fbpx
Wikipedia

J.Th. Lundbye

Johan Thomas Lundbye (1. september 1818 i Kalundborg26. april 1848 i Bedsted) var en dansk kunstmaler. Yngre broder til den senere krigsminister C.C. Lundbye.

J.Th. Lundbye
Den danske guldalder
Selvportræt fra 1841.
Personlig information
Født Johan Thomas Lundbye
1. september 1818
Kalundborg
Død 26. april 1848 (29 år)
Bedsted
Søskende Christian Carl Lundbye, Emanuel Andreas Lundbye, Theodor Louis Lundbye, Siegvard Urne Rosenvinge Lundbye, Honoratus Rudolph Lundbye og Joachim Emil Lundbye
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi
Elev af Christian Holm, J.L. Lund
Beskæftigelse Kunstmaler, grafiker
Kendte værker En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, Kolås Skov på Vejrhøj, Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde, Sjællandsk landskab
Genre Landskabsmaleri
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Der er flere personer med dette navn, se Johan Thomas Lundbye (ingeniør).

Lundbye var elev af J.L. Lund og udgjorde sammen med blandt andre P.C. Skovgaard, Lorenz Frølich og Jens Adolf Jerichau en ny generation af malere, der beskæftigede sig med beskedne sjællandske motiver.

Lundbye blev hurtigt klar over, at han ville skildre danske motiver og specielt landskabet. Det gjorde han i malerier og en lang række stregtegninger og realiserede dermed nogle af den indflydelsesrige kunsthistoriker N.L. Høyens tanker om at male det nationale. Næsten halvdelen af motiverne er fra naturskønne egne, der har betaget Lundbye.

Lundbyes motivvalg viser, at han var stærkt nationalt engageret. Dette engagement førte også indirekte til Lundbyes tidlige død. Han meldte sig som frivillig til Treårskrigen 1848-1850, hvor han blev dræbt ved en ejendommelig vådeskudsulykke, inden han nåede at komme i kamp.

J.Th. Lundbye, Hankehøj, 1847, Hirschsprungske Samling.
L.A. Ring, Lundbyes bænk ved Arresø, 1899, Ordrupgaard

Af de lokale beboere ved egnen omkring Frederiksværk var L.A. Ring blevet fortalt, at maleren J. Th. Lundbye havde siddet på netop denne bænk, når han malede sine panoramaer over Arresø.
J.Th. Lundbye, To køer på en åben mark, 1845, Statens Museum for Kunst.

Indholdsfortegnelse

Han var sygelig i barndommen, og denne disposition, som dog havde fortaget sig, da døden bortrev ham i den skønneste manddomsalder, har vistnok været medvirkende til den retning, hans udvikling tog. Da han viste en så uimodståelig lyst til tegning, kom han i sit 14. år på J.L. Lunds tegneskole og på Kunstakademiet, hvor han i december 1835 blev elev af modelskolen; men efter den tid søgte han at uddanne sig på egen hånd. Han må som medfødt gave have haft en overordentlig lethed i at tegne; det er ligesom modstræbende, han skrider til at tilegne sig oliemaleriets teknik, og han lader hele sit liv igennem med forkærlighed sit sprudlende åndslivs umiddelbare fostre fremstå på papiret som en leg med blyant, pen eller de klare, lette vandfarver, medens han, så at sige stadig, vandrer på udviklingens trange vej i behandlingen af oliemaleriet, hvor tiltalende endog de tilbagelagte stadier tage sig ud for beskueren. Fra sine første forsøg, hvori gengivelsen af heste og soldater var ligesom en arv fra det militære hjem, vendte han sig hurtig til dyrene, der snart blev "hans bedste Venner". I 1835 begyndte han at udstille; i 1839 konkurrerede han til den neuhausenske præmie med Parti af Dyrehaven med Hjorte og Hinde, hvori hans behandling af landskabet ikke stod fuldt på højde med hans iagttagelse af dyrenes liv. Billedet fik heller ikke præmien, men blev købt af Kunstforeningen i København. Måske bevidstheden om, hvad han savnede, har ført ham til i de følgende år med så stor Ihærdighed at kaste sig over landskabsstudier.

Lundbye havde stadig en ikke ringe kamp at bestå med en teknik, som han ikke ret elskede, men som han følte, han måtte tilegne sig, hvad det end skulle koste, og det mente hans venner også. Men hans natur værnede om hans talent. Når han ville male, gik han ikke med kammeraterne til de tætte, grønne skove, de bugnende kornmarker, men han søgte ud til landets åbne vidder med sandede bakker og øde brinker, med blege farver over de spredte, vind omsuste træer og med stor luft, hvori mægtige skyer på deres svaneflugt kastede vekslende skygger over landet. Der fandt han i linjernes spil den ynde, som genspejlede sig i hans sjæl og gik over på billedfladen. Hans kortsynethed, hvori han selv og andre så en hindring, der måtte virke hæmmende på hans udvikling, gjorde ham netop til banebryder for en fri malerisk behandling, der gav oliemaleriets tunge farver lethed og luftighed. For hans øje samlede enkelthederne sig i masser, der gave hans syn på landskabet en storladenhed og en sandhed, som hans samtidige ikke rigtig kunne være med til straks; de så enkelthederne for godt. Selv når hans ven og studiefælle P.C. Skovgaard, der ellers i den tekniske udførelse kunne være ham en støt og pålidelig rådgiver, malede et billede fra de samme egne, blev dog valget anderledes. Skovgaard malede Vognserup Allé med de mægtige træer i deres frodigste sommerpragt, Lundbye malede engen eller græsmarken med de lave bakker, der blidt fortonede sig i det fjerne. Et stort landskabsmaleri, Kystparti ved Isefjord, som nu stråler i genfødt herlighed på en ende væg i en af Kunstmuseets nye sale, var udstillet 1843 og blev købt til Den Kongelige Malerisamling. Men efterhånden fandt dyrene atter plads i en jordbund, som ved ihærdige studier, så at sige på ny, var bleven beredt for dem. Allerede 1841 konkurrerede han igen, men forgæves, om den neuhausenske præmie med En Malkescene, der imidlertid blev købt til den kongelige samling, og i 1844 vandt samlingen et billede, hvori dyremaleren trådte helt og fuldbåren frem, Det indre af en Kostald, med sin fine lysvirkning, sine livfuldt gengivne dyr og sin naive, i al umiddelbarhed fra dyrenes egen verden hentede, fordringsløse lille handling. Og i endnu højere grad trådte dyrenes liv og færd skønt og karakteristisk frem i hans tegninger, undertiden gengivne af andre (Kaalunds Fabler for børn, 1845), undertiden i træsnit eller radering mere umiddelbart fra hans egen hånd.

Lundbye havde imidlertid følt en stedse voksende lyst til at komme udenlands, det var ligesom en trang til at måle sin kærlighed til hjemmet på en anden og større arena. Han fik Akademiets mindre rejsestipendium i 1845, og det fornyedes det følgende år. I juni 1845 forlod han Danmark og rejste over Rhinen og Schweiz til Italien. Klimaet og det uvante sprog trykkede ham en del, men den rige skønhedsfylde i land og folk gik hurtig op for hans blik, og med den vidunderlige hukommelse, der gjorde ham Erindringens Kunst så let, myldrede tegninger af, hvad han så eller havde set, frem under hans hånd, på samme tid som de livlige breve til hjemmet vidnede om den lethed og glæde, hvormed han opfattede alt; men dog betoner han jævnlig, at han længes efter Danmarks i sammenligning med Italien så beskedne natur, og at alt, hvad han ser og lærer, kun for ham er forarbejder til at gengive den danske natur med større sikkerhed og større kunstnerisk herredømme. Det varede noget, inden han gav sig ro til at male, men det billede fra Rom, Oxer i den romerske Kampagne (udstilling 1846), som blev Den Kongelige Malerisamlings ejendom, vidnede godt nok om, hvor flittig og alvorlig han arbejdede. Kampagnens vide udsigter med slettelandets bølgeformet overflade, kranset af skønne bjerge, fængslede hans blik med det samme trylleri, der har bragt så mange nordboer til at føle sig som hjemme i Rom (Roma) og dets omegn med en egen potenseret kraft. Lundbye kom hjem efter omkring 1 1/2 års rejse, modnet og udviklet, nu en mandig skikkelse, der syntes at have rystet al Sygelighed af sig og stod rustet til at gå en stor og lykkelig fremtid i møde. Det var som dyrmaler og landskabsmaler, han vel nærmest tænkte sig denne fremtid, men mange træk tyde hen på, at menneskelivet også vilde være blevet genstand for hans fremstilling. "Naar vi gjennemgaa Rækken af hans Tegninger", siger hans faderlige ven Høyen, der med tragisk vemod udkastede de første grundlæggende træk af hans levned kort efter hans død, "se vi, med hvilken lethed han vidste at opfatte portrætter ..., hvor nydeligt han kunne dvæle ved børneskikkelser og hensætte dem således, at hele deres ejendommelige Liv trådte frem." Men disse forhåbninger skulle ikke opfyldes. I den korte tid, han havde tilbage, arbejdede han med sin vante rastløshed, ideerne sprudlede lige friske midt under en samtales lette gang eller i ensomhedens stilhed, og i de gamle, hjemlige egne i Kalundborgs nærhed udkastede og fuldførte han flere billeder, blandt hvilke Malkepladsen ved Vognserup, malet i vinteren 1846-47, hænger i Den Kongelige Malerisamling som et af de sidste vidner om, hvad han var og kunne være blevet som kunstner. Den næste vinter overraskede han sine venner ved at ville leve på landet på en årstid, da kunstfællerne ellers samledes i hovedstaden; han tog til en lille gård i nærheden af Helsingør og synes at have haft meget udbytte af sit vinterlige friluftsliv; men da foråret 1848 bragte krig, gik han, som en stor del af den yngre kunstnerkreds, frivillig med og kom som soldat i 3. linjebataljon til Flensborg. 8 dage efter faldt han, 26. april, ved Bedsted som offer for et vådeskud. Han selv og hans venner har flere gange tegnet og malet hans portræt, bl.a. Skovgaard om bord på dampskibet Iris på vejen til Flensborg. En samling af hans breve bevares i Det Kongelige Bibliotek, og en mængde af hans tegninger og vandfarvebilleder er i flere hold afgivet til Kobberstiksamlingen.

Hunden ved stranden, fra bogen Fabler for børn af H.V. Kaalund




Denne artikel bygger hovedsagelig på af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 10. bind, side 456,udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

J.Th. Lundbye
lundbye, dansk, maler, 1818, 1848, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, lundbye, johan, thomas, lundbye, september, 1818, kalundborg, april, 1848, bedsted, dansk, kunstmaler, yngre, broder, senere, krigsminister, lundbye, danske, guldalderselvportræt, 1841, p. J Th Lundbye dansk maler 1818 1848 Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra J Th Lundbye Johan Thomas Lundbye 1 september 1818 i Kalundborg 26 april 1848 i Bedsted var en dansk kunstmaler Yngre broder til den senere krigsminister C C Lundbye J Th Lundbye Den danske guldalderSelvportraet fra 1841 Personlig informationFodtJohan Thomas Lundbye 1 september1818 KalundborgDod26 april1848 29 ar BedstedSoskendeChristian Carl Lundbye Emanuel Andreas Lundbye Theodor Louis Lundbye Siegvard Urne Rosenvinge Lundbye Honoratus Rudolph Lundbye og Joachim Emil LundbyeUddannelse og virkeUddannelses stedDet Kongelige Danske KunstakademiElev afChristian Holm J L LundBeskaeftigelseKunstmaler grafikerKendte vaerkerEn dansk kyst Motiv fra Kitnaes ved Roskilde Fjord Kolas Skov pa Vejrhoj Efterarslandskab Hankehoj ved Vallekilde Sjaellandsk landskabGenreLandskabsmaleriSignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Der er flere personer med dette navn se Johan Thomas Lundbye ingenior Lundbye var elev af J L Lund og udgjorde sammen med blandt andre P C Skovgaard Lorenz Frolich og Jens Adolf Jerichau en ny generation af malere der beskaeftigede sig med beskedne sjaellandske motiver Lundbye blev hurtigt klar over at han ville skildre danske motiver og specielt landskabet Det gjorde han i malerier og en lang raekke stregtegninger og realiserede dermed nogle af den indflydelsesrige kunsthistoriker N L Hoyens tanker om at male det nationale Naesten halvdelen af motiverne er fra naturskonne egne der har betaget Lundbye Lundbyes motivvalg viser at han var staerkt nationalt engageret Dette engagement forte ogsa indirekte til Lundbyes tidlige dod Han meldte sig som frivillig til Trearskrigen 1848 1850 hvor han blev draebt ved en ejendommelig vadeskudsulykke inden han naede at komme i kamp J Th Lundbye Hankehoj 1847 Hirschsprungske Samling L A Ring Lundbyes baenk ved Arreso 1899 Ordrupgaard Af de lokale beboere ved egnen omkring Frederiksvaerk var L A Ring blevet fortalt at maleren J Th Lundbye havde siddet pa netop denne baenk nar han malede sine panoramaer over Arreso 1 J Th Lundbye En dansk kyst Motiv fra Kitnaes ved Roskilde Fjord 1843 Statens Museum for Kunst J Th Lundbye To koer pa en aben mark 1845 Statens Museum for Kunst Indholdsfortegnelse 1 Dyreven 2 Landskab og dyr 3 Udlaengsel og livet pa landet 4 Eksterne kilder henvisninger 5 NoterDyreven RedigerHan var sygelig i barndommen og denne disposition som dog havde fortaget sig da doden bortrev ham i den skonneste manddomsalder har vistnok vaeret medvirkende til den retning hans udvikling tog Da han viste en sa uimodstaelig lyst til tegning kom han i sit 14 ar pa J L Lunds tegneskole og pa Kunstakademiet hvor han i december 1835 blev elev af modelskolen men efter den tid sogte han at uddanne sig pa egen hand Han ma som medfodt gave have haft en overordentlig lethed i at tegne det er ligesom modstraebende han skrider til at tilegne sig oliemaleriets teknik og han lader hele sit liv igennem med forkaerlighed sit sprudlende andslivs umiddelbare fostre fremsta pa papiret som en leg med blyant pen eller de klare lette vandfarver medens han sa at sige stadig vandrer pa udviklingens trange vej i behandlingen af oliemaleriet hvor tiltalende endog de tilbagelagte stadier tage sig ud for beskueren Fra sine forste forsog hvori gengivelsen af heste og soldater var ligesom en arv fra det militaere hjem vendte han sig hurtig til dyrene der snart blev hans bedste Venner I 1835 begyndte han at udstille i 1839 konkurrerede han til den neuhausenske praemie med Parti af Dyrehaven med Hjorte og Hinde hvori hans behandling af landskabet ikke stod fuldt pa hojde med hans iagttagelse af dyrenes liv Billedet fik heller ikke praemien men blev kobt af Kunstforeningen i Kobenhavn Maske bevidstheden om hvad han savnede har fort ham til i de folgende ar med sa stor Ihaerdighed at kaste sig over landskabsstudier Landskab og dyr RedigerLundbye havde stadig en ikke ringe kamp at besta med en teknik som han ikke ret elskede men som han folte han matte tilegne sig hvad det end skulle koste og det mente hans venner ogsa Men hans natur vaernede om hans talent Nar han ville male gik han ikke med kammeraterne til de taette gronne skove de bugnende kornmarker men han sogte ud til landets abne vidder med sandede bakker og ode brinker med blege farver over de spredte vind omsuste traeer og med stor luft hvori maegtige skyer pa deres svaneflugt kastede vekslende skygger over landet Der fandt han i linjernes spil den ynde som genspejlede sig i hans sjael og gik over pa billedfladen Hans kortsynethed hvori han selv og andre sa en hindring der matte virke haemmende pa hans udvikling gjorde ham netop til banebryder for en fri malerisk behandling der gav oliemaleriets tunge farver lethed og luftighed For hans oje samlede enkelthederne sig i masser der gave hans syn pa landskabet en storladenhed og en sandhed som hans samtidige ikke rigtig kunne vaere med til straks de sa enkelthederne for godt Selv nar hans ven og studiefaelle P C Skovgaard der ellers i den tekniske udforelse kunne vaere ham en stot og palidelig radgiver malede et billede fra de samme egne blev dog valget anderledes Skovgaard malede Vognserup Alle med de maegtige traeer i deres frodigste sommerpragt Lundbye malede engen eller graesmarken med de lave bakker der blidt fortonede sig i det fjerne Et stort landskabsmaleri Kystparti ved Isefjord som nu straler i genfodt herlighed pa en ende vaeg i en af Kunstmuseets nye sale var udstillet 1843 og blev kobt til Den Kongelige Malerisamling Men efterhanden fandt dyrene atter plads i en jordbund som ved ihaerdige studier sa at sige pa ny var bleven beredt for dem Allerede 1841 konkurrerede han igen men forgaeves om den neuhausenske praemie med En Malkescene der imidlertid blev kobt til den kongelige samling og i 1844 vandt samlingen et billede hvori dyremaleren tradte helt og fuldbaren frem Det indre af en Kostald med sin fine lysvirkning sine livfuldt gengivne dyr og sin naive i al umiddelbarhed fra dyrenes egen verden hentede fordringslose lille handling Og i endnu hojere grad tradte dyrenes liv og faerd skont og karakteristisk frem i hans tegninger undertiden gengivne af andre Kaalunds Fabler for born 1845 undertiden i traesnit eller radering mere umiddelbart fra hans egen hand Udlaengsel og livet pa landet RedigerLundbye havde imidlertid folt en stedse voksende lyst til at komme udenlands det var ligesom en trang til at male sin kaerlighed til hjemmet pa en anden og storre arena Han fik Akademiets mindre rejsestipendium i 1845 og det fornyedes det folgende ar I juni 1845 forlod han Danmark og rejste over Rhinen og Schweiz til Italien Klimaet og det uvante sprog trykkede ham en del men den rige skonhedsfylde i land og folk gik hurtig op for hans blik og med den vidunderlige hukommelse der gjorde ham Erindringens Kunst sa let myldrede tegninger af hvad han sa eller havde set frem under hans hand pa samme tid som de livlige breve til hjemmet vidnede om den lethed og glaede hvormed han opfattede alt men dog betoner han jaevnlig at han laenges efter Danmarks i sammenligning med Italien sa beskedne natur og at alt hvad han ser og laerer kun for ham er forarbejder til at gengive den danske natur med storre sikkerhed og storre kunstnerisk herredomme Det varede noget inden han gav sig ro til at male men det billede fra Rom Oxer i den romerske Kampagne udstilling 1846 som blev Den Kongelige Malerisamlings ejendom vidnede godt nok om hvor flittig og alvorlig han arbejdede Kampagnens vide udsigter med slettelandets bolgeformet overflade kranset af skonne bjerge faengslede hans blik med det samme trylleri der har bragt sa mange nordboer til at fole sig som hjemme i Rom Roma og dets omegn med en egen potenseret kraft Lundbye kom hjem efter omkring 1 1 2 ars rejse modnet og udviklet nu en mandig skikkelse der syntes at have rystet al Sygelighed af sig og stod rustet til at ga en stor og lykkelig fremtid i mode Det var som dyrmaler og landskabsmaler han vel naermest taenkte sig denne fremtid men mange traek tyde hen pa at menneskelivet ogsa vilde vaere blevet genstand for hans fremstilling Naar vi gjennemgaa Raekken af hans Tegninger siger hans faderlige ven Hoyen der med tragisk vemod udkastede de forste grundlaeggende traek af hans levned kort efter hans dod se vi med hvilken lethed han vidste at opfatte portraetter hvor nydeligt han kunne dvaele ved borneskikkelser og hensaette dem saledes at hele deres ejendommelige Liv tradte frem Men disse forhabninger skulle ikke opfyldes I den korte tid han havde tilbage arbejdede han med sin vante rastloshed ideerne sprudlede lige friske midt under en samtales lette gang eller i ensomhedens stilhed og i de gamle hjemlige egne i Kalundborgs naerhed udkastede og fuldforte han flere billeder blandt hvilke Malkepladsen ved Vognserup malet i vinteren 1846 47 haenger i Den Kongelige Malerisamling som et af de sidste vidner om hvad han var og kunne vaere blevet som kunstner Den naeste vinter overraskede han sine venner ved at ville leve pa landet pa en arstid da kunstfaellerne ellers samledes i hovedstaden han tog til en lille gard i naerheden af Helsingor og synes at have haft meget udbytte af sit vinterlige friluftsliv men da foraret 1848 bragte krig gik han som en stor del af den yngre kunstnerkreds frivillig med og kom som soldat i 3 linjebataljon til Flensborg 8 dage efter faldt han 26 april ved Bedsted som offer for et vadeskud Han selv og hans venner har flere gange tegnet og malet hans portraet bl a Skovgaard om bord pa dampskibet Iris pa vejen til Flensborg En samling af hans breve bevares i Det Kongelige Bibliotek og en maengde af hans tegninger og vandfarvebilleder er i flere hold afgivet til Kobberstiksamlingen Hunden ved stranden fra bogen Fabler for born af H V KaalundEksterne kilder henvisninger RedigerJ Th Lundbye pa Kunstindeks Danmark Weilbachs Kunstnerleksikon J Th Lundbye pa gravsted dk J Th Lundbyes dagbogerNoter Rediger Ordrupgaard L A Ring Lundbyes baenk Ordrupgaard Wikimedia Commons har flere filer relateret til J Th Lundbye Denne artikel bygger hovedsagelig pa biografi er af Philip Weilbach i 1 udgave af Dansk Biografisk Leksikon 10 bind side 456 udgivet af C F Bricka Gyldendal 1887 1905 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Nar en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog og wikificeringen er foretaget skal der anfores en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL jf stilmanualen dette angives som f x Kilde forfatter Navn titel Efternavn Fornavn url http runeberg org dbl work Dansk Biografisk Leksikon udgave 1 bind I til XIX side xxx besogsdato dags dato og herefter indsaettelse af Kategori Artikler fra 1 udgave af Dansk biografisk leksikon i stedet for DBL skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title J Th Lundbye amp oldid 10124528, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.