fbpx
Wikipedia

Island

Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 364.260 indbyggere og et areal på 103.000 km²,, hvoraf landarealet udgør 100.250 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.

Island
Ísland
Islands placering(rød)

på det europæiske kontinent(gul) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Reykjavik
64°08′N21°56′V /64.133°N 21.933°V /64.133; -21.933
Officielle sprog Islandsk, islandsk tegnsprog
Etnicitet
(2012)
92,00 % islændinge
2,83 % polakker
5,17 % øvrige
Demonym Islænding
islænder
Regeringsform Parlamentarisk republik
Guðni Th. Jóhannesson
Katrín Jakobsdóttir
• Formand for Altinget
Steingrímur J. Sigfússon
Lovgivende forsamling Altinget (Etkammersystem)
Uafhængighed
• Bosættelse
9. århundrede
930-1262
• Union med Norge
1262-1814
• Del af det danske kongerige
1814-1944
5. januar 1874
1. december 1918
17. juni 1944
Areal
• Total
103.001 km2 (nr. 108)
Vand (%)
2,7
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2019
364.260 (nr. 175)
3,5/km2 (nr. 232)
BNP(KKP) Anslået 2012
• Total
12,873 mia. USD
• Pr. indbygger
39.083 USD
BNP(nominelt) Anslået 2012
• Total
13,630 mia. USD
• Pr. indbygger
41.411 USD
Gini(2010)25,0 (lav) (nr. 1)
HDI(2011)0,898 (meget høj) (nr. 14)
Valuta Islandsk króna (ISK)
TidszoneUTC+0 (GMT)
• Sommer (DST)
UTC+0 (GMT)
Kendings-
bogstaver (bil)
IS
Luftfartøjs-
registreringskode
TF
Internetdomæne .is
Telefonkode +354
ISO 3166-kode IS, ISL, 352
For alternative betydninger, se Island (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Island)

Island er vulkansk og geotermisk aktivt. Det indre af landet består hovedsageligt af en højslette af sand og lava, bjerge og gletsjere, hvorfra en række gletsjerfloder løber mod havet gennem lavlandsområderne. Island opvarmes af Golfstrømmen og har et tempereret klima på trods af placeringen relativt højt mod nord lige op til den nordlige polarcirkel.

Ifølge Landnámabók blev Island bosat år 874, da den norske høvding Ingólfur Arnarson blev den første permanente bosætter. Andre havde besøgt øen tidligere og havde overvintret. I løbet af de næste århundreder bosatte folk af nordiske folk sig i Island, hvortil de medbragte trælle af gælisk oprindelse. Island var fra 1262 til 1918 del af først Norge og senere Danmark. Landet blev selvstændigt i 1918, først som kongerige og fra 1944 som republik. Indtil det 20. århundrede klarede islændingene sig primært ved fiskeri og landbrug, og landet var da et af de fattigste og mindst udviklede i verden. Industrialiseringen af fiskerierhvervet og hjælp fra Marshallplanen efter anden verdenskrig medførte en stærk vækst i økonomien, og i slutningen af det 20. århundrede var et af de rigeste og mest udviklede i verden. I 1994 blev landet medlem af EØS, hvilket muliggjorde en udvidelse af økonomien særligt inden for det finansielle område. En meget ekspansiv økonomisk politik og risikofyldte investeringer betød, at Island blev særlig hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008, hvor landets banker systematisk brød sammen, hvilket medførte betydelig social uro. Island er medlem af FN, EFTA og NATO; blandt sidstnævnte organisations medlemmer er Island det land med den mindste befolkning og den eneste, der ikke har nogen fast hær.

Island har en markedsbaseret økonomi med relativt lave selskabsskatter sammenlignet med andre OECD-lande, samtidig med at det har bevaret et velfærdssamfund efter skandinavisk model med ret til offentligt finansierede sundhedsydelser og uddannelse på alle niveauer. I 2011 lå Island som nummer 14 på den verdensomspændende Human Development Index, og det var det fjerdemest produktive land i verden pr. indbygger. Der er meget fokus på kønnenes ligestilling i Island, og i Global Gender Gap Report 2012 ligger Island øverst skarpt forfulgt af Finland, Norge og Sverige.

Islandsk kultur er baseret på den nordiske arv. De fleste islændinge nedstammer fra nordiske eller gæliske bosættere. Islandsk er et germansk sprog af den vestnordiske gren og er tæt beslægtet med færøsk og visse vestnorske dialekter. Med til at definere den islandske kultur er områder som det islandske køkken, digtning og de middelalderlige islandske sagaer.

Indholdsfortegnelse

Ingólfur Arnarson, en første permanente bosætter i Island.
Maleri af Johan Peter Raadsig (1806 - 1882)
Uddybende artikel: Islands historie

Bosættelse og den islandske fristat (874-1262)

Uddybende artikel: Vikingernes ekspansion

Ifølge Landnámabók og Íslendingabók boede der keltiske munke, kendt som paparerne, i Island, før de norske bosættere ankom; det var sandsynligvis medlemmer af den hiberno-skotske mission. Nylige arkæologiske udgravninger har fundet ruiner af en hytte i HafnirReykjanes-halvøen, og dateringer ved hjælp af kulstof 14-metoden indikerer, at den blev forladt et sted mellem 770 og 880, hvilket antyder, at Island var befolket noget før 874. De arkæologiske fund kan også indikere, at munkene forlod Island, før nordmændene ankom.

I den periode, der her er tale om, var klimaet i Island betydeligt mildere end nu, og omkring 25 % af landet var dækket af skov mod 1 % nu.

Den første norske bosætter på Island, som man kender navnet på, er Ingólfur Arnarson, der opførte sit hjem i nutidens Reykjavik i 874. Ingólfur blev efterfulgt af mange andre emigrerede bosættere, særligt nordmænd med deres trælle, hvoraf mange var skotter eller irere. Bosætterne fik i det store hele lov til at passe sig selv, og der opstod efterhånden en fællesskabsfølelse blandt bosætterne, der udmøntede sig i en slags statsdannelse. Omkring 930 var der gjort krav på det meste af den dyrkbare jord, og Altinget, et lovgivende og dømmende parlament, var grundlagt for at regulere den islandske fristat. Kristendommen blev indført omkring 990-1000, selv om den gamle nordiske religion fortsat blev dyrket af en del af befolkningen flere år efter.

Islands tidlige historie er bedre dokumenteret end de øvrige nordiske landes historie. Lige fra den første tid har man kendskab til enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold med præcise årstal. Blandt de ældste, kendte bøger, som blev skrevet i Island, er sagaerne, som beretter om landets historie.

Ósvör, en morderne kopi af en middelalderfiskerhytte ved Bolungarvík

Den islandske fristat eksisterede indtil det 13. århundrede, hvor det politiske system, der var skabt af de oprindelige bosættere, ikke længere var i stand til at håndtere den stigende magtkoncentration hos de islandske høvdinge.

Middelalderen

Maleri fra det 19. århundrede af altingetÞingvellir

Det, der særligt ledte til opløsningen af den islandske fristat, kendes som Sturlungatiden, en periode med ufred og interne stridigheder mellem nogle af landets mægtigste slægter. Perioden er beskrevet i Sturlungasaga og endte med, at Island kom under den norske krone. Herredømmet over Island gik videre til Danmark-Norge omkring 1380, da kongerigerne i Danmark, Norge og Sverige blev samlet i Kalmarunionen. I de følgende århundreder blev Island et af de fattigste lande i Europa. Ufrugtbar jord, vulkanudbrud, skovrydning og det barske klima gjorde livet hårdt i et samfund, hvis eksistens næsten udelukkende afhang af landbruget. Den sorte død ramte Island to gange, først i 1402–04 og senere igen i 1494–95. Ved det første udbrud døde 50-60 % af befolkningen, mens det andet dræbte 30-50 %.

Reformationen og begyndelsen på den moderne tid

Omkring midten af det 16. århundrede pålagde kong Christian 3. lutheranismen indført hos sit folk. Jón Arason, den sidste katolske biskop i Hólar, blev halshugget i 1550 sammen med to af sine sønner. Herefter gik landet snart over til lutheranismen, der siden har været den dominerende religion. I det 17. og 18. århundrede pålagde Danmark strenge handelsbegrænsninger på Island, samtidig med at sørøvere fra mange lande hærgede Islands kyster. En voldsom mæslingeepidemi i det 18. århundrede dræbte næsten en tredjedel af landets befolkning. I 1783 gik vulkanen Laki i udbrud med ødelæggende resultat. Årene, der fulgte efter udbruddet, kendes som "Móðuharðindin" ("Den vanskelige tågetid"), og her omkom omkring halvdelen af landets husdyr, hvilket førte til en voldsom hungersnød med nedgang i befolkningen på omkring en fjerdedel.

Uafhængighedsbevægelsen (1814–1918)

Da Danmark-Norge blev en del af den tabende side i napoleonskrigene, blev landet delt op i to selvstændige kongeriger ved freden i Kiel. Island forblev i den forbindelse en del af Danmark. Op gennem det 19. århundrede blev klimaet fortsat dårligere, hvilket resulterede i masseudvandring til Den Nye Verden, særligt til Manitoba i Canada. Op mod 20.000 ud af en befolkning på 70.000 udvandrede i den periode.

På samme tid voksede en ny national bevidsthed op med inspiration i romantikken og de nationale strømninger i resten af Europa. Den islandske uafhængighedsbevægelse tog form i midten af århundredet under ledelse af Jón Sigurðsson, som red på en spirende islandsk national bevægelse, inspireret af folkene omkring det islandske tidsskrift i København, Fjölnir, samt andre danskuddannede, islandske intellektuelle. I 1874 lod Danmark Island få en grundlov og begrænset hjemmestyre, som blev udvidet i 1904, hvor Hannes Hafstein blev den første minister for Island i den danske regering.

Kongeriget Island (1918–1944)

Krydseren HMS Berwick anførte den britiske besættelse af Island under anden verdenskrig

1. december 1918 trådte den dansk-islandske forbundslov af 1918 i kraft. Heri blev Island anerkendt som en suveræn stat, Kongeriget Island, der var i personalunion med Danmark med den danske konge som fælles statsoverhoved. Den islandske regering etablerede i den forbindelse en ambassade i København og bad desuden Danmark om at tage sig af landets udenrigspolitik. De danske ambassader rundt i verden kom derpå til at repræsentere begge nationer, hvilket blev demonstreret med visning af begge landes flag og våbenskjold. Forbundsloven var tidsbegrænset til 25 år.

Ved optakten til anden verdenskrig stillede Island i lighed med Danmark sig som udgangspunkt neutrale, men med den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 frasagde Altinget den danske konge som regent og overtog selv Islands udenrigspolitik samt alle landets øvrige opgaver, der hidtil havde været klaret i Danmark. En måned senere invaderede og besatte Storbritannien Island og krænkede dermed den islandske neutralitet. I 1941 overtog USA besættelsen af landet, så Storbritannien kunne frigøre tropperne til andre opgaver; dette arrangement blev tøvende accepteret af de islandske myndigheder.

Uafhængig republik

31. december 1943 udløb den dansk-islandske forbundslov. Den ustabile situation midt i en verdenskrig gav anledning til diskussionen af, om Island skulle kappe de sidste bånd til Danmark, og fra 20. maj 1944 og fire dage frem blev der afholdt en folkeafstemning om dette spørgsmål. Afstemningen havde to spørgsmål: Om personalunionen med Danmark skulle afskaffes og i givet fald, om monarkiet skulle bevares eller afløses af en republik. Resultatet gav et overvældende flertal med over 98 % for såvel afskaffelse af personalunionen som for indførelse af republikken. Island blev derpå formelt en republik med virkning fra 17. juni 1944 med Sveinn Björnsson som landets første præsident.

I 1946 forlod de allierede besættelsesstyrker Island. Landet blev formelt medlem af NATO d. 30. marts 1949 trods store protester, heriblandt en demonstration, der udviklede sig voldeligt. Den 5. maj 1951 blev der underskrevet en forsvarsaftale med USA, hvilket betød, at amerikanske tropper vendte tilbage til landet under betegnelsen Iceland Defense Force. Dette militærkontingent forblev i Island under hele den kolde krig, og de sidste tropper blev trukket ud 30. september 2006.

Trods den allierede besættelse havde Island haft økonomisk fordel af krigen, og dette fortsatte i årene umiddelbart efter krigen som følge af en stærk industrialisering af fiskeriet og midler fra Marshallplanen, hvoraf Island modtog i særklasse den største andel per indbygger i forhold til de øvrige europæiske lande (209 USD, hvor den næststørste del med 109 USD gik til det krigshærgede Holland). 1970'erne var præget af torskekrigen - en række sammenstød mellem Island og Storbritannien om Islands udvidelse af landets fiskerigrænse. Landets økonomi blev udbredt og liberaliseret betragteligt med Islands indtræden i EØS i 1994.

Island var vært for Reykjavik-topmødet i 1986 mellem USA's præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov, der her tog betydelige skridt mod en atomnedrustning. Få år senere blev Island det første land, der anerkendte Estland, Letland og Litauens uafhængighed af Sovjetunionen. I løbet af 1990'erne påtog Island sig en stadig større rolle på den internationale scene og skabte sig en udenrigspolitik baseret på humanisme og fred. I den forbindelse bidrog landet med hjælp og ekspertise i en række NATO-ledede operationer i Bosnien, Kosovo og Irak.

Storhed og fald for Island som finansielt centrum

I årene 2003-2007 bevægede Island sig efter en privatisering af banksektoren under ledelse af statsminister Davíð Oddsson fra at være et land primært kendt for sin fiskeindustri til at være et land med et økonomisk fundament inden for finans- og investeringssektoren. Det førte til, at landet i løbet af ganske kort tid blev et af de mest velstående i verden, indtil det blev hårdt ramt af finanskrisen. Krisen resulterede i den største udvandring fra landet siden 1887, idet nettoudvandringen var på omkring 5.000 personer i 2009. Islands økonomi blev senere stabiliseret under ledelse af tidligere statsminister Jóhanna Sigurðardóttir og voksede med 1,4 % i 2012.

Kreditratingbureauet Moody's har gennemgået verdens største konkurser fra 1920 til 2008. Den fjerdestørste var Kaupthings konkurs; lige efter kom Glitnir. Lægges de islandske banker sammen, var kun Lehman Brothers' konkurs større. En befolkning på 300.000 stod dermed for verdens næststørste bankerot. Island indførte derfor kapitalkontrol, så knapt nogen fik lov til at tage kapital ud af landet, mens alle, der eksporterer mod betaling i fremmed valuta, skal tage den ind i landet. EU har aldrig protesteret mod, at Island dermed modsatte sig bestemmelsen om fri bevægelighed af kapital.

Topografisk kort over Island
Kystvej på Island.
Uddybende artikel: Islands geografi

Island ligger, hvor det nordlige Atlanterhav møder Ishavet. Hovedøen ligger lige akkurat under polarcirklen, som går gennem den lille islandske ø Grimsey, der ligger ud for nordsiden af hovedøen. Landet ligger mellem 63 og 67° N og 25 og 13° V.

Selv om Island ligger tættere på Grønland, der hører til Nordamerika, ligger landet nærmere Kontinentaleuropa end det kontinentale Nordamerika. Man regner typisk landet til Europa af historiske, politiske, kulturelle og praktiske grunde. Geologisk set indeholder landet dele af begge kontinentalpladerne. Det landområde, der ligger tættest på Island, er det østlige Grønland (287 km). Af europæiske landområder ligger Færøerne i en afstand af 420 km, Jan Mayen 550 km, Shetlandsøerne og Ydre Hebrider omkring 470 km, det skotske fastland og Orkney 798 km, mens det norske fastland ligger cirka 970 km væk.

Island er verdens attendestørste ø og den næststørste i Europa efter Storbritannien. Hovedøens areal er 101.826 km², mens hele landets areal er på 103.001 km², hvoraf 62,7 % er tundra. Der findes 30 mindre øer i Island, heriblandt den tyndtbefolkede Grimsey samt øgruppen Vestmannaeyjar. Af landets areal er 14,3 % søer og gletsjere, mens kun lidt over 25 % er stabilt bevokset. De største søer er Þórisvatn (et reservoir) på 83-88 km² og Þingvallavatn på 82 km²; andre større søer er Lagarfljót og Mývatn, mens Jökulsárlón er den dybeste med 248 m.

Geologisk set er Island en del af den midtatlantiske ryg, langs hvilken oceanbundspladen forløber og danner ny plader. Denne del af oceanryggen oven på et sted med en søjleagtig opstigning af bjergarter ("mantle plume"), hvilket er med til at sikre, at Island ligger over havoverfladen. Ryggen udgør grænsen mellem den Eurasiske og den Nordamerikanske Plade, og Island blev dannet ved en løsrivelse og en akkretion (tilvækst af materiale) som følge af vulkansk aktivitet langs ryggen.

En lang række fjorde giver en takket kystlinje, der er 4.970 km lang, og det er langs kysten, at størstedelen af befolkningen bor. Indlandet på øen er koldt og ubeboeligt, da det består af en kombination af sand, bjerge og lavaområder. De største byer er hovedstaden Reykjavik sammen med de nærtliggende Kópavogur, Hafnarfjörður og Garðabær; dertil kommer Reykjanesbær, i hvis nærhed landets internationale lufthavn, Keflavík, ligger, samt Akureyri på nordkysten. Island har tre nationalparker: Vatnajökull, Snæfellsjökull og Þingvellir. Landet regnes for at være stærkt til naturbeskyttelse og lå på en trettendeplads på Yale-universitetets liste over miljøindsats for verdens lande i 2012.

Geologi

Uddybende artikel: Islands geologi
Geysir i Haukadalur i udbrud. Det er den ældste, kendte gejser i verden, og den har har lagt navn til naturfænomenet.

Geologisk set er Island et ungt land, der ligger på et hot spot af samme navn på den midtatlantiske ryg, som strækker sig tværs gennem landet. Denne placering betyder, at øen er meget geologisk aktiv med mange vulkaner, heriblandt Hekla, Eldgjá, Herðubreið og Eldfell. Lakis udbrud i 1783-84 medførte en omfattende hungersnød, der kostede omkring en fjerdedel af befolkningen livet; udbruddet skabte støvskyer og tåge, der nåede det meste af Europa samt dele af Asien og Afrika i måneder efter.

Island har mange gejsere, heriblandt Geysir, hvorfra ordet er afledt, samt den kendte Strokkur, som går i udbrud med 5-10 minutters mellemrum. Efter at have været slumrende i en periode begyndte Geysir igen at gå i udbrud efter en serie jordskælv i 2000. Dens aktivitetsniveau har siden taget lidt af og den bryder nu ud omkring et par gange dagligt.

Geotermisk energi er meget udbredt i Island, og det samme gælder vandkraft baseret på de mange elve og vandfald i landet, og dette medfører, at de fleste indbyggere i landet har adgang til billigt varmt vand, opvarmning og elektricitet. Øen består geologisk set af basalt, størknet magma med et lavt indhold af siliciumdioxid, som man kender fra lava, der er væltet ud over omgivelserne i lighed med forholdene på Hawaii. Til forskel herfra har Island imidlertid en vifte af vulkantyper (stratovulkaner og spaltevulkaner), hvoraf mange producerer andre typer lava med blandt andet ryolit eller andesit. Island har hundredvis af vulkaner, hvoraf omkring 30 er aktive.

Surtsey, en af de yngste øer i verden, er en del af Island. Den opstod fra havet i en serie af vulkanudbrude mellem 8. november 1963 og 5. juni 1967, og er opkaldt Surt, en jætte med et brændende sværd. Øen er kun tilgængelig for forskere, der undersøger opståen af liv her.

21. marts 2010 fandt der et stort vulkanudbrud sted i Eyjafjallajökull i det sydlige Island. Udbruddet her var det første siden 1821, og 14. april samme år fulgte et nyt stort udbrud i samme område. I alt omkring 1000 mennesker blev evakueret ved de to udbrud. Den sky af vulkansk aske, der dannedes i samme forbindelse, skabte store luftfartsproblemer over store dele af Europa.

Et andet stort vulkanudbrud fandt sted 21. maj 2011 fra Grímsvötn, der er en vulkan, der ligger under et tykt lag is i Europas største gletsjer, Vatnajökull. Grímsvötn er en af Islands mest aktive vulkaner, og dette udbrud var kraftigere end udbruddene i Eyjafjallajökull året forinden. Udbruddet kastede aske og lava 20 km op i atmosfæren og skabte derved en kraftig støvsky, som man en overgang frygtede ville påvirke flytrafikken over store dele af Nordeuropa, men konsekvenserne blev ikke nær så voldsomme som året forinden.

Klima

Snedækket Island

Kysten på Island har subpolar kystklima. Den varme nordatlantiske strøm sikrer en generel højere årstemperatur end de fleste andre steder på den samme breddegrad på kloden. Andre områder på Jorden med tilsvarende klimatiske forhold finder man på Aleuterne, Alaskahalvøen og Ildlandet, men disse områder ligger alle tættere på Ækvator end Island. Trods øens relativt korte afstand til Nordpolen er kysten isfri gennem hele vinterperioden. Isskruninger er stort set et ukendt fænomen, der senest forekom på nordkysten i 1969.

Klimaet varierer noget mellem de forskellige dele af øen. Overordnet set er syddelen af øen varmere, fugtigere og mere forblæst end norddelen. Den centrale højslette er den koldeste del af øen. Lavtliggende indlandsområder mod nord er de tørreste dele. Snefald om vinteren er mere almindelig mod nord end mod syd.

Temperaturrekorderne ligger på henholdsvis 30,5 °C (målt i Teigarhorn på sydkysten 22. juni 1939) og -38 °C (målt i Grímsstaðir og Möðrudalur på nordøen et stykke fra kysten 22. januar 1918). Temperaturrekorderne for Reykjavik er på henholdsvis 26,2 °C målt 30. juli 2008 og -24,5 °C målt 21. januar 1918.

Gennemsnitstemperaturer i Reykjavik (1961–1990):

Måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec År
Højeste (°C) 1,9 2,8 3,2 5,7 9,4 11,7 13,3 13,0 10,1 6,8 3,4 2,2
7,0
Laveste (°C) -3 -2,1 -2 0,4 3,6 6,7 8,3 7,9 5,0 2,2 -1,3 -2,8
1,9

Gennemsnitstemperaturer i Akureyri (1961-1990):

Måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec År
Højeste (°C) 0,9 1,7 2,1 5,4 9,5 13,2 14,5 13,9 9,9 5,9 2,6 1,3
6,7
Laveste (°C) -5,5 -4,7 -4,2 -1,5 2,3 6,0 7,5 7,1 3,5 0,4 -3,5 -5,1
0,2

Dyre- og planteliv

Der findes omkring 1.300 kendte insektarter i Island. Dette er et ret lavt tal sammenlignet med andre lande samt de over en million kendte på verdensplan. Den eneste oprindelige art af pattedyr, der fandtes, da der først kom mennesker til øen, er polarræven, som kom til øen i slutningen af istiden ved at vandre over det isdækkede hav. I sjældne tilfælde har man observeret flagermus på øen, båret dertil af vinden, men det er ikke muligt for dem at formere sig på stedet. Der kommer undertiden isbjørne svømmende til øen fra Grønland, men der findes ikke nogen islandsk population heraf. Der findes ingen fritlevende krybdyr eller padder på øen.

Kvan langs en vejkant på Island
Islandsk får. De findes både med og uden horn.

Omkring tre fjerdedele af Island er plantemæssigt gold. Det meste af resten består hovedsageligt af græsland, som anvendes til afgræsning af husdyr. Langs mange veje, hvor der er vand i nærheden, findes tætte bevoksninger af kvan. Det mest almindelige træ, der er naturligt hjemmehørende på øen, er Dun-Birk (Betula pubescens), som tidligere voksede som skove over store dele af øen sammen med Bævre-Asp (Populus tremula), almindelig røn (Sorbus aucuparia), almindelig ene (Juniperus communis) og andre småtræer.

Da landet blev beboet første gang, var det øjensynlig i stor udstrækning dækket af skov. I Íslendingabók fra det 12. århundrede beskriver Ari Þorgilsson øen som "dækket med skov fra bjerg til kyst". Den permanente bosættelse af mennesker forstyrrede det isolerede økosystem bygget op på et tyndt lag vulkansk jord med en beskeden artsdiversitet. Der blev i de følgende århundreder foretaget en kraftig skovhugst for at skaffe brænde og tømmer. Afskovning, forværrelse af klimaet under den lille istid samt overgræsning af får medførte erosion, som ødelagde det værdifulde øverste jordlag. I nutiden er mange gårde ganske enkelt forladt, fordi dyrkning af jorden ikke længere er rentabel, og tre fjerdele af øens areal er berørt af erosionen, heraf omkring en fjerdedel så voldsomt, at arealet er udyrkeligt. Det er blot nogle få klynger af birk, der står tilbage i disse isolerede områder. I de senere år har man plantet en del træer, men det er ikke i nærheden af at svare til den oprindelige skovmængde. Nogle af de skove, der plantes, indeholder også fremmedarter.

Polarræven er den eneste oprindelige dyreart i Island

Af tamdyr i Island finder man får, kvæg, høns, geder, de hårdføre islandske heste og fårehunde. Der findes en stor mængde fiskearter i farvandene omkring Island, og fiskeindustrien har stor betydning for landets økonomi. Blandt de vilde pattedyr finder man ud over polarræven også mink, mus, rotter, kaniner og rensdyr. Fuglelivet er rigt og især havfuglene udgør en stor del af faunaen i landet. Lunder, kjover og rider er nogle af de arter, der yngler på klipperne ved kysterne.

Med mellemrum foretager islændingene kommerciel hvalfangst sammen med videnskabelig jagt på hvaler. Hvaludflugter er siden 1997 blevet en stadigt vigtigere del af den islandske økonomi.

Jóhanna Sigurðardóttir, Islands første kvindelige statsminister
Uddybende artikel: Islands politik

Island har et flerpartisystem med partier på højre-venstre-skalaen. De største partier er det centrum-venstreorienterede Samfylkingin, det centrum-højreorienterede Sjálfstæðisflokkurinn og Vinstrihreyfingin – Grænt framboð (Venstrebevægelsen – De grønne). Andre partier med sæde i Altinget er det centrumorienterede Framsóknarflokkurinn og det nye parti Hreyfingin. På lokalt plan findes der en række andre partier og lister, der primært driver politik i enkeltkommuner.

Island var det første land i verden, som havde et parti, der udelukkende var stiftet og ledet af kvinder. Det var Kvennalistinn, der kom til verden i 1983 med det formål at tilgodese kvindernes rettigheder økonomiske, politisk og socialt. Ved det første altingsvalg, som partiet deltog i, steg kvindernes repræsentation med 15 %. Selv om partiet blev opløst i 1999, da det smeltede sammen med Samfylkingin, satte det et varigt spor i islandsk politik: Alle større partier har en kvote på 40 % kvinder, og næsten en tredjedel af det nuværende Altings medlemmer (valgt i 2009) er kvinder; på verdensplan er andelen 16 %.

Altinget i Reykjavik

Per 2010 lå Island på andenpladsen på demokrati-indekslisten for verden, og per 2012 som nummer elleve på listen over regeringsgennemskuelighed (anti-korruption). Landet har en høj valgdeltagelse med omkring 84 % ved de seneste valg, hvor gennemsnittet inden for OECD-landene lå på 72 %. Når det kommer til tilliden til de politiske institutioner, er Islands resultat dog ikke så flot, idet 50 % af borgerne siger, de stoler på regeringen, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet for OECD-landene på 56 %.

Ledelse

Island har et repræsentativt demokrati og er en parlamentarisk republik. Landets parlament, det moderne Altinget, blev grundlagt i 1845 som et rådgivende organ til den danske konge. Det betragtes i almindelighed som en videreførelse af den folkeforsamling af samme navn, der blev dannet i 930 og nedlagt i 1799. Dermed betragtes det som verdens ældste parlament. På nuværende tidspunkt har Altinget 63 medlemmer, som vælges for en fireårig periode (det seneste valg blev afholdt den 25. april 2009). Præsidenten vælges ligeledes for en fireårig periode med mulighed for et ubegrænset antal genvalg. Valget præsidenten og til Altinget og kommuner afholdes uafhængigt af hinanden. Regeringsleder er Islands statsminister, som repræsenterer et flertal i Altinget og udpeges af præsidenten.

Ólafur Ragnar Grimsson, Islands præsident fra 1996 til 2016
Katrín Jakobsdóttir, Islands nuværende statsminister

Præsidentposten er overvejende af ceremoniel karakter, hvor præsidenten virker som diplomat udadtil. Indadtil har præsidenten dog vetoret over for Altingets beslutninger og kan sætte en sådan beslutning til folkeafstemning. Den siddende præsident er Guðni Th. Jóhannesson, landets sjette præsident. Regeringens leder er statsministeren, som for tiden er Katrín Jakobsdóttir. Statsministeren står sammen med sin regering for den udøvende magt i landet. Regeringen udpeges formelt set af præsidenten efter valg til Altinget; præsidentens udpegelse sker dog først efter forhandlinger mellem lederne af de valgte partier, som på baggrund af valgets udfald og indgåelse af koalitioner når til enighed om en regeringssammensætning, der har flertal i Altinget. Det er kun, hvis partilederne ikke er i stand til at opnå en sådan enighed inden for en rimelig tid, at præsidenten kan bruge sin formelle ret og selv udpege en regering. Dette er ikke sket, siden Island i 1944 blev republik, men i 1942 udpegede regenten Sveinn Björnsson, som Altinget havde tildelt denne post året forinden, en ikke-parlamentarisk regering. På dette tidspunkt svarede regentens position af alle andre end formelle grunde til en præsidents, og Björnsson blev i øvrigt også landets første reelle præsident i 1944.

Omfanget af præsidentens magt diskuteres jævnligt af islandske jurister; adskillige bestemmelser i grundloven giver tilsyneladende præsidenten en ret omfattende magt, mens andre bestemmelser og traditionen trækker i modsat retning. I 1980 blev den uafhængige kandidat, Vigdís Finnbogadóttir, med valgt 34% af stemmerne over sine tre mandlige modkandidater og blev dermed både Islands første kvindelige præsident og den første demokratisk valgte, kvindelige præsident i verden. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 1992, men 1988 besejrede hun Sigrún Þorsteinsdóttir med ca. 95 % mod 5 %, og hun var præsident frem til 1996, hvor hun ikke genopstillede til embedet.

Island har altid haft koalitionsregeringer bestående af mindst to partier, idet det aldrig i perioden med republik er lykkedes et enkelt parti at opnå absolut flertal i Altinget. Efter det seneste valg i 2009 dannede Samfylkingin sammen med Vinstrihreyfingin - Grænt framboð regering under ledelse af Sigurðardóttir med 34 af de 63 mandater i Altinget.

Administrativ opdeling

Island opdeles i regioner, valgkredse, sysler og kommuner. De otte landsdele eller regioner anvendes primært til statistiske formål; retsvæsenet bruger endvidere en ældre udgave af denne opdeling. Før 2003 var valgkredsene identiske med regionerne, men efter en grundlovsændring blev de fastsat til de nuværende seks kredse. Ændringen blev indført for at give en bedre balance mellem valgkredsene, idet der med de tidligere kredse skulle flere vælgere til at give et mandat i Reykjavik-området end i de mere tyndtbefolkede områder. Denne ubalance er reduceret med de nye valgkredse, men er ikke fuldstændig elimineret.

Regioner

Regionerne er opdelt i 26 sysler og 75 kommuner. Opdelingen i sysler er i stort omfang historisk betinget, idet der oprindeligt var 23 sysler og 25 uafhængige byer. Syslernes nutidige funktion er at repræsentere centralregeringen på forskellige områder. Det gælder områder som skatteinddragelse, civile giftermål og administration af bankerotter. Efter en politireform i 2007, hvor politistyrkerne i nogle sysler blev slået sammen, er det nu omkring halvdelen af syslerne, der er ansvarlige for lokale politistyrker.

De 75 kommuner i landet styrer lokale forhold som folkeskoler, offentlig transport, affaldshåndtering, zoneplanlægning samt sociale forhold, herunder sikring af boliger til alle og tilbud til ældre og handicappede.

Islands klart største by er Reykjavík, der har fire gange så mange indbyggere som den næststørste, Kópavogur. Andre større byer i landet er Hafnarfjörður, Akureyri, Garðabær, Keflavík, Mosfellsbær, Akranes og Selfoss. Befolkningen bor stort set langs kysten og ca. 93 % af Islands befolkning bor i byerne, deraf 60 % i hovedstadsregionen, ca. 201.000 af i alt ca. 320.000 indbyggere.

Udenrigsrelationer

Island opretholder diplomatiske forbindelser med stort set alle verdens nationer, men båndene til de øvrige nordiske lande, Tyskland, USA, Canada og de øvrige NATO-lande er særlig tætte. Ud fra historien samt kulturelle, økonomiske og sproglige ligheder er Island et nordisk land, og disse lande opretholder et tæt samarbejde via Nordisk Råd.

Island er en del af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som giver landet adgang til det store fælles marked i EU. Island er ikke selv medlem, men 16. juli 2009 besluttede Altinget med 33 stemmer for og 28 imod at søge om medlemskab af EU, og landet søgte officielt om optagelse 17. juli samme år. Optagelsesproceduren har været i gang siden juli 2010.

Island er desuden medlem af FN, NATO, EFTA og OECD.

Militær

Island har ikke nogen stående hær. US Air Force havde fire til seks interceptor kampfly stationeret på Keflavik-basen, indtil amerikanerne trak sig ud af Island 30. september 2006. Siden maj 2008 har NATO-kampfly med mellemrum patruljeret islandsk luftrum under Icelandic Air Policing-missionen. Island støttede invasionen af Irak 2003 – trods en del hjemlige kontroverser – ved at sende ammunitionsrydningsmandskab fra kystpatruljen til Irak; senere blev dette mandskab erstattet af medlemmer af det islandske kriseberedskab. Island har endvidere deltaget i den fortsatte krig i Afghanistan samt NATO-bombningerne i Jugoslavien 1999. Trods den herskende krise i landet blev det første nye patruljefartøj i årtier søsat 29. april 2009.

Islændingene bryster sig gerne af deres rolle i topmødet i Reykjavik 1986 mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov, som fik afgørende betydning for afslutningen af den kolde krig. Island har gennem historien selv været involveret i en serie internationale konflikter angående fiskerirettighederne. Flere stridigheder med Storbritannien førte til den såkaldte torskekrig, der eskalerede i flere omgange: 1952–56, da Island udvidede sin fiskerizone fra 3 til 4 sømil, 1958–61, hvor den blev udvidet til 12 sømil, 1972-73, hvor zonen blev udvidet til 50 sømil, og endelig i 1975–76, hvor zonen blev udvidet til 200 sømil.

Ifølge det internationale fredsindeks er Island det fredeligste land i verden som følge af fraværet af væbnede styrker, lav kriminalitet og høj socio-politisk stabilitet.

Akureyri er den største by i Island uden for Reykjavik-området. De fleste provinsbyer i landet baserer deres økonomi på fiskeriet, som står for 40 % af landet eksportindtægter.

I 2007 var Island det syvendemest produktive land i verden pr. indbygger med 54.858 US$ og havde den femtehøjeste købekraftsparitet på 40.112 $. Bortset fra dets enorme mængder af vandkraft og Geotermisk energi har landet kun meget begrænset med naturlige ressourcer; historisk set har landets økonomi været meget afhængig af fiskeindustrien, som fortsat udgør 40 % af eksportindtægterne og beskæftiger 7 % af arbejdsstyrken. Island er følsomt over for de vigende fiskebestande samt de faldende priser på verdensmarkedet på fisk og fiskeprodukter samt de øvrige materielle eksportvarer som aluminium og jernsilicium. Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er opført i beton for at forhindre skader ved jordskælv.

Indtil det 20. århundrede var Island et af de fattigste lande i Vesteuropa. Dette har ændret sig markant, så landet nu er et af de mest udviklede lande i verden. Den enorme økonomiske vækst fik Island til at ligge øverst på FN's Human Development Index i 2007-08, men en voldsom økonomisk rutsjetur som følge af den økonomiske krise har betydet et fald til en trettendeplads i 2011. Med udgangspunkt i Gini-koefficienten er Island et af de mest homogene lande på indkomstsiden. Arbejdsløsheden, der steg markant under krisen fra 2008 til 9,4 % i februar 2009, er nu faldet til et niveau på 5,6 % i januar 2013.

Island har længe været skeptisk over for et EU-medlemskab, men har for nylig søgt om optagelse. Den islandske møntenhed er islandsk króna, og der er fortsat stor modstand mod indførelsen af euroen. Skønt Altinget har vedtaget at søge om EU-optagelse, er den folkelige modstand fortsat stor; en gallupundersøgelse fra begyndelsen af 2012 viste en modstand på 67 % mod EU-medlemskabet.

Islands økonomi er blevet mere spredt i de seneste årtier, hvor især produktions- og servicesektorerne har været stigende. Brancher med stigende økonomisk betydning er softwareudvikling, bioteknologi, finansområdet og turisme. Industrien står for rundt regnet en fjerdedel af landets økonomiske aktiviteter, mens servicesektoren står for omkring 70 %. På trods af beslutningen om at genoptage hvalfangsten i 2006 er turistsektoren stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvaludflugter. Landbruget står for lidt over 5 % af økonomien, og her er kartoffel- og grønsagsdyrkning (sidstnævnte især i drivhuse), fåreavl og mejeriprodukter især vigtige. Landets finansielle centrum er Borgartún i Reykjavik, hvor en lang række firmaer og tre investeringsselskaber har til huse. Islands børs, Kauphöll Íslands, blev etableret i 1985.

Island er placeret på en 23. plads på listen over verdens lande rangeret efter økonomisk frihedsgrad, hvilket er lavere end landets placering før den økonomiske krise, men fortsat en placering på den øverste del af listen. Landet er placeret på en 30. plads på World Economic Forums liste over global konkurrenceevne. Ifølge den ansete franske INSEAD's liste over global innovationsevne er Island rangereret som nummer atten. Den generelle personlige beskatning i Island er på 36,3 %, mens virksomheder beskattes med 20 %. Landet har endvidere moms samt ejendomsskat. Arbejdstagerne har relativt fleksible forhold, og arbejdsmarkedet er et af de mest frie i verden. Der er en velbeskyttet privat ejendomsret i landet, og Island er et af de få lande i verden med et styret fiskeri baseret på privat ejendomsret. Landet er en velfærdsstat, men udgifterne hertil er generelt lavere end i de fleste europæiske lande.

Skønt skatten er lav i Island, er tilskudene til landbruget blandt de højeste i OECD-landene og potentielt en hindring for strukturelle ændringer. Men generelt har krisen i landet medført en stærkt øget indsats for at holde de offentlige udgifter på et bæredygtigt niveau, efter at der fx i 2009 var et underskud på de offentlige finanser på 10 % af BNP. Dette forhold er ændret, så underskuddet i 2011 var på 3 %, mens der ventes et lille overskud i 2013. Der er dog fortsat behov for forbedringer i økonomien i landet, og OECD anbefalede i 2011 en effektivisering af fiskeriindustrien samt en strammere valutapolitik for at reducere inflationen. Islands offentlige gæld var i 2012 på 120 % af BNP, hvilket var det tiendehøjeste i verden.

Økonomisk krise 2008-10

Island blev særlig hårdt ramt af den økonomiske krise i 2000'erne. I 1994 underskrev Island EØS-aftalen, der sikrede fri bevægelighed af kapital. Dermed gjaldt islandske banklicenser i hele EØS-området, så islandske banker kunne operere frit overalt i Vesteuropa. I 1991 havde statsminister Oddsson initieret en privatisering af de islandske statsbanker; fuldt gennemført i 2003, da der også kom lavere krav til bankers egenkapital og afsætning. I 2001 udgjorde islandske bankaktiva 100 % af BNP; i 2008 var de vokset til nærved 1.000 % af BNP. Lige før krisen indtrådte, havde islandske banker ansvar for en sum tilsvarende $ 200 millarder, dvs. elleve gange landets BNP. Alligevel skrev de skandinaviske centralbanker i en fælles rapport i 2006, at "bankindustrien på Island er grundlæggende sund" – selv om landets valutabalance i 2005 var på minus 25 % – vistnok en verdensrekord.

Problemet for Island var, at europæiske banker havde lånt de islandske banker svimlende beløb i euro; men da Island ikke tilhører eurozonen, og islandske kroner faldt med 58 % mod euro under krisen, tabte udenlandske investorer 58 % af de udlån, de islandske banker havde konverteret til islandske kroner. Dermed var de islandske banker konkurs. Rigtignok havde statsminister Oddsson i 2003 lovet, at den islandske centralbank garanterede for alle krav mod islandske banker; men så store valutareserver havde den slet ikke, når banksektoren var vokset sig elleve gange større end Islands BNP. For hver euro i bankbeholdningen, garanterede centralbanken på det højeste for mellem 30 og 40 euro. I oktober 2008 så Nationalforsamlingen ingen anden udvej end at stifte nye banker, hvortil de islandske indskud og islandsk gæld blev overført. I de gamle, nedlagte banker genstod nogle værdier, de internationale kreditorer kunne skændes om. Deres tab beløb sig til 5,4 gange Islands samlede værdiskabning i 2009.

I 2008 var Erwin Huber finansminister i Bayern, og som leder af CSU en af Tysklands mægtigste politikere. Han var også styreformand i Bayerische Landesbank (BL), en af Tysklands største finansinstitutioner og økonomisk langt større end Island. BL tabte 1,7 milliarder euro på Island, gik dermed konkurs og var den første tyske bank, der måtte bede regeringen i Berlin om ny egenkapital. I alt tabte tyske banker 20 milliarder euro på Island, som var direkte årsag til, at den tyske regering måtte gå ind med store mængder ny egenkapital i sit lands banker. Huber gik af som finansminister og leder for CSU; og sagen kostede skattebetalerne i Bayern alene et tab på 8 milliarder euro. Til gengæld reddede Island sig over i omtrent samme situation som tyskerne; i 2012 var arbejdsløsheden lidt over 5 % og statsgælden på omkring 80 % af BNP, ligesom handels- og valutabalancen med udlandet er positiv for begge lande. Islandske pensionsfonde er dertil velstående. I 2012 klarede Island sig igen på egen værdiskabning og egne sparepenge. Men havde Norge gjort det samme som Island – opjusteret for sin langt større økonomi – havde Norge påført omverdenen et tab på 13.500 milliarder kroner, dvs. ti billioner mere end det norske oliefond og et samlet tab svarende til 1,7 billioner euro. Havde Norge – eller Danmark – gjort som Island, var verden sendt tilbage til naturalhusholdning.

I efteråret 2008 blev der lukket for Landsbanki, Glitnir og Kaupthings mulighed for at refinansiere lånene, og den islandske stat overtog kontrollen med de tre nævnte finansinstitutioner og sørgede for at etablere nye banker, der kunne fungere på den nationale scene, mens Landsbanki, Glitnir og Kaupthing gik bankerot.

IMF gik ind i problemerne og lånte Island en betydelig sum, men krævede samtidig, at Island satte sin rente op til 18 %. Derpå blev den islandske krone igen i sat ud i åben handel, hvor den havde mistet mere end to tredjedele af sin værdi i forhold til det gennemsnitlige værdi hidtil i 2008. Island bad endvidere i efteråret 2008 de øvrige nordiske lande om lån, og Danmark, Norge, Sverige og Finland bevilgede tilsammen landet lån på i alt $2,5 milliarder, mens Færøerne ydede et lån på 300 millioner DKK. Befolkningen reagerede trods disse lån negativt på regeringens håndtering af krisen, hvilket betød, at højreliberale regering i januar 2009 måtte gå af. Den nye venstreorienterede regering indledte med at afsætte Nationalbankens direktør Davíð Oddsson, der i befolkningen var blevet syndebuk for krisen.

Den efterfølgende vurdering af årsagen til det store sammenbrud peger på flere forhold. For det første havde Island satset meget højt på at etablere sig som finansielt centrum i lighed med lande som Schweiz, og samtidig havde de offentlige myndigheder i markant grad forsømt sin tilsynspligt med bankerne, der derved kunne oparbejde den store gæld. For det andet var de halvoffentlige og private investeringer generelt steget uforholdsmæssigt gennem nogle år, lige som privatforbruget var øget gevaldigt. Endelig steg byggeaktiviteten i en grad, så det ville have givet krise, også selv om den internationale krise ikke var opstået samtidig. Resultatet er en stor mængde nye, tomme boliger.

En konsekvens af økonomiens sammenbrud i Island var, at arbejdsløsheden steg betragteligt. Optimismen op til krisen havde trukket en hel del fremmed arbejdskraft til landet, især fra Polen, og da krisen opstod, steg arbejdsløsheden fra stort set fuld beskæftigelse til henimod 10 %. De udenlandske tilflyttere rejste kun i begrænset omfang tilbage, mens til gengæld en del islændinge forlod landet efter kollapset. Som et eksempel kan det nævnes, at udvandringen fra Island til Norge steg fra 293 i 2000 til 1.625 i 2009.

Storbritannien og Holland krævede omkring 28 mia. kr. tilbage for tabet på internetbanken Icesaves sammenbrud. Med 33 stemmer for og 30 imod vedtog Altinget 30. december 2009 at tilbagebetale milliardlånet til Storbritannien og Holland. Gælden svarede til omkring 85.000 danske kroner for hver af landets omkring 330.000 indbyggere. Den islandske præsident, Olafur Ragnar Grimsson nedlagde veto mod regeringens første aftale om at betale gælden tilbage. Den 5. marts 2010 var der folkeafstemning om tilbagebetalingsaftalen, der blev afvist med overvældende flertal. Efterfølgende er det lykkedes for den retablerede Landsbanki at tilvejebringe over halvdelen del den oprindelige banks gæld i fremmed valuta, hvilket betyder, at der vil ske en tilbagebetaling til blandt andet små kreditorer i Storbritannien og Holland i perioden 2014-2018.

Transport

Ringvejen i Island med nogle af de byer, den passerer på vejen. 1. Reykjavik. 2. Borgarnes. 3. Blönduós. 4. Akureyri. 5. Egilsstaðir. 6. Höfn. 7. Selfoss

Antallet af biler pr. indbygger er stort i Island, og med en bil for hver 1,35 indbygger i 2011, er dette den førende transportform i landet. Der er knap 13.000 km veje i Island, deraf næsten 5.000 km registreret som hovedveje. Mange af vejene er uden fast overflade, særligt mindre befærdede veje på landet. Hastighedsgrænserne er på 50 km/t i byerne, 80 km/t på grusveje og 90 km/t på veje med fast overflade. Der findes ingen jernbaner i landet.

Island indførte 26. maj 1968, kendt som Hægri dagurinn (Højredagen), højretrafik.

Nationalvej 1, også kaldet Hringvegur (Ringvejen), strækker sig rundt om øen og forbinder derved alle de større beboede områder. Konstruktionen heraf blev afsluttet i 1974, og vejen, der er asfalteret på hele strækningen, er på 1.337 km med et spor i hver retning, undtagen omkring de større byer samt i Hvalfjörðurtunnellen (lidt nord for Reykjavik), hvor der er flere spor. Mange broer på vejen, især i den nordlige og den østlige del af landet, har kun ét spor i alt og er lavet af træ og/eller stål.

Den nationale lufthavn i Island er Keflavik International Airport, der ligger 48 km vest for Reykjavik. Indenrigsflytrafikken, forbindelser til Grønland og Færøerne samt forretningsflyvning foregår fra Reykjavik Lufthavn, som ligger i selve hovedstaden. Der findes 103 registrerede lufthavne og flyvepladser i Island; de fleste af disse er uden belægning og befinder sig i landdistrikterne. Den største flyveplads er Geitamelur 100 km øst for Reykjavik med fire landingsbaner; denne bruges udelukkende til svæveflyvning.

De største havne i Island ligger i Akureyri, Hornafjördur og Ísafjörður, der alle har eller har haft store fiskeflåder. De fem øer ud for den islandske kyst, der er beboet, betjenes alle af færger. Det drejer sig bl.a. om Vestmannaeyjar, Hrísey og Grímsey.

Energi

Geotermisk værk ved Reykjahlíð

Vedvarende energigeotermisk energi og vandkraft – leverer stort set al elektricitet i Island. 99,99 % af al energi skabt i landet stammer fra disse kilder, og vedvarende energi udgør 86 % af det samlede energiforbrug i landet. Næsten al elektricitet og opvarmning er baseret på vedvarende energi. Resten af energiforbruget stammer fra fossile brændstoffer, primært importeret olie til transport. Der er bred politisk enighed om at reducere brugen af fossile brændstoffer så meget som overhovedet muligt. De største geotermiske kraftværker er Hellisheiði og Nessjavellir, mens Kárahnjúkar-dæmningen rummer landets største vandkraftværk.

Island udledte drivhusgasser svarende til 6,04 ton CO2 per indbygger i 2010, et fald fra 7,60 i 2000. Island har siden forhandlingerne om Kyoto-aftalen arbejdet ihærdigt på at blive det første land i verden helt uden CO2-udledning. og planen for at nå dette mål havde tre faser: Først skulle man få erfaring med brintbaseret transport ved at lade tre bybusser i Reykjavik køre på brint i en prøveperiode; dernæst skulle man lave tilsvarende forsøg med personbiler, og i tredje fase kom turen til at afprøve brint som brændsel på fiskefartøjer. Baggrunden for på den måde at satse på brint som brændstof er, at brinten kan fremstilles billigt ved hydrolyse, der kan foretages ved brug af den elektricitet, der fås fra den vedvarende energi.

I 2009 udbød Island de første licenser til firmaer, der ønskede at søge efter olie i havbunden ud for øen med henblik på udvinding heraf i området nordøst for øen kaldet Dreki-feltet.

I 2012 forhandlede regeringerne i Island og Storbritannien om muligheden for at etablere et jævnstrømshøjspændingskabel til at levere elektricitet fra Island til Storbritannien. Årsagen hertil er, at Island har store uudnyttede ressourcer af vedvarende energi, mens Storbritannien kan se frem til, at landets energireserver baseret på olieudvinding i Nordsøen ikke kan blive ved med at dække behovet, lige som landet også er interesseret i at få en større del af energien baseret på vedvarende kilder.

Turisme

Rensdyrflok mellem Egilsstaðir og Mývatn

Turismen er Islands næststørste erhverv; specielt sommerturismen har en stor betydning. I 2011 besøgte 565.000 turister landet, og den gennemsnitlige stigning heraf siden 2000 var på 6,1 % årligt. Antallet hotelovernatninger af turister var i 2011 ca. 1,8 millioner. Turisterne kommer fortrinsvis fra USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Skandinavien, hvis man ser på ankomster til Keflavik International Airport.

På grund af Islands beliggenhed i Nordatlanten har transportselskaberne fordel af den stigende turisme. Der er mange flyforbindelser fra det europæiske fastland og færgeforbindelse fra den danske vestkyst til Seyðisfjörður med den færøske bilfærge Norröna, der fortsætter til Færøerne.

Ved siden af de mange kunstmuseer minder Nationalmuseet i Reykjavík og de andre islandske museer om landets rige kulturarv. Særlig frilandsmuseerne dokumenterer livsbetingelserne før i tiden.

Blandt de mange naturoplevelser i landet tiltrækker den Blå Lagune, gejseren Geysir, vandfaldet Gullfoss samt vikingrenes parlament Þingvellir især turisterne.

Uddannelse og forskning

Ministeriet for Undervisning, Forskning og Kultur er ansvarligt for politikken og metoderne, som skolerne i landet skal følge, og det udsteder nationale hovedlæseplaner. Børnehaver og grundskoler drives af kommunerne.

Børnehaverne (leikskóli) er første trin i undervisningssystemet, men er valgfri for børn under seks år. I forhold til grundskolen er børnehavernes opgave at gøre overgangen til skolen så nem som mulig, hvilket ministeriet tilgodeser med et pædagogisk program. Den obligatoriske undervisning omfatter børn i alderen 6 til 16 år og foregår normalt i grundskolen (grunnskóli), men hjemmeundervisning er tilladt under visse betingelser. Skoleåret begynder i slutningen af august og slutter i begyndelsen af juni, hvilket giver et skoleår på minimum 180 dage med fem skoledage om ugen.

Efter grundskolen følger ungdomsuddannelserne (framhaldsskóli), herunder gymnasier, for 16-20 årige. Formålet med disse er at forberede de unge i at leve og arbejde i et demokratisk samfund, herunder at gøre dem parate til en specialuddannelse. Staten driver ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser, og ministeriet udgiver vejledende læseplaner for ungdomsuddannelserne.

De videregående uddannelser (háskóli) omfatter blandt andet universiteter, og undervisningen på de offentlige af disse er gratis, lige som de studerende har adgang til studielån til at leve for i studietiden. Den største videregående uddannelsesinstitution er Háskóli Íslands (Universitetet på Island); andre betydelige institutioner er Reykjavik Universitet, Universitetet i Akureyri, Landbohøjskolen i Island samt det private Bifröst Universitet. Islands Nationalarkiv (Þjóðskjalasafn Íslands) på Laugavegur i Reykjavik er Islands nationale arkiv.

En OECD-måling har vist at 66 % af islændingene mellem 25 og 64 år har opnået mindst en ungdomsuddannelse, hvilket er under gennemsnittet for OECD-landene på 74 %. Blandt de 25-34 årige har 70 % en ungdomsuddannelse, sammenlignet med gennemsnittet for OECD-landene på 81 %. Alligevel regnes Islands uddannelsessystem for at have en fremragende kvalitet: I en PISA-undersøgelse fra 2009 ligger landet inden for læsning på en sekstendeplads, lidt over gennemsnittet for OECD-landene, og også i matematik ligger man over OECD-gennemsnittet.

Landets udgifter til undervisning og uddannelse var i 2007 på 7,8 % af BNP per indbygger. Udgifterne til forskning var i 2009 på 3,1 % af BNP per indbygger.

Udsigt over Reykjavik, der med forstæder har 200.000 indbyggere, hvilket er 64 % af landets befolkning
Uddybende artikel: Islændinge

Den oprindelige befolkning i Island var af skandinavisk og gælisk oprindelse. Det er påvist ud fra litteratur, der stammer fra bosættelsesperioden, samt ud fra nyere videnskabelige studier, der omfatter sammenligning af blodtyper samt genetiske analyser. En af disse analyser har indikeret, at størstedelen af de mandlige bosættere var af skandinavisk oprindelse, mens størstedelen af de kvindelige havde gælisk baggrund.

Island har detaljerede genealogiske optegnelser siden slutningen af det 17. århundrede og brudstykker af optegnelser helt tilbage til bosættelsestiden. Det biofarmaceutiske firma Íslensk erfðagreining, også kendt som deCODE genetics, har stået bag etableringen af en genealogisk database, der forsøger at registrere samtlige kendte beboere i Island. Firmaet ser denne database, kaldet Íslendingabók, som et værdifuldt hjælpemiddel til brug for forskning i genetiske sygdomme, fordi Island har været et relativt isoleret samfund.

Indbyggertallet i Island menes at have varieret mellem 40.000 og 60.000 i en periode fra lidt efter den første bosættelse til op i midten af det 19. århundrede. I denne periode havde isvintre, aske fra vulkanudbrud og pestepidemier været med til at holde befolkningstilvæksten nede. Ifølge Reid Bryson (1974) var der 37 år med hungersnød i perioden 1500 til 1804. Den første folketælling fandt sted i 1703 og viste et befolkningstal på 50.358. Efter det ødelæggende Laki-vulkanudbrud i 1783–84 nåede befolkningstallet ned på omkring 40.000. Store forbedringer i leveforholdene har medført en hastig stærk stigning i befolkningstallet siden midten af det 19. århundrede fra omkring 60.000 i 1850 til 320.000 i 2008. Island har en relativt ung befolkning for et højt udviklet land, hvor hver femte indbygger er 14 år eller yngre. Med et fertilitetsrate på 2,1 er Island et af de få europæiske lande, hvor fødselstallet er stort nok til at sikre en befolkningsstigning på længere sigt.

I december 2007 var 33.678 personer (13,5 % af den totale befolkning) med bopæl i Island født uden for landet, herunder børn af islandske forældre bosiddende i udlandet. Omkring 19.000 personer (6 % af befolkningen) havde udenlandsk statsborgerskab. Den største minoritetsgruppe i landet er polakker med et stort spring ned til de næste grupper. Omkring 8.000 polakker bor i Island, hvoraf 1.500 bor i Reyðarfjörður, hvor de udgør 75 % af de arbejdere, der opfører Fjarðarál aluminiumsværket. Den seneste bølge af immigration har rod i mangel på arbejdskraft som følge af det økonomiske boom i begyndelsen af 2000'erne samt lempelser i begrænsninger for menneskers flyttemuligheder i forbindelse med EU-udvidelsen i 2004. Store byggeprojekter i det østlige Island, heriblandt Fjarðarál aluminiumsværket og Kárahnjúkar vandkraftværket, har tiltrukket mange mennesker, hvis ophold forventes at blive af et begrænset omfang. Mange polske indvandrere overvejede at forlade landet ved krisens indtog i 2008.

Den sydvestligste del af landet har den højeste befolkningstæthed. Det er også her, man finder landets hovedstad, Reykjavik, der er den nordligst beliggende hovedstad i verden. De største byer uden for Storreykjavik er Akureyri og Reykjanesbær, hvor sidstnævnte dog ligger ret tæt på hovedstadsområdet.

I slutningen af det 10. århundrede koloniserede omkring 500 islændinge anført af Erik den Røde Grønland. Denne koloni nåede på sit højdepunkt op imod 5000 personer og etablerede flere institutioner uafhængig af de tilsvarende islandske, inden denne befolkningsgruppe forsvandt omkring år 1500. Fra Grønland drog de nordiske bosættere videre og etablerede sig også i Vinland, men disse forsøg på at kolonisere Nordamerika gik i sig selv igen på grund af fjendtligheder fra den oprindelige befolkning. I nyere tid begyndte en emigration til USA og Canada i 1870'erne. I dag har Canada over 88.000 mennesker med islandske rødder, mens næsten 50.000 personer i USA er af islandsk afstamning ifølge folketællingen i 2010.

Urbanisering

De ti største byområder i Island er:

Liste over de største byer i Island


Reykjavik


Kópavogur

Nr. By Indbyggertal


Hafnarfjörður


Akureyri

1 Reykjavik 120.165
2 Kópavogur 30.401
3 Hafnarfjörður 26.031
4 Akureyri 17.481
5 Reykjanesbær 14.099
6 Garðabær 10.584
7 Mosfellsbær 8.517
8 Árborg 7.928
9 Akranes 6.630
10 Fjarðabyggð 4.736
Indbyggertal ved folketællingen 1. oktober 2009

Sprog

Uddybende artikel: Islandsk (sprog)

I praksis er Islands officielle skrift- og talesprog islandsk, et nordisk sprog afledt af norrønt. I sin grammatik og sit ordforråd er islandsk det af de moderne nordiske sprog, der har ændret sig mindst fra norrønt; således har islandsk bevaret flere bøjningsformer for navneord og udsagnsord og har i markant omfang udviklet nye ord baseret på islandske sprogrødder frem for at tage fremmedord ind i sproget. Denne puristiske tendens i udviklingen af det islandske ordforråd er i stor udstrækning et resultat af en bevidst sprogpleje foruden århundreders relative isolation. Islandsk er det eneste moderne sprog, der har beholdt runetegnet Þ sammen med de latinske bogstaver. Det moderne sprog, der ligger tættest op ad islandsk, er færøsk.

Islandsk tegnsprog blev officielt anerkendt som minoritetssprog i 2011. I undervisningssammenhænge er brugen heraf beskrevet i de nationale læreplaner.

Undervisning i engelsk og dansk er obligatorisk i grundskolen, og begge disse sprog forstås og tales i stor udstrækning. Andre sprog, der i et vist omfang kan anvendes, er færøsk, tysk, norsk og svensk. Dansk tales i Island ofte på en måde, så det er lettere forståeligt for nordmænd og svenskere, end når danskerne selv taler det – på en måde er det mere et fællesskandinavisk sprog.

Navngivning af personer er ikke, som det kendes fra de fleste europæiske lande, med et efternavn, der gives videre fra generation til generation. I stedet anvendes patronymer og metronymer, hvor et barn som efternavn får faderens eller moderens fornavn med tilføjelse af "-son" eller "-dóttir".

Sundhed

Island har et statsstyret sundhedsvæsen, som sikrer indbyggerne behandling, der for 85 % vedkommende er gratis (betalt over skatten) samt i mindre omfang betales af borgerne selv (15 %). I modsætning til de fleste andre højt udviklede nationer har Island ingen privathospitaler, og privat sundhedsforsikring eksisterer stort set ikke.

Sundhedsvæsenet er en betragtelig post på statsbudgettet, og Island ligger som nummer elleve på listen over verdens lande, når man sammenligner sundhedsudgifter med BNP, og på en trettendeplads, når man sammenligner sundhedsudgifter per indbygger inden for OECD-landene. Samlet set er Islands sundhedsvæsen et af de mest velfungerende i verden med en placering som nummer femten på WHO's liste for 2000. Ifølge OECD har Island afsat et betydeligt højere beløb til sundhedsvæsenet end de fleste andre højt udviklede lande. I 2010 havde Island 3,6 læger og 14,5 sygeplejersker per 1000 indbyggere (sammenlignet med OECD-gennemsnittene på henholdsvis 3,1 og 8,7).

Islændingene er blandt de sundeste folk i verden, hvor 78 % af befolkningen i 2010 betegnede deres helbredstilstand som værende godt (markant højere end OECD-gennemsnittet på 70 %). Selv om tendensen er stigende er fedme ikke så stort et problem i Island som i andre højt udviklede lande (men dog højere end i resten af de nordiske lande), børnedødeligheden er en af de laveste i verden, og den del af befolkningen, der ryger, er lavere end OECD-gennemsnittet. Den forventede levealder er på 82 år i gennemsnit, hvilket er blandt de allerhøjeste i verden og over OECD-gennemsnittet på 80 år.

Desuden har Island en meget lav grad af forurening som følge af den høje anvendelse af vedvarende energi, en lav befolkningstæthed samt en høj grad af miljøbevidsthed blandt indbyggerne. Ifølge en OECD-opgørelse er indholdet af giftigt materiale i atmosfæren markant lavere end i noget andet industrialiseret land.

Religion

Religiøse tilhørsforhold (1. januar 2020)
Islands Folkekirke
63,47
Andet eller ikke angivet
14,30
Anden kristen tro
7,57
Uden tilhørsforhold
7,17
Romerskkatolske kirke
4,02
Asatro
1,31
Humanisme
0.96
Zuism
0,33
Buddhisme
0,42
Islam
0,35
Bahá'í
0,10

Island har grundlovssikret religionsfrihed, idet dog Islands Folkekirke, en luthersk kristen tro, er statskirke. Ved begyndelsen af 2020 fordelte islændingene sig religiøst som det kan ses af oversigten til højre.

I lighed med de øvrige nordiske lande er Island et ret sekulært samfund, hvor den aktive religionsudøvelse er ret beskeden. Oversigten viser kun de administrative tilhørsforhold til de religiøse organisationer og afspejler ikke nødvendigvis en reel trosfordeling blandt befolkningen. Ifølge en undersøgelse publiceret i 2001 var 21 % af befolkningen enten ateister eller agnostikere. En gallupundersøgelse fra 2011 konkluderede, at 60 % af islændingene fandt religion uvigtig for deres dagligliv; dette er en af de højeste andele af areligiøsitet i verden.

Uddybende artikel: Islands kultur

Islandsk kultur har rødder i gammelnordiske traditioner. Islandsk litteratur er ganske populært, ikke mindst sagaerne og edda-digtene, som blev skrevet i høj- og senmiddelalderen. Århundreders isolation har hjulpet til med at skærme landets nordiske kultur mod udefrakommende påvirkninger. Et markant eksempel herpå er det islandske sprog, som stadig er det skandinaviske sprog, der nærmest ligner norrønt (sammen med færøsk).

I modsætning til de øvrige nordiske lande lægger Island relativt stor vægt på uafhængighed og selvforsyning. I en opinionsanalyse foretaget i 2005 af Europa-Kommissionen svarede over 85 % af islændingene, at selvstændighed var "meget vigtig", sammenlignet med nordmændenes 47 %, danskernes 49 % og 53 % i gennemsnit for de 25 EU-lande. Islændingene har en meget høj arbejdsmoral og har en af de højeste ugentlige arbejdstider blandt de industrialiserede lande.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Capacent-Gallup var 73 % af islændingene tilfredse med deres liv, sammenlignet med 53 % på globalt plan. I en OECD-undersøgelse gav 87 % udtryk for, at deres hverdage indeholdt flere positive end negative elementer, hvilket kan sammenlignes med OECD-gennemsnittet på 80 %; Island er dermed et af de lykkeligste lande i OECD.

Island har et liberalt forhold til rettigheder for homoseksuelle. I 1996 vedtog Altinget en lov, der tillader registreret partnerskab for personer af samme køn med næsten identiske rettigheder og goder som i ægteskab. I 2006 vedtog parlamentet enstemmigt at give par af samme køn de samme rettigheder som par af forskellige køn hvad angår ret til adoption, forælderskab og behandling med kunstig befrugtning. 11. juni 2010 ændrede Altinget ægteskabsloven, så den blev kønsneutral og definerer et ægteskab som bestående af to individer, hvorved Island blev et af de første lande i verden, der legaliserede ægteskab mellem personer af samme køn. Loven annullerede samtidig begrebet registreret partnerskab, så ægteskabet er den eneste lovmæssige forening af to mennesker.

Islændingene er kendt for deres store fællesskabsfølelse. I en OECD-undersøgelse svarede 98 % af islændingene, at de troede på, at der ville være nogen, de kan stole på, når de har behov for det, den højeste andel i nogen industrialiseret nation. Tilsvarende svarede blot 6 %, at de "sjældent" eller "aldrig" socialiserede sig med andre. Denne meget høje grad af social samhørighed tilskrives den ret lille og homogene befolkning i landet sammen med den lange historie for overlevelse under svære betingelser i et isoleret samfund, hvilket styrkede betydningen af enhed og sammenhold.

Egalitarisme værdsættes højt blandt islændingene, som har en indkomstulighed blandt de laveste i verden. Grundloven forbyder direkte indførelse af adelsprivilegier, titler og range. Alle tiltales ved fornavn. I lighed med de øvrige nordiske lande er kønsligestillingen høj, og Island er gang på gang endt blandt de tre bedste lande for kvinder at leve i.

En side fra Möðruvallabók fra det 14. århundrede; opslaget er fra Njáls saga

Litteratur

Der er to grupper af klassisk islandsk middelalderlitteratur: Edda-digtene og sagaerne. Eddaerne består af kvad og sagn på versemål, og der findes to samlinger i form af Ældre Edda, en samling anonyme digte nedskrevet i det 13. århundrede, og Yngre Edda, der tilskrives høvdingen Snorri Sturluson, nedskrevet mellem det 14. og det 16. århundrede. Sagaerne er prosaværker, der især handler om stormandsslægternes mellemværender i perioden, hvor bosættelsen var ved at være etableret i Island. Blandt de kendteste sagaer er Njáls saga, Egils saga, Laxdæla saga, Gísla saga og Eyrbyggja saga.

I det 16. århundrede blev Bibelen første gang oversat til islandsk. I perioden mellem 15. og 19. århundrede kender man især religiøse værker som Passíusálmar af præsten Hallgrímur Pétursson samt de såkaldte rimer (rímur), rimede episke digte, der kunne synges. Rimerne stammede fra det 14. århundrede og var populære til op i det 19. århundrede, hvor en ny form for digtning blev introduceret af den indflydelsesrige nationalromantiske forfatter Jónas Hallgrímsson.

I nyere tid har Island skabt en række store forfattere, blandt hvilke især nobelpristageren Halldór Laxness har markeret sig. En anden kendt forfatter er den modernistiske digter Steinn Steinarr. Fra den nyeste generation er blandt andet krimiforfatteren Arnaldur Indriðason også kendt ud over landets grænser.

Islændingene er ivrige forbrugere af litteratur, og landet har det største antal boghandlerbutikker per indbygger i verden. Når man tager landets befolkningstal i betragtning importerer og oversætter Island mere udenlandsk litteratur end noget andet land i verden. Island har også det højeste antal udgivelser af bøger og magasiner, og omkring 10 % af befolkningen vil i løbet af deres levetid få udgivet en bog.

Billedkunst

Þórarinn B. Þorláksson: Þingvellir (1900)

Den markante gengivelse af det islandske landskab af kunstmalerne i landet kan spores tilbage til nationalismen og bevægelsen for at opnå hjemmestyre og selvstændighed, en bevægelse der var meget aktiv i midten af det 19. århundrede.

Særlig indflydelsesrig var Þórarinn B. Þorláksson, der var uddannet fra København i 1890'erne, hvorpå han vendte hjem til Island ved århundredskiftet og malede og udstillede indtil sin død i 1924. I samme periode studerede flere andre islændinge ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, blandt andet Ásgrímur Jónsson, og disse to malede en lang række motiver i det islandske landskab i romantisk naturalistisk stil. Flere andre kunstnere fulgte snart i fodsporene på Þorláksson og Jónsson, blandt andet Jóhannes Kjarval og Júlíana Sveinsdóttir. Kjarval er især kendt for sin specielle brug af farver til at gengive de karakteristiske vulkanske bjergarter, der dominerer landskabet de fleste steder. Einar Hákonarson er en nutidig ekspressionistisk maler, som har genindført det figurative element i islandsk kunst. I 1980'erne arbejdede mange kunstnere med dette i deres værker.

I de seneste år har det kunstneriske udtryk i Island udviklet sig i mange retninger, og der er blevet skabt en række store, ofte selvorganiserede, projekter og udstillinger. Blandt de mere etablerede kunstinstitutioner finder man Nýlistasafnið (Museum for Samtidskunst), Reykjavik Bys Kunstmuseum, Reykjavik kunstmuseum og Islands Nationalgalleri.

Musik

Uddybende artikel: Islandsk musik

Den traditionelle islandske musik er stærkt forbundet med religionen. Salmer og hymner er en særligt veludviklet musikform i landet, og det skyldes blandt andet det begrænsede antal musikinstrumenter, der i store dele af historien var til rådighed, som følge af landets geografiske isolation. Hallgrímur Pétursson markederede sig som en, der skrev mange protestantiske salmer i det 17. århundrede. Islandsk musik blev moderniseret i løbet af det 19. århundrede, da Magnús Stephensen indførte pibeorgler, efterfulgt af harmonier. En anden traditionel musikform er den episke, alliterative ballade, kaldet rimer, der ofte synges a capella. Denne musikform kan spores tilbage til skjaldenes poetiske fremstillinger med komplekse metaforer og indviklede rimformer. Den bedst kendte rimedigter fra det 19. århundrede er Sigurður Breiðfjörð

Björk er en af Islands mest kendte musiknavne

I nyere tid er islandsk musik forbundet med nordisk musik, både inden for folke- og popmusik. Blandt de kendte navne fra landet kan nævnes gruppen The Sugarcubes, hvorudfra Björk senere skabte sig en stor solokarriere, Of Monsters and Men, jazzfusionsgruppen Mezzoforte, postrock-bandet Sigur Rós og sangeren Emilíana Torrini. Andre navne er popgruppen Bang Gang, ambientgruppen Amiina, sanger-sangskriveren Bubbi Morthens og rocksangeren Megas. Der findes mange indie-navne i landet; foruden Sugarcubes, Of Monsters and Men og Sigur Rós kan også nævnes múm og HAM samt viking/folk-metalgruppen Skálmöld og housegruppen GusGus. Også inden for jazzen finder man navne, der har gjort sig gældende ud over landets grænser; foruden Mezzoforte kan nævnes Anna Mjöll.

Den største musikfestival i landet er Iceland Airwaves, der afholdes årligt i oktober i Reykjavik. Islands nationalsang er Lofsöngur (alternativt Ó, guð vors lands, dansk: Vort hjemlands Gud) med tekst af Matthías Jochumsson og musik af Sveinbjörn Sveinbjörnsson.

Medier og film

Islands største tv-stationer er det statsejede RÚV samt de private Stöð 2 og SkjárEinn. Der findes mindre stationer også, hvoraf flere er lokale. Der sendes radio over hele landet, inklusiv til dele af det ellers øde indland. De største radiostationer er de statsejede Rás 1 og Rás 2 (under RÚV) samt X-ID977 og Bylgjan. Morgunblaðið og Fréttablaðið er landets største aviser, mens Visír.is og Mbl.is er de mest besøgte islandske internetsteder.

I 2010 vedtog Altinget en resolution, der sikrede højere grad af ytringsfrihed samt beskyttelse af navne på journalister og deres kilder, hvilket gav landet loven med den bedste journalistbeskyttelse i verden. Landet lå i 2012 på en tiendeplads på Freedom Houses liste over pressefrihed i verden.

Island har en højtudviklet internetkultur, og omkring 95 % af landets befolkning har adgang til nettet, den højeste andel for en selvstændig nation i verden, og over 80 % af opkoblingerne er med en hastighed på over 10 Mbit/s. Landet er placeret som nummer tolv på World Economic Forums liste over tilbøjeligheden i verdens lande til at udnytte it-mulighederne. FN's International Telecommunication Union placerede landet på en tredjeplads i 2010 for sin udvikling af informations- og kommunikationsteknologi. I begyndelsen af 2013 arbejdede landet på at blokere for al internetpornografi.

Islandsk film har ikke opnået særlig stor opmærksomhed på verdensplan, men i 1992 opnåede Friðrik Þór Friðriksson at få sin film Naturens børn nomineret til Oscar for bedste fremmedsprogede film. Den islandske skuespiller Guðrún S. Gísladóttir havde en af de store roller i Andrej Tarkovskijs film Offeret fra 1986. En anden skuespiller fra øen, Anita Briem, havde en hovedrolle i filmatiseringen af Rejsen til jordens indre fra 2008, en film der delvist blev optaget i Island. Briem har også medvirket i tv-serien The Tudors. En betydelig del af James Bond-filmen Die Another Day foregår i Island.

Tv-serien for børn, LazyTown (islandsk: Latibær), er skabt af den islandske producer Magnús Scheving og er blevet populær i mange af de over 100 lande, serien sendes i. Serien skabes i studier i Garðabær. Computerspilfirmaet CCP Games, der står bag populære spil som EVE Online og Dust 514, har hovedkvarter i Reykjavik.

Mad og drikke

Udvalg af Þorramatur
Uddybende artikel: Det islandske køkken

Store dele af islandsk madkultur er baseret på fisk, lam og mejeriprodukter med yderst begrænset anvendelse af urter og krydderier. På grund af landets klima er frugter og grønsager ikke normalt en del af de traditionelle retter, men brugen af drivhuse har ændret på dette forhold i nyere tid. Þorramatur er fællesbetegnelsen for en række retter, hovedsageligt af fisk eller kød, skåret i mindre stykker og spist med rugbrød, smør og brændevin. Den spises specielt i den gamle måned þorri (januar/februar). Andre madvarer omfatter skyr, hákarl (råddent hajkød), hangikjöt (røget lammekød) samt blodbudding. Søpapegøje anses for at være en lokal delikatesse og serveres ofte stegt.

Morgenmaden består ofte af pandekager, kornprodukter, frugt og kaffe, mens frokosten kan være det kolde bord. Hovedmåltidet for de fleste islændinge er middagen, som ofte har lam eller fisk som hovedingrediens. Fisk indgår i mange islandske retter, særligt torsk og kuller, men også laks, sild og helleflynder. Fiskene kan tilberedes på mange måder, både røget, syltet, stegt og tørret. Lam er klart den mest udbredte kødsort, og den kan for eksempel være røget (hangikjöt) eller saltet (saltkjöt). Mange ældre retter bruger hver en stump af fårene, som for eksempel slátur, der består af indmad, der er hakket og blandet med blod, inden det serveres i fåremaven. Til det kan man få kartoffelmos, kogte kartofler, syltet kål, grønne bønner eller rugbrød.

Kaffe er en udbredt drik i Island, og den drikkes til morgenmaden, efter hovedmåltider eller til et let måltid om eftermiddagen. Coca-Cola drikkes ligeledes og i så stort et omfang, at Island siges at have det højeste forbrug pr. indbygger i verden. Den nationale alkoholiske drik er brennivín, der ligner akvaviten kendt fra det øvrige Norden. Den fremstilles af destillerede kartofler og har smag af fx kommen eller angelik. Drikken har tilnavnet "den sorte død".

I februar 2017 fik Island sin første stjerne i michelinguiden, da restauranten Dill i landets hovedstad modtog én stjerne i den den prestigefyldte spiseguide.

Håndholdlandsholdets fejring efter sølvmedaljen fra OL i 2008.

Sport

Uddybende artikel: Sport i Island

Sporten er en betydningsfuld del af islandsk kultur, idet islændingene generelt er ret fysisk aktive. Blandt de sportsgrene, der dyrkes, er glima typisk islandsk, idet den mest dyrkes i Island. Der er tale om en form for brydning, der menes at have rødder tilbage til middelalderen.

Blandt de øvrige populære sportsgrene er fodbold, atletik, håndbold og basketball. Håndbold er ofte nævnt som nationalsporten, og herrelandsholdet hører til i verdenseliten med sølvmedaljer ved OL i Beijing 2008 som bedste resultat. Det kvindelige fodboldlandshold klarer sig ganske pænt på den internationale scene, når man tager landets begrænsede størrelse i betragtning; per marts 2013 ligger holdet som nummer femten på FIFAs verdensrangliste.

Blandt de sportsgrene, hvor Island også gør sig bemærket internationalt, er verdens stærkeste mand, hvor Magnús Ver Magnússon og Jón Páll Sigmarsson hver har vundet fire verdensmesterskaber, hvilket gør Island til den meste vindende nation i denne sport. Inden for herrefodbold har landet aldrig formået at kvalificere sig til en slutrunde, men enkelte spillere har fået store professionelle karrierer, heriblandt Eiður Guðjohnsen, der har spillet i både PSV Eindhoven, Chelsea FC og FC Barcelona; med sidstnævnte blev han UEFA Champions League-vinder i 2009. Blandt landets store håndboldspillere kan nævnes Ólafur Stefánsson, der blandt andet blev topscorer ved EM i 2002 og i Champions League 2007-08.

I Island er der fine forhold til dyrkning af skisport, lystfiskeri, snowboardløb, isklatring og klippeklatring, men det er mest bjergbestigning og vandresport, der dyrkes af amatører. Island har fortrinlige forhold for både alpine og nordiske skidiscipliner med halvøen Troll i det nordlige af landet som centrum herfor. Skønt landet overordnet betragtet ikke er egnet til golf, er der ikke desto mindre golfbaner over hele landet, og Island har verdensrekorden med flest golfbaner per indbygger med en bane for hver cirka 5000 indbygger. Landet lægger jævnligt bane til den internationale turnering Arctic Open.

Islandske heste ved Egilsstaðir

Svømning er en anden populær sportsgren i landet. Her nyder man godt af de mange udendørs geotermisk opvarmede svømmebassiner, og svømninger er obligatorisk i folkeskolen. Ridning er en anden udbredt sportsgren og har rødder tilbage til den tid, hvor den islandske hest var den mest udbredte transportform.

Den ældste sportsklub i Island er Reykjavik Skytteforening, der blev grundlagt i 1867. Riffelskydning blev meget populært i det 19. århundrede, hvor politikere og nationalister, der søgte at opnå islandsk selvstændighed, opfordrede til at dyrke denne disciplin. Skydning er den dag i dag et udbredt tidsfordriv.

Inden for skak har Island produceret en række stormestre, først og fremmest Friðrik Ólafsson. Reykjavik var desuden sæde for en af de mest berømte VM-kampe, nemlig mellem Boris Spasskij og Bobby Fischer i 1972, der havde stærke storpolitiske undertoner midt under den kolde krig. Inden for bridge har Island klaret sig meget fint og blandt andet vundet Bermuda Bowl (VM) samt vundet sølv ved det første mesterskab i fællesskab med Sverige.

  1. Tegnsprog officielt siden maj 2011.
  2. . Hagstofa Íslands. Hentet2013-02-12.
  3. (islandsk). skutull.is. 2009-12-01. fra originalen 10. oktober 2016. Hentet2014-11-18.
  4. Hans Jacob Debes (1994). (færøsk). Tórshavn: Føroya Skúlabókagrunnur. s. 90.
  5. (islandsk). ruv.is.
  6. . Hagstofa Íslands. Hentet2018-11-30.
  7. . Internationale Valutafond. April 2012. Hentet2013-02-12.
  8. . The World Factbook. CIA. Hentet2013-02-12.
  9. Tomasson, Richard F. (1980). . University of Minnesota Press. s. . ISBN 0-8166-0913-6.
  10. (XLS). OECD. 2012. Hentet2013-02-12.
  11. Jónsson, Guðmundur (2001). (PDF). 26 (3). Scandinavian Journal of History: 266. doi:.
  12. (PDF). UNDP. 2011. Hentet2013-02-12.
  13. . iceland4you.is. fra originalen 25. maj 2013. Hentet2013-02-12.
  14. Hausmann, R.; Tyson, L.D.; Zahidi, S. (2012). (PDF). World Economic Forum. Hentet2013-02-12. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  15. . Iceland Review Online. 2011-06-04. Hentet2013-02-14.
  16. Magnusson, Magnus (2003). . Tempus. s. -191. ISBN 0752426990.
  17. Yee, Danny (2003). . dannyreviews.com. Hentet2013-02-14.
  18. Pulsiano, P. og Wolf, K. (1993). . Taylor & Francis. s. 312. ISBN 0-8240-4787-7. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  19. Kohn, George C. (2007). . Infobase Publishing. s. 167f. ISBN 1438129238.
  20. Davis, Robert C. (2003). . Palgrave Macmillan. s. 7ff. ISBN 978-0-333-71966-4. Hentet2013-02-14.
  21. Walker, Dan (2007-01-19). . BBC. Hentet2013-02-14.
  22. Duprat, Helene (2011-05-24). . videnskab.dk. Hentet2013-02-14.
  23. . www.immigratemanitoba.com. fra originalen 27. marts 2013. Hentet2013-02-14.
  24. Nohlen, D. og Stöver, P. (2010). Elections in Europe: A data handbook. s. 961. ISBN 978-3-8329-5609-7. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  25. Müller, Margit (2007). . Peter Lang. s. 385. ISBN 9783039112142.
  26. Wilcox og Latif, p. 29
  27. Lewis, Michael (april 2009). . Vanity Fair. Hentet2013-02-19.
  28. Steineke, J.M. (april 2010). (PDF). Journal of Nordregio. 10 (1). (PDF) fra originalen 15. marts 2012. Hentet2013-02-19.
  29. . Hagstofa Íslands. 2013-09-06. Hentet2013-09-18.
  30. Jon Hustad: Gjeldsslaven Europa (s. 111-112), Vidarforlaget, 2012,ISBN 978-92-7990-125-9Invalid ISBN
  31. (islandsk). Landmælingar Íslands. fra originalen 12. marts 2013. Hentet2013-02-21.
  32. Arnalds, Ólafur (2008). . Jökull, The Icelandic Journal of Earth Sciences. 58: 410. fra originalen 22. august 2014. Hentet 30. marts 2013.
  33. . Iceland on the Web. Hentet2013-02-21.
  34. . Visit Iceland. fra originalen 27. maj 2012. Hentet2013-02-21.
  35. . Yale University. 2012. fra originalen 5. maj 2012. Hentet2013-02-21.
  36. Dowling, R. Erfurt-Cooper, P. & Cooper, M., (red.). . Volcano & Geothermal Tourism. Earthscan. s. 209. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  37. Highwood, E.J. & Stevenson, D.S. (2003). (PDF). Atmospheric Chemistry and Physics Discussions. Hentet2013-02-22. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  38. . www.surtsey.is. fra originalen 22. februar 2007. Hentet2013-02-26.
  39. . www.surtsey.is. fra originalen 26. marts 2012. Hentet2013-02-26.
  40. Hildebrandt, Sybille (2010-11-24). . videnskab.dk. Hentet2013-02-27.
  41. . BBC. 2010-03-21. Hentet2013-02-27.
  42. . BBC. 2010-04-15. Hentet2013-02-27.
  43. Handwerk, Brian (2010-05-31). . National Geographic Danmark. Hentet2013-02-27.
  44. Armstrong, Thomas (2011-05-23). . Berlingske. Hentet2013-02-27.
  45. Lamb, H. (1995). Climate, History and the Modern World. Longman Publ.
  46. . Veðurstofa Íslands. Hentet2013-02-27.
  47. . Iceland Worldwide. fra originalen 14. april 2010. Hentet2013-02-27.
  48. . Nordic Adventure Travel. fra originalen 16. juni 2011. Hentet2013-02-27.
  49. . Nordic Adventure Travel. Hentet2013-02-27.
  50. Montgomery, David R. (2007). Dirt: The Erosion of Civilisations. University of California Press. s. 224-225.
  51. Wilcox, Jonathon (2007). Cultures of the World: Iceland. Marshall Cavendish. s. 14-15. ISBN 0761420746.
  52. (islandsk). AMX. 2009-02-18. fra originalen 21. februar 2009. Hentet2013-02-27.
  53. . Hafrannsóknastofnunin. Hentet2013-02-27.
  54. . University of Technology Sydney. 2012-02-02. Hentet2013-02-27.
  55. Wilcox & Latif, p. 34
  56. (PDF). chumirethicsfoundation.ca. Hentet2013-03-02.
  57. . ipu.org. 2013-02-01. Hentet2013-03-02.
  58. . Economic Intelligence Unit. Hentet2013-03-02.
  59. . transparency.org. Hentet2013-03-02.
  60. . OECD. Hentet2013-03-02.
  61. Del Giudice, Marguerite (marts 2008). "Power Struggle". National Geographics: 85.
  62. . www.iceland.is. Hentet2013-03-02.
  63. . forseti.is. fra originalen 4. februar 2015. Hentet2013-03-06.
  64. . www.citymayors.com. 2008-06-06. Hentet2013-03-06.
  65. . Berlingske Tidende. 2009-07-16.
  66. . CNN. 2009-07-17. Hentet2013-03-11.
  67. . Europa-Kommissionen. Hentet2013-03-11.
  68. . NATO, Allied Command Operation. Hentet2013-03-11.
  69. . Forsvarsministeriet. 2013-02-22. Hentet2013-03-11.
  70. . US Air Force. 2012-05-23. Arkiveret fra 2012-08-03. Hentet2013-03-11.
  71. (islandsk). Landhelgisgæsla Íslands. 2003-12-12. Hentet2013-03-11.
  72. (islandsk). mbl.is. 2009-04-29. Hentet2013-03-11.
  73. . Vision of Humanity. 2012-06-12. fra originalen 1. april 2013. Hentet2013-03-11.
  74. . UNDP. 2012. Hentet2013-03-16.
  75. . OECD. Hentet2013-03-16.
  76. . Eurostat. Hentet2013-03-16.
  77. . eunews.blogspot.dk. 2012-12-07.
  78. (islandsk). mbl.is. 2012-02-28. Hentet2013-03-16.
  79. . The World Factbook. CIA. Hentet2013-03-16.
  80. . NASDAQ OMX. Hentet2013-03-16.
  81. . www.heritage.org. Hentet2013-03-18.
  82. . weforum.org. Hentet2013-03-18.
  83. . INSEAD. Hentet2013-03-18.
  84. . www.heritage.org. Hentet2013-03-18.
  85. . OECD. Hentet2013-03-18.
  86. . The World Factbook. CIA. Hentet2013-03-18.
  87. Jon Hustad: Gjeldsslaven Europa (s. 111)
  88. Jon Hustad: Gjeldsslaven Europa (s. 116)
  89. Jon Hustad: Gjeldsslaven Europa (s. 114)
  90. Jon Hustad: Gjeldsslaven Europa (s. 114-15)
  91. . e24.no. 2008-10-07. Hentet2013-03-19.
  92. . Udenrigsministeriet. Hentet2013-03-19.
  93. Danielsson, Jon (2009-01-26). . BBC. Hentet2013-03-19.
  94. Freeman, Colin (2009-04-27). . The Telegraph. Hentet2013-03-19.
  95. Jørgensen, Gisle & Stokka, Magnus (2010-06-30). . NRK. Hentet2013-03-19. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  96. . Hagstofa Íslands. Hentet2013-03-19.
  97. . Iceland Review Online. 2012-06-19. Hentet2013-03-19.
  98. . Hagstofa Íslands. Hentet2013-03-19.
  99. . Hentet2013-03-19.
  100. . goscandinavia.com. Hentet2013-03-19.
  101. (PDF). Danmarks Ambassade, Reykjavik. 2012-09-01. Hentet2013-03-23.
  102. . Orkuveita Reykjavíkur. Arkiveret fra 2007-12-11. Hentet2013-03-23.
  103. . Orkuveita Reykjavíkur. Arkiveret fra 2007-12-11. Hentet2013-03-23.
  104. Bjarni Bjarnason (2009-09-17). (PDF). www.worldenergy.org. (PDF) fra originalen 11. maj 2011. Hentet2013-03-23.
  105. (PDF). International Energy Agency. 2012. Hentet2013-03-23.
  106. . Information. 1999-08-03. Hentet2013-03-23.
  107. (PDF). LMFK-bladet (6): 20-21. November 2007. Hentet2013-03-23.
  108. (PDF). LMFK-bladet (6): 18-19. November 2007. Hentet2013-03-23.
  109. Friend, Phaedra (2009-01-22). . Rigzone. Hentet2013-03-23.
  110. Carrington, Damian (2012-04-11). . The Guardian. Hentet2013-03-23.
  111. Óladottir, Oddný Þóra. (PDF). www.ferdamalstofa.is. Hentet2013-03-16.
  112. . Undervisnings-, Forsknings- og Kulturministeriet. Hentet2013-03-23.
  113. (PDF). OECD. 2009. Hentet2013-03-23.
  114. . Euraxess. 2013-01-31. fra originalen 21. august 2013. Hentet2013-03-23.
  115. Helgason, A.; Sigurðardóttir, S.; Nicholson, J.; Sykes, B.; Hill, E.W.; Bradley, D.G.; Bosnes, V.; Gulcher, J.R.; Ward, R. og Stefánsson, K. (september 2000). . The American Journal of Human Genetics. 67 (3): 697-717. Hentet2013-03-24. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  116. Lancaster, H.O. (1990). . Springer. s. 399. ISBN 0-387-97105-X. Hentet2013-03-24.
  117. Castella, Tom de (2010-04-16). . BBC. Hentet2013-03-24.
  118. . Hagstofa Íslands. Hentet2013-03-24.
  119. . Velferðarráðuneyti. Hentet2013-03-24.Teksten " date januar 2012 " ignoreret (hjælp)
  120. . Inter Press Service. 2006-11-22. Hentet2013-03-24.
  121. . BBC. 2008-10-21. Hentet2013-03-24.
  122. Tomasson, Richard F. (1977). . Population Studies. 31 (3): 405-406. JSTOR . PMID . doi:. Hentet2013-03-24.
  123. . Archaeology. Archaeological Institute of America. 2000-02-28. Hentet2013-03-24.
  124. . Statistics Canada. 2006-05-16. Hentet2013-03-24.
  125. . United States Census Bureau. Hentet2013-03-24.
  126. . Iceland Trade Directory. Hentet2013-03-24.
  127. (islandsk). heimur.is. 2005-06-10. fra originalen 8. juli 2016. Hentet2013-03-24.
  128. Gunnlaugsson, G.H.; Oddsdottir, M. og Magnusson, J. (2006-02-01). . Archives of Surgery. JAMA Surgery. 141 (2): 199-203. doi:. Hentet2013-03-24. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  129. . NationMaster.com. Hentet2013-03-24.
  130. . OECD. Hentet2013-03-24.
  131. (PDF). WHO. Hentet2013-03-24.
  132. (PDF). OECD. Hentet2013-03-24.
  133. . OECD. Hentet2013-03-24.
  134. . FN. Hentet2013-03-24.
  135. Wilcox og Latif, p. 19
  136. Statistics Iceland
  137. Froese, Paul (2001). . Journal for the Scientific Study of Religion. 40 (2): 251-268. doi:.
  138. (PDF). Europa-Kommissionen. Juni 2005. s. 35. Hentet2013-03-25.
  139. Wilcox og Latif, pp. 65, 70
  140. . IceNews. 2012-01-05. Hentet2013-03-25.
  141. . IceNews. 2010-06-11. Hentet2013-03-25.
  142. . OECD. Hentet2013-03-25.
  143. Wilcox og Latif, pp. 66-67
  144. Wilcox og Latif, pp. 60-61
  145. . The Daily Beast. 2011-09-20. Hentet2013-03-25.
  146. . BBC. 2010-10-12. Hentet2013-03-25.
  147. Hertel, pp. 210-212
  148. Hertel, pp. 290-294
  149. Cronshaw, Andrew (1999). Iceland. World Music: The Rough Guide. London: Rough Guide Ltd. s. 168-169.
  150. . www.musik.is. Hentet2013-03-28.
  151. (islandsk). www.visindavefur.hi.is. Hentet2013-03-30.
  152. . www.icenews.is. 2010-06-17. Hentet2013-03-30.
  153. (PDF). Freedom House. 2012. Hentet2013-03-30.
  154. (XLS). itu.int. 2010. Hentet2013-03-30.
  155. (PDF). www.itu.int. Arkiveret fra (PDF) 2013-04-17. Hentet2013-03-30.
  156. (PDF). weforum.org. (PDF) fra originalen 28. juli 2011. Hentet2013-03-30.
  157. (PDF). www.itu.int. s. 12. Hentet2013-03-30.
  158. . DR. 2013-03-14. Hentet2013-03-30.
  159. (PDF). Visiticeland.com. s. 22. (PDF) fra originalen 15. oktober 2011. Hentet2013-03-30.
  160. Wilcox og Latif, p. 126
  161. . TV 2. Hentet 6/3-2017
  162. . icelandmonitor.mbl.is. Hentet 6/3-2017
  163. Wilcox og Latif, p. 109
  164. Wilcox og Latif, p. 110
  165. . FIFA. 2013-03-22. Hentet2013-03-30.
  166. Wilcox og Latif, p. 111
  167. Fridriksson, Kjartan. (islandsk). Hentet2013-03-30.
  • Hertel, H., (red.) (1994). Verdens litteraturhistorie. Gyldendal.
  • Wilcox, J. og Latif, Z.A. (2007). . Marshall Cavendish. ISBN 978-0-7614-2074-3. Hentet2013-03-26. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • . visiticeland.com. Hentet2013-03-30.
  • . randburg.com. Hentet2013-03-30.
  • . retsinformation.dk. Hentet2013-03-30.


GA-ikon.

Koordinater:65°N19°V /65°N 19°V /65; -19

Island
island, land, norden, sprog, overvåg, rediger, islandsk, Ísland, nordisk, europæisk, østat, ligger, hvor, nordatlanten, møder, ishavet, midtatlantiske, landet, indbyggere, areal, hvoraf, landarealet, udgør, hvilket, gør, europas, tyndest, befolkede, land, land. Island land i Norden Sprog Overvag Rediger Island islandsk Island er en nordisk europaeisk ostat der ligger hvor Nordatlanten moder Ishavet pa den midtatlantiske ryg Landet har 364 260 indbyggere 8 og et areal pa 103 000 km 10 hvoraf landarealet udgor 100 250 km hvilket gor det til Europas tyndest befolkede land Landets hovedstad og storste by er Reykjavik der sammen med de omgivende omrader i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning Island IslandFlag NationalvabenNationalmelodi Lofsongur Lovsang source source track track track track track Islands placering rod pa det europaeiske kontinent gul Forklaring Hovedstad og storste byReykjavik 64 08 N 21 56 V 64 133 N 21 933 V 64 133 21 933Officielle sprogIslandsk islandsk tegnsprog 1 Etnicitet 2012 2 92 00 islaendinge 2 83 polakker 5 17 ovrigeDemonymIslaending islaender 3 4 RegeringsformParlamentarisk republik PraesidentGudni Th Johannesson StatsministerKatrin Jakobsdottir Formand for AltingetSteingrimur J SigfussonLovgivende forsamlingAltinget Etkammersystem Uafhaengighed Bosaettelse9 arhundrede Den islandske fristat930 1262 Union med Norge1262 1814 Del af det danske kongerige1814 1944 Islands grundlov5 januar 1874 Kongeriget Island1 december 1918 5 6 Republik17 juni 1944 7 Areal Total103 001 km2 nr 108 Vand 2 7Indbyggertal og befolkning Anslaet 2019364 260 8 nr 175 Taethed3 5 km2 nr 232 BNP KKP Anslaet 2012 Total12 873 mia USD 9 Pr indbygger39 083 USD 9 BNP nominelt Anslaet 2012 Total13 630 mia USD 9 Pr indbygger41 411 USD 9 Gini 2010 25 0 lav nr 1 HDI 2011 0 898 meget hoj nr 14 ValutaIslandsk krona a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 ISK a TidszoneUTC 0 GMT Sommer DST UTC 0 GMT Kendings bogstaver bil ISLuftfartojs registreringskodeTFInternetdomaene isTelefonkode 354ISO 3166 kodeIS ISL 352For alternative betydninger se Island flertydig Se ogsa artikler som begynder med Island Island er vulkansk og geotermisk aktivt Det indre af landet bestar hovedsageligt af en hojslette af sand og lava bjerge og gletsjere hvorfra en raekke gletsjerfloder lober mod havet gennem lavlandsomraderne Island opvarmes af Golfstrommen og har et tempereret klima pa trods af placeringen relativt hojt mod nord lige op til den nordlige polarcirkel Ifolge Landnamabok blev Island bosat ar 874 da den norske hovding Ingolfur Arnarson blev den forste permanente bosaetter 11 Andre havde besogt oen tidligere og havde overvintret I lobet af de naeste arhundreder bosatte folk af nordiske folk sig i Island hvortil de medbragte traelle af gaelisk oprindelse Island var fra 1262 til 1918 del af forst Norge og senere Danmark Landet blev selvstaendigt i 1918 forst som kongerige og fra 1944 som republik Indtil det 20 arhundrede klarede islaendingene sig primaert ved fiskeri og landbrug og landet var da et af de fattigste og mindst udviklede i verden Industrialiseringen af fiskerierhvervet og hjaelp fra Marshallplanen efter anden verdenskrig medforte en staerk vaekst i okonomien og i slutningen af det 20 arhundrede var et af de rigeste og mest udviklede i verden I 1994 blev landet medlem af EOS hvilket muliggjorde en udvidelse af okonomien saerligt inden for det finansielle omrade En meget ekspansiv okonomisk politik og risikofyldte investeringer betod at Island blev saerlig hardt ramt af den internationale finanskrise i 2008 hvor landets banker systematisk brod sammen hvilket medforte betydelig social uro Island er medlem af FN EFTA og NATO blandt sidstnaevnte organisations medlemmer er Island det land med den mindste befolkning og den eneste der ikke har nogen fast haer Island har en markedsbaseret okonomi med relativt lave selskabsskatter sammenlignet med andre OECD lande 12 samtidig med at det har bevaret et velfaerdssamfund efter skandinavisk model med ret til offentligt finansierede sundhedsydelser og uddannelse pa alle niveauer 13 I 2011 la Island som nummer 14 pa den verdensomspaendende Human Development Index 14 og det var det fjerdemest produktive land i verden pr indbygger 15 Der er meget fokus pa konnenes ligestilling i Island og i Global Gender Gap Report 2012 ligger Island overst skarpt forfulgt af Finland Norge og Sverige 16 Islandsk kultur er baseret pa den nordiske arv De fleste islaendinge nedstammer fra nordiske eller gaeliske bosaettere Islandsk er et germansk sprog af den vestnordiske gren og er taet beslaegtet med faerosk og visse vestnorske dialekter Med til at definere den islandske kultur er omrader som det islandske kokken digtning og de middelalderlige islandske sagaer Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Bosaettelse og den islandske fristat 874 1262 1 2 Middelalderen 1 3 Reformationen og begyndelsen pa den moderne tid 1 4 Uafhaengighedsbevaegelsen 1814 1918 1 5 Kongeriget Island 1918 1944 1 6 Uafhaengig republik 1 7 Storhed og fald for Island som finansielt centrum 2 Geografi 2 1 Geologi 2 2 Klima 2 3 Dyre og planteliv 3 Politik 3 1 Ledelse 3 2 Administrativ opdeling 3 3 Udenrigsrelationer 3 4 Militaer 4 Okonomi 4 1 Okonomisk krise 2008 10 4 2 Transport 4 3 Energi 4 4 Turisme 4 5 Uddannelse og forskning 5 Demografi 5 1 Urbanisering 5 2 Sprog 5 3 Sundhed 5 4 Religion 6 Kultur 6 1 Litteratur 6 2 Billedkunst 6 3 Musik 6 4 Medier og film 6 5 Mad og drikke 6 6 Sport 7 Noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Ingolfur Arnarson en forste permanente bosaetter i Island Maleri af Johan Peter Raadsig 1806 1882 Uddybende artikel Islands historie Bosaettelse og den islandske fristat 874 1262 Rediger Uddybende artikel Vikingernes ekspansion Ifolge Landnamabok og Islendingabok boede der keltiske munke kendt som paparerne i Island for de norske bosaettere ankom det var sandsynligvis medlemmer af den hiberno skotske mission Nylige arkaeologiske udgravninger har fundet ruiner af en hytte i Hafnir pa Reykjanes halvoen og dateringer ved hjaelp af kulstof 14 metoden indikerer at den blev forladt et sted mellem 770 og 880 hvilket antyder at Island var befolket noget for 874 De arkaeologiske fund kan ogsa indikere at munkene forlod Island for nordmaendene ankom 17 I den periode der her er tale om var klimaet i Island betydeligt mildere end nu og omkring 25 af landet var daekket af skov mod 1 nu 18 Den forste norske bosaetter pa Island som man kender navnet pa er Ingolfur Arnarson der opforte sit hjem i nutidens Reykjavik i 874 Ingolfur blev efterfulgt af mange andre emigrerede bosaettere saerligt nordmaend med deres traelle hvoraf mange var skotter eller irere Bosaetterne fik i det store hele lov til at passe sig selv og der opstod efterhanden en faellesskabsfolelse blandt bosaetterne der udmontede sig i en slags statsdannelse Omkring 930 var der gjort krav pa det meste af den dyrkbare jord og Altinget et lovgivende og dommende parlament var grundlagt for at regulere den islandske fristat Kristendommen blev indfort omkring 990 1000 selv om den gamle nordiske religion fortsat blev dyrket af en del af befolkningen flere ar efter Islands tidlige historie er bedre dokumenteret end de ovrige nordiske landes historie Lige fra den forste tid har man kendskab til enkelte mennesker deres navne og slaegtsforhold med praecise arstal Blandt de aeldste kendte boger som blev skrevet i Island er sagaerne som beretter om landets historie osvor en morderne kopi af en middelalderfiskerhytte ved Bolungarvik Den islandske fristat eksisterede indtil det 13 arhundrede hvor det politiske system der var skabt af de oprindelige bosaettere ikke laengere var i stand til at handtere den stigende magtkoncentration hos de islandske hovdinge 19 Middelalderen Rediger Maleri fra det 19 arhundrede af altinget pa THingvellir Det der saerligt ledte til oplosningen af den islandske fristat kendes som Sturlungatiden en periode med ufred og interne stridigheder mellem nogle af landets maegtigste slaegter Perioden er beskrevet i Sturlungasaga og endte med at Island kom under den norske krone Herredommet over Island gik videre til Danmark Norge omkring 1380 da kongerigerne i Danmark Norge og Sverige blev samlet i Kalmarunionen I de folgende arhundreder blev Island et af de fattigste lande i Europa Ufrugtbar jord vulkanudbrud skovrydning og det barske klima gjorde livet hardt i et samfund hvis eksistens naesten udelukkende afhang af landbruget Den sorte dod ramte Island to gange forst i 1402 04 og senere igen i 1494 95 20 Ved det forste udbrud dode 50 60 af befolkningen mens det andet draebte 30 50 21 Reformationen og begyndelsen pa den moderne tid Rediger Omkring midten af det 16 arhundrede palagde kong Christian 3 lutheranismen indfort hos sit folk Jon Arason den sidste katolske biskop i Holar blev halshugget i 1550 sammen med to af sine sonner Herefter gik landet snart over til lutheranismen der siden har vaeret den dominerende religion I det 17 og 18 arhundrede palagde Danmark strenge handelsbegraensninger pa Island samtidig med at sorovere fra mange lande haergede Islands kyster 22 En voldsom maeslingeepidemi i det 18 arhundrede draebte naesten en tredjedel af landets befolkning 21 I 1783 gik vulkanen Laki i udbrud med odelaeggende resultat 23 24 Arene der fulgte efter udbruddet kendes som Moduhardindin Den vanskelige tagetid og her omkom omkring halvdelen af landets husdyr hvilket forte til en voldsom hungersnod med nedgang i befolkningen pa omkring en fjerdedel 24 Uafhaengighedsbevaegelsen 1814 1918 Rediger Da Danmark Norge blev en del af den tabende side i napoleonskrigene blev landet delt op i to selvstaendige kongeriger ved freden i Kiel Island forblev i den forbindelse en del af Danmark Op gennem det 19 arhundrede blev klimaet fortsat darligere hvilket resulterede i masseudvandring til Den Nye Verden saerligt til Manitoba i Canada Op mod 20 000 ud af en befolkning pa 70 000 udvandrede i den periode 25 Pa samme tid voksede en ny national bevidsthed op med inspiration i romantikken og de nationale stromninger i resten af Europa Den islandske uafhaengighedsbevaegelse tog form i midten af arhundredet under ledelse af Jon Sigurdsson som red pa en spirende islandsk national bevaegelse inspireret af folkene omkring det islandske tidsskrift i Kobenhavn Fjolnir samt andre danskuddannede islandske intellektuelle I 1874 lod Danmark Island fa en grundlov og begraenset hjemmestyre som blev udvidet i 1904 hvor Hannes Hafstein blev den forste minister for Island i den danske regering Kongeriget Island 1918 1944 Rediger Krydseren HMS Berwick anforte den britiske besaettelse af Island under anden verdenskrig 1 december 1918 tradte den dansk islandske forbundslov af 1918 i kraft Heri blev Island anerkendt som en suveraen stat Kongeriget Island der var i personalunion med Danmark med den danske konge som faelles statsoverhoved Den islandske regering etablerede i den forbindelse en ambassade i Kobenhavn og bad desuden Danmark om at tage sig af landets udenrigspolitik De danske ambassader rundt i verden kom derpa til at repraesentere begge nationer hvilket blev demonstreret med visning af begge landes flag og vabenskjold Forbundsloven var tidsbegraenset til 25 ar Ved optakten til anden verdenskrig stillede Island i lighed med Danmark sig som udgangspunkt neutrale men med den tyske besaettelse af Danmark 9 april 1940 frasagde Altinget den danske konge som regent og overtog selv Islands udenrigspolitik samt alle landets ovrige opgaver der hidtil havde vaeret klaret i Danmark En maned senere invaderede og besatte Storbritannien Island og kraenkede dermed den islandske neutralitet I 1941 overtog USA besaettelsen af landet sa Storbritannien kunne frigore tropperne til andre opgaver dette arrangement blev tovende accepteret af de islandske myndigheder Uafhaengig republik Rediger 31 december 1943 udlob den dansk islandske forbundslov Den ustabile situation midt i en verdenskrig gav anledning til diskussionen af om Island skulle kappe de sidste band til Danmark og fra 20 maj 1944 og fire dage frem blev der afholdt en folkeafstemning om dette sporgsmal Afstemningen havde to sporgsmal Om personalunionen med Danmark skulle afskaffes og i givet fald om monarkiet skulle bevares eller afloses af en republik Resultatet gav et overvaeldende flertal med over 98 for savel afskaffelse af personalunionen som for indforelse af republikken 26 Island blev derpa formelt en republik med virkning fra 17 juni 1944 med Sveinn Bjornsson som landets forste praesident I 1946 forlod de allierede besaettelsesstyrker Island Landet blev formelt medlem af NATO d 30 marts 1949 trods store protester heriblandt en demonstration der udviklede sig voldeligt Den 5 maj 1951 blev der underskrevet en forsvarsaftale med USA hvilket betod at amerikanske tropper vendte tilbage til landet under betegnelsen Iceland Defense Force Dette militaerkontingent forblev i Island under hele den kolde krig og de sidste tropper blev trukket ud 30 september 2006 Trods den allierede besaettelse havde Island haft okonomisk fordel af krigen og dette fortsatte i arene umiddelbart efter krigen som folge af en staerk industrialisering af fiskeriet og midler fra Marshallplanen hvoraf Island modtog i saerklasse den storste andel per indbygger i forhold til de ovrige europaeiske lande 209 USD hvor den naeststorste del med 109 USD gik til det krigshaergede Holland 27 1970 erne var praeget af torskekrigen en raekke sammenstod mellem Island og Storbritannien om Islands udvidelse af landets fiskerigraense Landets okonomi blev udbredt og liberaliseret betragteligt med Islands indtraeden i EOS i 1994 Island var vaert for Reykjavik topmodet i 1986 mellem USA s praesident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov der her tog betydelige skridt mod en atomnedrustning Fa ar senere blev Island det forste land der anerkendte Estland Letland og Litauens uafhaengighed af Sovjetunionen I lobet af 1990 erne patog Island sig en stadig storre rolle pa den internationale scene og skabte sig en udenrigspolitik baseret pa humanisme og fred I den forbindelse bidrog landet med hjaelp og ekspertise i en raekke NATO ledede operationer i Bosnien Kosovo og Irak 28 Storhed og fald for Island som finansielt centrum Rediger I arene 2003 2007 bevaegede Island sig efter en privatisering af banksektoren under ledelse af statsminister David Oddsson fra at vaere et land primaert kendt for sin fiskeindustri til at vaere et land med et okonomisk fundament inden for finans og investeringssektoren 29 Det forte til at landet i lobet af ganske kort tid blev et af de mest velstaende i verden indtil det blev hardt ramt af finanskrisen 29 Krisen resulterede i den storste udvandring fra landet siden 1887 idet nettoudvandringen var pa omkring 5 000 personer i 2009 30 Islands okonomi blev senere stabiliseret under ledelse af tidligere statsminister Johanna Sigurdardottir og voksede med 1 4 i 2012 31 Kreditratingbureauet Moody s har gennemgaet verdens storste konkurser fra 1920 til 2008 Den fjerdestorste var Kaupthings konkurs lige efter kom Glitnir Laegges de islandske banker sammen var kun Lehman Brothers konkurs storre En befolkning pa 300 000 stod dermed for verdens naeststorste bankerot Island indforte derfor kapitalkontrol sa knapt nogen fik lov til at tage kapital ud af landet mens alle der eksporterer mod betaling i fremmed valuta skal tage den ind i landet EU har aldrig protesteret mod at Island dermed modsatte sig bestemmelsen om fri bevaegelighed af kapital 32 Geografi Rediger Topografisk kort over Island Kystvej pa Island Uddybende artikel Islands geografi Island ligger hvor det nordlige Atlanterhav moder Ishavet Hovedoen ligger lige akkurat under polarcirklen som gar gennem den lille islandske o Grimsey der ligger ud for nordsiden af hovedoen Landet ligger mellem 63 og 67 N og 25 og 13 V Selv om Island ligger taettere pa Gronland der horer til Nordamerika ligger landet naermere Kontinentaleuropa end det kontinentale Nordamerika Man regner typisk landet til Europa af historiske politiske kulturelle og praktiske grunde Geologisk set indeholder landet dele af begge kontinentalpladerne Det landomrade der ligger taettest pa Island er det ostlige Gronland 287 km Af europaeiske landomrader ligger Faeroerne i en afstand af 420 km Jan Mayen 550 km Shetlandsoerne og Ydre Hebrider omkring 470 km det skotske fastland og Orkney 798 km mens det norske fastland ligger cirka 970 km vaek 33 Island er verdens attendestorste o og den naeststorste i Europa efter Storbritannien Hovedoens areal er 101 826 km mens hele landets areal er pa 103 001 km hvoraf 62 7 er tundra Der findes 30 mindre oer i Island heriblandt den tyndtbefolkede Grimsey samt ogruppen Vestmannaeyjar Af landets areal er 14 3 soer og gletsjere mens kun lidt over 25 er stabilt bevokset 34 De storste soer er THorisvatn et reservoir pa 83 88 km og THingvallavatn pa 82 km andre storre soer er Lagarfljot og Myvatn mens Jokulsarlon er den dybeste med 248 m 33 Geologisk set er Island en del af den midtatlantiske ryg langs hvilken oceanbundspladen forlober og danner ny plader Denne del af oceanryggen oven pa et sted med en sojleagtig opstigning af bjergarter mantle plume hvilket er med til at sikre at Island ligger over havoverfladen Ryggen udgor graensen mellem den Eurasiske og den Nordamerikanske Plade og Island blev dannet ved en losrivelse og en akkretion tilvaekst af materiale som folge af vulkansk aktivitet langs ryggen 35 En lang raekke fjorde giver en takket kystlinje der er 4 970 km lang 33 og det er langs kysten at storstedelen af befolkningen bor Indlandet pa oen er koldt og ubeboeligt da det bestar af en kombination af sand bjerge og lavaomrader De storste byer er hovedstaden Reykjavik sammen med de naertliggende Kopavogur Hafnarfjordur og Gardabaer dertil kommer Reykjanesbaer i hvis naerhed landets internationale lufthavn Keflavik ligger samt Akureyri pa nordkysten Island har tre nationalparker Vatnajokull Snaefellsjokull og THingvellir 36 Landet regnes for at vaere staerkt til naturbeskyttelse og la pa en trettendeplads pa Yale universitetets liste over miljoindsats for verdens lande i 2012 37 Geologi Rediger Uddybende artikel Islands geologi Geysir i Haukadalur i udbrud Det er den aeldste kendte gejser i verden og den har har lagt navn til naturfaenomenet Geologisk set er Island et ungt land der ligger pa et hot spot af samme navn pa den midtatlantiske ryg som straekker sig tvaers gennem landet Denne placering betyder at oen er meget geologisk aktiv med mange vulkaner heriblandt Hekla Eldgja Herdubreid og Eldfell 38 Lakis udbrud i 1783 84 medforte en omfattende hungersnod der kostede omkring en fjerdedel af befolkningen livet 24 udbruddet skabte stovskyer og tage der naede det meste af Europa samt dele af Asien og Afrika i maneder efter 39 Island har mange gejsere heriblandt Geysir hvorfra ordet er afledt samt den kendte Strokkur som gar i udbrud med 5 10 minutters mellemrum Efter at have vaeret slumrende i en periode begyndte Geysir igen at ga i udbrud efter en serie jordskaelv i 2000 Dens aktivitetsniveau har siden taget lidt af og den bryder nu ud omkring et par gange dagligt Geotermisk energi er meget udbredt i Island og det samme gaelder vandkraft baseret pa de mange elve og vandfald i landet og dette medforer at de fleste indbyggere i landet har adgang til billigt varmt vand opvarmning og elektricitet Oen bestar geologisk set af basalt storknet magma med et lavt indhold af siliciumdioxid som man kender fra lava der er vaeltet ud over omgivelserne i lighed med forholdene pa Hawaii Til forskel herfra har Island imidlertid en vifte af vulkantyper stratovulkaner og spaltevulkaner hvoraf mange producerer andre typer lava med blandt andet ryolit eller andesit Island har hundredvis af vulkaner hvoraf omkring 30 er aktive Surtsey en af de yngste oer i verden er en del af Island Den opstod fra havet i en serie af vulkanudbrude mellem 8 november 1963 og 5 juni 1967 40 og er opkaldt Surt en jaette med et braendende svaerd Oen er kun tilgaengelig for forskere der undersoger opstaen af liv her 41 Eyjafjallajokull 21 marts 2010 fandt der et stort vulkanudbrud sted i Eyjafjallajokull i det sydlige Island Udbruddet her var det forste siden 1821 og 14 april samme ar fulgte et nyt stort udbrud i samme omrade I alt omkring 1000 mennesker blev evakueret ved de to udbrud 42 43 Den sky af vulkansk aske der dannedes i samme forbindelse skabte store luftfartsproblemer over store dele af Europa 44 45 Et andet stort vulkanudbrud fandt sted 21 maj 2011 fra Grimsvotn der er en vulkan der ligger under et tykt lag is i Europas storste gletsjer Vatnajokull Grimsvotn er en af Islands mest aktive vulkaner og dette udbrud var kraftigere end udbruddene i Eyjafjallajokull aret forinden Udbruddet kastede aske og lava 20 km op i atmosfaeren og skabte derved en kraftig stovsky som man en overgang frygtede ville pavirke flytrafikken over store dele af Nordeuropa men konsekvenserne blev ikke naer sa voldsomme som aret forinden 46 Klima Rediger Snedaekket Island Kysten pa Island har subpolar kystklima Den varme nordatlantiske strom sikrer en generel hojere arstemperatur end de fleste andre steder pa den samme breddegrad pa kloden Andre omrader pa Jorden med tilsvarende klimatiske forhold finder man pa Aleuterne Alaskahalvoen og Ildlandet men disse omrader ligger alle taettere pa AEkvator end Island Trods oens relativt korte afstand til Nordpolen er kysten isfri gennem hele vinterperioden Isskruninger er stort set et ukendt faenomen der senest forekom pa nordkysten i 1969 47 Klimaet varierer noget mellem de forskellige dele af oen Overordnet set er syddelen af oen varmere fugtigere og mere forblaest end norddelen Den centrale hojslette er den koldeste del af oen Lavtliggende indlandsomrader mod nord er de torreste dele Snefald om vinteren er mere almindelig mod nord end mod syd Temperaturrekorderne ligger pa henholdsvis 30 5 C malt i Teigarhorn pa sydkysten 22 juni 1939 og 38 C malt i Grimsstadir og Modrudalur pa nordoen et stykke fra kysten 22 januar 1918 Temperaturrekorderne for Reykjavik er pa henholdsvis 26 2 C malt 30 juli 2008 og 24 5 C malt 21 januar 1918 Gennemsnitstemperaturer i Reykjavik 1961 1990 48 Maned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec ArHojeste C 1 9 2 8 3 2 5 7 9 4 11 7 13 3 13 0 10 1 6 8 3 4 2 2 7 0Laveste C 3 2 1 2 0 4 3 6 6 7 8 3 7 9 5 0 2 2 1 3 2 8 1 9 Gennemsnitstemperaturer i Akureyri 1961 1990 48 Maned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec ArHojeste C 0 9 1 7 2 1 5 4 9 5 13 2 14 5 13 9 9 9 5 9 2 6 1 3 6 7Laveste C 5 5 4 7 4 2 1 5 2 3 6 0 7 5 7 1 3 5 0 4 3 5 5 1 0 2Dyre og planteliv Rediger Der findes omkring 1 300 kendte insektarter i Island Dette er et ret lavt tal sammenlignet med andre lande samt de over en million kendte pa verdensplan Den eneste oprindelige art af pattedyr der fandtes da der forst kom mennesker til oen er polarraeven 49 som kom til oen i slutningen af istiden ved at vandre over det isdaekkede hav I sjaeldne tilfaelde har man observeret flagermus pa oen baret dertil af vinden men det er ikke muligt for dem at formere sig pa stedet Der kommer undertiden isbjorne svommende til oen fra Gronland men der findes ikke nogen islandsk population heraf 50 Der findes ingen fritlevende krybdyr eller padder pa oen 51 Kvan langs en vejkant pa Island Islandsk far De findes bade med og uden horn Omkring tre fjerdedele af Island er plantemaessigt gold Det meste af resten bestar hovedsageligt af graesland som anvendes til afgraesning af husdyr Langs mange veje hvor der er vand i naerheden findes taette bevoksninger af kvan Det mest almindelige trae der er naturligt hjemmehorende pa oen er Dun Birk Betula pubescens som tidligere voksede som skove over store dele af oen sammen med Baevre Asp Populus tremula almindelig ron Sorbus aucuparia almindelig ene Juniperus communis og andre smatraeer Da landet blev beboet forste gang var det ojensynlig i stor udstraekning daekket af skov I Islendingabok fra det 12 arhundrede beskriver Ari THorgilsson oen som daekket med skov fra bjerg til kyst 52 Den permanente bosaettelse af mennesker forstyrrede det isolerede okosystem bygget op pa et tyndt lag vulkansk jord med en beskeden artsdiversitet Der blev i de folgende arhundreder foretaget en kraftig skovhugst for at skaffe braende og tommer 49 Afskovning forvaerrelse af klimaet under den lille istid samt overgraesning af far medforte erosion som odelagde det vaerdifulde overste jordlag I nutiden er mange garde ganske enkelt forladt fordi dyrkning af jorden ikke laengere er rentabel og tre fjerdele af oens areal er berort af erosionen heraf omkring en fjerdedel sa voldsomt at arealet er udyrkeligt 52 Det er blot nogle fa klynger af birk der star tilbage i disse isolerede omrader I de senere ar har man plantet en del traeer men det er ikke i naerheden af at svare til den oprindelige skovmaengde Nogle af de skove der plantes indeholder ogsa fremmedarter 49 Polarraeven er den eneste oprindelige dyreart i Island Af tamdyr i Island finder man far kvaeg hons geder de hardfore islandske heste og farehunde Der findes en stor maengde fiskearter i farvandene omkring Island og fiskeindustrien har stor betydning for landets okonomi Blandt de vilde pattedyr finder man ud over polarraeven ogsa mink mus rotter kaniner og rensdyr Fuglelivet er rigt og isaer havfuglene udgor en stor del af faunaen i landet Lunder kjover og rider er nogle af de arter der yngler pa klipperne ved kysterne 53 Med mellemrum foretager islaendingene kommerciel hvalfangst 54 sammen med videnskabelig jagt pa hvaler 55 Hvaludflugter er siden 1997 blevet en stadigt vigtigere del af den islandske okonomi 56 Politik Rediger Johanna Sigurdardottir Islands forste kvindelige statsminister Uddybende artikel Islands politik Island har et flerpartisystem med partier pa hojre venstre skalaen De storste partier er det centrum venstreorienterede Samfylkingin det centrum hojreorienterede Sjalfstaedisflokkurinn og Vinstrihreyfingin Graent frambod Venstrebevaegelsen De gronne Andre partier med saede i Altinget er det centrumorienterede Framsoknarflokkurinn og det nye parti Hreyfingin Pa lokalt plan findes der en raekke andre partier og lister der primaert driver politik i enkeltkommuner Island var det forste land i verden som havde et parti der udelukkende var stiftet og ledet af kvinder Det var Kvennalistinn der kom til verden i 1983 med det formal at tilgodese kvindernes rettigheder okonomiske politisk og socialt 57 Ved det forste altingsvalg som partiet deltog i steg kvindernes repraesentation med 15 58 Selv om partiet blev oplost i 1999 da det smeltede sammen med Samfylkingin satte det et varigt spor i islandsk politik Alle storre partier har en kvote pa 40 kvinder og naesten en tredjedel af det nuvaerende Altings medlemmer valgt i 2009 er kvinder pa verdensplan er andelen 16 59 Altinget i Reykjavik Per 2010 la Island pa andenpladsen pa demokrati indekslisten for verden 60 og per 2012 som nummer elleve pa listen over regeringsgennemskuelighed anti korruption 61 Landet har en hoj valgdeltagelse med omkring 84 ved de seneste valg hvor gennemsnittet inden for OECD landene la pa 72 Nar det kommer til tilliden til de politiske institutioner er Islands resultat dog ikke sa flot idet 50 af borgerne siger de stoler pa regeringen hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet for OECD landene pa 56 62 Ledelse Rediger Island har et repraesentativt demokrati og er en parlamentarisk republik Landets parlament det moderne Altinget blev grundlagt i 1845 som et radgivende organ til den danske konge Det betragtes i almindelighed som en videreforelse af den folkeforsamling af samme navn der blev dannet i 930 og nedlagt i 1799 Dermed betragtes det som verdens aeldste parlament 63 Pa nuvaerende tidspunkt har Altinget 63 medlemmer som vaelges for en firearig periode det seneste valg blev afholdt den 25 april 2009 64 Praesidenten vaelges ligeledes for en firearig periode med mulighed for et ubegraenset antal genvalg Valget praesidenten og til Altinget og kommuner afholdes uafhaengigt af hinanden Regeringsleder er Islands statsminister som repraesenterer et flertal i Altinget og udpeges af praesidenten olafur Ragnar Grimsson Islands praesident fra 1996 til 2016 Katrin Jakobsdottir Islands nuvaerende statsminister Praesidentposten er overvejende af ceremoniel karakter hvor praesidenten virker som diplomat udadtil Indadtil har praesidenten dog vetoret over for Altingets beslutninger og kan saette en sadan beslutning til folkeafstemning Den siddende praesident er Gudni Th Johannesson landets sjette praesident Regeringens leder er statsministeren som for tiden er Katrin Jakobsdottir Statsministeren star sammen med sin regering for den udovende magt i landet Regeringen udpeges formelt set af praesidenten efter valg til Altinget praesidentens udpegelse sker dog forst efter forhandlinger mellem lederne af de valgte partier som pa baggrund af valgets udfald og indgaelse af koalitioner nar til enighed om en regeringssammensaetning der har flertal i Altinget Det er kun hvis partilederne ikke er i stand til at opna en sadan enighed inden for en rimelig tid at praesidenten kan bruge sin formelle ret og selv udpege en regering Dette er ikke sket siden Island i 1944 blev republik men i 1942 udpegede regenten Sveinn Bjornsson som Altinget havde tildelt denne post aret forinden en ikke parlamentarisk regering Pa dette tidspunkt svarede regentens position af alle andre end formelle grunde til en praesidents og Bjornsson blev i ovrigt ogsa landets forste reelle praesident i 1944 Omfanget af praesidentens magt diskuteres jaevnligt af islandske jurister adskillige bestemmelser i grundloven giver tilsyneladende praesidenten en ret omfattende magt mens andre bestemmelser og traditionen traekker i modsat retning I 1980 blev den uafhaengige kandidat Vigdis Finnbogadottir med valgt 34 af stemmerne over sine tre mandlige modkandidater og blev dermed bade Islands forste kvindelige praesident og den forste demokratisk valgte kvindelige praesident i verden Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 1992 men 1988 besejrede hun Sigrun THorsteinsdottir med ca 95 mod 5 og hun var praesident frem til 1996 hvor hun ikke genopstillede til embedet 65 Island har altid haft koalitionsregeringer bestaende af mindst to partier idet det aldrig i perioden med republik er lykkedes et enkelt parti at opna absolut flertal i Altinget Efter det seneste valg i 2009 dannede Samfylkingin sammen med Vinstrihreyfingin Graent frambod regering under ledelse af Sigurdardottir med 34 af de 63 mandater i Altinget Administrativ opdeling Rediger Uddybende artikler Islands administrative opdeling Islands provinser og Islands byer og bygder Island opdeles i regioner valgkredse sysler og kommuner De otte landsdele eller regioner anvendes primaert til statistiske formal retsvaesenet bruger endvidere en aeldre udgave af denne opdeling For 2003 var valgkredsene identiske med regionerne men efter en grundlovsaendring blev de fastsat til de nuvaerende seks kredse AEndringen blev indfort for at give en bedre balance mellem valgkredsene idet der med de tidligere kredse skulle flere vaelgere til at give et mandat i Reykjavik omradet end i de mere tyndtbefolkede omrader Denne ubalance er reduceret med de nye valgkredse men er ikke fuldstaendig elimineret Islands regioner Islands valgkredse Islands sysler RegionerHofudborgarsvaedid Reykjanes Vesturland Vestfirdir Nordurland vestra Nordurland eystra Austurland Sudurland Regionerne er opdelt i 26 sysler og 75 kommuner Opdelingen i sysler er i stort omfang historisk betinget idet der oprindeligt var 23 sysler og 25 uafhaengige byer Syslernes nutidige funktion er at repraesentere centralregeringen pa forskellige omrader Det gaelder omrader som skatteinddragelse civile giftermal og administration af bankerotter Efter en politireform i 2007 hvor politistyrkerne i nogle sysler blev slaet sammen er det nu omkring halvdelen af syslerne der er ansvarlige for lokale politistyrker De 75 kommuner i landet styrer lokale forhold som folkeskoler offentlig transport affaldshandtering zoneplanlaegning samt sociale forhold herunder sikring af boliger til alle og tilbud til aeldre og handicappede 66 Islands klart storste by er Reykjavik der har fire gange sa mange indbyggere som den naeststorste Kopavogur Andre storre byer i landet er Hafnarfjordur Akureyri Gardabaer Keflavik Mosfellsbaer Akranes og Selfoss Befolkningen bor stort set langs kysten og ca 93 af Islands befolkning bor i byerne deraf 60 i hovedstadsregionen ca 201 000 af i alt ca 320 000 indbyggere Udenrigsrelationer Rediger Island opretholder diplomatiske forbindelser med stort set alle verdens nationer men bandene til de ovrige nordiske lande Tyskland USA Canada og de ovrige NATO lande er saerlig taette Ud fra historien samt kulturelle okonomiske og sproglige ligheder er Island et nordisk land og disse lande opretholder et taet samarbejde via Nordisk Rad Island er en del af det Europaeiske Okonomiske Samarbejdsomrade som giver landet adgang til det store faelles marked i EU Island er ikke selv medlem men 16 juli 2009 besluttede Altinget med 33 stemmer for og 28 imod at soge om medlemskab af EU 67 og landet sogte officielt om optagelse 17 juli samme ar 68 Optagelsesproceduren har vaeret i gang siden juli 2010 69 Island er desuden medlem af FN NATO EFTA og OECD Militaer Rediger Island har ikke nogen staende haer US Air Force havde fire til seks interceptor kampfly stationeret pa Keflavik basen indtil amerikanerne trak sig ud af Island 30 september 2006 Siden maj 2008 har NATO kampfly med mellemrum patruljeret islandsk luftrum under Icelandic Air Policing missionen 70 71 72 Island stottede invasionen af Irak 2003 trods en del hjemlige kontroverser ved at sende ammunitionsrydningsmandskab fra kystpatruljen til Irak 73 senere blev dette mandskab erstattet af medlemmer af det islandske kriseberedskab Island har endvidere deltaget i den fortsatte krig i Afghanistan samt NATO bombningerne i Jugoslavien 1999 Trods den herskende krise i landet blev det forste nye patruljefartoj i artier sosat 29 april 2009 74 Islaendingene bryster sig gerne af deres rolle i topmodet i Reykjavik 1986 mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov som fik afgorende betydning for afslutningen af den kolde krig Island har gennem historien selv vaeret involveret i en serie internationale konflikter angaende fiskerirettighederne Flere stridigheder med Storbritannien forte til den sakaldte torskekrig der eskalerede i flere omgange 1952 56 da Island udvidede sin fiskerizone fra 3 til 4 somil 1958 61 hvor den blev udvidet til 12 somil 1972 73 hvor zonen blev udvidet til 50 somil og endelig i 1975 76 hvor zonen blev udvidet til 200 somil Ifolge det internationale fredsindeks er Island det fredeligste land i verden som folge af fravaeret af vaebnede styrker lav kriminalitet og hoj socio politisk stabilitet 75 Okonomi Rediger Akureyri er den storste by i Island uden for Reykjavik omradet De fleste provinsbyer i landet baserer deres okonomi pa fiskeriet som star for 40 af landet eksportindtaegter Uddybende artikler Islands okonomi og naeringsliv og Islands fiskeri I 2007 var Island det syvendemest produktive land i verden pr indbygger med 54 858 US og havde den femtehojeste kobekraftsparitet pa 40 112 Bortset fra dets enorme maengder af vandkraft og Geotermisk energi har landet kun meget begraenset med naturlige ressourcer historisk set har landets okonomi vaeret meget afhaengig af fiskeindustrien som fortsat udgor 40 af eksportindtaegterne og beskaeftiger 7 af arbejdsstyrken 10 Island er folsomt over for de vigende fiskebestande samt de faldende priser pa verdensmarkedet pa fisk og fiskeprodukter samt de ovrige materielle eksportvarer som aluminium og jernsilicium Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement De fleste bygninger er opfort i beton for at forhindre skader ved jordskaelv Indtil det 20 arhundrede var Island et af de fattigste lande i Vesteuropa Dette har aendret sig markant sa landet nu er et af de mest udviklede lande i verden Den enorme okonomiske vaekst fik Island til at ligge overst pa FN s Human Development Index i 2007 08 10 men en voldsom okonomisk rutsjetur som folge af den okonomiske krise har betydet et fald til en trettendeplads i 2011 76 Med udgangspunkt i Gini koefficienten er Island et af de mest homogene lande pa indkomstsiden 77 Arbejdslosheden der steg markant under krisen fra 2008 til 9 4 i februar 2009 10 er nu faldet til et niveau pa 5 6 i januar 2013 78 Island har laenge vaeret skeptisk over for et EU medlemskab men har for nylig sogt om optagelse Den islandske montenhed er islandsk krona og der er fortsat stor modstand mod indforelsen af euroen 79 Skont Altinget har vedtaget at soge om EU optagelse er den folkelige modstand fortsat stor en gallupundersogelse fra begyndelsen af 2012 viste en modstand pa 67 mod EU medlemskabet 80 Islands okonomi er blevet mere spredt i de seneste artier hvor isaer produktions og servicesektorerne har vaeret stigende Brancher med stigende okonomisk betydning er softwareudvikling bioteknologi finansomradet og turisme Industrien star for rundt regnet en fjerdedel af landets okonomiske aktiviteter mens servicesektoren star for omkring 70 81 Pa trods af beslutningen om at genoptage hvalfangsten i 2006 er turistsektoren stigende specielt indenfor okologiturisme og hvaludflugter Landbruget star for lidt over 5 af okonomien 81 og her er kartoffel og gronsagsdyrkning sidstnaevnte isaer i drivhuse fareavl og mejeriprodukter isaer vigtige 10 Landets finansielle centrum er Borgartun i Reykjavik hvor en lang raekke firmaer og tre investeringsselskaber har til huse Islands bors Kaupholl Islands blev etableret i 1985 82 Island er placeret pa en 23 plads pa listen over verdens lande rangeret efter okonomisk frihedsgrad 83 hvilket er lavere end landets placering for den okonomiske krise men fortsat en placering pa den overste del af listen Landet er placeret pa en 30 plads pa World Economic Forums liste over global konkurrenceevne 84 Ifolge den ansete franske INSEAD s liste over global innovationsevne er Island rangereret som nummer atten 85 Den generelle personlige beskatning i Island er pa 36 3 mens virksomheder beskattes med 20 86 Landet har endvidere moms samt ejendomsskat Arbejdstagerne har relativt fleksible forhold og arbejdsmarkedet er et af de mest frie i verden Der er en velbeskyttet privat ejendomsret i landet og Island er et af de fa lande i verden med et styret fiskeri baseret pa privat ejendomsret 86 Landet er en velfaerdsstat men udgifterne hertil er generelt lavere end i de fleste europaeiske lande Skont skatten er lav i Island er tilskudene til landbruget blandt de hojeste i OECD landene og potentielt en hindring for strukturelle aendringer Men generelt har krisen i landet medfort en staerkt oget indsats for at holde de offentlige udgifter pa et baeredygtigt niveau efter at der fx i 2009 var et underskud pa de offentlige finanser pa 10 af BNP Dette forhold er aendret sa underskuddet i 2011 var pa 3 mens der ventes et lille overskud i 2013 87 Der er dog fortsat behov for forbedringer i okonomien i landet og OECD anbefalede i 2011 en effektivisering af fiskeriindustrien samt en strammere valutapolitik for at reducere inflationen 87 Islands offentlige gaeld var i 2012 pa 120 af BNP hvilket var det tiendehojeste i verden 88 Okonomisk krise 2008 10 Rediger Island blev saerlig hardt ramt af den okonomiske krise i 2000 erne I 1994 underskrev Island EOS aftalen der sikrede fri bevaegelighed af kapital Dermed gjaldt islandske banklicenser i hele EOS omradet sa islandske banker kunne operere frit overalt i Vesteuropa I 1991 havde statsminister Oddsson initieret en privatisering af de islandske statsbanker fuldt gennemfort i 2003 da der ogsa kom lavere krav til bankers egenkapital og afsaetning I 2001 udgjorde islandske bankaktiva 100 af BNP i 2008 var de vokset til naerved 1 000 af BNP Lige for krisen indtradte havde islandske banker ansvar for en sum tilsvarende 200 millarder dvs elleve gange landets BNP 89 Alligevel skrev de skandinaviske centralbanker i en faelles rapport i 2006 at bankindustrien pa Island er grundlaeggende sund selv om landets valutabalance i 2005 var pa minus 25 vistnok en verdensrekord 90 Problemet for Island var at europaeiske banker havde lant de islandske banker svimlende belob i euro men da Island ikke tilhorer eurozonen og islandske kroner faldt med 58 mod euro under krisen tabte udenlandske investorer 58 af de udlan de islandske banker havde konverteret til islandske kroner Dermed var de islandske banker konkurs Rigtignok havde statsminister Oddsson i 2003 lovet at den islandske centralbank garanterede for alle krav mod islandske banker men sa store valutareserver havde den slet ikke nar banksektoren var vokset sig elleve gange storre end Islands BNP For hver euro i bankbeholdningen garanterede centralbanken pa det hojeste for mellem 30 og 40 euro I oktober 2008 sa Nationalforsamlingen ingen anden udvej end at stifte nye banker hvortil de islandske indskud og islandsk gaeld blev overfort I de gamle nedlagte banker genstod nogle vaerdier de internationale kreditorer kunne skaendes om Deres tab belob sig til 5 4 gange Islands samlede vaerdiskabning i 2009 91 I 2008 var Erwin Huber finansminister i Bayern og som leder af CSU en af Tysklands maegtigste politikere Han var ogsa styreformand i Bayerische Landesbank BL en af Tysklands storste finansinstitutioner og okonomisk langt storre end Island BL tabte 1 7 milliarder euro pa Island 92 gik dermed konkurs og var den forste tyske bank der matte bede regeringen i Berlin om ny egenkapital I alt tabte tyske banker 20 milliarder euro pa Island som var direkte arsag til at den tyske regering matte ga ind med store maengder ny egenkapital i sit lands banker Huber gik af som finansminister og leder for CSU og sagen kostede skattebetalerne i Bayern alene et tab pa 8 milliarder euro Til gengaeld reddede Island sig over i omtrent samme situation som tyskerne i 2012 var arbejdslosheden lidt over 5 og statsgaelden pa omkring 80 af BNP ligesom handels og valutabalancen med udlandet er positiv for begge lande Islandske pensionsfonde er dertil velstaende I 2012 klarede Island sig igen pa egen vaerdiskabning og egne sparepenge Men havde Norge gjort det samme som Island opjusteret for sin langt storre okonomi havde Norge pafort omverdenen et tab pa 13 500 milliarder kroner dvs ti billioner mere end det norske oliefond og et samlet tab svarende til 1 7 billioner euro Havde Norge eller Danmark gjort som Island var verden sendt tilbage til naturalhusholdning 93 I efteraret 2008 blev der lukket for Landsbanki Glitnir og Kaupthings mulighed for at refinansiere lanene og den islandske stat overtog kontrollen med de tre naevnte finansinstitutioner 94 95 og sorgede for at etablere nye banker der kunne fungere pa den nationale scene mens Landsbanki Glitnir og Kaupthing gik bankerot IMF gik ind i problemerne og lante Island en betydelig sum 96 men kraevede samtidig at Island satte sin rente op til 18 Derpa blev den islandske krone igen i sat ud i aben handel hvor den havde mistet mere end to tredjedele af sin vaerdi i forhold til det gennemsnitlige vaerdi hidtil i 2008 Island bad endvidere i efteraret 2008 de ovrige nordiske lande om lan og Danmark Norge Sverige og Finland bevilgede tilsammen landet lan pa i alt 2 5 milliarder mens Faeroerne ydede et lan pa 300 millioner DKK 95 Befolkningen reagerede trods disse lan negativt pa regeringens handtering af krisen hvilket betod at hojreliberale regering i januar 2009 matte ga af 96 Den nye venstreorienterede regering indledte med at afsaette Nationalbankens direktor David Oddsson der i befolkningen var blevet syndebuk for krisen 97 Den efterfolgende vurdering af arsagen til det store sammenbrud peger pa flere forhold For det forste havde Island satset meget hojt pa at etablere sig som finansielt centrum i lighed med lande som Schweiz 95 og samtidig havde de offentlige myndigheder i markant grad forsomt sin tilsynspligt med bankerne der derved kunne oparbejde den store gaeld 96 For det andet var de halvoffentlige og private investeringer generelt steget uforholdsmaessigt gennem nogle ar lige som privatforbruget var oget gevaldigt 95 Endelig steg byggeaktiviteten i en grad sa det ville have givet krise ogsa selv om den internationale krise ikke var opstaet samtidig Resultatet er en stor maengde nye tomme boliger 95 En konsekvens af okonomiens sammenbrud i Island var at arbejdslosheden steg betragteligt Optimismen op til krisen havde trukket en hel del fremmed arbejdskraft til landet isaer fra Polen og da krisen opstod steg arbejdslosheden fra stort set fuld beskaeftigelse til henimod 10 De udenlandske tilflyttere rejste kun i begraenset omfang tilbage mens til gengaeld en del islaendinge forlod landet efter kollapset Som et eksempel kan det naevnes at udvandringen fra Island til Norge steg fra 293 i 2000 til 1 625 i 2009 98 Storbritannien og Holland kraevede omkring 28 mia kr tilbage for tabet pa internetbanken Icesaves sammenbrud Med 33 stemmer for og 30 imod vedtog Altinget 30 december 2009 at tilbagebetale milliardlanet til Storbritannien og Holland Gaelden svarede til omkring 85 000 danske kroner for hver af landets omkring 330 000 indbyggere Den islandske praesident Olafur Ragnar Grimsson nedlagde veto mod regeringens forste aftale om at betale gaelden tilbage Den 5 marts 2010 var der folkeafstemning om tilbagebetalingsaftalen der blev afvist med overvaeldende flertal 99 Efterfolgende er det lykkedes for den retablerede Landsbanki at tilvejebringe over halvdelen del den oprindelige banks gaeld i fremmed valuta hvilket betyder at der vil ske en tilbagebetaling til blandt andet sma kreditorer i Storbritannien og Holland i perioden 2014 2018 100 Transport Rediger Ringvejen i Island med nogle af de byer den passerer pa vejen 1 Reykjavik 2 Borgarnes 3 Blonduos 4 Akureyri 5 Egilsstadir 6 Hofn 7 Selfoss Antallet af biler pr indbygger er stort i Island og med en bil for hver 1 35 indbygger i 2011 er dette den forende transportform i landet 101 Der er knap 13 000 km veje i Island deraf naesten 5 000 km registreret som hovedveje 102 Mange af vejene er uden fast overflade saerligt mindre befaerdede veje pa landet Hastighedsgraenserne er pa 50 km t i byerne 80 km t pa grusveje og 90 km t pa veje med fast overflade 103 Der findes ingen jernbaner i landet Island indforte 26 maj 1968 kendt som Haegri dagurinn Hojredagen hojretrafik Nationalvej 1 ogsa kaldet Hringvegur Ringvejen straekker sig rundt om oen og forbinder derved alle de storre beboede omrader Konstruktionen heraf blev afsluttet i 1974 og vejen der er asfalteret pa hele straekningen er pa 1 337 km med et spor i hver retning undtagen omkring de storre byer samt i Hvalfjordurtunnellen lidt nord for Reykjavik hvor der er flere spor Mange broer pa vejen isaer i den nordlige og den ostlige del af landet har kun et spor i alt og er lavet af trae og eller stal Den nationale lufthavn i Island er Keflavik International Airport der ligger 48 km vest for Reykjavik Indenrigsflytrafikken forbindelser til Gronland og Faeroerne samt forretningsflyvning foregar fra Reykjavik Lufthavn som ligger i selve hovedstaden Der findes 103 registrerede lufthavne og flyvepladser i Island de fleste af disse er uden belaegning og befinder sig i landdistrikterne Den storste flyveplads er Geitamelur 100 km ost for Reykjavik med fire landingsbaner denne bruges udelukkende til svaeveflyvning De storste havne i Island ligger i Akureyri Hornafjordur og Isafjordur der alle har eller har haft store fiskeflader De fem oer ud for den islandske kyst der er beboet betjenes alle af faerger Det drejer sig bl a om Vestmannaeyjar Hrisey og Grimsey Energi Rediger Geotermisk vaerk ved Reykjahlid Vedvarende energi geotermisk energi og vandkraft leverer stort set al elektricitet i Island 99 99 af al energi skabt i landet stammer fra disse kilder 104 og vedvarende energi udgor 86 af det samlede energiforbrug i landet 104 Naesten al elektricitet og opvarmning er baseret pa vedvarende energi Resten af energiforbruget stammer fra fossile braendstoffer primaert importeret olie til transport 104 Der er bred politisk enighed om at reducere brugen af fossile braendstoffer sa meget som overhovedet muligt 104 De storste geotermiske kraftvaerker er Hellisheidi og Nessjavellir 105 106 mens Karahnjukar daemningen rummer landets storste vandkraftvaerk 107 Island udledte drivhusgasser svarende til 6 04 ton CO2 per indbygger i 2010 et fald fra 7 60 i 2000 108 Island har siden forhandlingerne om Kyoto aftalen arbejdet ihaerdigt pa at blive det forste land i verden helt uden CO2 udledning 109 og planen for at na dette mal havde tre faser Forst skulle man fa erfaring med brintbaseret transport ved at lade tre bybusser i Reykjavik kore pa brint i en proveperiode dernaest skulle man lave tilsvarende forsog med personbiler og i tredje fase kom turen til at afprove brint som braendsel pa fiskefartojer 110 Baggrunden for pa den made at satse pa brint som braendstof er at brinten kan fremstilles billigt ved hydrolyse der kan foretages ved brug af den elektricitet der fas fra den vedvarende energi 111 I 2009 udbod Island de forste licenser til firmaer der onskede at soge efter olie i havbunden ud for oen med henblik pa udvinding heraf i omradet nordost for oen kaldet Dreki feltet 112 I 2012 forhandlede regeringerne i Island og Storbritannien om muligheden for at etablere et jaevnstromshojspaendingskabel til at levere elektricitet fra Island til Storbritannien Arsagen hertil er at Island har store uudnyttede ressourcer af vedvarende energi mens Storbritannien kan se frem til at landets energireserver baseret pa olieudvinding i Nordsoen ikke kan blive ved med at daekke behovet lige som landet ogsa er interesseret i at fa en storre del af energien baseret pa vedvarende kilder 113 Seydisfjordur og faergen Norrona Turisme Rediger Rensdyrflok mellem Egilsstadir og Myvatn Turismen er Islands naeststorste erhverv specielt sommerturismen har en stor betydning I 2011 besogte 565 000 turister landet og den gennemsnitlige stigning heraf siden 2000 var pa 6 1 arligt 114 Antallet hotelovernatninger af turister var i 2011 ca 1 8 millioner Turisterne kommer fortrinsvis fra USA Storbritannien Tyskland Frankrig og Skandinavien hvis man ser pa ankomster til Keflavik International Airport 114 Pa grund af Islands beliggenhed i Nordatlanten har transportselskaberne fordel af den stigende turisme Der er mange flyforbindelser fra det europaeiske fastland og faergeforbindelse fra den danske vestkyst til Seydisfjordur med den faeroske bilfaerge Norrona der fortsaetter til Faeroerne Ved siden af de mange kunstmuseer minder Nationalmuseet i Reykjavik og de andre islandske museer om landets rige kulturarv Saerlig frilandsmuseerne dokumenterer livsbetingelserne for i tiden Blandt de mange naturoplevelser i landet tiltraekker den Bla Lagune gejseren Geysir vandfaldet Gullfoss samt vikingrenes parlament THingvellir isaer turisterne Uddannelse og forskning Rediger Ministeriet for Undervisning Forskning og Kultur er ansvarligt for politikken og metoderne som skolerne i landet skal folge og det udsteder nationale hovedlaeseplaner 115 Bornehaver og grundskoler drives af kommunerne 115 Bornehaverne leikskoli er forste trin i undervisningssystemet men er valgfri for born under seks ar I forhold til grundskolen er bornehavernes opgave at gore overgangen til skolen sa nem som mulig hvilket ministeriet tilgodeser med et paedagogisk program 115 Den obligatoriske undervisning omfatter born i alderen 6 til 16 ar og foregar normalt i grundskolen grunnskoli men hjemmeundervisning er tilladt under visse betingelser Skolearet begynder i slutningen af august og slutter i begyndelsen af juni hvilket giver et skolear pa minimum 180 dage med fem skoledage om ugen Efter grundskolen folger ungdomsuddannelserne framhaldsskoli herunder gymnasier for 16 20 arige Formalet med disse er at forberede de unge i at leve og arbejde i et demokratisk samfund herunder at gore dem parate til en specialuddannelse Staten driver ungdomsuddannelser samt de videregaende uddannelser og ministeriet udgiver vejledende laeseplaner for ungdomsuddannelserne 115 De videregaende uddannelser haskoli omfatter blandt andet universiteter og undervisningen pa de offentlige af disse er gratis lige som de studerende har adgang til studielan til at leve for i studietiden Den storste videregaende uddannelsesinstitution er Haskoli Islands Universitetet pa Island andre betydelige institutioner er Reykjavik Universitet Universitetet i Akureyri Landbohojskolen i Island samt det private Bifrost Universitet Islands Nationalarkiv THjodskjalasafn Islands pa Laugavegur i Reykjavik er Islands nationale arkiv En OECD maling har vist at 66 af islaendingene mellem 25 og 64 ar har opnaet mindst en ungdomsuddannelse hvilket er under gennemsnittet for OECD landene pa 74 Blandt de 25 34 arige har 70 en ungdomsuddannelse sammenlignet med gennemsnittet for OECD landene pa 81 62 Alligevel regnes Islands uddannelsessystem for at have en fremragende kvalitet I en PISA undersogelse fra 2009 ligger landet inden for laesning pa en sekstendeplads lidt over gennemsnittet for OECD landene og ogsa i matematik ligger man over OECD gennemsnittet 116 Landets udgifter til undervisning og uddannelse var i 2007 pa 7 8 af BNP per indbygger 117 Udgifterne til forskning var i 2009 pa 3 1 af BNP per indbygger 117 Demografi Rediger Udsigt over Reykjavik der med forstaeder har 200 000 indbyggere hvilket er 64 af landets befolkning Uddybende artikel Islaendinge Den oprindelige befolkning i Island var af skandinavisk og gaelisk oprindelse Det er pavist ud fra litteratur der stammer fra bosaettelsesperioden samt ud fra nyere videnskabelige studier der omfatter sammenligning af blodtyper samt genetiske analyser En af disse analyser har indikeret at storstedelen af de mandlige bosaettere var af skandinavisk oprindelse mens storstedelen af de kvindelige havde gaelisk baggrund 118 Island har detaljerede genealogiske optegnelser siden slutningen af det 17 arhundrede og brudstykker af optegnelser helt tilbage til bosaettelsestiden Det biofarmaceutiske firma Islensk erfdagreining ogsa kendt som deCODE genetics har staet bag etableringen af en genealogisk database der forsoger at registrere samtlige kendte beboere i Island Firmaet ser denne database kaldet Islendingabok som et vaerdifuldt hjaelpemiddel til brug for forskning i genetiske sygdomme fordi Island har vaeret et relativt isoleret samfund Indbyggertallet i Island menes at have varieret mellem 40 000 og 60 000 i en periode fra lidt efter den forste bosaettelse til op i midten af det 19 arhundrede I denne periode havde isvintre aske fra vulkanudbrud og pestepidemier vaeret med til at holde befolkningstilvaeksten nede 11 Ifolge Reid Bryson 1974 var der 37 ar med hungersnod i perioden 1500 til 1804 119 Den forste folketaelling fandt sted i 1703 og viste et befolkningstal pa 50 358 Efter det odelaeggende Laki vulkanudbrud i 1783 84 naede befolkningstallet ned pa omkring 40 000 120 Store forbedringer i leveforholdene har medfort en hastig staerk stigning i befolkningstallet siden midten af det 19 arhundrede fra omkring 60 000 i 1850 til 320 000 i 2008 Island har en relativt ung befolkning for et hojt udviklet land hvor hver femte indbygger er 14 ar eller yngre Med et fertilitetsrate pa 2 1 er Island et af de fa europaeiske lande hvor fodselstallet er stort nok til at sikre en befolkningsstigning pa laengere sigt 121 122 I december 2007 var 33 678 personer 13 5 af den totale befolkning med bopael i Island fodt uden for landet herunder born af islandske foraeldre bosiddende i udlandet Omkring 19 000 personer 6 af befolkningen havde udenlandsk statsborgerskab Den storste minoritetsgruppe i landet er polakker med et stort spring ned til de naeste grupper Omkring 8 000 polakker bor i Island hvoraf 1 500 bor i Reydarfjordur hvor de udgor 75 af de arbejdere der opforer Fjardaral aluminiumsvaerket 123 Den seneste bolge af immigration har rod i mangel pa arbejdskraft som folge af det okonomiske boom i begyndelsen af 2000 erne samt lempelser i begraensninger for menneskers flyttemuligheder i forbindelse med EU udvidelsen i 2004 Store byggeprojekter i det ostlige Island heriblandt Fjardaral aluminiumsvaerket og Karahnjukar vandkraftvaerket har tiltrukket mange mennesker hvis ophold forventes at blive af et begraenset omfang Mange polske indvandrere overvejede at forlade landet ved krisens indtog i 2008 124 Den sydvestligste del af landet har den hojeste befolkningstaethed Det er ogsa her man finder landets hovedstad Reykjavik der er den nordligst beliggende hovedstad i verden De storste byer uden for Storreykjavik er Akureyri og Reykjanesbaer hvor sidstnaevnte dog ligger ret taet pa hovedstadsomradet I slutningen af det 10 arhundrede koloniserede omkring 500 islaendinge anfort af Erik den Rode Gronland 125 Denne koloni naede pa sit hojdepunkt op imod 5000 personer og etablerede flere institutioner uafhaengig af de tilsvarende islandske inden denne befolkningsgruppe forsvandt omkring ar 1500 126 Fra Gronland drog de nordiske bosaettere videre og etablerede sig ogsa i Vinland men disse forsog pa at kolonisere Nordamerika gik i sig selv igen pa grund af fjendtligheder fra den oprindelige befolkning I nyere tid begyndte en emigration til USA og Canada i 1870 erne I dag har Canada over 88 000 mennesker med islandske rodder 127 mens naesten 50 000 personer i USA er af islandsk afstamning ifolge folketaellingen i 2010 128 Urbanisering Rediger De ti storste byomrader i Island er Liste over de storste byer i Island Reykjavik Kopavogur Nr By Indbyggertal Hafnarfjordur Akureyri1 Reykjavik 120 1652 Kopavogur 30 4013 Hafnarfjordur 26 0314 Akureyri 17 4815 Reykjanesbaer 14 0996 Gardabaer 10 5847 Mosfellsbaer 8 5178 Arborg 7 9289 Akranes 6 63010 Fjardabyggd 4 736Indbyggertal ved folketaellingen 1 oktober 2009Sprog Rediger Uddybende artikel Islandsk sprog I praksis er Islands officielle skrift og talesprog islandsk et nordisk sprog afledt af norront I sin grammatik og sit ordforrad er islandsk det af de moderne nordiske sprog der har aendret sig mindst fra norront saledes har islandsk bevaret flere bojningsformer for navneord og udsagnsord og har i markant omfang udviklet nye ord baseret pa islandske sprogrodder frem for at tage fremmedord ind i sproget Denne puristiske tendens i udviklingen af det islandske ordforrad er i stor udstraekning et resultat af en bevidst sprogpleje foruden arhundreders relative isolation Islandsk er det eneste moderne sprog der har beholdt runetegnet TH sammen med de latinske bogstaver Det moderne sprog der ligger taettest op ad islandsk er faerosk Islandsk tegnsprog blev officielt anerkendt som minoritetssprog i 2011 I undervisningssammenhaenge er brugen heraf beskrevet i de nationale laereplaner Undervisning i engelsk og dansk er obligatorisk i grundskolen og begge disse sprog forstas og tales i stor udstraekning 129 Andre sprog der i et vist omfang kan anvendes er faerosk tysk norsk og svensk Dansk tales i Island ofte pa en made sa det er lettere forstaeligt for nordmaend og svenskere end nar danskerne selv taler det pa en made er det mere et faellesskandinavisk sprog 130 Navngivning af personer er ikke som det kendes fra de fleste europaeiske lande med et efternavn der gives videre fra generation til generation I stedet anvendes patronymer og metronymer hvor et barn som efternavn far faderens eller moderens fornavn med tilfojelse af son eller dottir Sundhed Rediger Island har et statsstyret sundhedsvaesen som sikrer indbyggerne behandling der for 85 vedkommende er gratis betalt over skatten samt i mindre omfang betales af borgerne selv 15 I modsaetning til de fleste andre hojt udviklede nationer har Island ingen privathospitaler og privat sundhedsforsikring eksisterer stort set ikke 131 Sundhedsvaesenet er en betragtelig post pa statsbudgettet 131 og Island ligger som nummer elleve pa listen over verdens lande nar man sammenligner sundhedsudgifter med BNP 132 og pa en trettendeplads nar man sammenligner sundhedsudgifter per indbygger inden for OECD landene 133 Samlet set er Islands sundhedsvaesen et af de mest velfungerende i verden med en placering som nummer femten pa WHO s liste for 2000 134 Ifolge OECD har Island afsat et betydeligt hojere belob til sundhedsvaesenet end de fleste andre hojt udviklede lande I 2010 havde Island 3 6 laeger og 14 5 sygeplejersker per 1000 indbyggere sammenlignet med OECD gennemsnittene pa henholdsvis 3 1 og 8 7 135 Islaendingene er blandt de sundeste folk i verden hvor 78 af befolkningen i 2010 betegnede deres helbredstilstand som vaerende godt markant hojere end OECD gennemsnittet pa 70 136 Selv om tendensen er stigende er fedme ikke sa stort et problem i Island som i andre hojt udviklede lande men dog hojere end i resten af de nordiske lande 135 bornedodeligheden er en af de laveste i verden 137 og den del af befolkningen der ryger er lavere end OECD gennemsnittet 135 Den forventede levealder er pa 82 ar i gennemsnit hvilket er blandt de allerhojeste i verden og over OECD gennemsnittet pa 80 ar 136 Desuden har Island en meget lav grad af forurening som folge af den hoje anvendelse af vedvarende energi en lav befolkningstaethed samt en hoj grad af miljobevidsthed blandt indbyggerne 138 Ifolge en OECD opgorelse er indholdet af giftigt materiale i atmosfaeren markant lavere end i noget andet industrialiseret land 62 Religion Rediger Religiose tilhorsforhold 1 januar 2020 Islands Folkekirke 63 47Andet eller ikke angivet 14 30Anden kristen tro 7 57Uden tilhorsforhold 7 17Romerskkatolske kirke 4 02Asatro 1 31Humanisme 0 96Zuism 0 33Buddhisme 0 42Islam 0 35Baha i 0 10 Island har grundlovssikret religionsfrihed idet dog Islands Folkekirke en luthersk kristen tro er statskirke Ved begyndelsen af 2020 fordelte islaendingene sig religiost som det kan ses af oversigten til hojre 139 I lighed med de ovrige nordiske lande er Island et ret sekulaert samfund hvor den aktive religionsudovelse er ret beskeden Oversigten viser kun de administrative tilhorsforhold til de religiose organisationer og afspejler ikke nodvendigvis en reel trosfordeling blandt befolkningen Ifolge en undersogelse publiceret i 2001 var 21 af befolkningen enten ateister eller agnostikere 140 En gallupundersogelse fra 2011 konkluderede at 60 af islaendingene fandt religion uvigtig for deres dagligliv dette er en af de hojeste andele af areligiositet i verden Kultur Rediger Uddybende artikel Islands kultur Islandsk kultur har rodder i gammelnordiske traditioner Islandsk litteratur er ganske populaert ikke mindst sagaerne og edda digtene som blev skrevet i hoj og senmiddelalderen Arhundreders isolation har hjulpet til med at skaerme landets nordiske kultur mod udefrakommende pavirkninger Et markant eksempel herpa er det islandske sprog som stadig er det skandinaviske sprog der naermest ligner norront sammen med faerosk I modsaetning til de ovrige nordiske lande laegger Island relativt stor vaegt pa uafhaengighed og selvforsyning I en opinionsanalyse foretaget i 2005 af Europa Kommissionen svarede over 85 af islaendingene at selvstaendighed var meget vigtig sammenlignet med nordmaendenes 47 danskernes 49 og 53 i gennemsnit for de 25 EU lande 141 Islaendingene har en meget hoj arbejdsmoral og har en af de hojeste ugentlige arbejdstider blandt de industrialiserede lande 142 Ifolge en undersogelse foretaget af Capacent Gallup var 73 af islaendingene tilfredse med deres liv sammenlignet med 53 pa globalt plan 143 I en OECD undersogelse gav 87 udtryk for at deres hverdage indeholdt flere positive end negative elementer hvilket kan sammenlignes med OECD gennemsnittet pa 80 Island er dermed et af de lykkeligste lande i OECD 62 Island har et liberalt forhold til rettigheder for homoseksuelle I 1996 vedtog Altinget en lov der tillader registreret partnerskab for personer af samme kon med naesten identiske rettigheder og goder som i aegteskab I 2006 vedtog parlamentet enstemmigt at give par af samme kon de samme rettigheder som par af forskellige kon hvad angar ret til adoption foraelderskab og behandling med kunstig befrugtning 11 juni 2010 aendrede Altinget aegteskabsloven sa den blev konsneutral og definerer et aegteskab som bestaende af to individer hvorved Island blev et af de forste lande i verden der legaliserede aegteskab mellem personer af samme kon Loven annullerede samtidig begrebet registreret partnerskab sa aegteskabet er den eneste lovmaessige forening af to mennesker 144 Islaendingene er kendt for deres store faellesskabsfolelse I en OECD undersogelse svarede 98 af islaendingene at de troede pa at der ville vaere nogen de kan stole pa nar de har behov for det den hojeste andel i nogen industrialiseret nation Tilsvarende svarede blot 6 at de sjaeldent eller aldrig socialiserede sig med andre 145 Denne meget hoje grad af social samhorighed tilskrives den ret lille og homogene befolkning i landet sammen med den lange historie for overlevelse under svaere betingelser i et isoleret samfund hvilket styrkede betydningen af enhed og sammenhold 146 Egalitarisme vaerdsaettes hojt blandt islaendingene som har en indkomstulighed blandt de laveste i verden 77 Grundloven forbyder direkte indforelse af adelsprivilegier titler og range 147 Alle tiltales ved fornavn I lighed med de ovrige nordiske lande er konsligestillingen hoj og Island er gang pa gang endt blandt de tre bedste lande for kvinder at leve i 148 149 En side fra Modruvallabok fra det 14 arhundrede opslaget er fra Njals saga Litteratur Rediger Uddybende artikel Islandsk litteratur i middelalderen Der er to grupper af klassisk islandsk middelalderlitteratur Edda digtene og sagaerne Eddaerne bestar af kvad og sagn pa versemal og der findes to samlinger i form af AEldre Edda en samling anonyme digte nedskrevet i det 13 arhundrede og Yngre Edda der tilskrives hovdingen Snorri Sturluson nedskrevet mellem det 14 og det 16 arhundrede 150 Sagaerne er prosavaerker der isaer handler om stormandsslaegternes mellemvaerender i perioden hvor bosaettelsen var ved at vaere etableret i Island Blandt de kendteste sagaer er Njals saga Egils saga Laxdaela saga Gisla saga og Eyrbyggja saga 151 I det 16 arhundrede blev Bibelen forste gang oversat til islandsk I perioden mellem 15 og 19 arhundrede kender man isaer religiose vaerker som Passiusalmar af praesten Hallgrimur Petursson samt de sakaldte rimer rimur rimede episke digte der kunne synges Rimerne stammede fra det 14 arhundrede og var populaere til op i det 19 arhundrede hvor en ny form for digtning blev introduceret af den indflydelsesrige nationalromantiske forfatter Jonas Hallgrimsson I nyere tid har Island skabt en raekke store forfattere blandt hvilke isaer nobelpristageren Halldor Laxness har markeret sig En anden kendt forfatter er den modernistiske digter Steinn Steinarr Fra den nyeste generation er blandt andet krimiforfatteren Arnaldur Indridason ogsa kendt ud over landets graenser Islaendingene er ivrige forbrugere af litteratur og landet har det storste antal boghandlerbutikker per indbygger i verden Nar man tager landets befolkningstal i betragtning importerer og oversaetter Island mere udenlandsk litteratur end noget andet land i verden 147 Island har ogsa det hojeste antal udgivelser af boger og magasiner og omkring 10 af befolkningen vil i lobet af deres levetid fa udgivet en bog 147 Billedkunst Rediger THorarinn B THorlaksson THingvellir 1900 Den markante gengivelse af det islandske landskab af kunstmalerne i landet kan spores tilbage til nationalismen og bevaegelsen for at opna hjemmestyre og selvstaendighed en bevaegelse der var meget aktiv i midten af det 19 arhundrede Saerlig indflydelsesrig var THorarinn B THorlaksson der var uddannet fra Kobenhavn i 1890 erne hvorpa han vendte hjem til Island ved arhundredskiftet og malede og udstillede indtil sin dod i 1924 I samme periode studerede flere andre islaendinge ved Det Kongelige Danske Kunstakademi blandt andet Asgrimur Jonsson og disse to malede en lang raekke motiver i det islandske landskab i romantisk naturalistisk stil Flere andre kunstnere fulgte snart i fodsporene pa THorlaksson og Jonsson blandt andet Johannes Kjarval og Juliana Sveinsdottir Kjarval er isaer kendt for sin specielle brug af farver til at gengive de karakteristiske vulkanske bjergarter der dominerer landskabet de fleste steder Einar Hakonarson er en nutidig ekspressionistisk maler som har genindfort det figurative element i islandsk kunst I 1980 erne arbejdede mange kunstnere med dette i deres vaerker I de seneste ar har det kunstneriske udtryk i Island udviklet sig i mange retninger og der er blevet skabt en raekke store ofte selvorganiserede projekter og udstillinger Blandt de mere etablerede kunstinstitutioner finder man Nylistasafnid Museum for Samtidskunst Reykjavik Bys Kunstmuseum Reykjavik kunstmuseum og Islands Nationalgalleri Musik Rediger Uddybende artikel Islandsk musik Den traditionelle islandske musik er staerkt forbundet med religionen Salmer og hymner er en saerligt veludviklet musikform i landet og det skyldes blandt andet det begraensede antal musikinstrumenter der i store dele af historien var til radighed som folge af landets geografiske isolation Hallgrimur Petursson markederede sig som en der skrev mange protestantiske salmer i det 17 arhundrede Islandsk musik blev moderniseret i lobet af det 19 arhundrede da Magnus Stephensen indforte pibeorgler efterfulgt af harmonier En anden traditionel musikform er den episke alliterative ballade kaldet rimer der ofte synges a capella Denne musikform kan spores tilbage til skjaldenes poetiske fremstillinger med komplekse metaforer og indviklede rimformer 152 Den bedst kendte rimedigter fra det 19 arhundrede er Sigurdur Breidfjord Bjork er en af Islands mest kendte musiknavne I nyere tid er islandsk musik forbundet med nordisk musik bade inden for folke og popmusik Blandt de kendte navne fra landet kan naevnes gruppen The Sugarcubes hvorudfra Bjork senere skabte sig en stor solokarriere Of Monsters and Men jazzfusionsgruppen Mezzoforte postrock bandet Sigur Ros og sangeren Emiliana Torrini Andre navne er popgruppen Bang Gang ambientgruppen Amiina sanger sangskriveren Bubbi Morthens og rocksangeren Megas Der findes mange indie navne i landet foruden Sugarcubes Of Monsters and Men og Sigur Ros kan ogsa naevnes mum og HAM samt viking folk metalgruppen Skalmold og housegruppen GusGus Ogsa inden for jazzen finder man navne der har gjort sig gaeldende ud over landets graenser foruden Mezzoforte kan naevnes Anna Mjoll Den storste musikfestival i landet er Iceland Airwaves der afholdes arligt i oktober i Reykjavik Islands nationalsang er Lofsongur alternativt o gud vors lands dansk Vort hjemlands Gud med tekst af Matthias Jochumsson og musik af Sveinbjorn Sveinbjornsson 153 Medier og film Rediger Islands storste tv stationer er det statsejede RUV samt de private Stod 2 og SkjarEinn Der findes mindre stationer ogsa hvoraf flere er lokale Der sendes radio over hele landet inklusiv til dele af det ellers ode indland De storste radiostationer er de statsejede Ras 1 og Ras 2 under RUV samt X ID977 og Bylgjan Morgunbladid og Frettabladid er landets storste aviser mens Visir is og Mbl is er de mest besogte islandske internetsteder 154 I 2010 vedtog Altinget en resolution der sikrede hojere grad af ytringsfrihed samt beskyttelse af navne pa journalister og deres kilder hvilket gav landet loven med den bedste journalistbeskyttelse i verden 155 Landet la i 2012 pa en tiendeplads pa Freedom Houses liste over pressefrihed i verden 156 Island har en hojtudviklet internetkultur og omkring 95 af landets befolkning har adgang til nettet den hojeste andel for en selvstaendig nation i verden 157 og over 80 af opkoblingerne er med en hastighed pa over 10 Mbit s 158 Landet er placeret som nummer tolv pa World Economic Forums liste over tilbojeligheden i verdens lande til at udnytte it mulighederne 159 FN s International Telecommunication Union placerede landet pa en tredjeplads i 2010 for sin udvikling af informations og kommunikationsteknologi 160 I begyndelsen af 2013 arbejdede landet pa at blokere for al internetpornografi 161 Islandsk film har ikke opnaet saerlig stor opmaerksomhed pa verdensplan men i 1992 opnaede Fridrik THor Fridriksson at fa sin film Naturens born nomineret til Oscar for bedste fremmedsprogede film Den islandske skuespiller Gudrun S Gisladottir havde en af de store roller i Andrej Tarkovskijs film Offeret fra 1986 En anden skuespiller fra oen Anita Briem havde en hovedrolle i filmatiseringen af Rejsen til jordens indre fra 2008 en film der delvist blev optaget i Island Briem har ogsa medvirket i tv serien The Tudors En betydelig del af James Bond filmen Die Another Day foregar i Island Tv serien for born LazyTown islandsk Latibaer er skabt af den islandske producer Magnus Scheving og er blevet populaer i mange af de over 100 lande serien sendes i Serien skabes i studier i Gardabaer Computerspilfirmaet CCP Games der star bag populaere spil som EVE Online og Dust 514 har hovedkvarter i Reykjavik Mad og drikke Rediger Udvalg af THorramatur Uddybende artikel Det islandske kokken Store dele af islandsk madkultur er baseret pa fisk lam og mejeriprodukter med yderst begraenset anvendelse af urter og krydderier Pa grund af landets klima er frugter og gronsager ikke normalt en del af de traditionelle retter men brugen af drivhuse har aendret pa dette forhold i nyere tid THorramatur er faellesbetegnelsen for en raekke retter hovedsageligt af fisk eller kod skaret i mindre stykker og spist med rugbrod smor og braendevin Den spises specielt i den gamle maned thorri januar februar Andre madvarer omfatter skyr hakarl raddent hajkod 162 hangikjot roget lammekod samt blodbudding Sopapegoje anses for at vaere en lokal delikatesse og serveres ofte stegt Morgenmaden bestar ofte af pandekager kornprodukter frugt og kaffe mens frokosten kan vaere det kolde bord Hovedmaltidet for de fleste islaendinge er middagen som ofte har lam eller fisk som hovedingrediens Fisk indgar i mange islandske retter saerligt torsk og kuller men ogsa laks sild og helleflynder Fiskene kan tilberedes pa mange mader bade roget syltet stegt og torret Lam er klart den mest udbredte kodsort og den kan for eksempel vaere roget hangikjot eller saltet saltkjot Mange aeldre retter bruger hver en stump af farene som for eksempel slatur der bestar af indmad der er hakket og blandet med blod inden det serveres i faremaven Til det kan man fa kartoffelmos kogte kartofler syltet kal gronne bonner eller rugbrod Kaffe er en udbredt drik i Island og den drikkes til morgenmaden efter hovedmaltider eller til et let maltid om eftermiddagen Coca Cola drikkes ligeledes og i sa stort et omfang at Island siges at have det hojeste forbrug pr indbygger i verden 163 Den nationale alkoholiske drik er brennivin der ligner akvaviten kendt fra det ovrige Norden Den fremstilles af destillerede kartofler og har smag af fx kommen eller angelik Drikken har tilnavnet den sorte dod 162 I februar 2017 fik Island sin forste stjerne i michelinguiden da restauranten Dill i landets hovedstad modtog en stjerne i den den prestigefyldte spiseguide 164 165 Handholdlandsholdets fejring efter solvmedaljen fra OL i 2008 Sport Rediger Uddybende artikel Sport i Island Sporten er en betydningsfuld del af islandsk kultur idet islaendingene generelt er ret fysisk aktive 166 Blandt de sportsgrene der dyrkes er glima typisk islandsk idet den mest dyrkes i Island Der er tale om en form for brydning der menes at have rodder tilbage til middelalderen Blandt de ovrige populaere sportsgrene er fodbold atletik handbold og basketball Handbold er ofte naevnt som nationalsporten 167 og herrelandsholdet horer til i verdenseliten med solvmedaljer ved OL i Beijing 2008 som bedste resultat Det kvindelige fodboldlandshold klarer sig ganske paent pa den internationale scene nar man tager landets begraensede storrelse i betragtning per marts 2013 ligger holdet som nummer femten pa FIFAs verdensrangliste 168 Blandt de sportsgrene hvor Island ogsa gor sig bemaerket internationalt er verdens staerkeste mand hvor Magnus Ver Magnusson og Jon Pall Sigmarsson hver har vundet fire verdensmesterskaber hvilket gor Island til den meste vindende nation i denne sport Inden for herrefodbold har landet aldrig formaet at kvalificere sig til en slutrunde men enkelte spillere har faet store professionelle karrierer heriblandt Eidur Gudjohnsen der har spillet i bade PSV Eindhoven Chelsea FC og FC Barcelona med sidstnaevnte blev han UEFA Champions League vinder i 2009 Blandt landets store handboldspillere kan naevnes olafur Stefansson der blandt andet blev topscorer ved EM i 2002 og i Champions League 2007 08 I Island er der fine forhold til dyrkning af skisport lystfiskeri snowboardlob isklatring og klippeklatring men det er mest bjergbestigning og vandresport der dyrkes af amatorer Island har fortrinlige forhold for bade alpine og nordiske skidiscipliner med halvoen Troll i det nordlige af landet som centrum herfor Skont landet overordnet betragtet ikke er egnet til golf er der ikke desto mindre golfbaner over hele landet og Island har verdensrekorden med flest golfbaner per indbygger med en bane for hver cirka 5000 indbygger Landet laegger jaevnligt bane til den internationale turnering Arctic Open 169 Islandske heste ved Egilsstadir Svomning er en anden populaer sportsgren i landet Her nyder man godt af de mange udendors geotermisk opvarmede svommebassiner og svomninger er obligatorisk i folkeskolen 169 Ridning er en anden udbredt sportsgren og har rodder tilbage til den tid hvor den islandske hest var den mest udbredte transportform Den aeldste sportsklub i Island er Reykjavik Skytteforening der blev grundlagt i 1867 Riffelskydning blev meget populaert i det 19 arhundrede hvor politikere og nationalister der sogte at opna islandsk selvstaendighed opfordrede til at dyrke denne disciplin Skydning er den dag i dag et udbredt tidsfordriv 170 Inden for skak har Island produceret en raekke stormestre forst og fremmest Fridrik olafsson Reykjavik var desuden saede for en af de mest beromte VM kampe nemlig mellem Boris Spasskij og Bobby Fischer i 1972 der havde staerke storpolitiske undertoner midt under den kolde krig Inden for bridge har Island klaret sig meget fint og blandt andet vundet Bermuda Bowl VM samt vundet solv ved det forste mesterskab i faellesskab med Sverige Noter Rediger Tegnsprog officielt siden maj 2011 Population by origin and citizenship Hagstofa Islands Hentet 2013 02 12 Retskrivningsordbogen pa nettet opslagsordet islaender besogt 22 maj 2018 Den Danske Ordbog opslagsordet islaender besogt 22 maj 2018 1 desember 1918 vard Island fullvalda riki islandsk skutull is 2009 12 01 Arkiveret fra originalen 10 oktober 2016 Hentet 2014 11 18 Hans Jacob Debes 1994 Island land og riki faerosk Torshavn Foroya Skulabokagrunnur s 90 17 juni 1944 islandsk ruv is a b Population by municipality sex citizenship and quarters 2010 2018 Hagstofa Islands Hentet 2018 11 30 a b c d Reports for Selected Countries and Subjects Internationale Valutafond April 2012 Hentet 2013 02 12 a b c d e Iceland The World Factbook CIA Hentet 2013 02 12 a b Tomasson Richard F 1980 Iceland the first new society University of Minnesota Press s 63 ISBN 0 8166 0913 6 Taxation of Corporate and Capital Income 2012 XLS OECD 2012 Hentet 2013 02 12 Jonsson Gudmundur 2001 The Icelandic Welfare State in the Twentieth Century PDF 26 3 Scandinavian Journal of History 266 doi 10 1080 034687501750303873 Human Development Index and its components PDF UNDP 2011 Hentet 2013 02 12 About Iceland Weather in Iceland Icelandic Climate Names in Iceland Republic of Iceland iceland4you is Arkiveret fra originalen 25 maj 2013 Hentet 2013 02 12 Hausmann R Tyson L D Zahidi S 2012 Global Gender Report 2012 PDF World Economic Forum Hentet 2013 02 12 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link A New View on the Origin of First Settlers in Iceland Iceland Review Online 2011 06 04 Hentet 2013 02 14 Magnusson Magnus 2003 The Vikings Tempus s 188 191 ISBN 0752426990 Yee Danny 2003 The History of Iceland Gunnar Karlsson dannyreviews com Hentet 2013 02 14 Pulsiano P og Wolf K 1993 Medieval Scandinavia an encyclopedia Taylor amp Francis s 312 ISBN 0 8240 4787 7 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link a b Kohn George C 2007 Encyclopedia of Plague and Pestilence Infobase Publishing s 167f ISBN 1438129238 Davis Robert C 2003 Christian Slaves Muslim Masters Palgrave Macmillan s 7ff ISBN 978 0 333 71966 4 Hentet 2013 02 14 Walker Dan 2007 01 19 When a killer cloud hit Britain BBC Hentet 2013 02 14 a b c Duprat Helene 2011 05 24 Grimsvotn vulkansystemet aendrede Europas historie videnskab dk Hentet 2013 02 14 Vestur Islendingar continues to prosper www immigratemanitoba com Arkiveret fra originalen 27 marts 2013 Hentet 2013 02 14 Nohlen D og Stover P 2010 Elections in Europe A data handbook s 961 ISBN 978 3 8329 5609 7 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Muller Margit 2007 Pathbreakers Small European Countries Responding to Globalisation and Deglobalisation Peter Lang s 385 ISBN 9783039112142 Wilcox og Latif p 29 a b Lewis Michael april 2009 Wall Street on the Tundra Vanity Fair Hentet 2013 02 19 Steineke J M april 2010 Iceland lost almost 5000 people in 2009 PDF Journal of Nordregio 10 1 Arkiveret PDF fra originalen 15 marts 2012 Hentet 2013 02 19 1 4 growth in GDP in 2012 Hagstofa Islands 2013 09 06 Hentet 2013 09 18 Jon Hustad Gjeldsslaven Europa s 111 112 Vidarforlaget 2012 ISBN 978 92 7990 125 9 Invalid ISBN a b c Iceland in Figures islandsk Landmaelingar Islands Arkiveret fra originalen 12 marts 2013 Hentet 2013 02 21 Arnalds olafur 2008 Soils of Iceland Jokull The Icelandic Journal of Earth Sciences 58 410 Arkiveret fra originalen 22 august 2014 Hentet 30 marts 2013 Geology of Iceland Iceland on the Web Hentet 2013 02 21 National Parks in Iceland Visit Iceland Arkiveret fra originalen 27 maj 2012 Hentet 2013 02 21 EPI Rankings Yale University 2012 Arkiveret fra originalen 5 maj 2012 Hentet 2013 02 21 Dowling R Erfurt Cooper P amp Cooper M red Emerging Volcano and Geothermal Tourism in Iceland Volcano amp Geothermal Tourism Earthscan s 209 CS1 vedligeholdelse Flere navne editors list link Highwood E J amp Stevenson D S 2003 Atmospheric impact of the 1783 1784 Laki Eruption Part II Climatic effect of sulphate aerosol PDF Atmospheric Chemistry and Physics Discussions Hentet 2013 02 22 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link General information The Surtsey Eruption 1963 1967 www surtsey is Arkiveret fra originalen 22 februar 2007 Hentet 2013 02 26 General Information The Preservation of Surtsey www surtsey is Arkiveret fra originalen 26 marts 2012 Hentet 2013 02 26 Hildebrandt Sybille 2010 11 24 Vulkanolog Vulkaner som Eyjafjalljokull skal folges taet videnskab dk Hentet 2013 02 27 Volcano erupts in south Iceland BBC 2010 03 21 Hentet 2013 02 27 Icelandic volcanic ash alert grounds UK flights BBC 2010 04 15 Hentet 2013 02 27 Handwerk Brian 2010 05 31 Elektrisk aske 1200 km fra islandsk vulkan National Geographic Danmark Hentet 2013 02 27 Armstrong Thomas 2011 05 23 Grimsvotns storste udbrud i 100 ar Berlingske Hentet 2013 02 27 Lamb H 1995 Climate History and the Modern World Longman Publ a b Climatological data Vedurstofa Islands Hentet 2013 02 27 a b c Iceland Wildlife Iceland Worldwide Arkiveret fra originalen 14 april 2010 Hentet 2013 02 27 Polar bear Nordic Adventure Travel Arkiveret fra originalen 16 juni 2011 Hentet 2013 02 27 Wild mammals in Iceland Nordic Adventure Travel Hentet 2013 02 27 a b Montgomery David R 2007 Dirt The Erosion of Civilisations University of California Press s 224 225 Wilcox Jonathon 2007 Cultures of the World Iceland Marshall Cavendish s 14 15 ISBN 0761420746 Hvalveidiakvordun stendur i ar islandsk AMX 2009 02 18 Arkiveret fra originalen 21 februar 2009 Hentet 2013 02 27 Cetaceans Hafrannsoknastofnunin Hentet 2013 02 27 Whaling nations could trade eco warriors for eco tourists University of Technology Sydney 2012 02 02 Hentet 2013 02 27 Wilcox amp Latif p 34 The Icelandic experience PDF chumirethicsfoundation ca Hentet 2013 03 02 Women in Parliaments World Classification ipu org 2013 02 01 Hentet 2013 03 02 Democracy Index 2010 Economic Intelligence Unit Hentet 2013 03 02 2012 Corruption Perceptions transparency org Hentet 2013 03 02 a b c d Iceland OECD Better Life Index OECD Hentet 2013 03 02 Del Giudice Marguerite marts 2008 Power Struggle National Geographics 85 Govemment sic amp Public Services www iceland is Hentet 2013 03 02 Vigdis Finnbogadottir forseti is Arkiveret fra originalen 4 februar 2015 Hentet 2013 03 06 Local government in Iceland www citymayors com 2008 06 06 Hentet 2013 03 06 Island soger om medlemskab af EU Berlingske Tidende 2009 07 16 Iceland applies to join European Union CNN 2009 07 17 Hentet 2013 03 11 EU Enlargement Iceland Europa Kommissionen Hentet 2013 03 11 Air Policing NATO Allied Command Operation Hentet 2013 03 11 Air policing i Baltikum og Island Forsvarsministeriet 2013 02 22 Hentet 2013 03 11 Air Force NATO fly to protect Iceland s air sovereignty US Air Force 2012 05 23 Arkiveret fra originalen 2012 08 03 Hentet 2013 03 11 Sprengjuserfraedingar Landhelgisgaeslunnar farnir til starfa i Irak islandsk Landhelgisgaesla Islands 2003 12 12 Hentet 2013 03 11 Glaesilegur THor sjosettur islandsk mbl is 2009 04 29 Hentet 2013 03 11 Key findings Vision of Humanity 2012 06 12 Arkiveret fra originalen 1 april 2013 Hentet 2013 03 11 Indices amp Data Human Development Reports UNDP 2012 Hentet 2013 03 16 a b Income distribution Inequality OECD Hentet 2013 03 16 Harmonised unemployment rates by sex Eurostat Hentet 2013 03 16 Iceland and the European Union Wants to slow down the EU accession eunews blogspot dk 2012 12 07 67 myndu hafna ESB adild 67 ville afvise EU medlemskab islandsk mbl is 2012 02 28 Hentet 2013 03 16 a b GDP Composition by sector The World Factbook CIA Hentet 2013 03 16 NASDAQ OMX Corporate Timeline NASDAQ OMX Hentet 2013 03 16 Country Rankings www heritage org Hentet 2013 03 18 Global Competitiveness Report 2012 2013 weforum org Hentet 2013 03 18 Global Innovation Index INSEAD Hentet 2013 03 18 a b Iceland Economy www heritage org Hentet 2013 03 18 a b Economic Survey of Iceland 2011 OECD Hentet 2013 03 18 Country comparison Public debt The World Factbook CIA Hentet 2013 03 18 Jon Hustad Gjeldsslaven Europa s 111 Jon Hustad Gjeldsslaven Europa s 116 Jon Hustad Gjeldsslaven Europa s 114 https www focus de finanzen boerse finanzkrise bayernlb naechstes ungemach droht aus island aid 342460 html Jon Hustad Gjeldsslaven Europa s 114 15 Gud velsigne Island e24 no 2008 10 07 Hentet 2013 03 19 a b c d e Finanskrise Udenrigsministeriet Hentet 2013 03 19 a b c Danielsson Jon 2009 01 26 Waking up to reality in Iceland BBC Hentet 2013 03 19 Freeman Colin 2009 04 27 Former Iceland bank governor David Oddsson defends his role in meltdown The Telegraph Hentet 2013 03 19 Jorgensen Gisle amp Stokka Magnus 2010 06 30 Islands innvandringsboom til Norge NRK Hentet 2013 03 19 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Referenda Hagstofa Islands Hentet 2013 03 19 Half of Iceland s Icesave Debt Repaid Iceland Review Online 2012 06 19 Hentet 2013 03 19 Vehicles Hagstofa Islands Hentet 2013 03 19 Public roads by type and region 2003 2011 Hentet 2013 03 19 Driving in Iceland goscandinavia com Hentet 2013 03 19 a b c d Energi i Island PDF Danmarks Ambassade Reykjavik 2012 09 01 Hentet 2013 03 23 Hellisheidi Geothermal Plant Orkuveita Reykjavikur Arkiveret fra originalen 2007 12 11 Hentet 2013 03 23 Nesjavellir Geothermal Plant Orkuveita Reykjavikur Arkiveret fra originalen 2007 12 11 Hentet 2013 03 23 Bjarni Bjarnason 2009 09 17 Karahnjukar HEP PDF www worldenergy org Arkiveret PDF fra originalen 11 maj 2011 Hentet 2013 03 23 CO2 emissions from fuel combustion PDF International Energy Agency 2012 Hentet 2013 03 23 Island verdens forste brintsamfund Information 1999 08 03 Hentet 2013 03 23 Island viser vejen til det forste brintsamfund PDF LMFK bladet 6 20 21 November 2007 Hentet 2013 03 23 Island viser vejen til det forste brintsamfund PDF LMFK bladet 6 18 19 November 2007 Hentet 2013 03 23 Friend Phaedra 2009 01 22 Iceland Opens First Ever Offshore Licensing Round Rigzone Hentet 2013 03 23 Carrington Damian 2012 04 11 Iceland s volcanoes may power UK The Guardian Hentet 2013 03 23 a b oladottir Oddny THora Tourism in Iceland in figures April 2012 PDF www ferdamalstofa is Hentet 2013 03 16 a b c d Uddannelsessystemet i Island Undervisnings Forsknings og Kulturministeriet Hentet 2013 03 23 Comparing countries and economies performance PDF OECD 2009 Hentet 2013 03 23 a b R amp D in Iceland Euraxess 2013 01 31 Arkiveret fra originalen 21 august 2013 Hentet 2013 03 23 Helgason A Sigurdardottir S Nicholson J Sykes B Hill E W Bradley D G Bosnes V Gulcher J R Ward R og Stefansson K september 2000 Estimating Scandinavian and Gaelic Ancestry in the Male Settlers of Iceland The American Journal of Human Genetics 67 3 697 717 Hentet 2013 03 24 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Lancaster H O 1990 Expectations of Life A Study in the Demography Statistics and History of World Mortality Springer s 399 ISBN 0 387 97105 X Hentet 2013 03 24 Castella Tom de 2010 04 16 The eruption that changed Iceland forever BBC Hentet 2013 03 24 Births and deaths Hagstofa Islands Hentet 2013 03 24 Gender equality Velferdarraduneyti Hentet 2013 03 24 Teksten date januar 2012 ignoreret hjaelp ICELAND Migration Appears Here Too Inter Press Service 2006 11 22 Hentet 2013 03 24 Iceland faces immigrant exodus BBC 2008 10 21 Hentet 2013 03 24 Tomasson Richard F 1977 A Millennium of Misery The Demography of the Icelanders Population Studies 31 3 405 406 JSTOR 2173366 PMID 11630504 doi 10 2307 2173366 Hentet 2013 03 24 The Fate of Greenland s Vikings Archaeology Archaeological Institute of America 2000 02 28 Hentet 2013 03 24 Ethnic Origin Statistics Canada 2006 05 16 Hentet 2013 03 24 Selected population profile in the United States United States Census Bureau Hentet 2013 03 24 Icelandic Language Iceland Trade Directory Hentet 2013 03 24 Hvad kostar ad tala islensku islandsk heimur is 2005 06 10 Arkiveret fra originalen 8 juli 2016 Hentet 2013 03 24 a b Gunnlaugsson G H Oddsdottir M og Magnusson J 2006 02 01 Surgery in Iceland Archives of Surgery JAMA Surgery 141 2 199 203 doi 10 1001 archsurg 141 2 199 Hentet 2013 03 24 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Total expenditure on health as of GDP most recent by country NationMaster com Hentet 2013 03 24 OECD Health Data 2012 Frequent Requested Data OECD Hentet 2013 03 24 The World Health Report 2000 PDF WHO Hentet 2013 03 24 a b c OECD Health Data 2012 How Does Iceland Compare PDF OECD Hentet 2013 03 24 a b Health OECD Hentet 2013 03 24 World Population Prospects the 2010 Revision FN Hentet 2013 03 24 Wilcox og Latif p 19 Populations by religious and life stance organizations 1998 2020 Statistics Iceland Froese Paul 2001 Hungary for Religion A Supply Side Interpretation of the Hungarian Religious Revival Journal for the Scientific Study of Religion 40 2 251 268 doi 10 1111 0021 8294 00054 Social values Science and Technology PDF Europa Kommissionen Juni 2005 s 35 Hentet 2013 03 25 Wilcox og Latif pp 65 70 Iceland among the happiest nations IceNews 2012 01 05 Hentet 2013 03 25 Iceland parliament votes for gay marriage IceNews 2010 06 11 Hentet 2013 03 25 Community OECD Hentet 2013 03 25 Wilcox og Latif pp 66 67 a b c Wilcox og Latif pp 60 61 The Best and Worst Places for Women The Daily Beast 2011 09 20 Hentet 2013 03 25 Iceland best country for gender equality BBC 2010 10 12 Hentet 2013 03 25 Hertel pp 210 212 Hertel pp 290 294 Cronshaw Andrew 1999 Iceland World Music The Rough Guide London Rough Guide Ltd s 168 169 o gud vors lands www musik is Hentet 2013 03 28 Hver er mest sotta heimasidan a veraldarvefnum islandsk www visindavefur hi is Hentet 2013 03 30 Iceland passes law on press freedom and protection www icenews is 2010 06 17 Hentet 2013 03 30 Global Press Freedom Rankings PDF Freedom House 2012 Hentet 2013 03 30 Percentage of individuals using the internet XLS itu int 2010 Hentet 2013 03 30 The World in 2013 ICT Facts and Figures PDF www itu int Arkiveret fra originalen PDF 2013 04 17 Hentet 2013 03 30 The Networked Readiness Index 2009 2010 PDF weforum org Arkiveret PDF fra originalen 28 juli 2011 Hentet 2013 03 30 Measuring the Information Society 2011 PDF www itu int s 12 Hentet 2013 03 30 Island vil blokere porno pa internettet DR 2013 03 14 Hentet 2013 03 30 a b Island Total inspiration PDF Visiticeland com s 22 Arkiveret PDF fra originalen 15 oktober 2011 Hentet 2013 03 30 Wilcox og Latif p 126 Forste michelinstjerner til Faeroerne og Island TV 2 Hentet 6 3 2017 First Michelin star for an Icelandic restaurant goes to Dill icelandmonitor mbl is Hentet 6 3 2017 Wilcox og Latif p 109 Wilcox og Latif p 110 FIFA Coca Cola Women s World Ranking FIFA 2013 03 22 Hentet 2013 03 30 a b Wilcox og Latif p 111 Fridriksson Kjartan Om Skotfelagid islandsk Hentet 2013 03 30 Litteratur RedigerHertel H red 1994 Verdens litteraturhistorie Gyldendal Wilcox J og Latif Z A 2007 Cultures of the World Iceland Marshall Cavendish ISBN 978 0 7614 2074 3 Hentet 2013 03 26 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til Island Visit Iceland visiticeland com Hentet 2013 03 30 Interactive map of Iceland randburg com Hentet 2013 03 30 Lov om ophaevelse af Dansk islandsk Forbundslov m m retsinformation dk Hentet 2013 03 30 F Bardenfleth Dybvands Undersogelser i Havet omkring Island Geografisk Tidsskrift Bind 3 1879 Gylfi P Gislason Fiskeriokonomiske problemer i Island Nationalokonomisk Tidsskrift Bind 128 1990 Amund Helland Om Islands Geologi Geografisk Tidsskrift Bind 6 1882 N H Jacobsen Lidt om Islands Landbrug Geografisk Tidsskrift Bind 26 1921 N H Jacobsen Isotermekort over Island for Januar og Juli Geografisk Tidsskrift Bind 35 1932 Jon Jonsson Den danske regering og den islandske monopolhandel naermest i det 18 arhundrede Historisk Tidsskrift Bind 6 raekke 6 1895 Jon Krabbe Islands okonomiske Udvikling Nationalokonomisk Tidsskrift 3 raekke Bind 14 1906 Axel Nielsen Islands Bankforhold Nationalokonomisk Tidsskrift 3 raekke Bind 12 1904 C V Prytz Lidt om Traevaeksten paa Island Geografisk Tidsskrift Bind 17 1903 Th Thoroddsen Islandske Fjorde og Bugter Geografisk Tidsskrift Bind 16 1901 GA ikon Koordinater 65 N 19 V 65 N 19 V 65 19Hentet fra https da wikipedia org w index php title Island amp oldid 10820119, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.