fbpx
Wikipedia

Johan Clemens Tode

Johan(n) Clemens Tode (født 24. juni 1736 i toldstedet Zollenspieker ved Elben, død 16. marts 1806 i København) var en tysk/dansk digter og læge. Han var søn af tolder Johann Dietrich Tode og Agnesa Maria, født Schlöpke.

Johan Clemens Tode

Personlig information
Født 24. juni 1736
Død 16. marts 1806 (69 år)
København
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Læge, digter
Arbejdsgiver Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Indholdsfortegnelse

Ved faderens død 1744 flyttede enken til Hamborg, og den opvakte søn kom i den latinske Johannisskole. I 1752 kom han i lære hos sin ældste søsters mand, der var dansk kirurg og regimentsfeltskær i Tønder, og ved dennes forflyttelse, først til Haderslev og derpå til Rendsborg, fulgte Tode med og fungerede på sidstnævnte sted som eskadronskirurg.

I 1757 kom han til København med god anbefaling fra svogeren til dennes tidligere lærer, Hans Friedrich Wohlert, som tog sig af den videbegærlige og livlige unge mands videre uddannelse, både i lægevidenskab og andre retninger. Wohlert var ham, siger Tode i sin selvbiografi, i alle henseender et mønster til efterfølgelse, af ham har jeg lært at foragte det Charlatanen, som endnu er alt for gængse, at spille den tavse Orakelrolle, som om man saa gjærne vilde holdes for en af de vise Mestre.

Wohlert benyttede ham som assistent i sin store kirurgiske og medicinske praksis, blandt andet til at våge hos syge af finere stand, og nætterne anvendte han til læsning i disse familiers biblioteker. Særlig tilfredsstillelse for sin uudslukkelige læsetrang fik han ved at komme i forbindelse med den bibliofile samler Terkel Klevenfeldt. Skønlitteratur dyrkede han med samme iver som lægevidenskaben, og han havde nemt ved at lære forskellige fremmede sprog.

I 1763 opnåede han ved Wohlerts hjælp ansættelse som rejsekirurg ved hoffet og kom derved i nær forbindelse med livmedikus Johan Just von Berger og livkirurg Braun, hvis yndest han vandt ved sit lyse hoved og altid muntre og spøgefulde sind. Således blev han 1765 bevilget et kongeligt rejsestipendium for at studere medicin i udlandet. Hans lærer Wohlert fandt, at hans Hoved var bedre end hans Haand, hvorfor han skulle bort fra kirurgien og ind på den lærde medicin.

Sammen med Schønheyder rejste han nu først til Leiden i Nederlandene, senere til Edinburgh, London og endelig til Paris. Ved hjemkomsten 1768 fik han en ny understøttelse for at kunne tage sin eksamen og doktorgrad (1769), og påbegyndte samtidig sit senere så frugtbare forfatterskab ved at udgive oversættelser på tysk af engelske medicinske forfattere.

I 1771 blev han selv hofmedikus ved forgængerens død og blev medlem af Collegium Medicum. I 1770 blev han læge ved Vartov og ved børnehuset, kort efter også ved det franske skuespillerselskab, og 1771 blev han en af de tre læger ved den nyoprettede plejeanstalt. Han blev nu i stand til at indgå ægteskab og giftede sig samme år med Johanne Sophie Schønfeldt, datter af en københavnsk borger.

I 1772 ledsagede han som hofmedikus dronning Caroline Mathilde til Helsingør, var medstifter af det medicinske selskab og fungerede i begyndelsen som dets sekretær, ligesom han oprettede det kirurgiske disputerselskab.

1774 stiftede han som medicinsk pendant til det foregående et Societas exercitatoria medica Hauniensis, og påbegyndte sit mest betydende lægevidenskabelige tidsskriftsforetagende med udgivelsen af sit Medicinisch-chirurgische Bibliothek, hvor han publicerede talrige afhandlinger, til dels af kritisk indhold med polemik mod forskellige, navnlig udenlandske forfattere og særlig mod den ligeledes stærkt polemiske professor Gruner i Jena.

Samme år blev han medicinsk professor ved universitetet og virkede derefter i en lang årrække som en påskønnet medicinsk docent i forskellige discipliner. Ved akademiske disputationer udmærkede han sig ved sit lune og sin vittighed, hurtigt og skarpt blik og omfattende kundskaber.

Viser han sig i disse velmente hygiejniske reformbestræbelser som et barn af oplysningstidens filantropi, så træder det endnu tydeligere frem i de aktiviteter han fik sat i værk. Tode var hovedstifteren af Selskabet for Borgerdyd (1785), og da han blev uenig med sine bestyrelseskolleger, stiftede han snart efter Selskabet for Efterslægten. Han var endvidere medstifter af pigeskolen i Kronprinsensgade og drengeskolen i Pilestræde, hvor det senere Schouboes Institut udviklede sig.

I 23 år var han designeret (ulønnet) professor. Først 1796 opnåede han et årligt gratiale af 300 rigsdaler for at holde praktisk-medicinske forelæsninger for kirurgerne, og da han 1797 var svagelig efter et apoplektisk anfald, blev gratialet forhøjet.

1800 valgtes han til universitetets rektor. Trods svageligheden bevarede han sin ånds spændstighed,og da hans højre hånd vedblev at være lammet, øvede han sig i at skrive med venstre hånd. Lidt efter lidt tog svækkelsen dog overhånd, og dertil kom mere derangerede huslige forhold. Hustruen forfaldt efterhånden til druk, og heller ikke af de to børn, en søn og en datter, havde han megen glæde.

1805 fik han sin afsked fra universitetet, men med bibeholdelse af sine indtægter og kun med fradrag af 200 rigsdaler til den akademiske fond. Hans økonomiske stilling blev imidlertid stadig mere fortvivlet, nogen god økonom havde han aldrig været. Under tiltagende nød og elendighed sygnede han hen, indtil døden i 1806 befriede ham fra kvalerne.

Efter hans død viste det sig, hvor skattet han havde været. Fra alle sider kappedes man om at hædre hans minde i nekrologer og mindedigte. Ved indsamling blev hans buste anbragt i det antropologiske museum, og et smukt gravmonument rejstes på Assistens Kirkegård for Lægen, Digteren, Menneskevennen.

Hans kendte, af Jens Juel malede Portræt (1787) er gengivet i kobberstik i Lahdes Samling af fortjente danske Mænds Portraiter.

Titelbladet til Johan Clemens Todes Samlede Danske prosaiske Skrifter - Første Deelø, Femte bind af hans Samlede Skrifter. Fra 1793.

J. C. Tode var en moden mand, før han kom ind på den skønlitterære bane. I 1772 begyndte han udgivelsen af et kritisk tidsskrift: Blandinger. Det indeholdt bl.a. kritik af Wessels Kierlighed uden Strømper. Tode er ikke sikker på, om dette stykke skal være alvorlig ment eller en parodi. Det synes ikke at spå godt om hans fremtidige virksomhed som kritiker, men heldigvis gik spådommen ikke i opfyldelse.

Tode tager ganske vist også senere adskillige gange fejl i sin dom over litterære arbejder, men i mange tilfælde virker hans kritik velgørende ved den sunde sans, de afslører, og ét fortrin havde han: han var ikke partisk og tilhørte ikke nogen klike.

Da Baggesens "ungdomsarbejder" udkom (1791), var kritikkens tone over for dette ejendommelige værk gennemgående noget kølig; men Tode erklærer i en anmeldelse, at Baggesen vil nok blive mest berettiget til at kaldes de levende danske Poeters Konge, hvilket var rigtig. Tode var ikke bange for at binde an med de mest forskelligartede emner, han anmeldte religiøse skrifter, filosofiske afhandlinger m. m.

Tode var meget produktiv som udgiver af tidsskrifter, men adskillige af dem var temmelig kortlivede: af Blandinger kom der saaledes kun 7 Numre. Derefter fulgte Kjøbenhavns Universalmagasin (1784), Hertha (1789), Freya (1789-90) og Valhalla (1790-91). Disse er nærmest af blandet, underholdende art.

Af egentlige anmelder-tidsskrifter udgav han, i forbindelse med nogle andre, Kritik og Antikritik; han fratrådte dog som redaktør allerede ved slutningen af 1. bind (1787), dels fordi nogle meget konservative teologiske medarbejdere fik afgørende indflydelse, dels vel også fordi han var for meget af en enspændernatur til at kunne arbejde sammen med andre.

I 1790 begyndte han alene på et nyt kritisk tidsskrift: Kritik og Analyse. Året efter startede han det litterære månedsskrift: Iris (1791-95), der blev fortsat som Iris og Hebe (1796-1800).

Tode var, som allerede bemærket, en løsgænger i datidens litterære verden, han afskyede kliker. "Fremskridtsmændene" havde i midten af 1780'erne erobret det eneste betydelige kritiske tidsskrift, Lærde efterretninger, og derved kunne de næsten uantastet beherske den litterære kritik. Dette herredømme blev Tode meget harm over, og han rettede i Et lidet Bidrag til den danske Litteraturs og Kritiks Historie i de sidste 7 Aar (1788) et skarpt angreb på den kreds, som regerede Lærde Efterretninger, og det var som en modvægt mod det, at han det foregående år havde begyndt Kritik og Antikritik.

Tode var i sin kritik og litterære afhandlinger en virkelig kraft i tidens litteratur; han var det på grund af sin ligevægtige natur, sit lune og sin uafhængige stilling, der tillod ham at rette hug mod både de stokkonservative og de radikale.

Han begyndte som skønlitterær kritiker, men endte med selv at optræde som digter. I 1782 udgav han et skuespil, Søofficererne, det var med dette stykke og Rahbeks to år før udgivne stykke Den unge Darby, at det moraliserende drama holdt sit egentlige indtog i dansk litteratur. Stykket vakte opsigt, samme år, som det var udgivet, udkom der to forkortede udgaver, og det følgende år blev det oversat til tysk.

Da Tode først var begyndt, skrev han både moraliserende skuespil og syngespil, både på dansk og tysk: Raadførslerne (1783), Ægteskabsdjævelen eller Bankerotten (1783), Halmkuren (1784), Mændenes nye Skole (også 1784), Husarerne, et Syngestykke (1794), Natur und Liebe (også 1794) o. a.; men ingen af disse værker opføres længere.

Dette er derimod tilfældet med et andet værk. Allerede i 1771 var han begyndt på en oversættelse af Smolletts romaner, og han oversatte efterhånden de fleste af dem. Dette bekendtskab med de engelske humorister, fik stor betydning for hans udvikling. Det satte sit præg på hans stil og fremstillingsmåde, særligt genkendeligt i en roman, som han i 1791-92 i Iris og som han kaldte Kjærligheds Nytte. Som allerede titlen antyder, er også her det moraliserende element stærkt fremtrædende. Fortællingen skal godtgøre, at ren, sand kærlighed er det bedste middel til at bevare et menneske fra at komme ud i sædelige forvildelser.

Trods sin moraliserende tendens er romanen fri for den sentimentale tone, der f.eks. præger Rahbeks moraliserende fortællinger. Bogen vakte opsigt og fortjente det, allerede den samtidige kritik var klar over, at vi her havde fået den første danske originale roman. Tode udgav den senere i bogform på tysk under titlen Die drei Charlotten oder Geschichte dreier Tage (1798). Året efter udgav han et bind med Moralische Erzählungen.

Endnu kan tilføjes at Tode – man kunne fristes til at sige: selvfølgelig – var en populær visedigter; den mest kendte af hans sange er Vi Sømænd gjør ej mange Ord.

Hans samlede danske skrifter er udgivet 1793-1805 i 8 dele (I-II Poetiske Skrifter, III-VI Prosaiske Skrifter, VII-VIII Supplementbind).

Et udvalg af hans skrifter (2 Bind) er udgivet af J. C. Lange 1834 og en faksimile-udgave af hans populær-medicinske tidsskrift Sundhedstidende udkom fra Seksjon for medicinsk historie på Universitetet i Oslo i 1991.

  • Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg – Tøxen /
  • E. Schmiegelow, Johan Clemens Tode. En biografisk kulturhistorisk skitse, 1941.
  • J.W.S. Johnsson, Johann Clemens Tode : hans Liv og et Afsnit af hans medicinske Virksomhed, Henrik Koppels Forlag, 1918.
  • Johan Clemens Tode (Øivind Larsen & Bengt L. Lindskog red.), Sundhedstidende 1778-1781, Oslo 1991. ISBN 82-991003-5-6. Komplet faksimile-udgave af Todes tidsskrift.
  • Signe Mellemgaard, Kroppens Natur, Museum Tusculanums Forlag, 2001. ISBN 978-87-7289-512-3.
  • Rikke Christensen, Kendt og ukendt – Ni litterære profiler fra oplysningstiden, Bakkehusmuseet, 2010. ISBN 978-87-982734-9-3.
  • C.L. Kilians Diætik for Tobaksrygere oversat af Tode i 1803 på
  • Neue Dänische Grammatik für Deutsche fra 1800 af Tode på
Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1800 - 1801
Efterfølgende:
Daniel Gotthilf Moldenhawer Thomas Bugge

Johan Clemens Tode
johan, clemens, tode, tysk, dansk, digter, læge, sprog, overvåg, rediger, johan, clemens, tode, født, juni, 1736, toldstedet, zollenspieker, elben, død, marts, 1806, københavn, tysk, dansk, digter, læge, søn, tolder, johann, dietrich, tode, agnesa, maria, født. Johan Clemens Tode tysk dansk digter og laege Sprog Overvag Rediger Johan n Clemens Tode fodt 24 juni 1736 i toldstedet Zollenspieker ved Elben dod 16 marts 1806 i Kobenhavn 1 var en tysk dansk digter og laege Han var son af tolder Johann Dietrich Tode og Agnesa Maria fodt Schlopke Johan Clemens TodePersonlig informationFodt24 juni1736Dod16 marts1806 69 ar KobenhavnUddannelse og virkeBeskaeftigelseLaege digterArbejdsgiverKobenhavns UniversitetInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Indholdsfortegnelse 1 Liv 2 Todes vaerker og litteraere samtid 3 Henvisninger 4 Kilder 5 Eksterne linksLiv RedigerVed faderens dod 1744 flyttede enken til Hamborg og den opvakte son kom i den latinske Johannisskole I 1752 kom han i laere hos sin aeldste sosters mand der var dansk kirurg og regimentsfeltskaer i Tonder og ved dennes forflyttelse forst til Haderslev og derpa til Rendsborg fulgte Tode med og fungerede pa sidstnaevnte sted som eskadronskirurg I 1757 kom han til Kobenhavn med god anbefaling fra svogeren til dennes tidligere laerer Hans Friedrich Wohlert som tog sig af den videbegaerlige og livlige unge mands videre uddannelse bade i laegevidenskab og andre retninger Wohlert var ham siger Tode i sin selvbiografi i alle henseender et monster til efterfolgelse af ham har jeg laert at foragte det Charlatanen som endnu er alt for gaengse at spille den tavse Orakelrolle som om man saa gjaerne vilde holdes for en af de vise Mestre Wohlert benyttede ham som assistent i sin store kirurgiske og medicinske praksis blandt andet til at vage hos syge af finere stand og naetterne anvendte han til laesning i disse familiers biblioteker Saerlig tilfredsstillelse for sin uudslukkelige laesetrang fik han ved at komme i forbindelse med den bibliofile samler Terkel Klevenfeldt Skonlitteratur dyrkede han med samme iver som laegevidenskaben og han havde nemt ved at laere forskellige fremmede sprog I 1763 opnaede han ved Wohlerts hjaelp ansaettelse som rejsekirurg ved hoffet og kom derved i naer forbindelse med livmedikus Johan Just von Berger og livkirurg Braun hvis yndest han vandt ved sit lyse hoved og altid muntre og spogefulde sind Saledes blev han 1765 bevilget et kongeligt rejsestipendium for at studere medicin i udlandet Hans laerer Wohlert fandt at hans Hoved var bedre end hans Haand hvorfor han skulle bort fra kirurgien og ind pa den laerde medicin Sammen med Schonheyder rejste han nu forst til Leiden i Nederlandene senere til Edinburgh London og endelig til Paris Ved hjemkomsten 1768 fik han en ny understottelse for at kunne tage sin eksamen og doktorgrad 1769 og pabegyndte samtidig sit senere sa frugtbare forfatterskab ved at udgive oversaettelser pa tysk af engelske medicinske forfattere I 1771 blev han selv hofmedikus ved forgaengerens dod og blev medlem af Collegium Medicum I 1770 blev han laege ved Vartov og ved bornehuset kort efter ogsa ved det franske skuespillerselskab og 1771 blev han en af de tre laeger ved den nyoprettede plejeanstalt Han blev nu i stand til at indga aegteskab og giftede sig samme ar med Johanne Sophie Schonfeldt datter af en kobenhavnsk borger I 1772 ledsagede han som hofmedikus dronning Caroline Mathilde til Helsingor var medstifter af det medicinske selskab og fungerede i begyndelsen som dets sekretaer ligesom han oprettede det kirurgiske disputerselskab 1774 stiftede han som medicinsk pendant til det foregaende et Societas exercitatoria medica Hauniensis og pabegyndte sit mest betydende laegevidenskabelige tidsskriftsforetagende med udgivelsen af sit Medicinisch chirurgische Bibliothek hvor han publicerede talrige afhandlinger til dels af kritisk indhold med polemik mod forskellige navnlig udenlandske forfattere og saerlig mod den ligeledes staerkt polemiske professor Gruner i Jena Samme ar blev han medicinsk professor ved universitetet og virkede derefter i en lang arraekke som en paskonnet medicinsk docent i forskellige discipliner Ved akademiske disputationer udmaerkede han sig ved sit lune og sin vittighed hurtigt og skarpt blik og omfattende kundskaber Viser han sig i disse velmente hygiejniske reformbestraebelser som et barn af oplysningstidens filantropi sa traeder det endnu tydeligere frem i de aktiviteter han fik sat i vaerk Tode var hovedstifteren af Selskabet for Borgerdyd 1785 og da han blev uenig med sine bestyrelseskolleger stiftede han snart efter Selskabet for Efterslaegten Han var endvidere medstifter af pigeskolen i Kronprinsensgade og drengeskolen i Pilestraede hvor det senere Schouboes Institut udviklede sig I 23 ar var han designeret ulonnet professor Forst 1796 opnaede han et arligt gratiale af 300 rigsdaler for at holde praktisk medicinske forelaesninger for kirurgerne og da han 1797 var svagelig efter et apoplektisk anfald blev gratialet forhojet 1800 valgtes han til universitetets rektor Trods svageligheden bevarede han sin ands spaendstighed og da hans hojre hand vedblev at vaere lammet ovede han sig i at skrive med venstre hand Lidt efter lidt tog svaekkelsen dog overhand og dertil kom mere derangerede huslige forhold Hustruen forfaldt efterhanden til druk og heller ikke af de to born en son og en datter havde han megen glaede 1805 fik han sin afsked fra universitetet men med bibeholdelse af sine indtaegter og kun med fradrag af 200 rigsdaler til den akademiske fond Hans okonomiske stilling blev imidlertid stadig mere fortvivlet nogen god okonom havde han aldrig vaeret Under tiltagende nod og elendighed sygnede han hen indtil doden i 1806 befriede ham fra kvalerne Efter hans dod viste det sig hvor skattet han havde vaeret Fra alle sider kappedes man om at haedre hans minde i nekrologer og mindedigte Ved indsamling blev hans buste anbragt i det antropologiske museum og et smukt gravmonument rejstes pa Assistens Kirkegard for Laegen Digteren Menneskevennen Hans kendte af Jens Juel malede Portraet 1787 er gengivet i kobberstik i Lahdes Samling af fortjente danske Maends Portraiter Todes vaerker og litteraere samtid Rediger Titelbladet til Johan Clemens Todes Samlede Danske prosaiske Skrifter Forste Deelo Femte bind af hans Samlede Skrifter Fra 1793 J C Tode var en moden mand for han kom ind pa den skonlitteraere bane I 1772 begyndte han udgivelsen af et kritisk tidsskrift Blandinger Det indeholdt bl a kritik af Wessels Kierlighed uden Stromper Tode er ikke sikker pa om dette stykke skal vaere alvorlig ment eller en parodi Det synes ikke at spa godt om hans fremtidige virksomhed som kritiker men heldigvis gik spadommen ikke i opfyldelse Tode tager ganske vist ogsa senere adskillige gange fejl i sin dom over litteraere arbejder men i mange tilfaelde virker hans kritik velgorende ved den sunde sans de afslorer og et fortrin havde han han var ikke partisk og tilhorte ikke nogen klike Da Baggesens ungdomsarbejder udkom 1791 var kritikkens tone over for dette ejendommelige vaerk gennemgaende noget kolig men Tode erklaerer i en anmeldelse at Baggesen vil nok blive mest berettiget til at kaldes de levende danske Poeters Konge hvilket var rigtig Tode var ikke bange for at binde an med de mest forskelligartede emner han anmeldte religiose skrifter filosofiske afhandlinger m m Tode var meget produktiv som udgiver af tidsskrifter men adskillige af dem var temmelig kortlivede af Blandinger kom der saaledes kun 7 Numre Derefter fulgte Kjobenhavns Universalmagasin 1784 Hertha 1789 Freya 1789 90 og Valhalla 1790 91 Disse er naermest af blandet underholdende art Af egentlige anmelder tidsskrifter udgav han i forbindelse med nogle andre Kritik og Antikritik han fratradte dog som redaktor allerede ved slutningen af 1 bind 1787 dels fordi nogle meget konservative teologiske medarbejdere fik afgorende indflydelse dels vel ogsa fordi han var for meget af en enspaendernatur til at kunne arbejde sammen med andre I 1790 begyndte han alene pa et nyt kritisk tidsskrift Kritik og Analyse Aret efter startede han det litteraere manedsskrift Iris 1791 95 der blev fortsat som Iris og Hebe 1796 1800 Tode var som allerede bemaerket en losgaenger i datidens litteraere verden han afskyede kliker Fremskridtsmaendene havde i midten af 1780 erne erobret det eneste betydelige kritiske tidsskrift Laerde efterretninger og derved kunne de naesten uantastet beherske den litteraere kritik Dette herredomme blev Tode meget harm over og han rettede i Et lidet Bidrag til den danske Litteraturs og Kritiks Historie i de sidste 7 Aar 1788 et skarpt angreb pa den kreds som regerede Laerde Efterretninger og det var som en modvaegt mod det at han det foregaende ar havde begyndt Kritik og Antikritik Tode var i sin kritik og litteraere afhandlinger en virkelig kraft i tidens litteratur han var det pa grund af sin ligevaegtige natur sit lune og sin uafhaengige stilling der tillod ham at rette hug mod bade de stokkonservative og de radikale Han begyndte som skonlitteraer kritiker men endte med selv at optraede som digter I 1782 udgav han et skuespil Soofficererne det var med dette stykke og Rahbeks to ar for udgivne stykke Den unge Darby at det moraliserende drama holdt sit egentlige indtog i dansk litteratur Stykket vakte opsigt samme ar som det var udgivet udkom der to forkortede udgaver og det folgende ar blev det oversat til tysk Da Tode forst var begyndt skrev han bade moraliserende skuespil og syngespil bade pa dansk og tysk Raadforslerne 1783 AEgteskabsdjaevelen eller Bankerotten 1783 Halmkuren 1784 Maendenes nye Skole ogsa 1784 Husarerne et Syngestykke 1794 Natur und Liebe ogsa 1794 o a men ingen af disse vaerker opfores laengere Dette er derimod tilfaeldet med et andet vaerk Allerede i 1771 var han begyndt pa en oversaettelse af Smolletts romaner og han oversatte efterhanden de fleste af dem Dette bekendtskab med de engelske humorister fik stor betydning for hans udvikling Det satte sit praeg pa hans stil og fremstillingsmade saerligt genkendeligt i en roman som han i 1791 92 i Iris og som han kaldte Kjaerligheds Nytte Som allerede titlen antyder er ogsa her det moraliserende element staerkt fremtraedende Fortaellingen skal godtgore at ren sand kaerlighed er det bedste middel til at bevare et menneske fra at komme ud i saedelige forvildelser Trods sin moraliserende tendens er romanen fri for den sentimentale tone der f eks praeger Rahbeks moraliserende fortaellinger Bogen vakte opsigt og fortjente det allerede den samtidige kritik var klar over at vi her havde faet den forste danske originale roman Tode udgav den senere i bogform pa tysk under titlen Die drei Charlotten oder Geschichte dreier Tage 1798 Aret efter udgav han et bind med Moralische Erzahlungen Endnu kan tilfojes at Tode man kunne fristes til at sige selvfolgelig var en populaer visedigter den mest kendte af hans sange er Vi Somaend gjor ej mange Ord Hans samlede danske skrifter er udgivet 1793 1805 i 8 dele I II Poetiske Skrifter III VI Prosaiske Skrifter VII VIII Supplementbind Et udvalg af hans skrifter 2 Bind er udgivet af J C Lange 1834 og en faksimile udgave af hans populaer medicinske tidsskrift Sundhedstidende udkom fra Seksjon for medicinsk historie pa Universitetet i Oslo i 1991 Henvisninger Rediger Johan Clemens Tode pa gravsted dkKilder RedigerDansk biografisk Lexikon XVII Bind Svend Tveskjaeg Toxen E Schmiegelow Johan Clemens Tode En biografisk kulturhistorisk skitse 1941 J W S Johnsson Johann Clemens Tode hans Liv og et Afsnit af hans medicinske Virksomhed Henrik Koppels Forlag 1918 Johan Clemens Tode Oivind Larsen amp Bengt L Lindskog red Sundhedstidende 1778 1781 Oslo 1991 ISBN 82 991003 5 6 Komplet faksimile udgave af Todes tidsskrift Signe Mellemgaard Kroppens Natur Museum Tusculanums Forlag 2001 ISBN 978 87 7289 512 3 Rikke Christensen Kendt og ukendt Ni litteraere profiler fra oplysningstiden Bakkehusmuseet 2010 ISBN 978 87 982734 9 3 Eksterne links RedigerC L Kilians Diaetik for Tobaksrygere oversat af Tode i 1803 pa Google Books Neue Danische Grammatik fur Deutsche fra 1800 af Tode pa Google Books Kalliope Johann Clemens Tode Johan Clemens Tode pa Dansk Forfatterleksikon Rex Det Kongelige Biblioteks databaseForegaende Rektor for Kobenhavns Universitet 1800 1801 Efterfolgende Daniel Gotthilf Moldenhawer Thomas BuggeHentet fra https da wikipedia org w index php title Johan Clemens Tode amp oldid 9119575, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.