fbpx
Wikipedia

Nævningeting

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Et nævningeting er en behandlingsform i visse, grovere straffesager. Det adskiller sig fra en jury, der kendes fra engelsk talende lande (se jury i engelsktalende lande), ved ikke at havde en primær eller principiel sagsafgørende funktion (I de engelsktalende lande, er det typisk at skyldspørgsmålet afgøres af tilfældigt udvalgte borgere, og dommer "blot" afmåler en eventuel straf). I Danmark er det som udgangspunkt altid dommere som afklare skyldspørgsmål, hvis ikke der er tale om en straffesag af særlig grov karakter. Her kan sagen omdannes, populært sagt, til en nævninge sag, hvis den tiltalte selv ønsker det. På domstol.dk defineres grove straffesager som følgende:

Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse.

Efter 1. januar 2008 findes nævningeting både ved byretterne og landsretterne. Tidligere fandtes de kun ved landsretterne.

Indholdsfortegnelse

I byretten består tinget af 6 nævninge og ved ankesager i landsretten af 9 nævninge (Jf. Retsplejelovens § 12, stk. 5), disse udtages efter lodtrækning fra en grundliste, der udarbejdes af et udvalg i hver kommune. Før retsreformen i 2008 brugte man kun nævningeting ved landsretten, og disse havde 12 medlemmer.

Nævningene må ikke tale om sagen med andre end hinanden. Når advokaterne har fremlagt sagen i retten, belæres nævningene af retsformanden (den ledende juridiske dommer), som dermed giver nævningene sin opfattelse af sagens juridiske sammenhæng.

Herpå skal nævningene tage stilling til skyldsspørgsmålet.

Den dobbelte garanti

Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse.

Findes tiltalte derimod skyldig (hvilket kræver mindst 4 stemmer ud af 6), kan de tre juridiske dommere følge eller tilsidesætte denne beslutning.

Bliver beslutningen tilsidesat skal anklagemyndigheden, såfremt den fortsat ønsker tiltalte dømt, bringe sagen for et nyt nævningeting – sagen skal altså gå om. Anklagemyndigheden kan dog også vælge at frafalde yderligere retsforfølgning.

Den regel, at de juridiske dommere kan tilsidesætte nævningenes skyldigkendelse, kaldes den dobbelte garanti, fordi tiltalte derfor kun kan dømmes, hvis både nævningene og de juridiske dommere er overbeviste om vedkommendes skyld.

Strafudmåling

Her deltager nævningetinget samt tre juridiske dommere –- nævningene har hver én stemme mens dommerne tilsammen har lige så mange stemmer som nævningene. Ved afstemning om strafudmåling gælder almindeligt flertal. Er der stemmelighed, gælder det mildeste resultat for tiltalte.

Anke fra byretten

Ønsker tiltalte at anke byrettens afgørelse, kan både strafudmålingen og skyldsspørgsmålet ankes. Ankes skyldsspørgsmålet, køres sagen som nævningesag i landsretten også. Ellers køres sagen som en domsmandssag i landsretten.

Common law-retssystemer i verden

De engelsktalende lande har i stor grad videreført domssystemet fra England, Common law, selvom de har udviklet sig adskilt. Common law er et retssystemsindretning, der adskiller sig fra det Europæiske på mange punkter (På engelsk "Civil Law"), men fungerer ligeledes på baggrund af det demokratiske princip om magtens tredeling.

Grundet USAs store kulturelle indflydelse igennem medier, er mange bekendt med begrebet "jury" og sætningen "... by a jury of your peers" (... af et nævningeting af dine ligemænd), men indretningen af domstolene og brugen af juryen adskiller sig markant fra danske forhold. Et dansk nævningeting består af lægmænd eller lægdommere.

En grundlæggende forskel på danske, samt mange Europæiske forhold, mod de engelsktalende landes retssystem, er at en dommers afgørende rolle i de engelske domstole er at holde orden på forløbet, mens advokaterne fremføre sagen overfor juryen. Det vil sige, at hvor dommere i Danmark grundlæggende er dem som bliver præsenteret for vidner, beviser og udtalelser for så at afgøre en sag, muligvis i sammenhæng med et nævningeting, så er dette juryens ansvar alene i de engelsktalende lande. Her skal dommeren sørge for ro og orden, afgøre spørgsmål om, hvordan sagen bliver fremsat for juryen, samt at udmåle straffen når juryen har afgjort sagen.

Tvangsindkaldt jury

I USA er brugen af juryen konsekvent, i flere sagstyper er det almindeligt, og i næste alle kan en af begge parter kræve, at sagen føres for en jury. Derudover kan parterne også blive enige om, hvor stor en del af juryen, der kan afgøre sagen. Hvis parterne ikke enes om en andel, skal juryen være helt enige i en afgørelse. Dette er meget almindeligt i USA, og udfordrer sagens forløb ved at juryen ikke stemmer om afgørelse, men holdes forsamlede i så lang tid det kræver for at juryen har en enstemmig afgørelse i sagen. En jury er derfor en afgørende del af næsten alle retsforløb, og behovet for medlemmer er så stort, at det er almindeligt at staterne tvangsindkalder borgere til "jury duty" (Nævninge/lægmands pligt). Det offentlige system indretter lister med borgere, som indkaldes tilfældigt, og i mange distrikter er det kriminelt at udeblive. Kritikere peger på at systemet ikke er retfærdigt, da langt fra hele befolkningen bliver indkaldt, på trods af tilfældighedsprincippet. Dette er dog forklaret ved, at der i Amerika ikke findes en central institution, der opgøre borgerene (Som det danske sundhedssystem med CPR-nummer), i stedet opgøres borgere individuelt af hver institution, der katalogisere dem efter behov. Derfor sker jury indkaldelsen gerne på lister, der er indhentet fra eksempelvis kørekorts licenser eller dem som har søgt om stemmeret til et foregående valg, og har en borger enten ikke kørekort i staten, eller deltaget ved et valg, så figurerer de muligvis ikke på indkaldelses listerne.

Juryens påvirkning af retssystemet

At størstedelen af sagerne i engelsktalende lande afgøres af en jury, har påvirket måden og forløbet en retssag føres på. Overfor danske forhold er der selvsagt flere grundlæggende formalia forskelle på retssystemet, men udover det er der flere forskelle, som grundes i brugen af jury. Nogle af de mest fremstående forskelle er beskrevet nedenfor.

Kritikere af Common law systemets brug af nævningeting som sagsafgøre, påpeger at det i fremgangsmådens forløb er muligt at påvirke en jury subjektivt, og derved ændre afgørelsen. Det er dommerens opgave i dette system, at forsøge at afholde lægmændene fra at blive påvirket. Tilfældigt udvalgte borgere vil dog være langt mere modtagelige for at blive påvirket af advokaters fremtræden, et firmas image samt et dårlig eller bedre talende "vidne", end personer med juridisk uddannelse, der er ansat til opgaven, som det kendes fra det danske retssystem i dommerens rolle herhjemme.

Specifikt i USA, er det også en jury der afgør en doms økonomiske omfang. Hvis det eksempelvis er en erstatningssag, søger advokaterne ikke kun at overbevise juryen om sagens afgørelse, men i høj grad også at opnå så stor økonomisk dom som det er muligt at påvirke juryen til i dens afgørelse. Herudover er det i USA ikke tilladt at rejse sag om samme spørgsmål igen. Dvs. at hvis en person er blevet frikendt af en jury, men anklager mistænker at afgørelsen ikke var retfærdig, at juryen blev påvirket af retsforløbet eller andre omstændigheder, der måske vil lade en sag genoptages i Danmark, er det eneste mulighed i USA, at sagsøge elementer fra en afsluttet sag. Eksempelvis et vidne fra sagen, og ved at vinde en retsag mod vidnet om et forkert udsagn, også få omlagt dommen i den oprindelige sag.

Forensic Science (Retsmedicinsk Videnskab)

I straffesager fremvises beviser for juryen, i stedet for dommeren som det kendes i Danmark, hvilket føre til at alle beviser skal fremlægges på en måde almindelige borgere forstår. i USA vurderes tekniske beviser derfor ikke af et syns- og skønsinstitut, men én person indkaldes som et vidne til at overbevise juryen om bevisets kvalitet og retsafgørende sikkerhed. Vidnet betales typisk et større beløb for at stille op i retten, af den part der indkalder dem.

En dommer vil her typisk spørge ind til "vidnet", om beviserne kan fremlægges med "en overvejende videnskabelig sikkerhed", et begreb der ikke har nogen egentlig definition. Metoden kaldes "Forensic Science" (Retsmedicinsk Videnskab), men er ikke en standardiseret metode, og har ikke en defineret - eller har krav om - uddannelse og er ikke reguleret. Denne metode er ofte kritiseret, da "vidnet" ikke opholdes til nogen regler eller love ved at bekræfte "sikkerheden", og at vidnet kan være alt fra en ekspert i et anerkendt videnskabeligt felt, til en vilkårlig person, der selv udråber sig som ekspert. Dette har ført til at tekniske beviser, som analyser af hår, og af bidemærker i objekter, er udbredt som afgørende beviser, selvom eksperter og videnskaben afviser at beviserne kan bruges forsvarligt, og slet ikke som sikre tekniske beviser. Sager der bliver afgjort af at sådanne tekniske beviser overbeviser en jury om en anklagets skyld, har flere gange ført til uskyldiges fængsling eller retsager, der senere viser sig at blive afgjort på usikkert grundlag, ved at alle de afgørende beviser er fejlbetonede eller forkerte.

Discovery & Fishing Expeditions (Opdagelser)

Editionspligten, muligheden for at kræve et bevis fremlagt af den anden part, eksempelvis et dokument, fungerer også markant anderledes. At kunne fremføre beviser i form af eksempelvis dokumenter, pålægges ofte advokaterne alene. Dette føre til at fasen, hvor disse beviser opspores er afgørende, da det ikke alene er indholdet af dokumenterne, der afgøre skyldsspørgsmålet, men også i hvor høj grad, informationerne overbeviser juryen. Efter computernes udbredelse, er digitale dokumenter næsten blevet en disciplin i sig selv for advokaterne, og der tales her om e-discoveries. USA har som det eneste land, også under Common Law landende, indrettet det som et kerne element, at advokaterne hos en part, har nærmest uindskrænket adgang til at kræve informationer fra den anden part. Dommeren bliver kun involveret, hvis en part nægter at udlevere eller mistænkes for at forsøge at destruerer informationer. Der er mange implikationer af den amerikanske indretning, men en af de tydeligste er Fishing Expeditions. Dette begreb beskriver handlingen, hvor en part beder om overlevering af en hel gruppe af informationer, blot i håbet om at finde enkelte dokumenter i det, som kan bruges i retssagen. Modangrebet på denne handling, er at overlevere endnu mere information en modparten søger, i håbet om at mængden af eksempelvis dokumenter, langt overstiger den andens parts evne til at finde brugbar information inden tidsfristen.

Kritikere af denne indretning, peger på at systemet fremskynder at advokater specialiserer sig langt mere i at opdage og søge informationer, end at praktiserer i retssystemet. Langt størstedelen af amerikanske retssager afgøres ved at parterne opnår et forlig, i stedet for at opnå en dom. Dette indikerer at en part har opnået så meget information, at begge parter forventer en jury med al sandsynlighed vil kende modparten skyldig, og det er derfor mere bekvemt at indgå et forlig, hvor der eksempelvis betales store summer til modparten, for at undgå at sagen når til en dom, i det noget længere retsforløb der også er langt mere omkostningsfuldt.

I USA fremstår denne fase så vigtig, at mange tv-shows og film, der bygger på retssystemet, viser det som en afgørende handling for karaktererne.

Omkostninger for parterne

Udover de omkostningsforskelle, der er i de grundliggende indretninger i retssystemer, såsom hvorvidt taberen skal betale for vinderes sagsomkostninger, er det typisk langt mere omkostningsfuldt at føre en retssag, hvor en jury har den sagsafgørende funktion. Omkostningerne har flere årsager. Dels skal der under hele forløbet tages hensyn til at juryen ikke har juridiske erfaringer eller forståelse, og at mange emner derfor skal forklares mere grundlæggende, samt skal der eventuelt hyres dyre eksperter eller andre eksterne personer som vidner. Derudover tager det derfor også langt længere tid at fremlægge en sag i retten på denne måde, hvilket også giver store omkostninger. Dels fordi der typisk er særlige regler for "vidners" udtalelser, da alle kan indkaldes som vidner, der udtaler sig til juryen, og som advokaten, der indkalder et vidne, frit kan tilspørge. Her vil modpartens advokater forsøge at begrænse vidnets indflydelse, ved at gribe ind, og bede dommeren tage stilling til, om der er en overtrædelse af de mange regler, der begrænser, hvad et vidne må udtale sig om. Dette sker ved det velkendte opråb "objection" fra engelsksprogede film. Denne proces tager også væsentlig længere tid, og er markant mere omkostningsfulds, end det kendes fra det danske retssystem.

Da det økonomiske omfang af dommen, eksempelvis erstatning, bliver fratrukket fra sagens omkostninger fra den vindende part, er gevinsten typisk begrænset, af det meget dyre sagsforløb. Der findes ingen klare tal for omfanget generelt, men ældre undersøgelser specifikt om sager om produkt ansvar fra USA, fastslår at ca. 70% af erstatningsbeløbet dækkede omkostningerne ved sagerne. Dvs. at af en erstatnings størrelse på 100.000, vil 70.000 være brugt på sagsomkostninger, og 30.000 ville være "overskuddet". I en sag fra 2014 ligeledes fra USA, hvor olieindustrien var sigtet for et samlet forurenende læk i en given periode, kom det frem at den offentlige kommission havde indgået forlig, for et foruroligende lavt beløb, der vakte opsigt og skabte debat. Grunden var at kommissionen "typisk indgår forlig for en tiendedel af det sagsøgte beløb". Dette viser igen det store omkostninger ved at føre sagen til ende, siden en kommission fra det offentlige "typisk indgår forlig". Foruden de økonomiske fordele, er der også den fordel for den anklagede i en given sag, hvori der indgås forlig, at parten ikke bliver dømt. Dette kan eksempelvis benyttes i PR, hvor et virksomhed eller institution kan forsvare sig med at havde indgået et forlig, eller aldrig være dømt for en given sag. Udsagn der har en meget anderledes opfattelse i offentligheden, end at være dømt, selvom sagen af parterne, der var involveret i den, opfatter den som havde en skyldig eller uskyldig part.

  1. . fra originalen 6. juli 2017. Hentet 15. december 2020.
  2. Retssager i USA og alternativer hertil - Martensen Wright (2008) s.10 - s.11. digitalt udgivet på Yumpu (2013): https://www.yumpu.com/da/document/view/18100150/retssager-i-usa-og-alternativer-hertil-martensen-wright
  3. "Forensic Science" - Last Week Tonight (2017) HBO, 1 oktober 2017. Kan ses offentlig på YouTube:
  4. Retssager i USA og alternativer hertil - Martensen Wright (2008) s.7 - s.9. digitalt udgivet på Yumpu (2013):
  5. Retssager i USA og alternativer hertil - Martensen Wright (2008) s.12. digitalt udgivet på Yumpu (2013): https://www.yumpu.com/da/document/view/18100150/retssager-i-usa-og-alternativer-hertil-martensen-wright
  6. "North Dakota" - Last Week tonight (2015) HBO, 11 oktober 2015. Kan ses offentlig på YouTube:


Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved atudvide den.

Nævningeting
nævningeting, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, jury, denne, artikel, omhandler, overvejende, eller, alene, danske, forhold, hjælp, gerne, gøre, artiklen, mere, almen, nævningeting, behandlingsform, visse, grovere, straffesager, adskiller, jury, kendes, en. Naevningeting Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Jury Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold Hjaelp gerne med at gore artiklen mere almen Et naevningeting er en behandlingsform i visse grovere straffesager Det adskiller sig fra en jury der kendes fra engelsk talende lande se jury i engelsktalende lande ved ikke at havde en primaer eller principiel sagsafgorende funktion I de engelsktalende lande er det typisk at skyldsporgsmalet afgores af tilfaeldigt udvalgte borgere og dommer blot afmaler en eventuel straf I Danmark er det som udgangspunkt altid dommere som afklare skyldsporgsmal hvis ikke der er tale om en straffesag af saerlig grov karakter Her kan sagen omdannes populaert sagt til en naevninge sag hvis den tiltalte selv onsker det Pa domstol dk defineres grove straffesager som folgende 1 Naevningesager er sager hvor anklageren kraever faengselsstraf pa fire ar eller mere eller hvor den tiltalte kan blive domt til forvaring eller anden anbringelse Efter 1 januar 2008 findes naevningeting bade ved byretterne og landsretterne Tidligere fandtes de kun ved landsretterne Indholdsfortegnelse 1 Sammensaetning og proces 1 1 Den dobbelte garanti 1 2 Strafudmaling 1 3 Anke fra byretten 2 Jury i engelsktalende lande 2 1 Tvangsindkaldt jury 2 2 Juryens pavirkning af retssystemet 2 2 1 Forensic Science Retsmedicinsk Videnskab 2 2 2 Discovery amp Fishing Expeditions Opdagelser 2 2 3 Omkostninger for parterne 3 Se ogsa 4 Eksterne henvisninger 5 ReferencerSammensaetning og proces RedigerI byretten bestar tinget af 6 naevninge og ved ankesager i landsretten af 9 naevninge Jf Retsplejelovens 12 stk 5 disse udtages efter lodtraekning fra en grundliste der udarbejdes af et udvalg i hver kommune For retsreformen i 2008 brugte man kun naevningeting ved landsretten og disse havde 12 medlemmer Naevningene ma ikke tale om sagen med andre end hinanden Nar advokaterne har fremlagt sagen i retten belaeres naevningene af retsformanden den ledende juridiske dommer som dermed giver naevningene sin opfattelse af sagens juridiske sammenhaeng Herpa skal naevningene tage stilling til skyldssporgsmalet Den dobbelte garanti Rediger Hvis et naevningeting finder tiltalte ikke skyldig afsiges straks en dom om frifindelse Findes tiltalte derimod skyldig hvilket kraever mindst 4 stemmer ud af 6 kan de tre juridiske dommere folge eller tilsidesaette denne beslutning Bliver beslutningen tilsidesat skal anklagemyndigheden safremt den fortsat onsker tiltalte domt bringe sagen for et nyt naevningeting sagen skal altsa ga om Anklagemyndigheden kan dog ogsa vaelge at frafalde yderligere retsforfolgning Den regel at de juridiske dommere kan tilsidesaette naevningenes skyldigkendelse kaldes den dobbelte garanti fordi tiltalte derfor kun kan dommes hvis bade naevningene og de juridiske dommere er overbeviste om vedkommendes skyld Strafudmaling Rediger Her deltager naevningetinget samt tre juridiske dommere naevningene har hver en stemme mens dommerne tilsammen har lige sa mange stemmer som naevningene Ved afstemning om strafudmaling gaelder almindeligt flertal Er der stemmelighed gaelder det mildeste resultat for tiltalte Anke fra byretten Rediger Onsker tiltalte at anke byrettens afgorelse kan bade strafudmalingen og skyldssporgsmalet ankes Ankes skyldssporgsmalet kores sagen som naevningesag i landsretten ogsa Ellers kores sagen som en domsmandssag i landsretten Jury i engelsktalende lande Rediger Common law retssystemer i verden De engelsktalende lande har i stor grad viderefort domssystemet fra England Common law selvom de har udviklet sig adskilt Common law er et retssystemsindretning der adskiller sig fra det Europaeiske pa mange punkter Pa engelsk Civil Law men fungerer ligeledes pa baggrund af det demokratiske princip om magtens tredeling 2 Grundet USAs store kulturelle indflydelse igennem medier er mange bekendt med begrebet jury og saetningen by a jury of your peers af et naevningeting af dine ligemaend men indretningen af domstolene og brugen af juryen adskiller sig markant fra danske forhold Et dansk naevningeting bestar af laegmaend eller laegdommere En grundlaeggende forskel pa danske samt mange Europaeiske forhold mod de engelsktalende landes retssystem er at en dommers afgorende rolle i de engelske domstole er at holde orden pa forlobet mens advokaterne fremfore sagen overfor juryen Det vil sige at hvor dommere i Danmark grundlaeggende er dem som bliver praesenteret for vidner beviser og udtalelser for sa at afgore en sag muligvis i sammenhaeng med et naevningeting sa er dette juryens ansvar alene i de engelsktalende lande Her skal dommeren sorge for ro og orden afgore sporgsmal om hvordan sagen bliver fremsat for juryen samt at udmale straffen nar juryen har afgjort sagen 3 Tvangsindkaldt jury Rediger I USA er brugen af juryen konsekvent i flere sagstyper er det almindeligt og i naeste alle kan en af begge parter kraeve at sagen fores for en jury Derudover kan parterne ogsa blive enige om hvor stor en del af juryen der kan afgore sagen Hvis parterne ikke enes om en andel skal juryen vaere helt enige i en afgorelse 4 Dette er meget almindeligt i USA og udfordrer sagens forlob ved at juryen ikke stemmer om afgorelse men holdes forsamlede i sa lang tid det kraever for at juryen har en enstemmig afgorelse i sagen En jury er derfor en afgorende del af naesten alle retsforlob og behovet for medlemmer er sa stort at det er almindeligt at staterne tvangsindkalder borgere til jury duty Naevninge laegmands pligt 3 Det offentlige system indretter lister med borgere som indkaldes tilfaeldigt og i mange distrikter er det kriminelt at udeblive Kritikere peger pa at systemet ikke er retfaerdigt da langt fra hele befolkningen bliver indkaldt pa trods af tilfaeldighedsprincippet Dette er dog forklaret ved at der i Amerika ikke findes en central institution der opgore borgerene Som det danske sundhedssystem med CPR nummer i stedet opgores borgere individuelt af hver institution der katalogisere dem efter behov Derfor sker jury indkaldelsen gerne pa lister der er indhentet fra eksempelvis korekorts licenser eller dem som har sogt om stemmeret til et foregaende valg og har en borger enten ikke korekort i staten eller deltaget ved et valg sa figurerer de muligvis ikke pa indkaldelses listerne 5 Juryens pavirkning af retssystemet Rediger At storstedelen af sagerne i engelsktalende lande afgores af en jury har pavirket maden og forlobet en retssag fores pa Overfor danske forhold er der selvsagt flere grundlaeggende formalia forskelle pa retssystemet men udover det er der flere forskelle som grundes i brugen af jury Nogle af de mest fremstaende forskelle er beskrevet nedenfor Kritikere af Common law systemets brug af naevningeting som sagsafgore papeger at det i fremgangsmadens forlob er muligt at pavirke en jury subjektivt og derved aendre afgorelsen Det er dommerens opgave i dette system at forsoge at afholde laegmaendene fra at blive pavirket Tilfaeldigt udvalgte borgere vil dog vaere langt mere modtagelige for at blive pavirket af advokaters fremtraeden et firmas image samt et darlig eller bedre talende vidne end personer med juridisk uddannelse der er ansat til opgaven som det kendes fra det danske retssystem i dommerens rolle herhjemme Specifikt i USA er det ogsa en jury der afgor en doms okonomiske omfang Hvis det eksempelvis er en erstatningssag soger advokaterne ikke kun at overbevise juryen om sagens afgorelse men i hoj grad ogsa at opna sa stor okonomisk dom som det er muligt at pavirke juryen til i dens afgorelse 6 Herudover er det i USA ikke tilladt at rejse sag om samme sporgsmal igen 3 Dvs at hvis en person er blevet frikendt af en jury men anklager mistaenker at afgorelsen ikke var retfaerdig at juryen blev pavirket af retsforlobet eller andre omstaendigheder der maske vil lade en sag genoptages i Danmark er det eneste mulighed i USA at sagsoge elementer fra en afsluttet sag Eksempelvis et vidne fra sagen og ved at vinde en retsag mod vidnet om et forkert udsagn ogsa fa omlagt dommen i den oprindelige sag Forensic Science Retsmedicinsk Videnskab Rediger I straffesager fremvises beviser for juryen i stedet for dommeren som det kendes i Danmark hvilket fore til at alle beviser skal fremlaegges pa en made almindelige borgere forstar i USA vurderes tekniske beviser derfor ikke af et syns og skonsinstitut men en person indkaldes som et vidne til at overbevise juryen om bevisets kvalitet og retsafgorende sikkerhed Vidnet betales typisk et storre belob for at stille op i retten af den part der indkalder dem 4 En dommer vil her typisk sporge ind til vidnet om beviserne kan fremlaegges med en overvejende videnskabelig sikkerhed et begreb der ikke har nogen egentlig definition Metoden kaldes Forensic Science Retsmedicinsk Videnskab men er ikke en standardiseret metode og har ikke en defineret eller har krav om uddannelse og er ikke reguleret Denne metode er ofte kritiseret da vidnet ikke opholdes til nogen regler eller love ved at bekraefte sikkerheden og at vidnet kan vaere alt fra en ekspert i et anerkendt videnskabeligt felt til en vilkarlig person der selv udraber sig som ekspert Dette har fort til at tekniske beviser som analyser af har og af bidemaerker i objekter er udbredt som afgorende beviser selvom eksperter og videnskaben afviser at beviserne kan bruges forsvarligt og slet ikke som sikre tekniske beviser Sager der bliver afgjort af at sadanne tekniske beviser overbeviser en jury om en anklagets skyld har flere gange fort til uskyldiges faengsling eller retsager der senere viser sig at blive afgjort pa usikkert grundlag ved at alle de afgorende beviser er fejlbetonede eller forkerte 7 Discovery amp Fishing Expeditions Opdagelser Rediger Editionspligten muligheden for at kraeve et bevis fremlagt af den anden part eksempelvis et dokument fungerer ogsa markant anderledes At kunne fremfore beviser i form af eksempelvis dokumenter palaegges ofte advokaterne alene Dette fore til at fasen hvor disse beviser opspores er afgorende da det ikke alene er indholdet af dokumenterne der afgore skyldssporgsmalet men ogsa i hvor hoj grad informationerne overbeviser juryen Efter computernes udbredelse er digitale dokumenter naesten blevet en disciplin i sig selv for advokaterne og der tales her om e discoveries 4 USA har som det eneste land ogsa under Common Law landende indrettet det som et kerne element at advokaterne hos en part har naermest uindskraenket adgang til at kraeve informationer fra den anden part Dommeren bliver kun involveret hvis en part naegter at udlevere eller mistaenkes for at forsoge at destruerer informationer Der er mange implikationer af den amerikanske indretning men en af de tydeligste er Fishing Expeditions Dette begreb beskriver handlingen hvor en part beder om overlevering af en hel gruppe af informationer blot i habet om at finde enkelte dokumenter i det som kan bruges i retssagen 8 Modangrebet pa denne handling er at overlevere endnu mere information en modparten soger i habet om at maengden af eksempelvis dokumenter langt overstiger den andens parts evne til at finde brugbar information inden tidsfristen Kritikere af denne indretning peger pa at systemet fremskynder at advokater specialiserer sig langt mere i at opdage og soge informationer end at praktiserer i retssystemet Langt storstedelen af amerikanske retssager afgores ved at parterne opnar et forlig i stedet for at opna en dom Dette indikerer at en part har opnaet sa meget information at begge parter forventer en jury med al sandsynlighed vil kende modparten skyldig og det er derfor mere bekvemt at indga et forlig hvor der eksempelvis betales store summer til modparten for at undga at sagen nar til en dom i det noget laengere retsforlob der ogsa er langt mere omkostningsfuldt I USA fremstar denne fase sa vigtig at mange tv shows og film der bygger pa retssystemet viser det som en afgorende handling for karaktererne Omkostninger for parterne Rediger Udover de omkostningsforskelle der er i de grundliggende indretninger i retssystemer sasom hvorvidt taberen skal betale for vinderes sagsomkostninger er det typisk langt mere omkostningsfuldt at fore en retssag hvor en jury har den sagsafgorende funktion Omkostningerne har flere arsager Dels skal der under hele forlobet tages hensyn til at juryen ikke har juridiske erfaringer eller forstaelse og at mange emner derfor skal forklares mere grundlaeggende samt skal der eventuelt hyres dyre eksperter eller andre eksterne personer som vidner 4 Derudover tager det derfor ogsa langt laengere tid at fremlaegge en sag i retten pa denne made hvilket ogsa giver store omkostninger 6 Dels fordi der typisk er saerlige regler for vidners udtalelser da alle kan indkaldes som vidner der udtaler sig til juryen og som advokaten der indkalder et vidne frit kan tilsporge Her vil modpartens advokater forsoge at begraense vidnets indflydelse ved at gribe ind og bede dommeren tage stilling til om der er en overtraedelse af de mange regler der begraenser hvad et vidne ma udtale sig om Dette sker ved det velkendte oprab objection fra engelsksprogede film Denne proces tager ogsa vaesentlig laengere tid og er markant mere omkostningsfulds end det kendes fra det danske retssystem 6 Da det okonomiske omfang af dommen eksempelvis erstatning bliver fratrukket fra sagens omkostninger fra den vindende part er gevinsten typisk begraenset af det meget dyre sagsforlob Der findes ingen klare tal for omfanget generelt men aeldre undersogelser specifikt om sager om produkt ansvar fra USA fastslar at ca 70 af erstatningsbelobet daekkede omkostningerne ved sagerne Dvs at af en erstatnings storrelse pa 100 000 vil 70 000 vaere brugt pa sagsomkostninger og 30 000 ville vaere overskuddet 9 I en sag fra 2014 ligeledes fra USA hvor olieindustrien var sigtet for et samlet forurenende laek i en given periode kom det frem at den offentlige kommission havde indgaet forlig for et foruroligende lavt belob der vakte opsigt og skabte debat Grunden var at kommissionen typisk indgar forlig for en tiendedel af det sagsogte belob 10 Dette viser igen det store omkostninger ved at fore sagen til ende siden en kommission fra det offentlige typisk indgar forlig Foruden de okonomiske fordele er der ogsa den fordel for den anklagede i en given sag hvori der indgas forlig at parten ikke bliver domt Dette kan eksempelvis benyttes i PR hvor et virksomhed eller institution kan forsvare sig med at havde indgaet et forlig eller aldrig vaere domt for en given sag Udsagn der har en meget anderledes opfattelse i offentligheden end at vaere domt selvom sagen af parterne der var involveret i den opfatter den som havde en skyldig eller uskyldig part Se ogsa RedigerRigsadvokaten Statsadvokat Politidirektor ChefanklagerEksterne henvisninger RedigerNaevningesagerReferencer Rediger https domstol dk alle emner straffesag naevningesager http danelagen com page id 435 a b c http danelagen com page id 485 a b c d Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 6 juli 2017 Hentet 15 december 2020 https people howstuffworks com jury duty summons htm a b c Retssager i USA og alternativer hertil Martensen Wright 2008 s 10 s 11 digitalt udgivet pa Yumpu 2013 https www yumpu com da document view 18100150 retssager i usa og alternativer hertil martensen wright Forensic Science Last Week Tonight 2017 HBO 1 oktober 2017 Kan ses offentlig pa YouTube https www youtube com watch v ScmJvmzDcG0 Retssager i USA og alternativer hertil Martensen Wright 2008 s 7 s 9 digitalt udgivet pa Yumpu 2013 https www yumpu com da document view 18100150 retssager i usa og alternativer hertil martensen wright Retssager i USA og alternativer hertil Martensen Wright 2008 s 12 digitalt udgivet pa Yumpu 2013 https www yumpu com da document view 18100150 retssager i usa og alternativer hertil martensen wright North Dakota Last Week tonight 2015 HBO 11 oktober 2015 Kan ses offentlig pa YouTube https www youtube com watch v jYusNNldesc amp t Spire Denne juraartikel er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Naevningeting amp oldid 10727661, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.