fbpx
Wikipedia

Jordskælv

Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade. Jordskælv skyldes typisk, at kontinentalpladerne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik. Videnskaben om jordskælv kaldes seismologi (græsk seismós, (jord)skælv). En anden årsag til jordskælv kan være landhævning. Det sker hyppigt i Nordskandinavien, hvor landhævningen er større end i Danmark.

Globale jordskælvs epicentre, 1963–1998.
Globale pladetektoniske bevægelser.

Den tekniske, objektive styrke af jordskælv kan måles på mange forskellige måder, hvor Richterskalaen er den mest kendte, men langt fra den mest korrekte. Skaderne og menneskers fornemmelse af skælvet måles derimod med Mercalliskalaen. Et jordskælvs centrum på jordoverfladen kaldes epicenter. Det ligger lige over hypocenteret, stedet hvor jordskælvet finder sted nede i jorden. Jordskælvenes epicentre samler sig ofte i linjer langs forkastningszoner. En sådan zone er for eksempel Tornqvistzonen, der strækker sig gennem Skåne, Kattegat og Nordjylland.

Større jordskælv i Danmark menes at have forekommet, men meget sjældent. Europas mest jordskælvsaktive land er Grækenland. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 17 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5. Vær her opmærksom på at styrken af jordskælvet ikke måles på richterskalaen, men på en skala der betegnes moment magnitude scale (MMS). De 17 omtalte jordskælv er registreret af USGS som angiver styrken i på MMS

Jordskælv er årsagen til en stor del af de seismiske bølger.

Indholdsfortegnelse

Illustration af et jordskælv forårsaget af to pladers indbyrdes sammenstød.

Et jordskælv kan opstå på flere måder.

  1. Når to tektoniske plader støder sammen.
  2. Når pladerne gnider mod hinanden. Det kaldes også transforme grænser.
  3. Når de støder sammen kan den ene plade glide ned under den anden, som igen skaber friktion, som kan skabe rystelser. På den måde kan der dannes bjerge, hvis den øverste plade skraber materiale af den nederste. Dette kaldes også konvergente grænser.
  4. Når to plader støder sammen, og de skubber hinanden opad. Også på denne måde kan der opstå bjerge, fordi pladerne skubber hinanden opad.
  5. Når to plader trækker sig fra hinanden. Dette kaldes også divergente grænser.

Kontinentalplader

Ifølge teorien om pladetektonik er jordens overflade opdelt i kontinentalplader, også kaldet tektoniske plader. Det er en tyk (ca. 50 km i gennemsnit) plade, som består af vulkanske eller sedimentære bjergarter. Kontinentalpladerne har lavere massefylde end Jordens kappe, og de flyder derfor ovenpå. Pladerne er det lag af jorden, som kaldes lithosfæren (af græsk lithos, sten). Pladerne samles ca. hvert 200 millioner år til et superkontinent. Det sidste superkontinent hed Pangæa og skilte sig ad for omkring 200 millioner år siden. Pladerne bevæger sig typisk 10-40 mm om året, men helt op til 160 mm om året. Forskere mener, at det er varmen fra jordens kerne, der får pladerne til at bevæge sig.

Når et jordskælv finder sted registreres rystelserne af en række seismografiske målere. Disse målere var oprindeligt, ganske enkelt, et vægtlod forbundet til jorden med en fjeder og en dæmper. Når loddet bevægede sig blev bevægelserne registreret. I dag foregår dette elektronisk, men resultatet er det samme. Man registrerer rystelser i to vandrette, vinkelrette retninger og lodret retning. Man vil både kunne registrere rystelserne som forskydning, hastighed og acceleration som funktion af tiden. Disse er kendt som hhv. forskydning, hastighed eller acceleration-tids historik-diagrammer. Ud fra disse kan man bestemme den maksimale forskydning, hastighed og acceleration, samt varighed m.m.

Mere information omkring jordskælvet findet i forskellige bevægelsesspektra (ground motion spectra). Blandt disse spektra nævnes Fourier-spektrum, powerspektrum og responsspektrum. Alle har de det til fælles at de giver et indtryk af rystelsernes fordeling på forskellige frekvenser. Typisk plottes accelerationen som funktion af perioden (T). Dvs. accelerationen af en enkelt-frihedsgrads-oscillator sSingle degree of freedom oscillator) med forskellige naturlige perioder (cykliske egenfrekvenser). Der mindes om at sammenhængen mellem periode (T) og cyklisk frekvens er givet ved:

T = 2 π 2 ω {\displaystyle T={\dfrac {2\pi }{2\omega }}}

Fourier-spektra er mulige igennem den matematiske betragtning, at alle funktioner som gentager sig selv vil kunne repræsenteres med med en Fourier række, bestående af trigonometriske led. Teorien bag dette er ikke inden for dette emne.

Responsspektre anvendes i høj grad i forbindelse med jordskælvsdesign af konstruktioner, idet man ud fra konstruktionens frekvens vil kunne bestemme konstruktionens respons til et givet jordskælv.

Richterskalaen

Uddybende artikel: Richterskalaen

Seismologen Charles Francis Richter anvendte i 1935 et Wood-Anderson seismometer til at definere styrken af jordskælv. Richterskalaen angiver 10-tals logaritmen til den maksimale svingningsamplitude (i mikrometer) målt på et Wood-Anderson seismometer, 100 km fra epicenteret. Richterskalaen er den mest kendte styrkeskala, men ikke den mest passende.

Der findes mange forskellige skalaer til at betegne et jordskælvs styrke - alle, undtagen Momentomfangsskalaen, har de det til fælles at de når en afmatning på et tidspunkt. Jordskælvstyrken vil ikke være retvisende efter dette afmatningspunkt. For Richterskalaen vil afmatningen begynde ved knap 6 og det er ikke muligt at måle styrken af et jordskælv på over 7 på Richterskalaen. Ydermere kan man kun måle styrken af højtliggende jordskælv mindre and 600 km fra epicenteret på Richterskalaen.

Jordskælvsstyrken benyttes ofte fejlagtigt i medierne. Når for eksempel USGS (United States Geological Survey) rapporterer at et jordskælv har fundet sted, angives styrken på momentomfangsskalaen, hvorefter det i danske medier efterfølgende berettes om det samme jordskæld med samme styrke, på Richterskalaen.

Momentomfangsskalaen

Uddybende artikel: Momentmagnitude-skalaen

Momentomfangsskalaen (eng. Moment Magnitude Scale, MMS med benævnelsen MW eller blot M) benyttes, lige som Richterskalaen, til at beskrive styrken af et jordskælv:

M W = log ( M 0 ) / 1 , 5 10 , 7 {\displaystyle M_{W}=\log(M_{0})/1{,}5-10{,}7}

Hvor M0 er det seismiske moment som er et udtryk for den energiudladning der har fundet sted i forbindelse med jordskælvet (og ikke et moment i traditionel forstand). Det seismiske moment er, i modsætning til øvrige styrkeskalaer, ikke baseret på de aktuelle rystelser, men på energiudladningen - rystelserne vil ikke nødvendigvis stige i takt med at energiudladningen stiger.

Momentomfangsskalaen er den eneste seismiske skala der ikke oplever en afmatning i takt med at jordskælvsstyrken stiger. Dette skyldes at det seismiske moment er et direkte mål for de faktorer der har forårsaget jordskælvet.

Modificeret Mercalliskala

Uddybende artikel: Mercalliskalaen

Mercalliskalaen går fra 0 til 12 og er en subjektiv skala der blev anvendt før i mangel på muligheden for objektive målinger. De tolv trin angiver forskellige observationer der kan gøres i forbindelse med jordskælvet. Denne skala benyttes undertiden, da øvrige skalaer ikke nødvendigvis fortæller noget om effekterne af et jordskælv.

Et større jordskælv kan få huse til at falde sammen. Jordskælvet i Kashmir 8. oktober 2005 fik 1500 huse til at styrte sammen. 90% af befolkningen i byen var påvirket af jordskælvet, og 73.000 mennesker døde. Dette jordskælv havde en styrke på 7,7. Skælvene i Danmark i december 2008 og februar 2010 havde en styrke på kun 4,6-4,7.

Et jordskælv under havet kan forårsage en tsunami. Bølgen kan næppe mærkes på havet, men kan bevæge sig med 700-900 km/t og ramme land med f.eks. op til 30 m høje bølger.

Små jordskælv opstår næsten hele tiden overalt i verden. De store jordskælv forekommer kun, hvor de tektoniske plader støder sammen (jordskælvszoner). Der kan imidlertid komme små jordskælv midt på en plade, fordi der også kan opstå spændinger på pladen eller i forkastningszoner. Det skete i Skåne 16. december 2008, hvor jordskælvet målte 4,7 på richterskalaen. I England, som ligger midt på en tektonisk plade, er der et jordskælv af styrke 3,7-4,6 omtrent hvert år, af styrke 4,7-5,5 hvert tiende år og af styrke 5,6 og derover en gang i løbet af 100 år. 90 % af alle jordskælv (og 85 % af de store) forekommer i en 40.000 km lang hesteskoformet zone langs Stillehavet.

Det er ikke muligt at forudsige hvor, hvornår og hvor kraftigt fremtidige jordskælv vil forekomme. Der findes en dog en række forskellige muligheder, hvorved man vil kunne give et bud på hvor hyppigt et jordskælv af en given styrke vil finde sted. En af disse er kendt som Gutenberg-Richters Gentagelseslov. På baggrund af indsamlede data har man mulighed for at forudsige sandsynligheden for, at et jordskælv vil overstige en vis styrke pr. år. Gutenberg-Richters Gentagelseslov (Recurrence Law) er givet ved følgende udtryk:

log λ m = a b m {\displaystyle \log \lambda _{m}=a-bm}

Hvor m er jordskælvets styrke og λm er den årlige rate for at et jordskælv af styrken m eller større indtræffer. a og b er empiriske parametre som lokations afhængige.

Ud fra Gutenberg-Richters Gentagelseslov er det også muligt at bestemme jordskælvets return period, TR:

T R = λ m {\displaystyle T_{R}=\lambda _{m}}

Forudsigelse af jordskælvsparametre

Ved hjælp af såkaldte Predictive Relationships er det muligt at forudsige forskellige jordskælvsparametre. Disse parametre omfatter bl.a. følgende parametre:

  • Maksimal acceleration (Peak ground acceleration, PGA)
  • Maksimal hastighed (Peak Ground Velocity, PGV)
  • Dominerede periode (Predominant Period, Tp)
  • Periode Bredde (Bandwidth)
  • Varighed (Duration, Td)
  • Forskellige spektrum intensiteter (SI, VSI, ASI og Arias)

og mange flere.

I og med det er forudsigelser er de tæt forbundet med eksisterende data og i høj grad statiske betragtninger.

Den 31. august 1819 kl. 14.30 var der et forholdsvis kraftigt jordskælv med epicenter nær Lurøy i Ranafjorden i Nordnorge. Det varede 5-10 minutter. Vægge, skorstene og nogle træbygninger blev beskadiget. Da det var den første dag med godt vejr i flere uger, var folk ude for at bjærge hø, og ingen mennesker blev dræbt. Skælvet udløste mange store stenskred og voldsomme bølger ved kysten. Skælvet anslås til 8 på Mercalliskalaen. Det mærkedes også i Trondhjem, Nordsverige og Finland. Der var daglige efterskælv i flere uger, fulgt af en ca. tiårig periode med flere følelige skælv om året.

Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004

Den 26. december 2004 ramte et voldsomt jordskælv det Indiske Ocean. Epicentret lå 160 kilometer vest for Sumatra, og hypocentret lå i 30 kilometers dybde. Jordskælvet havde en styrke svarende til en eksplosion på 26,3 megaton. Jordskælvet udløste en flodbølge (tsunami), som ramte Sumatra, Sri Lanka, Indonesien, Indien og Thailand. Bølgen var nogle steder 10 meter høj, men de fleste steder 3-6 meter høj. Tsunamien dræbte over 180.000 og gjorde 1,1 millioner mennesker hjemløse.

Jordskælv, der er så kraftige, at de mærkes, er ganske sjældne i Danmark; men små skælv forekommer jævnligt.

De nordlige og østlige dele af Danmark ligger ved en større forkastningszone, Sorgenfrei-Tornqvist-zonen eller Tornqvistzonen, der løber fra Sortehavet til Skotland. Forkastningen løber tværs gennem Skåne fra sydøst til nordvest, hvor den tydeligt kan ses på et geologisk kort. I Danmark forløber den via Bornholm, den nordlige øresundskyst, Kattegat, Vendsyssel, Thy og Skagerrak. De mest jordskælvsaktive områder i Danmark er derfor Thy,Læsø og Nordsjælland. Jordskælv forekommer derimod ikke i den sydvestlige del af Danmark.

Geologiprofessor Jens Morten Hansen har dokumenteret, at Læsø drejede om sin egen akse og sank i havet for ca. 4.500 år siden i bronzealderen, formodentlig under et jordskælv på 7-8 på Richterskalaen. Læsø genopstod for højst 3.000 år siden. Han mener, at der siden dengang har været kraftige jordskælv gennemsnitligt en gang hver 300-400 år. Han hævder også, at atomkraftværket Barsebäck er fejlplaceret, og at det ville have været ulovligt i USA at placere et atomkraftværk i en tilsvarende risikozone.

Et jordskælv i Danmark fra 1173 er veldokumenteret, bl.a. i Scriptores rerum Danicarum.

Den store jordskælvskatastrofe i Lissabon den 1. november 1755 kunne også mærkes i København.

Kattegat den 22. december 1759 (se nedenfor).

Thy den 3. april 1841 (se nedenfor).

Den 23. oktober 1904 ramte et jordskælv Oslo. Det havde en styrke på 5,4 og kunne mærkes fra Namsos til Polen; også i Danmark. Ingen menneskeliv gik tabt, men bygninger i Oslo fik betydelige skader. Oslo ligger i en såkaldt graben, en forsænkning mellem to forkastninger i jordskorpen, hvad der øger sandsynligheden for jordskælv på over 5 på Richterskalaen, ligesom i Øygarden udenfor Bergen. Hverken Stortinget eller slottet i Oslo ville tåle et større jordskælv; Oslofjordtunnelen stilles der spørgsmål ved.

Den 15. juni 1985 ramte et jordskælv med styrke 4,5 på Richterskalaen det nordøstlige Sjælland og Sydsverige. Epicenter var i havet nord for Gilleleje.

Den 6. november 2001 kl. 19.05 ramte et jordskælv med knap 3 på Richterskalaen området mellem Holbæk og Roskilde.

Den 23. februar 2004 kl. 9.38 ramte et jordskælv med styrke 3 på Richterskalaen Sjælland nær Køge.

Den 21. september 2004 kl. 15.34 blev København ramt af rystelserne fra et jordskælv med epicenter i Kaliningrad, hvor det måltes til styrke 5 på Richterskalaen. Skælvet anrettede flere skader og sprækkedannelse i jordskorpen i Kaliningrad-området. Rådhuset i Landskrona blev evakueret.

To rystelser omkring Glyngøre den 1. februar 2008 var derimod ikke et jordskælv, ifølge GEUS.

Skåne den 16. december 2008 (se nedenfor).

Thy den 19. februar 2010 (se nedenfor).

Den 6. august 2012 kl. 4.57 var der et jordskælv mellem Danmark og Sydsverige, målt til styrke 4,4 med epicenter i Kattegat 20 km sydøst for Anholt.

Den 16. august 2014 kl. 00.36 var der et jordskælv på Bornholm med styrke 2,6 og centrum 10 km syd for Dueodde. Det er bekræftet af GEUS.

Den 16. september 2018 kl. 10:57 udløstes et jordskælv på ca. 3,4 ML (cirka lig 3,4 på Richterskalaen) ved Holstebro (56.36N 8.66E).

Kattegat den 22. december 1759

Den 22. december 1759 mellem 0.30 og 0.45 var der et større jordskælv omkring det nordlige Kattegat. Der var mindre skader på bygninger i Bohuslen og Nordjylland. En gavl i Budolfi Kirke i Ålborg styrtede ned. Styrken i kerneområdet anslås til 7 på mercalliskalaen. Et efterskælv fulgte klokken 5.30. Sjællands biskop bad alle sognepræster indsamle observationer, og der indkom 198 besvarelser, især fra Nordsjælland. Det kunne også føles i Hamborg, Christiania (Oslo), Bergen og Odense og ganske svagt i Stockholm. Isen på Limfjorden og Vejle Fjord brød op, og isen brød endda op på bundfrosne søer i Sverige.

Thy den 3. april 1841

Den 3. april 1841 forekom et relativt kraftigt jordskælv i Nordvestjylland. Epicentret menes at have været ved Fur og Salling. Arup kirketårn på Hannæs revnede og en vielse blev afbrudt, fordi folk flygtede ud af kirken, skorstene faldt ned, og et hus i Thisted blev så beskadiget, at det måtte rives ned. Det anslås til 7 på mercalliskalaen.

Skåne den 16. december 2008

Den 16. december 2008 kl. 06.20 ramte et moderat jordskælv Skåne og Sjælland. Skælvet havde epicenter nær Sjøbo 40-60 km øst for Malmø. Styrken opgives til at have været 4,3-4,9 på richterskalaen. Det varede cirka fem sekunder og blev mærket overalt i Skåne og i bl.a. København, Roskilde, Gilleleje, Østjylland, Odense, Aalborg, på Bornholm, i Gøteborg og i Rostock. Skælvet havde sit hypocenter ca. 10 km nede i jorden. Små løse genstande blev væltet, men der blev kun anrettet meget små materielle skader, sprækker i bygninger m.v. Det var igen Tornquistzonen der rørte på sig.

Thy den 19. februar 2010

Den 19. februar 2010 kl. 22:08:56 udløstes et jordskælv i en dybde af ca. 10 km under epicentret i Vesterhavet ca. 45 km vest for Lyngby i Thy. Rystelserne nåede land et minut senere. Skælvet målte 4,7 på richterskalaen. Det blev især mærket i Thy og området omkring Holstebro og Lemvig, men også så langt borte som Hvide Sande, Herning, Viborg, Randers, Gistrup (ved Ålborg), Hauge i Dalane i Sydvestnorge, Gøteborg og Portsmouth i England.

  1. , U.S. Geological Survey
  2. Moment magnitude scale - Wikipedia, the free encyclopedia
  3. Robert Muir Wood: , Disasters, vol. 12, no. 3
  4. , Ing.dk, 7. jan 2001
  5. , berlingske.dk, 16. december 2008
  6. , ing.dk, 20. jun 1986
  7. , geus.dk
  8. Anne Lycke: "Dårlig beredskab på jordskælv", Dagens Næringsliv 20. august 2018
  9. , Geologisk Nyt
  10. . researchgate.net. Hentet 25/6-2018
  11. , ing.dk, 21. sep 2004
  12. , ing.dk, 22. sep 2004
  13. , GEUS, 4. februar 2008
  14. ,
  15. Citat: "...20 kilometer sydøst for Anholt...",
  16. Citat: "...Jordskælv forekommer altid, men en så kraftig jordskælv er der mange år imellem. De indtræffer måske hver tiende år..."
  17. ,
  18. ,
  19. Erling Bondesen: , Geologisk Nyt, 6/2001
  20. , TV/Midt-Vest, 20. februar 2010
  21. , nyhederne.tv2.dk, 16. december 2008
  22. , GEUS, 19. februar 2010
  23. , Politiken, 20. februar 2010
  24. , USGS
  25. , TV/Midt-Vest, 20. februar 2010 (med videoer)
Søsterprojekter med yderligere information:

Jordskælv
jordskælv, sprog, overvåg, rediger, jordskælv, rystelse, jordens, overflade, skyldes, typisk, kontinentalpladerne, flytter, sådan, beskrevet, teorien, pladetektonik, videnskaben, jordskælv, kaldes, seismologi, græsk, seismós, jord, skælv, anden, årsag, jordskæ. Jordskaelv Sprog Overvag Rediger Et jordskaelv er en rystelse af jordens overflade Jordskaelv skyldes typisk at kontinentalpladerne flytter sig sadan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik 1 Videnskaben om jordskaelv kaldes seismologi graesk seismos jord skaelv En anden arsag til jordskaelv kan vaere landhaevning Det sker hyppigt i Nordskandinavien hvor landhaevningen er storre end i Danmark Globale jordskaelvs epicentre 1963 1998 Globale pladetektoniske bevaegelser Den tekniske objektive styrke af jordskaelv kan males pa mange forskellige mader hvor Richterskalaen er den mest kendte men langt fra den mest korrekte Skaderne og menneskers fornemmelse af skaelvet males derimod med Mercalliskalaen Et jordskaelvs centrum pa jordoverfladen kaldes epicenter Det ligger lige over hypocenteret stedet hvor jordskaelvet finder sted nede i jorden Jordskaelvenes epicentre samler sig ofte i linjer langs forkastningszoner En sadan zone er for eksempel Tornqvistzonen der straekker sig gennem Skane Kattegat og Nordjylland 2 Storre jordskaelv i Danmark menes at have forekommet men meget sjaeldent Europas mest jordskaelvsaktive land er Graekenland I de seneste 100 ar er over en million mennesker omkommet som folge af jordskaelv Mellem 1906 og 2005 har der vaeret 17 jordskaelv i storrelsesordenen 8 5 til 9 5 3 Vaer her opmaerksom pa at styrken af jordskaelvet ikke males pa richterskalaen men pa en skala der betegnes moment magnitude scale MMS 4 De 17 omtalte jordskaelv er registreret af USGS som angiver styrken i pa MMS 5 Jordskaelv er arsagen til en stor del af de seismiske bolger Indholdsfortegnelse 1 Arsager 1 1 Kontinentalplader 2 Jordskaelvsmalinger 3 Styrke 3 1 Richterskalaen 3 2 Momentomfangsskalaen 3 3 Modificeret Mercalliskala 4 Skadevirkninger 5 Hyppighed 5 1 Forudsigelse af jordskaelvsparametre 6 Storre jordskaelv i verden 6 1 Jordskaelvet i Det Indiske Ocean 2004 7 Jordskaelv i Danmark 7 1 Kattegat den 22 december 1759 7 2 Thy den 3 april 1841 7 3 Skane den 16 december 2008 7 4 Thy den 19 februar 2010 8 Se ogsa 9 Noter 10 Eksterne henvisningerArsager Rediger Illustration af et jordskaelv forarsaget af to pladers indbyrdes sammenstod Et jordskaelv kan opsta pa flere mader Nar to tektoniske plader stoder sammen Nar pladerne gnider mod hinanden Det kaldes ogsa transforme graenser Nar de stoder sammen kan den ene plade glide ned under den anden som igen skaber friktion som kan skabe rystelser Pa den made kan der dannes bjerge hvis den overste plade skraber materiale af den nederste Dette kaldes ogsa konvergente graenser Nar to plader stoder sammen og de skubber hinanden opad Ogsa pa denne made kan der opsta bjerge fordi pladerne skubber hinanden opad Nar to plader traekker sig fra hinanden Dette kaldes ogsa divergente graenser Kontinentalplader Rediger Ifolge teorien om pladetektonik er jordens overflade opdelt i kontinentalplader ogsa kaldet tektoniske plader Det er en tyk ca 50 km i gennemsnit plade som bestar af vulkanske eller sedimentaere bjergarter Kontinentalpladerne har lavere massefylde end Jordens kappe og de flyder derfor ovenpa Pladerne er det lag af jorden som kaldes lithosfaeren af graesk lithos sten Pladerne samles ca hvert 200 millioner ar til et superkontinent Det sidste superkontinent hed Pangaea og skilte sig ad for omkring 200 millioner ar siden Pladerne bevaeger sig typisk 10 40 mm om aret men helt op til 160 mm om aret Forskere mener at det er varmen fra jordens kerne der far pladerne til at bevaege sig Jordskaelvsmalinger RedigerNar et jordskaelv finder sted registreres rystelserne af en raekke seismografiske malere Disse malere var oprindeligt ganske enkelt et vaegtlod forbundet til jorden med en fjeder og en daemper Nar loddet bevaegede sig blev bevaegelserne registreret I dag foregar dette elektronisk men resultatet er det samme Man registrerer rystelser i to vandrette vinkelrette retninger og lodret retning Man vil bade kunne registrere rystelserne som forskydning hastighed og acceleration som funktion af tiden Disse er kendt som hhv forskydning hastighed eller acceleration tids historik diagrammer Ud fra disse kan man bestemme den maksimale forskydning hastighed og acceleration samt varighed m m Mere information omkring jordskaelvet findet i forskellige bevaegelsesspektra ground motion spectra Blandt disse spektra naevnes Fourier spektrum powerspektrum og responsspektrum Alle har de det til faelles at de giver et indtryk af rystelsernes fordeling pa forskellige frekvenser Typisk plottes accelerationen som funktion af perioden T Dvs accelerationen af en enkelt frihedsgrads oscillator sSingle degree of freedom oscillator med forskellige naturlige perioder cykliske egenfrekvenser Der mindes om at sammenhaengen mellem periode T og cyklisk frekvens er givet ved T 2 p 2 w displaystyle T dfrac 2 pi 2 omega Fourier spektra er mulige igennem den matematiske betragtning at alle funktioner som gentager sig selv vil kunne repraesenteres med med en Fourier raekke bestaende af trigonometriske led Teorien bag dette er ikke inden for dette emne Responsspektre anvendes i hoj grad i forbindelse med jordskaelvsdesign af konstruktioner idet man ud fra konstruktionens frekvens vil kunne bestemme konstruktionens respons til et givet jordskaelv Styrke RedigerRichterskalaen Rediger Uddybende artikel Richterskalaen Seismologen Charles Francis Richter anvendte i 1935 et Wood Anderson seismometer til at definere styrken af jordskaelv Richterskalaen angiver 10 tals logaritmen til den maksimale svingningsamplitude i mikrometer malt pa et Wood Anderson seismometer 100 km fra epicenteret Richterskalaen er den mest kendte styrkeskala men ikke den mest passende Der findes mange forskellige skalaer til at betegne et jordskaelvs styrke alle undtagen Momentomfangsskalaen har de det til faelles at de nar en afmatning pa et tidspunkt Jordskaelvstyrken vil ikke vaere retvisende efter dette afmatningspunkt For Richterskalaen vil afmatningen begynde ved knap 6 og det er ikke muligt at male styrken af et jordskaelv pa over 7 pa Richterskalaen Ydermere kan man kun male styrken af hojtliggende jordskaelv mindre and 600 km fra epicenteret pa Richterskalaen Jordskaelvsstyrken benyttes ofte fejlagtigt i medierne Nar for eksempel USGS United States Geological Survey rapporterer at et jordskaelv har fundet sted angives styrken pa momentomfangsskalaen 5 hvorefter det i danske medier efterfolgende berettes om det samme jordskaeld med samme styrke pa Richterskalaen Momentomfangsskalaen Rediger Uddybende artikel Momentmagnitude skalaen Momentomfangsskalaen eng Moment Magnitude Scale MMS med benaevnelsen MW eller blot M benyttes lige som Richterskalaen til at beskrive styrken af et jordskaelv M W log M 0 1 5 10 7 displaystyle M W log M 0 1 5 10 7 Hvor M0 er det seismiske moment som er et udtryk for den energiudladning der har fundet sted i forbindelse med jordskaelvet og ikke et moment i traditionel forstand Det seismiske moment er i modsaetning til ovrige styrkeskalaer ikke baseret pa de aktuelle rystelser men pa energiudladningen rystelserne vil ikke nodvendigvis stige i takt med at energiudladningen stiger Momentomfangsskalaen er den eneste seismiske skala der ikke oplever en afmatning i takt med at jordskaelvsstyrken stiger Dette skyldes at det seismiske moment er et direkte mal for de faktorer der har forarsaget jordskaelvet Modificeret Mercalliskala Rediger Uddybende artikel Mercalliskalaen Mercalliskalaen gar fra 0 til 12 og er en subjektiv skala der blev anvendt for i mangel pa muligheden for objektive malinger De tolv trin angiver forskellige observationer der kan gores i forbindelse med jordskaelvet Denne skala benyttes undertiden da ovrige skalaer ikke nodvendigvis fortaeller noget om effekterne af et jordskaelv Skadevirkninger Rediger Odelaeggelser efter Jordskaelvet i San Francisco 1906 Et storre jordskaelv kan fa huse til at falde sammen Jordskaelvet i Kashmir 8 oktober 2005 fik 1500 huse til at styrte sammen 90 af befolkningen i byen var pavirket af jordskaelvet og 73 000 mennesker dode Dette jordskaelv havde en styrke pa 7 7 Skaelvene i Danmark i december 2008 og februar 2010 havde en styrke pa kun 4 6 4 7 Et jordskaelv under havet kan forarsage en tsunami Bolgen kan naeppe maerkes pa havet men kan bevaege sig med 700 900 km t og ramme land med f eks op til 30 m hoje bolger Hyppighed RedigerSma jordskaelv opstar naesten hele tiden overalt i verden De store jordskaelv forekommer kun hvor de tektoniske plader stoder sammen jordskaelvszoner Der kan imidlertid komme sma jordskaelv midt pa en plade fordi der ogsa kan opsta spaendinger pa pladen eller i forkastningszoner Det skete i Skane 16 december 2008 hvor jordskaelvet malte 4 7 pa richterskalaen I England som ligger midt pa en tektonisk plade er der et jordskaelv af styrke 3 7 4 6 omtrent hvert ar af styrke 4 7 5 5 hvert tiende ar og af styrke 5 6 og derover en gang i lobet af 100 ar 90 af alle jordskaelv og 85 af de store forekommer i en 40 000 km lang hesteskoformet zone langs Stillehavet Det er ikke muligt at forudsige hvor hvornar og hvor kraftigt fremtidige jordskaelv vil forekomme Der findes en dog en raekke forskellige muligheder hvorved man vil kunne give et bud pa hvor hyppigt et jordskaelv af en given styrke vil finde sted En af disse er kendt som Gutenberg Richters Gentagelseslov Pa baggrund af indsamlede data har man mulighed for at forudsige sandsynligheden for at et jordskaelv vil overstige en vis styrke pr ar Gutenberg Richters Gentagelseslov Recurrence Law er givet ved folgende udtryk log l m a b m displaystyle log lambda m a bm Hvor m er jordskaelvets styrke og lm er den arlige rate for at et jordskaelv af styrken m eller storre indtraeffer a og b er empiriske parametre som lokations afhaengige Ud fra Gutenberg Richters Gentagelseslov er det ogsa muligt at bestemme jordskaelvets return period TR T R l m displaystyle T R lambda m Forudsigelse af jordskaelvsparametre Rediger Ved hjaelp af sakaldte Predictive Relationships er det muligt at forudsige forskellige jordskaelvsparametre Disse parametre omfatter bl a folgende parametre Maksimal acceleration Peak ground acceleration PGA Maksimal hastighed Peak Ground Velocity PGV Dominerede periode Predominant Period Tp Periode Bredde Bandwidth Varighed Duration Td Forskellige spektrum intensiteter SI VSI ASI og Arias og mange flere I og med det er forudsigelser er de taet forbundet med eksisterende data og i hoj grad statiske betragtninger Storre jordskaelv i verden RedigerJordskaelvet i Chile 1960 Det storste jordskaelv der nogensinde har vaeret malt 6 Jordskaelvet i Det Indiske Ocean 2004 Det naeststorste jordskaelv der har vaeret malt Jordskaelvet ved Sendai 2011 Jordskaelvet i Haiti 2010 Jordskaelvet i L Aquila 2009 Jordskaelvet i Kashmir 2005 Jordskaelvet i Baluchistan 1945 Jordskaelvet i Baluchistan 2008 Jordskaelvet i Kobe den 17 januar 1995 Jordskaelvet i Lissabon 1755 Jordskaelvet i Tangshan 1976 Jordskaelvet i Sichuan maj 2008 Jordskaelvet i San Francisco 1906 Jordskaelvet i Basel 1356 Den 31 august 1819 kl 14 30 var der et forholdsvis kraftigt jordskaelv med epicenter naer Luroy i Ranafjorden i Nordnorge Det varede 5 10 minutter Vaegge skorstene og nogle traebygninger blev beskadiget Da det var den forste dag med godt vejr i flere uger var folk ude for at bjaerge ho og ingen mennesker blev draebt Skaelvet udloste mange store stenskred og voldsomme bolger ved kysten Skaelvet anslas til 8 pa Mercalliskalaen Det maerkedes ogsa i Trondhjem Nordsverige og Finland Der var daglige efterskaelv i flere uger fulgt af en ca tiarig periode med flere folelige skaelv om aret 7 Jordskaelvet i Det Indiske Ocean 2004 Rediger Uddybende artikel Jordskaelvet i Det Indiske Ocean 2004 Den 26 december 2004 ramte et voldsomt jordskaelv det Indiske Ocean Epicentret la 160 kilometer vest for Sumatra og hypocentret la i 30 kilometers dybde Jordskaelvet havde en styrke svarende til en eksplosion pa 26 3 megaton Jordskaelvet udloste en flodbolge tsunami som ramte Sumatra Sri Lanka Indonesien Indien og Thailand Bolgen var nogle steder 10 meter hoj men de fleste steder 3 6 meter hoj Tsunamien draebte over 180 000 og gjorde 1 1 millioner mennesker hjemlose Jordskaelv i Danmark RedigerJordskaelv der er sa kraftige at de maerkes er ganske sjaeldne i Danmark men sma skaelv forekommer jaevnligt De nordlige og ostlige dele af Danmark ligger ved en storre forkastningszone Sorgenfrei Tornqvist zonen eller Tornqvistzonen der lober fra Sortehavet til Skotland Forkastningen lober tvaers gennem Skane fra sydost til nordvest hvor den tydeligt kan ses pa et geologisk kort I Danmark forlober den via Bornholm den nordlige oresundskyst Kattegat Vendsyssel Thy og Skagerrak De mest jordskaelvsaktive omrader i Danmark er derfor Thy 8 Laeso og Nordsjaelland Jordskaelv forekommer derimod ikke i den sydvestlige del af Danmark Geologiprofessor Jens Morten Hansen har dokumenteret at Laeso drejede om sin egen akse og sank i havet for ca 4 500 ar siden i bronzealderen formodentlig under et jordskaelv pa 7 8 pa Richterskalaen Laeso genopstod for hojst 3 000 ar siden Han mener at der siden dengang har vaeret kraftige jordskaelv gennemsnitligt en gang hver 300 400 ar Han haevder ogsa at atomkraftvaerket Barseback er fejlplaceret og at det ville have vaeret ulovligt i USA at placere et atomkraftvaerk i en tilsvarende risikozone 9 10 11 Et jordskaelv i Danmark fra 1173 er veldokumenteret bl a i Scriptores rerum Danicarum Den store jordskaelvskatastrofe i Lissabon den 1 november 1755 kunne ogsa maerkes i Kobenhavn Kattegat den 22 december 1759 se nedenfor Thy den 3 april 1841 se nedenfor Den 23 oktober 1904 ramte et jordskaelv Oslo 12 Det havde en styrke pa 5 4 og kunne maerkes fra Namsos til Polen ogsa i Danmark Ingen menneskeliv gik tabt men bygninger i Oslo fik betydelige skader Oslo ligger i en sakaldt graben en forsaenkning mellem to forkastninger i jordskorpen hvad der oger sandsynligheden for jordskaelv pa over 5 pa Richterskalaen ligesom i Oygarden udenfor Bergen 13 Hverken Stortinget eller slottet i Oslo ville tale et storre jordskaelv Oslofjordtunnelen stilles der sporgsmal ved 14 Den 15 juni 1985 ramte et jordskaelv med styrke 4 5 pa Richterskalaen det nordostlige Sjaelland og Sydsverige Epicenter var i havet nord for Gilleleje Den 6 november 2001 kl 19 05 ramte et jordskaelv med knap 3 pa Richterskalaen omradet mellem Holbaek og Roskilde 15 Den 23 februar 2004 kl 9 38 ramte et jordskaelv med styrke 3 pa Richterskalaen Sjaelland naer Koge 16 Den 21 september 2004 kl 15 34 blev Kobenhavn ramt af rystelserne fra et jordskaelv med epicenter i Kaliningrad hvor det maltes til styrke 5 pa Richterskalaen Skaelvet anrettede flere skader og spraekkedannelse i jordskorpen i Kaliningrad omradet Radhuset i Landskrona blev evakueret 17 18 19 To rystelser omkring Glyngore den 1 februar 2008 var derimod ikke et jordskaelv ifolge GEUS 20 Skane den 16 december 2008 se nedenfor Thy den 19 februar 2010 se nedenfor Den 6 august 2012 kl 4 57 var der et jordskaelv mellem Danmark og Sydsverige malt til styrke 4 4 med epicenter i Kattegat 20 km sydost for Anholt 21 22 23 Den 16 august 2014 kl 00 36 var der et jordskaelv pa Bornholm med styrke 2 6 og centrum 10 km syd for Dueodde Det er bekraeftet af GEUS 24 25 Den 16 september 2018 kl 10 57 udlostes et jordskaelv pa ca 3 4 ML cirka lig 3 4 pa Richterskalaen ved Holstebro 56 36N 8 66E 26 27 28 Kattegat den 22 december 1759 Rediger Den 22 december 1759 mellem 0 30 og 0 45 var der et storre jordskaelv omkring det nordlige Kattegat Der var mindre skader pa bygninger i Bohuslen og Nordjylland En gavl i Budolfi Kirke i Alborg styrtede ned Styrken i kerneomradet anslas til 7 pa mercalliskalaen Et efterskaelv fulgte klokken 5 30 Sjaellands biskop bad alle sognepraester indsamle observationer og der indkom 198 besvarelser isaer fra Nordsjaelland Det kunne ogsa foles i Hamborg Christiania Oslo Bergen og Odense og ganske svagt i Stockholm 29 Isen pa Limfjorden og Vejle Fjord brod op og isen brod endda op pa bundfrosne soer i Sverige 7 Thy den 3 april 1841 Rediger Den 3 april 1841 forekom et relativt kraftigt jordskaelv i Nordvestjylland Epicentret menes at have vaeret ved Fur og Salling Arup kirketarn pa Hannaes revnede og en vielse blev afbrudt fordi folk flygtede ud af kirken skorstene faldt ned og et hus i Thisted blev sa beskadiget at det matte rives ned 30 Det anslas til 7 pa mercalliskalaen Skane den 16 december 2008 Rediger Uddybende artikel Jordskaelvet i Sydskandinavien 2008 Den 16 december 2008 kl 06 20 ramte et moderat jordskaelv Skane og Sjaelland Skaelvet havde epicenter naer Sjobo 40 60 km ost for Malmo Styrken opgives til at have vaeret 4 3 4 9 pa richterskalaen 31 32 Det varede cirka fem sekunder og blev maerket overalt i Skane og i bl a Kobenhavn Roskilde Gilleleje Ostjylland Odense Aalborg pa Bornholm i Goteborg og i Rostock Skaelvet havde sit hypocenter ca 10 km nede i jorden 33 Sma lose genstande blev vaeltet men der blev kun anrettet meget sma materielle skader spraekker i bygninger m v Det var igen Tornquistzonen der rorte pa sig Thy den 19 februar 2010 Rediger Den 19 februar 2010 kl 22 08 56 udlostes et jordskaelv i en dybde af ca 10 km under epicentret i Vesterhavet ca 45 km vest for Lyngby i Thy Rystelserne naede land et minut senere Skaelvet malte 4 7 pa richterskalaen 34 30 Det blev isaer maerket i Thy og omradet omkring Holstebro og Lemvig men ogsa sa langt borte som Hvide Sande Herning Viborg Randers Gistrup ved Alborg Hauge i Dalane i Sydvestnorge 35 Goteborg og Portsmouth i England 36 37 Se ogsa RedigerGEUS De nationale geologiske undersogelser for Danmark og Gronland Tidslinje for miljomaessige begivenheder der har pavirket mennesker Kontinentaldrift Richterskalaen Mercalliskalaen San Andreas forkastningen Carlsbergforkastningen Likvefaktion Izmit jordskaelvet 1999Noter Rediger Stunning Map Reveals World s Earthquakes Since 1898 Livescience Alt hvad du vil vide om jordskaelv Videnskab dk august 2012 Largest Earthquakes in the World Since 1900 U S Geological Survey Moment magnitude scale Wikipedia the free encyclopedia a b USGS Earthquake Magnitude Policy implemented on January 18 2002 The 10 Biggest Earthquakes in History Livescience a b Robert Muir Wood The Scandinavian Earthquakes of 22 December 1759 and 31 August 1819 Disasters vol 12 no 3 Dansk jordskaelvszone aktiv Ing dk 7 jan 2001 Dansk jordskaelv kan koste menneskeliv berlingske dk 16 december 2008 Havgudens o bevidner risiko for danske jordskaelv ing dk 20 jun 1986 Laeso s tilblivelse og landskaber geus dk https lokalhistoriewiki no wiki Jordskjelvet s C3 B8r for Oslo i 1904 https www jordskjelv no om jordskjelv Anne Lycke Darlig beredskab pa jordskaelv Dagens Naeringsliv 20 august 2018 Danske jordskaelv en rystende historie Geologisk Nyt Danske jordskaelv PDF researchgate net Hentet 25 6 2018 Jordskaelv i Kobenhavn ing dk 21 sep 2004 Jordskaelvet kom fra Rusland ing dk 22 sep 2004 GEUS Lokale rystelser omkring Glyngore GEUS 4 februar 2008 6 aug 2012 eb dk Jordskaelv i nat Anholt er der endnu backup 06 08 12 jp dk Kattegat ramt af jordskaelv Citat 20 kilometer sydost for Anholt backup 6 aug 2012 ing dk Usaedvanligt kraftigt jordskaelv rammer Danmark Citat Jordskaelv forekommer altid men en sa kraftig jordskaelv er der mange ar imellem De indtraeffer maske hver tiende ar 16 aug 2014 ekstrabladet dk Bornholm ramt af jordskaelv backup 18 aug 2014 ing dk Jordskaelv pa Bornholm var kun styrke 2 6 16 09 2018 geus dk Jordskaelv ved Holstebro backup 16 09 2018 jp dk Jordskaelv har ramt Jylland Det var stort efter danske forhold Skaelvet havde epicenter lige ud for Holstebro 16 sep 2018 politiken dk Hele bygningen vi sidder i rystede Mindre jordskaelv rammer Midt og Vestjylland Erling Bondesen Danske jordskaelv en rystende historie Geologisk Nyt 6 2001 a b Ekspert stort jordskaelv TV Midt Vest 20 februar 2010 U S Geological Survey Magnitude 4 3 SWEDEN 2008 December 16 05 20 01 UTC European Mediterranean Seismological Centre Danmark rystet af jordskaelv nyhederne tv2 dk 16 december 2008 Vestjylland ramt af jordskaelv GEUS 19 februar 2010 Laeserne Sadan maerkede vi jordskaelvet Politiken 20 februar 2010 Jordskaelvsdetaljer USGS Rigtig mange oplevede rystelser TV Midt Vest 20 februar 2010 med videoer Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Earthquakes pa Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenLyd fra jordskaelvet ved Jylland Videnskab dk februar 2010 Liste over de seneste jordskaelv BBC Animated guide Earthquakes BBC News 8 september 2008 List of earthquakes Indian Ocean earthquake Tornquistzonen svensk IRIS Incorporated Research Institutions for Seismology European Mediterranean Seismological Center real time earthquake information website Kvikguide til jordskaelv fra GEUS Viden om jordskaelv og tsunamier undervisningsmateriale fra GEUS Jordskaelv og pladetektonik elearningsprogram fra GEUSHentet fra https da wikipedia org w index php title Jordskaelv amp oldid 10615711, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.