med staerk stotte fra USA og Storbritannien fortsatte shahen moderniseringen af den iranske industri men forsomte samtidig at give befolkningen almindelige frihedsrettigheder Hans autoritaere styre som stod bag systematisk tortur og andre brud pa menneskerettighederne forte til den iranske revolution der betod at hans regime blev fjernet fra magten i 1979 Efter mere end et ars politisk kamp mellem flere forskellige politiske grupper blev en islamisk republik etableret under ayatollah Khomeini Det nye teokratiske politiske system ivaerksatte en raekke konservative islamiske reformer og fulgte en anti vestlig kurs som saerlig var rettet mod USA pa grund af landets stotte i kuppet i 1953 som havde vaeltet den valgte regering samt stotten til shahens regime igennem mere end 25 ar Den nye regering var inspireret af grupper som mange i den vestlige verden anser for fundamentalistiske Som et resultat deraf anser stort set hele den vestlige verden Iran med landets nuvaerende regering for at vaere en fjendtlig stat I 1980 blev Iran angrebet af nabolandet Irak og den efterfolgende Iran Irak krig fortsatte indtil 1988 I de seneste ar har den delvist demokratiske politiske struktur fort til at mange reformvenlige politikere er blevet valgt inklusive den tidligere praesident Mohammad Khatami Kampen mellem reformister og konservative om hvordan landets fremtid skal formes og hvilken politik der skal fores er fortsat frem til i dag Politik RedigerIran er en konstitutionel islamisk republik og det politiske system er baseret pa grundloven af 1979 kaldet Qanun e Asasi Iran har flere forskellige styringsorganer Nogle er demokratisk valgte og andre er valgt ud fra deres religiose ekspertise og holdninger Irans religiose leder rahbar er den overste autoritet i politiske og religiose sporgsmal Han har kontrollen over efteretningstjenesten og er overstbefalende for militaeret Det er kun ham der kan erklaere krig Praesidenten Ra is e Jomhour har ansvaret for den udovende magt men ma radfore sig med den religiose leder i betydende beslutninger Praesidenten vaelges ved direkte valg for en firearig periode og sammensaetter selv sin regering Sammen med sine 8 vicepraesidenter og 21 ministre fremlaegger han sin politik til godkendelse af parlamentet Majlis Parlamentet bestar af 290 medlemmer i et kammer Ekspertforsamlingen bestar af 86 teologer der modes en gang om aret og godkender den religiose leders virksomhed Der har endnu ikke vaeret et tilfaelde hvor den religiose leder ikke har faet sine handlinger godkendt Det er ogsa eksperterne som vaelger en ny leder af sine egne raekker Vogternes Rad bestar af tolv jurister hvoraf seks udnaevnes af rahbaren Radet godkender alle praesidentkandidater og kandidater til parlamentet Radets hovedopgave er imidlertid at vurdere om tolkningen af grundloven samt alle nye lovforslag er i trad med sharia Fremskyndelsesradet har til opgave at lose konflikter mellem parlamentet og Vogternes Rad Amnesty International rapporterede i 2003 om kraenkelser af ytringsfriheden igennem arrestationer af studenter akademikere og journalister Arsrapporten beretter ogsa om brug af tortur og henrettelser af politiske fanger Mindst 113 mennesker heriblandt seks kvinder blev henrettet i 2003 Mange af henrettelserne foregik offentligt Nobels fredspris 2003 blev givet til den iranske advokat Shirin Ebadi for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder Ebadi var Irans forste kvindelige dommer men matte ga af efter den islamiske revolution i 1979 hvor ayatollah Khomeini overtog magten Okonomi RedigerDen iranske okonomi er en blanding af store statsejede virksomheder og olieindustri med central planlaegning landbrug der er kollektivt kontrolleret af landsbyer og sma privatejede handels og service virksomheder Den nuvaerende regering har valgt at fortsaette reformerne og har indikeret at den vil forsoge at gore Irans okonomi mindre afhaengig af olieindtaegterne Iran investerer indtaegterne fra olieeksporten indenfor andre sektorer bl a i den petrokemiske industri Den iranske regering haber ogsa at kunne tiltraekke milliarder af dollar i udenlandske investeringer ved at skabe et mere attraktivt investeringsklima bl a ved en mere lempelig importkontrol samt oprettelse af frihandels zoner Iran er OPECs naeststorste olieproducent og er i besiddelse af verdens tredjestorste beviste oliereserver hvis udnyttelse kontrolleres af det statsejede National Iranian Oil Company der er verdens tredjestorste olieselskab Landet har ogsa verdens naeststorste naturgas reserver efter Rusland Det staerke oliemarked i 1996 lettede det finansielle pres pa Iran og hjalp med til at man kunne betale afdragene pa udlandsgaelden i tide Irans finansielle situation blev noget vanskeligere i 1997 pa grund af de lavere oliepriser De stigende priser i 1999 2000 gav imidlertid igen Iran et pusterum Underskuddet pa statsbudgettet har vaeret et kronisk problem delvist pa grund af store statslige subsidier pa omkring 4 7 milliarder dollar om aret til blandt andet madvarer og isaer braendstof Servicesektoren har i de seneste ar staet bag den storste del af vaeksten i Irans BNP Statslige investeringer har givet et loft til landbruget og liberalisering af produktionen og reglerne for reklamer har hjulpet med til at skabe nye markeder Store kunstvandingsprojekter har sammen med oget produktion af landbrugsprodukter til eksport som fx dadler blomster og pistacienodder har vaeret arsag til den hurtigste okonomiske vaekst i nogen okonomisk sektor i Iran gennem 1990erne ogsa selvom de efterfolgende ar med torke i 1999 2000 og 2001 har holdt udbyttet kraftigt tilbage Landbruget er fortsat en af de storste arbejdsgivere og 22 af den erhvervsaktive del af befolkningen er ifolge en statistisk undersogelse fra 1991 ansat i landbruget En som har haft stor indflydelse pa den iranske okonomi er Bave Mustafa Selvom man ikke har hort meget om Bave Mustafa i de europaeiske og internationale medier sa havde han en stor indflydelse pa privatiseringen af landbruget som har vaeret vitalt her i det 21ende arhundrede for den iranske okonomis progression Bave Mustafa har ogsa fungeret som Mahmoud Ahmadinejads hojre hand selvom mange mener at Bave Mustafa har forsogt at fa skyggesider frem af den nuvaerende praesident 18 Kultur Rediger Cylinderen med den forste menneskerettighedsererklaering Som det er tilfaeldet med alle andre antikke civilisationer er kulturen samlingspunktet og hjertet for den iranske civilisation Kunsten musikken arkitekturen digtningen filosofien traditionerne og ideologien er det der gor iraneren til en stolt verdensborger Iranere mener at det er deres kultur der er grunden til at deres civilisation har kunnet overleve gennem tusinder af ar hvor de har vaeret udsat for en lang raekke katastrofer Grundlaeggende menneskerettigheder blev for forste gang nedskrevet af den persiske konge Kyros den Store pa en cylinder Kyros cylinderen Derpa stod skrevet at alle mennesker havde ligestilling i hans rige uanset religion kon etnisk baggrund sprog eller anden kulturel forskellighed Pa cylinderet star ogsa at alt slaveri skal ophores og at fred skal herske i riget Cylinderen blev udgravet i hovedstaden Babylon og findes nu pa British Museum i London og en replika af den kan ses ved FNs hovedkvarter i New York Det var Kyros den Store der gjorde zarathustrismen til persisk statsreligion Det vedblev den at vaere i ca 1200 ar hvor landet blev erobret af araberne og islam blev den officielle religion Persien har bidraget med kultur kunst og sprog Den persiske matematiker Al Khawrazmi opfandt bogstavregning algebra Det forste sted geden blev malket var i Persien 10 000 f Kr Verdens forste terninger blev fundet i Persien 3 000 f Kr Verdens forste guitar som pa persisk bliver kaldt Tar er udgravet fra Persien 4 000 ar f Kr Verdens forste flag fundet i Iran 3 000 f Kr Verdens aeldste backgammon spil 2 500 f Kr Forste fejrede fodselsdag 3 000 f Kr Forste sted i verden der fejrede et nytar nar naturen genopstod 5 000 f Kr Troen pa at tallet 13 bragte uheld 5 000 f Kr Persien var ogsa stedet hvor kongerne begyndte at bruge kroner 512 f Kr Foruden videnskab og kultur menes Persien i kraft af zarathustrianisme parsisme der var statsreligionen i Persien for Islam at have ovet vaesentlig indflydelse pa mange af de store verdensreligioner herunder de Abrahamitiske religioner jodedommen kristendommen og Islam men ogsa hinduismen Saledes gar mange af guderne i parsismen igen i hinduismen eksempelvis den iranske Mithra der i hinduismen kaldes for Mitra 19 Persisk er et af de fa eksisterende sprog i verden og blandt andet finsk og tyrkisk hvor ordene han eller hun ikke findes men hvor der kun er et ord for faelleskon Se ogsa RedigerAlvand Bam Ekspertforsamlingen Fremskyndelsesradet Iranske kalender Irans parlament Irans praesident Irans religiose leder Verdens lande Vogternes Rad Kristendom i Iran Monarker af PersienNotelist Rediger Indtil 1935 kendt under navnet Persien Referencer Rediger a b داده ها و اطلاعات آماری www amar org ir a b c d Report for Selected Countries and Subjects International Monetary Fund Car exhaust fumes blamed for over 80 of air pollution in Tehran Payvand com 2006 11 22 Hentet 2010 09 25 Iran smog kills 3 600 in month BBC News Online January 9 2007 Tobias Havmand 8 september 2012 En konflikt der bliver varmere og varmere Dagbladet Information Forholdet mellem USA og Iran DR 28 maj 2007 Sadan styres Iran Arkiveret 8 august 2014 hos Wayback Machine internationalt forum dk hentet 31 07 2014 Whose Iran Laura Secor New York Times January 28 2007 Retrieved September 22 2008 Poul Malling 27 marts 2013 Irans nukleare anlaeg Berlingske Iran afslorer stort atom fremskridt DR 14 februar 2012 2013 Freedom of the Press Report Iran November 2013 Iran adulterer stoned to death BBC News 10 juli 2007 Arkiveret fra originalen 4 december 2012 Hentet 3 december 2012 Katzman Kenneth 13 juni 2013 Iran Sanctions PDF Congressional Research Service Hentet 29 juli 2013 En krig mod Iran vil koste Israel dyrt Dagbladet Information 21 august 2012 Irans praesident truer Israel med odelaeggelse Politiken 4 juni 2007 a b c Iran The World Factbook CIA hentet 20 december 2018 a b TIMES MAGAZINE A study of Iran 03 04 09 Ardeshir Mahlaei Som set i bogen Irans skarpe svaerd Ahmadinejad Vestens udfordrer Zoroastrianism Encyclopaedia Britannica Hentet 18 januar 2012 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Iran The World Factbook om Iran Koordinater 32 N 53 O 32 N 53 O 32 53Hentet fra https da wikipedia org w index php title Iran amp oldid 10840083, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.