fbpx
Wikipedia

Jul

Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel. Datoen er traditionelt fastsat til den 25. december, som er en helligdag. Selve navnet jul stammer fra den førkristne festperiode.

Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod.
Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes lares.
For alternative betydninger, se Jul (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jul)

I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk er juledag (den 25. december) højtid, hvilket vil sige, at fejringen begynder med 1. vesper (der er en bøn der bruges i den katolske kirke), der bedes den 24. december sidst på eftermiddagen, og fortsætter selve juledag.

Vesper bruges ikke i de protestantiske kirker.

Juletiden (i folkelig forstand) omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen er advent, som er en stille forberedelsestid, som starter fire søndage før jul. Liturgisk er juletiden fra den 24. om aftenen til helligtrekongersdag den 6. januar (epifani) eller til Herrens dåb.

Katolikker fejrer Jesu fødsel den 25. december. Liturgisk begynder dagen den 24. om aftenen (1. vesper) og fejres med midnatsmesser og højmesse juledag. I den Koptiske kirke, Ortodokse kirke og den armenske kirke fejres julen 6. januar.

Fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket at "drikke jul", der stammer fra førkristen tid. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og mjød. Som et led i indførslen af kristendommen i Norden, lod kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet i stedet for Odin og Thor.

Indholdsfortegnelse

Ordet jul stammer fra det hedenske jól eller jólablót (da det drejede sig om et blot). Det kan dreje sig om et proto-germansk ord, jehwlą (= fejring). I det førkristne Skandinavien fejredes midvinteren med store mængder sul, øl og mjød. Festerne hed jól (oldnordisk), Yule (engelsk), juovla (samisk) og joulu (finsk). Det er til tider blevet forslået, at ordet er beslægtet med "hjul", på baggrund af magen lyd. Sproghistorisk forskning indikerer dog, at ordene ikke er beslægtede, og at "jul" stammer fra en indoeuropæisk rod, betydende "vittighed" og/eller "leg". I Haraldskvadet fra omkring år 900 taler hirdskjalden Torbjørn Hornkløve i strofe seks da også om, at "ude (på havet) vil han (kong Harald) drikke jul...og tage Frejs leg op".

Juhla er måske afledt af det latinske joculus, der betyder "fest". Det er blevet diskuteret, om det engelske ord jolly (= glad, munter) oprindeligt er afledt af oldnordisk jól, og ligeså fransk joli (= kønt, rart); men det latinske ord gaudere (= at glæde sig) regnes som et mere sandsynligt ophav til begge.

Det er usikkert, hvornår Jesus blev født. Clemens af Alexandria skrev i Stromata 1:21, at fra Jesu fødsel og frem til kejser Commodus' død 31. december i år 192, gik der 194 år, en måned og 13 dage. Ved brug af den romerske kalender lander man på 18. november år 3 f.Kr. Clemens' oplysning bekræftes ikke af nogen anden kilde. Har han benyttet den egyptiske kalender, der ikke medtog skudår, og man tæller baglæns fra Commodus' død med 365 dage hvert år, en måned på 30 dage og dertil 13 dage, får man datoen 6. januar i år 2 f.Kr. Et anonymt dokument, der menes at være skrevet i Nordafrika omkring år 243, fastsatte Jesu fødselsdag til 28. marts.

Midvintersblot, vægmaleri af Carl Larsson i Nationalmuseets trappehal i Stockholm.

Julen har en lang historie, der strækker sig tilbage til en fællesgermansk fortid. Den ældste bevarede norrøne omtale af julen findes i en hyldest af Harald Hårfager, digtet af Torbjørn Hornkløve og med en skildring af slaget i Hafrsfjord.

Allerede i det 4. århundrede optræder ordet "jul" i det gotiske sprog i navnet på en måned, fruma jiuleis. Også angelsakserne fejrede jul, kaldet geola (senere yule), hvilket ligesom hos goterne også var navnet på en måned. Julen var en midvinterfest, hvor folk bad om solens genkomst og om frugtbarhed i det nye år. Mange traditioner fra den nutidige jul har deres rødder i den førkristne fest, såsom julegildet, alkoholindtagelsen, julegaver, samt muligvis nytårsforsætter. Sidstnævnte viser sig i form af Sonargölteren, et vildsvin, der blev ofret hver jul. Folk lagde hånden på vildsvindets børste og aflagde ed.

Den romerske kejser Aurelian genindførte fejringen af guddommen Sol Invictus i år 274, således at fejringen kom til foregå hvert år den 25. december. Fejringen af guddommen Sol Invictus blev inspiration for de kristne, hvor de i 300-tallet e.Kr. begyndte at fejre deres guddoms fødselsdag, Jesu fødselsdag, den 25. december.

Da kristendommen blev udbredt til det nordlige Europa, lå festen således nogenlunde, hvor vinterens kulmination i forvejen blev fejret. Nogle forskere mener, at dette foregik i januar, mens andre forskere mener, at dette var den 25. december, omkring solhverv. Den nye kristne elite ønskede i begyndelsen at ændre festens navn til Kristmesse (jævnfør engelsk Christmas), men i størstedelen af Europa lykkedes det aldrig for det nye navn at trænge igennem blandt befolkningen.

I Danmark fejrer den evangelisk-lutherske kirke juleaften, den 24. december, mens den katolske kirke i Danmark fejrer Jesu fødsel den 25. december. Internationalt fejres Jesu fødselsdag den 25. december.

Juletræ

Uddybende artikel: Juletræ

Juletræet har sin oprindelse i Tyskland, hvor de første lokale historier om juletræer dukker op i løbet af 1500-tallet fra byer som Bern, Freiburg og Strasbourg. Juletræets oprindelse er af nogle forskere blevet knyttet til hellige træer i den førkristne periode, heriblandt Verdenstræet, men dette er usikkert. Det moderne juletræ har som sagt sin oprindelse i Tyskland, hvor dets forgængere blev brugt som rekvisitter i skuespil for at repræsentere et "paradistræ". Fra det vestlige Tyskland spredte juletræet sig på kort tid rundt i den vestlige verden, og i 1808 blev det først dokumenterede juletræ sat op på Holsteinborg Gods.

Juletræspynt

Først i 1900-tallet blev det almindeligt at fæste en juletræsstjerne i toppen; den symboliserer Betlehemsstjernen. Øverst i træet benyttede man i stedet en engel, et lys eller et spir, mens stjerner blev hængt på grenene. I Danmark og Norge pyntes træet også med landets flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symboliserer, at julen er hjerternes fest.

Julemanden

Uddybende artikel: Julemanden

Julemanden er en mystisk figur i julemytologien, skabt på baggrund af mange indflydelser. En af de primære og mest oft nævnte er den kristen helgen, Sankt Nicolaus. Sankt Nicolaus levede i byen Myra i Anatolien (nuværende Tyrkiet) mellem det 3. og 4. århundrede. Sankt Nicolaus var kendt som en gavmild mand og en gavegiver, der bl.a. gav tre poser guld til en forgældet far, således at han kunne betale sine døtres medgift og de ikke behøvede at blive prostituerede. I middelalderen begyndte mange lande at fejre en helligdag i hans navn d. 6. december, hvor man blandt andet uddelte gaver.

Sankt Nicolaus var dog overvejende en Syd- og Centraleuropæisk tradition, og blev aldrig kendt som gavegiver i Norden. I stedet blev han blandet med flere skikkelser fra den lokale folketro, der derefter dannede grundlaget for de nordiske juletraditioner. Julenissen er et eksempel på dette, et andet er Julebukken. Det formodes ofte, at julegavetraditionen stammer udelukkende fra Sankt Nicolaus, men dette er tvivlsomt, da norrønne kilder nævner konceptet af julegaver ('jólagjafir') helt tilbage til Vikingetidens slut. Flere af julemandens træk kan angiveligvis spores tilbage til guden Odin, der var særligt forbundet med midvinter og julen. Dette inkluderer julemandens kappe, lange hvide skæg og hætte, der alle er karakteristiske træk af den gamle Julemand. Også julemandens natrytteri (på en hest i den oprindelige tradition, senere rensdyr importeret fra Amerika) jævnfører Odins hest Sleipner, hvorpå han red gennem luften. At Odin skulle være forbundet med julen fremgår også af, at han var kendt som Jólnir og Jauloherra, begge betydende noget i retningen af "Julens Herre". Et andet af Odins julerelaterede navne var Jólfaðr, der muligvis er videreført i et af julemandens ældre navne, Julefader.

Julenissen

Uddybende artikel: Julenisse

Julenissen er et dansk fænomen, der stammer fra romantikken i 1800-tallet, med rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx en vætte.

Den kristne jul er fejringen af Jesu fødsel. I forbindelse med Jesu fødsel fremgår det af Biblen at formålet med, at Gud sendte Jesu var, citat: "[...] derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den Enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham".

Uddybende artikel: Juletraditioner

Juletraditionerne varierer fra land til land og fra familie til familie.

Danmark

Udvalgte traditioner er f.eks. krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden, ophæng af kravlenisser, og julekort til venner og familie med ønsker om "glædelig jul og godt nytår".

Julemåneden

Julegaver under juletræet.

December kaldes også julemåneden med eksempler på følgende traditioner:

Lillejuleaften 23. december

Udvalgte eksempler på traditioner:

Juleaftensdag 24. december

Juleaftensdag er ikke en officiel helligdag.

Dagen kan gå med at forberede juleaften, hvor aktiviteter kan være:

Juleaften

I Danmark kan juleaften holdes med følgende traditioner:

Juledag 25. december

Familien Brøndum samlet om bordet på juledag 1900 (Michael Ancher/Skagens Kunstmuseum).
Lande, hvor juledag IKKE er en officiel helligdag, er markeret med brun farve.

Juledag er en af verdens mest udbredte helligdage.

Anden juledag 26. december

Anden juledag (Sankt Stefans dag) holdes der ofte julefrokost. I England kaldes dagen Boxing Day.

Tredje juledag

Tredje juledag blev afskaffet som helligdag i 1770.

Fjerde juledag

I norrøn tid hed 28. december "børnedagen" eller "de uskyldige børns dag", til minde om barnemordet i Betlehem. Den dag skulle børnene få noget godt at spise, gå på besøg til hinanden og lave grin med de voksne.

Juletræsfest

Juletræsfester afholdes i dagene op til jul eller i ugen mellem jul og nytår på mange arbejdspladser, i forsamlingshuse, lokal- og idrætsforeninger mv. Faste indslag er besøg af julemanden, uddeling af godteposer, dans om juletræet, diverse sanglege.

Internationalt

Storbritannien

I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne pakkes ud julemorgen (juledags morgen). Ofte er de at finde i ophængte strømper.

Frankrig

I Frankrig er julemiddagen meget egnsbestemt: de fleste får laks og østers, hvorimod pariserne er gået tilbage til marineret andebryst. Mange sværger til paté med gåselever, foie gras. Under navnet le Reveillon indtages julemiddagen ofte efter midnatsmessen.

  1. . folkekirken.dk. 2015. Hentet2015-03-20.
  2. | Hentet 06/12/18
  3. Citat: "...Telesphorus is said to have begun the tradition of midnight Mass at Christmas, which is not likely because the first celebration is not mentioned until Clement of Alexandria in about 200..."
  4. 1. december 2017 hos Wayback Machine Citat: "...The celebration of Epiphany on January 6 had previously been the major Christmas-like celebration, but once December 25 became the widely agreed-upon date of Christmas the celebrations moved to that date as well..."
  5. Wiktionary.org | Hentet 06/12/18
  6. Wiktionary.org | Hentet 06/12/18
  7. . fra originalen 3. januar 2019. Hentet 3. januar 2019.
  8. | Hentet 06/12/18
  9. dansk oversættelse nederst
  10. Simek (2007:379)
  11. | Hentet 06/12/18
  12. Hollander (2007:106)
  13. Raudvere, Catharina og Schødt, Peter Jens: More than Mythology, Nordic Academic Press, 2012, s. 74.
  14. Saga Heiðreks konungs ins vitra, kapitel 10 fra
  15. . BBC Religion & Ethics. 17/12/12. Opbevaret fra den oprindelige 07/12/16 | Hentet 14/09/16
  16. . | Hentet 06/12/18
  17. | Hentet 06/12/18
  18. Grethe Brandsø: "Pynt med indhold", Drammens Tidende, 27, december 2009
  19. ISBN 978-87-02-06002-7
  20. Udgivet 06/12/16 | Hentet 06/12/18
  21. | Hentet 06/12/18
  22. Schager, Karin. Julbocken i folktro och jultradition, Rabén & Sjögren, 1989.
  23. Ellis-Davidson, Hilda Roderick. 1964. Gods and Myths of Northern Europe. s. 148.
  24. Baker, Margaret. Discovering Christmas Customs and Folklore: A Guide to Seasonal Rites Throughout the World. Osprey Publishing. 1962. s. 62.
  25. | Hentet 06/12/18
  26. Price, Neil S. The Viking Way: Religion and War in Late Iron Age Scandinavia. 2002. s. 246.
  27. Guðbrandur Vigfússon (1874:326).
  28. | Hentet 06/12/18
  29. Videnskab.dk Set den 13. januar 2019.
  30. . fra originalen 27. december 2015. Hentet 26. december 2015.

Religion

Tradition

Julepynt/tradition

Julemad/juleslik/juledrik

Julemad på Frilandsmuseet.

Øvrigt

Wikiquote har citater relateret til:
Jul.
  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jul
  • , dr.dk, 9. december 2003
  • , www.bornholmsmuseum.dk
  • , verasir.dk
  • , www.kristendom.dk
  • ing.dk, 21. december 2003
  • Kritik af julen -og om alternative juletraditioner, -sange, -digte og -fortællinger, teater, film osv. (På Modkraft.dk)
Søsterprojekter med yderligere information:


Jul
kristen, ferie, fejres, hvert, mindes, fødslen, jesus, sprog, overvåg, rediger, årlig, højtid, fejringen, kristi, fødsel, datoen, traditionelt, fastsat, december, helligdag, selve, navnet, stammer, førkristne, festperiode, jesusbarnet, jomfru, maria, vise, mæn. Jul kristen ferie fejres hvert ar for at mindes fodslen af Jesus Sprog Overvag Rediger Jul er en arlig hojtid for fejringen af Kristi fodsel 1 Datoen er traditionelt fastsat til den 25 december 2 som er en helligdag Selve navnet jul stammer fra den forkristne festperiode 3 Jesusbarnet jomfru Maria og de tre vise maend maleri af Albrecht Altdorfer Juletraeet stammer fra Tyskland i 1500 tallet Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen I Danmark og Norge kan juletraeet pyntes med landets flag Kraemmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod Julenissen er et dansk faenomen fra 1800 tallet stammer fra troen nisser husguder af samme type som romernes lares For alternative betydninger se Jul flertydig Se ogsa artikler som begynder med Jul I Danmark pabegynder den evangelisk lutherske kirke fejringen af jul aftenen for juledag juleaften den 24 december Liturgisk er juledag den 25 december hojtid hvilket vil sige at fejringen begynder med 1 vesper der er en bon der bruges i den katolske kirke der bedes den 24 december sidst pa eftermiddagen og fortsaetter selve juledag Vesper bruges ikke i de protestantiske kirker Juletiden i folkelig forstand omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften 23 december til 2 juledag 26 december Forud for julen er advent som er en stille forberedelsestid som starter fire sondage for jul Liturgisk er juletiden fra den 24 om aftenen til helligtrekongersdag den 6 januar epifani eller til Herrens dab Katolikker fejrer Jesu fodsel den 25 december 4 Liturgisk begynder dagen den 24 om aftenen 1 vesper og fejres med midnatsmesser 5 og hojmesse juledag 6 I den Koptiske kirke Ortodokse kirke og den armenske kirke fejres julen 6 januar Fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket at drikke jul der stammer fra forkristen tid Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store maengder mad og mjod Som et led i indforslen af kristendommen i Norden lod kirken hedningene beholde deres aede og drikkegilde men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet i stedet for Odin og Thor 7 8 9 Kirkearets liturgiske farver Advent Jul Stefan Nytarsdag Helligtrekonger Fasten Mar Beb Palmesondag Skaertorsdag Langfredag Paske Store bededag Kr Him Pinse Trinitatis Trinitatis tiden AllehelgenIndholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 3 Symbolik 3 1 Juletrae 3 1 1 Juletraespynt 3 2 Julemanden 3 3 Julenissen 4 Bibelcitater 5 Juletraditioner 5 1 Danmark 5 1 1 Julemaneden 5 1 2 Lillejuleaften 23 december 5 1 3 Juleaftensdag 24 december 5 1 4 Juleaften 5 1 5 Juledag 25 december 5 1 6 Anden juledag 26 december 5 1 7 Tredje juledag 5 1 8 Fjerde juledag 5 1 9 Juletraesfest 5 2 Internationalt 5 2 1 Storbritannien 5 2 2 Frankrig 6 Referencer 7 Se ogsa 7 1 Religion 7 2 Tradition 7 3 Julepynt tradition 7 4 Julemad juleslik juledrik 7 5 Ovrigt 8 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerOrdet jul stammer fra det hedenske jol eller jolablot da det drejede sig om et blot Det kan dreje sig om et proto germansk ord jehwla fejring 10 I det forkristne Skandinavien fejredes midvinteren med store maengder sul ol og mjod 11 Festerne hed jol oldnordisk Yule engelsk juovla samisk og joulu finsk Det er til tider blevet forslaet at ordet er beslaegtet med hjul pa baggrund af magen lyd Sproghistorisk forskning indikerer dog at ordene ikke er beslaegtede og at jul stammer fra en indoeuropaeisk rod betydende vittighed og eller leg 12 I Haraldskvadet fra omkring ar 900 taler hirdskjalden Torbjorn Hornklove i strofe seks da ogsa om at ude pa havet vil han kong Harald drikke jul og tage Frejs leg op 10 Juhla er maske afledt af det latinske joculus der betyder fest Det er blevet diskuteret om det engelske ord jolly glad munter oprindeligt er afledt af oldnordisk jol 13 og ligesa fransk joli kont rart men det latinske ord gaudere at glaede sig regnes som et mere sandsynligt ophav til begge 14 Historie RedigerDet er usikkert hvornar Jesus blev fodt Clemens af Alexandria skrev i Stromata 1 21 at fra Jesu fodsel og frem til kejser Commodus dod 31 december i ar 192 gik der 194 ar en maned og 13 dage Ved brug af den romerske kalender lander man pa 18 november ar 3 f Kr Clemens oplysning bekraeftes ikke af nogen anden kilde Har han benyttet den egyptiske kalender der ikke medtog skudar og man taeller baglaens fra Commodus dod med 365 dage hvert ar en maned pa 30 dage og dertil 13 dage far man datoen 6 januar i ar 2 f Kr 15 Et anonymt dokument der menes at vaere skrevet i Nordafrika omkring ar 243 fastsatte Jesu fodselsdag til 28 marts 16 Midvintersblot vaegmaleri af Carl Larsson i Nationalmuseets trappehal i Stockholm Julen har en lang historie der straekker sig tilbage til en faellesgermansk fortid 17 Den aeldste bevarede norrone omtale af julen findes i en hyldest af Harald Harfager digtet af Torbjorn Hornklove og med en skildring af slaget i Hafrsfjord 18 Allerede i det 4 arhundrede optraeder ordet jul i det gotiske sprog i navnet pa en maned fruma jiuleis 19 Ogsa angelsakserne fejrede jul kaldet geola senere yule hvilket ligesom hos goterne ogsa var navnet pa en maned 19 Julen var en midvinterfest hvor folk bad om solens genkomst og om frugtbarhed i det nye ar 20 Mange traditioner fra den nutidige jul har deres rodder i den forkristne fest sasom julegildet 17 alkoholindtagelsen 21 julegaver 17 samt muligvis nytarsforsaetter Sidstnaevnte viser sig i form af Sonargolteren et vildsvin der blev ofret hver jul 22 Folk lagde handen pa vildsvindets borste og aflagde ed 23 Den romerske kejser Aurelian genindforte fejringen af guddommen Sol Invictus i ar 274 saledes at fejringen kom til forega hvert ar den 25 december 24 Fejringen af guddommen Sol Invictus blev inspiration for de kristne hvor de i 300 tallet e Kr begyndte at fejre deres guddoms fodselsdag Jesu fodselsdag den 25 december 25 Da kristendommen blev udbredt til det nordlige Europa la festen saledes nogenlunde hvor vinterens kulmination i forvejen blev fejret 26 Nogle forskere mener at dette foregik i januar mens andre forskere mener at dette var den 25 december omkring solhverv 26 Den nye kristne elite onskede i begyndelsen at aendre festens navn til Kristmesse jaevnfor engelsk Christmas men i storstedelen af Europa lykkedes det aldrig for det nye navn at traenge igennem blandt befolkningen 27 28 I Danmark fejrer den evangelisk lutherske kirke juleaften den 24 december mens den katolske kirke i Danmark fejrer Jesu fodsel den 25 december Internationalt fejres Jesu fodselsdag den 25 december 2 4 Symbolik RedigerJuletrae Rediger Uddybende artikel Juletrae Juletraeet har sin oprindelse i Tyskland hvor de forste lokale historier om juletraeer dukker op i lobet af 1500 tallet fra byer som Bern Freiburg og Strasbourg 29 Juletraeets oprindelse er af nogle forskere blevet knyttet til hellige traeer i den forkristne periode heriblandt Verdenstraeet men dette er usikkert 30 Det moderne juletrae har som sagt sin oprindelse i Tyskland hvor dets forgaengere blev brugt som rekvisitter i skuespil for at repraesentere et paradistrae 31 Fra det vestlige Tyskland spredte juletraeet sig pa kort tid rundt i den vestlige verden og i 1808 blev det forst dokumenterede juletrae sat op pa Holsteinborg Gods 32 Juletraespynt Rediger Forst i 1900 tallet blev det almindeligt at faeste en juletraesstjerne i toppen den symboliserer Betlehemsstjernen Overst i traeet benyttede man i stedet en engel et lys eller et spir mens stjerner blev haengt pa grenene 33 I Danmark og Norge pyntes traeet ogsa med landets flag Desuden kan juletraeet pyntes med kraemmerhuse og julehjerter der symboliserer at julen er hjerternes fest 34 Julemanden Rediger Uddybende artikel Julemanden Julemanden er en mystisk figur i julemytologien skabt pa baggrund af mange indflydelser En af de primaere og mest oft naevnte er den kristen helgen Sankt Nicolaus 34 Sankt Nicolaus levede i byen Myra i Anatolien nuvaerende Tyrkiet mellem det 3 og 4 arhundrede Sankt Nicolaus var kendt som en gavmild mand og en gavegiver der bl a gav tre poser guld til en forgaeldet far saledes at han kunne betale sine dotres medgift og de ikke behovede at blive prostituerede 35 I middelalderen begyndte mange lande at fejre en helligdag i hans navn d 6 december hvor man blandt andet uddelte gaver 35 Sankt Nicolaus var dog overvejende en Syd og Centraleuropaeisk tradition og blev aldrig kendt som gavegiver i Norden I stedet blev han blandet med flere skikkelser fra den lokale folketro der derefter dannede grundlaget for de nordiske juletraditioner 36 Julenissen er et eksempel pa dette et andet er Julebukken 37 Det formodes ofte at julegavetraditionen stammer udelukkende fra Sankt Nicolaus men dette er tvivlsomt da norronne kilder naevner konceptet af julegaver jolagjafir helt tilbage til Vikingetidens slut 17 Flere af julemandens traek kan angiveligvis spores tilbage til guden Odin der var saerligt forbundet med midvinter og julen 38 Dette inkluderer julemandens kappe lange hvide skaeg og haette der alle er karakteristiske traek af den gamle Julemand 39 Ogsa julemandens natrytteri pa en hest i den oprindelige tradition senere rensdyr importeret fra Amerika 40 jaevnforer Odins hest Sleipner hvorpa han red gennem luften 38 At Odin skulle vaere forbundet med julen fremgar ogsa af at han var kendt som Jolnir 19 og Jauloherra 41 begge betydende noget i retningen af Julens Herre Et andet af Odins julerelaterede navne var Jolfadr 42 der muligvis er viderefort i et af julemandens aeldre navne Julefader 43 Julenissen Rediger Uddybende artikel Julenisse Julenissen er et dansk faenomen 44 der stammer fra romantikken i 1800 tallet med rodder i troen pa et overnaturligt vaesen fx en vaette 34 Bibelcitater RedigerDen kristne jul er fejringen af Jesu fodsel I forbindelse med Jesu fodsel fremgar det af Biblen at formalet med at Gud sendte Jesu var citat derved er Guds kaerlighed blevet abenbaret iblandt os at Gud har sendt sin Son den Enbarne til verden for at vi skal leve ved ham 45 Juletraditioner Rediger Uddybende artikel Juletraditioner Juletraditionerne varierer fra land til land og fra familie til familie Danmark Rediger Udvalgte traditioner er f eks krybbespil mistelten juletrae udveksling af gaver fortaelling om julemanden ophaeng af kravlenisser og julekort til venner og familie med onsker om glaedelig jul og godt nytar Julemaneden Rediger Julegaver under juletraeet December kaldes ogsa julemaneden med eksempler pa folgende traditioner Abne julekalendere og taende kalenderlys Se Tv julekalender Ga til julefrokoster med arbejde familie eller foreninger Bage julekager og lave julekonfekt Flette julehjerter lave kraemmerhuse og anden juledekoration Pynte op med kravlenisser juledekorationer osv Hente og pynte juletrae Lillejuleaften 23 december Rediger Udvalgte eksempler pa traditioner Pyntning af juletraeet Stege and til juleaften Koge og spise risengrod Resten kan bruges til risalamande juleaften Synge for doren 46 Spille pakkelegJuleaftensdag 24 december Rediger Julemiddag Juleaftensdag er ikke en officiel helligdag Dagen kan ga med at forberede juleaften hvor aktiviteter kan vaere Se Disneys juleshow Se afslutningen af tv julekalenderne nogle gange den 25 december Pynte juletraeet eller pakke gaver ind Ga i kirkeJuleaften Rediger I Danmark kan juleaften holdes med folgende traditioner Spise stegt and kalkun gas eller flaeskesteg kaldolmere evt kombineret med medisterpolse og eller rodkal gronlangkal og brunede kartofler Spise risalamande med varm kirsebaersovs til dessert eller risengrod med kanel som bade kan spises som forret og som dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave til den heldige finder af mandlen Danse omkring et pyntet juletrae mens der synges julesalmer og julesange Dele gaver ud som har ligget under juletraeet Juledag 25 december Rediger Familien Brondum samlet om bordet pa juledag 1900 Michael Ancher Skagens Kunstmuseum 47 Lande hvor juledag IKKE er en officiel helligdag er markeret med brun farve Juledag er en af verdens mest udbredte helligdage Anden juledag 26 december Rediger Anden juledag Sankt Stefans dag holdes der ofte julefrokost I England kaldes dagen Boxing Day Tredje juledag Rediger Tredje juledag blev afskaffet som helligdag i 1770 Fjerde juledag Rediger I norron tid hed 28 december bornedagen eller de uskyldige borns dag til minde om barnemordet i Betlehem 48 Den dag skulle bornene fa noget godt at spise ga pa besog til hinanden og lave grin med de voksne Juletraesfest Rediger Juletraesfester afholdes i dagene op til jul eller i ugen mellem jul og nytar pa mange arbejdspladser i forsamlingshuse lokal og idraetsforeninger mv Faste indslag er besog af julemanden uddeling af godteposer dans om juletraeet diverse sanglege Internationalt Rediger Storbritannien Rediger I engelsktalende lande er der tradition for at julegaverne pakkes ud julemorgen juledags morgen Ofte er de at finde i ophaengte stromper Frankrig Rediger I Frankrig er julemiddagen meget egnsbestemt de fleste far laks og osters hvorimod pariserne er gaet tilbage til marineret andebryst Mange svaerger til pate med gaselever foie gras Under navnet le Reveillon indtages julemiddagen ofte efter midnatsmessen 49 Referencer Rediger jul Gyldendal Den Store Danske a b Juledag folkekirken dk 2015 Hentet 2015 03 20 Danmarkshistorien dk Hentet 06 12 18 a b Den katolske kirke i Danmark kirkearet Hentet den 26 december 2014 catholic365 com Pope St Telesphorus Citat Telesphorus is said to have begun the tradition of midnight Mass at Christmas which is not likely because the first celebration is not mentioned until Clement of Alexandria in about 200 aquinasandmore com The Tradition of Midnight Mass Arkiveret 1 december 2017 hos Wayback Machine Citat The celebration of Epiphany on January 6 had previously been the major Christmas like celebration but once December 25 became the widely agreed upon date of Christmas the celebrations moved to that date as well Julen er en hedensk drukfest videnskab dk Hentet 05 12 2016 Jul fra hendeske skikke til kristen hojtid Religion dk Hentet 05 12 2016 Jule i vikingetiden og den tidlige middelalder danmarkshistorien dk Hentet 05 12 2016 a b jul Store norske leksikon Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden Wiktionary org Hentet 06 12 18 Wiktionary org Hentet 06 12 18 https www etymonline com word jolly When Was Jesus Born Clement of Alexandria Dr Platypus Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 3 januar 2019 Hentet 3 januar 2019 a b c d Jul i vikingetiden og den tidlige middelalder Danmarkshistorien dk Hentet 06 12 18 1 dansk oversaettelse nederst a b c Simek 2007 379 jul Store Norske Leksikon Hentet 06 12 18 Hollander 2007 106 Raudvere Catharina og Schodt Peter Jens More than Mythology Nordic Academic Press 2012 s 74 Saga Heidreks konungs ins vitra kapitel 10 fra Heimskringla no Tim Jensen lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet Video se tid 1 02 Tim Jensen lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet Video se tid 1 14 a b Tim Jensen lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet Video se tid 1 30 Videnskaben dk Danmarkshistorien dk juletraeets historie Dansk Skovforening Hentet den 19 december 2014 BBC Religion amp Ethics Did the Romans invent Christmas BBC Religion amp Ethics 17 12 12 Opbevaret fra den oprindelige 07 12 16 Hentet 14 09 16 Christmas tree Encyclopaedia Britannica Hentet 06 12 18 Juletraeets historie historie online dk Hentet 06 12 18 2 Grethe Brandso Pynt med indhold Drammens Tidende 27 december 2009 a b c Finn Stefansson 2009 Symbolleksikon Side 220 ISBN 978 87 02 06002 7 a b From St Nicholas to Santa Claus the surprising origins of Kris Kringle National Geographic Udgivet 06 12 16 Hentet 06 12 18 julenissen Store Norske Leksikon Hentet 06 12 18 Schager Karin Julbocken i folktro och jultradition Raben amp Sjogren 1989 a b Ellis Davidson Hilda Roderick 1964 Gods and Myths of Northern Europe s 148 Baker Margaret Discovering Christmas Customs and Folklore A Guide to Seasonal Rites Throughout the World Osprey Publishing 1962 s 62 How did Santa s reindeer get their names Oxford Dictionaries Hentet 06 12 18 Price Neil S The Viking Way Religion and War in Late Iron Age Scandinavia 2002 s 246 Gudbrandur Vigfusson 1874 326 Julefader Supplement til ODS 1992 2005 Hentet 06 12 18 https videnskab dk kultur samfund 1800 tallets borgerskab skabte julenissen Videnskab dk Set den 13 januar 2019 Bibelen Online Det Nye Testamente Forste Johannesbrev Kapitel 4 9 Hentet den 26 december 2015 Arkiveret fra originalen 27 december 2015 Hentet 26 december 2015 Lillejuleaften er en folkelig og travl dag Kristendom dk Skagens Museum Michael Ancher Hentet den 26 december 2015 primstav Store norske leksikon Ten dishes that make a French Christmas feast The LocalSe ogsa RedigerReligion Rediger Advent De tre vise maend Helligtrekongersdag Julestjernen Krybbespil Julebudskabet Juleevangeliet Julegudstjeneste Julehojtid Julehojtidelighed Julesalme HelligtrekongerslysTradition Rediger Julemanden Nisse Fe Julebuk Juletrae Julefest Julefred Julegave Julegilde Julehistorie Julehygge Julekalender Julekoncert Julelege Julemarked Julemaerke folketro Julesange Kalenderlys Julekalender JulekortJulepynt tradition Rediger Engle Fehar Flagguirlande Guirlande Juledekoration Julehjerter Julestjerner Julelys Julemaerke frimaerke Julenisse Julepapir Julepynt Julerose Julesange Julestads Julestjerne Euphorbia pulcherrima Juletraespynt Juleudstilling Krans Kravlenisse Kraemmerhuse Mistelten Viscum album Julemad juleslik juledrik Rediger Julemad pa Frilandsmuseet Brunkager glogg honningkage julebagning julebryg juledromme julefrokost julegris julegas juleknas julemiddag julesalat juleol jodekager klejner pebernodder risengrod risalamande nisseol vaniliekranse og aebleskiver Ovrigt Rediger Juleoen Klejnehjul Maerkedag Fodselsdag Religion Nytar Nytarsaften Sne SnemandEksterne henvisninger Rediger Wikiquote har citater relateret til Jul Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jul historie online dk Julen og dens historie Juleleksikon om skikke traditioner folketro m m Viden Om Julemysterier dr dk 9 december 2003 Hedensk jul www bornholmsmuseum dk Jolahald fejring af vintersolhverv verasir dk Jul fra med vaegt pa de kristne traditioner www kristendom dk Julestemning skabes med stearinlys julesange og kanel ing dk 21 december 2003 Jul andre sider af julen Kritik af julen og om alternative juletraditioner sange digte og fortaellinger teater film osv Pa Modkraft dk Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenHentet fra https da wikipedia org w index php title Jul amp oldid 10753333, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.