fbpx
Wikipedia

Julius Cæsar

Gaius Julius Cæsar (født 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.

Julius Cæsar
Diktator af Den Romerske Republik
Regerede 59 f.v.t og 49 f.v.t - 44 f.v.t
Efterfølger Augustus
Ægtefæller Cornelia Cinna (83 f.v.t - 69 f.v.t)
Pompeia (67 f.v.t - 61 f.v.t)
Calpurnia Pisonis (59 f.v.t - 44 f.v.t)
Elskere Kleopatra 7.
Servilia Caepionis
Eunoë
Børn Julia
Caesarion
Gaius Julius Caesar Octavianus (adopteret)
Dynasti Julisk-Claudiske
Far Gaius Julius Caesar
Mor Aurelia Cotta
Født 13. juli 100 f.v.t
Rom
Død 15. marts 44 f.v.t (55 år)
Rom
Religion Romersk religion
Denne artikel omhandler personen Julius Cæsar. For operaen af Händel, se Julius Cæsar (opera)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Hans erobring af Gallien i Frankrig udbredte Romerriget helt til Atlanterhavskysten, en bedrift hvis konsekvenser er tydelige helt op til i dag. Cæsars militære bedrifter er dog kun kendt fra hans egne rapporter til senatet. Rapporterne skulle begrunde, at han fortolkede sine ordrer meget bredt. Hans grundlæggelse af en regering under det første triumvirat blev enden på den romerske republik. Han blev senere diktator på livstid og udarbejdede mange reformer, såvel sociale som politiske. Reformarbejdet blev standset brat, da han blev myrdet. Mange af hans reformer blev senere ført ud i livet af hans efterfølger, kejser Augustus.

Indholdsfortegnelse

Gaius Julius Cæsar (latinsk udtale: [ˈgaːjus ˈjuːlius ˈkaisar]) blev født ind i en kendt og meget gammel aristokratisk familie i Rom, der ifølge overleveringen kunne spores helt tilbage til forfaderen Julus, søn af den trojanske prins Æneas, Roms mytologiske grundlægger, der ifølge myten var søn af Venus. I 45 f.v.t. byggede Julius Cæsar et tempel for Venus Genetrix ("Moder Venus") i Rom, for at understrege sin egen mytiske forbindelse til guden.

Tilnavnet Cæsar betyder "elefant" på fønikisk, da der i antikken forlød en tradition om, at en af Cæsars forfædre havde dræbt en elefant i kamp mod fønikerne.

Cæsars familie var dog ikke rig i forhold til Roms andre adelige, og ingen i slægten havde i mands minde udrettet større ting. Cæsars far døde tidligt, men hans mor, Aurelia, sørgede godt for Cæsars uddannelse. Cæsar giftede sig i 84 f.v.t. med Cornelia, datter af Cinna. Det var et politisk ægteskab, som senere førte til mange problemer, da diktatoren Sulla beordrede ham til at lade sig skille i 82 f.v.t. Cæsar nægtede og forlod klogelig Rom for at tjene militæret i Asien og i Kilikien på sydøstkysten af nutidens Tyrkiet. Først i 78 f.v.t. vendte han tilbage efter Sullas død og begyndte da sin politiske karriere som anklager.

Cæsar rejste til Rhodos for at studere filosofi (naturvidenskab på den tid) og blev på vejen dertil bortført af pirater. Han lovede piraterne at han nok skulle sørge for at de blev fanget og henrettet. I fangenskabet overtalte han sine fangevogtere til at forhøje hans løsepenge, hvilket øgede hans prestige i Rom. Da han var blevet frigivet, organiserede han en flåde, fangede piraterne og lod dem korsfæste nøgne.

Efter at have opnået positionen quaestor i Spanien i 69 f.Kr. blev Cæsar valgt til curule aedile i 65 f.Kr., til pontifex maximus i 63 f.Kr. og til praetor i 62 f.Kr. Hvis han havde en finger med i spillet i Catilinas sammensværgelse i år 63 f.Kr., gjorde det ingen varig skade på hans karriere.

Da Cæsars kone Cornelia døde i 68 f.Kr., giftede han sig med Pompeia, Sullas barnebarn, men måtte lade sig skille i 62 f.Kr. på grund af en skandale (en undskyldning?). I 61 f.Kr. var Cæsar propraetor i provinsen Hispania Ulterior, og i 59 f.Kr. blev han valgt til konsul.

I 60 f.Kr. indgik Cæsar en alliance med to andre ledende politikere: Marcus Licinius Crassus og Gnæus Pompejus Magnus. Crassus var den rigeste mand i Rom, og i øvrigt den mand, som havde finansieret Cæsar i begyndelsen af dennes karriere, Pompejus var den mest succesrige hærfører. Cæsar bidrog i alliancen med sin politiske popularitet og sit drive. Pompejus giftede sig med Cæsars datter Julia Caesaris. Denne første uofficielle alliance er senere blevet kaldt "Det første triumvirat". Triumviratet signalerede som tidligere nævnt enden på den romerske republik.

De tre magtfulde mænd delte i 56 f.Kr. Romerriget imellem sig: Cæsar fik Gallien, Pompejus fik Spanien og Crassus fik Syrien.

Allerede i 58 f.Kr. blev Cæsar prokonsul (statholder) over Gallien. Som prokonsul i Gallien fra 58 til 49 f.v.t. førte han krig mod forskellige folkeslag. Han besejrede helvetierne i 58 f.Kr., det belgiske forbund i 57 f.Kr., og i 55 f.Kr. forsøgte han at invadere England. I 52 f.Kr. besejrede han en union af gallere. Alle disse fremstød blev rapporteret til senatet i rapporter, som er bevaret i afskrifter.

Crassus blev dræbt i 53 f.Kr. i kamp med partherne, hvorefter der udbrød en tvist mellem Cæsar og Pompejus, da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt. I 50 f.Kr. blev Cæsar af senatet beordret til at opløse sin hær. Men Cæsar nægtede, og borgerkrig brød ud. Han krydsede floden Rubicon den 10. januar 49 f.Kr. med ordene "terningen er kastet" (latin: jacta est alea) og forfulgte derefter Pompejus til Brundisium i håbet om at lappe sammen på deres ti år gamle aftale. Men Pompejus undgik ham, og han udførte en utrolig 27-dages march til Spanien, for at udradere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i Grækenland. Den 10. juli 48 f.Kr. undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus. Men ved Pharsalos i Grækenland lykkedes det ham at slå Pompejus. Cæsar blev konsul i 4 år, mens Pompejus flygtede til Egypten, hvor han blev snigmyrdet af en officer under befaling af Ptolemaios 13. af Ægypten.

Cæsars død i senatet, 44. f.Kr.
Malet af Jean-Léon Gérôme i 1867

Cæsar var dog ikke tilfreds. Han drog til Egypten, hvor han støttede Kleopatra VII, der blev hans kone ved egyptisk lov (ikke ved romersk lov). Medens han med sine få tropper opholdt sig i Alexandria, udbrød der et oprør, hvorved Cæsar kom i den yderste fare og længe blev holdt indespærret (alexandrinske krig oktober 48-marts 47). Først da der kom undsætning, slap Cæsar ud. Hans næste forehavende var at berolige Orienten, hvor Mithridates' søn Farnaces havde generobret sit fædrene rige Pontus. Cæsar tilendebragte felttoget på 5 dage og meldte sejren til en ven i Rom med ordene: "veni, vidi, vici", »jeg kom, jeg så, jeg sejrede« (august, 47). Cæsar fortsatte med at bekæmpe Pompejus' støtter i Afrika ved Thapsus i 46 f.v.t. og i Spanien ved Munda i 45 f.v.t, hvori han kæmpede sin gamle politiske allierede Titus Labienus, der blev dræbt under slaget.

I 46 f.v.t. blev Cæsar for en ti-års-periode diktator. I 44 f.v.t erklærede han sig selv diktator og konsul på livstid og blev kaldt Pater Patriae (Landsfader) og tog titlen Imperator. Hans kalenderreform byggede på solåret i stedet for måneåret og er stadig grundlag for den kalender, som vi benytter i dag. Måneden juli blev opkaldt efter ham. Han grundlagde over 20 kolonier i Gallien, Spanien og i Nordafrika og arrangerede kornuddeling til de fattige i Rom. Statuer af ham blev opstillet på linje med de oldgamle konger, og han havde en gylden trone i senatet og på tribunatet.

Cæsars reformer gjorde ham upopulær, og Roms gamle adelsslægter hævdede, at han havde planer om at lade sig udråbe til konge af Rom. Han blev myrdet den 15. marts i 44 f.v.t. i Pompejus' Teater (hvor senatet mødtes efter at senatshuset var nedbrændt). Ifølge overleveringen stod en gruppe senatorer anført af brødrene Decimus Junius Brutus og Marcus Junius Brutus og af Gaius Cassius Longinus bag mordet, da de var bange for Cæsars magt var blevet for stor; Marcus Brutus var efterkommer af den Brutus som dræbte den sidste romerske konge Tarquinus Superbus, og derved oprettede den romerske republik. Historikerne Plutarch, Suetonius og Nikolaus af Damaskus er i store træk enige om forløbet:

De sammensvorne lokkede Cæsar til Forum under foregivende af at ville forelægge ham et bønskrift, og opholdt samtidig hans næstkommanderende Marcus Antonius, hvis fysiske styrke de frygtede, andetsteds. Publius Servilius Casca skulle angribe Cæsar som den første, men var så skrækslagen at han kun sårede ham overfladisk, og Cæsar greb Cascas arm og råbte på latin "hvad gør du, Casca, din skurk?". Casca råbte da på græsk til sine medsammensvorne: "αδελφοι βοήθει!" /adelfoi boethei/ ("Hjælp mig, brødre!") De sammensvorne faldt over Cæsar, og de senatorer, som ikke var den del af komplottet, flygtede i panik. Gaius Julius Cæsars sidste ord var ikke, som hos Shakespeare, "også du, Brutus", men Suetonius nævner at Cæsar i sin dødskamp fik øje på vennen Marcus Brutus blandt sine mordere, og udbrød på græsk "καί σύ τέκνον" /kai sy, teknon/ (bogstaveligt "også du, barn?"; mere mundret oversat "også du, min søn?"). Plutarch nævner kun, at Cæsar, da han havde opgivet håbet, skjulte sit ansigt med sin toga for at dø med værdighed. Cæsar blev slået ihjel med 23 knivstik.

Ifølge overleveringen havde Cæsars kone, Calpurnia, som han giftede sig med i 59 f.v.t., advaret ham aftenen før, men Cæsar havde svaret "Der er intet at frygte, ud over frygten selv".

Efter Cæsars død udbrød en magtkamp mellem hans adopterede søn og grandnevø, den 19-årige Gajus Octavianus, kaldet Octavian, Cæsars medarbejder og medkonsul Marcus Antonius og Cæsars mordere sammen med Brutus og dennes svoger Gajus Cassius Longinus. Antonius besejrede Cæsars mordere, men faldt i unåde i Rom, da han allierede sig med Kleopatra. Octavian vandt derfor magtkampen i 31 f.Kr. og blev i 27 f.Kr. den første romerske kejser under navnet Augustus. Da var alle Cæsars mordere dræbt – Octavian fik Brutus' afhuggede hoved smidt hen for fødderne af Cæsar-statuen i Rom.

Som én af oldtidens mægtigste mænd og mest alsidige begavelser har Cæsar altid vakt historikernes interesse. Han synes at have været en fremragende militærbegavelse, der kunne vise personligt mod, en dygtig og flersidet administrator og i det store hele en elskværdig og relativt human politiker – hvilket dog ikke udelukkede brutalitet og hensynsløshed under krige, f.eks. i Gallien. Derimod er det endnu ikke lykkedes at få et fast billede af hans politiske ideer. Her har han skiftevis stået som en ren opportunist, der tog enemagten under dække af ”demokratiske hensyn”, eller som en overklasseidealist der ville folkets vel gennem et diktatur.

Cæsar var kendt som en produktiv og energisk forfatter, mest af historiske og selvbiografiske værker. Hans hovedværk er Commentarii de Bello Gallico (da. Cæsars Gallerkrig), hvori han i tredje person fortæller om sin erobring af Gallien, er et hovedværk i latinsk litteratur og anvendes stadigvæk som lærebog i skolerne. Omend den naturligvis er subjektiv, tjener den som en hovedkilde til periodens historie. Skønt velskrevet giver den ikke noget personligt indtryk af Cæsar. Desuden skrev han om borgerkrigen, (Commentarii de Belli Civili), mens et par andre værker med dette emne er skrevet af andre og tillagt ham. Han vides at have skrevet flere digte og skrifter, hvor han er talsmand for et smukt skriftsprog, mens hans mange taler er gået tabt.

Navnet Cæsar (egl. udtalt "kajsar") er bevaret på mange sprog som synonym for en leder. Den tyske titel Kaiser og den russiske titel zar stammer begge fra ordet Cæsar. På rosettestenen findes en egyptisk cartouche, der er blevet oversat til k-e-s-r-s, og som skulle være i familie med det latinske ord. Ordet Cæsar er af uvis, ikke-latinsk herkomst; ovenfor nævnes relationen til et fønikisk ord for »elefant«, mens andre mener, at navnet er afledt af et persisk ord. Kejsersnit hedder på latin sectio caesarea, angiveligt opkaldt efter Cæsar, fordi han skulle være født ved kejsersnit, men det kan ikke passe, da en kvinde dengang ikke kunne overleve sådan et indgreb – og Cæsars mor Aurelia levede, til at sønnen var midt i 40'erne.

C. Iulii Caesaris quae extant, 1678

Julius Cæsar optræder som figur i talrige senere kulturelle frembringelser; blandt disse kan nævnes:

  1. Peter Ørsted: "Gajus Julius Caesar", Gyldendalske boghandel 1994 ISBN 978-87-00-36264-2

2. Politikens Verdenshistorie

Søsterprojekter med yderligere information:
  • Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium, Oxford 1993; ISBN 87-89531-08-6
  • Peter Ørsted: Gajus Julius Caesar. Politik og Moral i det Romerske Imperium, Kbh. 1994
  • Erik Christiansen, Romersk historie, Århus, 1995, side 105-110.
  • McKay, Hill og Buckler, A History of Western Society, Boston 1995, side 154-156.
  • Povl Engelstoft i Hagerups illustrerede konversationsleksikon, København 1948, 2. bind, side 551-552.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Julius Cæsar
julius, cæsar, sprog, overvåg, rediger, gaius, født, juli, død, marts, romersk, feltherre, statsmand, diktator, romerske, republikregerede59, tefterfølgeraugustusÆgtefællercornelia, cinna, pompeia, calpurnia, pisonis, elskerekleopatra, servilia, caepionis, eun. Julius Caesar Sprog Overvag Rediger Gaius Julius Caesar fodt 13 juli 100 f Kr dod 15 marts 44 f Kr var en romersk feltherre og statsmand Julius CaesarDiktator af Den Romerske RepublikRegerede59 f v t og 49 f v t 44 f v tEfterfolgerAugustusAEgtefaellerCornelia Cinna 83 f v t 69 f v t Pompeia 67 f v t 61 f v t Calpurnia Pisonis 59 f v t 44 f v t ElskereKleopatra 7 Servilia Caepionis EunoeBornJulia Caesarion Gaius Julius Caesar Octavianus adopteret DynastiJulisk ClaudiskeFarGaius Julius CaesarMorAurelia CottaFodt13 juli 100 f v t RomDod15 marts 44 f v t 55 ar RomReligionRomersk religionvdrDenne artikel omhandler personen Julius Caesar For operaen af Handel se Julius Caesar opera Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Hans erobring af Gallien i Frankrig udbredte Romerriget helt til Atlanterhavskysten en bedrift hvis konsekvenser er tydelige helt op til i dag Caesars militaere bedrifter er dog kun kendt fra hans egne rapporter til senatet Rapporterne skulle begrunde at han fortolkede sine ordrer meget bredt Hans grundlaeggelse af en regering under det forste triumvirat blev enden pa den romerske republik Han blev senere diktator pa livstid og udarbejdede mange reformer savel sociale som politiske Reformarbejdet blev standset brat da han blev myrdet Mange af hans reformer blev senere fort ud i livet af hans efterfolger kejser Augustus Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og tidlige ar 2 Karrieren 3 Diktatortiden 4 Personlige oplysninger 5 Caesar i kulturen 6 Referencer 7 Eksterne kilder henvisningerBaggrund og tidlige ar RedigerGaius Julius Caesar latinsk udtale ˈgaːjus ˈjuːlius ˈkaisar blev fodt ind i en kendt og meget gammel aristokratisk familie i Rom der ifolge overleveringen kunne spores helt tilbage til forfaderen Julus son af den trojanske prins AEneas Roms mytologiske grundlaegger der ifolge myten var son af Venus I 45 f v t byggede Julius Caesar et tempel for Venus Genetrix Moder Venus i Rom for at understrege sin egen mytiske forbindelse til guden Tilnavnet Caesar betyder elefant pa fonikisk da der i antikken forlod en tradition om at en af Caesars forfaedre havde draebt en elefant i kamp mod fonikerne 1 Caesars familie var dog ikke rig i forhold til Roms andre adelige og ingen i slaegten havde i mands minde udrettet storre ting Caesars far dode tidligt men hans mor Aurelia sorgede godt for Caesars uddannelse Caesar giftede sig i 84 f v t med Cornelia datter af Cinna Det var et politisk aegteskab som senere forte til mange problemer da diktatoren Sulla beordrede ham til at lade sig skille i 82 f v t Caesar naegtede og forlod klogelig Rom for at tjene militaeret i Asien og i Kilikien pa sydostkysten af nutidens Tyrkiet Forst i 78 f v t vendte han tilbage efter Sullas dod og begyndte da sin politiske karriere som anklager Caesar rejste til Rhodos for at studere filosofi naturvidenskab pa den tid og blev pa vejen dertil bortfort af pirater Han lovede piraterne at han nok skulle sorge for at de blev fanget og henrettet I fangenskabet overtalte han sine fangevogtere til at forhoje hans losepenge hvilket ogede hans prestige i Rom Da han var blevet frigivet organiserede han en flade fangede piraterne og lod dem korsfaeste nogne Karrieren RedigerEfter at have opnaet positionen quaestor i Spanien i 69 f Kr blev Caesar valgt til curule aedile i 65 f Kr til pontifex maximus i 63 f Kr og til praetor i 62 f Kr Hvis han havde en finger med i spillet i Catilinas sammensvaergelse i ar 63 f Kr gjorde det ingen varig skade pa hans karriere Da Caesars kone Cornelia dode i 68 f Kr giftede han sig med Pompeia Sullas barnebarn men matte lade sig skille i 62 f Kr pa grund af en skandale en undskyldning I 61 f Kr var Caesar propraetor i provinsen Hispania Ulterior og i 59 f Kr blev han valgt til konsul I 60 f Kr indgik Caesar en alliance med to andre ledende politikere Marcus Licinius Crassus og Gnaeus Pompejus Magnus Crassus var den rigeste mand i Rom og i ovrigt den mand som havde finansieret Caesar i begyndelsen af dennes karriere Pompejus var den mest succesrige haerforer Caesar bidrog i alliancen med sin politiske popularitet og sit drive Pompejus giftede sig med Caesars datter Julia Caesaris Denne forste uofficielle alliance er senere blevet kaldt Det forste triumvirat Triumviratet signalerede som tidligere naevnt enden pa den romerske republik De tre magtfulde maend delte i 56 f Kr Romerriget imellem sig Caesar fik Gallien Pompejus fik Spanien og Crassus fik Syrien Allerede i 58 f Kr blev Caesar prokonsul statholder over Gallien Som prokonsul i Gallien fra 58 til 49 f v t forte han krig mod forskellige folkeslag Han besejrede helvetierne i 58 f Kr det belgiske forbund i 57 f Kr og i 55 f Kr forsogte han at invadere England I 52 f Kr besejrede han en union af gallere Alle disse fremstod blev rapporteret til senatet i rapporter som er bevaret i afskrifter Crassus blev draebt i 53 f Kr i kamp med partherne hvorefter der udbrod en tvist mellem Caesar og Pompejus da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt I 50 f Kr blev Caesar af senatet beordret til at oplose sin haer Men Caesar naegtede og borgerkrig brod ud Han krydsede floden Rubicon den 10 januar 49 f Kr med ordene terningen er kastet latin jacta est alea og forfulgte derefter Pompejus til Brundisium i habet om at lappe sammen pa deres ti ar gamle aftale Men Pompejus undgik ham og han udforte en utrolig 27 dages march til Spanien for at udradere Pompejus folk der Derefter vendte Caesar tilbage ostpa for at udfordre Pompejus i Graekenland Den 10 juli 48 f Kr undgik Caesar med nod og naeppe et katastrofalt nederlag til Pompejus Men ved Pharsalos i Graekenland lykkedes det ham at sla Pompejus Caesar blev konsul i 4 ar mens Pompejus flygtede til Egypten hvor han blev snigmyrdet af en officer under befaling af Ptolemaios 13 af AEgypten Diktatortiden Rediger Caesars dod i senatet 44 f Kr Malet af Jean Leon Gerome i 1867 Caesar var dog ikke tilfreds Han drog til Egypten hvor han stottede Kleopatra VII der blev hans kone ved egyptisk lov ikke ved romersk lov Medens han med sine fa tropper opholdt sig i Alexandria udbrod der et opror hvorved Caesar kom i den yderste fare og laenge blev holdt indespaerret alexandrinske krig oktober 48 marts 47 Forst da der kom undsaetning slap Caesar ud Hans naeste forehavende var at berolige Orienten hvor Mithridates son Farnaces havde generobret sit faedrene rige Pontus Caesar tilendebragte felttoget pa 5 dage og meldte sejren til en ven i Rom med ordene veni vidi vici jeg kom jeg sa jeg sejrede august 47 Caesar fortsatte med at bekaempe Pompejus stotter i Afrika ved Thapsus i 46 f v t og i Spanien ved Munda i 45 f v t hvori han kaempede sin gamle politiske allierede Titus Labienus der blev draebt under slaget I 46 f v t blev Caesar for en ti ars periode diktator I 44 f v t erklaerede han sig selv diktator og konsul pa livstid og blev kaldt Pater Patriae Landsfader og tog titlen Imperator Hans kalenderreform byggede pa solaret i stedet for manearet og er stadig grundlag for den kalender som vi benytter i dag Maneden juli blev opkaldt efter ham Han grundlagde over 20 kolonier i Gallien Spanien og i Nordafrika og arrangerede kornuddeling til de fattige i Rom Statuer af ham blev opstillet pa linje med de oldgamle konger og han havde en gylden trone i senatet og pa tribunatet Caesars reformer gjorde ham upopulaer og Roms gamle adelsslaegter haevdede at han havde planer om at lade sig udrabe til konge af Rom Han blev myrdet den 15 marts i 44 f v t i Pompejus Teater hvor senatet modtes efter at senatshuset var nedbraendt Ifolge overleveringen stod en gruppe senatorer anfort af brodrene Decimus Junius Brutus og Marcus Junius Brutus og af Gaius Cassius Longinus bag mordet da de var bange for Caesars magt var blevet for stor Marcus Brutus var efterkommer af den Brutus som draebte den sidste romerske konge Tarquinus Superbus og derved oprettede den romerske republik Historikerne Plutarch Suetonius og Nikolaus af Damaskus er i store traek enige om forlobet De sammensvorne lokkede Caesar til Forum under foregivende af at ville forelaegge ham et bonskrift og opholdt samtidig hans naestkommanderende Marcus Antonius hvis fysiske styrke de frygtede andetsteds Publius Servilius Casca skulle angribe Caesar som den forste men var sa skraekslagen at han kun sarede ham overfladisk og Caesar greb Cascas arm og rabte pa latin hvad gor du Casca din skurk Casca rabte da pa graesk til sine medsammensvorne adelfoi boh8ei adelfoi boethei Hjaelp mig brodre De sammensvorne faldt over Caesar og de senatorer som ikke var den del af komplottet flygtede i panik Gaius Julius Caesars sidste ord var ikke som hos Shakespeare ogsa du Brutus men Suetonius naevner at Caesar i sin dodskamp fik oje pa vennen Marcus Brutus blandt sine mordere og udbrod pa graesk kai sy teknon kai sy teknon bogstaveligt ogsa du barn mere mundret oversat ogsa du min son Plutarch naevner kun at Caesar da han havde opgivet habet skjulte sit ansigt med sin toga for at do med vaerdighed Caesar blev slaet ihjel med 23 knivstik Ifolge overleveringen havde Caesars kone Calpurnia som han giftede sig med i 59 f v t advaret ham aftenen for men Caesar havde svaret Der er intet at frygte ud over frygten selv Efter Caesars dod udbrod en magtkamp mellem hans adopterede son og grandnevo den 19 arige Gajus Octavianus kaldet Octavian Caesars medarbejder og medkonsul Marcus Antonius og Caesars mordere sammen med Brutus og dennes svoger Gajus Cassius Longinus Antonius besejrede Caesars mordere men faldt i unade i Rom da han allierede sig med Kleopatra Octavian vandt derfor magtkampen i 31 f Kr og blev i 27 f Kr den forste romerske kejser under navnet Augustus Da var alle Caesars mordere draebt Octavian fik Brutus afhuggede hoved smidt hen for fodderne af Caesar statuen i Rom Personlige oplysninger RedigerSom en af oldtidens maegtigste maend og mest alsidige begavelser har Caesar altid vakt historikernes interesse Han synes at have vaeret en fremragende militaerbegavelse der kunne vise personligt mod en dygtig og flersidet administrator og i det store hele en elskvaerdig og relativt human politiker hvilket dog ikke udelukkede brutalitet og hensynsloshed under krige f eks i Gallien Derimod er det endnu ikke lykkedes at fa et fast billede af hans politiske ideer Her har han skiftevis staet som en ren opportunist der tog enemagten under daekke af demokratiske hensyn eller som en overklasseidealist der ville folkets vel gennem et diktatur Caesar var kendt som en produktiv og energisk forfatter mest af historiske og selvbiografiske vaerker Hans hovedvaerk er Commentarii de Bello Gallico da Caesars Gallerkrig hvori han i tredje person fortaeller om sin erobring af Gallien er et hovedvaerk i latinsk litteratur og anvendes stadigvaek som laerebog i skolerne Omend den naturligvis er subjektiv tjener den som en hovedkilde til periodens historie Skont velskrevet giver den ikke noget personligt indtryk af Caesar Desuden skrev han om borgerkrigen Commentarii de Belli Civili mens et par andre vaerker med dette emne er skrevet af andre og tillagt ham Han vides at have skrevet flere digte og skrifter hvor han er talsmand for et smukt skriftsprog mens hans mange taler er gaet tabt Navnet Caesar egl udtalt kajsar er bevaret pa mange sprog som synonym for en leder Den tyske titel Kaiser og den russiske titel zar stammer begge fra ordet Caesar Pa rosettestenen findes en egyptisk cartouche der er blevet oversat til k e s r s og som skulle vaere i familie med det latinske ord Ordet Caesar er af uvis ikke latinsk herkomst ovenfor naevnes relationen til et fonikisk ord for elefant mens andre mener at navnet er afledt af et persisk ord Kejsersnit hedder pa latin sectio caesarea angiveligt opkaldt efter Caesar fordi han skulle vaere fodt ved kejsersnit men det kan ikke passe da en kvinde dengang ikke kunne overleve sadan et indgreb og Caesars mor Aurelia levede til at sonnen var midt i 40 erne Caesar i kulturen Rediger C Iulii Caesaris quae extant 1678 Julius Caesar optraeder som figur i talrige senere kulturelle frembringelser blandt disse kan naevnes Vergils epos AEneiden Dante Alighieris Guddommelige Komedie hvor han ses i Limbo William Shakespeares tragedie Julius Caesar som er blevet filmatiseret flere gange Georg Friedrich Handels opera Julius Caesar Giulio Cesare Albert Uderzo og Rene Goscinnys tegneserie Asterix En lang raekke romaner af bl a Bertolt Brecht Colleen McCullough Thornton Wilder Conn Iggulden Mirko Jelusich og Robert HarrisReferencer Rediger Peter Orsted Gajus Julius Caesar Gyldendalske boghandel 1994 ISBN 978 87 00 36264 2 2 Politikens VerdenshistorieEksterne kilder henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra WikiquoteAllan A Lund De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie Wormanium Oxford 1993 ISBN 87 89531 08 6 Peter Orsted Gajus Julius Caesar Politik og Moral i det Romerske Imperium Kbh 1994 Erik Christiansen Romersk historie Arhus 1995 side 105 110 McKay Hill og Buckler A History of Western Society Boston 1995 side 154 156 Povl Engelstoft i Hagerups illustrerede konversationsleksikon Kobenhavn 1948 2 bind side 551 552 Salmonsens konversationsleksikon Caesar Portraetbuste og biografi af Caesar Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Julius Caesar amp oldid 10710189, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.