fbpx
Wikipedia

Kina

Kina (officielt navn: Folkerepublikken Kina) (kinesisk: 中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien. Med en befolkning på knap 1,4 milliard mennesker, hvilket er ca. en femtedel af jordens befolkning, er det verdens mest folkerige land. Landet er en etpartistat, der er styret af Kinas kommunistiske parti med hovedsæde i hovedstaden Beijing.

Folkerepublikken Kina
中华人民共和国 (kinesisk)
(Pinyin: Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó)
Nationalmelodi:

"De frivilliges march"
《义勇军进行曲》 (Pinyin: Yìyǒngjūn Jìnxíngqǔ)
Hovedstad Beijing
39°55′N116°23′Ø /39.917°N 116.383°Ø /39.917; 116.383
Største by Shanghai
Officielle sprogStandard mandarin (talt)
Forenklet kinesisk (skrift)
Anerkendte regionale sprogSe sprog i Kina
Etnicitet
91% han; 55 anerkendte minoriteter
Etniciteter
91,6% han
1,30% zhuang
0,86% manchu
0,79% uighur
0,79% hui
0,72% miao
0,65% yi
0,62% tujia
0,47% mongoler
0,44% tibetanere
0,26% buyei
0,15% koreanere
1,05% andre
Demonym Kineser
Regeringsform Etpartistat
Xi Jinping
Xi Jinping
Li Keqiang
Li Zhanshu
Wang Yang
Lovgivende forsamling Den Nationale Folkekongres
Grundlagt
221 f.Kr.
1. januar 1912
1. oktober 1949
Areal
• Total
9.640.821 km2 eller 9.671.018 km² (nr. 3/4)
Vand (%)
2,8
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2015
1,376 mia. (nr. 1)
• Folketælling 2013
1.339.724.852
139,6/km2 (nr. 53)
BNP(KKP) Anslået 2008
• Total
7,926 bio. USD (nr. 2)
• Pr. indbygger
5.970 USD (nr. 100)
BNP(nominelt) Anslået 2019 estimeret
• Total
14.216 bio. USD (nr. 2)
• Pr. indbygger
10.153 USD (nr. 67)
Gini(2007)47,0
HDI(2019) 0,762 (medium) (nr. 85)
Valuta Renminbi (Yuan) (RMB¥) (CNY)
TidszoneUTC+8 (China Standard Time)
Datoformat åååå-mm-dd
eller ååååmd
(CE; CE-1949)
Kører i højre side af vejen, bortset fra Hong Kong og Macau hvor de kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
ingen
Luftfartøjs-
registreringskode
B
Internetdomæne .cn
Telefonkode +86
ISO 3166-kode CN, CHN, 156
  1. Kun informationer for Fastlandskina. Hong Kong og Macau er ekskluderet. Desuden er de områder, der hører under Republikken Kina, kendt som Taiwan, også udelukket.
  2. 9.598.086 km² Omfatter alle omstridte områder.
    9,640,821 km² Omfatter Kina-administreret område (Aksai Chin og Trans-Karakoram Tract, begge områder er blevet gjort krav på af Indien), Taiwan er ikke inkluderet.
For at læse om Taiwan (formelt: Republikken Kina) fra 1949 og til nu se: Taiwan eller Taiwan (ø).
For alternative betydninger, se Kina (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kina)

Kina er i areal det største land i Østasien og det fjerdestørste land i verden (Rusland, Canada og USA er større).

Kina er involveret i en langvarig konflikt om Taiwans politiske status. Kuomintang, der var kommunisternes rival under den kinesiske borgerkrig, trak sig tilbage til Taiwan i 1949 og påstod at være de retmæssige ledere af Kina og Mongoliet. Siden 1990'erne er Taiwan gået bort fra de krav. Kina på den anden side mener, at Taiwan er en provins i Kina og truer med krig, hvis Taiwan officielt erklærer sig for uafhængig.

På grund af landets meget store befolkning og kraftige økonomiske vækst og store investeringer i forskning og udvikling bliver Kina ofte anset for at være en kommende supermagt og er i dag verdens andenstørste økonomi. Kina er også permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og medlem af APEC.

Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger af stål og beton og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens samlede produktion. Det er også verdens anden største importør af råolie. Hvis man kigger på alle produkter, er Kina verdens tredje største importør og den største eksportør i verdenen.

Indholdsfortegnelse

"Zhōngguó"

Midt - Rige, Kina, skrevet med traditionelle og forenklede kinesiske skrifttegn

Kineserne kalder deres land Zhōngguó, normalt oversat til "Riget i midten" eller "Landet i centrum". Men brugen af betegnelsen har ikke været geografisk entydig, og har også sine kulturelle og politiske sider. Under Vår- og høstperioden blev den benyttet kun om de relativt højtudviklede stater rundt om Huáng Hés midterste løb, og kulturelt mindre udviklede stater, såsom Chu og Qín var ikke medregnet. Senere blev sydligere områder medregnet, således, at regionerne omkring Chángjiāng (Yangze) – og Perlefloden var med. På Táng-dynastiets tid var også "barbariske" regimer som Xianbei og Xiōngnú inde.

Mens og før Hàn-dynastiet regerede, havde Zhōngguó tre specifikke betydninger:

  1. Området omkring hovedstaden, dvs. kejserens egne områder.
  2. Området under de centrale styrkers direkte kontrol. I Shǐjì hedder det: "Otte bjerge er vidgjetne i riget. Tre er hos Man- og Yi-barbarene. Fem er i Zhōngguó".
  3. Området som nu kaldes det nordkinesiske sletteland.

Da Kina blev opbrudt i en række mindre stater efter Hàn-dynastiet, gennemgik Zhōngguó-begrebet forandringer, ikke mindst som følge af de nomadiske folk som trængte ind nordfra. Dette galdt så desto mere efter den kinesiske civilisations vugge, områderne langs Huáng Hé, blev overtaget af disse indtrængere. For eksempel begynte Xianbei-folket at omtale sit rige, Det nordlige Wei, som Zhōngguó, for at skille det fra De sydlige dynastier, som de kaldte Yi (夷, som betyder barbarerne). De sydlige dynastier på deres side, som bestod af folk som var blevet presset sydover af indtrængerne, kaldte det nordlige Wei for Lu (虏), som betyder "forbryderisk" eller "fange". Således blev Zhōngguó mere en kvalitetsbetegnelse som indebar politisk legitimitet.

Begrebet blev brugt fra 900-tallet af de respektive konkurrerende Liao-, Jin- og Sòng-dynastier. Begrepet Zhōngguó blev da relateret til geografisk, kulturel og politisk identitet, og ikke længere fortrinsvis om etnisk oprindelse.

Republikken Kina og senere Folkerepublikken Kina har brugt Zhōngguó om alle de områder og folk som var inden for deres politiske kontrol. På dette grundlag fremholdes det, at alle de 56 anerkendte etniske grupper er rén (中国人), dvs. Zhōngguó-folk.

"Kina"

Det danske ord "Kina" og den sjældnere latinske forstavelse "sino-" er antagelig afledet fra "Qín" (udtales som halvvejs mellem skinn og tsin, og med stigende tonefald). Andre tror, at "Kina" kan komme fra et af de kinesiske ord for te (茶 chá) eller silke (kinesisk 丝 ). Men uanset er ordet "Kina" gået gennem mange fremmede tungemål langs Silkevejen før det til slut nåede frem til Europa. Vestens betegnelse "Kina" er senere vandret tilbage til Japan, men har der udviklet et nedsættende ord, shina.

I snæver forstand kan "Kina" betyde "det egentlige Kina", eller sædvanligt "det egentlige Kina" samt Manchuriet, Indre Mongoliet, Tibet og Xīnjiāng. De nævnte regioners grænser sammenfalder ikke nødvendigvis med de moderne provinsgrænser. I mange sammenhænge sigtes der med "Kina" til Folkerepublikken Kina (eller Fastlands-Kina), mens "Táiwān" benyttes sidestillet om "Republikken Kina". I den engelsktalende forretningsverden findes "the Greater China region" (eller på kinesisk 大中华地区) om Kina på en lidt uafgrænset og inkluderende måde.

Sinologer benytter ordet "Kina" på en måde som er omtrent lige afgrænset, som den klassiske kinesiske brug af Zhōngguó, eller afgrænset til den hàn-kinesiske etniske gruppe, som udgør 92 % af den kinesiske befolkning.

Forhistorisk tid

Arkæologiske fund viser at hominider levede i Kina for mellem 250.000 og 2,24 millioner år siden. En hule i Zhoukoudian (i det nuværende Beijing) indeholder fossiler af homonider fra mellem 680.000 og 780.000 fvt. Fossilerne er af Pekingmennesket, der tilhørte menneskearten Homo erectus der beherskede ild.

Det kejserlige Kina

Den kinesiske civilisation opstod langs Huáng Hé-floden i Nordkina. Kineserne deler oftest historien op i herskerdynastier, eftersom dynastiskiftene ofte indebar skifte af styreform, herskerklasse og hovedstad. Under Shāng-dynastiet blev skriftsproget, spådomskunst og litteratur som Yijing skabt. Zhōu-dynastiet var en periode præget af borgerkrig og splittelse på den ene siden og kulturel blomstring indenfor filosofi og litteratur på den anden side. Under Zhōu-dynastiet opstod konfusianismen og taoismen, og litteratur og filosfi fra denne epoke blev grundlaget for kinesisk kultur de næste 2000 år. Alle smårigerne blev samlet under kejser Shǐhuángdì i 221 f.Kr., og sådan opstod Qín-dynastiet. Under Qín-årene blev byggingen af Den kinesiske mur igangsat, et byggeprojekt, som med pauser foregik over en 1800 årig periode. Qíns skrrækvælde brød sammen efter kort tid og gav plads til Hàn-dynastiet. I denne periode blev konfusianismen forvandlet til en statsfilosofi, og Zhōu-tidens kultur fik status som ideal. Under Suí-dynastiet blev det gigantiske byggeprojekt Kejserkanalen opført for at forsyne tropperne ved muren. Táng-dynastiet bliver af de fleste kinesere regnet som landets kulturelle guldalder, hvor kalligrafi og poesi nåede sit højeste niveau nogensinde. Mongolene brød gennem muren i 1200-tallet og grundlagde Yuán-dynastiet. De blev efter kort tid assimilert i den kinesiske kultur, og blev styrtet og efterfulgt af Míng-dynastiet. I Míng-perioden blev hovedstaden flyttet til Beijing og Den Forbudte By blev opført. Kinesisk flåde begyndte at foretage opdagelsesrejser til andre kontinenter, en aktivitet som sluttede lige før europæerne for første gang nåede Kina med sine handelsskibe.

Qing-dynastiets ekspansion frem til omkring 1820.

Indtil 1700-tallet havde Kina et klart teknologisk fortrin i forhold til folkene i Centralasien, men sakkede samtidig agterud i forhold til Europa. Dette lagde grundlaget for 1800-tallets defensive afvisning fra kinesernes side til den europæiske imperialisme, samtidig som Kina selv ekspanderede indover mod Centralasien.

Republikken Kina (1912–49)

I 1912 gik det kinesiske kejserdømme under, og blev erstattet af republikansk statsstyre i landet. De følgende tre tiår var en splittelsens tid; krigsherrenes tid, den anden kinesisk-japanske krig (1937-1945) og den kinesiske borgerkrig. Den sidste ebbede ud i 1949, da det kinesiske kommunistparti havde vundet kontrol over Fastlands-Kina.

Under massakren i Nanjing i 1937 dræbte japanerne angiveligt over 300.000 kinesere i løbet af kun seks uger. Mennesker blev kogt levende, brændt ihjel, overkørt af stridsvogne og ved andre forfærdelige metoder. Forholdet mellem Japan og Kina er fortsat anstrengt som en delvis følge af det som skete i Kina før og under 2. verdenskrig, og måden Japan har behandlet dette på i eftertiden. Mens tyskerne har betalt milliarder i erstatning, bygget mindesmærker og bedt om undskyldning, mener mange, at Japan fornærmer sine ofre med at tilbede krigsforbrydere som guder.

Folkerepublikken Kina (1949–)

Kommunistpartiet grundlagde en kommunistisk stat — Folkerepublikken Kina — som gjorde krav på at være det retmæssige Kina. Men Republikken Kinas Kuomintang-regering havde taget tilflugt på Taiwan, hvor den fortsat nød international anerkendelse af hele Vestblokken og FN. Dette varede til 1970'erne, da FN og de fleste vestlige lande valgte at anerkende Folkerepublikken i stedet.

Større krigshandlinger i den kinesiske borgerkrig sluttede i 1949, og Kinas kommunistparti havde kontrol med næsten hele landet, og Kuomintang, som havde regeret Republikken Kina mellem 1911 og 1949, havde kun kontrol over Taiwan og nogle omkringliggende øer. Den 1. oktober 1949 udråbte Mao Zedong Folkerepublikken Kina.

Efter en række katastrofale økonomiske fejltagelser (som følge af Det store spring fremad) trådte Mao tilbage som formand i 1959 og blev efterfulgt af Liu Shaoqi. Mao havde stadig meget kontrol over partiet, men havde ikke kontrol med den økonomiske politik, der i stedet blev styret af Liu Shaoqi og Deng Xiaoping.

For at Mao igen kunne få magten, startede han Kulturrevolutionen i 1966, der varede til hans død 10 år senere. Forholdet til Sovjetunionen, der i forvejen ikke var godt, blev i perioden endnu værre, og i 1969 var det tæt på atomkrig mellem Kina og Sovjetunionen. I 1972 mødtes Mao med USAs præsident Richard Nixon i Beijing. Senere samme år blev Folkerepublikken Kina af FN anerkendt som Kinas legitime regering. Indtil da havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og i sikkerhedsrådet.

Efter Maos død i 1976 og anholdelsen af Firebanden, der fik skyld for overgrebene begået under Kulturrevolutionen, fik Deng Xiaoping hurtigt vristet magten fra den af Mao udpegede efterfølger Hua Guofeng. Selvom Deng aldrig blev hverken leder af partiet eller landet, lykkedes det ham at gennemføre omfattende økonomiske reformer. Gradvist løsnede kommunistpartiet kontrollen over borgernes privatliv, og kollektivlandbrugene blev afskaffet, og landmændene fik jord, de selv ejede, hvilket motiverede øget produktion. Det betød også, at Kina gik fra planøkonomi til "blandet økonomi". Folkerepublikken fik ny forfatning den 4. december 1982.

Den reformvenlige politiker Hu Yaobangs død i 1989 var med til at starte Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads samme år, hvor studenter og andre i flere måneder demonstrerede til fordel for demokrati og ytringsfrihed. Demonstrationerne blev stoppet den 4. juni, da kampvogne og soldater fra Folkets Befrielseshær med magt ryddede pladsen ved at skyde mod de ubevæbnede demonstranter med mange døde og sårede til følge. Enkelte billeder af rydningen slap ud af Kina, bl.a. "Tankmanden", det berømte billede af en ubevæbnet mand, der forsøger at stoppe en kampvogn ved at stille sig foran den. Den voldelige rydning medførte fordømmelse og sanktioner imod Kinas regering fra de fleste lande i verdenen.

Præsident Jiang Zemin og premierminister Zhu Rongji, begge tidligere borgmestre fra Shanghai, var ledere af Kina i 1990'erne. Under Jiang Zemins 10 år som leder blev 150 millioner bønder løftet over fattigdomsgrænsen, og Kina havde en årlig økonomisk vækst på 11.2%. Landet blev medlem af WTO i 2001.

Selvom Kina har brug for økonomisk vækst for at kunne udvikle landet, er regeringen begyndt at blive bekymret over, om den hurtige økonomiske vækst har skadet landets ressourcer og miljø. En anden bekymring er, om nogle dele af samfundet ikke får tilstrækkelig andel af den økonomisk vækst. Derfor har den nuværende præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao vedtaget programmer, der skal sikre en mere ligelig fordeling af landets ressourcer. Om det er tilstrækkeligt til at løse problemerne, vil tiden vise. Det meste af Kinas befolkning har oplevet en kraftig stigning i levestandarden, men den politiske kontrol er stadig stram.

Uddybende artikel: Kinas politik
Folkerepublikken Kinas flag foran det moderne Shanghai.

Selvom Kina af mange eksperter i statskundskab bliver anset for at være kommunistisk, har det siden 1980'erne ikke være muligt at give en simpel beskrivelse af Kinas politiske system. Kinas regering er af forskellige internationale observatører blevet betegnet som autoritær, kommunistisk og socialistisk med stærke restriktioner på mange områder som fx internet, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, ret til at få børn og religionsfrihed men sammenlignet med hvor lukket Kina var i 1970'erne, er Kina nu langt mindre restriktivt, men stadig langt fra så demokratisk som Europa og Nordamerika.

Landet regeres på grundlag af forfatningen fra 1982. Pr. 2017 er Xi Jinping Kinas præsident og Wen Jiabao er landets premierminister.

Landet styres af Kinas kommunistparti, der er sikret magten via forfatningen. Der er andre partier i Kina, der i Kina omtales som "demokratiske", der deltager i Det Kinesiske Folks Politiske Rådgivende Konference og Den Nationale Folkekongres. Der er åbnet lidt op for muligheden for valg på lokalt niveau/by-niveau men på regeringsniveau har kommunistpartiet den fulde magt. Nogle af de store politiske emner i Kina er den stigende forskel mellem rig og fattig, og utilfredsheden med den udbredte korruption blandt kommunistpartiets ledere og embedsmænd. Kommunistpartiets støtte i den kinesiske befolkning er uklar, da der ikke er nationale valg. Mange i Kina ser ud til at være tilfredse med den sociale stabilitet, som regeringen giver.

Den 11. marts 2018 vedtog parlamentet en forfatningsændring, der betyder at præsidenten ikke længre, maksimalt må sidde på posten i to peridoer af fem år, men derimod godt kan genvælges. Præsidenten Xi Jinping forventes at fortsætte og har også kælenavnet Mao 2.0, da han sidder tungt på kommunistpartiet og dermed også at kunne få ændringen igennem.

Udenrigspolitik

Kina har diplomatiske relationer med de fleste større lande i verden. Danmark anerkendte, som det første vestlige land, Folkerepublikken Kina den 9. januar 1950. Folkerepublikken Kina overtog i 1971 Republikken Kinas (Taiwan) plads som repræsentant for Kina og blev en af de fem permanente medlemmer af sikkerhedsråbet. Kina er også observatør i De alliancefrie landes bevægelse.

Kina fører en et-Kina-politik, der betyder at Kina kun vil have diplomatiske forbindelser med lande der anerkender Kinas krav på Taiwan og som ikke har diplomatiske forbindelser med Taiwan. Den kinesiske regering er også kraftigt imod at taiwanesiske politikere som Lee Teng-hui og Chen Shui-bian eller kontroversielle personer som Tenzin Gyatso (Tibets Dalai Lama) modtages officielt af nogle lande.

Japan og Kina har ind imellem haft et anstrengt forhold til hinanden blandet andet fordi at der i nogle japanske skolebøger er benægtelser af overgreb begået af japanske soldater i Kina under 2. verdenskrig. En anden grund er at japanske regeringsembedsmænd med jævne mellemrum har besøgt Yasukuni helligdommen. Forholdet mellem Kina og Japan er blevet bedre siden Shinzo Abe blev Japans premierminister den 26. september 2006.

Kina er medlem af forsvarsalliancen Shanghai Cooperation Organisation (SCO) som er et østligt alternativ til NATO. Kina er derfor militært allieret med blandt andet Rusland og Kasakhstan. Indien og Pakistan er også med i denne alliance, de blev det i 2015.

Befolkningspolitik

Uddybende artikel: Etbarnspolitikken

Grundet en befolkning på over 1,3 milliard mennesker og en estimeret vækstrate på 0,57% er Kinas regering bekymret over og opmærksom på sin befolkningsvækst og har med blandet held forsøgt forskellige familieplanlægningspolitikker. Regeringens mål er ét barn per familie med undtagelser af for etniske minoriteter samt i tyndtbefolket områder hvor en familie må få barn nummer to hvis første barn er handicappet eller en pige. Regeringens mål er at stabilisere befolkningen og befolkningsvæksten så tidligt som muligt i det 21. århundrede, men mange nuværende prognoser estimerer en befolkning mellem 1,4 og 1,6 milliard i 2025. Kinas familieminister har udtalt at Kina vil forsætte etbarnpolitikken mindst til 2018.

Der er modstand mod politikken særligt i landsbrugsområder hvor der er brug for arbejdskraft og fordi man i Kina traditionelt altid ønsker sig at få sønner. Folk der ikke overholder etbarnspolitikken lyver ofte om antal familiemedlemmer når der er folketælling. Officiel politik forbyder brug af tvangsaborter eller tvangssterilisation, men der fremkommer jævnligt beskyldninger om at lokale embedsmænd tager drastiske midler i brug for at nå befolkningsmålsætninger.

Fordi resultater af folketællinger i Kina er blevet stadig mere upålidelige er det svært at sige om politikken har haft den ønskede effekt. Kinesiske demografers bud på Kinas fertilitetsrate varierer fra 1,5 til 2,0. Regeringen er særligt bekymret for at der vil bliver født langt flere drenge end piger fordi familier traditionelt foretrækker drenge og det er derfor forbudt at bruge ultralydscan til kønsbestemmelse og efterfølgende abort af pigefostre.

Menneskerettigheder

Brug af censur og masse overvågning er udbredt, og kommunistpartiet undertrykker enhver organisation, som det anser for at være en trussel imod dets magt, med hård hånd – som det var tilfældet med Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989). Medierne er blevet aktive med hensyn til at skrive om sociale problemer og kritik af korruption i de lavere dele af regeringen. Det er også oftere blevet tilladt at demonstrere på grund af lokale problemer. Hu Jintao har dog samtidig oftere slået ned på kritiske journalister, selv udenlandske.

Tildelingen af Nobels fredspris til systemkritikeren Liu Xiaobo i 2010 skabte en diplomatisk krise med Norge. Efterfølgende blev det kinesiske regime udfordret af et åbent brev fra 23 tidligere topembedsmænd, som bl.a. krævede "borgernes ret til ytrings- og pressefrihed" realiseret. Kravene kan i yderste konsekvens føre til en destabilisering af regeringen.

Xinjiang Uighur region – koncentrationslejre

I Xinjiang Uighur regionen bliver over 1 million uigurer, kasakhere og andre overvejende muslimske etniske grupper holdt uden rettergang i 500 koncentrationslejre, for ting som vokse skæg, bære hijab, besøge en ikke-kinesisk side på internet eller søgning eller religiøse tekster gennem Zapya, hvor 40.000 blev anholdt for at bruge appen. hvor de bliver indoktrineret/sinicization mod hankinesere.

Hvor deres mål er:

  • Tillad aldrig flugt
  • Forøg disciplin og straf for voldelig adfærdsovertrædelser
  • Fremme omvendelser og tilståelser
  • Gør afhjælpende mandarin-studier til højeste prioritet
  • Tilskynde studerende til virkelig at transformere
  • Sørg for fuld videoovervågning, dækning af sovesale og klasseværelser, fri for blinde vinkler.

Lokation af alle koncentrationslejrene er stadig ikke official, men East Turkistan National Awakening Movement har lavet et kort med 182 mistænkte koncentrationslejre, 209 mistænkte fængsler og 74 mistænkte bingtuanske arbejdslejre, KKP Beijing har tidligere benægtet, at det eksisterer i 2018, de ændrede dog strategien i 2019, hvor BBC News besøgte en koncentrationslejr,målet med lejerne er sinicization af regionen gennem begrænsning eller fjernelse islam, officiel er det kampen mod ekstremisme for national sikkerhed.

Organhøst

Der er stærk beviser for systematiseret tyveri af organer fra levende politiske samvittighedsfanger i Kina. Som Falun Gong udøver og Uighur Muslimer.

Kommunistpartiet siger, at det samlede antal lovlige transplantationer er ca. 10.000 pr. År. Men rapporter anslår, at der hvert år transplanteres 60.000 til 100.000 organer på kinesiske hospitaler, hvor mange er fra fanger.

Folkets Befrielseshær
Medlemmer af Shanghai Cooperation Organisation

Kina er en militær stormagt der udover at råde over verdens største hær også er i besiddelse af kernevåben. Kina er medlem af Shanghai Cooperation Organisation (SCO) der er en østlig forsvarsalliance som en modspiller til vestlige NATO. Dermed er Kina militært allieret med Rusland og Kasakhstan. Indien og Pakistan er også medlemmer af alliancen. Senest har Iran ansøgt om fuldt medlemskab, imens Nordkorea menes at være de facto medlem, selvom det ikke er officielt.

Hæren

"Folkets Befrielseshær" er verdens største hær, officielt med 2,2 millioner færdiguddannede, veltrænede og -bevæbnede soldater samt en reserve-styrke på 800.000 soldater. Derudover er mere end 6 millioner mænd og 3,5 millioner kvinder registreret som egnet til militærtjeneste i tilfælde af krig, for slet ikke at glemme de 7 millioner paramilitære styrker.

Kinas samlede militære budgetter i 2008 var hvad der svarer til 85 milliarder amerikanske dollars (ca. 450 milliarder kroner). Beløbet svarer til 1,7% af Kinas BNP.

Luftvåbnet

"Folkets Befrielseshærs Luftvåben" er verdens tredjestørste og består af 400.000 mand, der ledes af general Xu Qiliang. Luftvåbnet har i alt 2024 kampdygtige fly; bombefly, jagerbombere, jagerfly og transportfly. Flyene er primært kinesisk byggede, men gennem medlemskabet af Shanghai Cooperation Organisation råder Kinas luftvåben også over mange russisk-fremstillede fly og helikoptere. Derudover har man importeret et par modeller fra Frankrig, Canada og Israel samt en enkelt helikopter fra USA.

Flåden

"Folkets Befrielseshærs Flåde" består af 250.000 søfolk under ledelse af admiral Wu Shengli. Den deltager ligesom Søværnets HDMS Absalon aktivt i adskillige internationale operationer til bekæmpelse af pirater ud for Somalia.

I 2010 byggede Kina et specialbygget undervandsfartøj, ubåden Jiaolong, som gennemførte et dyk på 3.759 meter. Ubåden var imidlertid beregnet til at nå en dybde på 7.000 meter. Der er både olie og mineraler, og dertil kommer de undersøiske kabler med diplomatisk kommunikation, tabte atombomber, sunkne ubåde og missilsprænghoveder, og med evnen til at dykke 7 kilometer ned vil Kina få adgang til 99,8 % af havbunden i alle have. Kina hævder selv, at ubåden er beregnet til civile formål.

Den 31. december 2015 bekræftede Kinas forsvarsministerium at Kina er i gang med at bygge et nyt hangarskib efter tegningerne fra landets første hangarskib, Liaoning, hvilket man købte fra Ukraine i 1998. Meddelelsen kom kort efter, at det var kommet frem, at Kina var i fuld gang med at opbygge fremskudte flådebaser på undersøiske klippeskær i Det Sydkinesiske Hav, ligesom Kina har meddelt, at hvis USA forsætter med at bevæge sig ind i området i det Sydkinesiske Hav, som Kinas anser som deres, kan det føre til krig.

Kina er inddelt i 23 provinser, 5 autonome regioner og 4 kommuner. Disse siges tilsammen at udgøre hovedlandet Kina. Udover 22 provinser anser den kinesiske regering også Taiwan for at høre under Kina og betragter derfor Taiwan som sin 23. provins.

Hertil kommer de to særlige administrative områder Macao og Hongkong, som hører under den kinesiske administration, men som nyder en udstrakt selvstændighed i forhold til øvrige provinser, regioner og kommuner.

Desuden består Folkerepublikken Kina af 56 forskellige officielle nationaliteter.

Den politiske opdeling af Folkerepublikken Kina

Provinser

Autonome regioner

Kommuner

Særlige administrative regioner

Omdiskuteret provins

Kinas geografi
Tianchi i Baitou-bjergene.
Landskab i Hangzhou.
Uddybende artikel: Kinas geografi

Kina er det tredjestørste land i verden (kun overgået af Rusland og Canada) i landareal. og betragtes som det tredje største land i verden målt på både hav- og landareal. Der er usikkerhed omkring arealet på grund af to ting: (1) gyldigheden af Kinas krav på områder som Aksai Chin og Shaksgam (Indien gør også krav på begge områder), og (2) måden man beregner den samlede størrelse af USAs areal: The World Factbook angiver størrelsen til 9.826.630 km², og Encyclopedia Britannica angiver størrelsen til 9.522.055 km². Kina grænser op til 14 lande og 4 have/stræder (nævnt med uret startende i vest): Tadsjikistan, Kirgisistan, Kasakhstan, Rusland, Mongoliet, Nordkorea, Gule Hav, Østkinesiske Hav, Formosastrædet, Sydkinesiske Hav, Vietnam, Laos, Burma, Bhutan, Nepal, Indien, Pakistan og Afghanistan.

Kina har et meget varieret landskab. I øst, langs kysten mod det Gule Hav og det Østkinesiske Hav ligger nogle rigt udnyttede og tætbefolkede alluviale sletter og i syd mod det Sydkinesiske Hav er landskabet i højere grad fyldt med bjerge. I det centraløstlige Kina finder man floddeltaerne fra Kinas to største floder, Huang He og Yangtze, men også Xiang-floden, Mekong, Brahmaputra og Amur kan nævnes som store kinesiske floder.

I det vestlige Kina præges landskabet af store bjergkæder – heriblandt Himalaya med Kinas højeste punkt, Mount Everest. Her ligger også store, højtliggende plateauer med tørt landskab i form af ørkener såsom Taklamakan- og Gobiørkenen.

Grundet længere tids tørke og dårlige agrikulturelle metoder er sandstorme blevet almindelige om foråret i Kina. Ifølge det kinesiske miljøbeskyttelsesagentur udvides arealet af Gobi-ørkenen "som en tsunami" og denne ørken er en stor kilde til sandstorme, der påvirker andre egne af både Kina og omliggende nordøst-asiatiske områder såsom Taiwan, Korea og Japan. Støv fra disse nordlige sletter er blevet sporet så langt væk som den amerikanske østkyst. Manglende vandrensning (i form af forurening af floder fra husholdning, fabrikker samt anvendelse af overrislingsmetoder og til drikkevand) har i de senere år været kilde til miljømæssige konflikter mellem Kina og nogle af dets nabolande.


Uddybende artikel: Kinas økonomi
Folkerepublikken Kinas indtog på det internationale marked har åbnet mange muligheder for økonomisk fremgang for den almindelige kineser
Et eksempel på kinesisk arbejdskultur: Marcherende postarbejdere før morgenskiftet. Haikou, Hainan

Siden 1978 har Folkerepublikken Kina forsøgt at reformere den kinesiske økonomi fra sovjet-inspireret planøkonomi til en mere markedsorienteret økonomi, men stadig inden for en forholdsvist rigid politisk ramme under kommunistpartiets kontrol. Blandt andet er det agrikulturelle ansvar flyttet fra kollektive instanser til den enkelte husholdning, industriens daglige ledere har fået mere autoritet og ansvar, tilladt mindre og større firmaer inden for en lang række service- og forarbejdningsfag samt åbnet økonomien op for at øge international samhandel og investering. Man har også slækket på den tidligere udstrakte priskontrol. Dette har forårsaget et skift i kinesisk økonomi fra planøkonomi til en blandet økonomi med både kommunistiske og kapitalistiske tendenser. Reformerne kan tilskrives Deng Xiaoping, der efter Maos død i 1976 stod for en mere pragmatisk linje blandt de kinesiske ledere.[kilde mangler]

Kina har ry for at være et land, der kan fremstille varer for små omkostninger, hvilket primært skyldes en stor, ikke-organiseret, billig arbejdsstyrke. Timelønnen for en ufaglært arbejder på en kinesisk fabrik i det rurale område af Kina er under $1 i timen, men det skal selvfølgelig sammenholdes med, at leveomkostninger (prisen for varer og services) er betydeligt lavere i Kina end i mere udviklede lande. Oveni dette kommer, at mange kinesiske arbejdere ikke er organiseret i fagforeninger. En mulig årsag til dette kan være den kinesiske arbejdskultur og -etik, men det kan også skyldes en frygt for, at fagforeninger vil blive udnyttet af kommunistpartiet til at identificere dissidenter.

Et andet ofte overset aspekt af den kinesiske økonomi er den lave udgift til andre omkostninger end arbejdskraft (for eksempel faciliteter, råvarer med videre). Dette skyldes et stærkt konkurrencepræget marked med mange producenter og en generel tendens til overudbud og lave priser. Der er også stadig spor af priskontrollen og leveringsgarantier fra planøkonomiens tid. Efterhånden som statskontrollerede virksomheder bliver udliciteret og arbejdere skifter til andre sektorer vil denne deflatoriske effekt sætte et større pres på økonomien.

Kinas vækst på det globale marked har skabt bemærkelsesværdige konflikter – især i forbindelse med ubalancen i handelsforholdet mellem Kina og USA. Dette skyldes, at Kina kan producere varer, som er eftertragtede i USA, langt billigere end øvrige asiatiske eller latinamerikanske lande, mens USA sjældent kan levere varer til Kina, der kan konkurrere med tilsvarende fra Europa eller Asien. En anden faktor (nævnt af flere kilder) er vekselkursen mellem den kinesiske yuan og den amerikanske dollar, der i en periode har været fastlåst. Først den 21. juli 2005 annoncerede Kinas Folkebank at man ville have en mere flydende vekselkurs, hvor man tillod, at valutaen nærmede sig den amerikanske dollar med 0,3% om dagen. Der er også en begrænsning på den omvekslede mængde af Yuan til udenrigs valutaer på max 3% om dagen. Disse føderale restriktioner har gjort det svært for mange amerikanske virksomheder at eksportere til det kinesiske marked og har bidraget til den skæve handelsbalance.

(den velhavende østkyst)
Strategien for "Udviklingen af Vestkina"
Initiativet til "Revitaliseringen af Nordøstkina"
Strategien for "Opløft af Centralkina"
Økonomiske nøgletal Værdi % af BNP År, kilde
BNP 2 668,0 mrd US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) 11,5 % Q3 2007, The Economist nov 2007
Industriproduktion 18,9 % Q3 2007, The Economist nov 2007
Konsumpriser 6,2% Q3 2007, The Economist nov 2007
Renter 3 mnd 4,05 % Q3 2007, The Economist nov 2007
Børsindeks 1.jan-7.mai 2008 -32,0 % The Economist mai 2008
Arbejdsløshed 9,5 % Q3 2007, The Economist nov 2007
Handelsbalance 12 mnd 253,4 mrd $ Q2 2007, The Economist nov 2007
Betalingsbalance 12 mnd 249,9 mrd $ 10,7 % Q2 2007, The Economist nov 2007
Budgetbalance 0,2 % 2007, The Economist nov 2007
Utdviklingshjælp 1,87 mrd US$ 2005, UNDP Database
BNP per indb 1 533 US$ 2005, UNDP Database


I 2003 steg Kinas BNP udtrykt som en købekraftsparitet til $6.4 billioner (40 billioner danske kroner) og blev dermed den næststørste i verden. Udtrykt i sædvanlige størrelser forventes Kinas BNP i 2005 at blive den sjettestørste i verden. Dog grundet den store befolkningsstørrelse giver det kun estimeret $5.600 per indbygger, hvilket placerer Kina som nummer 90. Kinas officielt rapporterede vækst var i 2003 på 9.1%.

Den økonomiske ulighed mellem kyststrækning i øst og det øvrige land er til stadighed stor. For at imødegå dette potentielt destabiliserende problem har den kinesiske regering i 2000 initieret Udviklingen af Vestkina, i 2003 Revitaliseringen af Nordøstkina og i 2004 Opløft af Centralkina. Alle disse initiativer forsøger at hjælpe det indre Kina at følge med kyststrækningens vækst. Billedet her til højre viser hvilket områder, der er mål for hvilke initiativer.

I 1992 godkendte Kinas regering Shenzhou-programmet, der havde som mål at sende mennesker ud i rummet. Efter fire ubemandede prøveflyvninger blev Shenzhou 5 opsendt den 15. oktober 2003 ved brug af en Long March 2F løfteraket og med den kinesiske astronaut Yang Liwei om bord, hvorved Kina blev det tredje land i verdenen, der selv er i stand til at sende en mand ud i verdensrummet. Kina gennemførte sin anden bemandede mission, Shenzhou 6, med to personer om bord i oktober 2005. I 2008 foretog Kina sin tredje bemandede rumflyvning, Shenzhou 7, hvor der blev udført en rumvandring. Landet har planer om at bygge en rumstation i nærmeste fremtid og foretage en månelanding i det næste årti.

I Kina har mere end 700 millioner mennesker en mobiltelefon hvilket er det højeste antal for noget land i verdenen

Uddybende artikel: Kinas demografi

Befolkning: 1.321.851.888 (estimeret juli 2007)

Aldersfordeling:
0-14 år: 22,3% (hankøn 153.401.051; hunkøn 135.812.993);

15-64 år: 70,3% (hankøn 469.328.664; hunkøn 443.248.860);

65 år og derover: 7,5% (hankøn 46.308.923; hunkøn 50.747.133) (est. 2005).

Befolkningsvækstrate: 0,57% (est. 2004)

Etniske grupper

Folkerepublikken Kina anerkender officielt 56 forskellige etniske grupper, hvoraf den største er hankinesere, som udgør omkring 91,9% af befolkningen. Større etniske minoriteter inkluderer zhuang (16 millioner), manchu (10 millioner), huikinesere (9 millioner), miao (8 millioner), uighur (7 millioner), yi (7 millioner), tujia (5,75 millioner), mongoler (5 millioner), tibetanere (5 millioner), bouyei (3 millioner) og koreanere (2 millioner).

Største byer

Chongqing (重庆)

Folkerepublikken Kina består af mange store byer (over 1 million indbyggere), hvor af adskillige er blandt de 100 mest folkerige byer i verden. Nedenstående tabel viser de 20 største byer og deres estimerede befolkningsstørrelse i millioner mennesker:

# By Estimat
1. Shanghai 上海 9,0
2. Beijing 北京 7,1
3. Tianjin 天津 4,3
4. Wuhan 武汉 4,0
5. Shenyang 沈阳 3,5
6. Guangzhou 广州 3,4
7. Harbin 哈尔滨 2,8
8. Xi'an 西安 2,7
9. Chongqing 重庆 2,3
10. Kowloon 九龍 2,3
11. Chengdu 成都 1,9
12. Changchun 长春 1,9
13. Taiyuan 太原 1,8
14. Nanjing 南京 1,8
15. Jinan 济南 1,7
16. Dalian 大连 1,7
17. Qingdao 青岛 1,4
18. Lanzhou 兰州 1,4
19. Fushun 抚顺 1,4
20. Zhengzhou 郑州 1,3

(Alle kinesiske tegn i det ovenstående er i simplificeret kinesisk skrift)

Religion

Kina har religionsfrihed med nogle begrænsninger, selvom landet officielt er ateistisk. Dog skal alle religiøse grupper have godkendelse fra staten for at må udøve deres religion. Hvor mange tilhængere der er af de forskellige religioner, er umuligt at sige, fordi der ikke er nogen officielle tal, men der er enighed om, at religionerne har fået flere tilhængere de seneste 20 år. En undersøgelse fra 1998 viste, at 59 procent (over 700 millioner) af befolkningen ikke var tilhængere af nogen religion. Mens en undersøgelse fra 2007 viste, at 300 millioner (23 procent af befolkningen) tror på en religion, hvilket er meget mere end de officielle tal på 100 millioner.

Ritualer og religion — særligt den traditionelle tro på konfucianisme, taoisme og buddhisme — spiller en vigtig rolle i manges liv. Ca. 33% af befolkningen følger en blanding af trosretninger, som i statistikkerne benævnes som "Traditionel tro" eller blot "Andet".

Ca. 8 procent af befolkningen er buddhister. Forfatteren og researcheren Paul Hattaway har arbejdet i 20 år med at samle data om Kinas kristne. Han har udgivet en rapport, som anslår, at antallet af Jesus-troende i Kina har passeret 100 millioner, mens regeringen har opgjort antallet af kristne til 16 millioner. En uafhængig undersøgelse fra East China Normal University kom frem til, at der er 40 millioner kristne i Kina, hvilket er meget mere end regeringens tal, men meget lavere end hvad nogle udlandske observatører er kommet frem til. Officielle tal angiver, at der er 20 millioner muslimer i Kina.

Den religiøse retning Xiantianisme, der har sit udspring i gammel kinesisk religion, er forbudt i Folkerepublikken.

Sundhed

Den nationale sundheds- og familieplanlægningskommission overvåger sammen med de lokale kommissioner den kinesiske befolknings sundhed. Myndighederne har lagt vægt på folkesundhed og forebyggelse siden starten af 1950'ere.

Fra 2017 er den gennemsnitlige forventede levealder ved fødslen i Kina 76 år og spædbørnsdødeligheden er 7 promille. Begge er forbedret markant siden 1950'erne.

På trods af betydelige forbedringer i sundheden har Kina adskillige nye folkesundhedsmæssige problemer, såsom luftvejssygdomme forårsaget af udbredt luftforurening, hundreder af millioner cigaretrygere og en stigning i fedme blandt de unge.

Kinas store befolkning og tætbefolkede byer har ført til alvorlige sygdomsudbrud i de senere år, såsom SARS-udbruddet i 2003. I 2010 forårsagede luftforurening 1,2 millioner for tidlige dødsfald i Kina. Coronaviruspandemien i 2019-2020 blev første gang identificeret i Wuhan i december 2019.

Kina har et af verdens mest udviklede højhastighedsjernbanenet, og er stadig ved at udbygge det, dog har en stor ulykke på en af højhastighedbanerne lagt en dæmper på noget af nybyggeriget.

Uddybende artikel: Kultur i Kina

I en periode på 1300 år, kunne man i det kejserlige Kina avancere i det sociale hierarki og opnå velstand ved at tage en embedsmandseksamen. Eksaminernes vægt på kalligrafi og litteratur var med til at give den opfattelse at det var finere former for kunst end dans og drama. Kinas traditionelle livsanskuelser kommer fra konfucianisme og konservatisme. Eksaminer og meritokrati er stadig noget man ser meget positivt på i Kina.

Sport

Kina er blandt de tidligste steder i verden hvor man begyndte at dyrke sport. Der findes bevis for at Kina er det sted i verden hvor for en form for fodbold først blev spillet. Udover fodbold er følgende andre sportsgrene populære i Kina: kampsport, bordtennis, badminton, svømning, basketball og på det seneste golf og rugby. Brætspil som go, xiangqi (kinesisk skak) og mahjong (májiàng) og på det seneste skak er populære spil i Kina.

I kinesisk kultur anses det for vigtigt at være fysisk aktiv og man kan se ældre lave qigong og tai chi i parker om morgenen og studerende laver strækkeøvelser på skolens område. Den professionelle amerikanske basketball-liga NBA har mange unge tilhængere i Kina og Yao Ming er et stort idol for dem.

Sommer-OL 2008 blev afholdt i Beijing og derfor er der for tiden øget fokus på sport i Kina.

Mad

Uddybende artikel: Kinesisk madlavning

Mad er en vigtig del af kinesisk kultur. Stort set alt mad er knyttet til en eller anden effekt på helbredet.

Kineserne spiser ofte ude. Det Kinesiske køkken har ophav i de forskellige provinser og der findes uendeligt mange retter.

Der spises med pinde og maden serveres i fælles skåle på bordet og alle spiser af alle de retter der er på bordet.

I Sydkina er ris det dominerende tilbehør, men i nord er det mere baseret på brød lavet af korn. Fokus på maden og dens betydning for helbredet er meget udbredt og kineserne bruger en langt større del af deres indtægt på at købe mad end hvad der kendes fra Danmark.

Den gryde der i Danmark kaldes en wok er allround værktøjet i det kinesiske køkken. Meget mad lynsteges eller dampes. Ovn findes sjældent privat, men bruges på restauranter. Feks. er Peking And, som er en af de mest kendte kinesiske retter, stegt i ovn.

Peking And består hovedsageligt af det gyldne sprøde skind fra anden, det dyppes i Hoisin sauce og rulles i en lille pandekage, sammen med tynde strimler af f.eks porre og agurk.

Fritid

Den vigtigste officielle højtid i Kina, er den kinesiske nytårsfest i januar eller februar. Man fejrer ikke jul i Kina men kinesisk nytår fungerer som julen i Danmark nemlig ved at familien samles til spisning og drikke. Der gives gaver til børnene (en rød konvolut med penge) og man tænder fyrværkeri for at jage de onde ånder væk. Det kinesiske nytår varer i to uger.

Diverse

Kinas nationalsang er sangen De frivilliges march

Sprog

Som talesprog består kinesisk af mange lokale varianter, der kan deles op i: mandarin, wu, kantonesisk og min. Langt de fleste kinesere taler en lokal dialekt, der er en mandarin variant. Sprogvariationerne kan være meget store, fx kan en kineser, der kun kan tale en wu-dialekt, ikke forstå én, der kun kan tale en kantonesisk dialekt. De fleste kinesere kan tale standard kinesisk, også kaldet standard mandarin eller blot mandarin, fordi det er Kinas officielle sprog, og der undervises i det i folkeskolen samt det bruges i fjernsynet mv. Kinesisk skrift er baseret på standard kinesisk. Kineserne kalder selv standard kinesisk for putonghua (fælles sprog), og det gør det muligt for alle kinesere at læse de samme aviser, men det er ikke altid de kan forstå hinanden mundtligt, hvis de ikke har lært god udtale af standard kinesisk i skolen.

Gambling

Officielt er gambling ulovligt i Kina. Der er dog statsejede lotterier, som det kinesiske folk kan deltage i. Derudover er det lovligt at deltage i gambling i to særlige administrative områder under paragraf 31 i Folkerepublikken Kinas forfatning. Disse områder er Hong Kong og Macau. Under VM i 2018 meddelte statsejede kinesiske medier, at det var lykkedes at stoppe flere, som udøvede ulovlig gambling til en værdi af næsten 50 mio. amerikanske dollars. Den ulovlige gambling var blevet gennemført via sociale medier såsom WeChat.

  1. (PDF) 2015 revision
  2. . International Monetary Fund. Hentet 1. oktober 2009.
  3. [Gini rankings]
  4. . Hentet 5. oktober 2009.Manglende eller tom |title= (hjælp)
  5. Gordon, Peter. . The Asia Review of Books. fra originalen 27. maj 2012. Hentet2007-12-24.
  6. Miller, Lyman. . Stanford Journal of International Relations. Hentet2007-12-24.
  7. 24. juni 2008 hos Wayback Machine. Retrieved 2. december 2006,
  8. . Archaeological Institute of America. 2000. Retrieved 30 November 2012.
  9. Shen, G; Gao, X; Gao, B; Granger, De (Mar 2009). "Age of Zhoukoudian Homo erectus determined with (26)Al/(10)Be burial dating". Nature. 458 (7235): 198-200. Bibcode:. ISSN . PMID . doi:. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  10. . UNESCO. Hentet 6. marts 2013.
  11. [. fra originalen 19. marts 2008. Hentet 25. februar 2013.(norsk) forskning.no: "Nanjing-massakren lever fremdeles"]
  12. [. fra originalen 19. marts 2008. Hentet 25. februar 2013.(norsk) forskning.no: – Japan tilber krigsforbrytere som guder]
  13. 18. februar 2009 hos Wayback Machine. UCLA Center for East Asian Studies. Retrieved 16 April 2006.
  14. Martin Hart-Landsberg and Paul Burkett. . Retrieved 30 October 2008.
  15. (11. juli 2003). China Daily.
  16. (1. marts 2000). People's Daily Online.
  17. . BBC. Besøgt 16. april 2006.
  18. Boum, Aomar (1999). . Besøgt 5. maj 2007.
  19. Unknown Author (2003). (Web). China Daily. Hentet2007-02-18.
  20. . 1. maj 2006. USDA Economic Research Service. URL accessed 3. maj 2006.
  21. 13. februar 2006 hos Wayback Machine. Besøgt 16. april 2006.
  22. , dr.dk, hentet 11. marts 2018
  23. . fra originalen 27. september 2007. Hentet 12. marts 2008.Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  24. . fra originalen 27. september 2007. Hentet 12. marts 2008.Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  25. Fokus:Pressefrihed i Kina;Det kinesiske styre udfordres indefra, Information 14. oktober 2010.
  26. . fra originalen 24. juli 2009. Hentet2009-03-18.
  27. (7 September 2005). Foreign & Commonwealth Office
  28. (PDF). Demographic Yearbook 2005. UN Statistics Division. Hentet2008-03-25.
  29. . Encyclopedia Britannica. Hentet2008-03-25.
  30. 14. april 2016 hos Wayback Machine (2003). Ministry of Culture. Retrieved 16 April 2006.
  31. Wade, Mark. (6 January 2006). Retrieved 16 April 2006.
  32. Wade, Mark. (30 March 2005). Retrieved 16 April 2006.
  33. . People's Daily. Hentet2009-09-04.
  34. Macintosh, R. Scott. (9. marts 2006). Besøgt 15. april 2006.
  35. . hrwf.org. fra originalen 8. august 2007. Hentet2007-08-27.
  36. . guardian.co.uk. Hentet2007-08-27.
  37. . 2000. Athleticscholarships.net. Besøgt 23. april 2006.
  38. . 2002. ESPN Soccernet. Besøgt 26. januar 2006
  39. . 4. december 1982. Hentet 9. august 2018.
  40. . onlinecasino.dk. 3. august 2018. Hentet 9. august 2018.

LA-ikon

Koordinater:35°50′41″N103°27′07″Ø /35.8447°N 103.4519°Ø /35.8447; 103.4519

Kina
kina, folkerepublikken, land, asien, sprog, overvåg, rediger, officielt, navn, folkerepublikken, kinesisk, 中华人民共和国, suveræn, stat, Østasien, befolkning, knap, milliard, mennesker, hvilket, femtedel, jordens, befolkning, verdens, mest, folkerige, land, landet, . Kina Folkerepublikken et land i Asien Sprog Overvag Rediger Kina officielt navn Folkerepublikken Kina kinesisk 中华人民共和国 er en suveraen stat i Ostasien Med en befolkning pa knap 1 4 milliard mennesker hvilket er ca en femtedel af jordens befolkning er det verdens mest folkerige land Landet er en etpartistat der er styret af Kinas kommunistiske parti med hovedsaede i hovedstaden Beijing Folkerepublikken Kina 中华人民共和国 kinesisk Pinyin Zhōnghua Renmin Gongheguo Flag EmblemNationalmelodi source source track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track De frivilliges march 义勇军进行曲 Pinyin Yiyǒngjun Jinxingqǔ HovedstadBeijing 39 55 N 116 23 O 39 917 N 116 383 O 39 917 116 383Storste byShanghaiOfficielle sprogStandard mandarin talt 1 Forenklet kinesisk skrift 1 Anerkendte regionale sprogSe sprog i KinaEtnicitet91 han 55 anerkendte minoriteter Etniciteter91 6 han 1 30 zhuang 0 86 manchu 0 79 uighur 0 79 hui 0 72 miao 0 65 yi 0 62 tujia 0 47 mongoler 0 44 tibetanere 0 26 buyei 0 15 koreanere 1 05 andreDemonymKineserRegeringsformEtpartistat Generalsekretaer for Kinas kommunistiske partiXi Jinping PraesidentXi Jinping PremierministerLi Keqiang Formand for NPCSCLi Zhanshu Formand for KFPRKWang YangLovgivende forsamlingDen Nationale FolkekongresGrundlagt Det kejserlige Kina samlet221 f Kr Republikken udrabt1 januar 1912 Folkerepublikken Kina udrabt1 oktober 1949Areal Total9 640 821 km2 b eller 9 671 018 km b nr 3 4 Vand 2 8 a Indbyggertal og befolkning Anslaet 20151 376 mia 2 nr 1 Folketaelling 20131 339 724 852 Taethed139 6 km2 nr 53 BNP KKP Anslaet 2008 Total7 926 bio USD 3 nr 2 Pr indbygger5 970 USD 3 nr 100 BNP nominelt Anslaet 2019 estimeret Total14 216 bio USD 3 nr 2 Pr indbygger10 153 USD 3 nr 67 Gini 2007 47 0 4 HDI 2019 0 762 5 medium nr 85 ValutaRenminbi Yuan RMB a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 CNY a TidszoneUTC 8 China Standard Time Datoformataaaa mm dd eller aaaa年 m月 d日 CE CE 1949 Korer ihojre side af vejen bortset fra Hong Kong og Macau hvor de korer i venstre side af vejenKendings bogstaver bil ingenLuftfartojs registreringskodeBInternetdomaene cn a Telefonkode 86 sup id cite ref hovedland 2 2 class reference a href cite note hovedland 2 a a sup ISO 3166 kodeCN CHN 156 a b c Kun informationer for Fastlandskina Hong Kong og Macau er ekskluderet Desuden er de omrader der horer under Republikken Kina kendt som Taiwan ogsa udelukket a b 9 598 086 km Omfatter alle omstridte omrader 9 640 821 km Omfatter Kina administreret omrade Aksai Chin og Trans Karakoram Tract begge omrader er blevet gjort krav pa af Indien Taiwan er ikke inkluderet For at laese om Taiwan formelt Republikken Kina fra 1949 og til nu se Taiwan eller Taiwan o For alternative betydninger se Kina flertydig Se ogsa artikler som begynder med Kina Kina er i areal det storste land i Ostasien og det fjerdestorste land i verden Rusland Canada og USA er storre Kina er involveret i en langvarig konflikt om Taiwans politiske status Kuomintang der var kommunisternes rival under den kinesiske borgerkrig trak sig tilbage til Taiwan i 1949 og pastod at vaere de retmaessige ledere af Kina og Mongoliet Siden 1990 erne er Taiwan gaet bort fra de krav Kina pa den anden side mener at Taiwan er en provins i Kina og truer med krig hvis Taiwan officielt erklaerer sig for uafhaengig Pa grund af landets meget store befolkning og kraftige okonomiske vaekst og store investeringer i forskning og udvikling bliver Kina ofte anset for at vaere en kommende supermagt 6 7 og er i dag verdens andenstorste okonomi 8 Kina er ogsa permanent medlem af FN s sikkerhedsrad og medlem af APEC Kina spiller en stor rolle i international handel Landet er verdens storste forbruger af stal og beton og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens samlede produktion 9 Det er ogsa verdens anden storste importor af raolie Hvis man kigger pa alle produkter er Kina verdens tredje storste importor 10 og den storste eksportor 11 i verdenen Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 1 1 Zhōngguo 1 2 Kina 2 Historie 2 1 Forhistorisk tid 2 2 Det kejserlige Kina 2 3 Republikken Kina 1912 49 2 4 Folkerepublikken Kina 1949 3 Politik 3 1 Udenrigspolitik 3 2 Befolkningspolitik 3 3 Menneskerettigheder 3 3 1 Xinjiang Uighur region koncentrationslejre 3 3 2 Organhost 4 Militaer 4 1 Haeren 4 2 Luftvabnet 4 3 Fladen 5 Administrative inddelinger 6 Geografi 7 Okonomi 8 Videnskab og teknologi 9 Demografi 9 1 Etniske grupper 9 2 Storste byer 9 3 Religion 9 4 Sundhed 10 Infrastruktur 11 Kultur 11 1 Sport 11 2 Mad 11 3 Fritid 11 4 Diverse 11 5 Sprog 11 6 Gambling 12 Referencer 13 Eksterne henvisningerEtymologi Rediger Zhōngguo Rediger Midt Rige Kina skrevet med traditionelle og forenklede kinesiske skrifttegn Kineserne kalder deres land Zhōngguo normalt oversat til Riget i midten eller Landet i centrum Men brugen af betegnelsen har ikke vaeret geografisk entydig og har ogsa sine kulturelle og politiske sider Under Var og hostperioden blev den benyttet kun om de relativt hojtudviklede stater rundt om Huang Hes midterste lob og kulturelt mindre udviklede stater sasom Chu og Qin var ikke medregnet Senere blev sydligere omrader medregnet saledes at regionerne omkring Changjiang Yangze og Perlefloden var med Pa Tang dynastiets tid var ogsa barbariske regimer som Xianbei og Xiōngnu inde Mens og for Han dynastiet regerede havde Zhōngguo tre specifikke betydninger Omradet omkring hovedstaden dvs kejserens egne omrader Omradet under de centrale styrkers direkte kontrol I Shǐji hedder det Otte bjerge er vidgjetne i riget Tre er hos Man og Yi barbarene Fem er i Zhōngguo Omradet som nu kaldes det nordkinesiske sletteland Da Kina blev opbrudt i en raekke mindre stater efter Han dynastiet gennemgik Zhōngguo begrebet forandringer ikke mindst som folge af de nomadiske folk som traengte ind nordfra Dette galdt sa desto mere efter den kinesiske civilisations vugge omraderne langs Huang He blev overtaget af disse indtraengere For eksempel begynte Xianbei folket at omtale sit rige Det nordlige Wei som Zhōngguo for at skille det fra De sydlige dynastier som de kaldte Yi 夷 som betyder barbarerne De sydlige dynastier pa deres side som bestod af folk som var blevet presset sydover af indtraengerne kaldte det nordlige Wei for Lu 虏 som betyder forbryderisk eller fange Saledes blev Zhōngguo mere en kvalitetsbetegnelse som indebar politisk legitimitet Begrebet blev brugt fra 900 tallet af de respektive konkurrerende Liao Jin og Song dynastier Begrepet Zhōngguo blev da relateret til geografisk kulturel og politisk identitet og ikke laengere fortrinsvis om etnisk oprindelse Republikken Kina og senere Folkerepublikken Kina har brugt Zhōngguo om alle de omrader og folk som var inden for deres politiske kontrol Pa dette grundlag fremholdes det at alle de 56 anerkendte etniske grupper er ren 中国人 dvs Zhōngguo folk Kina Rediger Det danske ord Kina og den sjaeldnere latinske forstavelse sino er antagelig afledet fra Qin udtales som halvvejs mellem skinn og tsin og med stigende tonefald Andre tror at Kina kan komme fra et af de kinesiske ord for te 茶 cha eller silke kinesisk 丝 si Men uanset er ordet Kina gaet gennem mange fremmede tungemal langs Silkevejen for det til slut naede frem til Europa Vestens betegnelse Kina er senere vandret tilbage til Japan men har der udviklet et nedsaettende ord shina I snaever forstand kan Kina betyde det egentlige Kina eller saedvanligt det egentlige Kina samt Manchuriet Indre Mongoliet Tibet og Xinjiang De naevnte regioners graenser sammenfalder ikke nodvendigvis med de moderne provinsgraenser I mange sammenhaenge sigtes der med Kina til Folkerepublikken Kina eller Fastlands Kina mens Taiwan benyttes sidestillet om Republikken Kina I den engelsktalende forretningsverden findes the Greater China region eller pa kinesisk 大中华地区 om Kina pa en lidt uafgraenset og inkluderende made Sinologer benytter ordet Kina pa en made som er omtrent lige afgraenset som den klassiske kinesiske brug af Zhōngguo eller afgraenset til den han kinesiske etniske gruppe som udgor 92 af den kinesiske befolkning Historie Rediger Uddybende artikler Kinas historie og Folkerepublikken Kinas historie Forhistorisk tid Rediger Arkaeologiske fund viser at hominider levede i Kina for mellem 250 000 og 2 24 millioner ar siden 12 En hule i Zhoukoudian i det nuvaerende Beijing indeholder fossiler af homonider fra mellem 680 000 og 780 000 fvt 13 Fossilerne er af Pekingmennesket der tilhorte menneskearten Homo erectus der beherskede ild 14 Det kejserlige Kina Rediger Den kinesiske civilisation opstod langs Huang He floden i Nordkina Kineserne deler oftest historien op i herskerdynastier eftersom dynastiskiftene ofte indebar skifte af styreform herskerklasse og hovedstad Under Shang dynastiet blev skriftsproget spadomskunst og litteratur som Yijing skabt Zhōu dynastiet var en periode praeget af borgerkrig og splittelse pa den ene siden og kulturel blomstring indenfor filosofi og litteratur pa den anden side Under Zhōu dynastiet opstod konfusianismen og taoismen og litteratur og filosfi fra denne epoke blev grundlaget for kinesisk kultur de naeste 2000 ar Alle smarigerne blev samlet under kejser Shǐhuangdi i 221 f Kr og sadan opstod Qin dynastiet Under Qin arene blev byggingen af Den kinesiske mur igangsat et byggeprojekt som med pauser foregik over en 1800 arig periode Qins skrraekvaelde brod sammen efter kort tid og gav plads til Han dynastiet I denne periode blev konfusianismen forvandlet til en statsfilosofi og Zhōu tidens kultur fik status som ideal Under Sui dynastiet blev det gigantiske byggeprojekt Kejserkanalen opfort for at forsyne tropperne ved muren Tang dynastiet bliver af de fleste kinesere regnet som landets kulturelle guldalder hvor kalligrafi og poesi naede sit hojeste niveau nogensinde Mongolene brod gennem muren i 1200 tallet og grundlagde Yuan dynastiet De blev efter kort tid assimilert i den kinesiske kultur og blev styrtet og efterfulgt af Ming dynastiet I Ming perioden blev hovedstaden flyttet til Beijing og Den Forbudte By blev opfort Kinesisk flade begyndte at foretage opdagelsesrejser til andre kontinenter en aktivitet som sluttede lige for europaeerne for forste gang naede Kina med sine handelsskibe Qing dynastiets ekspansion frem til omkring 1820 Indtil 1700 tallet havde Kina et klart teknologisk fortrin i forhold til folkene i Centralasien men sakkede samtidig agterud i forhold til Europa Dette lagde grundlaget for 1800 tallets defensive afvisning fra kinesernes side til den europaeiske imperialisme samtidig som Kina selv ekspanderede indover mod Centralasien Republikken Kina 1912 49 Rediger I 1912 gik det kinesiske kejserdomme under og blev erstattet af republikansk statsstyre i landet De folgende tre tiar var en splittelsens tid krigsherrenes tid den anden kinesisk japanske krig 1937 1945 og den kinesiske borgerkrig Den sidste ebbede ud i 1949 da det kinesiske kommunistparti havde vundet kontrol over Fastlands Kina Under massakren i Nanjing i 1937 draebte japanerne angiveligt over 300 000 kinesere i lobet af kun seks uger Mennesker blev kogt levende braendt ihjel overkort af stridsvogne og ved andre forfaerdelige metoder 15 Forholdet mellem Japan og Kina er fortsat anstrengt som en delvis folge af det som skete i Kina for og under 2 verdenskrig og maden Japan har behandlet dette pa i eftertiden 16 Mens tyskerne har betalt milliarder i erstatning bygget mindesmaerker og bedt om undskyldning mener mange at Japan fornaermer sine ofre med at tilbede krigsforbrydere som guder 17 Folkerepublikken Kina 1949 Rediger Kommunistpartiet grundlagde en kommunistisk stat Folkerepublikken Kina som gjorde krav pa at vaere det retmaessige Kina Men Republikken Kinas Kuomintang regering havde taget tilflugt pa Taiwan hvor den fortsat nod international anerkendelse af hele Vestblokken og FN Dette varede til 1970 erne da FN og de fleste vestlige lande valgte at anerkende Folkerepublikken i stedet Storre krigshandlinger i den kinesiske borgerkrig sluttede i 1949 og Kinas kommunistparti havde kontrol med naesten hele landet og Kuomintang som havde regeret Republikken Kina mellem 1911 og 1949 havde kun kontrol over Taiwan og nogle omkringliggende oer Den 1 oktober 1949 udrabte Mao Zedong Folkerepublikken Kina 18 Efter en raekke katastrofale okonomiske fejltagelser som folge af Det store spring fremad tradte Mao tilbage som formand i 1959 og blev efterfulgt af Liu Shaoqi Mao havde stadig meget kontrol over partiet men havde ikke kontrol med den okonomiske politik der i stedet blev styret af Liu Shaoqi og Deng Xiaoping For at Mao igen kunne fa magten startede han Kulturrevolutionen i 1966 der varede til hans dod 10 ar senere Forholdet til Sovjetunionen der i forvejen ikke var godt blev i perioden endnu vaerre og i 1969 var det taet pa atomkrig mellem Kina og Sovjetunionen I 1972 modtes Mao med USAs praesident Richard Nixon i Beijing Senere samme ar blev Folkerepublikken Kina af FN anerkendt som Kinas legitime regering Indtil da havde republikken pa Taiwan haft Kinas plads i FN og i sikkerhedsradet Efter Maos dod i 1976 og anholdelsen af Firebanden der fik skyld for overgrebene begaet under Kulturrevolutionen fik Deng Xiaoping hurtigt vristet magten fra den af Mao udpegede efterfolger Hua Guofeng Selvom Deng aldrig blev hverken leder af partiet eller landet lykkedes det ham at gennemfore omfattende okonomiske reformer Gradvist losnede kommunistpartiet kontrollen over borgernes privatliv og kollektivlandbrugene blev afskaffet og landmaendene fik jord de selv ejede hvilket motiverede oget produktion Det betod ogsa at Kina gik fra planokonomi til blandet okonomi 19 Folkerepublikken fik ny forfatning den 4 december 1982 Den reformvenlige politiker Hu Yaobangs dod i 1989 var med til at starte Demonstrationerne pa Den Himmelske Freds Plads samme ar hvor studenter og andre i flere maneder demonstrerede til fordel for demokrati og ytringsfrihed Demonstrationerne blev stoppet den 4 juni da kampvogne og soldater fra Folkets Befrielseshaer med magt ryddede pladsen ved at skyde mod de ubevaebnede demonstranter med mange dode og sarede til folge Enkelte billeder af rydningen slap ud af Kina bl a Tankmanden det beromte billede af en ubevaebnet mand der forsoger at stoppe en kampvogn ved at stille sig foran den Den voldelige rydning medforte fordommelse og sanktioner imod Kinas regering fra de fleste lande i verdenen Praesident Jiang Zemin og premierminister Zhu Rongji begge tidligere borgmestre fra Shanghai var ledere af Kina i 1990 erne Under Jiang Zemins 10 ar som leder blev 150 millioner bonder loftet over fattigdomsgraensen og Kina havde en arlig okonomisk vaekst pa 11 2 20 21 Landet blev medlem af WTO i 2001 Selvom Kina har brug for okonomisk vaekst for at kunne udvikle landet er regeringen begyndt at blive bekymret over om den hurtige okonomiske vaekst har skadet landets ressourcer og miljo En anden bekymring er om nogle dele af samfundet ikke far tilstraekkelig andel af den okonomisk vaekst Derfor har den nuvaerende praesident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao vedtaget programmer der skal sikre en mere ligelig fordeling af landets ressourcer Om det er tilstraekkeligt til at lose problemerne vil tiden vise 22 Det meste af Kinas befolkning har oplevet en kraftig stigning i levestandarden men den politiske kontrol er stadig stram Politik Rediger Uddybende artikel Kinas politik Folkerepublikken Kinas flag foran det moderne Shanghai Selvom Kina af mange eksperter i statskundskab bliver anset for at vaere kommunistisk har det siden 1980 erne ikke vaere muligt at give en simpel beskrivelse af Kinas politiske system 23 Kinas regering er af forskellige internationale observatorer blevet betegnet som autoritaer kommunistisk og socialistisk med staerke restriktioner pa mange omrader som fx internet ytringsfrihed forsamlingsfrihed ret til at fa born og religionsfrihed men sammenlignet med hvor lukket Kina var i 1970 erne er Kina nu langt mindre restriktivt men stadig langt fra sa demokratisk som Europa og Nordamerika Landet regeres pa grundlag af forfatningen fra 1982 Pr 2017 er Xi Jinping Kinas praesident og Wen Jiabao er landets premierminister Landet styres af Kinas kommunistparti der er sikret magten via forfatningen 24 Der er andre partier i Kina der i Kina omtales som demokratiske der deltager i Det Kinesiske Folks Politiske Radgivende Konference og Den Nationale Folkekongres Der er abnet lidt op for muligheden for valg pa lokalt niveau by niveau 25 26 men pa regeringsniveau har kommunistpartiet den fulde magt Nogle af de store politiske emner i Kina er den stigende forskel mellem rig og fattig 27 og utilfredsheden med den udbredte korruption blandt kommunistpartiets ledere og embedsmaend Kommunistpartiets stotte i den kinesiske befolkning er uklar da der ikke er nationale valg Mange i Kina ser ud til at vaere tilfredse med den sociale stabilitet som regeringen giver Den 11 marts 2018 vedtog parlamentet en forfatningsaendring der betyder at praesidenten ikke laengre maksimalt ma sidde pa posten i to peridoer af fem ar men derimod godt kan genvaelges Praesidenten Xi Jinping forventes at fortsaette og har ogsa kaelenavnet Mao 2 0 da han sidder tungt pa kommunistpartiet og dermed ogsa at kunne fa aendringen igennem 28 Udenrigspolitik Rediger Sovjetunionens Josef Stalin moder Mao Zedong i 1950 Kina har diplomatiske relationer med de fleste storre lande i verden Danmark anerkendte som det forste vestlige land Folkerepublikken Kina den 9 januar 1950 29 30 Folkerepublikken Kina overtog i 1971 Republikken Kinas Taiwan plads som repraesentant for Kina og blev en af de fem permanente medlemmer af sikkerhedsrabet Kina er ogsa observator i De alliancefrie landes bevaegelse Kina forer en et Kina politik der betyder at Kina kun vil have diplomatiske forbindelser med lande der anerkender Kinas krav pa Taiwan og som ikke har diplomatiske forbindelser med Taiwan Den kinesiske regering er ogsa kraftigt imod at taiwanesiske politikere som Lee Teng hui og Chen Shui bian eller kontroversielle personer som Tenzin Gyatso Tibets Dalai Lama modtages officielt af nogle lande Japan og Kina har ind imellem haft et anstrengt forhold til hinanden blandet andet fordi at der i nogle japanske skoleboger er benaegtelser af overgreb begaet af japanske soldater i Kina under 2 verdenskrig En anden grund er at japanske regeringsembedsmaend med jaevne mellemrum har besogt Yasukuni helligdommen Forholdet mellem Kina og Japan er blevet bedre siden Shinzo Abe blev Japans premierminister den 26 september 2006 Kina er medlem af forsvarsalliancen Shanghai Cooperation Organisation SCO som er et ostligt alternativ til NATO Kina er derfor militaert allieret med blandt andet Rusland og Kasakhstan Indien og Pakistan er ogsa med i denne alliance de blev det i 2015 Befolkningspolitik Rediger Uddybende artikel Etbarnspolitikken Grundet en befolkning pa over 1 3 milliard mennesker og en estimeret vaekstrate pa 0 57 er Kinas regering bekymret over og opmaerksom pa sin befolkningsvaekst og har med blandet held forsogt forskellige familieplanlaegningspolitikker 31 Regeringens mal er et barn per familie med undtagelser af for etniske minoriteter samt i tyndtbefolket omrader hvor en familie ma fa barn nummer to hvis forste barn er handicappet eller en pige Regeringens mal er at stabilisere befolkningen og befolkningsvaeksten sa tidligt som muligt i det 21 arhundrede men mange nuvaerende prognoser estimerer en befolkning mellem 1 4 og 1 6 milliard i 2025 Kinas familieminister har udtalt at Kina vil forsaette etbarnpolitikken mindst til 2018 32 Der er modstand mod politikken saerligt i landsbrugsomrader hvor der er brug for arbejdskraft og fordi man i Kina traditionelt altid onsker sig at fa sonner Folk der ikke overholder etbarnspolitikken lyver ofte om antal familiemedlemmer nar der er folketaelling 33 Officiel politik forbyder brug af tvangsaborter eller tvangssterilisation men der fremkommer jaevnligt beskyldninger om at lokale embedsmaend tager drastiske midler i brug for at na befolkningsmalsaetninger Fordi resultater af folketaellinger i Kina er blevet stadig mere upalidelige er det svaert at sige om politikken har haft den onskede effekt 34 Kinesiske demografers bud pa Kinas fertilitetsrate varierer fra 1 5 til 2 0 Regeringen er saerligt bekymret for at der vil bliver fodt langt flere drenge end piger fordi familier traditionelt foretraekker drenge og det er derfor forbudt at bruge ultralydscan til konsbestemmelse og efterfolgende abort af pigefostre Menneskerettigheder Rediger Brug af censur og masse overvagning er udbredt og kommunistpartiet undertrykker enhver organisation som det anser for at vaere en trussel imod dets magt med hard hand som det var tilfaeldet med Demonstrationerne pa Den Himmelske Freds Plads 1989 Medierne er blevet aktive med hensyn til at skrive om sociale problemer og kritik af korruption i de lavere dele af regeringen Det er ogsa oftere blevet tilladt at demonstrere pa grund af lokale problemer Hu Jintao har dog samtidig oftere slaet ned pa kritiske journalister selv udenlandske Tildelingen af Nobels fredspris til systemkritikeren Liu Xiaobo i 2010 skabte en diplomatisk krise med Norge Efterfolgende blev det kinesiske regime udfordret af et abent brev fra 23 tidligere topembedsmaend som bl a kraevede borgernes ret til ytrings og pressefrihed realiseret 35 Kravene kan i yderste konsekvens fore til en destabilisering af regeringen Xinjiang Uighur region koncentrationslejre Rediger I Xinjiang Uighur regionen bliver over 1 million uigurer kasakhere og andre overvejende muslimske etniske grupper holdt uden rettergang i 500 koncentrationslejre 36 for ting som vokse skaeg baere hijab besoge en ikke kinesisk side pa internet eller sogning eller religiose tekster gennem Zapya hvor 40 000 blev anholdt for at bruge appen 37 38 hvor de bliver indoktrineret sinicization mod hankinesere Hvor deres mal er Tillad aldrig flugt Forog disciplin og straf for voldelig adfaerdsovertraedelser Fremme omvendelser og tilstaelser Gor afhjaelpende mandarin studier til hojeste prioritet Tilskynde studerende til virkelig at transformere Sorg for fuld videoovervagning daekning af sovesale og klassevaerelser fri for blinde vinkler 38 Lokation af alle koncentrationslejrene er stadig ikke official men East Turkistan National Awakening Movement har lavet et kort med 182 mistaenkte koncentrationslejre 209 mistaenkte faengsler og 74 mistaenkte bingtuanske arbejdslejre 39 KKP Beijing har tidligere benaegtet at det eksisterer i 2018 40 de aendrede dog strategien i 2019 hvor BBC News besogte en koncentrationslejr 41 malet med lejerne er sinicization af regionen gennem begraensning eller fjernelse islam officiel er det kampen mod ekstremisme for national sikkerhed 42 43 Organhost Rediger Der er staerk beviser for systematiseret tyveri af organer fra levende politiske samvittighedsfanger i Kina 44 Som Falun Gong udover og Uighur Muslimer 45 Kommunistpartiet siger at det samlede antal lovlige transplantationer er ca 10 000 pr Ar Men rapporter anslar at der hvert ar transplanteres 60 000 til 100 000 organer pa kinesiske hospitaler hvor mange er fra fanger Militaer Rediger Folkets Befrielseshaer Medlemmer af Shanghai Cooperation Organisation Kina er en militaer stormagt der udover at rade over verdens storste haer ogsa er i besiddelse af kernevaben Kina er medlem af Shanghai Cooperation Organisation SCO der er en ostlig forsvarsalliance som en modspiller til vestlige NATO Dermed er Kina militaert allieret med Rusland og Kasakhstan Indien og Pakistan er ogsa medlemmer af alliancen Senest har Iran ansogt om fuldt medlemskab imens Nordkorea menes at vaere de facto medlem selvom det ikke er officielt Haeren Rediger Folkets Befrielseshaer er verdens storste haer officielt med 2 2 millioner faerdiguddannede veltraenede og bevaebnede soldater samt en reserve styrke pa 800 000 soldater Derudover er mere end 6 millioner maend og 3 5 millioner kvinder registreret som egnet til militaertjeneste i tilfaelde af krig for slet ikke at glemme de 7 millioner paramilitaere styrker Kinas samlede militaere budgetter i 2008 var hvad der svarer til 85 milliarder amerikanske dollars ca 450 milliarder kroner Belobet svarer til 1 7 af Kinas BNP Luftvabnet Rediger Folkets Befrielseshaers Luftvaben er verdens tredjestorste og bestar af 400 000 mand der ledes af general Xu Qiliang Luftvabnet har i alt 2024 kampdygtige fly bombefly jagerbombere jagerfly og transportfly Flyene er primaert kinesisk byggede men gennem medlemskabet af Shanghai Cooperation Organisation rader Kinas luftvaben ogsa over mange russisk fremstillede fly og helikoptere Derudover har man importeret et par modeller fra Frankrig Canada og Israel samt en enkelt helikopter fra USA Fladen Rediger Folkets Befrielseshaers Flade bestar af 250 000 sofolk under ledelse af admiral Wu Shengli Den deltager ligesom Sovaernets HDMS Absalon aktivt i adskillige internationale operationer til bekaempelse af pirater ud for Somalia I 2010 byggede Kina et specialbygget undervandsfartoj ubaden Jiaolong som gennemforte et dyk pa 3 759 meter Ubaden var imidlertid beregnet til at na en dybde pa 7 000 meter Der er bade olie og mineraler og dertil kommer de undersoiske kabler med diplomatisk kommunikation tabte atombomber sunkne ubade og missilspraenghoveder og med evnen til at dykke 7 kilometer ned vil Kina fa adgang til 99 8 af havbunden i alle have Kina haevder selv at ubaden er beregnet til civile formal 46 Den 31 december 2015 bekraeftede Kinas forsvarsministerium at Kina er i gang med at bygge et nyt hangarskib efter tegningerne fra landets forste hangarskib Liaoning hvilket man kobte fra Ukraine i 1998 47 Meddelelsen kom kort efter at det var kommet frem at Kina var i fuld gang med at opbygge fremskudte fladebaser pa undersoiske klippeskaer i Det Sydkinesiske Hav 48 ligesom Kina har meddelt at hvis USA forsaetter med at bevaege sig ind i omradet i det Sydkinesiske Hav som Kinas anser som deres kan det fore til krig 49 Administrative inddelinger Rediger Uddybende artikel Kinas administrative regioner Kina er inddelt i 23 provinser 5 autonome regioner og 4 kommuner Disse siges tilsammen at udgore hovedlandet Kina Udover 22 provinser anser den kinesiske regering ogsa Taiwan for at hore under Kina og betragter derfor Taiwan som sin 23 provins Hertil kommer de to saerlige administrative omrader Macao og Hongkong som horer under den kinesiske administration men som nyder en udstrakt selvstaendighed i forhold til ovrige provinser regioner og kommuner Desuden bestar Folkerepublikken Kina af 56 forskellige officielle nationaliteter Den politiske opdeling af Folkerepublikken Kina Provinser Anhui 安徽 Fujian 福建 Gansu 甘肃 Guangdong 广东 Guizhou 贵州 Hainan 海南 Hebei 河北 Heilongjiang 黑龙江 Henan 河南 Hubei 湖北 Hunan 湖南 Jiangsu 江苏 Jiangxi 江西 Jilin 吉林 Liaoning 辽宁 Qinghai 青海 Shaanxi 陕西 Shandong 山东 Shanxi 山西 Sichuan 四川 Yunnan 云南 Zhejiang 浙江 Autonome regioner Guangxi Zhuang 广西壮族 Indre Mongoliet 内蒙古 Ningxia Hui 宁夏回族 Xinjiang Uighur 新疆维吾尔族 Tibet 西藏 Kommuner Beijing 北京 Chongqing 重庆 Shanghai 上海 Tianjin 天津 Saerlige administrative regioner Hongkong 香港 Macao 澳门 Omdiskuteret provins Taiwan 台湾 Geografi Rediger Kinas geografi Tianchi i Baitou bjergene Landskab i Hangzhou Saihanba National Park i Hebei Uddybende artikel Kinas geografi Kina er det tredjestorste land i verden kun overgaet af Rusland og Canada i landareal 50 og betragtes som det tredje storste 51 land i verden malt pa bade hav og landareal Der er usikkerhed omkring arealet pa grund af to ting 1 gyldigheden af Kinas krav pa omrader som Aksai Chin og Shaksgam Indien gor ogsa krav pa begge omrader og 2 maden man beregner den samlede storrelse af USAs areal The World Factbook angiver storrelsen til 9 826 630 km 52 og Encyclopedia Britannica angiver storrelsen til 9 522 055 km 53 Kina graenser op til 14 lande og 4 have straeder naevnt med uret startende i vest Tadsjikistan Kirgisistan Kasakhstan Rusland Mongoliet Nordkorea Gule Hav Ostkinesiske Hav Formosastraedet Sydkinesiske Hav Vietnam Laos Burma Bhutan Nepal Indien Pakistan og Afghanistan Kina har et meget varieret landskab I ost langs kysten mod det Gule Hav og det Ostkinesiske Hav ligger nogle rigt udnyttede og taetbefolkede alluviale sletter og i syd mod det Sydkinesiske Hav er landskabet i hojere grad fyldt med bjerge I det centralostlige Kina finder man floddeltaerne fra Kinas to storste floder Huang He og Yangtze men ogsa Xiang floden Mekong Brahmaputra og Amur kan naevnes som store kinesiske floder I det vestlige Kina praeges landskabet af store bjergkaeder heriblandt Himalaya med Kinas hojeste punkt Mount Everest Her ligger ogsa store hojtliggende plateauer med tort landskab i form af orkener sasom Taklamakan og Gobiorkenen Grundet laengere tids torke og darlige agrikulturelle metoder er sandstorme blevet almindelige om foraret i Kina Ifolge det kinesiske miljobeskyttelsesagentur udvides arealet af Gobi orkenen som en tsunami og denne orken er en stor kilde til sandstorme der pavirker andre egne af bade Kina og omliggende nordost asiatiske omrader sasom Taiwan Korea og Japan Stov fra disse nordlige sletter er blevet sporet sa langt vaek som den amerikanske ostkyst Manglende vandrensning i form af forurening af floder fra husholdning fabrikker samt anvendelse af overrislingsmetoder og til drikkevand har i de senere ar vaeret kilde til miljomaessige konflikter mellem Kina og nogle af dets nabolande Okonomi Rediger Uddybende artikel Kinas okonomi Folkerepublikken Kinas indtog pa det internationale marked har abnet mange muligheder for okonomisk fremgang for den almindelige kineser Afspil medier Et eksempel pa kinesisk arbejdskultur Marcherende postarbejdere for morgenskiftet Haikou Hainan Siden 1978 har Folkerepublikken Kina forsogt at reformere den kinesiske okonomi fra sovjet inspireret planokonomi til en mere markedsorienteret okonomi men stadig inden for en forholdsvist rigid politisk ramme under kommunistpartiets kontrol Blandt andet er det agrikulturelle ansvar flyttet fra kollektive instanser til den enkelte husholdning industriens daglige ledere har faet mere autoritet og ansvar tilladt mindre og storre firmaer inden for en lang raekke service og forarbejdningsfag samt abnet okonomien op for at oge international samhandel og investering Man har ogsa slaekket pa den tidligere udstrakte priskontrol Dette har forarsaget et skift i kinesisk okonomi fra planokonomi til en blandet okonomi med bade kommunistiske og kapitalistiske tendenser Reformerne kan tilskrives Deng Xiaoping der efter Maos dod i 1976 stod for en mere pragmatisk linje blandt de kinesiske ledere kilde mangler Kina har ry for at vaere et land der kan fremstille varer for sma omkostninger hvilket primaert skyldes en stor ikke organiseret billig arbejdsstyrke Timelonnen for en ufaglaert arbejder pa en kinesisk fabrik i det rurale omrade af Kina er under 1 i timen men det skal selvfolgelig sammenholdes med at leveomkostninger prisen for varer og services er betydeligt lavere i Kina end i mere udviklede lande Oveni dette kommer at mange kinesiske arbejdere ikke er organiseret i fagforeninger En mulig arsag til dette kan vaere den kinesiske arbejdskultur og etik men det kan ogsa skyldes en frygt for at fagforeninger vil blive udnyttet af kommunistpartiet til at identificere dissidenter Et andet ofte overset aspekt af den kinesiske okonomi er den lave udgift til andre omkostninger end arbejdskraft for eksempel faciliteter ravarer med videre Dette skyldes et staerkt konkurrencepraeget marked med mange producenter og en generel tendens til overudbud og lave priser Der er ogsa stadig spor af priskontrollen og leveringsgarantier fra planokonomiens tid Efterhanden som statskontrollerede virksomheder bliver udliciteret og arbejdere skifter til andre sektorer vil denne deflatoriske effekt saette et storre pres pa okonomien Kinas vaekst pa det globale marked har skabt bemaerkelsesvaerdige konflikter isaer i forbindelse med ubalancen i handelsforholdet mellem Kina og USA Dette skyldes at Kina kan producere varer som er eftertragtede i USA langt billigere end ovrige asiatiske eller latinamerikanske lande mens USA sjaeldent kan levere varer til Kina der kan konkurrere med tilsvarende fra Europa eller Asien En anden faktor naevnt af flere kilder er vekselkursen mellem den kinesiske yuan og den amerikanske dollar der i en periode har vaeret fastlast Forst den 21 juli 2005 annoncerede Kinas Folkebank at man ville have en mere flydende vekselkurs hvor man tillod at valutaen naermede sig den amerikanske dollar med 0 3 om dagen Der er ogsa en begraensning pa den omvekslede maengde af Yuan til udenrigs valutaer pa max 3 om dagen Disse foderale restriktioner har gjort det svaert for mange amerikanske virksomheder at eksportere til det kinesiske marked og har bidraget til den skaeve handelsbalance den velhavende ostkyst Strategien for Udviklingen af Vestkina Initiativet til Revitaliseringen af Nordostkina Strategien for Oploft af Centralkina Okonomiske nogletal Vaerdi af BNP Ar kildeBNP 2 668 0 mrd US 2006 VerdensbankenBNP vaekst 11 5 Q3 2007 The Economist nov 2007Industriproduktion 18 9 Q3 2007 The Economist nov 2007Konsumpriser 6 2 Q3 2007 The Economist nov 2007Renter 3 mnd 4 05 Q3 2007 The Economist nov 2007Borsindeks 1 jan 7 mai 2008 32 0 The Economist mai 2008Arbejdsloshed 9 5 Q3 2007 The Economist nov 2007Handelsbalance 12 mnd 253 4 mrd Q2 2007 The Economist nov 2007Betalingsbalance 12 mnd 249 9 mrd 10 7 Q2 2007 The Economist nov 2007Budgetbalance 0 2 2007 The Economist nov 2007Utdviklingshjaelp 1 87 mrd US 2005 UNDP DatabaseBNP per indb 1 533 US 2005 UNDP Database I 2003 steg Kinas BNP udtrykt som en kobekraftsparitet til 6 4 billioner 40 billioner danske kroner og blev dermed den naeststorste i verden 54 Udtrykt i saedvanlige storrelser forventes Kinas BNP i 2005 at blive den sjettestorste i verden Dog grundet den store befolkningsstorrelse giver det kun estimeret 5 600 per indbygger hvilket placerer Kina som nummer 90 Kinas officielt rapporterede vaekst var i 2003 pa 9 1 Den okonomiske ulighed mellem kyststraekning i ost og det ovrige land er til stadighed stor For at imodega dette potentielt destabiliserende problem har den kinesiske regering i 2000 initieret Udviklingen af Vestkina i 2003 Revitaliseringen af Nordostkina og i 2004 Oploft af Centralkina Alle disse initiativer forsoger at hjaelpe det indre Kina at folge med kyststraekningens vaekst Billedet her til hojre viser hvilket omrader der er mal for hvilke initiativer Videnskab og teknologi RedigerI 1992 godkendte Kinas regering Shenzhou programmet der havde som mal at sende mennesker ud i rummet 55 Efter fire ubemandede proveflyvninger blev Shenzhou 5 opsendt den 15 oktober 2003 ved brug af en Long March 2F lofteraket og med den kinesiske astronaut Yang Liwei om bord hvorved Kina blev det tredje land i verdenen der selv er i stand til at sende en mand ud i verdensrummet 56 Kina gennemforte sin anden bemandede mission Shenzhou 6 med to personer om bord i oktober 2005 I 2008 foretog Kina sin tredje bemandede rumflyvning Shenzhou 7 hvor der blev udfort en rumvandring Landet har planer om at bygge en rumstation i naermeste fremtid og foretage en manelanding i det naeste arti 57 I Kina har mere end 700 millioner mennesker en mobiltelefon hvilket er det hojeste antal for noget land i verdenen 58 Demografi Rediger Uddybende artikel Kinas demografi Befolkning 1 321 851 888 estimeret juli 2007 Aldersfordeling 0 14 ar 22 3 hankon 153 401 051 hunkon 135 812 993 15 64 ar 70 3 hankon 469 328 664 hunkon 443 248 860 65 ar og derover 7 5 hankon 46 308 923 hunkon 50 747 133 est 2005 Befolkningsvaekstrate 0 57 est 2004 Etniske grupper Rediger Folkerepublikken Kina anerkender officielt 56 forskellige etniske grupper hvoraf den storste er hankinesere som udgor omkring 91 9 af befolkningen Storre etniske minoriteter inkluderer zhuang 16 millioner manchu 10 millioner huikinesere 9 millioner miao 8 millioner uighur 7 millioner yi 7 millioner tujia 5 75 millioner mongoler 5 millioner tibetanere 5 millioner bouyei 3 millioner og koreanere 2 millioner Storste byer Rediger Chongqing 重庆 Folkerepublikken Kina bestar af mange store byer over 1 million indbyggere hvor af adskillige er blandt de 100 mest folkerige byer i verden Nedenstaende tabel viser de 20 storste byer og deres estimerede befolkningsstorrelse i millioner mennesker 59 By Estimat1 Shanghai 上海 9 02 Beijing 北京 7 13 Tianjin 天津 4 34 Wuhan 武汉 4 05 Shenyang 沈阳 3 56 Guangzhou 广州 3 47 Harbin 哈尔滨 2 88 Xi an 西安 2 79 Chongqing 重庆 2 310 Kowloon 九龍 2 311 Chengdu 成都 1 912 Changchun 长春 1 913 Taiyuan 太原 1 814 Nanjing 南京 1 815 Jinan 济南 1 716 Dalian 大连 1 717 Qingdao 青岛 1 418 Lanzhou 兰州 1 419 Fushun 抚顺 1 420 Zhengzhou 郑州 1 3 Alle kinesiske tegn i det ovenstaende er i simplificeret kinesisk skrift Religion Rediger Kina har religionsfrihed med nogle begraensninger selvom landet officielt er ateistisk Dog skal alle religiose grupper have godkendelse fra staten for at ma udove deres religion Hvor mange tilhaengere der er af de forskellige religioner er umuligt at sige fordi der ikke er nogen officielle tal men der er enighed om at religionerne har faet flere tilhaengere de seneste 20 ar En undersogelse fra 1998 viste at 59 procent over 700 millioner 60 af befolkningen ikke var tilhaengere af nogen religion Mens en undersogelse fra 2007 viste at 300 millioner 23 procent af befolkningen tror pa en religion hvilket er meget mere end de officielle tal pa 100 millioner Ritualer og religion saerligt den traditionelle tro pa konfucianisme taoisme og buddhisme spiller en vigtig rolle i manges liv Ca 33 af befolkningen folger en blanding af trosretninger som i statistikkerne benaevnes som Traditionel tro eller blot Andet Ca 8 procent af befolkningen er buddhister 61 Forfatteren og researcheren Paul Hattaway har arbejdet i 20 ar med at samle data om Kinas kristne Han har udgivet en rapport som anslar at antallet af Jesus troende i Kina har passeret 100 millioner mens regeringen har opgjort antallet af kristne til 16 millioner 62 En uafhaengig undersogelse fra East China Normal University kom frem til at der er 40 millioner kristne i Kina hvilket er meget mere end regeringens tal men meget lavere end hvad nogle udlandske observatorer er kommet frem til 63 Officielle tal angiver at der er 20 millioner muslimer i Kina Den religiose retning Xiantianisme der har sit udspring i gammel kinesisk religion er forbudt i Folkerepublikken Sundhed Rediger Den nationale sundheds og familieplanlaegningskommission overvager sammen med de lokale kommissioner den kinesiske befolknings sundhed Myndighederne har lagt vaegt pa folkesundhed og forebyggelse siden starten af 1950 ere Fra 2017 er den gennemsnitlige forventede levealder ved fodslen i Kina 76 ar og spaedbornsdodeligheden er 7 promille Begge er forbedret markant siden 1950 erne Pa trods af betydelige forbedringer i sundheden har Kina adskillige nye folkesundhedsmaessige problemer sasom luftvejssygdomme forarsaget af udbredt luftforurening hundreder af millioner cigaretrygere og en stigning i fedme blandt de unge Kinas store befolkning og taetbefolkede byer har fort til alvorlige sygdomsudbrud i de senere ar sasom SARS udbruddet i 2003 I 2010 forarsagede luftforurening 1 2 millioner for tidlige dodsfald i Kina Coronaviruspandemien i 2019 2020 blev forste gang identificeret i Wuhan i december 2019 Infrastruktur RedigerKina har et af verdens mest udviklede hojhastighedsjernbanenet og er stadig ved at udbygge det dog har en stor ulykke pa en af hojhastighedbanerne lagt en daemper pa noget af nybyggeriget Kultur Rediger Uddybende artikel Kultur i Kina I en periode pa 1300 ar kunne man i det kejserlige Kina avancere i det sociale hierarki og opna velstand ved at tage en embedsmandseksamen Eksaminernes vaegt pa kalligrafi og litteratur var med til at give den opfattelse at det var finere former for kunst end dans og drama Kinas traditionelle livsanskuelser kommer fra konfucianisme og konservatisme Eksaminer og meritokrati er stadig noget man ser meget positivt pa i Kina Sport Rediger Kina er blandt de tidligste steder i verden hvor man begyndte at dyrke sport Der findes bevis for at Kina er det sted i verden hvor for en form for fodbold forst blev spillet 64 Udover fodbold er folgende andre sportsgrene populaere i Kina 65 kampsport bordtennis badminton svomning basketball og pa det seneste golf og rugby Braetspil som go xiangqi kinesisk skak og mahjong majiang og pa det seneste skak er populaere spil i Kina I kinesisk kultur anses det for vigtigt at vaere fysisk aktiv og man kan se aeldre lave qigong og tai chi i parker om morgenen og studerende laver straekkeovelser pa skolens omrade Den professionelle amerikanske basketball liga NBA har mange unge tilhaengere i Kina og Yao Ming er et stort idol for dem Sommer OL 2008 blev afholdt i Beijing og derfor er der for tiden oget fokus pa sport i Kina Mad Rediger Uddybende artikel Kinesisk madlavning Mad er en vigtig del af kinesisk kultur Stort set alt mad er knyttet til en eller anden effekt pa helbredet Kineserne spiser ofte ude Det Kinesiske kokken har ophav i de forskellige provinser og der findes uendeligt mange retter Der spises med pinde og maden serveres i faelles skale pa bordet og alle spiser af alle de retter der er pa bordet I Sydkina er ris det dominerende tilbehor men i nord er det mere baseret pa brod lavet af korn Fokus pa maden og dens betydning for helbredet er meget udbredt og kineserne bruger en langt storre del af deres indtaegt pa at kobe mad end hvad der kendes fra Danmark Den gryde der i Danmark kaldes en wok er allround vaerktojet i det kinesiske kokken Meget mad lynsteges eller dampes Ovn findes sjaeldent privat men bruges pa restauranter Feks er Peking And som er en af de mest kendte kinesiske retter stegt i ovn Peking And bestar hovedsageligt af det gyldne sprode skind fra anden det dyppes i Hoisin sauce og rulles i en lille pandekage sammen med tynde strimler af f eks porre og agurk Fritid Rediger Den vigtigste officielle hojtid i Kina er den kinesiske nytarsfest i januar eller februar Man fejrer ikke jul i Kina men kinesisk nytar fungerer som julen i Danmark nemlig ved at familien samles til spisning og drikke Der gives gaver til bornene en rod konvolut med penge og man taender fyrvaerkeri for at jage de onde ander vaek Det kinesiske nytar varer i to uger Diverse Rediger Kinas nationalsang er sangen De frivilliges march Sprog Rediger Uddybende artikler Kinesisk sproggruppe Kinesisk skrift og Standard mandarin Som talesprog bestar kinesisk af mange lokale varianter der kan deles op i mandarin wu kantonesisk og min Langt de fleste kinesere taler en lokal dialekt der er en mandarin variant Sprogvariationerne kan vaere meget store fx kan en kineser der kun kan tale en wu dialekt ikke forsta en der kun kan tale en kantonesisk dialekt De fleste kinesere kan tale standard kinesisk ogsa kaldet standard mandarin eller blot mandarin fordi det er Kinas officielle sprog og der undervises i det i folkeskolen samt det bruges i fjernsynet mv Kinesisk skrift er baseret pa standard kinesisk Kineserne kalder selv standard kinesisk for putonghua faelles sprog og det gor det muligt for alle kinesere at laese de samme aviser men det er ikke altid de kan forsta hinanden mundtligt hvis de ikke har laert god udtale af standard kinesisk i skolen Gambling Rediger Officielt er gambling ulovligt i Kina Der er dog statsejede lotterier som det kinesiske folk kan deltage i Derudover er det lovligt at deltage i gambling i to saerlige administrative omrader under paragraf 31 i Folkerepublikken Kinas forfatning 66 Disse omrader er Hong Kong og Macau Under VM i 2018 meddelte statsejede kinesiske medier at det var lykkedes at stoppe flere som udovede ulovlig gambling til en vaerdi af naesten 50 mio amerikanske dollars Den ulovlige gambling var blevet gennemfort via sociale medier sasom WeChat 67 Referencer Rediger a b Law of the People s Republic of China on the Standard Spoken and Written Chinese Language Order of the President No 37 United Nations world population prospects PDF 2015 revision a b c d People s Republic of China International Monetary Fund Hentet 1 oktober 2009 CIA World Factbook Gini rankings https globaldatalab org shdi shdi CHN levels 1 2B4 amp interpolation 1 amp extrapolation 0 amp nearest real 0 amp years 2019 amp colour scales global Hentet 5 oktober 2009 Manglende eller tom title hjaelp Gordon Peter Review of China The Balance Sheet What the World Needs to Know Now About the Emerging Superpower The Asia Review of Books Arkiveret fra originalen 27 maj 2012 Hentet 2007 12 24 Miller Lyman China an Emerging Superpower Stanford Journal of International Relations Hentet 2007 12 24 International Monetary Fund World Economic Outlook Database April 2011 Nominal GDP list of countries Data for the year 2010 China s Building Boom Arkiveret 24 juni 2008 hos Wayback Machine Retrieved 2 december 2006 The World Factbook The World Factbook Early Homo erectus Tools in China Archaeological Institute of America 2000 Retrieved 30 November 2012 Shen G Gao X Gao B Granger De Mar 2009 Age of Zhoukoudian Homo erectus determined with 26 Al 10 Be burial dating Nature 458 7235 198 200 Bibcode 2009Natur 458 198S ISSN 0028 0836 PMID 19279636 doi 10 1038 nature07741 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link The Peking Man World Heritage Site at Zhoukoudian UNESCO Hentet 6 marts 2013 norsk forskning no Nanjing massakren lever fremdeles Arkiveret fra originalen 19 marts 2008 Hentet 25 februar 2013 norsk forskning no Nanjing massakren lever fremdeles norsk nytid no Lognene som aldri dor norsk forskning no Japan tilber krigsforbrytere som guder Arkiveret fra originalen 19 marts 2008 Hentet 25 februar 2013 norsk forskning no Japan tilber krigsforbrytere som guder The Chinese people have stood up Arkiveret 18 februar 2009 hos Wayback Machine UCLA Center for East Asian Studies Retrieved 16 April 2006 Martin Hart Landsberg and Paul Burkett China and Socialism Market Reforms and Class Struggle Retrieved 30 October 2008 Nation bucks trend of global poverty 11 juli 2003 China Daily China s Average Economic Growth in 90s Ranked 1st in World 1 marts 2000 People s Daily Online China worried over pace of growth BBC Besogt 16 april 2006 Boum Aomar 1999 Journal of Political Ecology Case Studies in History and Society Besogt 5 maj 2007 Constitution Of The People S Republic Of China Unknown Author 2003 Beijingers Get Greater Poll Choices Web China Daily Hentet 2007 02 18 Does China s Land Tenure System Discourage Structural Adjustment by Bryan Lohmar and Agapi Somwaru 1 maj 2006 USDA Economic Research Service URL accessed 3 maj 2006 China sounds alarm over fast growing gap between rich and poor Arkiveret 13 februar 2006 hos Wayback Machine Besogt 16 april 2006 Kinas praesident far lov til at blive siddende hele livet dr dk hentet 11 marts 2018 https kina um dk en about denmark sino dk relations Maerkedag for de dansk kinesiske relationer The New England Journal of Medicine September 2005 China to keep one child policy CNN com http www usembassy china org cn sandt fertl2b htm Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 12 marts 2008 Ekstern henvisning i title hjaelp http www usembassy china org cn sandt fertl2b htm Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 12 marts 2008 Ekstern henvisning i title hjaelp Fokus Pressefrihed i Kina Det kinesiske styre udfordres indefra Information 14 oktober 2010 Uighur activists say China runs nearly 500 camps prisons in Xinjiang Business Insider How China Targets Uighurs One by One for Using a Mobile App ICIJ a b China detains Uighurs for growing beards or visiting foreign websites leak reveals Xinjiang The Guardian Concentration Camp coordinates East Turkistan National Awakening Movement https www nytimes com 2018 08 13 world asia china xinjiang un html Inside China s thought transformation camps BBC News YouTube https www nytimes com interactive 2019 11 16 world asia china xinjiang documents html https www nytimes com 2018 09 08 world asia china uighur muslim detention camp html https www ft dk samling 20131 almdel REU bilag 293 1378834 pdf China Killing Prisoners To Harvest Organs For Transplant BMC Report Accuses China Of Falsifying Data Kent Kroyer Kinesisk ubad bygget til 7 kilometers dybde Ingenioren 14 09 2010 Nyt hangarskib kan oge spaendinger mellem Kina og USA Jyllandsposten 31 12 2015 Militaere spaendinger tager til i Det Sydkinesiske Hav Jyllandsposten 14 10 2015 Kina truer USA med krig Jyllandsposten 30 10 2015 Area Country Comparison Table Arkiveret fra originalen 24 juli 2009 Hentet 2009 03 18 The People s Republic of China 7 September 2005 Foreign amp Commonwealth Office Population by Sex Rate of Population Increase Surface Area and Density PDF Demographic Yearbook 2005 UN Statistics Division Hentet 2008 03 25 United States Encyclopedia Britannica Hentet 2008 03 25 World Factbook Redirect Central Intelligence Agency China s First Man made Satellite Arkiveret 14 april 2016 hos Wayback Machine 2003 Ministry of Culture Retrieved 16 April 2006 Wade Mark Shenzhou 6 January 2006 Retrieved 16 April 2006 Wade Mark 30 March 2005 Project 921 2 Retrieved 16 April 2006 Over 700 million mobile phone users in China People s Daily Hentet 2009 09 04 Cities and urban areas in China with population over 100 000 2002 Adherents com Macintosh R Scott China s prosperity inspires rising spirituality 9 marts 2006 Besogt 15 april 2006 Chinese government official statistics on Christian population in China hrwf org Arkiveret fra originalen 8 august 2007 Hentet 2007 08 27 Christian population in China guardian co uk Hentet 2007 08 27 Origins of the Great Game 2000 Athleticscholarships net Besogt 23 april 2006 ESPN Soccernet 2002 ESPN Soccernet Besogt 26 januar 2006 CONSTITUTION OF THE PEOPLE S REPUBLIC OF CHINA 4 december 1982 Hentet 9 august 2018 Kina og Vietnam slar til mod ulovlig sportsbetting onlinecasino dk 3 august 2018 Hentet 9 august 2018 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kina The World Factbook om China Wikimedia Atlas Kina geografiske og historiske kort BBC News Country Profile China engelsk BBC News In Depth Changing China lobende rapportage engelsk CNN com Specials Eye on China lobende reportage engelsk Om handelsbalancen mellem Kina og USA engelsk kraever login Om handelsbalancen mellem Kina og USA engelsk kraever login LA ikon Koordinater 35 50 41 N 103 27 07 O 35 8447 N 103 4519 O 35 8447 103 4519Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kina amp oldid 10838592, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.