fbpx
Wikipedia

J.C.H. Fischer

Johan Christian Henrik Fischer (født 3. december 1814 i Slagelse, død 16. september 1885 i København) var en dansk politiker.

J.C.H. Fischer

Personlig information
Født 3. december 1814
Slagelse
Død 16. september 1885 (70 år)
København
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Ornitolog, teolog, politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

Fischer blev student fra Slagelse lærde skole 1835 og cand.theol. 1842. 1844 blev han adjunkt ved Slagelse skole og virkede særlig som lærer i matematik og regning. At Fischer ved denne skoles nedlæggelse 1852 opgav lærergerningen, skyldtes vist nok til dels den misstemning, han fra forskellige sider blev genstand for på grund af en afhandling, han 1849 offentliggjorde i skolens program om "Astronomien og Skriftens Autoritet", og i hvilken han hævdede, at de bibelske forestillinger om verdensbygningen afveg fra videnskabens resultater.

Fra samme år blev så den politiske virksomhed hans væsentligste livsgerning. Han havde 1848 forgæves søgt at blive valgt til Slagelsekredsens repræsentant i den grundlovgivende rigsforsamling, men 1852 stillede han sig i samme kreds som Bondevennepartiets kandidat og valgtes da ind i Folketinget. Her sluttede han sig nær til Tscherning, for hvem han i de første år af sin rigsdagsvirksomhed nærede en overordentlig veneration, og han blev et af de medlemmer af Venstre, som villigst fulgte ham til den alliance, han i disse år tilvejebragte mellem Venstre og de konservative helstatsmænd.

En vis nøgtern virkelighedssans i forbindelse med megen logisk og kritisk evne var Fischers hovedforce som politiker, men han savnede den egentlige partiledende evne og forstod kun i ringe grad at knytte andre personlig til sig. Fischer var hele sit liv igennem en afgjort modstander af de Nationalliberale, og hans uvilje mod disse kom i tidens løb ofte til at danne forbindelsesleddet mellem ham og politikere, med hvem han ellers ikke havde synderligt til fælles. Allerede i hans bondevennetid blev Helstatspolitikken for ham det afgørende, og han knyttede sig særlig nær til det den gang i øvrigt svage godsejerlige element i dansk politik.

Da Bondevennernes hovedstyrke 1854 skilte sig fra det Ørstedske ministerium, blev Fischer stående på dettes side og anså det derfor ved opløsningsvalget 1854 for unyttigt at søge genvalg i sin gamle kreds. Han blev imidlertid 1855 ved sin ven godsejer Skeels hjælp valgt til folketingsmand for Sæbykredsen og genvalgtes her lige indtil 1866. 1853—1865 valgtes han med en kort afbrydelse til statsrevisor af Folketinget og 1866—1875 af Landstinget. Ficher røgtede denne gerning med overordentlig samvittighedsfuldhed og dygtighed.

Mens han i Folketinget aldrig havde rådet over nogen større, selvstændig indflydelse, blev forholdet anderledes, da han 1866, efter, på grund af sin ivrige virksomhed for forfatningsrevisionen, at være bleven vraget ved Folketingsvalget i Sæbykredsen, blev indsat i Landstinget som kongevalgt medlem. Fischer så klart hvilken overordentlig indflydelse, forfatningsrevisionen ville skaffe den store grundbesiddelse, og fra nu af fremtrådte han åbent som en af dennes politiske hovedordførere. Hans partiforbindelse med Venstre var fra den tid af at betragte som ophørt.

1875 blev han optaget i det Estrupske Ministerium som kultusminister og udfoldede her en betydelig og dygtig administrativ og politisk virksomhed. Der kom i hans tid større orden og fasthed i Kultusministeriets forretningsgang, end der i lang tid havde været, men på lovgivningsområdet udrettede han intet af større betydning. Sin gamle tilbøjelighed for politisk underhåndsarbejde bevarede han også som minister, og han var således virksom for at fremkalde Folketingets beslutning om rigsretsaktionen mod Hall og Krieger, i den tanke, at den skulle umuliggøre ethvert fremtidigt samarbejde mellem Venstre og de Nationalliberale.

Han arbejdede også for at hidføre et resultat af de senere underhandlinger mellem Berg og krigsminister Kauffmann om en hærlovrevision. Hans virksomhed her, som ikke var godkendt af det øvrige ministerium, i forbindelse med det modsætningsforhold, hvori han af forskellige grunde, blandt andet ved sit arbejde for dr. Georg Brandes ansættelse ved universitetet., var kommet til indflydelsesrige kredse, bevirkede 1880 hans afgang som minister. 1882 blev han direktør for Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen, i hvilken stilling han døde.

Fischer var en ivrig og dygtig ornitolog, var medstifter af aktieselskabet Zoologisk Have og senere formand for dets bestyrelse.

J.C.H. Fischer
fischer, dansk, politiker, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, johan, christian, henrik, fischer, johan, christian, henrik, fischer, født, december, 1814, slagelse, død, september, 1885, københavn, dansk, politiker, personlig, informationfødt3, december1814,. J C H Fischer dansk politiker Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Johan Christian Henrik Fischer Johan Christian Henrik Fischer fodt 3 december 1814 i Slagelse dod 16 september 1885 i Kobenhavn var en dansk politiker J C H FischerPersonlig informationFodt3 december1814 SlagelseDod16 september1885 70 ar KobenhavnUddannelse og virkeBeskaeftigelseOrnitolog teolog politikerInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Liv og gerning 2 Politisk deltagelse 3 Formand for Zoologisk Haves bestyrelse 4 Eksterne henvisningerLiv og gerning RedigerFischer blev student fra Slagelse laerde skole 1835 og cand theol 1842 1844 blev han adjunkt ved Slagelse skole og virkede saerlig som laerer i matematik og regning At Fischer ved denne skoles nedlaeggelse 1852 opgav laerergerningen skyldtes vist nok til dels den misstemning han fra forskellige sider blev genstand for pa grund af en afhandling han 1849 offentliggjorde i skolens program om Astronomien og Skriftens Autoritet og i hvilken han haevdede at de bibelske forestillinger om verdensbygningen afveg fra videnskabens resultater Politisk deltagelse RedigerFra samme ar blev sa den politiske virksomhed hans vaesentligste livsgerning Han havde 1848 forgaeves sogt at blive valgt til Slagelsekredsens repraesentant i den grundlovgivende rigsforsamling men 1852 stillede han sig i samme kreds som Bondevennepartiets kandidat og valgtes da ind i Folketinget Her sluttede han sig naer til Tscherning for hvem han i de forste ar af sin rigsdagsvirksomhed naerede en overordentlig veneration og han blev et af de medlemmer af Venstre som villigst fulgte ham til den alliance han i disse ar tilvejebragte mellem Venstre og de konservative helstatsmaend En vis nogtern virkelighedssans i forbindelse med megen logisk og kritisk evne var Fischers hovedforce som politiker men han savnede den egentlige partiledende evne og forstod kun i ringe grad at knytte andre personlig til sig Fischer var hele sit liv igennem en afgjort modstander af de Nationalliberale og hans uvilje mod disse kom i tidens lob ofte til at danne forbindelsesleddet mellem ham og politikere med hvem han ellers ikke havde synderligt til faelles Allerede i hans bondevennetid blev Helstatspolitikken for ham det afgorende og han knyttede sig saerlig naer til det den gang i ovrigt svage godsejerlige element i dansk politik Da Bondevennernes hovedstyrke 1854 skilte sig fra det Orstedske ministerium blev Fischer staende pa dettes side og ansa det derfor ved oplosningsvalget 1854 for unyttigt at soge genvalg i sin gamle kreds Han blev imidlertid 1855 ved sin ven godsejer Skeels hjaelp valgt til folketingsmand for Saebykredsen og genvalgtes her lige indtil 1866 1853 1865 valgtes han med en kort afbrydelse til statsrevisor af Folketinget og 1866 1875 af Landstinget Ficher rogtede denne gerning med overordentlig samvittighedsfuldhed og dygtighed Mens han i Folketinget aldrig havde radet over nogen storre selvstaendig indflydelse blev forholdet anderledes da han 1866 efter pa grund af sin ivrige virksomhed for forfatningsrevisionen at vaere bleven vraget ved Folketingsvalget i Saebykredsen blev indsat i Landstinget som kongevalgt medlem Fischer sa klart hvilken overordentlig indflydelse forfatningsrevisionen ville skaffe den store grundbesiddelse og fra nu af fremtradte han abent som en af dennes politiske hovedordforere Hans partiforbindelse med Venstre var fra den tid af at betragte som ophort 1875 blev han optaget i det Estrupske Ministerium som kultusminister og udfoldede her en betydelig og dygtig administrativ og politisk virksomhed Der kom i hans tid storre orden og fasthed i Kultusministeriets forretningsgang end der i lang tid havde vaeret men pa lovgivningsomradet udrettede han intet af storre betydning Sin gamle tilbojelighed for politisk underhandsarbejde bevarede han ogsa som minister og han var saledes virksom for at fremkalde Folketingets beslutning om rigsretsaktionen mod Hall og Krieger i den tanke at den skulle umuliggore ethvert fremtidigt samarbejde mellem Venstre og de Nationalliberale Han arbejdede ogsa for at hidfore et resultat af de senere underhandlinger mellem Berg og krigsminister Kauffmann om en haerlovrevision Hans virksomhed her som ikke var godkendt af det ovrige ministerium i forbindelse med det modsaetningsforhold hvori han af forskellige grunde blandt andet ved sit arbejde for dr Georg Brandes ansaettelse ved universitetet var kommet til indflydelsesrige kredse bevirkede 1880 hans afgang som minister 1882 blev han direktor for Frederiks Hospital og Fodselsstiftelsen i hvilken stilling han dode Formand for Zoologisk Haves bestyrelse RedigerFischer var en ivrig og dygtig ornitolog var medstifter af aktieselskabet Zoologisk Have og senere formand for dets bestyrelse Eksterne henvisninger RedigerEmil Elberling biografi i Dansk biografisk Lexikon Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Biografi i H Wulff Den danske RigsdagHentet fra https da wikipedia org w index php title J C H Fischer amp oldid 9566813, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.