fbpx
Wikipedia

København

For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København)
"Copenhagen" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Copenhagen, se Copenhagen (flertydig).
"Kjøbenhavn" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Kjøbenhavn, se Kjøbenhavn (rutebåd).

København er Danmarks hovedstad og er med 1.336.982 indbyggere (2021) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Fra 1. januar 2007 er byen en del af Region Hovedstaden og for de sydlige deles vedkommende af Region Sjælland. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, areal 90 km2 (2020), der med 638.678 indbyggere (2021) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune, areal 9 km2, med omkring 103.000 indbyggere (2021).

København

Fra venstre hjørne: Christiansborg, Marmorkirken, Tivoli og Rådhuspladsen.
Overblik
LandDanmark
Regioner Region Hovedstaden & Region Sjælland
Grundlagt Bebyggelse omkring 800-tallet, Absalon byggede en borg i 1167
Demografi
København 1.336.982(2021)
Københavns Kommune 638.117(2021)
- Areal 86,20 km²
- Befolkningstæthed 6.607 pr. km²
Storbyregionen 2.327.628(2019)
- Areal 3077 km²
Andet
Tidszone UTC+1 (CET)
Sommer UTC+2 (CEST)
Højde m.o.h. 1-50 m
Hjemmeside
Oversigtskort

Den danske hovedstad er desuden grænseby og centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 4 mio. indbyggere (2017), heraf 2,7 mio. (2017) i Danmark.

Byen ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og en tunnel forbinder de sjællandske og amagerske bydele. Siden 2000 har København og Malmø været forbundet af Øresundsforbindelsen.

Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 800, hvor der lå et mindre fiskerleje, hvor byens centrum nu er. Fra 1300-tallet blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde – en status som den har fastholdt lige siden. Efterhånden har byen spredt sig ud i både det åbne land og har indesluttet en række mindre landsbysamfund som fx Valby og Kongens Lyngby. I dag bor ca. 23 % af Danmarks befolkning i Københavns byområde. Efter en økonomisk nedgangstid omkring 1973-1995 har byen de sidste årtier oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står nu stærkere både nationalt og internationalt. København er således i dag blandt Nordeuropas økonomiske centre og hjemsted for en række store internationale virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Danske Bank og ISS.

Selv om byen har spredt sig er der stadig helt eller delvist bevaret en række naturområder indenfor eller omkring byen som f.eks. Amager Fælled, Dyrehaven, Furesøen og Bellevue Strand ud til Øresund.

I København findes Danmarks centrale institutioner som Folketinget, kongehuset, højesteret og centraladministrationen. Byen er på trods af sin yderlige placering i Danmark nationens kulturelle og økonomiske center og et vigtigt trafikknudepunkt med Nordens største lufthavn, Danmarks største banegård og en af de største havne, samt kulturinstitutioner som Parken, Nationalmuseet, Tivoli, Glyptoteket og Operaen.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Københavns navn

Før middelalderen har navnet på byen sandsynligvis været Havn. I middelalderen hed byen på gammeldansk Køpmannæhafn; et navn der oversat til moderne dansk betyder købmændenes havn og er et udtryk for den betydning, købmændene havde for byen på dette tidspunkt.

En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, fransk og spansk Copenhague, portugisisk Copenhaga, italiensk Copenaghen, latin Hafnia, tjekkisk Kodaň, islandsk Kaupmannahöfn og færøsk Keypmannahavn.

I 1923 blev den latinske udgave af navnet basis for navngivningen af det netop opdagede grundstof hafnium, idet opdagelsen skete på det nuværende Niels Bohr Instituttet.

Kaldenavne

Som det hører storbyer til har København også kaldenavne og endda flere af slagsen:

  • Kongens København: gennem århundrederne har skiftende konger sat deres præg på hovedstaden. Det gælder navnlig Christian IV, der foruden at udvide området inden for byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger som Rosenborg, Rundetårn og Børsen.
  • Byen med de skønne tårne: turistslogan skabt af brygger Carl Jacobsen i 1910. Det hentyder til de mange tårne og spir, der dengang som nu sætter sit præg på navnlig Indre By, og hvortil den generøse brygger i øvrigt også selv bidrog i form af spiret på Nikolaj Kirke.
  • Wonderful Copenhagen ("vidunderlige København"): både et turistslogan gjort kendt af skuespilleren Danny Kaye, der sang om byen i en film fra 1952 om H.C. Andersen, og navnet på byens officielle turistorganisation, Wonderful Copenhagen.

Af og til ses desuden Nordens Paris, men denne smigrende sammenligning med Byernes by er i modsætning til de andre ikke eksklusiv, da den deles med både norske Tromsø og danske Aalborg.

København som begreb kan give anledning til nogen forvirring. Dette skilt i Rødovre Kommune står inden for Københavns bygrænse, men 1 km uden for Københavns Kommune. De angivne afstande til hhv. København og Vanløse, er imidlertid til Rådhuspladsen i København midt i Københavns Kommune, mens Vanløse er en bydel i Københavns Kommune.

I daglig tale bruges navnet "København" både om byen som helhed, der omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner, men det ses også brugt om kun Københavns Kommune. Nærværende artikel omfatter byen som helhed.

Det samlede byområde defineres geografisk af Geodatastyrelsen (med den såkaldte polygonmetode), hvor vandarealer fratrækkes. Metoden følger FN's retningslinjer, hvor et byområde for at blive betragtet som samlet ikke må have mere end 200 meter mellem husene (parker og lignende ikke medregnet). Dog tæller Geodatastyrelsen stadig hele Københavns og Tårnby kommuner med, til trods for at der i heri indgår store helt ubebyggede arealer, f.eks. på det vestlige Amager, Saltholm og Peberholm. Området optager lidt over 450 km2, men selve byen København optager langt fra denne geografiske størrelse. Danmarks Statistik får derefter antallet af indbyggere via CPR. Det er også Danmarks Statistik der præsenterer de samlede oplysninger.

Selvom byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det. Geodatastyrelsen anvender København, mens Danmarks Statistik benytter Hovedstadsområdet, og på vejskiltene langs indfaldsvejene har Vejdirektoratet valgt Storkøbenhavn. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget. Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.

Mange indbyggere i Københavns forstæder identificerer sig dog i højere grad med den kommune, de bor i. Dette kan være for at distancere sig fra Københavns Kommune, der som langt den største kommune naturligt ofte stjæler billedet. I praksis er København dog så tæt bebygget, at man mange steder kun vanskeligt kan se, hvor grænserne mellem de enkelte kommuner faktisk går. Udenforstående vil dog typisk betragte byen som en helhed, selvom der her af og til også ses en tendens til enten at indskrænke til Københavns Kommune eller udvide til hele Hovedstadsregionen. Derfor opgives Københavns indbyggertal nogle steder til ca. 0,6 mio. (kommunens) eller ca. 2,0 mio. (storbyregionens), hvor det rette er 1.336.982 (pr. 1. januar 2020).

Yderligere har en række administrative inddelinger brugt København eller hovedstaden i deres navn. For eksempel omfatter Region Hovedstaden også Bornholm, uanset at denne ø ligger ca. 130 km væk, og det tidligere Københavns Amt omfattede trods navnet ikke Københavns Kommune, selvom amtets hovedsæde i en årrække lå der.

Uddybende artikel: Københavns historie

Historie frem til 1100-tallet

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.

1043-1536: Middelalderen

Københavns segl fra 1296.

Første gang forløberen til København under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste ca. 120 år.

Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer Lund og Roskilde og dermed har været et vigtigt punkt for trafik og handel mellem de to byer. Den naturlige havn samt den lille ø Slotsholmen, som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da Saxo nævner, at pave Urban 3. i 1186 stadfæster at den lille by "Hafn", sammen med en række andre byer, som Kong Valdemar tidligere har givet til biskop Absalon fortsat skal tilhøre Absalon. Det nøjagtige årstal for Kong Valdemars gave kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggede Absalon en borg og en bymur på stedet.

Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse. Især i 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Gråbrødre Kloster samt kirkerne Vor Frue , Skt. Peder (nu Skt. Petri) og Skt. Nikolai blev alle bygget i første halvdel af det 13. århundrede. Det 13. århundrede var en urolig tid i dansk historie, hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indædte kamp om retten til byen. Biskop Jakob Erlandsen kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret. Fem år senere, i 1259, blev byen angrebet og plyndret af den rygiske fyrst Jaromar.

Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selvom den endnu ikke var blevet hovedstad. Selvom byen var den største boede der dog stadig under 5.000 indbyggere og dermed kun nogle få hundrede færre i byer som Ribe og Århus. Placeringen midt i riget med en naturlig havn ved en vigtig søhandelsvej var ideelt. I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge, Erik af Pommern, permanent at tage magten over byen fra kirken, og i 1443 gjorde Christoffer III byen til kongelig residensby. I 1479 blev universitetet grundlagt. København var nu landets vigtigste by.

Under reformationen og Grevens Fejde stillede byens borgere sig på den tabende Christian II's side.

1536-1814: Renæssance, enevælde og oplysningstid

Christian IV fik stor betydning for København. Under ham blev byens gamle mure, der hidtil havde ligget langs Gothersgade omkring 1647 flyttet, så de gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport udenom det af Christian IV nyanlagte Nyboder. Københavns volde blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte område Christianshavn.

Nyboder i dag. Oprindeligt var bygningerne røde og hvide.

Fra 1658-1660 under Første Karl Gustav-krig var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring af de svenske tropper anført af Karl X Gustav. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et stormløb, men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27. maj 1660. Som udløber af Freden i København indførtes enevælden i 1660 under Frederik III og København blev en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret. Som en del af denne proces fik København i 1660 en ny ledelsesform ved navn Stadens 32 mænd, som var en forløber til den nuværende Borgerrepræsentation.

I 1711-1712 hærgede en af de værste pestepidemier i Københavns historie. Pesten kostede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere livet. Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byens bygninger gik op i røg ved en bybrand i 1728.

Inspireret af europæiske ideer grundlagde man i 1748 Frederiksstaden nord for Kongens Nytorv med Amalienborg som den flotteste del. I sidste halvdel af det 18. århundrede oplevede København under den Florissante periode en enorm opgangstid som følge af den profitable handel med de stridende magter, England og Frankrig. Opgangsperioden sluttede dog for en tid, da først Christiansborg brændte i 1794 og siden en bybrand i 1795 hærgede den indre by, og derefter kom den britiske flåde for at afkræve Danmark sin flåde, hvilket udløste Slaget på Reden 1801, som en del af Napoleonskrigene. Dele af byen blev også skadet i den konflikt. Skaderne havde dog langt fra det omfang som de skader, den landsatte britiske hær forvoldte under det engelske bombardement af byen i 1807, hvor store områder af byen brændte ned, idet det britiske militær brugte raketter. Den middelalderlige Vor Frue Kirke gik også op i flammer. Udfordringerne for Danmark og København slutter med statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge, og den medfølgende handel fra København til Norge, i 1814.

Fra 1814 til 1. verdenskrig

Kort over København ca. 1888. Byen når kun til området lige uden for søerne, og der er stadig et stykke til Hvidovre, Lyngby og øvrige omkringliggende byer.

Danmark og København var efter de tumultariske begivenheder i årene op til 1814 endt som et lille, fattigt land. Der var derfor ikke umiddelbart råd til at genopbygge de offentlige bygninger, der var blevet ødelagt af bombardementet, som Vor Frue Kirke og universitetet, før et godt stykke op i 1800-tallet. Da der endelig kom gang i økonomien, affødte dette en enorm udvikling og det meste af Københavns indre by er præget af genopbygningerne efter brandene og bombardementet. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, Guldalderen, som prægedes af bl.a. C.F. Hansen, Bertel Thorvaldsen og Søren Kierkegaard. Herefter fulgte industrialiseringen i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en stor koleraepidemi i 1853 besluttede man endelig at nedlægge de gamle volde.

Det blev nu tilladt at bygge permanent, grundmuret nybyggeri uden for voldene. Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning førte til et byggeboom i brokvartererne og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden, og i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000.

De nye bydele blev meget forskellige: Frederiksberg og Østerbro blev borgerskabets kvarterer; Nørrebro og Vesterbro blev derimod arbejdernes bydele.

Som erstatning for den gamle fæstning vedtog Estrup-regeringen fra 1886 byggeriet af det store befæstningsbyggeri, herunder Vestvolden. Det var Danmarks største arbejdsplads og er kun senere overgået af Storebæltsforbindelsen. Opførelsen af store projekter som Frihavnen (1894), Rådhuset (1905) og Hovedbanegården (1911) satte også sine spor. København var blevet en industriel storby, hjemsted for virksomheder i international målestok såsom Burmeister & Wain, Østasiatisk Kompagni og Det Store Nordiske Telegrafselskab.

Efter en svag start (Slaget på Fælleden) fik arbejderbevægelsen sit gennembrud i 1900-tallets hovedstad, hvor finansborgmesterposten i 1903 blev overtaget af fagforeningsmanden Jens Jensen. I 1901 gennemførte kommunen en indlemmelse af en række sogne bl.a. Brønshøj og Valby, og i 1902 indlemmedes Sundbyernes Kommune. Kommunens areal blev dermed tredoblet og efterlod Frederiksberg som en enklave i Københavns Kommune.

Fra 1. verdenskrig til i dag

Dette afsnit beskriver perioden fra starten af 1. verdenskrig i 1914 til i dag. Neutralitetspolitikken medførte, at København ikke blev særligt påvirket af 1. verdenskrig. De såkaldte gullaschbaroner tjente mange penge på aktiespekulation og på at eksportere kødprodukter til Tyskland. Efter 1. verdenskrig var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed var medvirkende til en del uro fra især de københavnske arbejderkvarterer. I 1922 gik den københavnsk centrerede Landmandsbanken fallit og trak mange med i faldet.

Fra 1917 havde Socialdemokratiet flertal i kommunens styrelse. Det medførte en øget offentlig forsorg, kommunalt boligbyggeri m.m. Anlæggelsen af Fælledparken og andre parker var et andet udslag af kommunens nye social- og sundhedspolitiske program, der bl.a. som følge af boligkriserne i 1908 og 1916 fokuserede på at bygge boliger, der ikke var påvirket af byggespekulation. I takt med at der blev bygget på jorderne uden for Søerne og på arealerne omkring bl.a. Brønshøj og Valby, som var blevet slået sammen med Københavns Kommune i 1901, nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre. Og efterhånden blev disse til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer. Denne udvikling blev også hjulpet af mere kollektiv trafik, bl.a. åbningen af S-togslinjerne fra 1934.

Folkeopstanden i 1944. Her ses barrikader på Nørrebro i København.

Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af tyske tropper. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes, at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, den 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske Skole på Frederiksberg ramt, og mange børn blev dræbt. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse. En af de største folkelige protester mod vilkårene under tyskernes besættelse var Folkeopstanden i 1944

Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togstrafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. I 1960'erne syntes udviklingen i Københavns Kommune at være gået nærmest i stå, mens man i forstadskommunerne byggede på livet løs. Gladsaxe Kommune under Erhard Jakobsen og Albertslund er eksempler på denne udvikling i Københavns omegnskommuner.

Det indre København oplevede derimod en nedgangstid fra 1960'erne med udflytning af industri og indbyggere. Denne udvikling begyndte at vende omkring 1990. Især med byfornyelsesplanerne fra 1991 blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert eftertragtede. Med bygningen af metroen og boliger langs havnen er den indre by blevet bundet bedre sammen. Bygningen af Øresundsbroen i 2000 har forbundet København med det vestlige Skåne, og byen forstærkede dermed sin status som centrum for Øresundsregionen.

Mens Ungdomshuset på Jagtvej eksisterede, var især Nørrebro-området jævnligt præget af voldsomme demonstrationer, der udgik herfra. Dette kulminerede i forbindelse med nedrivningen af huset i marts 2007, og ebbede ud i midten af 2008, hvor der blev lavet et nyt hus til de unge i Nordvest. Siden har der ikke været store demonstrationer med udgangspunkt i bevægelsen omkring Ungdomshuset.

Eksempel på byggeri fra 2000'erne på Islands Brygge.

Boligmarkedet i byen var i perioden ca. 2002–2007 sammen med resten af landet præget af en boligboble. Dette stoppede som i resten af Danmark i 2006/2007, hvor der oplevedes store prisfald. København kom sig dog hurtigt og det københavnske boligmarked har siden 2009 været præget af stigende priser og i dag (2021) ligger priserne højere end priserne gjorde på toppen i 2006. I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris. Dette åbnede det ellers lukkede andelsboligmarked op, og i stedet for at blive handlet gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet,handles andelsboliger nu oftest i fri handel. I bobleperioden var det populært at bosætte sig i Malmø i Sverige og arbejde i København. I 2021 har der igen været store prisstigninger og nogle politikere talte om yderligere begrænsninger i mulighederne for låneoptagelse, mens andre talte om at det ikke var nødvendigt.

I 2020 blev København ligesom resten af Danmark og resten af verden ramt af Coronaviruspandemien. Myndighederne anbefalede hjemmearbejde og lukkede forlystelseslivet ned.

Frem til omkring 2025 er der i Københavns Kommune planlagt fire større udvidelsesområder, der skal skaffe plads til 45.000 nye københavnere; Ørestad syd for Field's og på Amager Fælled, Nordhavnen, Valby omkring Ny Ellebjerg Station og Carlsberg-grunden nord for Carlsberg Station skal bebygges. Ligeledes er det planen at det tidligere godsbaneområde mellem Dybbølsbro Station og Hovedbanegården skal bebygges, dog primært med erhverv, bl.a. hoteller og Ikea. Alle områderne er enten gamle industriområder eller landindvinding, bortset fra Amager Fælled som er oprindelig strandeng. Ligeledes planlægger Københavns kommun en meget stor udbygning i det nordøstlige havneområde i form af Lynetteholmen.

Frederiksberg Kommune planlægger i den foreløbige kommuneplan 2021 byudvikling omkring bl.a. Nordens Plads og Hospitalsgrunden hvor Frederiksberg Hospital tidligere lå. Derudover er fokus på bevarelse og huludfyldelse med enten nybyg eller grønne områder.

I Rødovre er der tre primære byudviklingsområder Rødovre Nord, Bykernen (omkring Rødovre Centrum) og Rødovre Syd. Ved Bykernen undersøges bl.a. mulighederne for at lave et metrostop ved at forlænge en af de eksisterende metrolinjer.

En stor udfordring med de mange ekstra beboere bliver at få plads til trafikken i byen. Udvidelsen i 2019 af metroen med Cityringen og bygning af letbane langs ring 3 fra Lyngby til Ishøj skal skabe endnu mere sammenhæng i den københavnske kollektive trafik. Der har ligeledes i mange år været snak om en østlig ringvej om de centrale dele af byen. En mulighed er at den østlige ringvej kan gå over Lynetteholmen.

Hele Storkøbenhavn med motorveje (røde linjer) og tog (grå linjer).

Geografisk set ligger København på det nordøstlige Sjælland med en del af byen på øen Amager. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring Søborg og Høje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet. Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og Mølleåen. Pga. højden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved Carlsbergforkastningen. De mere centrale dele af København består primært af fladere landskab, afvekslingsvis i Valby og Brønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man søerne, i den anden finder man Damhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen. Amager og det meste af den indre by er fladt kystnært land.

Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.

Klima

København ligger i en klimazone præget af den varme Golfstrøms indflydelse. Dette medfører, at København er ca. 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer. Samtidig ligger byen også i et område, hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi. Dette gør, at vejret i alle fire årstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol.

Nedbør er moderat året igennem med et lille toppunkt fra juni til august. Sne falder primært fra jul til tidligt i marts, men det bliver sjældent liggende længe. Regn i januar og februar er ligeså almindeligt som sne, og gennemsnitstemperaturen for disse to vintermåneder ligger lige omkring frysepunktet.

Foråret kan sammenlignes med det kontinentale Europa, men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand. På samme måde isolerer vandet om efteråret, så klimaet i København er mildere i lidt længere tid end ellers. I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller to storme (eller endda orkaner) optræde. Storme om sommeren er sjældne.

Sommeren er som de andre årstider ofte en blanding af sydvestlige milde, blæsende og regnbringende lavtrykssystemer og perioder med stabile højtryk, der bringer solrigt og relativt varmt vejr med sig. Forekomsten af kraftige lavtryk, der f.eks. kan forårsage storme forefindes relativt sjældent. Mere sjældent er det med orkaner, men de forekommer også. I perioden omkring juli falder der gennemsnitligt mest nedbør, op til 57 mm.

Vejr for Hvidovre (Forstad til København)
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gns. højeste maks °C 11 12 16 22 26 28 30 32 26 21 14 12 33
Gennemsnitlig maks °C 4 5 9 14 20 23 24 25 20 14 9 6 14
Gennemsnitlig min °C 0 0 1 5 10 13 15 14 12 8 5 3 7
Gns. laveste min °C −6 −6 −4 −2 1 8 10 10 6 0 −2 −5 −8
Gennemsnitlig nedbør mm 51 34 38 30 37 52 69 62 59 74 56 61 625
Gns. månedlige solskinstimer 56 83 152 226 271 260 246 231 175 107 60 45 1.910
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Miljø og forurening

Svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg.

København er anerkendt som en af de mest miljøvenlige byer i verden. Meget af byens miljøsucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik. I 1971 etablerede Danmark et miljøministerium og var det første land i verden til at implementere en miljølov i 1973.

Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl.a. med etablering af rensningsanlæg og overløbsbassiner, kan man nu svømme i havnen, og der bliver hvert år arrangeret en svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg. Ligeledes er der etableret flere havnebade i den indre havn. Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen er der ligeledes arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i byens søer. Gentofte Sø er en af de reneste søer i regionen, og der kan bl.a. findes sjældne orkideer i vådområdet.

Jorden i Københavns byzone er som udgangspunkt lettere forurenet. Denne forurening kan f.eks. stamme fra bilers udstødning eller industriens udledning af røg og støv. Derudover er der mange områder i København, hvor der er forurening af højere grad. Dette kan skyldes, at der har ligget forurenende virksomheder på grunden, som farverier eller benzinstationer, at der er deponeret affald eller af andre grunde.

København oplever lige som andre storbyer problemer med luftforurening og larm fra biler, busser og lastbiler. Man regner med, at hvert år dør omkring 500 københavnere tidligere end ellers som følge af forurening. I 2007 viste en undersøgelse, at den femtedel af Københavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at dø tidligere end normalt. Fra 2010 er der dog etableret en miljøzone, hvor alle lastbiler skal have partikelfiltre på. Zonen er fra 2020 blevet udvidet til hele København og Frederiksberg kommuner og skærpet til at gælde alle ældre varebiler, busser og lastbiler. Frem mod 2025 skærpes reglerne yderligere, så køretøjerne skal opfylde skrappere udledningskrav.

I de senere år er der kommet ekstra fokus på at markedsføre sig på miljøområdet og især Københavns Kommune arbejder målrettet med dette. I 2001 blev der bygget en stor offshore vindmøllefarm lige uden for den københavnske kyst på Middelgrunden, der producerer omkring 4 % af byens elektricitet. Der er forslag fremme om at placere flere møller ved bl.a. Nordhavnen og Lynetten. Som belønning for en langvarig indsats inden for helhedsorienteret miljøplanlægning modtog Københavns Kommune i 2006 European Environmental Management Award, og hele byen København blev i 2009 kåret som Europas grønneste by i The Economist. Også nyere artikler nævner København som den grønneste by; bl.a. Culture Trip (2020), og Travel Earth (2020).

Uddybende artikel: Politik i København
Storkøbenhavns kommunale inddeling. Med rødt den omtrentlige udstrækning af København. (kortet viser flere end de 18 kommuner, der har områder i København)
Lyngby-Taarbæk Rådhus.

Byen København styres politisk af ovenstående 18 kommuner og 2 regioner. Derudover er der samarbejder på tværs af kommuner, regioner og lande.

Kommunerne

De fleste kommuner i Københavnsområdet har socialdemokratiske borgmestre. Det gælder Københavns Kommune og størstedelen af kommunerne på Vestegnen. Kommunerne uden socialdemokratisk borgmester er Frederiksberg Kommune i den centrale del af byen, de to nordlige kommuner Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Hertil kommer Høje-Taastrup, Vallensbæk og Glostrup mod vest samt Greve Kommune længst mod sydvest.

Regionerne

Størstedelen af København er placeret i Region Hovedstaden, der er dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007 af de tidligere Københavns og Frederiksborg amter samt kommunerne København, Frederiksberg og Bornholm.

En del af Københavns sydvestlige kvarterer ligger i Region Sjælland.

Regionernes vigtigste opgaver er sygehusområdet, herudover ejes i fællesskab Movia, det kollektive trafikselskab i Østdanmark (dog uden Bornholm). De to regioner udgør også i fællesskab en af Danmarks fire beskæftigelsesregioner. Gymnasierne, sygeplejeskolerne og tekniske skoler, AMU-centre og øvrige kortere videregående uddannelser er alle fra og med 2007 i lighed med øvrige uddannelser selvejende institutioner finansieret af staten, mens folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem hører under de enkelte kommuner.

Politik på tværs af grænser

Kommunerne i de enkelte regioner har et samarbejde i henholdsvis Kommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland. Her samarbejdes især om de tilbud, der gives borgerne.

Fra 1974-1989 fungerede Hovedstadsrådet som et centralt planlægningsorgan for hele hovedstadsregionen og HUR fungerede med omtrent samme formål fra 2000-2006.

En del af Københavns nærmeste satellitbyer som Birkerød og Lillerød betragtes som en del af Storkøbenhavn, og det politiske arbejde på kommunalt niveau om byen København involverer derfor ofte disse kommuner. Kommunerne på den københavnske vestegn står i den forbindelse ofte samlet under Vestegnssamarbejdet og har samlede politiske udspil.

Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns og Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune samt Kommunekontaktråd Hovedstaden og Sjælland deltager sammen med tilsvarende myndigheder fra Skåne i Öresundskomiteen, som er en regionalt samarbejde om at fjerne grænsehindringer ved at bo og arbejde i Øresundsregionen.

Uddybende artikel: Københavns demografi

I København var der 1.336.982 indbyggere (2021) indbyggere og byen er dermed suverænt landets største byområde. København omfatter 18 kommuner eller dele heraf. Indbyggerne udgør i 2020 23 % af den samlede danske befolkning. Dette er en stigning fra 21 % i 2009.

Det var først fra 1. januar 1999, at Danmarks Statistik begyndte at afgrænse København ud fra en opdeling i by/land frem for en sammenlægning af hele kommuner. Før den nuværende afgrænsning af byen København fra 1999 blev antallet af indbyggere opgjort til 1,4 millioner.

Der tales endvidere om Region Hovedstaden, der indbefatter dele af Nordøstsjælland og Bornholm, men ikke Roskilde- og Køge-området. Regionen havde 1. januar 2021 1,86 millioner indbyggere.

Med bygningen af Øresundsbroen i 2000 blev København centrum for en ny by-region, nemlig metropolregionen kaldet Øresundsregionen. Området umiddelbart omkring Øresund, det vestlige Skåne med Malmø og Helsingborg og det østlige Sjælland har i alt cirka 3 millioner indbyggere, mens den samlede Øresundsregion, hvortil hele Sjælland, Lolland-Falster samt hele Skåne medregnes, har omkring 4 millioner indbyggere.

Københavns Kommunes godt halve million indbyggere udgør omtrent halvdelen af det samlede Københavns indbyggertal. De største af de øvrige kommuner er Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, mens den mindste er Vallensbæk med 15.000 indbyggere (pr. 2017). Arealmæssigt er de største kommuner København (86 km2) og Lyngby-Taarbæk, mens de mindste er Frederiksberg og Vallensbæk. Frederiksberg har den største befolkningstæthed i både København og Danmark med ca. 12.000 indbyggere pr. km².

Indbyggertal i København gennem tiderne:

År Folketal Ny definition
1517 4.460
1672 41.000
1801 100.975
1860 155.143 Frederiksberg tilføjes
År Folketal Ny definition
1880 266.466
1911 584.089
1930 771.168
1950 974.901
1970 802.391
1975 729.357
År Folketal Ny definition
1976 1.292.647 Bl.a. Brøndby, Dragør, Høje Taastrup og Lyngby-Taarbæk kommuner tilføjes
1981 1.381.882 Bl.a. Ledøje-Smørum, Ishøj, Fredensborg-Humlebæk og Solrød kommuner tilføjes
1990 1.337.114
1995 1.353.333
1999 1.069.813 Ny definition: 200m.-grænsen indføres.
2013 1.230.728
2014 1.246.611
2020 1.330.993

Fingerplanen og "Det indre storbyområde"

Da København består af mange kommuner, er det vanskeligt at dele byen op i by og forstad. Men i Fingerplanen fra 1947 finder man et ikke-administrativt område, der benævnes Det indre storbyområde. Dette område omfatter den bebyggede del af Københavns Kommune (en del af Vestamager regnes hverken for "by" eller "park" men for "ikke urbant område"). Øvrige kommuner eller dele deraf inkluderet i området er Frederiksberg, Gentofte, Hvidovre, store dele af Herlev, Rødovre og Gladsaxe kommuner samt mindre dele af Tårnby og Brøndby Kommuner Området omfatter omkring 180 km² og har cirka 925.000 indbyggere (mellem 900.000 og 950.000), og intet af området er at betragte som forstad. "Den indre storby" er en hårdere fortolkning af bybegrebet end hvad f.eks. Danmarks Statistik bruger i begrebet "byområde". Tallet kan bruges til sammenligning med andre storbyer. F.eks. er tilsvarende tal for Stockholm ("innerstaden") kun 300.000. Planen er aldrig blevet vedtaget officielt i noget forum, men det pædagogisk visuelle udtryk i planen har vist sig at være så stærkt, at beslutningstagere lokalt og centralt har fulgt planens tanker.

Religion

I København er den evangelisk-lutherske kristendom ligesom i resten af Danmark dominerende. Andelen af folkekirkemedlemmer er dog markant mindre i Københavns Stift end i resten af landet med 56,9 % i 2019. Københavns Stift omfatter dog også bl.a. Bornholm og inkluderer ikke Københavns forstæder, som i stedet hører under Helsingør Stift, hvor andelen af folkekirkemedlemmer er 67,6 %. Udover evangelisk-luthersk kristendom er der også en mindre katolsk menighed med Sankt Ansgar Kirke som domkirke.

Den næststørste religion i København er Islam. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange muslimer der bor i København, da indbyggere i Danmark generelt ikke registreres efter religiøst tilhørsforhold. I 2014 er der ca. 50.000 indbyggere i Københavns Kommune med oprindelse i lande med overvejende muslimsk befolkning. Det svarer til ca. 9 % af hele kommunens befolkning. En tredje religion er jødedommen, hvor der bor ca. 6.000 jøder i Danmark, heraf den største del i Københavnsområdet. Herboende muslimer har flere moskeer rundt omkring i byen, og der arbejdes på at etableres flere stormoskeer flere steder i byen, bl.a. på Moskegrunden på den nordlige del af Amager og i nordvestkvarteret. Herboende jøder har en synagoge i Krystalgade og en mindre synagoge i Ole Suhrs gade.

Udover ovenstående religioner er der også mindre menigheder af buddhisme, hinduisme (der har et tempel i Skovlunde) og andre religiøse overbevisninger, som Forn Siðr (Solbjerg Blotlaug).

Uddybende artikel: Kultur i København

Musik, teater og opera

Det ældste og mest berømte teater i hovedstaden er det i 1748 grundlagte kongelige Teater placeret for enden af Kongens Nytorv. Teatret har siden dets grundlæggelse været den nationale scene for teater, skuespil, opera og ballet. Teatret har en stor scene benævnt Gamle scene, som kan rumme ca. 1.600 tilskuere. Inden for de sidste år har opera og skuespil dog fået selvstændige bygninger. Operaen blev bygget i 2005 på Holmen over for Amalienborg og kan huse op til 1.703 tilskuere. Skuespilhuset kom til i 2008 ved Kvæsthusbroen ved Nyhavn. Den Kongelige Danske Ballet kan stadig findes på Det Kongelige Teaters gamle scene. Da den er grundlagt i 1748, er den en af de ældste ballettrupper i Europa. Den er hjemsted for Bournonvilleballetstilen.

Udover de mere traditionelle tilbud som teater, opera og ballet, som Det Kongelige Teater kan byde på, findes der et væld af andre teatre, der byder på nyfortolkninger af klassiske teaterstykker samt helt nye stykker og genrer, som Folketeatret og Nørrebro Teater.

København har igennem mange år haft en stor jazzscene. Jazzen kom til København i 1960'erne, hvor amerikanske jazzmusikere som Ben Webster, Thad Jones og Dexter Gordon flyttede til byen. Musikalsk samledes de på Jazzhus Montmartre, som i 1960'erne var det europæiske centrum for den moderne jazz. Jazzklubben lukkede i 1995, genåbnede i maj 2010, men forventes igen at lukke i 2020/2021 grundet udfordringer opstået i forbindelse med nedlukningen grundet coronaepidemien. Hvert år i juli måned fejres Copenhagen Jazz Festival, som fylder spillesteder og pladser med jazzkoncerter.

Det vigtigste sted for rytmisk musik i København er Vega på Vesterbro, som er blevet valgt til "bedste koncertsted i Europa" af det internationale musikmagasin Live Pumpehuset og Den Grå Hal er ligeledes populære indendørs koncertsteder. De største indendørs koncerter bliver afholdt i Parken, hvor der er plads til op imod 55.000 tilskuere. De største udendørs koncerter arrangeres ofte i Valbyparken, herunder Grøn Koncert, som har sluttet turneen i København siden 1985 og siden 2017 også er startet i København.

For gratis underholdning kan man gå en tur op ad Strøget, især mellem Nytorv og Højbro Plads, der sen eftermiddag og aften forvandler sig til et improviseret treringscirkus med musikere, tryllekunstnere, jonglører og andre gadeoptrædener.

Museer

Uddybende artikel: Museer i København

Som Danmarks hovedstad rummer København nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur, men enkelte museer har også samlinger af stor international kvalitet. Nationalmuseet, der blev grundlagt i 1807, er det vigtigste museum i Danmark for kultur- og historie. Museet rummer bl.a. et væld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f.eks. Solvognen. Ny Carlsberg Glyptotek fremviser ligeledes en bred samling af genstande fra forhistorisk tid til i dag. Museet har antikke samlinger fra Mesopotamien, Egypten inklusive en stor samling mumier, det gamle Grækenland med et stykke fra Parthenonfrisen, der er af international kvalitet, og forskellige artefakter fra det gamle Rom. Glyptoteket er helt unikt og det eneste af sin slags i de Nordiske lande.

Statens Museum for Kunst er landets største kunstmuseum med store samlinger og ofte udstillinger med nyere kunst. Thorvaldsens Museum fra 1848 med Bertel Thorvaldsens mange figurer var byens første egentlige kunstmuseum. Den Hirschsprungske samling rummer mest malerier fra Guldalderen og af skagensmalerne. Den moderne kunst fremvises primært i Arken i Ishøj og Louisiana i Humlebæk nord for København.

Davids Samling rummer udover dansk kunst og kunsthåndværk en af de ti væsentligste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden. Krigsmuseet fra 1838 rummer en enorm samling af krigsmateriel fra middelalderen og frem til nyere tid.

De naturhistoriske museer er repræsenteret med Botanisk Have, Geologisk Museum og Zoologisk Museum. De tre museer har indgået et samarbejder, Statens Naturhistoriske Museumog forventes samlet i en bygning ved Botanisk have i 2024 som et nationalt naturhistorisk museum. Eksperimentarium og Tycho Brahe Planetarium omhandler generel fysik og astronomi.

København rummer også mere specialiserede museer som Arbejdermuseet, Frihedsmuseet, Københavns Bymuseum, Storm P Museet og Enigma (forventes åbnet i 2022), der er en efterfølger til Post & Tele Museum.

Parker, skove, søer og strande

København har en række parker, hvor de to største er Valbyparken og Fælledparken på hhv. 64 og 58 ha. Valbyparken er derudover omgivet af fodboldbaner og kolonihaver. Der er (pr. 2021) ved at blive bygget en strand i vandkanten mod Københavns Havn. Den store plæne i parken lægger bl.a. plads til Grøn Koncert. Fælledparken på Østerbro er blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København er Frederiksberg Have (32 ha). Her kan man bl.a. nyde udsigten til Norman Fosters elefanthus i Zoologisk Have, som optager den vestlige del af haven.

Udover parker har byen nogle meget åbne naturområder, hvor det største er Amager Fælled på 223 ha. Amager Fælled består af ca. en fjerdel oprindelig strandeng og tre fjerdele opfyldt havbund. Fælleden er løbende blevet indskrænket og har afgivet arealer til bl.a. Ørestad og boldbaner. Der er pt. ved at blive gjort klar til at blive bygget i den sydlige del. Dette byggeri skaber (pr. 2021) meget debat i særligt de københavnske medier og i den københavnske politik. Derudover er der Sydhavnstippen, som er et 40 ha naturområde med masser af dyreliv og planteliv.

En anden meget populær park er Kongens Have i det centrale København med Rosenborg Slot. Parken har været åben for publikum siden starten af 1700-tallet. Centralt i byen langs de tidligere volde findes en række parker, hvoraf Tivoli er den mest kendte.

Noget særligt for København er, at flere kirkegårde ligeledes har en dobbeltfunktion som parker, dog kun for stille aktiviteter. Assistens Kirkegård, hvor H.C. Andersen blandt andet ligger begravet, er et vigtigt grønt åndehul for Indre Nørrebro. Det er officiel politik i København, at alle indbyggere i 2015 skal kunne nå en park eller strand til fods på mindre end 15 minutter.

København har udover parker også en række skove, herunder Vestskoven (15 km²) i den vestlige del og Hareskoven (9 km²) i den nordvestlige del. Dyrehaven (11 km²) ligger i den nordlige del og indeholder både skov, slette og en golfbane.

Lige vest for ringen af parker fra de gamle volde findes Københavns Indre Søer. Af andre markante søer findes Damhussøen og bl.a. Utterslev Mose og Bagsværd Sø.

København har en række sandstrande. Den største er Amager Strandpark, der åbnede i 2005, som inkluderer en 2 km lang kunstig ø og totalt 4,6 km sandstrand. Derudover findes bl.a. strande ved Bellevue og Charlottenlund langs nordkysten og Brøndby langs sydkysten. Strandene er suppleret af flere havnebade langs havnefronten. Det første og mest populære af disse er placeret ved Islands Brygge.

Medier og film

Nordisk Films hovedindgang i Valby.

Mange danske medieselskaber har deres hovedsæde i København. Det statsfinansierede DR startede sine radioaktiviteter her i 1925. I starten af 1950'erne var virksomheden ligeledes ansvarlig for at udbrede fjernsyn til hele landet. I dag har medievirksomheden adskillige fjernsyns og tv-kanaler, som styres fra DR Byen, bygget i 2006/07 i Ørestad. Det Odense-baserede TV 2 har samlet sine københavnske aktiviteter på Teglholmen.

To af de tre store landsdækkende aviser Politiken og Berlingske samt de to store tabloidaviser Ekstra Bladet og BT har hovedkontor i København. Ydermere har Jyllands-Posten en redaktion i byen. 2003 fusionerede Politikens Hus med Morgenavisen Jyllands-Posten og dannede selskabet JP/Politikens Hus. Berlingske, grundlagt i 1749 er Danmarks ældste avis. Berlingske Media, som bl.a. udgiver Berlingske er ejet af den London-baserede Mecom Group. Derudover findes en lang række lokalaviser som Vesterbro Avis. Andre medievirksomheder inkluderer Aller Media, som er den største udgiver af ugentlige og månedlige magasiner i Skandinavien, Egmont, som bl.a. står bag Nordisk Film, og Gyldendal, den største danske bogudgiver.

København har ligeledes en relativ stor film- og tv-industri. Filmbyen, der ligger på en nedlagt militærbase i forstaden Hvidovre, huser adskillige filmselskaber og studier. Blandt filmselskaberne er Zentropa, hvori filminstruktøren Lars von Trier er medejer, som står bag adskillige internationale filmproduktioner og som var en af grundlæggerne af dogmebevægelsen. Historisk var København, og især selskabet Nordisk Film, i 1910'erne og 1920'erne centrum for filmindustrien i Nordeuropa med hundredvis af årlige filmproduktioner. Nordisk Film i Valby producerer stadig mange film og har i dag 1.200 medarbejdere (pr. 2006) og er den største producent og distributør af elektronisk underholdning i Norden.

Restauranter og caféer

Pølsevogn ved Nyhavn.

Den største koncentration af cafeer er i Indre By, Østerbro og Vesterbro. Den første københavnske cafe åbnede i 1831Hotel D’Angleterre, men det var først med åbningen af Café Sommersko i 1976, at cafekulturen for alvor kom til København, og der er nu over 300 cafeer spredt over hele byen.

Det københavnske natteliv er centreret omkring Indre by, Nørrebro og Vesterbro, bl.a. Laurits Betjent, Nasa, Rust og Vega.

Inden for det seneste årti har København for alvor markeret sig med restauranter, der kan måle sig blandt de bedste. Mest fremtrædende er Noma, med 2 stjerner i Michelin-guiden siden 2007, som derudover er blevet udnævnt som den bedste restaurant i verden. Udover Noma havde København 11 restauranter, der har fået én stjerne i Michelinguiden pr. 2021. Med 18 stjerner er København den by i Norden med flest stjerner, hvilket har været tilfældet i en årrække. I 2016 fik Restaurant Geranium som den første danske restaurant nogensinde tre michelinstjerner (der er den højeste score), hvilket de har fastholdt siden.

Pølsevognen har traditionelt været det foretrukne spisested for den lille sult, men udfordres nu af burgerbarer, pizzeriaer, shawarma- og sushi-barer og lignende. Smørrebrødsrestauranter er en anden type frokostbeværtning, som er kendetegnende for København.

København er den hovedstad i verden, hvor økologisk mad har den største markedsandel. Et ud af ti indkøb er økologisk i København.

Sport

København repræsenterer en lang række sportsgrene og er i Danmark ofte førende på området. Af større sportsanlæg findes bl.a. Parken, men også f.eks. Brøndby Stadion, Farum Park og Gladsaxe Stadion til fodbold, Østerbro Stadion til atletik, Ballerup Super Arena til banecykling, Rødovre Skøjte Arena til ishockey, Brøndbyhallen til håndbold og Bagsværd Rostadion til roning.

Det største danske stadion Parken, som ligger på Østerbro, er både hjemmebane for det danske fodboldlandshold og fodboldklubben F.C. København. F.C. København har i en årrække været meget dominerende i den danske Superliga med 7 mesterskaber siden 2000. Derudover er København bl.a. hjemby for fodboldklubberne Brøndby IF, AB, B.93, Frem og Fremad Amager. Af større fodboldstadioner findes udover Parken også Brøndby Stadion (som er Danmarks næststørste), Gladsaxe Stadion og Farum Park. Østerbro stadion er byens største stadion til atletik.

Parken.

Inden for håndbold er KIF Kolding København det største københavnske hold. De har dog udelukkende et herrehold tilknyttet håndboldligaen. KIF Kolding København er en delvis videreførsel af AG København, som fusionerede med Kolding IF Håndbold. Til trods for stor fremgang i Champions League foråret 2012, kom AG København pludselig i kraftig økonomisk krise i sommeren samme år, der 31. juli 2012 førte til at klubben indgav konkursbegæring.

Inden for atletik er det især klubben Sparta, der har gjort sig bemærket og herreholdet har vundet Danmarksturneringen i atletik 29 år i træk frem til 2014 og dameholdet har vundet Danmarksturneringen i atletik 17 år i træk frem til 2014. Copenhagen Athletics Games afholdtes i perioden 2005–2007, og før det afholdtes Copenhagen Games (1973-1986). Begge stræbte efter at vise atletik i verdensklasse.

DM i ishockey for herrer blev indtil midten af 1970'erne vundet mange gange af de københavnske klubber KSF og Rungsted IK. Siden da er DM primært blevet vundet af jyske klubber, mens Rungsted Seier Capital og Rødovre Mighty Bulls har skiftet til at være Københavns bedste ishockeyhold for herrer. På kvindesiden har Hvidovre Ishockey Klub været meget dominerende i DM med 8 mesterskaber i de 10 turneringer siden 2011, ofte med Herlev IK som nærmeste konkurrent.

København har en lang tradition for roning og har leveret flere landsholdsroere. DSR, som er Danmarks største roklub, og Kvik, der begge ligger i Svanemøllebugten, har hvert år siden 1895 roet den traditionsrige svanemøllematch. Derudover findes en række andre klubber bl.a. Københavns Roklub og Bagsværd Roklub.

København kan vise en række golfbaner, bl.a. Københavns Golf Klub i Dyrehaven og Royal Golf Center i Ørestad. Royal Golf Center er blevet anlagt med henblik på at kunne afholde PGA-turneringer.

I Københavns Kommune er der blevet lagt planer om at gøre København til vært for fremtidige internationale sportsbegivenheder. København var i 2009 vært for World Outgames, som er en international sportsbegivenhed for homoseksuelle. Og ambitionen om afholdelse af verdensmesterskaber i f.eks. håndbold og ishockey forstærkes p.t. af opførelsen af Copenhagen Arena.

For hestesport findes i de nordlige forstæder den i 1891 åbnede Charlottenlund Travbane, som er Nordens ældste. Ligeledes mod nord findes også Klampenborg Galopbane. Fra 1922 til 1976 eksisterede i Tårnby ligeledes Amager Travbane.

København er en af værtsbyerne ved Europamesterskabet i fodbold 2020, som afholdes i juni og juli 2021. Der skal afvikles tre gruppespilskampe og en ottendedelsfinale.

1. etape af Tour de France 2022 skal 1. juli køres som en enkeltstart i byens centrum.

Venskabsbyer

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Venskabsbyer er i Danmark på kommunalt niveau. Københavns Kommune har valgt ikke at have nogen venskabsbyer. De fleste af nabokommunerne har dog valgt at have venskabsbyer. Der er derfor alligevel omkring 85 udenlandske byer, som på den måde har en del af København som venskabsby.

Uddybende artikel: Uddannelse i København
Som følge af Københavns mange højtuddannede, har byen en stærk position indenfor forretningsservice. Her er det advokatfirmaet Plesners hovedkvarter på Amerika Plads.

Grundskoler kan findes over hele byen, både private og offentlige. Som i resten af Danmark er langt de fleste skoler offentlige folkeskoler, som styres og finansieres af kommunerne. For København kommune går ca. 72 % af eleverne i offentlig skole, mens det for de omkringliggende kommuner ligger højere. De private skoler oprettet under friskoleloven omfatter traditionelle grundtvig-koldske friskoler, større privatskoler (typisk opstået som realskoler), lilleskoler, kristne friskoler, katolske skoler, muslimske skoler, tyske mindretalsskoler, steinerskoler, freinetskoler m.fl. De private skoler finansieres med 75 % af staten og 25 % af forældrebetaling.

Ungdomsuddannelser, der kan opdeles i erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser kan findes over hele byen. Blandt de mere kendte kan nævnes Gefion Gymnasium, Det frie Gymnasium og Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Desuden ligger landets ældste 2-årige STX-uddannelse i København, nemlig Nørrebro Gymnasium. Indtil 2020 bar institutionen navnet Akademisk Studenterkursus.

Ud over folkeskoler og gymnasier har en del af landets højere uddannelsesinstitutioner til huse i København. Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet. Det blev indviet i 1479, og universitetets ældste bygninger ligger på Frue Plads, hvor Københavns ældste hus ligger i universitetsgården. I 2007 blev den tidligere Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg og Danmarks Farmaceutiske Universitet fusioneret med Københavns Universitet, som nu har 5.500 forskere og næsten 40.000 studerende. Derudover har KU afdelinger på det nordlige Amager og sundhedsvidenskab på Panum Instituttet på Østerbro.

Copenhagen Business School, der tidligere blev kaldt Handelshøjskolen i København, har til huse i fire moderne bygninger på Frederiksberg. Skolen har ca. 19.000 studerende og 675 fastansatte forskere. IT-Universitetet i København, blev oprettet i 1999 som en del af CBS, men er fra 2003 et selvstændigt universitet, der dog stadig samarbejder med CBS. Der går mere end 2.500 studerende på universitet, hvor man kan uddanne sig til cand.it..

Ingeniøruddannelserne er samlet på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Udover den primære lokalitet i Lyngby har DTU ligeledes afdelinger i bl.a. Helsingør og Risø. Samlet har institutionen ca. 7.000 studerende.

Holmen ligger en campus med flere institutioner med kunstneriske og kreative fag. Det drejer sig bl.a. Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Kunstakademiets Arkitektskole. Øvrige kreative fag kan f.eks. studeres på Danmarks Designskole og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Der findes to professionshøjskoler og to erhvervsakademi i København, der har uddannelser som lærer, sygeplejerske, byggeri, design, ledelse mm. Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol har begge ca. 10.000 studerende, mens KEA (Københavns Erhvervsakademi) har ca. 3.000 studerende. Dertil kommer Niels Brock Copenhagen Business College

Danmarks Biblioteksskole lå også tidligere i København med op imod 2.000 studerende., men uddannelsen er ikke længere en selvstændig uddannelsesinstitution, men er i dag en mindre del af Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

Udover den forskning, der varetages på offentlige institutioner varetages rigtig meget forskning af private virksomheder, som fx, Novo Nordisk og Lundbeck.

Uddybende artikel: Københavns økonomi

Hovedstadsområdet er som landets største byområde et naturligt økonomisk kraftcenter for landet, men også for det sydlige Sverige spiller byområdet en vigtig økonomisk rolle.

Dansk Sojakagefabrik i 1910'erne gengivet efter foto af Johannes Hauerslev

Tidligere var København præget af en række store industrielle virksomheder som Burmeister & Wain og Dansk Sojakagefabrik. København var ligeledes udgangspunkt for C.F. Tietgens omfattende netværk af virksomheder (Privatbanken, Det Store Nordiske Telegrafselskab, De Danske Spritfabrikker m.fl.). Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri i lighed med tilsvarende tendenser i resten af Europa dog flyttet uden for byen eller helt ud af landet, og København er i højere grad blevet en vidensby.

Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal.

Politisk set er det meste af centraladministrationen placeret i København, hvor de fleste ministerier har kontorer på eller i området omkring Slotsholmen. Ligeledes er de fleste styrelser placeret i Københavnsområdet, hvilket sammen med de mange private vidensarbejdspladser giver et højt specialiseret arbejdsmarked med mange videnstunge job.

Københavnsområdet er hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger inden for områderne biotek, cleantech, IT og shipping. Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap, inden for f.eks. biomasseproduktion. Begge klynger støttes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Inden for biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og inden for cleantech/miljøteknologi er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster. Klynger har fået et større fokus fra regionalpolitisk side, da klynger som cleantech-klyngen dækker over mere end 350 virksomheder og ca. 30.000 arbejdspladser.

Flere af de største danske virksomheder har hovedsæder i byområdet; specielt virksomheder inden for den farmaceutiske industri (Novo Nordisk, Lundbeck, Ferring m.fl.) og skibsfart (A.P. Møller-Mærsk, Torm, D/S Norden, J. Lauritzen) er vigtige for områdets økonomi. Ligeledes præger flere store finansielle koncerner sammen med Nationalbanken det centrale København herunder Danske Bank, Nordea Bank Danmark og Nykredit. Carlsberg, ISS og Skandinavisk Tobakskompagni er andre store selskaber, der har hovedsæde i Københavnsområdet.

Turisme

Bella Sky er et af fire store hoteller i Ørestad.

Ifølge turistorganisationen Horesta landede antallet af hotelovernatninger i hovedstadsregionen i 2018 på ca. ni mio., hvilket er ca. 1 mio. flere end 2012. De fleste udenlandske turister i København kommer fortsat fra Sverige, Norge og Tyskland.

Hoteller

Uddybende artikel: Københavns hoteller

I København findes fem 5-stjernede hoteller, der bl.a. tæller Hotel Nimb i Tivoli og Hotel Skt. Petri i Indre By. En omfattende ombygning i 2012–2013 af det berømte Hotel D'AngleterreKongens Nytorv har gjort hotellet til Københavns eneste 6-stjernede hotel.

København har i alt 12 hoteller med flere end 300 værelser og Europas største vandrehjem, Danhostel Copenhagen CityKalvebod Brygge, med i alt 1020 sengepladser. Byens – og Skandinaviens – største hotel er det 75 meter høje Bella Sky Comwell i Ørestad med i alt 812 værelser fordelt på to tårne. Radisson Blu Scandinavia Hotel ved Islands Brygge er med sine 86 meter og 26 etager Danmarks højeste hotel. 8 ud af Københavns 11 største hoteller er bygget i det 21. århundrede, hvorimod Admiral Hotel i Frederiksstaden, der åbnede i 1978, ligger i en bygning opført i 1787. Også Radisson Blu Royal Hotel af Arne Jacobsen fra 1960, er værd at nævne. Det ligger centralt ved Vesterport.

Krydstogtturisme

Crown Princess ved Langelinie i juli 2013.

Siden 1990'erne har krydstogtturismen – ligesom mange andre store havnebyer i Europa og resten af verden – været i betydelig vækst i København. I perioden 2005-2012 øgedes antallet af anløb med over 100, og antallet af passagerer næsten fordobledes i takt med, at tonnagen er blevet større. I Københavns Havn lægger krydstogtskibene til kaj i tre forskellige – og fra 2014 fire – områder: Langeliniekaj, Nordre Toldbod, Frihavnen og Nordhavnen (åbner i 2014). I 2012 lagde et krydstogtskib til kaj i Københavns Havn 372 gange med i alt 840.000 passagerer, hvilket var den hidtil bedste sæson i både København og resten af Danmark. Dermed er København Skandinaviens største krydstogthavn og Nordeuropas næststørste kun overgået af Southampton.

Erhvervsklynger

Københavnsområdet er hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger inden for områderne biotek, cleantech, IT og shipping. Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap, inden for f.eks. biomasseproduktion. Begge klynger støttes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Inden for biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og inden for cleantech/miljøteknologi er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster. Sidstnævnte regnes som en af de stærkeste i verden, blandt andet som følge af årlige vækstrater på over 10 % indenfor eksport.

Indenfor shipping er aktiviteterne samlet i The Danish Maritime Cluster, der har center i København. Det er en af verdens førende maritime klynger, og står for 24 % af Danmarks eksport og 10 % af den samlede danske produktion. Klyngen som helhed beskæftiger 80.000 mennesker i selve virksomhederne og 35.000 i relaterede erhverv, hvoraf størstedelen findes i de store shippingfirmaer i København. Klyngen har en lang række partnere indenfor uddannelse og forskning, herunder blandt andre CBS, Københavns Universitet og DTU. Organiseringen af klyngen ledes af Maritime Development Center og Europe, som også er lokaliseret i byen.

Indenfor finans-IT har man ligeledes en erhvervsklynge. Mens finans og IT udgør 5 % af Danmarks generelle beskæftigelse, er tallet 14 % for Region Hovedstaden. Siden 2009 har man i organisationen Copenhagen Finance IT Region forsøgt at udvikle og fastholde branchen i regionen. En af udfordringerne er, at 50 % af arbejdspladserne i sektoren er risikoudsat i forhold til outsourcing, mod 25 % for servicesektoren generelt. Klyngeorganisationen har en række partnere, herunder CBS, Finansrådet, Dansk Metal og DI ITEK.

Detailhandel

Strøget og Købmagergade er de to største shoppinggader med de største og mest almindelige butikker, mens mange af sidegaderne har de mere "skæve" butikker. På Gammeltorv ved Strøget ligger Caritasbrønden, som regnes som et af de fineste mindesmærker fra renæssancen. I brokvartererne fungerer især hovedgaderne, som Nørrebrogade, Amagerbrogade og Østerbrogade ud fra centrum som traditionelle handelsgader.

I det centrale København ligger stormagasinerne Magasin du Nord, Illum og Illums Bolighus, mens indkøbscentre findes flere forskellige steder i byen med Fields i Ørestad, City 2 i Taastrup og Fisketorvet ved Dybbølsbro som de største. I de centrale bydele tæller andre centre bl.a. Amager Centret, Frederiksberg Centret, Nørrebro Bycenter og Spinderiet i Valby, ligesom Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn også rummer en del butikker. I forstadsområderne findes bl.a. Lyngby Storcenter, Glostrup Storcenter og Rødovre Centrum.

Uddybende artikel: Arkitektur i København
360 graders udsigt fra Frelsers Kirke tårn
Børsen.
Ørestad er en gennemplanlagt bydel.

København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde. I 2008 vedtog Borgerrepræsentationen, at Indre By skal friholdes for højhuse. Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte tårne og spir er af nyere dato. Store bybrande har dog betydet, at der ikke er ret mange bygninger ældre end 1728 tilbage. Modsat f.eks. Stockholm er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som ved Statens Museum for Kunst er udbredt. Store dele af Indre By er underlagt bygningsfredning.

Nogle af de ældste bygninger i indre by er Sankt Petri Kirke fra 1400-tallet og Konsistoriehuset fra ca. 1420. Christian 4. indtager en særlig plads i byens historie. Ikke blot fordoblede han byens areal og anlagde Christianshavn og Nyboder, men han var også hovedstadens første byplanlægger. Af alle kongens mange pragtbyggerier fremstår Børsen (1619–25) i nederlandsk renæssancestil som et enestående bygningsværk i europæisk arkitektur. Barokkens København er ligeledes repræsenteret med det berømte snoede trappespirVor Frelsers Kirkes tårn.

Den nye bydel Frederiksstaden, som blev igangsat i 1749, blev præget af rokokostilen. Centralt blev der anlagt en stor plads, Amalienborg Slotsplads med fire adelspalæer, der omkranser Rytterstatuen af Frederik 5.. Hele kvarteret er optaget i Kulturkanonen.

Klosterstræde 24. Bygget ca. 1820 med karakteristisk afskåret hjørne.

Efter byens brand 1795 og englændernes bombardement 1807 skulle store dele af byen genopføres. Det blev til huse, med afskårne hjørner, for at brandstigerne kunne komme omkring hjørnerne. Det meste af Indre By præges af denne arkitektur.

Voldenes fald (1856) blev startskuddet på en utøjlet tid, hvor nye kvarterer hastigt skød op. I brokvartererne og på Gammelholm opstod en afgrundsdyb forskel på de dekorerede facader mod gaden og de mørke baggårde og små lejligheder.

En af 1900-tallets største arkitekter Arne Jacobsen introducerede modernismen i Danmark og prægede byen med bl.a. Royal Hotel (1960) og Nationalbanken (1978).

Efterkrigstidens planlægning af hovedstadsområdet blev understøttet af Fingerplanen (1947). Fingerplanen fastlagde, at den bymæssige fortætning fremover primært skulle koncentreres i korridorer langs S-banenettet, mens mellemrummene skulle friholdes til grønne områder.

1970'erne og 1980'erne var præget af international modularkitektur uden særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, oftest i form af elementbyggeri i beton.[bør uddybes] I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus på bysaneringer, denne gang rettet mod de kummerlige baggårdskarreer i brokvartererne.[bør uddybes]

I begyndelsen af 1990'erne var Københavns Kommune i krise, men der var dog overskud til at igangsætte store bevarende byfornyelsesprojekter på Vesterbro og på Amagerbro. Anlæggelsen af Ørestad skulle være med til at trække hovedstaden op af hængedyndet.[bør uddybes]

Mod slutningen af århundredet begyndte en reel opblomstring i arkitekturen med tilbygningerne til Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek. Derefter fulgte markante bygninger som Operaen, Skuespilhuset og Tietgenkollegium i Ørestad Nord.[bør uddybes][kilde mangler]

Højhuse og tårne

Herlev Hospital.

København har længe været en tætbebygget men ikke særlig høj by. Dette skyldes bl.a. en stor respekt for byens historiske tårne og meget strenge lokalplaner. I de seneste 100 år har den generelle maksimale bygningshøjde været ca. 25 meter. Dette har medført, at de højeste bygninger i Indre By til dato er tårne og spirKøbenhavns Rådhus, Christiansborg, Vor Frelsers Kirke og Nikolaj Kunsthal.[kilde mangler]

De højeste bygninger i København er Herlev Hospital på 120 m og tårnet på Christiansborg på 106 m.[kilde mangler] Den højeste menneskeskabte struktur i København er dog Gladsaxesenderen på 220 meter. Toppen af Gladsaxesenderen er med sine 267 m (inkl. 47 m naturlig højde) det tredjehøjeste punkt i Danmark efter to andre sendemaster.[kilde mangler] Domus Vista på Frederiksberg var indtil Turning Torso i Malmø indviedes i 2005 Nordens højeste bolighus men er nu kun det næsthøjeste.

Transport

Uddybende artikel: Transport i København
Centrale deler af Københavns bane netværker. "City Pass" området. S-tog, Metro og Regionaltog, fra sommeren 2019.

I 1947 blev Fingerplanen udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud ad de fem fingre samt i en nyere finger over Amager og Øresund til Skåne i Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Københavns Lufthavn. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Bl.a. Høje-Taastrup Kommune har sammen med de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet planlagt trafik, boliger og grønne områder i overensstemmelse med Fingerplanens visioner.

Pendling i København har været et emne siden starten af 1900-tallet. Efter etableringen af Frederiksberg, var der borgere som arbejdede i en kommune, men boede i en anden. Deres skatteforhold var derfor genstand for debat. Efterhånden som byen voksede, kom dette til at gælde for flere og flere områder. I 1992 blev der pendlet fra omtrent halvdelen af Sjælland og i 2004 blev der pendlet fra hele Sjælland. Efter Øresundsforbindelsens bygning i 2000 er det også blevet almindeligt at pendle fra Malmø. Pendling med fly er ikke så almindeligt, men finder dog sted fra især Aalborg og Bornholm.

Langs jernbanerne ind mod København er mange pendlere organiseret i såkaldte pendlerklubber, der taler pendlernes sag. Der findes pendlerklubber fra de fleste større byer, som fx fra Roskilde, Køge og Sorø. En af de største pendlerklubber er Pendlerklubben Kystbanen, som organiserer pendlere langs Kystbanen.

Gang

Centrumgaden, Ballerup

I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 % af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods. Langt de fleste københavnske veje har fortove langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeret mange fodgængerfelter, hvoraf de fleste findes ved lyskryds.

København har en del gågader, hvor det ikke er tilladt at køre bil hvoraf den mest kendte er Strøget. Ligeledes findes der en del gader omkring strøget, der også har gågadestatus, som fx Købmagergade. I forstæderne er der bl.a. en gågade i Ballerup, hvor den 500 m lange Centrumgaden har gågadestatus.

Cyklisme

Nørrebrogade i indre København med cyklister langs vejen.

I København cyklede ca. 40-50 % af indbyggerne i 2013-2019 til arbejde eller uddannelse hver dag.

Et kendetegn ved København er de mange cykelstier, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel. Københavns Kommune har en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Et af målene er, at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2020. Som en del af denne strategi er Nørrebrogade blevet delvist lukket for biler

København blev i 2019 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske magasin Wired.

Bilisme og parkering

Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært. Uden for søerne og på Amager er det stadig de gamle landeveje, der er de vigtigste. Herunder hører Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. De større indfaldsveje er Lyngbymotorvejen, Hillerødmotorvejen, Frederikssundmotorvejen, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Indfaldsvejene bruges i stor stil af pendlere til at komme til og fra arbejde.

Vitalt for biltrafikken er systemet af ringveje i København. Som omkransning af brokvartererne løber Ring 2 og længere ude de to ringveje Ring 3, af almindelig vej standard, og motorvejen Motorring 3. Endnu længere ude, mellem Ishøj og Kgs Lyngby er Motorring 4/Ring 4 mellem Ishøj og Kgs Lyngby, hvor de sydligste 15 km er motorvej og de nordligste 11 km er almindelig vej.

De fleste steder i København er der gratis parkering. Dette gælder dog ikke for de indre bydele, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder er der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering. Beboere i Københavns Kommune kan købe en beboerparkeringslicens, der gælder for det nærmeste område.

Kollektiv transport

Jernbaner og metro i København.

Den gamle betegnelse for "Hovedstadsområdet" virker stadig som et zoneinddelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination af busser, metro, S-tog og regionaltog og i periferien af området lokalbaner. S-togene bruges såvel på korte strækninger i den indre by som tilbringere fra forstæderne og til transport i og mellem disse. Den samlede offentlige transport i hovedstadsområdet er blevet anslået til 3,5 mia. personkilometer i 2006, heraf 33 % med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog og 25 % med bus.

I modsætning til en række andre storbyer er de forskellige trafikarter trods fælles takstsystem underlagt hver deres selskab. Busserne hører under Movia, metroen under Metroselskabet, S-tog, regionaltog og fjerntog under DSB og lokalbanerne under Hovedstadens Lokalbaner.

Lufthavne

Københavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens største med cirka 27 millioner passagerer om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere i Skåne og det øvrige Sydsverige, der med tog over Øresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigsterminaler. I 2009 startede byggeriet af en ny terminal "CPH GO" (tidl. Swift). Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af København med bus, tog og metro.

Med det formål at forkorte rejsetiden til Aarhus, har Samsø Air Service søgt, og fået, tilladelse til at flyve med vandflyver mellem København og Aarhus. Rejsetiden forventes at være på en time. Ruten forventes at åbne april 2014. Ruten åbnede i maj 2016, og går mellem Nordre Toldbod 29 og Østhavnsvej 37 i Aarhus.

Omkring København findes ligeledes Roskilde Lufthavn, som fungerer primært som lufthavn for taxifly, privatfly og skoleflyvning, og Grønholt Flyveplads, som dog er en privat flyveplads med meget begrænset trafik.

Havne

I forgrunden Islands Brygge, middelalderbyen bagved, bagest Nordhavn og Svanemølleværket.

Københavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget og dækker i dag et stort areal mellem Svanemøllebugten og Sjællandsbroen. De sidste årtier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i Nordhavnen, Langelinie og ved Prøvestenen.

Selskabet bag havnen er i dag fusioneret med Malmö Havn og driver de to havne under navnet Copenhagen Malmö Port.

Fra København er der færgeforbindelse til Oslo (Norge) og Swinoujscie (Polen).

København Havn anløbes af 250-300 krydstogtskibe hvert år, og havnen en af de største anløbshavne for disse i Nordeuropa. Havnen (og byen) er ligeledes flere gange kåret som den bedste anløbshavn for krydstogtskibe i Europa og verden.

Der er lystbådehavne ved Svanemøllehavnen, Prøvestenen og flere andre steder. Lystbådehavnen ved Svanemøllehavnen er Danmarks største med plads til 1.170 både.

Forsyning og bortskaffelse

Københavns har stabile leverancer af vand, el, telefoni og andre leverancer, som sikrer at byen kan fungere.

I 1580 blev den første fælles vandforsyning i København etableret ved at der blev ført en ledning fra Emdrup Sø over Nørreport til hhv. Gammeltorv, Amagertorv og Købmagergade.

Siden 1859 hvor Københavns første vandværk blev bygget, har københavnerne hovedsagelig fået leveret grundvand. Fra 1859 fra 14 kildepladser langs Harrestrup Å. Siden Søndersø Vandværk ved Farum (1891), Thorsbro Vandværk ved Ishøj (1905), Nybølle Vandværk og Islevbro Vandværk (1923), Marbjerg Vandværk (1934), Lejre Vandværk (1939), Slangerup Vandværk (1954) og Regnemark Vandværk ved Køge Å (1964). Disse vandværker indvinder fra 56 kildepladser. Herfra pumper man grundvand op fra undergrunden. Gennem tiderne har flere andre kildepladser måttet lukke som følge af industriforurening, forurening fra landbruget eller fordi oppumpning af for meget vand har haft skadelige virkninger lokalt på vandløb, søer mv. Eksperimenter med at blande overfladevand i det almindelige grundvand har ikke afgørende ændret ved dette. Vandet er gennem tiderne blevet opbevaret først i Damhussøen og Sankt Jørgens Sø, senere Cisternerne i Søndermarken, Brønshøj Vandtårn og Bellahøj Højdebeholder. I dag opbevares vandet hovedsagelig på Tinghøj i Gladsaxe. Det var Københavns Vand og tidligere Københavns Vandforsyning, der stod for levering af drikkevand til det meste af København, indtil 2001 hvor det blev overtaget af Københavns Energi, og i 2013 af HOFOR som et samarbejde mellem en del af hovedstadsregionens kommuner. El, telefoni mv. leveres som udgangspunkt af store leverandører som DONG og TDC, men der er også mindre selskaber, der bidrager.

Spildevandscenter Avedøre: Forrest lager for biogas, bagved ægformede rådnetanke og til højre anlæg til forbrænding af udrådnet slam.

København har de senere årtier skabt gode muligheder for at affaldsprodukter fra produktion og husholdninger kan skaffes af vejen med etablering af forbrændingsanlæg og rensningsanlæg.[bør uddybes][kilde mangler] De mere specialiserede og farlige affald håndteres som i de andre danske kommuner af Nordgroup i Nyborg.

Varme i København leveres i høj grad af fjernvarme eller naturgas. I Københavns Kommune leveres dette af HOFOR via et net af fjernvarmerør, som dækker omkring 85 % af det opvarmede areal. De øvrige kommuner er også godt med, med enten fjernvarme eller naturgas og der er udbredt fjernvarme eller naturgas i bl.a. Hvidovre og Gentofte kommuner.

I store dele af byen er det muligt, at få gas via byens distributionsnet. Denne bygas bruges i områder med fjernvarme primært til bl.a. madlavning, men i områder uden fjernvarme også til opvarmning af boliger og vand. Det er også Københavns Energi, der står for distributionen af gas i det meste af byen, ligesom de tager sig af kloaknettet.[bør uddybes][kilde mangler]

Selskabet R98 stod for renovationen i Københavns og Frederiksberg Kommune, men fra marts 2010 er dette blevet overtaget af private vognmænd.

Hospitaler og ambulancetjeneste

Det største hospital i København – og Danmark – er Rigshospitalet, som ligger på Østerbro ved Fælledparken. Hospitalet er i stand til at behandle stort set alle typer patienter og har ofte den største ekspertise inden for et givet fagområde. Hvidovre Hospital er også et af de største hospitaler og har bl.a. den største fødselsafdeling. Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital er blandt de andre store offentlige hospitaler i København. Udover de offentlige hospitaler er der ligeledes en række privathospitaler, som typisk henvender sig til bestemte patientgrupper bl.a. Herlev Privathospital og Københavns Privathospital.

Ansvaret for ambulancetjenesten i København ligger hos Region Hovedstaden, som har udliciteret opgaven til primært Falck. Københavns Brandvæsen dækker Københavns centrum og den nordlige del af Københavns Kommune, mens Frederiksberg Brandvæsen varetager kørslen på Frederiksberg og i Vanløse.

Politi og redningsberedskab

For Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner varetages politiopgaverne af Københavns Politi. De har hovedsæde på Politigården tæt ved Hovedbanegården. Politiopgaverne i de øvrige kommuner varetages for de vestlige forstæder af Københavns Vestegns Politi med hovedsæde i Albertslund og for de nordlige forstæder af Nordsjællands Politi med hovedsæde i Helsingør.

Redningsberedskabet er et kommunalt ansvarsområde, men opgaven kan sendes i udbud, og derfor udfører en privat entreprenør mange steder opgaven. De forskellige kommuner, der udgør København har valgt forskellige løsninger. Inde i byen (Københavns og Frederiksberg kommuner), på Amager, samt mod vest har man kommunalt ejede brandvæsener, mens Falck varetager opgaven i de øvrige kommuner rundt om København. Ved større eller mere komplicerede hændelser, som fx oversvømmelsen af Lyngbymotorvejen ifbm skybruddene i 2011 og 2014, står det statslige beredskab klar med hjælp.

Carl Th. Dreyer i 1965.
Foto: Erling Mandelmann.
Noter
  1. Fra sydvest mod nordøst ligger Sjællandsbroen, Bryggebroen (gangbro), Langebro og Knippelsbro. Metroen føres via en tunnel under havneløbet. Derudover er Sjælland og Amager forbundet med motorvej og jernbane via Kalvebodbroerne
  2. Forveksling mellem kommune, by og region ses jævnligt ved opgørelser af indbyggertal i både ind- og udland og kan give anledning til misvisende sammenligninger. I tilfældet København skal man holde sig for øje, at København, Hørsholm og Smørumnedre som nogle af de eneste byer i Danmark omfatter et større område end den kommune, der bærer byens navn. Således ligger f.eks. Rødovre og Gladsaxe begge i byen København, men uden at indgå i Københavns Kommune.
  3. For året 1517 er kilden:. For året 1672 er kilden . Frem til 1840 er kilden: . Fra 1850 til 1921 er kilden: . Fra 1930 til 1975 er kilden: . Fra 1976 til 1995 er kilden: For 1999 og frem er kilden:
Kildehenvisninger
  1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. 1.1.2015
  3. Om Københavns navn
  4. . fra originalen 2. november 2012. Hentet 2. februar 2010.
  5. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Nordens Paris
  6. avisen.dk, 22. september 2007 –
  7. Engsig 2002, s. 9.
  8. 13. juni 2010 hos Wayback Machine Om Københavns betydning i middelalderen – Hentet 8. august 2010
  9. 1186 og Urban 3.s stadfæstelse
  10. Kjøbenhavn i Middelalderen 1.3
  11. Om København i Vikingetid og middelalder – Hentet 8. august 2010
  12. Kjøbenhavn i Middelalderen 2.1
  13. 15. maj 2011 hos Wayback Machine Om Jarmers tårn – hentet 2010-08-06
  14. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Om Jarmers tårn – hentet 2010-08-06
  15. Handel i København – historie
  16. Grevens Fejde, København stiller sig på Chr 2.'s side.
  17. 19. juli 2011 hos Wayback Machine pdf om Nyboders historie
  18. Om Karl Gustav-krigene
  19. Pest 1711
  20. Frederiksstaden som kanonværk
  21. 8. februar 2012 hos Wayback Machine Om englandskrigene
  22. Monopol på korn og Københavnske gevinster ved handel med Norge (s.10). Hentet 2021-04-11
  23. Kieler-freden og Danmark som lille og fattigt
  24. 27. januar 2002 hos Wayback Machine Om Guldalderen
  25. . Hentet2021-04-13.
  26. Om Jens Jensen
  27. 11. juni 2007 hos Wayback Machine Om udvidelsen af Københavns Kommune i 1901-1902
  28. Om gullaschbaroner og Landmandsbankens krak
  29. Om s-tog
  30. Om bombningen af Shell-huset
  31. Om Albertslund i 1960'erne
  32. 27. juli 2011 hos Wayback Machine Om Øresundsregionen
  33. Om Ungdomshuset på Dortheavej
  34. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Dansk Ejendomsmæglerforening (Jens Lunde) om andelsboliger
  35. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Om antal danske flytninger til Malmø
  36. . fra originalen 19. november 2007. Hentet 26. februar 2008.
  37. Infrastrukturkommissionen, januar 2008 – , s. 281 – ISBN 978-87-91511-83-7
  38. politiken.dk, 18. marts 2008 –
  39. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet: 5. oktober 2018 hos Wayback Machine, 5. oktober 2018
  40. Forslag til Kommuneplan 2021 – Frederiksberg Kommune
  41. Rødovre kommuneplan 2018
  42. 7. august 2017 hos Wayback Machine Tinghøj Batteri.
  43. Om Carlsbergforkastningen
  44. Om kalk i Københavns undergrund og metrobyggeri
  45. . World Weather Information Service. Hentet 30. november 2009.
  46. , DMI, hentet 1. februar 2021.
  47. . grist - København nr. 6 i verden. Hentet2009-01-05.
  48. København nr. 12 i verden
  49. Forureningens historie – jord DR.
  50. . Sustainable Cities. fra originalen 19. september 2008. Hentet2009-01-05.
  51. www.mst.dk –
  52. politiken.dk, 9. september 2007 –
  53. DR om partikelfiltre i København
  54. Miljøzoner i København 2020 fra Miljøstyrelsen.
  55. . Copenhagen, Environmental Capital of Europe. fra originalen 6. juli 2007. Hentet2009-01-05.
  56. 28. november 2011 hos Wayback Machine Borgerrepræsentationsmøde i Københavns Kommune om nye vindmølleområder
  57. . grist. fra originalen 7. februar 2010. Hentet2009-01-05.
  58. . berlingske.dk. 8. december 2009.
  59. Culture Trip: København grønneste by
  60. Travel Earth: København grønneste by
  61. . fra originalen 3. januar 2010. Hentet 18. oktober 2009.
  62. www.oresundskomiteen.dk –
  63. www.statistikbanken.dk -
  64. www.dst.dk tabel: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand
  65. (PDF). (PDF) fra originalen 6. juli 2016. Hentet 26. april 2015.
  66. . fra originalen 10. september 2015. Hentet 26. april 2015.
  67. . www.kk.dk.
  68. 4. februar 2012 hos Wayback Machine Om Katolicisme i Danmark
  69. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Jødedom i Danmark I
  70. Jødedom i Danmark II
  71. 17. januar 2012 hos Wayback Machine Islam i Danmark
  72. Stormoske i nordvestkvarteret
  73. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Jødedom i Danmark
  74. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Hinduisme i Danmark
  75. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Øvrige religioner i Danmark
  76. (Webside ikke længere tilgængelig) 21. november 2011 hos Wayback Machine Det Kongelige Teater om Operaens store scene
  77. DR om genåbningen af Jazzhus Montmartre
  78. . DR. Hentet 4/9-2020
  79. . Wonderful Copenhagen. fra originalen 21. august 2009. Hentet2009-01-09.
  80. Parken med 55.000 tilskuere
  81. (PDF). glyptoteket.dk. fra originalen 24. september 2015. Hentet 20. oktober 2013.
  82. . kulturklik.dk. fra originalen 20. oktober 2013. Hentet 20. oktober 2013.
  83. . Hentet2021-04-11.
  84. Enigma forventes åbnet 2022. Hentet 2021-04-11
  85. Stand ved Valbyparken
  86. . Naturstyrelsen.
  87. Sydhavnstippen
  88. AOK om Kongens Have
  89. . Politiken. Hentet2009-01-05.
  90. . Politiken. Hentet2009-01-05.
  91. . Københavns Kommune. Hentet2009-01-05.
  92. . Dezeen. Hentet2009-01-05.
  93. . Københavns Kommune. fra originalen 29. april 2007. Hentet2009-01-05.
  94. Om Vestskoven
  95. 21. august 2011 hos Wayback Machine Om Hareskoven
  96. . gomotion.dk. Hentet2009-01-14.
  97. , e-architect
  98. . Berlingske Tidende. Hentet2009-01-10.
  99. på politiken.dk
  100. Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 1-52.
  101. 14. december 2013 hos Wayback Machine Dansk filmhistorie
  102. 10. januar 2014 hos Wayback Machine Om Nordisk Films historie
  103. 29. december 2013 hos Wayback Machine Nordisk Film - finansiel information
  104. Første københavnske cafe 1831 og Cafe Sommersko 1976.
  105. Noma i Michelin-guiden
  106. Wallberg, Filip (2010). . EB - Ekstra Bladet. s. 5. Hentet2010-04-30.
  107. AOK om Michelinstjerner 2010
  108. www.aok.dk, 16. marts 2010 –
  109. . DR. 2016-02-24.
  110. . fra originalen 12. juni 2018. Hentet 19. november 2019.
  111. . Copenhagen Capacity. fra originalen 8. juli 2011. Hentet2009-01-05.
  112. . fra originalen 28. november 2011. Hentet 30. marts 2008.
  113. . fra originalen 9. juli 2011. Hentet 30. marts 2008.
  114. . fra originalen 27. august 2007. Hentet 23. marts 2008.
  115. . fra originalen 21. november 2011. Hentet 23. marts 2008.
  116. 19. juli 2011 hos Wayback Machine Oversigt over venskabsbyer fra KL (pr 31/5-2009)
  117. 20. oktober 2013 hos Wayback Machine Elever i grundskolen i Københavns kommune
  118. www.ku.dk –
  119. www.ku.dk – 19. juli 2011 hos Wayback Machine, s. 3
  120. Nøgletal om CBS (hentet 2021-04-10)]
  121. Nøgletal ITU. (Hentet 2021-04-10)
  122. www.dkdm.dk – , s. 5
  123. www.ucc.dk –
  124. Om KEA
  125. Om Danmarks biblioteksskole
  126. Om C.F. Tietgen
  127. . fra originalen 3. maj 2008. Hentet 2. april 2008.
  128. Antal hotelovernatninger i Region Hovedstaden
  129. 14. oktober 2013 hos Wayback Machine Den 19. december 2012. Hentet den 4. august 2013
  130. 14. oktober 2013 hos Wayback Machine Hentet den 4. august 2013
  131. . fra originalen 14. oktober 2013. Hentet 15. marts 2013.
  132. www.cfir.dk/OmCFIR
  133. . fra originalen 1. november 2013. Hentet 30. oktober 2013.
  134. Indre by fri for højhuse
  135. Fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark
  136. Om Sankt Petri Kirke
  137. Om Konsistoriehuset
  138. Vor Frelser kirke
  139. Kulturkanon Frederiksstaden
  140. Om ildebrandshusene
  141. Om baggårde i København
  142. Om Fingerplanen på kulturkanonens hjemmeside
  143. Ørestad som medvirkende løftestang til at hjælpe København ud af krisen.
  144. Domus Vista som højeste beboelse i Danmark.
  145. 13. oktober 2013 hos Wayback Machine Høje-Taastrup Kommune om fremtidsplaner
  146. 11. juni 2007 hos Wayback Machine Om pendling i starten af 1900-tallet s. 113-120
  147. Infrastrukturkommissionen bl.a. om pendling s. 116-117
  148. 13. februar 2021 hos Wayback Machine Om pendling på Sjælland
  149. Om flypendling
  150. Om DSB Pendlerklubber
  151. Om Pendlerklubbern Kystbanen
  152. 8. oktober 2007 hos Wayback Machine Antal fodgængere s. 13, kort over gågader s. 14
  153. (PDF). Københavns Kommune. 2021-05-02.
  154. . fra originalen 19. juli 2011. Hentet 20. februar 2008.
  155. Wired: København som verdens bedste cykelvenlige by
  156. . Københavns Kommune. fra originalen 28. november 2011. Hentet 9. december 2009.
  157. (PDF). (PDF) fra originalen 28. november 2011. Hentet 11. januar 2010.
  158. 19. november 2008 hos Wayback Machine Teknologirådet om transport i hele landet og i København s. 53
  159. Lysholt Hansen, Per (16. maj 2013). . Metroxpress. fra originalen 14. oktober 2013. Hentet 16. maj 2013.
  160. . 18. maj 2016. Hentet 19. maj 2016.
  161. Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark – udland
  162. Krydstogtskibe i København I
  163. Krydstogtskibe i København II
  164. Om vandforsyningens historie
  165. Vandforsyning i København
  166. www.ke.dk – 3. oktober 2011 hos Wayback Machine
  167. www.ke.dk – 3. oktober 2011 hos Wayback Machine
  168. Om byvækst, herunder fjernvarme.
  169. Hvidovre fjernvarme
  170. 18. juli 2012 hos Wayback Machine Fjernvarme i Gentofte kommune
  171. www.dinby.dk, 2. marts 2010 –
  172. Henrik Permin (2007), (PDF), Ugeskrift for Læger (14-15), s. 1322, ISSN , (PDF) fra originalen 19. juli 2011, hentet 5. april 2010.
  173. 1. oktober 2011 hos Wayback Machine Om ambulancekørsel i Region Hovedstaden
Litteratur
  • Birch, Peter (2009). Vor Frelsers Kirke (1 udgave). Vor Frelsers Kirkes Menighedsråd. s. 34.|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) ISBN 978-87-993260-0-6
  • Engsig, Kirsten (2002), Turen går til København (5. udgave), Politikens forlag, ISBN 87-567-6398-0.
  • Lauring, Kåre (2009). Københavnerliv (2 udgave). Gyldendals Forlag. s. 271.|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) ISBN 978-87-02-07637-0
  • Lynder, Henrik (2009). Linje 18: Falkoner Allé-linjen. Sporvejshistorisk Selskab. s. 199.|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) ISBN 978-87-91109-18-8
  • Olesen, Peter (2007). Københavns torve og pladser. Thaning & Appel. s. 151.|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) ISBN 978-87-413-0052-8
  • Petersen, Lise Specht (2010). København - en by i bevægelse. Syddansk Universitet. s. 198.|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) ISBN 978-87-90923-55-6
Søsterprojekter med yderligere information:

FA-ikon

København
københavn, danmarks, hovedstad, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, copenhagen, omdirigeres, hertil, andre, betydninger, copenhagen, copenhagen, flertydig, kjøbenhavn, omdirigeres, hertil, andre, betydninger,. Kobenhavn Danmarks hovedstad Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Kobenhavn flertydig Se ogsa artikler som begynder med Kobenhavn Copenhagen omdirigeres hertil For andre betydninger af Copenhagen se Copenhagen flertydig Kjobenhavn omdirigeres hertil For andre betydninger af Kjobenhavn se Kjobenhavn rutebad Kobenhavn er Danmarks hovedstad og er med 1 336 982 indbyggere 2021 1 landets storste byomrade omfattende 18 kommuner eller dele heraf 3 Fra 1 januar 2007 er byen en del af Region Hovedstaden og for de sydlige deles vedkommende af Region Sjaelland Centrum for byomradet udgores af Kobenhavns Kommune areal 90 km2 2020 der med 638 678 indbyggere 2021 er Danmarks mest folkerige kommune og enklaven Frederiksberg Kommune areal 9 km2 med omkring 103 000 indbyggere 2021 4 KobenhavnKobstadsvaben ByseglFra venstre hjorne Christiansborg Marmorkirken Tivoli og Radhuspladsen OverblikLand DanmarkRegionerRegion Hovedstaden amp Region SjaellandGrundlagtBebyggelse omkring 800 tallet Absalon byggede en borg i 1167DemografiKobenhavn1 336 982 1 2021 Kobenhavns Kommune638 117 1 2021 Areal86 20 km Befolkningstaethed6 607 pr km Storbyregionen2 327 628 2 2019 Areal3077 km AndetTidszoneUTC 1 CET Sommer UTC 2 CEST Hojde m o h 1 50 mHjemmesidewww kk dkOversigtskortKobenhavnKobenhavns beliggenhed 55 40 34 N 12 34 08 O 55 67611 N 12 56889 O 55 67611 12 56889 Koordinater 55 40 34 N 12 34 08 O 55 67611 N 12 56889 O 55 67611 12 56889 Den danske hovedstad er desuden graenseby og centrum for Oresundsregionen som er Nordens storste metropolregion Oresundsregionen daekker 20 649 km i Danmark og Skane og omfatter 4 mio indbyggere 2017 heraf 2 7 mio 2017 i Danmark 5 Byen ligger pa Sjaellands ostkyst og straekker sig ind over dele af Amager En raekke broer og en tunnel forbinder de sjaellandske og amagerske bydele a Siden 2000 har Kobenhavn og Malmo vaeret forbundet af Oresundsforbindelsen Kobenhavns historie kan fores tilbage til omkring ar 800 hvor der la et mindre fiskerleje hvor byens centrum nu er Fra 1300 tallet blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde en status som den har fastholdt lige siden Efterhanden har byen spredt sig ud i bade det abne land og har indesluttet en raekke mindre landsbysamfund som fx Valby og Kongens Lyngby I dag bor ca 23 af Danmarks befolkning i Kobenhavns byomrade Efter en okonomisk nedgangstid omkring 1973 1995 har byen de sidste artier oplevet okonomisk og kulturel fremgang og star nu staerkere bade nationalt og internationalt Kobenhavn er saledes i dag blandt Nordeuropas okonomiske centre og hjemsted for en raekke store internationale virksomheder som A P Moller Maersk Carlsberg Novo Nordisk Danske Bank og ISS Selv om byen har spredt sig er der stadig helt eller delvist bevaret en raekke naturomrader indenfor eller omkring byen som f eks Amager Faelled Dyrehaven Furesoen og Bellevue Strand ud til Oresund I Kobenhavn findes Danmarks centrale institutioner som Folketinget kongehuset hojesteret og centraladministrationen Byen er pa trods af sin yderlige placering i Danmark nationens kulturelle og okonomiske center og et vigtigt trafikknudepunkt med Nordens storste lufthavn Danmarks storste banegard og en af de storste havne samt kulturinstitutioner som Parken Nationalmuseet Tivoli Glyptoteket og Operaen Indholdsfortegnelse 1 Navnet 1 1 Kaldenavne 2 Afgraensning og definition 3 Historie 3 1 Historie frem til 1100 tallet 3 2 1043 1536 Middelalderen 3 3 1536 1814 Renaessance enevaelde og oplysningstid 3 4 Fra 1814 til 1 verdenskrig 3 5 Fra 1 verdenskrig til i dag 4 Fremtidsplaner 5 Geografi 5 1 Klima 5 2 Miljo og forurening 6 Politik 6 1 Kommunerne 6 2 Regionerne 6 3 Politik pa tvaers af graenser 7 Demografi 7 1 Fingerplanen og Det indre storbyomrade 7 2 Religion 8 Kultur og oplevelser 8 1 Musik teater og opera 8 2 Museer 8 3 Parker skove soer og strande 8 4 Medier og film 8 5 Restauranter og cafeer 8 6 Sport 8 7 Venskabsbyer 9 Uddannelse og forskning 10 Okonomi 10 1 Turisme 10 1 1 Hoteller 10 1 2 Krydstogtturisme 10 2 Erhvervsklynger 10 3 Detailhandel 11 Arkitektur og byplanlaegning 11 1 Hojhuse og tarne 12 Infrastruktur og transport 12 1 Transport 12 1 1 Gang 12 1 2 Cyklisme 12 1 3 Bilisme og parkering 12 1 4 Kollektiv transport 12 1 5 Lufthavne 12 1 6 Havne 12 2 Forsyning og bortskaffelse 12 3 Hospitaler og ambulancetjeneste 12 4 Politi og redningsberedskab 13 Beromte kobenhavnere 14 Noter og kilder 15 Eksterne henvisningerNavnet Rediger Uddybende artikel Kobenhavns navn For middelalderen har navnet pa byen sandsynligvis vaeret Havn I middelalderen hed byen pa gammeldansk Kopmannaehafn et navn der oversat til moderne dansk betyder kobmaendenes havn og er et udtryk for den betydning kobmaendene havde for byen pa dette tidspunkt 6 En raekke andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges pa forskellige sprog Som eksempler kan naevnes tysk og nederlandsk Kopenhagen engelsk Copenhagen fransk og spansk Copenhague portugisisk Copenhaga italiensk Copenaghen latin Hafnia tjekkisk Kodan islandsk Kaupmannahofn og faerosk Keypmannahavn I 1923 blev den latinske udgave af navnet basis for navngivningen af det netop opdagede grundstof hafnium idet opdagelsen skete pa det nuvaerende Niels Bohr Instituttet Kaldenavne Rediger Som det horer storbyer til har Kobenhavn ogsa kaldenavne og endda flere af slagsen Kongens Kobenhavn gennem arhundrederne har skiftende konger sat deres praeg pa hovedstaden Det gaelder navnlig Christian IV der foruden at udvide omradet inden for byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger som Rosenborg Rundetarn og Borsen Byen med de skonne tarne turistslogan skabt af brygger Carl Jacobsen i 1910 Det hentyder til de mange tarne og spir der dengang som nu saetter sit praeg pa navnlig Indre By og hvortil den generose brygger i ovrigt ogsa selv bidrog i form af spiret pa Nikolaj Kirke 7 Wonderful Copenhagen vidunderlige Kobenhavn bade et turistslogan gjort kendt af skuespilleren Danny Kaye der sang om byen i en film fra 1952 om H C Andersen og navnet pa byens officielle turistorganisation Wonderful Copenhagen Af og til ses desuden Nordens Paris men denne smigrende sammenligning med Byernes by er i modsaetning til de andre ikke eksklusiv da den deles med bade norske Tromso og danske Aalborg 8 Afgraensning og definition Rediger Kobenhavn som begreb kan give anledning til nogen forvirring Dette skilt i Rodovre Kommune star inden for Kobenhavns bygraense men 1 km uden for Kobenhavns Kommune De angivne afstande til hhv Kobenhavn og Vanlose er imidlertid til Radhuspladsen i Kobenhavn midt i Kobenhavns Kommune mens Vanlose er en bydel i Kobenhavns Kommune I daglig tale bruges navnet Kobenhavn bade om byen som helhed der omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner men det ses ogsa brugt om kun Kobenhavns Kommune Naervaerende artikel omfatter byen som helhed Det samlede byomrade defineres geografisk af Geodatastyrelsen med den sakaldte polygonmetode hvor vandarealer fratraekkes Metoden folger FN s retningslinjer hvor et byomrade for at blive betragtet som samlet ikke ma have mere end 200 meter mellem husene parker og lignende ikke medregnet 9 Dog taeller Geodatastyrelsen stadig hele Kobenhavns og Tarnby kommuner med til trods for at der i heri indgar store helt ubebyggede arealer f eks pa det vestlige Amager Saltholm og Peberholm Omradet optager lidt over 450 km2 men selve byen Kobenhavn optager langt fra denne geografiske storrelse Danmarks Statistik far derefter antallet af indbyggere via CPR Det er ogsa Danmarks Statistik der praesenterer de samlede oplysninger Selvom byomradet er klart afgraenset fra myndighedernes side anvender de forskellige betegnelser for det Geodatastyrelsen anvender Kobenhavn mens Danmarks Statistik benytter Hovedstadsomradet og pa vejskiltene langs indfaldsvejene har Vejdirektoratet valgt Storkobenhavn Kobenhavn er imidlertid den eneste af de tre betegnelser der er autoriseret af Stednavneudvalget 10 Det er dog i alle tilfaelde det samme omrade der menes Mange indbyggere i Kobenhavns forstaeder identificerer sig dog i hojere grad med den kommune de bor i Dette kan vaere for at distancere sig fra Kobenhavns Kommune der som langt den storste kommune naturligt ofte stjaeler billedet I praksis er Kobenhavn dog sa taet bebygget at man mange steder kun vanskeligt kan se hvor graenserne mellem de enkelte kommuner faktisk gar Udenforstaende vil dog typisk betragte byen som en helhed selvom der her af og til ogsa ses en tendens til enten at indskraenke til Kobenhavns Kommune eller udvide til hele Hovedstadsregionen Derfor opgives Kobenhavns indbyggertal nogle steder til ca 0 6 mio kommunens eller ca 2 0 mio storbyregionens hvor det rette er 1 336 982 1 pr 1 januar 2020 b Yderligere har en raekke administrative inddelinger brugt Kobenhavn eller hovedstaden i deres navn For eksempel omfatter Region Hovedstaden ogsa Bornholm uanset at denne o ligger ca 130 km vaek og det tidligere Kobenhavns Amt omfattede trods navnet ikke Kobenhavns Kommune selvom amtets hovedsaede i en arraekke la der Historie Rediger Uddybende artikel Kobenhavns historie Historie frem til 1100 tallet Rediger Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Kobenhavnsomradet Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f eks levn af en kystnaer boplads fra yngre stenalder Gravhoje i forstaederne tyder pa menneskelig aktivitet i forhistorisk tid og mange af bynavnene i naerheden af Kobenhavn vidner derudover om grundlaeggelse af byer i det storkobenhavnske omrade i vikingetiden Indtil for nylig var det aeldste spor efter bymaessig bebyggelse i Kobenhavnsomradet inden for voldene fra omkring ar 1000 hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje der hvor Kobenhavn ligger i dag Fiskerlejet la lige nord for Kobenhavns Radhus omkring Mikkel Bryggers Gade der dengang la ud til havet Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af badebroer ved Gammel Strand der daterer sig helt tilbage til omkring ar 700 Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gard fra vikingetiden 11 1043 1536 Middelalderen Rediger Kobenhavns segl fra 1296 Forste gang forloberen til Kobenhavn under navnet Havn naevnes i kilderne er i forbindelse med et soslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043 12 Derefter er der tavshed om byens skaebne i de naeste ca 120 ar Det er sandsynligt at byen i lobet af 1100 tallet har kunnet profitere pa den centrale placering mellem de store domkirkebyer Lund og Roskilde og dermed har vaeret et vigtigt punkt for trafik og handel mellem de to byer 13 Den naturlige havn samt den lille o Slotsholmen som var let at forsvare har sikkert ogsa givet byen store fordele I anden halvdel af 1100 tallet brydes tavsheden om byen da Saxo naevner at pave Urban 3 i 1186 stadfaester at den lille by Hafn sammen med en raekke andre byer som Kong Valdemar tidligere har givet til biskop Absalon fortsat skal tilhore Absalon 14 Det nojagtige arstal for Kong Valdemars gave kendes ikke da det gavebrev som Absalon fik med er forsvundet Fra omkring 1167 1171 byggede Absalon en borg og en bymur pa stedet 15 Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse Isaer i 1200 tallet udvidede byen sig sa den efterhanden kom til at daekke en storre del af omradet mellem Kongens Nytorv og Radhuspladsen Grabrodre Kloster samt kirkerne Vor Frue Skt Peder nu Skt Petri og Skt Nikolai blev alle bygget i forste halvdel af det 13 arhundrede Det 13 arhundrede var en urolig tid i dansk historie hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indaedte kamp om retten til byen Biskop Jakob Erlandsen kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham byen og denne biskop gav i 1254 byen dens forste stadsret 16 Fem ar senere i 1259 blev byen angrebet og plyndret af den rygiske fyrst Jaromar 17 18 19 Efterhanden begyndte byen at vokse sig til rigets storste og mest betydningsfulde selvom den endnu ikke var blevet hovedstad Selvom byen var den storste boede der dog stadig under 5 000 indbyggere og dermed kun nogle fa hundrede faerre i byer som Ribe og Arhus 16 Placeringen midt i riget med en naturlig havn ved en vigtig sohandelsvej var ideelt I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge Erik af Pommern permanent at tage magten over byen fra kirken og i 1443 gjorde Christoffer III byen til kongelig residensby I 1479 blev universitetet grundlagt Kobenhavn var nu landets vigtigste by 20 Under reformationen og Grevens Fejde stillede byens borgere sig pa den tabende Christian II s side 21 1536 1814 Renaessance enevaelde og oplysningstid Rediger Christian IV fik stor betydning for Kobenhavn Under ham blev byens gamle mure der hidtil havde ligget langs Gothersgade omkring 1647 flyttet 22 sa de gik langs den nuvaerende jernbanelinje mellem Norreport og Osterport udenom det af Christian IV nyanlagte Nyboder Kobenhavns volde blev ogsa udvidet med forsvarsanlaeg af det nyanlagte omrade Christianshavn Nyboder i dag Oprindeligt var bygningerne rode og hvide 23 Fra 1658 1660 under Forste Karl Gustav krig var Kobenhavn som sidste omrade i riget under dansk kontrol men under belejring af de svenske tropper anfort af Karl X Gustav I februar 1659 forsogte svenskerne at indtage byen ved et stormlob men en faelles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage Efter det mislykkede stormlob holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27 maj 1660 24 Som udlober af Freden i Kobenhavn indfortes enevaelden i 1660 under Frederik III og Kobenhavn blev en endnu vigtigere by i Danmark fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret Som en del af denne proces fik Kobenhavn i 1660 en ny ledelsesform ved navn Stadens 32 maend som var en forlober til den nuvaerende Borgerrepraesentation I 1711 1712 haergede en af de vaerste pestepidemier i Kobenhavns historie Pesten kostede cirka 22 000 af byens omkring 60 000 indbyggere livet 25 Nogle ar efter gik det endnu en gang galt da lige over en fjerdedel af byens bygninger gik op i rog ved en bybrand i 1728 Inspireret af europaeiske ideer grundlagde man i 1748 Frederiksstaden nord for Kongens Nytorv med Amalienborg som den flotteste del 26 I sidste halvdel af det 18 arhundrede oplevede Kobenhavn under den Florissante periode en enorm opgangstid som folge af den profitable handel med de stridende magter England og Frankrig Opgangsperioden sluttede dog for en tid da forst Christiansborg braendte i 1794 og siden en bybrand i 1795 haergede den indre by og derefter kom den britiske flade for at afkraeve Danmark sin flade hvilket udloste Slaget pa Reden 1801 som en del af Napoleonskrigene Dele af byen blev ogsa skadet i den konflikt Skaderne havde dog langt fra det omfang som de skader den landsatte britiske haer forvoldte under det engelske bombardement af byen i 1807 hvor store omrader af byen braendte ned idet det britiske militaer brugte raketter Den middelalderlige Vor Frue Kirke gik ogsa op i flammer 27 Udfordringerne for Danmark og Kobenhavn slutter med statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge og den medfolgende handel fra Kobenhavn til Norge i 1814 28 Fra 1814 til 1 verdenskrig Rediger Kort over Kobenhavn ca 1888 Byen nar kun til omradet lige uden for soerne og der er stadig et stykke til Hvidovre Lyngby og ovrige omkringliggende byer Danmark og Kobenhavn var efter de tumultariske begivenheder i arene op til 1814 endt som et lille fattigt land 29 Der var derfor ikke umiddelbart rad til at genopbygge de offentlige bygninger der var blevet odelagt af bombardementet som Vor Frue Kirke og universitetet for et godt stykke op i 1800 tallet Da der endelig kom gang i okonomien affodte dette en enorm udvikling og det meste af Kobenhavns indre by er praeget af genopbygningerne efter brandene og bombardementet Kulturelt set kom Kobenhavn til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker Guldalderen som praegedes af bl a C F Hansen Bertel Thorvaldsen og Soren Kierkegaard 30 Herefter fulgte industrialiseringen i anden halvdel af det 19 arhundrede Efter en stor koleraepidemi i 1853 besluttede man endelig at nedlaegge de gamle volde 31 Det blev nu tilladt at bygge permanent grundmuret nybyggeri uden for voldene Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning forte til et byggeboom i brokvartererne og en betydelig forogelse af indbyggertallet Omkring 1800 boede der cirka 100 000 mennesker i hovedstaden og i starten af det 20 arhundrede boede der naesten 500 000 De nye bydele blev meget forskellige Frederiksberg og Osterbro blev borgerskabets kvarterer Norrebro og Vesterbro blev derimod arbejdernes bydele Som erstatning for den gamle faestning vedtog Estrup regeringen fra 1886 byggeriet af det store befaestningsbyggeri herunder Vestvolden Det var Danmarks storste arbejdsplads og er kun senere overgaet af Storebaeltsforbindelsen Opforelsen af store projekter som Frihavnen 1894 Radhuset 1905 og Hovedbanegarden 1911 satte ogsa sine spor Kobenhavn var blevet en industriel storby hjemsted for virksomheder i international malestok sasom Burmeister amp Wain Ostasiatisk Kompagni og Det Store Nordiske Telegrafselskab Efter en svag start Slaget pa Faelleden fik arbejderbevaegelsen sit gennembrud i 1900 tallets hovedstad hvor finansborgmesterposten i 1903 blev overtaget af fagforeningsmanden Jens Jensen 32 I 1901 gennemforte kommunen en indlemmelse af en raekke sogne bl a Bronshoj og Valby og i 1902 indlemmedes Sundbyernes Kommune Kommunens areal blev dermed tredoblet og efterlod Frederiksberg som en enklave i Kobenhavns Kommune 33 Fra 1 verdenskrig til i dag Rediger Dette afsnit beskriver perioden fra starten af 1 verdenskrig i 1914 til i dag Neutralitetspolitikken medforte at Kobenhavn ikke blev saerligt pavirket af 1 verdenskrig De sakaldte gullaschbaroner tjente mange penge pa aktiespekulation og pa at eksportere kodprodukter til Tyskland Efter 1 verdenskrig var der knaphed pa de fleste ting og en stor arbejdsloshed var medvirkende til en del uro fra isaer de kobenhavnske arbejderkvarterer I 1922 gik den kobenhavnsk centrerede Landmandsbanken fallit og trak mange med i faldet 34 Fra 1917 havde Socialdemokratiet flertal i kommunens styrelse Det medforte en oget offentlig forsorg kommunalt boligbyggeri m m Anlaeggelsen af Faelledparken og andre parker var et andet udslag af kommunens nye social og sundhedspolitiske program der bl a som folge af boligkriserne i 1908 og 1916 fokuserede pa at bygge boliger der ikke var pavirket af byggespekulation I takt med at der blev bygget pa jorderne uden for Soerne og pa arealerne omkring bl a Bronshoj og Valby som var blevet slaet sammen med Kobenhavns Kommune i 1901 naermede Kobenhavn sig omkringliggende byer som Lyngby Herlev og Rodovre Og efterhanden blev disse til forstaeder Af mangel pa egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at forega omkring disse byer Denne udvikling blev ogsa hjulpet af mere kollektiv trafik bl a abningen af S togslinjerne fra 1934 35 Folkeopstanden i 1944 Her ses barrikader pa Norrebro i Kobenhavn Under 2 verdenskrig blev Kobenhavn ligesom resten af Danmark besat af tyske tropper Flere bygninger blev under besaettelsen odelagt enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker Heriblandt kan naevnes at Shellhuset der var hovedkvarter for Gestapo den 21 marts 1945 blev bombet af britiske fly Under dette angreb blev Den Franske Skole pa Frederiksberg ramt og mange born blev draebt 36 Mange industribygninger i Kobenhavn blev ogsa spraengt i luften af den danske modstandsbevaegelse En af de storste folkelige protester mod vilkarene under tyskernes besaettelse var Folkeopstanden i 1944 Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig storre betydning for byens udvikling og dette fik fingerplanens ideer om et Kobenhavn bygget op omkring den kollektive S togstrafik til at blive lidt udvandet Nogle forstaeder voksede op vaek fra S togsnettet I 1960 erne syntes udviklingen i Kobenhavns Kommune at vaere gaet naermest i sta mens man i forstadskommunerne byggede pa livet los Gladsaxe Kommune under Erhard Jakobsen og Albertslund er eksempler pa denne udvikling i Kobenhavns omegnskommuner 37 Det indre Kobenhavn oplevede derimod en nedgangstid fra 1960 erne med udflytning af industri og indbyggere Denne udvikling begyndte at vende omkring 1990 Isaer med byfornyelsesplanerne fra 1991 blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert eftertragtede Med bygningen af metroen og boliger langs havnen er den indre by blevet bundet bedre sammen Bygningen af Oresundsbroen i 2000 har forbundet Kobenhavn med det vestlige Skane og byen forstaerkede dermed sin status som centrum for Oresundsregionen 38 Mens Ungdomshuset pa Jagtvej eksisterede var isaer Norrebro omradet jaevnligt praeget af voldsomme demonstrationer der udgik herfra Dette kulminerede i forbindelse med nedrivningen af huset i marts 2007 og ebbede ud i midten af 2008 hvor der blev lavet et nyt hus til de unge i Nordvest Siden har der ikke vaeret store demonstrationer med udgangspunkt i bevaegelsen omkring Ungdomshuset 39 Eksempel pa byggeri fra 2000 erne pa Islands Brygge Boligmarkedet i byen var i perioden ca 2002 2007 sammen med resten af landet praeget af en boligboble Dette stoppede som i resten af Danmark i 2006 2007 hvor der oplevedes store prisfald Kobenhavn kom sig dog hurtigt og det kobenhavnske boligmarked har siden 2009 vaeret praeget af stigende priser og i dag 2021 ligger priserne hojere end priserne gjorde pa toppen i 2006 I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris Dette abnede det ellers lukkede andelsboligmarked op og i stedet for at blive handlet gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet 40 handles andelsboliger nu oftest i fri handel I bobleperioden var det populaert at bosaette sig i Malmo i Sverige og arbejde i Kobenhavn 41 I 2021 har der igen vaeret store prisstigninger og nogle politikere talte om yderligere begraensninger i mulighederne for laneoptagelse mens andre talte om at det ikke var nodvendigt 42 43 I 2020 blev Kobenhavn ligesom resten af Danmark og resten af verden ramt af Coronaviruspandemien Myndighederne anbefalede hjemmearbejde og lukkede forlystelseslivet ned 44 Fremtidsplaner RedigerFrem til omkring 2025 er der i Kobenhavns Kommune planlagt fire storre udvidelsesomrader der skal skaffe plads til 45 000 nye kobenhavnere Orestad syd for Field s og pa Amager Faelled Nordhavnen Valby omkring Ny Ellebjerg Station og Carlsberg grunden nord for Carlsberg Station skal bebygges 45 46 47 Ligeledes er det planen at det tidligere godsbaneomrade mellem Dybbolsbro Station og Hovedbanegarden skal bebygges dog primaert med erhverv bl a hoteller og Ikea Alle omraderne er enten gamle industriomrader eller landindvinding bortset fra Amager Faelled som er oprindelig strandeng Ligeledes planlaegger Kobenhavns kommun en meget stor udbygning i det nordostlige havneomrade i form af Lynetteholmen 48 Frederiksberg Kommune planlaegger i den forelobige kommuneplan 2021 byudvikling omkring bl a Nordens Plads og Hospitalsgrunden hvor Frederiksberg Hospital tidligere la Derudover er fokus pa bevarelse og huludfyldelse med enten nybyg eller gronne omrader 49 I Rodovre er der tre primaere byudviklingsomrader Rodovre Nord Bykernen omkring Rodovre Centrum og Rodovre Syd Ved Bykernen undersoges bl a mulighederne for at lave et metrostop ved at forlaenge en af de eksisterende metrolinjer 50 En stor udfordring med de mange ekstra beboere bliver at fa plads til trafikken i byen Udvidelsen i 2019 af metroen med Cityringen og bygning af letbane langs ring 3 fra Lyngby til Ishoj skal skabe endnu mere sammenhaeng i den kobenhavnske kollektive trafik Der har ligeledes i mange ar vaeret snak om en ostlig ringvej om de centrale dele af byen En mulighed er at den ostlige ringvej kan ga over Lynetteholmen Geografi Rediger Uddybende artikler Kobenhavns geografi og Kobenhavns klima og miljo Hele Storkobenhavn med motorveje rode linjer og tog gra linjer Geografisk set ligger Kobenhavn pa det nordostlige Sjaelland med en del af byen pa oen Amager Det vestlige Kobenhavn straekker sig forholdsvist fladt laengere ind pa Sjaelland mens man mod bade nord og syd kan opleve mere kuperet terraen I det nordvestlige Kobenhavn rejser sig f eks omkring Soborg og Hoje Gladsaxe en storre bakkekaede med hojder op til 50 meter over havet 51 52 Disse bakkede landskaber i det nordlige Kobenhavn gennemskaeres af en del soer og Molleaen Pga hojden i Gladsaxe omradet har man her placeret Gladsaxesenderen og Kobenhavns vandforsyning I den sydvestlige del af Kobenhavn haever en kalkforskydning sig ved Carlsbergforkastningen 53 De mere centrale dele af Kobenhavn bestar primaert af fladere landskab afvekslingsvis i Valby og Bronshoj med mindre hvaelvede bakker To dalsystemer folger fra nordost til sydvest disse sma bakkekaeder I den ene dal finder man soerne i den anden finder man Damhussoen Disse mindre dale gennemskaeres af aerne Harrestrup A og Ladegardsaen Amager og det meste af den indre by er fladt kystnaert land Geologisk set hviler Kobenhavn ligesom det meste af Danmark pa et istidspraeget grundmoraenelandskab der igen hviler pa en hardere undergrund af kalksten Visse steder i omradet er der blot ti meter ned til kalklaget der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer 54 Klima Rediger Kobenhavn ligger i en klimazone praeget af den varme Golfstroms indflydelse Dette medforer at Kobenhavn er ca 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer Samtidig ligger byen ogsa i et omrade hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi Dette gor at vejret i alle fire arstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol Nedbor er moderat aret igennem med et lille toppunkt fra juni til august Sne falder primaert fra jul til tidligt i marts men det bliver sjaeldent liggende laenge Regn i januar og februar er ligesa almindeligt som sne og gennemsnitstemperaturen for disse to vintermaneder ligger lige omkring frysepunktet Foraret kan sammenlignes med det kontinentale Europa men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand Pa samme made isolerer vandet om efteraret sa klimaet i Kobenhavn er mildere i lidt laengere tid end ellers I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller to storme eller endda orkaner optraede Storme om sommeren er sjaeldne Sommeren er som de andre arstider ofte en blanding af sydvestlige milde blaesende og regnbringende lavtrykssystemer og perioder med stabile hojtryk der bringer solrigt og relativt varmt vejr med sig Forekomsten af kraftige lavtryk der f eks kan forarsage storme forefindes relativt sjaeldent Mere sjaeldent er det med orkaner men de forekommer ogsa I perioden omkring juli falder der gennemsnitligt mest nedbor op til 57 mm Vejr for Hvidovre Forstad til Kobenhavn Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGns hojeste maks C 11 12 16 22 26 28 30 32 26 21 14 12 33Gennemsnitlig maks C 4 5 9 14 20 23 24 25 20 14 9 6 14Gennemsnitlig min C 0 0 1 5 10 13 15 14 12 8 5 3 7Gns laveste min C 6 6 4 2 1 8 10 10 6 0 2 5 8Gennemsnitlig nedbor mm 51 34 38 30 37 52 69 62 59 74 56 61 625Gns manedlige solskinstimer 56 83 152 226 271 260 246 231 175 107 60 45 1 910Kilde Danmarks Meteorologiske Institut 56 Miljo og forurening Rediger Svommekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg Kobenhavn er anerkendt som en af de mest miljovenlige byer i verden 57 58 Meget af byens miljosucces kan tilskrives en staerk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik I 1971 etablerede Danmark et miljoministerium og var det forste land i verden til at implementere en miljolov i 1973 59 Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl a med etablering af rensningsanlaeg og overlobsbassiner kan man nu svomme i havnen og der bliver hvert ar arrangeret en svommekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg Ligeledes er der etableret flere havnebade i den indre havn 60 Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen er der ligeledes arbejdet pa at forbedre vandkvaliteten i byens soer Gentofte So er en af de reneste soer i regionen og der kan bl a findes sjaeldne orkideer i vadomradet Jorden i Kobenhavns byzone er som udgangspunkt lettere forurenet Denne forurening kan f eks stamme fra bilers udstodning eller industriens udledning af rog og stov 61 Derudover er der mange omrader i Kobenhavn hvor der er forurening af hojere grad Dette kan skyldes at der har ligget forurenende virksomheder pa grunden som farverier eller benzinstationer at der er deponeret affald eller af andre grunde 59 Kobenhavn oplever lige som andre storbyer problemer med luftforurening og larm fra biler busser og lastbiler Man regner med at hvert ar dor omkring 500 kobenhavnere tidligere end ellers som folge af forurening I 2007 viste en undersogelse at den femtedel af Kobenhavns indbyggere der boede naermest de mest befaerdede gader havde dobbelt sa stor risiko for at do tidligere end normalt 62 Fra 2010 er der dog etableret en miljozone hvor alle lastbiler skal have partikelfiltre pa 63 Zonen er fra 2020 blevet udvidet til hele Kobenhavn og Frederiksberg kommuner og skaerpet til at gaelde alle aeldre varebiler busser og lastbiler Frem mod 2025 skaerpes reglerne yderligere sa koretojerne skal opfylde skrappere udledningskrav 64 I de senere ar er der kommet ekstra fokus pa at markedsfore sig pa miljoomradet og isaer Kobenhavns Kommune arbejder malrettet med dette I 2001 blev der bygget en stor offshore vindmollefarm lige uden for den kobenhavnske kyst pa Middelgrunden der producerer omkring 4 af byens elektricitet 65 Der er forslag fremme om at placere flere moller ved bl a Nordhavnen og Lynetten 66 Som belonning for en langvarig indsats inden for helhedsorienteret miljoplanlaegning modtog Kobenhavns Kommune i 2006 European Environmental Management Award 67 og hele byen Kobenhavn blev i 2009 karet som Europas gronneste by i The Economist 68 Ogsa nyere artikler naevner Kobenhavn som den gronneste by bl a Culture Trip 2020 69 og Travel Earth 2020 70 Politik Rediger Uddybende artikel Politik i Kobenhavn Storkobenhavns kommunale inddeling Med rodt den omtrentlige udstraekning af Kobenhavn kortet viser flere end de 18 kommuner der har omrader i Kobenhavn Kobenhavns Radhus Lyngby Taarbaek Radhus Byen Kobenhavn styres politisk af ovenstaende 18 kommuner og 2 regioner Derudover er der samarbejder pa tvaers af kommuner regioner og lande Kommunerne Rediger De fleste kommuner i Kobenhavnsomradet har socialdemokratiske borgmestre Det gaelder Kobenhavns Kommune og storstedelen af kommunerne pa Vestegnen Kommunerne uden socialdemokratisk borgmester er Frederiksberg Kommune i den centrale del af byen de to nordlige kommuner Lyngby Taarbaek og Rudersdal Hertil kommer Hoje Taastrup Vallensbaek og Glostrup mod vest samt Greve Kommune laengst mod sydvest Regionerne Rediger Storstedelen af Kobenhavn er placeret i Region Hovedstaden der er dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007 af de tidligere Kobenhavns og Frederiksborg amter samt kommunerne Kobenhavn Frederiksberg og Bornholm En del af Kobenhavns sydvestlige kvarterer ligger i Region Sjaelland Regionernes vigtigste opgaver er sygehusomradet herudover ejes i faellesskab Movia det kollektive trafikselskab i Ostdanmark dog uden Bornholm De to regioner udgor ogsa i faellesskab en af Danmarks fire beskaeftigelsesregioner Gymnasierne sygeplejeskolerne og tekniske skoler AMU centre og ovrige kortere videregaende uddannelser er alle fra og med 2007 i lighed med ovrige uddannelser selvejende institutioner finansieret af staten mens folkeskoler daginstitutioner og plejehjem horer under de enkelte kommuner Politik pa tvaers af graenser Rediger Kommunerne i de enkelte regioner har et samarbejde i henholdsvis Kommunekontaktrad Hovedstaden og Kommunekontaktrad Sjaelland Her samarbejdes isaer om de tilbud der gives borgerne Fra 1974 1989 fungerede Hovedstadsradet som et centralt planlaegningsorgan for hele hovedstadsregionen og HUR fungerede med omtrent samme formal fra 2000 2006 En del af Kobenhavns naermeste satellitbyer som Birkerod og Lillerod betragtes som en del af Storkobenhavn og det politiske arbejde pa kommunalt niveau om byen Kobenhavn involverer derfor ofte disse kommuner Kommunerne pa den kobenhavnske vestegn star i den forbindelse ofte samlet under Vestegnssamarbejdet og har samlede politiske udspil 71 Region Hovedstaden Region Sjaelland Kobenhavns og Frederiksberg Kommune Bornholms Regionskommune samt Kommunekontaktrad Hovedstaden og Sjaelland deltager sammen med tilsvarende myndigheder fra Skane i Oresundskomiteen som er en regionalt samarbejde om at fjerne graensehindringer ved at bo og arbejde i Oresundsregionen 72 Demografi Rediger Uddybende artikel Kobenhavns demografi I Kobenhavn var der 1 336 982 indbyggere 2021 1 indbyggere og byen er dermed suveraent landets storste byomrade Kobenhavn omfatter 18 kommuner eller dele heraf 3 Indbyggerne udgor i 2020 23 af den samlede danske befolkning Dette er en stigning fra 21 i 2009 73 Det var forst fra 1 januar 1999 at Danmarks Statistik begyndte at afgraense Kobenhavn ud fra en opdeling i by land frem for en sammenlaegning af hele kommuner For den nuvaerende afgraensning af byen Kobenhavn fra 1999 blev antallet af indbyggere opgjort til 1 4 millioner Der tales endvidere om Region Hovedstaden der indbefatter dele af Nordostsjaelland og Bornholm men ikke Roskilde og Koge omradet Regionen havde 1 januar 2021 1 86 millioner indbyggere 74 Med bygningen af Oresundsbroen i 2000 blev Kobenhavn centrum for en ny by region nemlig metropolregionen kaldet Oresundsregionen Omradet umiddelbart omkring Oresund det vestlige Skane med Malmo og Helsingborg og det ostlige Sjaelland har i alt cirka 3 millioner indbyggere mens den samlede Oresundsregion hvortil hele Sjaelland Lolland Falster samt hele Skane medregnes har omkring 4 millioner indbyggere Kobenhavns Kommunes godt halve million indbyggere udgor omtrent halvdelen af det samlede Kobenhavns indbyggertal De storste af de ovrige kommuner er Frederiksberg Gentofte og Gladsaxe mens den mindste er Vallensbaek med 15 000 indbyggere pr 2017 Arealmaessigt er de storste kommuner Kobenhavn 86 km2 og Lyngby Taarbaek mens de mindste er Frederiksberg og Vallensbaek Frederiksberg har den storste befolkningstaethed i bade Kobenhavn og Danmark med ca 12 000 indbyggere pr km Indbyggertal i Kobenhavn gennem tiderne c Ar Folketal Ny definition1517 4 4601672 41 0001801 100 9751860 155 143 Frederiksberg tilfojes Ar Folketal Ny definition1880 266 4661911 584 0891930 771 1681950 974 9011970 802 3911975 729 357 Ar Folketal Ny definition1976 1 292 647 Bl a Brondby Dragor Hoje Taastrup og Lyngby Taarbaek kommuner tilfojes1981 1 381 882 Bl a Ledoje Smorum Ishoj Fredensborg Humlebaek og Solrod kommuner tilfojes1990 1 337 1141995 1 353 3331999 1 069 813 Ny definition 200m graensen indfores 2013 1 230 7282014 1 246 6112020 1 330 993Fingerplanen og Det indre storbyomrade Rediger Da Kobenhavn bestar af mange kommuner er det vanskeligt at dele byen op i by og forstad Men i Fingerplanen fra 1947 finder man et ikke administrativt omrade der benaevnes Det indre storbyomrade Dette omrade omfatter den bebyggede del af Kobenhavns Kommune en del af Vestamager regnes hverken for by eller park men for ikke urbant omrade Ovrige kommuner eller dele deraf inkluderet i omradet er Frederiksberg Gentofte Hvidovre store dele af Herlev Rodovre og Gladsaxe kommuner samt mindre dele af Tarnby og Brondby Kommuner 82 Omradet omfatter omkring 180 km og har cirka 925 000 indbyggere mellem 900 000 og 950 000 og intet af omradet er at betragte som forstad Den indre storby er en hardere fortolkning af bybegrebet end hvad f eks Danmarks Statistik bruger i begrebet byomrade Tallet kan bruges til sammenligning med andre storbyer F eks er tilsvarende tal for Stockholm innerstaden kun 300 000 Planen er aldrig blevet vedtaget officielt i noget forum men det paedagogisk visuelle udtryk i planen har vist sig at vaere sa staerkt at beslutningstagere lokalt og centralt har fulgt planens tanker Religion Rediger I Kobenhavn er den evangelisk lutherske kristendom ligesom i resten af Danmark dominerende Andelen af folkekirkemedlemmer er dog markant mindre i Kobenhavns Stift end i resten af landet med 56 9 i 2019 83 Kobenhavns Stift omfatter dog ogsa bl a Bornholm og inkluderer ikke Kobenhavns forstaeder som i stedet horer under Helsingor Stift hvor andelen af folkekirkemedlemmer er 67 6 Udover evangelisk luthersk kristendom er der ogsa en mindre katolsk menighed med Sankt Ansgar Kirke som domkirke 84 Den naeststorste religion i Kobenhavn er Islam Det vides ikke med sikkerhed hvor mange muslimer der bor i Kobenhavn da indbyggere i Danmark generelt ikke registreres efter religiost tilhorsforhold I 2014 er der ca 50 000 indbyggere i Kobenhavns Kommune med oprindelse i lande med overvejende muslimsk befolkning 85 Det svarer til ca 9 af hele kommunens befolkning En tredje religion er jodedommen hvor der bor ca 6 000 joder i Danmark 86 heraf den storste del i Kobenhavnsomradet 87 Herboende muslimer har flere moskeer rundt omkring i byen 88 og der arbejdes pa at etableres flere stormoskeer flere steder i byen bl a pa Moskegrunden pa den nordlige del af Amager og i nordvestkvarteret 89 Herboende joder har en synagoge i Krystalgade og en mindre synagoge i Ole Suhrs gade 90 Udover ovenstaende religioner er der ogsa mindre menigheder af buddhisme hinduisme der har et tempel i Skovlunde 91 og andre religiose overbevisninger som Forn Sidr Solbjerg Blotlaug 92 Kultur og oplevelser Rediger Uddybende artikel Kultur i Kobenhavn Musik teater og opera Rediger Operaen set fra Skuespilhuset Det Kongelige Teater Det aeldste og mest beromte teater i hovedstaden er det i 1748 grundlagte kongelige Teater placeret for enden af Kongens Nytorv Teatret har siden dets grundlaeggelse vaeret den nationale scene for teater skuespil opera og ballet Teatret har en stor scene benaevnt Gamle scene som kan rumme ca 1 600 tilskuere Inden for de sidste ar har opera og skuespil dog faet selvstaendige bygninger Operaen blev bygget i 2005 pa Holmen over for Amalienborg og kan huse op til 1 703 tilskuere 93 Skuespilhuset kom til i 2008 ved Kvaesthusbroen ved Nyhavn Den Kongelige Danske Ballet kan stadig findes pa Det Kongelige Teaters gamle scene Da den er grundlagt i 1748 er den en af de aeldste ballettrupper i Europa Den er hjemsted for Bournonvilleballetstilen Udover de mere traditionelle tilbud som teater opera og ballet som Det Kongelige Teater kan byde pa findes der et vaeld af andre teatre der byder pa nyfortolkninger af klassiske teaterstykker samt helt nye stykker og genrer som Folketeatret og Norrebro Teater Kobenhavn har igennem mange ar haft en stor jazzscene Jazzen kom til Kobenhavn i 1960 erne hvor amerikanske jazzmusikere som Ben Webster Thad Jones og Dexter Gordon flyttede til byen Musikalsk samledes de pa Jazzhus Montmartre som i 1960 erne var det europaeiske centrum for den moderne jazz Jazzklubben lukkede i 1995 genabnede i maj 2010 94 men forventes igen at lukke i 2020 2021 grundet udfordringer opstaet i forbindelse med nedlukningen grundet coronaepidemien 95 Hvert ar i juli maned fejres Copenhagen Jazz Festival som fylder spillesteder og pladser med jazzkoncerter Det vigtigste sted for rytmisk musik i Kobenhavn er Vega pa Vesterbro som er blevet valgt til bedste koncertsted i Europa af det internationale musikmagasin Live 96 Pumpehuset og Den Gra Hal er ligeledes populaere indendors koncertsteder De storste indendors koncerter bliver afholdt i Parken hvor der er plads til op imod 55 000 tilskuere 97 De storste udendors koncerter arrangeres ofte i Valbyparken herunder Gron Koncert som har sluttet turneen i Kobenhavn siden 1985 og siden 2017 ogsa er startet i Kobenhavn For gratis underholdning kan man ga en tur op ad Stroget isaer mellem Nytorv og Hojbro Plads der sen eftermiddag og aften forvandler sig til et improviseret treringscirkus med musikere tryllekunstnere jonglorer og andre gadeoptraedener Museer Rediger Uddybende artikel Museer i Kobenhavn Den Hirschsprungske Samling 2004 Som Danmarks hovedstad rummer Kobenhavn nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur men enkelte museer har ogsa samlinger af stor international kvalitet Nationalmuseet der blev grundlagt i 1807 er det vigtigste museum i Danmark for kultur og historie Museet rummer bl a et vaeld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f eks Solvognen Ny Carlsberg Glyptotek fremviser ligeledes en bred samling af genstande fra forhistorisk tid til i dag Museet har antikke samlinger fra Mesopotamien Egypten inklusive en stor samling mumier det gamle Graekenland med et stykke fra Parthenonfrisen der er af international kvalitet 98 og forskellige artefakter fra det gamle Rom Glyptoteket er helt unikt og det eneste af sin slags i de Nordiske lande 99 Statens Museum for Kunst er landets storste kunstmuseum med store samlinger og ofte udstillinger med nyere kunst Thorvaldsens Museum fra 1848 med Bertel Thorvaldsens mange figurer var byens forste egentlige kunstmuseum Den Hirschsprungske samling rummer mest malerier fra Guldalderen og af skagensmalerne Den moderne kunst fremvises primaert i Arken i Ishoj og Louisiana i Humlebaek nord for Kobenhavn Davids Samling rummer udover dansk kunst og kunsthandvaerk en af de ti vaesentligste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden Krigsmuseet fra 1838 rummer en enorm samling af krigsmateriel fra middelalderen og frem til nyere tid De naturhistoriske museer er repraesenteret med Botanisk Have Geologisk Museum og Zoologisk Museum De tre museer har indgaet et samarbejder Statens Naturhistoriske Museumog forventes samlet i en bygning ved Botanisk have i 2024 som et nationalt naturhistorisk museum 100 Eksperimentarium og Tycho Brahe Planetarium omhandler generel fysik og astronomi Kobenhavn rummer ogsa mere specialiserede museer som Arbejdermuseet Frihedsmuseet Kobenhavns Bymuseum Storm P Museet og Enigma forventes abnet i 2022 101 der er en efterfolger til Post amp Tele Museum Parker skove soer og strande Rediger Kobenhavn har en raekke parker hvor de to storste er Valbyparken og Faelledparken pa hhv 64 og 58 ha Valbyparken er derudover omgivet af fodboldbaner og kolonihaver Der er pr 2021 ved at blive bygget en strand i vandkanten mod Kobenhavns Havn 102 Den store plaene i parken laegger bl a plads til Gron Koncert Faelledparken pa Osterbro er blandt de mest besogte attraktioner i Danmark med flere millioner besogende om aret Den tredjestorste park i Kobenhavn er Frederiksberg Have 32 ha Her kan man bl a nyde udsigten til Norman Fosters elefanthus i Zoologisk Have som optager den vestlige del af haven Udover parker har byen nogle meget abne naturomrader hvor det storste er Amager Faelled pa 223 ha 103 Amager Faelled bestar af ca en fjerdel oprindelig strandeng og tre fjerdele opfyldt havbund Faelleden er lobende blevet indskraenket og har afgivet arealer til bl a Orestad og boldbaner Der er pt ved at blive gjort klar til at blive bygget i den sydlige del Dette byggeri skaber pr 2021 meget debat i saerligt de kobenhavnske medier og i den kobenhavnske politik 104 Derudover er der Sydhavnstippen som er et 40 ha naturomrade med masser af dyreliv og planteliv 105 Soen i Orstedsparken En anden meget populaer park er Kongens Have i det centrale Kobenhavn med Rosenborg Slot Parken har vaeret aben for publikum siden starten af 1700 tallet 106 Centralt i byen langs de tidligere volde findes en raekke parker hvoraf Tivoli er den mest kendte Noget saerligt for Kobenhavn er at flere kirkegarde ligeledes har en dobbeltfunktion som parker dog kun for stille aktiviteter 107 Assistens Kirkegard hvor H C Andersen blandt andet ligger begravet er et vigtigt gront andehul for Indre Norrebro 108 Det er officiel politik i Kobenhavn at alle indbyggere i 2015 skal kunne na en park eller strand til fods pa mindre end 15 minutter 109 110 111 Kobenhavn har udover parker ogsa en raekke skove herunder Vestskoven 15 km 112 i den vestlige del og Hareskoven 9 km 113 i den nordvestlige del Dyrehaven 11 km ligger i den nordlige del og indeholder bade skov slette og en golfbane Lige vest for ringen af parker fra de gamle volde findes Kobenhavns Indre Soer Af andre markante soer findes Damhussoen og bl a Utterslev Mose og Bagsvaerd So Kobenhavn har en raekke sandstrande Den storste er Amager Strandpark der abnede i 2005 som inkluderer en 2 km lang kunstig o og totalt 4 6 km sandstrand 114 Derudover findes bl a strande ved Bellevue og Charlottenlund langs nordkysten og Brondby langs sydkysten Strandene er suppleret af flere havnebade langs havnefronten Det forste og mest populaere af disse er placeret ved Islands Brygge 115 Medier og film Rediger Nordisk Films hovedindgang i Valby Mange danske medieselskaber har deres hovedsaede i Kobenhavn Det statsfinansierede DR startede sine radioaktiviteter her i 1925 I starten af 1950 erne var virksomheden ligeledes ansvarlig for at udbrede fjernsyn til hele landet I dag har medievirksomheden adskillige fjernsyns og tv kanaler som styres fra DR Byen bygget i 2006 07 i Orestad Det Odense baserede TV 2 har samlet sine kobenhavnske aktiviteter pa Teglholmen 116 To af de tre store landsdaekkende aviser Politiken og Berlingske samt de to store tabloidaviser Ekstra Bladet og BT har hovedkontor i Kobenhavn 117 118 Ydermere har Jyllands Posten en redaktion i byen 2003 fusionerede Politikens Hus med Morgenavisen Jyllands Posten og dannede selskabet JP Politikens Hus Berlingske grundlagt i 1749 er Danmarks aeldste avis 119 Berlingske Media som bl a udgiver Berlingske er ejet af den London baserede Mecom Group Derudover findes en lang raekke lokalaviser som Vesterbro Avis Andre medievirksomheder inkluderer Aller Media som er den storste udgiver af ugentlige og manedlige magasiner i Skandinavien Egmont som bl a star bag Nordisk Film og Gyldendal den storste danske bogudgiver Kobenhavn har ligeledes en relativ stor film og tv industri Filmbyen der ligger pa en nedlagt militaerbase i forstaden Hvidovre huser adskillige filmselskaber og studier Blandt filmselskaberne er Zentropa hvori filminstruktoren Lars von Trier er medejer som star bag adskillige internationale filmproduktioner og som var en af grundlaeggerne af dogmebevaegelsen Historisk var Kobenhavn og isaer selskabet Nordisk Film i 1910 erne og 1920 erne centrum for filmindustrien i Nordeuropa med hundredvis af arlige filmproduktioner 120 121 Nordisk Film i Valby producerer stadig mange film og har i dag 1 200 medarbejdere pr 2006 og er den storste producent og distributor af elektronisk underholdning i Norden 122 Restauranter og cafeer Rediger Polsevogn ved Nyhavn Den storste koncentration af cafeer er i Indre By Osterbro og Vesterbro Den forste kobenhavnske cafe abnede i 1831 pa Hotel D Angleterre men det var forst med abningen af Cafe Sommersko i 1976 at cafekulturen for alvor kom til Kobenhavn og der er nu over 300 cafeer spredt over hele byen 123 Det kobenhavnske natteliv er centreret omkring Indre by Norrebro og Vesterbro bl a Laurits Betjent Nasa Rust og Vega Inden for det seneste arti har Kobenhavn for alvor markeret sig med restauranter der kan male sig blandt de bedste Mest fremtraedende er Noma med 2 stjerner i Michelin guiden siden 2007 124 som derudover er blevet udnaevnt som den bedste restaurant i verden 125 Udover Noma havde Kobenhavn 11 restauranter der har faet en stjerne i Michelinguiden pr 2021 126 127 128 Med 18 stjerner er Kobenhavn den by i Norden med flest stjerner 126 hvilket har vaeret tilfaeldet i en arraekke 129 130 127 I 2016 fik Restaurant Geranium som den forste danske restaurant nogensinde tre michelinstjerner der er den hojeste score hvilket de har fastholdt siden 131 132 133 Polsevognen har traditionelt vaeret det foretrukne spisested for den lille sult men udfordres nu af burgerbarer pizzeriaer shawarma og sushi barer og lignende 134 Smorrebrodsrestauranter er en anden type frokostbevaertning som er kendetegnende for Kobenhavn Kobenhavn er den hovedstad i verden hvor okologisk mad har den storste markedsandel Et ud af ti indkob er okologisk i Kobenhavn 135 Sport Rediger Kobenhavn repraesenterer en lang raekke sportsgrene og er i Danmark ofte forende pa omradet Af storre sportsanlaeg findes bl a Parken men ogsa f eks Brondby Stadion Farum Park og Gladsaxe Stadion til fodbold Osterbro Stadion til atletik Ballerup Super Arena til banecykling Rodovre Skojte Arena til ishockey Brondbyhallen til handbold og Bagsvaerd Rostadion til roning Det storste danske stadion Parken som ligger pa Osterbro er bade hjemmebane for det danske fodboldlandshold og fodboldklubben F C Kobenhavn F C Kobenhavn har i en arraekke vaeret meget dominerende i den danske Superliga med 7 mesterskaber siden 2000 Derudover er Kobenhavn bl a hjemby for fodboldklubberne Brondby IF AB B 93 Frem og Fremad Amager Af storre fodboldstadioner findes udover Parken ogsa Brondby Stadion som er Danmarks naeststorste Gladsaxe Stadion og Farum Park Osterbro stadion er byens storste stadion til atletik Parken Inden for handbold er KIF Kolding Kobenhavn det storste kobenhavnske hold De har dog udelukkende et herrehold tilknyttet handboldligaen KIF Kolding Kobenhavn er en delvis videreforsel af AG Kobenhavn som fusionerede med Kolding IF Handbold Til trods for stor fremgang i Champions League foraret 2012 kom AG Kobenhavn pludselig i kraftig okonomisk krise i sommeren samme ar der 31 juli 2012 forte til at klubben indgav konkursbegaering 136 Inden for atletik er det isaer klubben Sparta der har gjort sig bemaerket og herreholdet har vundet Danmarksturneringen i atletik 29 ar i traek frem til 2014 og dameholdet har vundet Danmarksturneringen i atletik 17 ar i traek frem til 2014 Copenhagen Athletics Games afholdtes i perioden 2005 2007 og for det afholdtes Copenhagen Games 1973 1986 Begge straebte efter at vise atletik i verdensklasse DM i ishockey for herrer blev indtil midten af 1970 erne vundet mange gange af de kobenhavnske klubber KSF og Rungsted IK Siden da er DM primaert blevet vundet af jyske klubber mens Rungsted Seier Capital og Rodovre Mighty Bulls har skiftet til at vaere Kobenhavns bedste ishockeyhold for herrer Pa kvindesiden har Hvidovre Ishockey Klub vaeret meget dominerende i DM med 8 mesterskaber i de 10 turneringer siden 2011 ofte med Herlev IK som naermeste konkurrent Kobenhavn har en lang tradition for roning og har leveret flere landsholdsroere DSR som er Danmarks storste roklub og Kvik der begge ligger i Svanemollebugten har hvert ar siden 1895 roet den traditionsrige svanemollematch 137 Derudover findes en raekke andre klubber bl a Kobenhavns Roklub og Bagsvaerd Roklub 138 Kobenhavn kan vise en raekke golfbaner bl a Kobenhavns Golf Klub i Dyrehaven og Royal Golf Center i Orestad Royal Golf Center er blevet anlagt med henblik pa at kunne afholde PGA turneringer I Kobenhavns Kommune er der blevet lagt planer om at gore Kobenhavn til vaert for fremtidige internationale sportsbegivenheder 139 Kobenhavn var i 2009 vaert for World Outgames som er en international sportsbegivenhed for homoseksuelle 140 Og ambitionen om afholdelse af verdensmesterskaber i f eks handbold og ishockey forstaerkes p t af opforelsen af Copenhagen Arena For hestesport findes i de nordlige forstaeder den i 1891 abnede Charlottenlund Travbane som er Nordens aeldste Ligeledes mod nord findes ogsa Klampenborg Galopbane Fra 1922 til 1976 eksisterede i Tarnby ligeledes Amager Travbane Kobenhavn er en af vaertsbyerne ved Europamesterskabet i fodbold 2020 som afholdes i juni og juli 2021 Der skal afvikles tre gruppespilskampe og en ottendedelsfinale 1 etape af Tour de France 2022 skal 1 juli kores som en enkeltstart i byens centrum Venskabsbyer Rediger Hovedartikel Venskabsbyer i Danmark Venskabsbyer er i Danmark pa kommunalt niveau Kobenhavns Kommune har valgt ikke at have nogen venskabsbyer De fleste af nabokommunerne har dog valgt at have venskabsbyer 141 Der er derfor alligevel omkring 85 udenlandske byer som pa den made har en del af Kobenhavn som venskabsby Uddannelse og forskning Rediger Uddybende artikel Uddannelse i Kobenhavn Folkeskole i Kobenhavns kommune Radmandsgade Skole Som folge af Kobenhavns mange hojtuddannede har byen en staerk position indenfor forretningsservice Her er det advokatfirmaet Plesners hovedkvarter pa Amerika Plads Grundskoler kan findes over hele byen bade private og offentlige Som i resten af Danmark er langt de fleste skoler offentlige folkeskoler som styres og finansieres af kommunerne For Kobenhavn kommune gar ca 72 af eleverne i offentlig skole mens det for de omkringliggende kommuner ligger hojere 142 De private skoler oprettet under friskoleloven omfatter traditionelle grundtvig koldske friskoler storre privatskoler typisk opstaet som realskoler lilleskoler kristne friskoler katolske skoler muslimske skoler tyske mindretalsskoler steinerskoler freinetskoler m fl De private skoler finansieres med 75 af staten og 25 af foraeldrebetaling Ungdomsuddannelser der kan opdeles i erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser kan findes over hele byen Blandt de mere kendte kan naevnes Gefion Gymnasium Det frie Gymnasium og Ingrid Jespersens Gymnasieskole Desuden ligger landets aeldste 2 arige STX uddannelse i Kobenhavn nemlig Norrebro Gymnasium Indtil 2020 bar institutionen navnet Akademisk Studenterkursus Ud over folkeskoler og gymnasier har en del af landets hojere uddannelsesinstitutioner til huse i Kobenhavn Kobenhavns Universitet er Danmarks aeldste universitet Det blev indviet i 1479 og universitetets aeldste bygninger ligger pa Frue Plads hvor Kobenhavns aeldste hus ligger i universitetsgarden 143 I 2007 blev den tidligere Kongelige Veterinaer og Landbohojskole pa Frederiksberg og Danmarks Farmaceutiske Universitet fusioneret med Kobenhavns Universitet som nu har 5 500 forskere og naesten 40 000 studerende 144 Derudover har KU afdelinger pa det nordlige Amager og sundhedsvidenskab pa Panum Instituttet pa Osterbro Copenhagen Business School der tidligere blev kaldt Handelshojskolen i Kobenhavn har til huse i fire moderne bygninger pa Frederiksberg Skolen har ca 19 000 studerende og 675 fastansatte forskere 145 IT Universitetet i Kobenhavn blev oprettet i 1999 som en del af CBS men er fra 2003 et selvstaendigt universitet der dog stadig samarbejder med CBS Der gar mere end 2 500 studerende pa universitet hvor man kan uddanne sig til cand it 146 Ingenioruddannelserne er samlet pa Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby Udover den primaere lokalitet i Lyngby har DTU ligeledes afdelinger i bl a Helsingor og Riso Samlet har institutionen ca 7 000 studerende Pa Holmen ligger en campus med flere institutioner med kunstneriske og kreative fag Det drejer sig bl a Statens Teaterskole Den Danske Filmskole og Kunstakademiets Arkitektskole Ovrige kreative fag kan f eks studeres pa Danmarks Designskole og Det Kgl Danske Musikkonservatorium 147 Der findes to professionshojskoler og to erhvervsakademi i Kobenhavn der har uddannelser som laerer sygeplejerske byggeri design ledelse mm Professionshojskolen UCC og Professionshojskolen Metropol har begge ca 10 000 studerende mens KEA Kobenhavns Erhvervsakademi har ca 3 000 studerende Dertil kommer Niels Brock Copenhagen Business College 148 149 Danmarks Biblioteksskole la ogsa tidligere i Kobenhavn med op imod 2 000 studerende 150 men uddannelsen er ikke laengere en selvstaendig uddannelsesinstitution men er i dag en mindre del af Institut for Kommunikation pa Kobenhavns Universitet Udover den forskning der varetages pa offentlige institutioner varetages rigtig meget forskning af private virksomheder som fx Novo Nordisk og Lundbeck Okonomi Rediger Uddybende artikel Kobenhavns okonomi Hovedstadsomradet er som landets storste byomrade et naturligt okonomisk kraftcenter for landet men ogsa for det sydlige Sverige spiller byomradet en vigtig okonomisk rolle Dansk Sojakagefabrik i 1910 erne gengivet efter foto af Johannes Hauerslev Tidligere var Kobenhavn praeget af en raekke store industrielle virksomheder som Burmeister amp Wain og Dansk Sojakagefabrik Kobenhavn var ligeledes udgangspunkt for C F Tietgens omfattende netvaerk af virksomheder Privatbanken Det Store Nordiske Telegrafselskab De Danske Spritfabrikker m fl 151 Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri i lighed med tilsvarende tendenser i resten af Europa dog flyttet uden for byen eller helt ud af landet og Kobenhavn er i hojere grad blevet en vidensby Danske Banks hovedsaede pa Holmens Kanal Politisk set er det meste af centraladministrationen placeret i Kobenhavn hvor de fleste ministerier har kontorer pa eller i omradet omkring Slotsholmen Ligeledes er de fleste styrelser placeret i Kobenhavnsomradet hvilket sammen med de mange private vidensarbejdspladser giver et hojt specialiseret arbejdsmarked med mange videnstunge job Kobenhavnsomradet er hjemsted for en handfuld staerke forretningsklynger inden for omraderne biotek cleantech IT og shipping Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap inden for f eks biomasseproduktion Begge klynger stottes af klyngeorganisationer til vaekst og fremme af industrierne Inden for biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og inden for cleantech miljoteknologi er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster Klynger har faet et storre fokus fra regionalpolitisk side da klynger som cleantech klyngen daekker over mere end 350 virksomheder og ca 30 000 arbejdspladser Flere af de storste danske virksomheder har hovedsaeder i byomradet specielt virksomheder inden for den farmaceutiske industri Novo Nordisk Lundbeck Ferring m fl og skibsfart A P Moller Maersk Torm D S Norden J Lauritzen 152 er vigtige for omradets okonomi Ligeledes praeger flere store finansielle koncerner sammen med Nationalbanken det centrale Kobenhavn herunder Danske Bank Nordea Bank Danmark og Nykredit Carlsberg ISS og Skandinavisk Tobakskompagni er andre store selskaber der har hovedsaede i Kobenhavnsomradet Turisme Rediger Bella Sky er et af fire store hoteller i Orestad Ifolge turistorganisationen Horesta landede antallet af hotelovernatninger i hovedstadsregionen i 2018 pa ca ni mio hvilket er ca 1 mio flere end 2012 153 De fleste udenlandske turister i Kobenhavn kommer fortsat fra Sverige Norge og Tyskland 154 Hoteller Rediger Uddybende artikel Kobenhavns hoteller I Kobenhavn findes fem 5 stjernede hoteller der bl a taeller Hotel Nimb i Tivoli og Hotel Skt Petri i Indre By En omfattende ombygning i 2012 2013 af det beromte Hotel D Angleterre pa Kongens Nytorv har gjort hotellet til Kobenhavns eneste 6 stjernede hotel Kobenhavn har i alt 12 hoteller med flere end 300 vaerelser og Europas storste vandrehjem Danhostel Copenhagen City pa Kalvebod Brygge med i alt 1020 sengepladser Byens og Skandinaviens storste hotel er det 75 meter hoje Bella Sky Comwell i Orestad med i alt 812 vaerelser fordelt pa to tarne Radisson Blu Scandinavia Hotel ved Islands Brygge er med sine 86 meter og 26 etager Danmarks hojeste hotel 8 ud af Kobenhavns 11 storste hoteller er bygget i det 21 arhundrede hvorimod Admiral Hotel i Frederiksstaden der abnede i 1978 ligger i en bygning opfort i 1787 Ogsa Radisson Blu Royal Hotel af Arne Jacobsen fra 1960 er vaerd at naevne Det ligger centralt ved Vesterport Krydstogtturisme Rediger Uddybende artikel Krydstogtskibe i Kobenhavn 2014 Crown Princess ved Langelinie i juli 2013 Siden 1990 erne har krydstogtturismen ligesom mange andre store havnebyer i Europa og resten af verden vaeret i betydelig vaekst i Kobenhavn I perioden 2005 2012 ogedes antallet af anlob med over 100 og antallet af passagerer naesten fordobledes i takt med at tonnagen er blevet storre I Kobenhavns Havn laegger krydstogtskibene til kaj i tre forskellige og fra 2014 fire omrader 155 Langeliniekaj Nordre Toldbod Frihavnen og Nordhavnen abner i 2014 I 2012 lagde et krydstogtskib til kaj i Kobenhavns Havn 372 gange med i alt 840 000 passagerer hvilket var den hidtil bedste saeson i bade Kobenhavn og resten af Danmark Dermed er Kobenhavn Skandinaviens storste krydstogthavn og Nordeuropas naeststorste kun overgaet af Southampton 154 Erhvervsklynger Rediger Kobenhavnsomradet er hjemsted for en handfuld staerke forretningsklynger inden for omraderne biotek cleantech IT og shipping Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap inden for f eks biomasseproduktion Begge klynger stottes af klyngeorganisationer til vaekst og fremme af industrierne Inden for biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og inden for cleantech miljoteknologi er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster Sidstnaevnte regnes som en af de staerkeste i verden blandt andet som folge af arlige vaekstrater pa over 10 indenfor eksport 156 Indenfor shipping er aktiviteterne samlet i The Danish Maritime Cluster der har center i Kobenhavn Det er en af verdens forende maritime klynger og star for 24 af Danmarks eksport og 10 af den samlede danske produktion 157 Klyngen som helhed beskaeftiger 80 000 mennesker i selve virksomhederne og 35 000 i relaterede erhverv hvoraf storstedelen findes i de store shippingfirmaer i Kobenhavn Klyngen har en lang raekke partnere indenfor uddannelse og forskning herunder blandt andre CBS Kobenhavns Universitet og DTU 158 Organiseringen af klyngen ledes af Maritime Development Center og Europe som ogsa er lokaliseret i byen Indenfor finans IT har man ligeledes en erhvervsklynge Mens finans og IT udgor 5 af Danmarks generelle beskaeftigelse er tallet 14 for Region Hovedstaden Siden 2009 har man i organisationen Copenhagen Finance IT Region forsogt at udvikle og fastholde branchen i regionen En af udfordringerne er at 50 af arbejdspladserne i sektoren er risikoudsat i forhold til outsourcing mod 25 for servicesektoren generelt 159 Klyngeorganisationen har en raekke partnere herunder CBS Finansradet Dansk Metal og DI ITEK Detailhandel Rediger Stroget og Kobmagergade er de to storste shoppinggader med de storste og mest almindelige butikker mens mange af sidegaderne har de mere skaeve butikker Pa Gammeltorv ved Stroget ligger Caritasbronden som regnes som et af de fineste mindesmaerker fra renaessancen 160 I brokvartererne fungerer isaer hovedgaderne som Norrebrogade Amagerbrogade og Osterbrogade ud fra centrum som traditionelle handelsgader I det centrale Kobenhavn ligger stormagasinerne Magasin du Nord Illum og Illums Bolighus mens indkobscentre findes flere forskellige steder i byen med Fields i Orestad City 2 i Taastrup og Fisketorvet ved Dybbolsbro som de storste I de centrale bydele taeller andre centre bl a Amager Centret Frederiksberg Centret Norrebro Bycenter og Spinderiet i Valby ligesom Kobenhavns Hovedbanegard og Kobenhavns Lufthavn ogsa rummer en del butikker I forstadsomraderne findes bl a Lyngby Storcenter Glostrup Storcenter og Rodovre Centrum Arkitektur og byplanlaegning Rediger Uddybende artikel Arkitektur i Kobenhavn 360 graders udsigt fra Frelsers Kirke tarn Borsen Orestad er en gennemplanlagt bydel Kobenhavn er beromt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5 6 etagers hojde I 2008 vedtog Borgerrepraesentationen at Indre By skal friholdes for hojhuse 161 Saledes fremstar store dele af Indre By ganske velbevaret pa trods af historiske bybrande og bombardementer selv om mange af de beromte tarne og spir er af nyere dato Store bybrande har dog betydet at der ikke er ret mange bygninger aeldre end 1728 tilbage Modsat f eks Stockholm er Kobenhavn praeget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af storre kvarterer Samtidig har okonomien ofte lagt band pa de mest ambitiose projekter hvorfor knopskydningslosninger som ved Statens Museum for Kunst er udbredt Store dele af Indre By er underlagt bygningsfredning 162 Nogle af de aeldste bygninger i indre by er Sankt Petri Kirke fra 1400 tallet og Konsistoriehuset fra ca 1420 163 164 Christian 4 indtager en saerlig plads i byens historie Ikke blot fordoblede han byens areal og anlagde Christianshavn og Nyboder men han var ogsa hovedstadens forste byplanlaegger Af alle kongens mange pragtbyggerier fremstar Borsen 1619 25 i nederlandsk renaessancestil som et enestaende bygningsvaerk i europaeisk arkitektur Barokkens Kobenhavn er ligeledes repraesenteret med det beromte snoede trappespir pa Vor Frelsers Kirkes tarn 165 Den nye bydel Frederiksstaden som blev igangsat i 1749 blev praeget af rokokostilen Centralt blev der anlagt en stor plads Amalienborg Slotsplads med fire adelspalaeer der omkranser Rytterstatuen af Frederik 5 Hele kvarteret er optaget i Kulturkanonen 166 Klosterstraede 24 Bygget ca 1820 med karakteristisk afskaret hjorne Efter byens brand 1795 og englaendernes bombardement 1807 skulle store dele af byen genopfores Det blev til huse med afskarne hjorner for at brandstigerne kunne komme omkring hjornerne 167 Det meste af Indre By praeges af denne arkitektur Voldenes fald 1856 blev startskuddet pa en utojlet tid hvor nye kvarterer hastigt skod op I brokvartererne og pa Gammelholm opstod en afgrundsdyb forskel pa de dekorerede facader mod gaden og de morke baggarde og sma lejligheder 168 En af 1900 tallets storste arkitekter Arne Jacobsen introducerede modernismen i Danmark og praegede byen med bl a Royal Hotel 1960 og Nationalbanken 1978 Efterkrigstidens planlaegning af hovedstadsomradet blev understottet af Fingerplanen 1947 Fingerplanen fastlagde at den bymaessige fortaetning fremover primaert skulle koncentreres i korridorer langs S banenettet mens mellemrummene skulle friholdes til gronne omrader 169 1970 erne og 1980 erne var praeget af international modularkitektur uden saerpraeg samt en byggeiver der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne oftest i form af elementbyggeri i beton bor uddybes I de centrale dele af Kobenhavn var der i perioden mest fokus pa bysaneringer denne gang rettet mod de kummerlige baggardskarreer i brokvartererne bor uddybes 170 I begyndelsen af 1990 erne var Kobenhavns Kommune i krise men der var dog overskud til at igangsaette store bevarende byfornyelsesprojekter pa Vesterbro og pa Amagerbro Anlaeggelsen af Orestad skulle vaere med til at traekke hovedstaden op af haengedyndet 171 bor uddybes Mod slutningen af arhundredet begyndte en reel opblomstring i arkitekturen med tilbygningerne til Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek Derefter fulgte markante bygninger som Operaen Skuespilhuset og Tietgenkollegium i Orestad Nord bor uddybes kilde mangler Hojhuse og tarne Rediger Herlev Hospital Kobenhavn har laenge vaeret en taetbebygget men ikke saerlig hoj by Dette skyldes bl a en stor respekt for byens historiske tarne og meget strenge lokalplaner I de seneste 100 ar har den generelle maksimale bygningshojde vaeret ca 25 meter Dette har medfort at de hojeste bygninger i Indre By til dato er tarne og spir pa Kobenhavns Radhus Christiansborg Vor Frelsers Kirke og Nikolaj Kunsthal kilde mangler De hojeste bygninger i Kobenhavn er Herlev Hospital pa 120 m og tarnet pa Christiansborg pa 106 m kilde mangler Den hojeste menneskeskabte struktur i Kobenhavn er dog Gladsaxesenderen pa 220 meter Toppen af Gladsaxesenderen er med sine 267 m inkl 47 m naturlig hojde det tredjehojeste punkt i Danmark efter to andre sendemaster kilde mangler Domus Vista pa Frederiksberg var indtil Turning Torso i Malmo indviedes i 2005 Nordens hojeste bolighus men er nu kun det naesthojeste 172 Infrastruktur og transport Rediger Hovedartikel Kobenhavns infrastruktur Transport Rediger Uddybende artikel Transport i Kobenhavn Centrale deler af Kobenhavns bane netvaerker City Pass omradet S tog Metro og Regionaltog fra sommeren 2019 I 1947 blev Fingerplanen udarbejdet Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum har den haft stor betydning for Kobenhavn Sportrafikken fra centrum foregar saledes i dag ud ad de fem fingre samt i en nyere finger over Amager og Oresund til Skane i Sverige Denne finger skaber ogsa forbindelse til Kobenhavns Lufthavn Ogsa flere af de store indfaldsveje folger fingrene Til forskel for sportrafikken er der flere ringveje som skaber forbindelse mellem de ydre omrader af byen Bl a Hoje Taastrup Kommune har sammen med de ovrige kommuner i Vestegnssamarbejdet planlagt trafik boliger og gronne omrader i overensstemmelse med Fingerplanens visioner 173 Pendling i Kobenhavn har vaeret et emne siden starten af 1900 tallet Efter etableringen af Frederiksberg var der borgere som arbejdede i en kommune men boede i en anden Deres skatteforhold var derfor genstand for debat Efterhanden som byen voksede kom dette til at gaelde for flere og flere omrader 174 I 1992 blev der pendlet fra omtrent halvdelen af Sjaelland og i 2004 blev der pendlet fra hele Sjaelland 175 176 Efter Oresundsforbindelsens bygning i 2000 er det ogsa blevet almindeligt at pendle fra Malmo Pendling med fly er ikke sa almindeligt men finder dog sted fra isaer Aalborg og Bornholm 177 Langs jernbanerne ind mod Kobenhavn er mange pendlere organiseret i sakaldte pendlerklubber der taler pendlernes sag Der findes pendlerklubber fra de fleste storre byer som fx fra Roskilde Koge og Soro 178 En af de storste pendlerklubber er Pendlerklubben Kystbanen som organiserer pendlere langs Kystbanen 179 Gang Rediger Centrumgaden Ballerup I centrum af Kobenhavn foregar meget transport i gang og op imod 80 af den samlede faerdsel i bymidten foregar til fods 180 Langt de fleste kobenhavnske veje har fortove langs vejsiderne I store traek er det kun motorvejene der ikke har fortove Dette gor at det er muligt relativt sikkert at bevaege sig rundt til fods Der er ligeledes installeret mange fodgaengerfelter hvoraf de fleste findes ved lyskryds Kobenhavn har en del gagader hvor det ikke er tilladt at kore bil hvoraf den mest kendte er Stroget Ligeledes findes der en del gader omkring stroget der ogsa har gagadestatus som fx Kobmagergade 180 I forstaederne er der bl a en gagade i Ballerup hvor den 500 m lange Centrumgaden har gagadestatus Cyklisme Rediger Norrebrogade i indre Kobenhavn med cyklister langs vejen I Kobenhavn cyklede ca 40 50 af indbyggerne i 2013 2019 til arbejde eller uddannelse hver dag 181 Et kendetegn ved Kobenhavn er de mange cykelstier der ofte gor cyklen til et mere hensigtsmaessigt transportmiddel Kobenhavns Kommune har en strategi om at gore Kobenhavn til verdens bedste cykelby Et af malene er at 50 af kobenhavnerne skal tage cyklen pa arbejde eller til uddannelse i 2020 181 182 Som en del af denne strategi er Norrebrogade blevet delvist lukket for biler Kobenhavn blev i 2019 karet til den mest cykelvenlige by af det amerikanske magasin Wired 183 Bilisme og parkering Rediger Den indre by er trafikalt praeget af middelalderbyens vejplanlaegning hvorfor bil og buskorsel er svaert Uden for soerne og pa Amager er det stadig de gamle landeveje der er de vigtigste Herunder horer Vesterbrogade Norrebrogade Osterbrogade og Amagerbrogade De storre indfaldsveje er Lyngbymotorvejen Hillerodmotorvejen Frederikssundmotorvejen Holbaekmotorvejen og Koge Bugt Motorvejen Indfaldsvejene bruges i stor stil af pendlere til at komme til og fra arbejde 176 Vitalt for biltrafikken er systemet af ringveje i Kobenhavn Som omkransning af brokvartererne lober Ring 2 og laengere ude de to ringveje Ring 3 af almindelig vej standard og motorvejen Motorring 3 Endnu laengere ude mellem Ishoj og Kgs Lyngby er Motorring 4 Ring 4 mellem Ishoj og Kgs Lyngby hvor de sydligste 15 km er motorvej og de nordligste 11 km er almindelig vej De fleste steder i Kobenhavn er der gratis parkering Dette gaelder dog ikke for de indre bydele hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering Uden for betalingsomrader er der ligeledes omrader hvor der er tidsbegraensning pa parkering Beboere i Kobenhavns Kommune kan kobe en beboerparkeringslicens der gaelder for det naermeste omrade 184 185 Kollektiv transport Rediger Uddybende artikler S tog Kobenhavns Metro og Kobenhavns Sporveje Jernbaner og metro i Kobenhavn Den gamle betegnelse for Hovedstadsomradet virker stadig som et zoneinddelt lokaltrafikomrade med faelles billetsystem og betjenes af en kombination af busser metro S tog og regionaltog og i periferien af omradet lokalbaner S togene bruges savel pa korte straekninger i den indre by som tilbringere fra forstaederne og til transport i og mellem disse Den samlede offentlige transport i hovedstadsomradet er blevet anslaet til 3 5 mia personkilometer i 2006 heraf 33 med S tog 33 med regional og fjerntog og 25 med bus 186 I modsaetning til en raekke andre storbyer er de forskellige trafikarter trods faelles takstsystem underlagt hver deres selskab Busserne horer under Movia metroen under Metroselskabet S tog regionaltog og fjerntog under DSB og lokalbanerne under Hovedstadens Lokalbaner Lufthavne Rediger Kobenhavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens storste med cirka 27 millioner passagerer om aret Den betjener ud over indbyggerne pa Sjaelland ogsa indbyggere i Skane og det ovrige Sydsverige der med tog over Oresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen Kastrup har en indenrigs og to udenrigsterminaler I 2009 startede byggeriet af en ny terminal CPH GO tidl Swift Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af Kobenhavn med bus tog og metro Med det formal at forkorte rejsetiden til Aarhus har Samso Air Service sogt og faet tilladelse til at flyve med vandflyver mellem Kobenhavn og Aarhus Rejsetiden forventes at vaere pa en time Ruten forventes at abne april 2014 187 Ruten abnede i maj 2016 og gar mellem Nordre Toldbod 29 og Osthavnsvej 37 i Aarhus 188 Omkring Kobenhavn findes ligeledes Roskilde Lufthavn som fungerer primaert som lufthavn for taxifly privatfly og skoleflyvning og Gronholt Flyveplads som dog er en privat flyveplads med meget begraenset trafik Havne Rediger I forgrunden Islands Brygge middelalderbyen bagved bagest Nordhavn og Svanemollevaerket Kobenhavns Havn har vaeret vigtig for byen siden dens grundlaeggelse Havnen er lobende blevet udbygget og daekker i dag et stort areal mellem Svanemollebugten og Sjaellandsbroen De sidste artier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig og erhvervsformal Havneaktiviteter foregar derfor fortrinsvis i Nordhavnen Langelinie og ved Provestenen Selskabet bag havnen er i dag fusioneret med Malmo Havn og driver de to havne under navnet Copenhagen Malmo Port Fra Kobenhavn er der faergeforbindelse til Oslo Norge og Swinoujscie Polen 189 Kobenhavn Havn anlobes af 250 300 krydstogtskibe hvert ar og havnen en af de storste anlobshavne for disse i Nordeuropa Havnen og byen er ligeledes flere gange karet som den bedste anlobshavn for krydstogtskibe i Europa og verden 190 191 Der er lystbadehavne ved Svanemollehavnen Provestenen og flere andre steder Lystbadehavnen ved Svanemollehavnen er Danmarks storste med plads til 1 170 bade Forsyning og bortskaffelse Rediger Kobenhavns har stabile leverancer af vand el telefoni og andre leverancer som sikrer at byen kan fungere I 1580 blev den forste faelles vandforsyning i Kobenhavn etableret ved at der blev fort en ledning fra Emdrup So over Norreport til hhv Gammeltorv Amagertorv og Kobmagergade 192 Siden 1859 hvor Kobenhavns forste vandvaerk blev bygget har kobenhavnerne hovedsagelig faet leveret grundvand Fra 1859 fra 14 kildepladser langs Harrestrup A Siden Sonderso Vandvaerk ved Farum 1891 Thorsbro Vandvaerk ved Ishoj 1905 Nybolle Vandvaerk og Islevbro Vandvaerk 1923 Marbjerg Vandvaerk 1934 Lejre Vandvaerk 1939 Slangerup Vandvaerk 1954 og Regnemark Vandvaerk ved Koge A 1964 193 Disse vandvaerker indvinder fra 56 kildepladser Herfra pumper man grundvand op fra undergrunden Gennem tiderne har flere andre kildepladser mattet lukke som folge af industriforurening forurening fra landbruget eller fordi oppumpning af for meget vand har haft skadelige virkninger lokalt pa vandlob soer mv Eksperimenter med at blande overfladevand i det almindelige grundvand har ikke afgorende aendret ved dette Vandet er gennem tiderne blevet opbevaret forst i Damhussoen og Sankt Jorgens So senere Cisternerne i Sondermarken Bronshoj Vandtarn og Bellahoj Hojdebeholder I dag opbevares vandet hovedsagelig pa Tinghoj i Gladsaxe Det var Kobenhavns Vand og tidligere Kobenhavns Vandforsyning der stod for levering af drikkevand til det meste af Kobenhavn indtil 2001 hvor det blev overtaget af Kobenhavns Energi og i 2013 af HOFOR som et samarbejde mellem en del af hovedstadsregionens kommuner 194 El telefoni mv leveres som udgangspunkt af store leverandorer som DONG og TDC men der er ogsa mindre selskaber der bidrager Spildevandscenter Avedore Forrest lager for biogas bagved aegformede radnetanke og til hojre anlaeg til forbraending af udradnet slam Kobenhavn har de senere artier skabt gode muligheder for at affaldsprodukter fra produktion og husholdninger kan skaffes af vejen med etablering af forbraendingsanlaeg og rensningsanlaeg bor uddybes kilde mangler De mere specialiserede og farlige affald handteres som i de andre danske kommuner af Nordgroup i Nyborg Varme i Kobenhavn leveres i hoj grad af fjernvarme eller naturgas I Kobenhavns Kommune leveres dette af HOFOR via et net af fjernvarmeror som daekker omkring 85 af det opvarmede areal 195 196 De ovrige kommuner er ogsa godt med med enten fjernvarme eller naturgas og der er udbredt fjernvarme eller naturgas i bl a Hvidovre og Gentofte kommuner 197 198 I store dele af byen er det muligt at fa gas via byens distributionsnet Denne bygas bruges i omrader med fjernvarme primaert til bl a madlavning men i omrader uden fjernvarme ogsa til opvarmning af boliger og vand Det er ogsa Kobenhavns Energi der star for distributionen af gas i det meste af byen ligesom de tager sig af kloaknettet bor uddybes kilde mangler Selskabet R98 stod for renovationen i Kobenhavns og Frederiksberg Kommune men fra marts 2010 er dette blevet overtaget af private vognmaend 199 Hospitaler og ambulancetjeneste Rediger Det storste hospital i Kobenhavn og Danmark er Rigshospitalet 200 som ligger pa Osterbro ved Faelledparken Hospitalet er i stand til at behandle stort set alle typer patienter og har ofte den storste ekspertise inden for et givet fagomrade Hvidovre Hospital er ogsa et af de storste hospitaler og har bl a den storste fodselsafdeling Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital er blandt de andre store offentlige hospitaler i Kobenhavn Udover de offentlige hospitaler er der ligeledes en raekke privathospitaler som typisk henvender sig til bestemte patientgrupper bl a Herlev Privathospital og Kobenhavns Privathospital Ansvaret for ambulancetjenesten i Kobenhavn ligger hos Region Hovedstaden som har udliciteret opgaven til primaert Falck Kobenhavns Brandvaesen daekker Kobenhavns centrum og den nordlige del af Kobenhavns Kommune mens Frederiksberg Brandvaesen varetager korslen pa Frederiksberg og i Vanlose 201 Politi og redningsberedskab Rediger For Kobenhavns Frederiksberg Tarnby og Dragor kommuner varetages politiopgaverne af Kobenhavns Politi De har hovedsaede pa Politigarden taet ved Hovedbanegarden Politiopgaverne i de ovrige kommuner varetages for de vestlige forstaeder af Kobenhavns Vestegns Politi med hovedsaede i Albertslund og for de nordlige forstaeder af Nordsjaellands Politi med hovedsaede i Helsingor Redningsberedskabet er et kommunalt ansvarsomrade men opgaven kan sendes i udbud og derfor udforer en privat entreprenor mange steder opgaven De forskellige kommuner der udgor Kobenhavn har valgt forskellige losninger Inde i byen Kobenhavns og Frederiksberg kommuner pa Amager samt mod vest har man kommunalt ejede brandvaesener mens Falck varetager opgaven i de ovrige kommuner rundt om Kobenhavn Ved storre eller mere komplicerede haendelser som fx oversvommelsen af Lyngbymotorvejen ifbm skybruddene i 2011 og 2014 star det statslige beredskab klar med hjaelp Beromte kobenhavnere Rediger Carl Th Dreyer i 1965 Foto Erling Mandelmann Frank Arnesen fodboldspiller fodboldtraener og talentchef Bille August filminstruktor Herman Bang journalist og forfatter Niels Bohr fysiker og nobelprisvinder Aage Bohr fysiker og nobelprisvinder Niels Bohrs son Victor Borge entertainer August Bournonville balletkoreograf Georg Brandes kultur og litteraturkritiker Helena Christensen supermodel Tove Ditlevsen forfatter Carl Th Dreyer filminstruktor Rune Glifberg skateboarder Vilhelm Hammershoi maler Gus Hansen pokerspiller Iben Hjejle skuespiller Peter Hoeg forfatter Arne Jacobsen arkitekt og designer J C Jacobsen grundlaegger af Carlsberg bryggeriet Robert Jacobsen kunstner C V Jorgensen sanger og sangskriver Soren Kierkegaard filosof Per Kirkeby maler Christen Kobke maler Kim Larsen sanger guitarist og sangskriver Michael Laudrup fodboldspiller Bjorn Lomborg politolog og forfatter til Verdens sande tilstand Lauritz Melchior operasanger Mads Mikkelsen skuespiller Andreas Mogensen astronaut Maersk Mc Kinney Moller skibsreder Verner Panton arkitekt Dirch Passer komiker og skuespiller Peter Schmeichel fodboldspiller Julius Thomsen kemiker Bertel Thorvaldsen billedhugger Lars von Trier filminstruktor Dan Turell forfatter Lars Ulrich trommeslager og sangskriver for Metallica Jorn Utzon arkitektNoter og kilder RedigerNoter Fra sydvest mod nordost ligger Sjaellandsbroen Bryggebroen gangbro Langebro og Knippelsbro Metroen fores via en tunnel under havnelobet Derudover er Sjaelland og Amager forbundet med motorvej og jernbane via Kalvebodbroerne Forveksling mellem kommune by og region ses jaevnligt ved opgorelser af indbyggertal i bade ind og udland og kan give anledning til misvisende sammenligninger I tilfaeldet Kobenhavn skal man holde sig for oje at Kobenhavn Horsholm og Smorumnedre som nogle af de eneste byer i Danmark omfatter et storre omrade end den kommune der baerer byens navn Saledes ligger f eks Rodovre og Gladsaxe begge i byen Kobenhavn men uden at indga i Kobenhavns Kommune For aret 1517 er kilden 75 For aret 1672 er kilden 76 Frem til 1840 er kilden 77 Fra 1850 til 1921 er kilden 78 Fra 1930 til 1975 er kilden 79 Fra 1976 til 1995 er kilden 80 For 1999 og frem er kilden 81 Kildehenvisninger a b c d e Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Statistikbanken dk statbank5a SelectOut a b Nyt fra Danmarks Statistik Byopgorelsen 1 januar 2020 http www statistikbanken dk FOLK1 1 1 2015 Folketal hos Danmarks Statistik www eremit dk Om Kobenhavns navn Carlsberg Byen Vidste du Arkiveret fra originalen 2 november 2012 Hentet 2 februar 2010 www tekno dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Nordens Paris Kort amp Matrikelstyrelsen Hvornar er en by en by og hvornar ikke Kort amp Matrikelstyrelsen Autoriserede stednavne i Danmark avisen dk 22 september 2007 Kobenhavn er langt aeldre end vi troede Engsig 2002 s 9 www visitcopenhagen dk Arkiveret 13 juni 2010 hos Wayback Machine Om Kobenhavns betydning i middelalderen Hentet 8 august 2010 www eremit dk 1186 og Urban 3 s stadfaestelse www eremit dk Kjobenhavn i Middelalderen 1 3 a b byhistorie inet designer dk Om Kobenhavn i Vikingetid og middelalder Hentet 8 august 2010 www eremit dk Kjobenhavn i Middelalderen 2 1 www cofman com Arkiveret 15 maj 2011 hos Wayback Machine Om Jarmers tarn hentet 2010 08 06 www kobenhavnshistorie dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Om Jarmers tarn hentet 2010 08 06 www tidsskrift dk Handel i Kobenhavn historie www folkekirken dk Grevens Fejde Kobenhavn stiller sig pa Chr 2 s side Om Gothersgade i 1647 www dengang dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine pdf om Nyboders historie www sydsverige dk Om Karl Gustav krigene www roskildehistorie dk Pest 1711 www dac dk Frederiksstaden som kanonvaerk www orlogsmuseet dk Arkiveret 8 februar 2012 hos Wayback Machine Om englandskrigene static sdu dk Monopol pa korn og Kobenhavnske gevinster ved handel med Norge s 10 Hentet 2021 04 11 danmarkshistorien dk Kieler freden og Danmark som lille og fattigt www guldalder dk Arkiveret 27 januar 2002 hos Wayback Machine Om Guldalderen Om Kobenhavns volde og nedlaegningen Hentet 2021 04 13 www arbejdermuseet dk Om Jens Jensen www im dk Arkiveret 11 juni 2007 hos Wayback Machine Om udvidelsen af Kobenhavns Kommune i 1901 1902 www fredsakademiet dk Om gullaschbaroner og Landmandsbankens krak myldretid dk Om s tog www shell com Om bombningen af Shell huset www kulturarv dk Om Albertslund i 1960 erne www oresundsregionen org Arkiveret 27 juli 2011 hos Wayback Machine Om Oresundsregionen politiken dk Om Ungdomshuset pa Dortheavej www de dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Dansk Ejendomsmaeglerforening Jens Lunde om andelsboliger www nykredit dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Om antal danske flytninger til Malmo Mulige indgreb pa boligmarkedet 2021 Curt Liliegreen om indgreb pa boligmarkedet Kobenhavns Kommune om Coronahandtering Havnen centrum igen Arkiveret fra originalen 19 november 2007 Hentet 26 februar 2008 Infrastrukturkommissionen januar 2008 Danmarks Transportpolitik 2030 s 281 ISBN 978 87 91511 83 7 politiken dk 18 marts 2008 Her skal kranerne danse Transport Bygnings og Boligministeriet Regeringen og Kobenhavns Kommune vil bygge en helt ny bydel Arkiveret 5 oktober 2018 hos Wayback Machine 5 oktober 2018 www frederiksberg dk Forslag til Kommuneplan 2021 Frederiksberg Kommune www rk dk Rodovre kommuneplan 2018 www gladsaxe dk Arkiveret 7 august 2017 hos Wayback Machine Tinghoj Batteri www kms dk geocenter dk Om Carlsbergforkastningen ing dk Om kalk i Kobenhavns undergrund og metrobyggeri engelsk Weather Information for Copenhagen World Weather Information Service Hentet 30 november 2009 Vejrarkiv DMI hentet 1 februar 2021 15 green cities grist Kobenhavn nr 6 i verden Hentet 2009 01 05 blog ratestogo com Kobenhavn nr 12 i verden a b www dr dk Forureningens historie jord DR Copenhagen From sewer to harbour bath Sustainable Cities Arkiveret fra originalen 19 september 2008 Hentet 2009 01 05 www mst dk Om lettere forurenet jord politiken dk 9 september 2007 Luften i Kobenhavn giver kraeftrisiko www dr dk DR om partikelfiltre i Kobenhavn https miljoezoner dk hvad er miljoezoner hvor er miljoezoner Miljozoner i Kobenhavn 2020 fra Miljostyrelsen Environmental Capital of Europe Copenhagen Environmental Capital of Europe Arkiveret fra originalen 6 juli 2007 Hentet 2009 01 05 www kk dk Arkiveret 28 november 2011 hos Wayback Machine Borgerrepraesentationsmode i Kobenhavns Kommune om nye vindmolleomrader Copenhagen Receives European Environmental Award grist Arkiveret fra originalen 7 februar 2010 Hentet 2009 01 05 Kobenhavn er Europas gronneste by berlingske dk 8 december 2009 theculturetrip com Culture Trip Kobenhavn gronneste by travel earth Travel Earth Kobenhavn gronneste by vestegnssamarbejdet dk Arkiveret fra originalen 3 januar 2010 Hentet 18 oktober 2009 www oresundskomiteen dk Om Oresundskomiteen www statistikbanken dk Tabel BY1 Folketal pr 1 januar fordelt pa byer 2017 www dst dk tabel FOLK1A Folketal den 1 i kvartalet efter omrade kon alder og civilstand Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 6 juli 2016 Hentet 26 april 2015 Dansk Center for Byhistorie Den klassiske periode Arkiveret fra originalen 10 september 2015 Hentet 26 april 2015 Folketal i Kobenhavn 1801 2009 www kk dk Statistik Arbog 2006 Befolkning og valg tabel 12 Statistikbanken Tabel FT Folketal efter hovedlandsdele Statistikbanken tabel BEF4A Folketal pr 1 januar fordelt pa byer Byopgorelsen for de enkelte ar Fingerplan 2007 Figur Folkekirkens medlemstal Kirkestatistik Kirkeministeriet Hentet 3 juni 2019 www katolsk dk Arkiveret 4 februar 2012 hos Wayback Machine Om Katolicisme i Danmark Danmarks Statistik Statistikbanken FOLK1 Folketal den 1 i kvartalet efter kommune kon alder civilstand herkomst oprindelsesland og statsborgerskab Hentet 5 april 2014 www teo au dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Jodedom i Danmark I www religion dk Jodedom i Danmark II www teo au dk Arkiveret 17 januar 2012 hos Wayback Machine Islam i Danmark ekstrabladet dk Stormoske i nordvestkvarteret www teo au dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Jodedom i Danmark www teo au dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Hinduisme i Danmark www teo au dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Ovrige religioner i Danmark Webside ikke laengere tilgaengelig www kglteater dk Arkiveret 21 november 2011 hos Wayback Machine Det Kongelige Teater om Operaens store scene www dr dk DR om genabningen af Jazzhus Montmartre Legendarisk spillested aflyser alt og fyrer direktoren Vi havde habet pa en storre hjaelpepakke DR Hentet 4 9 2020 VEGA Wonderful Copenhagen Arkiveret fra originalen 21 august 2009 Hentet 2009 01 09 gaffa dk Parken med 55 000 tilskuere Glyptoteket viser bryggerens glemte skatte PDF glyptoteket dk Arkiveret fra originalen 24 september 2015 Hentet 20 oktober 2013 Ny Carlsberg Glyptotek kulturklik dk Arkiveret fra originalen 20 oktober 2013 Hentet 20 oktober 2013 Nyt Naturhistorisk museum 2024 Hentet 2021 04 11 www enigma dk Enigma forventes abnet 2022 Hentet 2021 04 11 www tv2lorry dk Stand ved Valbyparken Amager Faelled Naturstyrelsen Om Amager Faelled og byggeri pa Laerkesletten naturstyrelsen dk Sydhavnstippen www aok dk AOK om Kongens Have Kobenhavn far mere liv pa kirkegardene Politiken Hentet 2009 01 05 Guide Ga pa opdagelse i de dodes haver Politiken Hentet 2009 01 05 En gron og bla storby Kobenhavns Kommune Hentet 2009 01 05 Superkilen by Bjarke Ingels Group Dezeen Hentet 2009 01 05 1001 Trae Nordvest Kobenhavns Kommune Arkiveret fra originalen 29 april 2007 Hentet 2009 01 05 www skovognatur dk Om Vestskoven skovtur e museum dk Arkiveret 21 august 2011 hos Wayback Machine Om Hareskoven Hot spot pa Amager Strandpark gomotion dk Hentet 2009 01 14 Havnebadet ved Islands Brygge e architect TV2 samles pa Teglholmen Berlingske Tidende Hentet 2009 01 10 Om Politiken pa politiken dk Om stiftelsen af Ekstra Bladet Chr Kirchhoff Larsen Den Danske Presses Historie bind II Ejnar Munksgaards Forlag 1947 s 1 52 www filmhistorie net dansk html Arkiveret 14 december 2013 hos Wayback Machine Dansk filmhistorie www nordiskfilm com Arkiveret 10 januar 2014 hos Wayback Machine Om Nordisk Films historie www nordiskfilm com Arkiveret 29 december 2013 hos Wayback Machine Nordisk Film finansiel information byvandring nu Forste kobenhavnske cafe 1831 og Cafe Sommersko 1976 guide michelin com Noma i Michelin guiden Wallberg Filip 2010 Noma Verdens bedste restaurant EB Ekstra Bladet s 5 Hentet 2010 04 30 a b Michelin guide 2020 Danmark a b www aok dk AOK om Michelinstjerner 2010 www aok dk 16 marts 2010 Michelin 2010 Fiskebaren blev overrasket AOK om Michelinstjerner 2008 AOK om Michelinstjerner 2009 Geranium pa Michelin guide Geranium er Danmarks forste trestjernede Michelin restaurant DR 2016 02 24 Sa lykkedes det endelig Tre Michelinstjerner til Danmark Arkiveret fra originalen 12 juni 2018 Hentet 19 november 2019 ibyen dk restauranter World champions in organic food Copenhagen Capacity Arkiveret fra originalen 8 juli 2011 Hentet 2009 01 05 AG Kobenhavn er gaet konkurs Politiken DSRs historie Arkiveret fra originalen 28 november 2011 Hentet 30 marts 2008 DFfR Kobenhavnskredsen Kredsens klubber Arkiveret fra originalen 9 juli 2011 Hentet 30 marts 2008 Kobenhavn som Nordeuropas Oplevelsesmetropol Arkiveret fra originalen 27 august 2007 Hentet 23 marts 2008 Kobenhavn forbereder sig pa World Outgames i 2009 Arkiveret fra originalen 21 november 2011 Hentet 23 marts 2008 www kl dk Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine Oversigt over venskabsbyer fra KL pr 31 5 2009 www kk dk da om kommunen Arkiveret 20 oktober 2013 hos Wayback Machine Elever i grundskolen i Kobenhavns kommune www ku dk Besog Universitetet www ku dk Forskning for fremtiden Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine s 3 http www cbs dk cbs profil noegletal Nogletal om CBS hentet 2021 04 10 www itu dk Nogletal ITU Hentet 2021 04 10 www dkdm dk Arsrapport 2008 for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium s 5 www ucc dk Om UCC www kea dk Om KEA slaegtsbibliotek dk Om Danmarks biblioteksskole runeberg org Om C F Tietgen Danmarks Rederiforening Medlemmer Arkiveret fra originalen 3 maj 2008 Hentet 2 april 2008 1 Antal hotelovernatninger i Region Hovedstaden a b Flere internationale turister i Kobenhavn i 2012 Wisitcopenhagen com Arkiveret 14 oktober 2013 hos Wayback Machine Den 19 december 2012 Hentet den 4 august 2013 Cruise Ships Calls Season 2013 Copenhagen Malmo Port Arkiveret 14 oktober 2013 hos Wayback Machine Hentet den 4 august 2013 Klyngeudvikling Arkiveret fra originalen 14 oktober 2013 Hentet 15 marts 2013 Cluster Tours TCI 2013 The Danish Maritime Cluster Partner group Consortium www cfir dk OmCFIR Kobenhavns historie Caritas springvandet Arkiveret fra originalen 1 november 2013 Hentet 30 oktober 2013 www berlingske dk samfund ingen hoejhuse i indre Indre by fri for hojhuse www kulturarv dk Fredede og bevaringsvaerdige bygninger i Danmark sanktpetrikirke dk Om Sankt Petri Kirke universitetshistorie ku dk Om Konsistoriehuset danmarkskirker natmus dk Vor Frelser kirke kulturkanon kum dk frederiksstadenKulturkanon Frederiksstaden www goldendays dk Om ildebrandshusene kbharkiv dk udforsk historier om koebenhavn et hus paa vesterbro saxogade et slumkvarter Om baggarde i Kobenhavn kulturkanon kum dk arkitektur fingerplanenOm Fingerplanen pa kulturkanonens hjemmeside kbharkiv dk Sanering byoghavn dk orestad historie Orestad som medvirkende loftestang til at hjaelpe Kobenhavn ud af krisen www bolius dk hoejhuse indtager danmark og flere er paa vej Domus Vista som hojeste beboelse i Danmark htk odeum com Arkiveret 13 oktober 2013 hos Wayback Machine Hoje Taastrup Kommune om fremtidsplaner www im dk Arkiveret 11 juni 2007 hos Wayback Machine Om pendling i starten af 1900 tallet s 113 120 www infrastrukturkommissionen dk Infrastrukturkommissionen bl a om pendling s 116 117 a b www brhovedstadensjaelland dk Arkiveret 13 februar 2021 hos Wayback Machine Om pendling pa Sjaelland www dr dk Om flypendling dsb dk kundeservice andre emner pendlerklubber Om DSB Pendlerklubber www kystbanenlive dk Om Pendlerklubbern Kystbanen a b www kbhmagasin dk Arkiveret 8 oktober 2007 hos Wayback Machine Antal fodgaengere s 13 kort over gagader s 14 a b Status pa Kobenhavn s 69 PDF Kobenhavns Kommune 2021 05 02 cykelregnskab 2006 Kobenhavns kommune Arkiveret fra originalen 19 juli 2011 Hentet 20 februar 2008 2 Wired Kobenhavn som verdens bedste cykelvenlige by Beboer i betalingsomradet Kobenhavns Kommune Arkiveret fra originalen 28 november 2011 Hentet 9 december 2009 Sammenligning af pris for parkering i nordeuropaeiske byer PDF Arkiveret PDF fra originalen 28 november 2011 Hentet 11 januar 2010 www tekno dk Arkiveret 19 november 2008 hos Wayback Machine Teknologiradet om transport i hele landet og i Kobenhavn s 53 Lysholt Hansen Per 16 maj 2013 Vil abne sofly rute mellem Kobenhavn og Aarhus Metroxpress Arkiveret fra originalen 14 oktober 2013 Hentet 16 maj 2013 Flyv fra Aarhus Havn til Den Lille Havfrue pa 38 minutter 18 maj 2016 Hentet 19 maj 2016 www trafikken dk Vejdirektoratets liste over faergeruter Danmark udland www erhvervsbladet dk Krydstogtskibe i Kobenhavn I www wonderfulcopenhagen dk Krydstogtskibe i Kobenhavn II https www starbas net arkivskaber Om vandforsyningens historie bibliotek kk dk nyheder artikel koebenhavns vandforsyning Vandforsyning i Kobenhavn www ke dk Kobenhavns Energi Her leverer vi vand Arkiveret 3 oktober 2011 hos Wayback Machine www ke dk Kobenhavns Energi Her leverer vi fjernvarme Arkiveret 3 oktober 2011 hos Wayback Machine www sns dk Om byvaekst herunder fjernvarme www hvidovrefjernvarme dk Hvidovre fjernvarme www gentofte dk Arkiveret 18 juli 2012 hos Wayback Machine Fjernvarme i Gentofte kommune www dinby dk 2 marts 2010 R98 tager ikke laengere skraldet Henrik Permin 2007 250 ars jubilaeum for Rigets hospital PDF Ugeskrift for Laeger 14 15 s 1322 ISSN 0041 5782 arkiveret PDF fra originalen 19 juli 2011 hentet 5 april 2010 www regionh dk Arkiveret 1 oktober 2011 hos Wayback Machine Om ambulancekorsel i Region Hovedstaden LitteraturBirch Peter 2009 Vor Frelsers Kirke 1 udgave Vor Frelsers Kirkes Menighedsrad s 34 access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp ISBN 978 87 993260 0 6 Engsig Kirsten 2002 Turen gar til Kobenhavn 5 udgave Politikens forlag ISBN 87 567 6398 0 Lauring Kare 2009 Kobenhavnerliv 2 udgave Gyldendals Forlag s 271 access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp ISBN 978 87 02 07637 0 Lynder Henrik 2009 Linje 18 Falkoner Alle linjen Sporvejshistorisk Selskab s 199 access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp ISBN 978 87 91109 18 8 Olesen Peter 2007 Kobenhavns torve og pladser Thaning amp Appel s 151 access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp ISBN 978 87 413 0052 8 Petersen Lise Specht 2010 Kobenhavn en by i bevaegelse Syddansk Universitet s 198 access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp ISBN 978 87 90923 55 6Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Copenhagen pa Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote Opslag i Wikiordbogen Rejseguide fra Wikivoyage nyt projekt Omfattende samling af litteratur om Kobenhavn trykt for 1920 Kobenhavns befolkningstal Selskabet for Kobenhavns Historie Frederiksberg Kommune Hjemmeside for turisme i Kobenhavn Kobenhavn pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie Museer i Kobenhavn og Omegn Gennemgang af Kobenhavns Vandforsyning FA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Kobenhavn amp oldid 10824445, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.