fbpx
Wikipedia

Jon Jacobsen Venusinus

Jon Jacobsen Venusinus (født før 1563, død 30. januar 1608) var en dansk teolog, filosof, naturgransker og historiker.

Jon Jacobsen Venusinus
Født 1563
Hven
Død 30. januar 1608
Bopæl København, Frederiksborg Slot, Rostock, Hven, Landskrona, Wittenberg
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Beskæftigelse Kongelig historiograf, teolog, historiker, forfatter, sognepræst, provst
Faglig interesse Fysik, botanik, Danmarks forhistorie, retorik
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Venusinus var født på øen Hven, hvor hans fader, Jacob Jonsen, var præst. Faderen forflyttedes 1563 til Landskrona efter hvilken by sønnen kaldte sig Coronensis, men efter at Hven ved Tycho Brahe havde fået en særlig navnkundighed, kaldte han sig Venusinus efter fødeøen,så meget mere som han, der med ikke ringe held dyrkede digtekunsten både på latin og dansk, derved fik navn fælles med en af antikkens mest berømte digtere, Horats.

Efter at have gået på den kongelige skole i Frederiksborg, der frembød bedre undervisningsforhold end de allerfleste af den tids skoler, afgik Venusinus til universitetet i København og siden til Rostock. Her kom han i forbindelse med den ansete professor David Chytræus, der 1579 anbefalede ham til kong Frederik 2.s understøttelse, da han var en alvorlig, besindig og håbefuld ung mand, som det ville lønne sig at hjælpe frem på videnskabernes bane. Denne varme anbefaling havde den virkning, at kongen tilstod ham 100 gamle daler årlig i studenterstøtte. Nu begav han sig på længere rejser, besøgte Tyskland, Østrig (hvor han lærte jesuiterordenens fremskredne undervisning at kende), Italien og Schweiz. Længst dvælede han i Wittenberg, hvor han tog magistergraden. Hans landsmand, den unge Sivert Grubbe, der samtidig opholdt sig her og trådte i en varm, gennem hele livet fortsat venskabsforbindelse med ham, omtaler, at Venusinus blev anset for den lærdeste af alle daværende studenter i Wittenberg på grund af den indsigt i matematik, teologi og de filosofiske fag, som han lagde for dagen ved disputationer og deklamationer.

Efter hjemkomsten fra disse rejser blev Venusinus 1584 sognepræst i Herfølge og Sædder ved Køge samt provst i Bjæverskov Herred, en kaldelse, som han særlig tilskrev lensmandenTryggevælde, rigskansler Ejler Grubbe, ovennævnte Sivert Grubbes fader. Da denne ansete mand døde 1585, og Arild Huitfeldt fulgte ham i forleningen og i kanslerembedet, kom Venusinus i et nært venskabsforhold til denne, vistnok især grundet på deres fælles kærlighed til historien. Skønt præstekaldet i Herfølge var et af de bedste i landet, synes det videnskabelige liv i hovedstaden at have draget Venusinus til sig. 1587 blev han sognepræst ved Helligåndskirken i København. Men her var han nær kommet i problemer, da han som mange af sine samtidige, og deriblandt hans venner Arild Huitfeldt og Sivert Grubbe, havde en forkærlighed for den kryptocalvinistiske teologi. Særlig misbilligede han den da brugte anvendelse af eksorcismen ved dåben. Da han på egen hånd tillod sig at udelade den, vakte dette skridt imidlertid en så ubehagelig opmærksomhed, at han på regeringsrådets forlangende for en tid blev suspenderet fra sit embede i 1588, men han slap dog nogenlunde skadesløs fra sagen ved at love fremtidig at følge den gældende kirkeskik. Siden, da han var blevet højt anskrevet hos Christian 4., søgte han at formå denne til at afskaffe eksorcismen, uden at det dog lykkedes, skønt kongen lod et af sine egne børn døbe med forbigåelse af denne ceremoni.

I det hele var Venusinus lidet konfessionel, men dog langtfra irreligiøs, som hans mærkelige oversættelse af Thomas a Kempis' bog Christi Efterfølgelse (1599) og særlig dedikationen i samme til Sivert Grubbe viser. Også på det videnskabelige område var han liberior Academicus, som en samtidig forfatter kalder ham, meget kritisk anlagt, en ven af Tycho Brahe og stærkt optaget af videnskabelige iagttagelser i de forskelligste retninger. Et skrift af ham, indeholdende filologiske, filosofiske og teologiske undersøgelser, blev til hans store fortrydelse 1595 undertrykt af den akademiske censur. Sagen var måske den, at han hyldede den ramistiske retning på sprogforskningens og filosofiens område. Bl.a. kan mindes om et forsøg af ham (1594) på at reformere den danske retskrivning, i ikke ringe lighed med hvad Rasmus Rask i en langt senere tid foreslog.

Skønt Venusinus således ikke stod på den bedste fod med "de højlærde" ved universitetet, måtte de dog indrømme ham en plads i deres midte, da det var lykkedes ham, efter at Christian 4. selv havde overtaget regeringen, i høj grad at vinde den unge konges og kansler Christian Friis' velvilje. 1600 måtte de akademiske fædre "efter kongelig befaling" kalde ham til professor i fysik ved universitetet, hvor anlægget af en botanisk have blev ham overdraget. Botanik hørte nemlig også til de videnskaber, han syslede med.

Som professor optrådte Venusinus som Platons fortolker og forsvarer i modsætning til den herskende aristoteliske filosofi. Han var den første ved Københavns Universitet der hævdede det kopernikanske verdensbillede og holdt forelæsninger over magnetismen. Et vidnesbyrd om den yndest, han nød på de højeste steder, var det, at han 1602 efter dr. Niels Krags død udnævntes til kongelig historiograf og forlenedes med dekanatet i Ribe domkapitel, som hans forgængere i historiografstillingen også havde haft. Han flyttede dog ikke til Ribe, men forblev ved universitetet, idet han 1603 ombyttede lærestolen i fysik med den i retorik. Samtidig holdt han forelæsninger over den danske oldtid (Antiqvitates rerum Danicarum), men skønt han i disse forelæsninger på en skånselløs måde gik løs på Saxos sagnhistorie, undgik han ikke selv at snuble. Hans etymologier var ofte fantastiske, og hans forsøg på at konstruere en dansk oldtidshistorie vidner tilstrækkeligt om, at den tid ikke var i stand til at magte så vanskeligt et emne. De mindre dunkle afsnit af historien nåede han aldrig frem til. Et par 1604-1605 udgivne dissertationer af ham (De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur og De fabula, qvæ pro historia sæpissime venditatur) hører til den historiske indledningsvidenskab. Dog må det bemærkes, at han i De historia formodentlig var den første danske historiker, der benyttede den senere så almindelige tredeling af historien i antikken, middelalderen og moderne tid.

Da Christian 4. 1606 besøgte sin svoger, kong Jakob i England, fulgte Venusinus med som Orator et Historicus Regius og skal have vakt betydelig opsigt ved sin mangesidige lærdom. Det fortælles, at et digt, han overrakte kong Jakob, vandt denne lærdomelskende konges bifald i så høj grad, at han ville optage forfatteren i adelstanden, hvilket dog næppe er sket. Efter hjemkomsten blev Venusinus 1607 forlenet med Sorø Kloster og gods, for at han, befriet fra det akademiske arbejde, kunne have lejlighed til for alvor at gøre noget ved Danmarks historie, men allerede 30. januar 1608 bortkaldtes han ved døden.

At der har været noget tiltalende ved hans personlighed, og at hans levende sans for videnskabelig forskning i forskellig retning har øvet en ikke ringe tiltrækning på de betydelige mænd, han kom i forbindelse med, er umiskendeligt, men i litteraturen har han dog ikke efterladt sig mange spor, vistnok især fordi hans interesser var for lidt begrænsede.

Venusinus blev i 1585 for første gang gift med Agathe (død 15. juli 1589), datter af professor Johannes Sascerides, og anden gang med Karine Dankertsdatter, enke efter kanniken Hans Leiel i Roskilde. Selv synes Venusinus ingen børn at have haft, men for sin stedsøn, lægen Dankert Leiel, blev han en trofast fader.

Fodnoter

  1. i Rostock Matrikelportal

Jon Jacobsen Venusinus
jacobsen, venusinus, dansk, teolog, filosof, naturgransker, historiker, 1563, 1608, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, jakobsen, venusinus, født, før, 1563, død, januar, 1608, dansk, teolog, filosof, naturgransker, historiker, født1563, hvendød30, januar160. Jon Jacobsen Venusinus dansk teolog filosof naturgransker og historiker 1563 1608 Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Jon Jakobsen Venusinus Jon Jacobsen Venusinus fodt for 1563 dod 30 januar 1608 var en dansk teolog filosof naturgransker og historiker Jon Jacobsen VenusinusFodt1563 HvenDod30 januar1608BopaelKobenhavn Frederiksborg Slot Rostock Hven Landskrona WittenbergUddannelse og virkeUddannelses stedKobenhavns UniversitetBeskaeftigelseKongelig historiograf teolog historiker forfatter sognepraest provstFaglig interesseFysik botanik Danmarks forhistorie retorikInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Venusinus var fodt pa oen Hven hvor hans fader Jacob Jonsen var praest Faderen forflyttedes 1563 til Landskrona efter hvilken by sonnen kaldte sig Coronensis men efter at Hven ved Tycho Brahe havde faet en saerlig navnkundighed kaldte han sig Venusinus efter fodeoen sa meget mere som han der med ikke ringe held dyrkede digtekunsten bade pa latin og dansk derved fik navn faelles med en af antikkens mest beromte digtere Horats Efter at have gaet pa den kongelige skole i Frederiksborg der frembod bedre undervisningsforhold end de allerfleste af den tids skoler afgik Venusinus til universitetet i Kobenhavn og siden til Rostock 1 Her kom han i forbindelse med den ansete professor David Chytraeus der 1579 anbefalede ham til kong Frederik 2 s understottelse da han var en alvorlig besindig og habefuld ung mand som det ville lonne sig at hjaelpe frem pa videnskabernes bane Denne varme anbefaling havde den virkning at kongen tilstod ham 100 gamle daler arlig i studenterstotte Nu begav han sig pa laengere rejser besogte Tyskland Ostrig hvor han laerte jesuiterordenens fremskredne undervisning at kende Italien og Schweiz Laengst dvaelede han i Wittenberg hvor han tog magistergraden Hans landsmand den unge Sivert Grubbe der samtidig opholdt sig her og tradte i en varm gennem hele livet fortsat venskabsforbindelse med ham omtaler at Venusinus blev anset for den laerdeste af alle davaerende studenter i Wittenberg pa grund af den indsigt i matematik teologi og de filosofiske fag som han lagde for dagen ved disputationer og deklamationer Efter hjemkomsten fra disse rejser blev Venusinus 1584 sognepraest i Herfolge og Saedder ved Koge samt provst i Bjaeverskov Herred en kaldelse som han saerlig tilskrev lensmanden pa Tryggevaelde rigskansler Ejler Grubbe ovennaevnte Sivert Grubbes fader Da denne ansete mand dode 1585 og Arild Huitfeldt fulgte ham i forleningen og i kanslerembedet kom Venusinus i et naert venskabsforhold til denne vistnok isaer grundet pa deres faelles kaerlighed til historien Skont praestekaldet i Herfolge var et af de bedste i landet synes det videnskabelige liv i hovedstaden at have draget Venusinus til sig 1587 blev han sognepraest ved Helligandskirken i Kobenhavn Men her var han naer kommet i problemer da han som mange af sine samtidige og deriblandt hans venner Arild Huitfeldt og Sivert Grubbe havde en forkaerlighed for den kryptocalvinistiske teologi Saerlig misbilligede han den da brugte anvendelse af eksorcismen ved daben Da han pa egen hand tillod sig at udelade den vakte dette skridt imidlertid en sa ubehagelig opmaerksomhed at han pa regeringsradets forlangende for en tid blev suspenderet fra sit embede i 1588 men han slap dog nogenlunde skadeslos fra sagen ved at love fremtidig at folge den gaeldende kirkeskik Siden da han var blevet hojt anskrevet hos Christian 4 sogte han at forma denne til at afskaffe eksorcismen uden at det dog lykkedes skont kongen lod et af sine egne born dobe med forbigaelse af denne ceremoni I det hele var Venusinus lidet konfessionel men dog langtfra irreligios som hans maerkelige oversaettelse af Thomas a Kempis bog Christi Efterfolgelse 1599 og saerlig dedikationen i samme til Sivert Grubbe viser Ogsa pa det videnskabelige omrade var han liberior Academicus som en samtidig forfatter kalder ham meget kritisk anlagt en ven af Tycho Brahe og staerkt optaget af videnskabelige iagttagelser i de forskelligste retninger Et skrift af ham indeholdende filologiske filosofiske og teologiske undersogelser blev til hans store fortrydelse 1595 undertrykt af den akademiske censur Sagen var maske den at han hyldede den ramistiske retning pa sprogforskningens og filosofiens omrade Bl a kan mindes om et forsog af ham 1594 pa at reformere den danske retskrivning i ikke ringe lighed med hvad Rasmus Rask i en langt senere tid foreslog Skont Venusinus saledes ikke stod pa den bedste fod med de hojlaerde ved universitetet matte de dog indromme ham en plads i deres midte da det var lykkedes ham efter at Christian 4 selv havde overtaget regeringen i hoj grad at vinde den unge konges og kansler Christian Friis velvilje 1600 matte de akademiske faedre efter kongelig befaling kalde ham til professor i fysik ved universitetet hvor anlaegget af en botanisk have blev ham overdraget Botanik horte nemlig ogsa til de videnskaber han syslede med Som professor optradte Venusinus som Platons fortolker og forsvarer i modsaetning til den herskende aristoteliske filosofi Han var den forste ved Kobenhavns Universitet der haevdede det kopernikanske verdensbillede og holdt forelaesninger over magnetismen Et vidnesbyrd om den yndest han nod pa de hojeste steder var det at han 1602 efter dr Niels Krags dod udnaevntes til kongelig historiograf og forlenedes med dekanatet i Ribe domkapitel som hans forgaengere i historiografstillingen ogsa havde haft Han flyttede dog ikke til Ribe men forblev ved universitetet idet han 1603 ombyttede laerestolen i fysik med den i retorik Samtidig holdt han forelaesninger over den danske oldtid Antiqvitates rerum Danicarum men skont han i disse forelaesninger pa en skansellos made gik los pa Saxos sagnhistorie undgik han ikke selv at snuble Hans etymologier var ofte fantastiske og hans forsog pa at konstruere en dansk oldtidshistorie vidner tilstraekkeligt om at den tid ikke var i stand til at magte sa vanskeligt et emne De mindre dunkle afsnit af historien naede han aldrig frem til Et par 1604 1605 udgivne dissertationer af ham De historia dissertatio prima qva ejus definitio et divisio comprehenditur og De fabula qvae pro historia saepissime venditatur horer til den historiske indledningsvidenskab Dog ma det bemaerkes at han i De historia formodentlig var den forste danske historiker der benyttede den senere sa almindelige tredeling af historien i antikken middelalderen og moderne tid Da Christian 4 1606 besogte sin svoger kong Jakob i England fulgte Venusinus med som Orator et Historicus Regius og skal have vakt betydelig opsigt ved sin mangesidige laerdom Det fortaelles at et digt han overrakte kong Jakob vandt denne laerdomelskende konges bifald i sa hoj grad at han ville optage forfatteren i adelstanden hvilket dog naeppe er sket Efter hjemkomsten blev Venusinus 1607 forlenet med Soro Kloster og gods for at han befriet fra det akademiske arbejde kunne have lejlighed til for alvor at gore noget ved Danmarks historie men allerede 30 januar 1608 bortkaldtes han ved doden At der har vaeret noget tiltalende ved hans personlighed og at hans levende sans for videnskabelig forskning i forskellig retning har ovet en ikke ringe tiltraekning pa de betydelige maend han kom i forbindelse med er umiskendeligt men i litteraturen har han dog ikke efterladt sig mange spor vistnok isaer fordi hans interesser var for lidt begraensede Venusinus blev i 1585 for forste gang gift med Agathe dod 15 juli 1589 datter af professor Johannes Sascerides og anden gang med Karine Dankertsdatter enke efter kanniken Hans Leiel i Roskilde Selv synes Venusinus ingen born at have haft men for sin stedson laegen Dankert Leiel blev han en trofast fader Kilder RedigerVenusinus Jon Jacobsen i Dansk Biografisk Leksikon 1 udgave bind 18 1904 forfattet af H F RordamFodnoter Rediger Se immatrikulation fra Jon Jacobsen Venusinus i Rostock MatrikelportalHentet fra https da wikipedia org w index php title Jon Jacobsen Venusinus amp oldid 9061885, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.