fbpx
Wikipedia

Joseph Haydn

(Franz) Joseph Haydn (født 31. marts 1732 i Rohrau, død 31. maj 1809 i Wien) var en østrigsk komponist. Haydn skabte sonateformen og den klassiske symfoni i fire satser. Han indledte wienerklassikken og komponerede over 100 symfonier.

Joseph Haydn
Joseph Haydn af Ludwig Guttenbrunn ca. 1770.
Information
Født Franz Joseph Haydn
31. marts 1732
Rohrau, Ærkehertugdømmet Østrig.
Død 31. maj 1809 (77 år)
Wien, Kejserriget Østrig.
Gravsted Bergkirche
Far Mathias Haydn
Søskende Michael Haydn,
Johann Evangelist Haydn
Sprog Alemannisk
Genre Sonater
Symfonier
Strygekvartetter
Beskæftigelse Komponist
Pianist
Aktive år 1751 - 1809
Påvirket af Johann Joseph Fux
Har påvirket Wolfgang Amadeus Mozart
Instrumenter
Flygel
Kendte værker
Symfoni nr. 100, Symfoni nr. 101, Lied der Deutschen
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.

Som østriger tilbragte Haydn meget af sin karriere som musiker for den velstående Eszterházy-familie på dens ejendom. Da han stort set var isoleret fra andre komponister og tendenser i musikverdenen, var han, som han selv beskrev det, "tvunget til at være original".

Joseph Haydn var en af wienerklassikkens vigtigste eksponenter sammen med Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven.

Indholdsfortegnelse

Rohrau og omegn, hvor Haydn voksede op

Haydn blev født i Rohrau ved den ungarske grænse som søn af en fattig hjulmand, og han voksede op i meget beskedne kår, men i hjemmet og blandt egnens musikalske beboere fandt jævnligt musikopførelser sted, og meget tidligt deltog Haydn. Da hans sjældne evner snart viste sig, overtog en slægtning, rektor Frankh i Hainburg an der Donau, hans undervisning. Under et besøg i Hainburg blev kapelmester Georg von Reutter fra Stephansdom i Wien opmærksom på Haydns smukke sangstemme og hans ualmindelige musikbegavelse. Reutter tog ham med til Wien og gav den otteårige dreng plads i domkoret. I Wien fulgte et par år med kirketjeneste, ivrige studier og deltagelse i stadens rige musikliv, men denne gode og udbytterige periode ophørte, da Haydns stemme gik i overgang, og han blev afskediget fra domkoret. De følgende år var trange for den unge musiker, og først da Haydn omkring 1750 trådte i forbindelse med den da berømte italienske digter og librettist Pietro Metastasio og gennem ham med den ikke mindre ansete komponist Nicola Antonio Porpora, forbedredes hans kår noget, lige som han, rigtignok under lidet opmuntrende forhold, modtog værdifuld undervisning af Porpora.

I løbet af en ti år lang og vanskelig tiden tjente Haydn til livets opphold som musiklærer, gademusiker og til sidst kammertjener for den italienske komponist og sangpedagogen Nicola Porpora, som også brugte Haydn som klaverakkompagnatør for sine elever. Haydn sagde senere, at det var af Porpora, han lærte grundlaget for komposition. Haydn arbejdede hardt for at udfylde hullerne i sin uddannelse, og skrev til sidst sine første større værker, en strygekvartet og en opera. Haydns professionelle anseelse steg gradvis i denne periode.

Fra 1754 gav den unge Haydn klaverundervisning til den senere komponist Marianna Martines (1744–1812), som skal have været en fremragende pianist. Haydn boede i huset og gav daglig undervisning mod fri kost.

Som komponist blev Haydn først kendt ved små klaversonater, der verserede i manuskript, samt ved et humoristisk sangspil: Der krumme Teufel (1751), hvilket senere er gået tabt, men sin egentlige berømmelse lagde han grunden til ved sin første lille strygekvartet, der komponeredes 1755, opførtes i en af Haydns adelige velynderes hjem, og det vakte så meget bifald, at Haydn i hurtig rækkefølge komponerede 18 andre, af omfang ret beskedne, kvartetter, foruden forskellig anden kammermusik og klaversonater, bestemte til selskabelig underholdning.

Esterházy-slottet i Ungarn

I 1759 blev Haydn ansat som kapelmester for den bøhmiske greve Karl von Morzin på slottet Dolní Lukavice nær Pilsen. For hans orkester skrev Haydn sin første symfoni (D-dur). I 1761 modtog Haydn ansættelse som vicekapelmester ved det rige, berømte Esterházy’ske hof i Eisenstadt, og til de Esterházy'ske fyrstehuse vedblev Haydn at være knyttet — senere som enekapelmester — årrækker igennem under flere vekslende fyrster, hvad ikke blot er karakteristisk for Haydns personlighed, men også har haft en vis betydning for hans kunst. Disse år gik med en rig musikalsk produktion, med prøver og koncertopførelser, det var en arbejdets tid, i hvilken fodture og jagtpartier og særlig små besøg i Wien bragte afveksling. Haydn satte pris på dette afsondrede liv, der ligesom tvang ham til "at blive original", og det patriarkalske forhold over for fyrsten på den ene side og de henved 30 orkestermedlemmer på den anden side stemte godt med hans natur. Dog undertiden — og navnlig efter de oplivende besøg i hovedstaden med dens frodige kunstneriske liv — følte Haydn sig trykket af sin bundne, »tjenende« stilling og utilfreds med de ensformige og snævre forhold. I det hele havde han dog let ved at finde sig til rette og tænkte ikke på at vinde nogen friere, selvstændigere stilling. Hans kompositioner, der opstod i talrig mængde og omfatter ulige genrer (kvartetter og anden kammermusik samt symfonier, kirkemusik og sceniske arbejder til de store festligheder), bærer vidnesbyrd om hans muntre tilfredshed og klare sindsligevægt, der ikke synderlig forandredes ved et 1760 indgået ulykkeligt ægteskab med Maria Anna Keller, datter af en parykmager, en kivagtig, bigot kvinde uden forståelse af sin berømte ægtefælles kunst.

Gennem sine kompositioner var Haydn imidlertid blevet berømt i sit hjemland, og hans navn var også skattet uden for dette. Meget øgedes hans ry dog, da han 1790, halvvejs mod sin vilje fulgte impresarioen, violinist Johann Peter Salomons opfordring og begav sig til London, for der i løbet af noget over et år i Haymarket-teatret at optræde som dirigent af sine egne (navnlig symfoniske) kompositioner. Og ikke blot spredtes hans navn ved disse koncerter, der modtoges med begejstring og let besejrede en ihærdig indenlandsk konkurrence (the professionals), ud over Europa, således at han selv med en vis ret kunne erklære, at han først var blevet berømt ud fra England, men de større forhold i verdensbyen udvidede også hans syn, de rigere musikalske midler fik betydning for hans kunst, og hans følelse af eget værd voksede på sund vis. Englands-besøget, der indbragte Haydn æresdoktor-titlen ved Oxford Universitet, og som varede til 1792 og gentoges 1794, spillede derfor en ikke uvæsentlig rolle i Haydns personlige og kunstneriske historie. De 12 symfonier, som enten komponeredes i London eller første gang fremførtes under Haydns ophold der, betegnes som de "engelske" eller "London-symfonierne" og hører til Haydns mest kendte og spillede værker.

Efter sin hjemkomst i 1795 levede Haydn et stille Liv i Wien. Herhen var han draget, da de senere, yngre Esterhazy’ske fyrster ikke viste musikken samme interesse som de tidligere, der havde været Haydns særlige velyndere, men han vedblev at stå i en vis forbindelse med fyrstehuset og modtog stadig gage eller pension derfra. De følgende år var helligede kompositionen, dels af adskillig kammermusik, deriblandt nogle af Haydns ypperste strygekvartetter, dels af de to oratorier: Die Schöpfung ("Skabelsen") (1798) og Die Jahreszeiten ("Årstiderne") (1801), der yderligere øgede Haydns berømmelse, og af de fleste samtidige vist nok sattes højest blandt hans værker. Grundlaget for begge kompositioner er engelske digte, henholdsvis af Lidley og Thomson, hvilke bearbejdedes af Haydns velynder, baron Gottfried van Swieten. Die Schöpfung behandler den bibelske beretning om skabelsen. »Die Jahreszeiten« er en i idyllisk stil holdt lovprisning af naturen og landlivets goder, således som den da nyvakte sans for naturen yndede det. Begge værker er fulde af skønne enkeltheder, anskuelighed, ynde og lune, og de vidner mærkelig om den aldrende komponists åndelige kraft og friskhed.

Blandt Haydns kompositioner i denne sene periode skal endnu fremhæves den østrigske nationalsang: Gott erhalte Franz den Kaiser, hvilken han skrev efter opfordring, og som efter første gang at være afsunget i alle Wiens teatre på kejserens fødselsdag den 28. januar 1797 i høj grad blev populær, også ud over Østrigs grænser. Haydn, der satte stor pris på den, komponerede en række variationer over melodien (der for øvrigt menes at rumme folkevise-elementer), som langsom sats i den såkaldte Kejserkvartet. I sine sidste leveår var Haydn omtrent ude af stand til åndeligt arbejde. Hans helbred nedbrødes, og livskraften svandt langsomt hen. Sin sidste store dag havde Haydn, da han den 27. marts 1808 overværede en festlig opførelse af "Skabelsen", ved hvilken hele Wiens musikverden hyldede ham.

Haydn var på grund af sit milde harmoniske væsen, sin lune humor, sin beskedenhed og elskværdige imødekommenhed over for andre musikere (i hvilken henseende hans smukke forhold til Mozart er typisk) meget afholdt i Wiens kunstner- og adelskredse, og hans geni og berømmelse stillede ham gennem mange år i spidsen for musiklivet i Østrigs hovedstad. I hans personlighed forenedes på ejendommelig vis 18. århundredes nøjsomme, patriarkalsk anlagte, gode borger med den selvstændige, ihærdigt arbejdende og ny veje betrædende kunstner. Han var en religiøs (rationalistisk) og varmtfølende natur, men uden al mystik eller verdenssmerte. Hans tanker var logiske og klare, hans stemninger næsten altid lyse og muntre.

Tallet på Haydns værker er overordentlig stort, bestemt kan det ikke angives — adskilligt er med urette tillagt ham, andet vel sagtens forsvundet i tidernes løb — men sikkert overstiger det 1000. Den overvejende del er instrumentalværker, således langt over 100 symfonier, omkring 80 strygekvartetter, henved 50 sonater, omkring 30 koncerter for klaver, violin og cello, talrige trioer, divertissementer og en mængde barytonstykker (barytonen Viola di Bordune var fyrst Esterhazy’s yndlingsinstrument); ved siden deraf 24 operaer, de to store oratorier, adskillig kirkemusik (messer, tedeums, "Die sieben Worte am Kreuze", og så videre), en række sange og kanons og endelig en mængde lejlighedsmusik, der under hundreder af marcher, menuetter og lignende.

Haydns store musikhistoriske og almen kunstneriske betydning er hovedsagelig at søge i hans instrumentalkompositioner. På dette område var han en sjælden begavelse og en musikalsk foregangsmand. Ofte kaldes han »symfoniens fader«, og om han end ikke kan siges at være den første, der, særlig efter at betydningen af den såkaldte »Mannheimer-skole« er klarlagt, har skrevet symfonier (i moderne forstand), har hans gerning været grundlæggende for senere tiders symfonier og strygekvartetter. Haydn fuldendte, hvad Mannheimerne på orkestersymfoniens felt og Johann Sebastian Bach på klaversonatens havde forberedt, han udvidede og afrundede symfoniens, kvartettens og sonatens form, og overlegent lod han gennem det mesterlige »tematiske arbejde« sine ideer udfolde sig på den mest underholdende og anskuelige vis. I menuettoen, der er så karakteristisk for Haydn og er blevet berømt ved ham, forberedte han ved sit strålende lune den Beethoven’ske »Scherzo«. I Haydns instrumentation hersker klarhed og skønhed, lige som hans kvartetsats endnu er mønstergyldig. I mange henseender var han også på disse områder en fremskridtsmand og fornyer.

For den musikalske humor var Haydn en af de første og ejendommeligste repræsentanter. Mellem denne humor og en vis ophøjet alvor svinger hans musik, der aldrig henfalder til spekulation eller til lidenskabelighed. Hans Kompositioner bidrog væsentlig — således som det også var i Haydns formål — til i god forstand at popularisere musikken, og den verdslige kunstmusik, i hvilken han bevidst optog momenter fra folkemusikken, kom efter Haydn til at spille en anden og større rolle end hidtil. Lige som for folkelivet (musik og dans) havde Haydn udpræget sans for og kærlighed til naturen, den, han med særlig glæde har skildret, naivt og anskueligt, i sine toner.

De afgørende begivenheder for hans kunstneriske udvikling var dels rejserne til England, dels Mozarts optræden; fra denne sidste modtog Haydn betydningsfulde impulser i formel henseende, og således at Haydn tilegnede sig noget af den Mozart’ske sødme og indsmigrende melodik, der ikke var ham medfødt. I reglen anses Haydns senere, under Mozart’sk påvirkning, opstående værker som hans bedste, i alt fald er det dem, der har vundet størst udbredelse. Med Rette er Haydn betegnet som den »egentlige skaber« af den moderne instrumentalmusik.

I 1796 skrev Haydn Koncert i Es Dur for Trompet til Anton Weidinger, der netop havde opfundet forgængeren til ventiltrompeten. Her udforskede Haydn trompetens muligheder i en grad, der gjorde værket til et af de foretrukne blandt trompetister den dag i dag.

Symfonier

Uddybende artikel: Symfonier af Joseph Haydn

Strygekvartetter

  • Opus 1 – 6 strygekvartetter (1762–64)
  • Opus 2 – 6 strygekvartetter (1763–65)
  • Opus 3 – 6 strygekvartetter (sandsynligvis ikke komponerede af Haydn, men i stedet af Roman Hoffstetter)
  • Opus 9 – 6 strygekvartetter (1771)
  • Opus 17 – 6 strygekvartetter (1771)
  • Opus 20 – 6 strygekvartetter (Solkvartetterne) (1772)
  • Opus 33 – 6 strygekvartetter (Russiske kvartetter) (1781)
  • Opus 42 – Strygekvartett nr 43 (1785)
  • Opus 50 – 6 strygekvartetter (Preussiske kvartetter) (1787)
  • Opus 51 – 7 strygekvartetter (Jesu syv ord på korset) (1787)
  • Opus 54 – 3 strygekvartetter (Tost-kvartetterne I) (1788)
  • Opus 55 – 3 strygekvartetter (Tost-kvartetterne II) (1788)
  • Opus 64 – 6 strygekvartetter (Tost-kvartetterne III) (1790)
  • Opus 71 – 3 strygekvartetter (Apponyi-kvartetterne) (1793)
  • Opus 74 – 3 strygekvartetter (Apponyi-kvartetterne) (1793)
  • Opus 76 – 6 strygekvartetter (Erdödy-kvartetterne) (1796–97)
  • Opus 77 – 2 strygekvartetter (Lobkowitz-kvartetterne) (1799)
  • Opus 103 – 1 strygekvartet (Hin ist alle meine Kraft) (1803)

Divertimenti i tre stemmer

  • Hob.IV:1 – Divertimento for 2 fløjter og cello i C-dur (Fløjtetrio nr 1) (1794)
  • Hob.IV:2 – Divertimento for 2 fløjter og cello i G-dur (Fløjtetrio nr 2) (1794)
  • Hob.IV:3 – Divertimento for 2 fløjter og cello i G-dur (Fløjtetrio nr 3) (1794)
  • Hob.IV:4 – Divertimento for 2 fløjter og cello i G-dur (Fløjtetrio nr 4) (1794)
  • Hob.IV:5 – Divertimento for valdhorn, violin og cello i Es-dur (1767)
  • Hob.IV:6 – Divertimento for violin I (eller fløjte), violin II og cello i D-dur, op.100:1 (1784)
  • Hob.IV:7 – Divertimento for violin I (eller fløjte), violin II og cello i G-dur, op.100:2 (1784)
  • Hob.IV:8 – Divertimento for violin I (eller fløjte), violin II og cello i C-dur, op.100:3 (1784)
  • Hob.IV:9 – Divertimento for violin I (eller fløjte), violin II og cello i G-dur, op.100:4 (1784)
  • Hob.IV:10 – Divertimento for violin I (eller fløjte), violin II og cello i D-dur, op.100:5 (1784)
  • Hob.IV:11 – Divertimento for violin I (eller fløjte), violin II og cello i A-dur, op.100:6 (1784)

Strygetrioer

  • Hob.V:1 – Strygetrio for 2 violiner og cello i E-dur (1767)
  • Hob.V:2 – Strygetrio for 2 violiner og cello i F-dur (1767)
  • Hob.V:3 – Strygetrio for 2 violiner og cello i b-moll (1767)
  • Hob.V:4 – Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess-dur (1767)
  • Hob.V:5 – Strygetrio for 2 violiner og cello i B-dur (1765?)
  • Hob.V:6 – Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess-dur (1765?)
  • Hob.V:6bis – Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess-dur (1765?) (identisk med Hob.V:6 men med anden rækkefølge mellem satserne)
  • Hob.V:7 – Strygetrio for 2 violiner og cello i A-dur (1766)
  • Hob.V:8 – Strygetrio for 2 violiner og cello i B-dur (1765)
  • Hob.V:9 – Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess-dur (1765?)
  • Hob.V:10 – Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess-dur (1767)
  • Hob.V:11 – Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess-dur (1765)
  • Hob.V:12 – Strygetrio for 2 violiner og cello i E-dur (1767)
  • Hob.V:13 – Strygetrio for 2 violiner og cello i B-dur (1765?)
  • Hob.V:14 – Strygetrio for 2 violiner og cello i b-moll (1767?)
  • Hob.V:15 – Strygetrio for 2 violiner og cello i D-dur (1762)
  • Hob.V:16 – Strygetrio for 2 violiner og cello i C-dur (Eisenstädter Trio nr 5) (1766)
  • Hob.V:17 – Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess-dur (1766)
  • Hob.V:18 – Strygetrio for 2 violiner og cello i B-dur (1765)
  • Hob.V:19 – Strygetrio for 2 violiner og cello i E-dur (1765) (muligvis komponeret af Michael Haydn)
  • Hob.V:20 – Strygetrio for 2 violiner og cello i G-dur (1766)
  • Hob.V:21 – Strygetrio for 2 violiner og cello i D-dur (1768)

Duoer

  • Hob.VI:1 – Duo for violin og viola i F-dur (1777?)
  • Hob.VI:2 – Duo for violin og viola i A-dur (1777?)
  • Hob.VI:3 – Duo for violin og viola i B-dur (1777?)
  • Hob.VI:4 – Duo for violin og viola i D-dur (1777?)
  • Hob.VI:5 – Duo for violin og viola i Ess-dur (1777?)
  • Hob.VI:6 – Duo for violin og viola i C-dur (1777?)

Koncerter for ulige instrumenter

Violinkoncerter

  • Hob.VIIa:1 – Violinkoncert i C-dur (inden 1765)
  • Hob.VIIa:2 – Violinkoncert i D-dur (1765) (tabt)
  • Hob.VIIa:3 – Violinkoncert i A-dur (Melker-koncerten) (inden 1770)
  • Hob.VIIa:4 – Violinkoncert i G-dur (1769)

Cellokoncerter

  • Hob.VIIb:1 – Cellokoncert nr 1 i C-dur (1780?)
  • Hob.VIIb:2 – Cellokoncert nr 2 i D-dur (1783)
  • Hob.VIIb:3 – Cellokoncert nr 3 i C-dur (1780?) (tabt)
  • Hob.VIIb:4 – Cellokoncert nr 4 i D-dur (1772)
  • Hob.VIIb:5 – Cellokoncert nr 5 i C-dur (ca 1769) (måske komponeret af Carl Popper)

Kontrabaskoncert

  • Hob.VIIc:1 – Kontrabaskoncert i D-dur (tabt)

Hornkoncerter

  • Hob.VIId:1 – Hornkoncert i D-dur (1765) (tabt)
  • Hob.VIId:2 – Hornkoncert i Ess-dur (tabt)
  • Hob.VIId:3 – Hornkoncert nr 1 i D-dur (1762)
  • Hob.VIId:4 – Hornkoncert nr 2 i D-dur (1781)

Trompetkoncert

  • Hob.VIIe:1 – Trompetkoncert i Ess-dur (Concerto per il Clarino) (1796)

Fløjtekoncert

Hob.VIIf:1 – Fløjtekoncert i D-dur (inden 1780?) (tabt)

Koncerter for drejelire

Skrevet på opdrag af kong Ferdinand IV af Neapel (1751–1825)

  • Hob.VIIh:1 – Koncert for drejelire nr 1 i C-dur (1786)
  • Hob.VIIh:2 – Koncert for drejelire nr 2 i G-dur (1786)
  • Hob.VIIh:3 – Koncert for drejelire nr 3 i G-dur (1786)
  • Hob.VIIh:4 – Koncert for drejelire nr 4 i F-dur (1786)
  • Hob.VIIh:5 – Koncert for drejelire nr 5 i F-dur (1786)

Stabat mater

  • Hob.XXa – Stabat mater (1767)

Oratorier

  • Hob.XXI:1 – Il ritorno di Tobia (1775, revideret 1784)
  • Hob.XXI:2 – Skabelsen (Die Schöpfung) (1796–98)
  • Hob.XXI:3 – Årstiderne (Die Jahreszeiten) (1801)

Kantater og arier med orkester

  • Hob.XXIVa:1 – Kor: Vivan gl'illustro sposi et! (uropført 1763) (tabt)
  • Hob.XXIVa:2 – Kantate for 2 sopraner og kor: Destatevi o miei fidi (1763)
  • Hob.XXIVa:3 – Kantate for sopran: Al tuo arrivo felice (1764)
  • Hob.XXIVa:4 – Kantate for sopran og kor: Qual dubbio o(r)mai (1764)
  • Hob.XXIVa:5 – Kor: Dei Clementi, bey wieder genesung des Furst(en) Nico: Ester (tabt)
  • Hob.XXIVa:6 – Kantate for 4 solister: Applausus (1768)
  • Hob.XXIVa:7 – Kantate for sopran: Miseri noi, misera Patria (1790)
  • Hob.XXIVa:8 – Kor ("Madrigal") for sopran, alt, tenor, bas: Der Sturm (1792)
  • Hob.XXIVa:9 – Arie for bas: Nor can I think och Kör: Thy Great Endeavours (1794)
  • Hob.XXIVa:10 – Kantate Berenice que fai (1795)
  • Hob.XXIVa:11 – Kantate for sopran, alt, tenor: Die Erwählung eines Kapellmeisters (1796)
  • Hob.XXIVb:1 – Arie for sopran: Costretta piangere dolente (1762)
  • Hob.XXIVb:2 – Arie for sopran: D'una sposa meschinella (til operaen La Frascanata af Giovanni Paisiello) (1777)
  • Hob.XXIVb:3 – Recitativ og Aria for sopran: Quando la rosa (til operaen L'incognita perseguitata af Pasquale Anfossi) (1779)
  • Hob.XXIVb:4 – Arie for sopran: Il cor nel seno balzar mi sento (1780)
  • Hob.XXIVb:5 – Arie for bas: Dice benissimo chi si marita (til operaen La scuolo de gelosi af Antonio Salieri)
  • Hob.XXIVb:6 – Recitativ og Arie for sopran: Mora l'infido / Mi sento nel seno (til operaen Il convitato di pietra af Vincenzo Righini) (1781)
  • Hob.XXIVb:7 – Arie for sopran: Signor, voi sapete (til operaen Il matrimonio per inganna af Anfossi) (1785)
  • Hob.XXIVb:8 – Arie for sopran: Dica pure chi vuol dire (till operan Il geloso cimento av Anfossi) (1785)
  • Hob.XXIVb:9 – Arie for sopran: Sono Alcina e sono ancora (till operan L'Isola di Alcina av Gazzagina) (1786)
  • Hob.XXIVb:10 – Recitativ og Arie for tenor: Ah tu non senti, amico / Qual destra omicida (til operaen Ifigenia in Tauride av Tommaso Traetta) (1786)
  • Hob.XXIVb:11 – Arie for bas: Un cor si tenero (til operaen Il disertore af Francesco Bianchi) (1787)
  • Hob.XXIVb:12 – Arie for sopran: Vada adagio, Signorina (til operaen La Quacquera spiritosa af Gugliemelmi) (1787)
  • Hob.XXIVb:13 – Arie for sopran: Chi vive amante (til operaen Alessandro nell'Indie af Bianchi) (1787)
  • Hob.XXIVb:14 – Arie for tenor: Se tu mi sprezzi, ingrata (til en opera af Giuseppe Sarti) (1788)
  • Hob.XXIVb:15 – Arie for sopran: Infelice sventurata (til operaen I due sopposti conti af Domenico Cimarosa) (1789)
  • Hob.XXIVb:16 – Arie for tenor: Da che penso a maritarmi (til operaen L'amore artigiano af Florian Leopold Gassmann) (1790)
  • Hob.XXIVb:17 – Arie for sopran: Il meglio mio carattere (til operaen L'impressario in angustie af Cimarosa) (1790)
  • Hob.XXIVb:18 – Arie for sopran: La moglie quando è buona (til operaen Giannina e Bernardone af Cimarosa) (1790)
  • Hob.XXIVb:19 – Arie for sopran: La mia pace, oh Dio (til operaen L'amore artigiano af Gassmann) (1790)
  • Hob.XXIVb:20 – Arie for sopran: Solo e pensoso (tekst af Francesco Petrarca) (1798)
  • Hob.XXIVb:21 – Arie for operan I finti eredi af Giuseppe Sarti (tekst ukendt) (1788)
  • Hob.XXIVb:22 – Arie for tenor: Tornate pur mia bella (?)
  • Hob.XXIVb:23 – Arie for sopran: ia siate bonino (?)
  • Hob.XXIVb:24 – Arie: Cara deh torna in pace (tabt)

Operaer

Uddybende artikel: Operaer af Joseph Haydn

LA-ikon

Joseph Haydn
joseph, haydn, østrigsk, komponist, sprog, overvåg, rediger, franz, født, marts, 1732, rohrau, død, 1809, wien, østrigsk, komponist, haydn, skabte, sonateformen, klassiske, symfoni, fire, satser, indledte, wienerklassikken, komponerede, over, symfonier, ludwig. Joseph Haydn ostrigsk komponist Sprog Overvag Rediger Franz Joseph Haydn fodt 31 marts 1732 i Rohrau dod 31 maj 1809 i Wien var en ostrigsk komponist Haydn skabte sonateformen og den klassiske symfoni i fire satser Han indledte wienerklassikken og komponerede over 100 symfonier Joseph HaydnJoseph Haydn af Ludwig Guttenbrunn ca 1770 InformationFodtFranz Joseph Haydn 31 marts 1732 Rohrau AErkehertugdommet Ostrig Dod31 maj 1809 77 ar Wien Kejserriget Ostrig GravstedBergkircheFarMathias HaydnSoskendeMichael Haydn Johann Evangelist HaydnSprogAlemanniskGenreSonater Symfonier StrygekvartetterBeskaeftigelseKomponist PianistAktive ar1751 1809Pavirket afJohann Joseph FuxHar pavirketWolfgang Amadeus MozartInstrumenterFlygelKendte vaerkerSymfoni nr 100 Symfoni nr 101 Lied der DeutschenSignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata rediger pa Wikidata Som ostriger tilbragte Haydn meget af sin karriere som musiker for den velstaende Eszterhazy familie pa dens ejendom Da han stort set var isoleret fra andre komponister og tendenser i musikverdenen var han som han selv beskrev det tvunget til at vaere original Joseph Haydn var en af wienerklassikkens vigtigste eksponenter sammen med Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven Indholdsfortegnelse 1 Barndom 2 Tidlige karriere 3 Kapelmester 4 Ophold i London 5 Nationalsangen og de senere ar 6 Personlighed 7 Livsvaerket 8 Betydning 9 Vaerker 9 1 Symfonier 9 2 Strygekvartetter 9 3 Divertimenti i tre stemmer 9 4 Strygetrioer 9 5 Duoer 9 6 Koncerter for ulige instrumenter 9 6 1 Violinkoncerter 9 6 2 Cellokoncerter 9 6 3 Kontrabaskoncert 9 6 4 Hornkoncerter 9 6 5 Trompetkoncert 9 6 6 Flojtekoncert 9 6 7 Koncerter for drejelire 9 7 Stabat mater 9 8 Oratorier 9 9 Kantater og arier med orkester 9 10 Operaer 10 Noter 11 Litteratur 12 Eksterne henvisningerBarndom Rediger Rohrau og omegn hvor Haydn voksede op Haydn blev fodt i Rohrau ved den ungarske graense som son af en fattig hjulmand og han voksede op i meget beskedne kar men i hjemmet og blandt egnens musikalske beboere fandt jaevnligt musikopforelser sted og meget tidligt deltog Haydn Da hans sjaeldne evner snart viste sig overtog en slaegtning rektor Frankh i Hainburg an der Donau hans undervisning Under et besog i Hainburg blev kapelmester Georg von Reutter fra Stephansdom i Wien opmaerksom pa Haydns smukke sangstemme og hans ualmindelige musikbegavelse Reutter tog ham med til Wien og gav den ottearige dreng plads i domkoret I Wien fulgte et par ar med kirketjeneste ivrige studier og deltagelse i stadens rige musikliv men denne gode og udbytterige periode ophorte da Haydns stemme gik i overgang og han blev afskediget fra domkoret De folgende ar var trange for den unge musiker og forst da Haydn omkring 1750 tradte i forbindelse med den da beromte italienske digter og librettist Pietro Metastasio og gennem ham med den ikke mindre ansete komponist Nicola Antonio Porpora forbedredes hans kar noget lige som han rigtignok under lidet opmuntrende forhold modtog vaerdifuld undervisning af Porpora 1 I lobet af en ti ar lang og vanskelig tiden tjente Haydn til livets opphold som musiklaerer gademusiker og til sidst kammertjener for den italienske komponist og sangpedagogen Nicola Porpora som ogsa brugte Haydn som klaverakkompagnator for sine elever Haydn sagde senere at det var af Porpora han laerte grundlaget for komposition Haydn arbejdede hardt for at udfylde hullerne i sin uddannelse og skrev til sidst sine forste storre vaerker en strygekvartet og en opera Haydns professionelle anseelse steg gradvis i denne periode Fra 1754 gav den unge Haydn klaverundervisning til den senere komponist Marianna Martines 1744 1812 som skal have vaeret en fremragende pianist Haydn boede i huset og gav daglig undervisning mod fri kost Tidlige karriere RedigerSom komponist blev Haydn forst kendt ved sma klaversonater der verserede i manuskript samt ved et humoristisk sangspil Der krumme Teufel 1751 hvilket senere er gaet tabt 1 men sin egentlige berommelse lagde han grunden til ved sin forste lille strygekvartet der komponeredes 1755 opfortes i en af Haydns adelige velynderes hjem og det vakte sa meget bifald at Haydn i hurtig raekkefolge komponerede 18 andre af omfang ret beskedne kvartetter foruden forskellig anden kammermusik og klaversonater bestemte til selskabelig underholdning 2 Kapelmester Rediger Esterhazy slottet i Ungarn I 1759 blev Haydn ansat som kapelmester for den bohmiske greve Karl von Morzin pa slottet Dolni Lukavice naer Pilsen For hans orkester skrev Haydn sin forste symfoni D dur I 1761 modtog Haydn ansaettelse som vicekapelmester ved det rige beromte Esterhazy ske hof i Eisenstadt og til de Esterhazy ske fyrstehuse vedblev Haydn at vaere knyttet senere som enekapelmester arraekker igennem under flere vekslende fyrster hvad ikke blot er karakteristisk for Haydns personlighed men ogsa har haft en vis betydning for hans kunst Disse ar gik med en rig musikalsk produktion med prover og koncertopforelser det var en arbejdets tid i hvilken fodture og jagtpartier og saerlig sma besog i Wien bragte afveksling 2 Haydn satte pris pa dette afsondrede liv der ligesom tvang ham til at blive original og det patriarkalske forhold over for fyrsten pa den ene side og de henved 30 orkestermedlemmer pa den anden side stemte godt med hans natur Dog undertiden og navnlig efter de oplivende besog i hovedstaden med dens frodige kunstneriske liv folte Haydn sig trykket af sin bundne tjenende stilling og utilfreds med de ensformige og snaevre forhold I det hele havde han dog let ved at finde sig til rette og taenkte ikke pa at vinde nogen friere selvstaendigere stilling Hans kompositioner der opstod i talrig maengde og omfatter ulige genrer kvartetter og anden kammermusik samt symfonier kirkemusik og sceniske arbejder til de store festligheder baerer vidnesbyrd om hans muntre tilfredshed og klare sindsligevaegt der ikke synderlig forandredes ved et 1760 indgaet ulykkeligt aegteskab med Maria Anna Keller datter af en parykmager en kivagtig bigot kvinde uden forstaelse af sin beromte aegtefaelles kunst 2 Ophold i London RedigerGennem sine kompositioner var Haydn imidlertid blevet beromt i sit hjemland og hans navn var ogsa skattet uden for dette Meget ogedes hans ry dog da han 1790 halvvejs mod sin vilje fulgte impresarioen violinist Johann Peter Salomons opfordring og begav sig til London for der i lobet af noget over et ar i Haymarket teatret at optraede som dirigent af sine egne navnlig symfoniske kompositioner Og ikke blot spredtes hans navn ved disse koncerter der modtoges med begejstring og let besejrede en ihaerdig indenlandsk konkurrence the professionals ud over Europa saledes at han selv med en vis ret kunne erklaere at han forst var blevet beromt ud fra England men de storre forhold i verdensbyen udvidede ogsa hans syn de rigere musikalske midler fik betydning for hans kunst og hans folelse af eget vaerd voksede pa sund vis Englands besoget der indbragte Haydn aeresdoktor titlen ved Oxford Universitet og som varede til 1792 og gentoges 1794 spillede derfor en ikke uvaesentlig rolle i Haydns personlige og kunstneriske historie De 12 symfonier som enten komponeredes i London eller forste gang fremfortes under Haydns ophold der betegnes som de engelske eller London symfonierne og horer til Haydns mest kendte og spillede vaerker 2 Efter sin hjemkomst i 1795 levede Haydn et stille Liv i Wien Herhen var han draget da de senere yngre Esterhazy ske fyrster ikke viste musikken samme interesse som de tidligere der havde vaeret Haydns saerlige velyndere men han vedblev at sta i en vis forbindelse med fyrstehuset og modtog stadig gage eller pension derfra De folgende ar var helligede kompositionen dels af adskillig kammermusik deriblandt nogle af Haydns ypperste strygekvartetter dels af de to oratorier Die Schopfung Skabelsen 1798 og Die Jahreszeiten Arstiderne 1801 der yderligere ogede Haydns berommelse og af de fleste samtidige vist nok sattes hojest blandt hans vaerker Grundlaget for begge kompositioner er engelske digte henholdsvis af Lidley og Thomson hvilke bearbejdedes af Haydns velynder baron Gottfried van Swieten Die Schopfung behandler den bibelske beretning om skabelsen Die Jahreszeiten er en i idyllisk stil holdt lovprisning af naturen og landlivets goder saledes som den da nyvakte sans for naturen yndede det Begge vaerker er fulde af skonne enkeltheder anskuelighed ynde og lune og de vidner maerkelig om den aldrende komponists andelige kraft og friskhed 2 Nationalsangen og de senere ar RedigerBlandt Haydns kompositioner i denne sene periode skal endnu fremhaeves den ostrigske nationalsang Gott erhalte Franz den Kaiser hvilken han skrev efter opfordring og som efter forste gang at vaere afsunget i alle Wiens teatre pa kejserens fodselsdag den 28 januar 1797 i hoj grad blev populaer ogsa ud over Ostrigs graenser Haydn der satte stor pris pa den komponerede en raekke variationer over melodien der for ovrigt menes at rumme folkevise elementer som langsom sats i den sakaldte Kejserkvartet I sine sidste levear var Haydn omtrent ude af stand til andeligt arbejde Hans helbred nedbrodes og livskraften svandt langsomt hen Sin sidste store dag havde Haydn da han den 27 marts 1808 overvaerede en festlig opforelse af Skabelsen ved hvilken hele Wiens musikverden hyldede ham 2 Personlighed RedigerHaydn var pa grund af sit milde harmoniske vaesen sin lune humor sin beskedenhed og elskvaerdige imodekommenhed over for andre musikere i hvilken henseende hans smukke forhold til Mozart er typisk meget afholdt i Wiens kunstner og adelskredse og hans geni og berommelse stillede ham gennem mange ar i spidsen for musiklivet i Ostrigs hovedstad I hans personlighed forenedes pa ejendommelig vis 18 arhundredes nojsomme patriarkalsk anlagte gode borger med den selvstaendige ihaerdigt arbejdende og ny veje betraedende kunstner Han var en religios rationalistisk og varmtfolende natur men uden al mystik eller verdenssmerte Hans tanker var logiske og klare hans stemninger naesten altid lyse og muntre 2 Livsvaerket RedigerTallet pa Haydns vaerker er overordentlig stort bestemt kan det ikke angives adskilligt er med urette tillagt ham andet vel sagtens forsvundet i tidernes lob men sikkert overstiger det 1000 Den overvejende del er instrumentalvaerker saledes langt over 100 symfonier omkring 80 strygekvartetter henved 50 sonater omkring 30 koncerter for klaver violin og cello talrige trioer divertissementer og en maengde barytonstykker barytonen Viola di Bordune var fyrst Esterhazy s yndlingsinstrument ved siden deraf 24 operaer de to store oratorier adskillig kirkemusik messer tedeums Die sieben Worte am Kreuze og sa videre en raekke sange og kanons og endelig en maengde lejlighedsmusik der under hundreder af marcher menuetter og lignende 3 Betydning RedigerHaydns store musikhistoriske og almen kunstneriske betydning er hovedsagelig at soge i hans instrumentalkompositioner Pa dette omrade var han en sjaelden begavelse og en musikalsk foregangsmand Ofte kaldes han symfoniens fader og om han end ikke kan siges at vaere den forste der saerlig efter at betydningen af den sakaldte Mannheimer skole er klarlagt har skrevet symfonier i moderne forstand har hans gerning vaeret grundlaeggende for senere tiders symfonier og strygekvartetter Haydn fuldendte hvad Mannheimerne pa orkestersymfoniens felt og Johann Sebastian Bach pa klaversonatens havde forberedt han udvidede og afrundede symfoniens kvartettens og sonatens form og overlegent lod han gennem det mesterlige tematiske arbejde sine ideer udfolde sig pa den mest underholdende og anskuelige vis I menuettoen der er sa karakteristisk for Haydn og er blevet beromt ved ham forberedte han ved sit stralende lune den Beethoven ske Scherzo I Haydns instrumentation hersker klarhed og skonhed lige som hans kvartetsats endnu er monstergyldig I mange henseender var han ogsa pa disse omrader en fremskridtsmand og fornyer 3 For den musikalske humor var Haydn en af de forste og ejendommeligste repraesentanter Mellem denne humor og en vis ophojet alvor svinger hans musik der aldrig henfalder til spekulation eller til lidenskabelighed Hans Kompositioner bidrog vaesentlig saledes som det ogsa var i Haydns formal til i god forstand at popularisere musikken og den verdslige kunstmusik i hvilken han bevidst optog momenter fra folkemusikken kom efter Haydn til at spille en anden og storre rolle end hidtil Lige som for folkelivet musik og dans havde Haydn udpraeget sans for og kaerlighed til naturen den han med saerlig glaede har skildret naivt og anskueligt i sine toner 3 De afgorende begivenheder for hans kunstneriske udvikling var dels rejserne til England dels Mozarts optraeden fra denne sidste modtog Haydn betydningsfulde impulser i formel henseende og saledes at Haydn tilegnede sig noget af den Mozart ske sodme og indsmigrende melodik der ikke var ham medfodt I reglen anses Haydns senere under Mozart sk pavirkning opstaende vaerker som hans bedste i alt fald er det dem der har vundet storst udbredelse Med Rette er Haydn betegnet som den egentlige skaber af den moderne instrumentalmusik 3 I 1796 skrev Haydn Koncert i Es Dur for Trompet til Anton Weidinger der netop havde opfundet forgaengeren til ventiltrompeten Her udforskede Haydn trompetens muligheder i en grad der gjorde vaerket til et af de foretrukne blandt trompetister den dag i dag 4 Vaerker RedigerSymfonier Rediger Uddybende artikel Symfonier af Joseph Haydn Strygekvartetter Rediger Opus 1 6 strygekvartetter 1762 64 Opus 2 6 strygekvartetter 1763 65 Opus 3 6 strygekvartetter sandsynligvis ikke komponerede af Haydn men i stedet af Roman Hoffstetter Opus 9 6 strygekvartetter 1771 Opus 17 6 strygekvartetter 1771 Opus 20 6 strygekvartetter Solkvartetterne 1772 Opus 33 6 strygekvartetter Russiske kvartetter 1781 Opus 42 Strygekvartett nr 43 1785 Opus 50 6 strygekvartetter Preussiske kvartetter 1787 Opus 51 7 strygekvartetter Jesu syv ord pa korset 1787 Opus 54 3 strygekvartetter Tost kvartetterne I 1788 Opus 55 3 strygekvartetter Tost kvartetterne II 1788 Opus 64 6 strygekvartetter Tost kvartetterne III 1790 Opus 71 3 strygekvartetter Apponyi kvartetterne 1793 Opus 74 3 strygekvartetter Apponyi kvartetterne 1793 Opus 76 6 strygekvartetter Erdody kvartetterne 1796 97 Opus 77 2 strygekvartetter Lobkowitz kvartetterne 1799 Opus 103 1 strygekvartet Hin ist alle meine Kraft 1803 Divertimenti i tre stemmer Rediger Hob IV 1 Divertimento for 2 flojter og cello i C dur Flojtetrio nr 1 1794 Hob IV 2 Divertimento for 2 flojter og cello i G dur Flojtetrio nr 2 1794 Hob IV 3 Divertimento for 2 flojter og cello i G dur Flojtetrio nr 3 1794 Hob IV 4 Divertimento for 2 flojter og cello i G dur Flojtetrio nr 4 1794 Hob IV 5 Divertimento for valdhorn violin og cello i Es dur 1767 Hob IV 6 Divertimento for violin I eller flojte violin II og cello i D dur op 100 1 1784 Hob IV 7 Divertimento for violin I eller flojte violin II og cello i G dur op 100 2 1784 Hob IV 8 Divertimento for violin I eller flojte violin II og cello i C dur op 100 3 1784 Hob IV 9 Divertimento for violin I eller flojte violin II og cello i G dur op 100 4 1784 Hob IV 10 Divertimento for violin I eller flojte violin II og cello i D dur op 100 5 1784 Hob IV 11 Divertimento for violin I eller flojte violin II og cello i A dur op 100 6 1784 Strygetrioer Rediger Hob V 1 Strygetrio for 2 violiner og cello i E dur 1767 Hob V 2 Strygetrio for 2 violiner og cello i F dur 1767 Hob V 3 Strygetrio for 2 violiner og cello i b moll 1767 Hob V 4 Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess dur 1767 Hob V 5 Strygetrio for 2 violiner og cello i B dur 1765 Hob V 6 Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess dur 1765 Hob V 6bis Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess dur 1765 identisk med Hob V 6 men med anden raekkefolge mellem satserne Hob V 7 Strygetrio for 2 violiner og cello i A dur 1766 Hob V 8 Strygetrio for 2 violiner og cello i B dur 1765 Hob V 9 Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess dur 1765 Hob V 10 Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess dur 1767 Hob V 11 Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess dur 1765 Hob V 12 Strygetrio for 2 violiner og cello i E dur 1767 Hob V 13 Strygetrio for 2 violiner og cello i B dur 1765 Hob V 14 Strygetrio for 2 violiner og cello i b moll 1767 Hob V 15 Strygetrio for 2 violiner og cello i D dur 1762 Hob V 16 Strygetrio for 2 violiner og cello i C dur Eisenstadter Trio nr 5 1766 Hob V 17 Strygetrio for 2 violiner og cello i Ess dur 1766 Hob V 18 Strygetrio for 2 violiner og cello i B dur 1765 Hob V 19 Strygetrio for 2 violiner og cello i E dur 1765 muligvis komponeret af Michael Haydn Hob V 20 Strygetrio for 2 violiner og cello i G dur 1766 Hob V 21 Strygetrio for 2 violiner og cello i D dur 1768 Duoer Rediger Hob VI 1 Duo for violin og viola i F dur 1777 Hob VI 2 Duo for violin og viola i A dur 1777 Hob VI 3 Duo for violin og viola i B dur 1777 Hob VI 4 Duo for violin og viola i D dur 1777 Hob VI 5 Duo for violin og viola i Ess dur 1777 Hob VI 6 Duo for violin og viola i C dur 1777 Koncerter for ulige instrumenter Rediger Violinkoncerter Rediger Hob VIIa 1 Violinkoncert i C dur inden 1765 Hob VIIa 2 Violinkoncert i D dur 1765 tabt Hob VIIa 3 Violinkoncert i A dur Melker koncerten inden 1770 Hob VIIa 4 Violinkoncert i G dur 1769 Cellokoncerter Rediger Hob VIIb 1 Cellokoncert nr 1 i C dur 1780 Hob VIIb 2 Cellokoncert nr 2 i D dur 1783 Hob VIIb 3 Cellokoncert nr 3 i C dur 1780 tabt Hob VIIb 4 Cellokoncert nr 4 i D dur 1772 Hob VIIb 5 Cellokoncert nr 5 i C dur ca 1769 maske komponeret af Carl Popper Kontrabaskoncert Rediger Hob VIIc 1 Kontrabaskoncert i D dur tabt Hornkoncerter Rediger Hob VIId 1 Hornkoncert i D dur 1765 tabt Hob VIId 2 Hornkoncert i Ess dur tabt Hob VIId 3 Hornkoncert nr 1 i D dur 1762 Hob VIId 4 Hornkoncert nr 2 i D dur 1781 Trompetkoncert Rediger Hob VIIe 1 Trompetkoncert i Ess dur Concerto per il Clarino 1796 Flojtekoncert Rediger Hob VIIf 1 Flojtekoncert i D dur inden 1780 tabt Koncerter for drejelire Rediger Skrevet pa opdrag af kong Ferdinand IV af Neapel 1751 1825 Hob VIIh 1 Koncert for drejelire nr 1 i C dur 1786 Hob VIIh 2 Koncert for drejelire nr 2 i G dur 1786 Hob VIIh 3 Koncert for drejelire nr 3 i G dur 1786 Hob VIIh 4 Koncert for drejelire nr 4 i F dur 1786 Hob VIIh 5 Koncert for drejelire nr 5 i F dur 1786 Stabat mater Rediger Hob XXa Stabat mater 1767 Oratorier Rediger Hob XXI 1 Il ritorno di Tobia 1775 revideret 1784 Hob XXI 2 Skabelsen Die Schopfung 1796 98 Hob XXI 3 Arstiderne Die Jahreszeiten 1801 Kantater og arier med orkester Rediger Hob XXIVa 1 Kor Vivan gl illustro sposi et uropfort 1763 tabt Hob XXIVa 2 Kantate for 2 sopraner og kor Destatevi o miei fidi 1763 Hob XXIVa 3 Kantate for sopran Al tuo arrivo felice 1764 Hob XXIVa 4 Kantate for sopran og kor Qual dubbio o r mai 1764 Hob XXIVa 5 Kor Dei Clementi bey wieder genesung des Furst en Nico Ester tabt Hob XXIVa 6 Kantate for 4 solister Applausus 1768 Hob XXIVa 7 Kantate for sopran Miseri noi misera Patria 1790 Hob XXIVa 8 Kor Madrigal for sopran alt tenor bas Der Sturm 1792 Hob XXIVa 9 Arie for bas Nor can I think och Kor Thy Great Endeavours 1794 Hob XXIVa 10 Kantate Berenice que fai 1795 Hob XXIVa 11 Kantate for sopran alt tenor Die Erwahlung eines Kapellmeisters 1796 Hob XXIVb 1 Arie for sopran Costretta piangere dolente 1762 Hob XXIVb 2 Arie for sopran D una sposa meschinella til operaen La Frascanata af Giovanni Paisiello 1777 Hob XXIVb 3 Recitativ og Aria for sopran Quando la rosa til operaen L incognita perseguitata af Pasquale Anfossi 1779 Hob XXIVb 4 Arie for sopran Il cor nel seno balzar mi sento 1780 Hob XXIVb 5 Arie for bas Dice benissimo chi si marita til operaen La scuolo de gelosi af Antonio Salieri Hob XXIVb 6 Recitativ og Arie for sopran Mora l infido Mi sento nel seno til operaen Il convitato di pietra af Vincenzo Righini 1781 Hob XXIVb 7 Arie for sopran Signor voi sapete til operaen Il matrimonio per inganna af Anfossi 1785 Hob XXIVb 8 Arie for sopran Dica pure chi vuol dire till operan Il geloso cimento av Anfossi 1785 Hob XXIVb 9 Arie for sopran Sono Alcina e sono ancora till operan L Isola di Alcina av Gazzagina 1786 Hob XXIVb 10 Recitativ og Arie for tenor Ah tu non senti amico Qual destra omicida til operaen Ifigenia in Tauride av Tommaso Traetta 1786 Hob XXIVb 11 Arie for bas Un cor si tenero til operaen Il disertore af Francesco Bianchi 1787 Hob XXIVb 12 Arie for sopran Vada adagio Signorina til operaen La Quacquera spiritosa af Gugliemelmi 1787 Hob XXIVb 13 Arie for sopran Chi vive amante til operaen Alessandro nell Indie af Bianchi 1787 Hob XXIVb 14 Arie for tenor Se tu mi sprezzi ingrata til en opera af Giuseppe Sarti 1788 Hob XXIVb 15 Arie for sopran Infelice sventurata til operaen I due sopposti conti af Domenico Cimarosa 1789 Hob XXIVb 16 Arie for tenor Da che penso a maritarmi til operaen L amore artigiano af Florian Leopold Gassmann 1790 Hob XXIVb 17 Arie for sopran Il meglio mio carattere til operaen L impressario in angustie af Cimarosa 1790 Hob XXIVb 18 Arie for sopran La moglie quando e buona til operaen Giannina e Bernardone af Cimarosa 1790 Hob XXIVb 19 Arie for sopran La mia pace oh Dio til operaen L amore artigiano af Gassmann 1790 Hob XXIVb 20 Arie for sopran Solo e pensoso tekst af Francesco Petrarca 1798 Hob XXIVb 21 Arie for operan I finti eredi af Giuseppe Sarti tekst ukendt 1788 Hob XXIVb 22 Arie for tenor Tornate pur mia bella Hob XXIVb 23 Arie for sopran ia siate bonino Hob XXIVb 24 Arie Cara deh torna in pace tabt Operaer Rediger Uddybende artikel Operaer af Joseph HaydnNoter Rediger a b Behrend s 73 a b c d e f g Behrend s 74 a b c d Behrend s 75 Franz Joseph Haydn dr dk Musik Arkiv LeksikonLitteratur RedigerWilliam Behrend Haydn Franz Joseph i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XI s 73 75 Eksterne henvisninger RedigerJoseph Haydn pa gravsted dk Wikimedia Commons har flere filer relateret til Joseph Haydn LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Joseph Haydn amp oldid 10837841, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.