fbpx
Wikipedia

Klarinet


En klarinet er et musikinstrument i træblæserfamilien. Ordet stammer fra italiensk, den sidste stavelse, -et, betyder lille, og clarino betyder trompet; de tidligste klarinetter havde en lyd, der mindede om lyden af en trompet. En person, der spiller klarinet, kaldes en klarinettist.

Klarinet
Klassifikation
Relaterede instrumenter
aktive Musikere
Komponister
Byggere
Flere artikler eller information
Toneomfang som det noteres
Klarinet i B Toneomfang som det lyder
Ambitus / toneomfang

Lydeksempel

W. A. Mozart, Klarinettekoncert i A-dur KV 622, 2. sats (Adagio)

Klarinetten startede som et lille instrument, skalmejen. Man ved ikke meget om dette instrument, udover at det sandsynligvis er en udspringer af blokfløjten. Skalmejen havde et mundstykke, der tilsvarer klarinettens, men havde ingen registerklap, så skalmejen havde et toneregister på omkring halvanden oktav. Omkring 1700 tilføjede en tysk instrumentmager (Johann Christoph Denner) en registerklap til skalmejen og skabte derved den første klarinet. De første klarinetter spillede bedst i mellemlejet og var ikke velegnede til at spille i det dybe register. Man fortsatte derfor med at lave skalmejer til at spille de dybe toner, og det dybe register kaldes derfor stadig skalmej-registeret (fransk: chalumeau).

Den næste udvikling i klarinetten var udviklingen af de moderne registerklapper. Tidlige klarinetter dækkede klapperne med filt, og der slap derfor lidt luft ud hele tiden, og antallet af klapper skulle derfor holdes lavt for at holde tonerne rene. I 1812 udviklede en russisk klarinetspiller og opfinder, Ivan Müller, en ny type klap, der var dækket af læder. Læderklapperne var lufttætte, og man kunne derfor tilføre klarinetten langt flere klapper. Han designede en klarinet med syv fingerhuller og tretten klapper. Dette gjorde klarinetten i stand til at spille i langt flere tonelejer, med næsten samme lethed.

Den sidste væsentlige udvikling blev kreeret af Hyacinthe Klosé i 1839. Han flyttede rundt på klarinettens klapper og kunne derfor lave et væsentlig mere simpelt fingersystem på sin klarinet, kaldet Boehm-systemet – systemet er opkaldt efter Theobald Böhm, en fløjtemager, der havde skabt det mere simple system til fløjter (systemet fungerer anderledes til fløjter, men Klosé var så inspireret af dette system i kreationen af sin klarinet, at han valgte at opkalde systemet efter Boehm).

Klarinetter er lavet af specielt udvalgte træsorter, typisk grenadille og andre sorter af dalbergia-familien, dog er begynderinstrumenter af og til lavet af plast eller syntetisk harpiks. Derudover er der, navnlig under anden verdenskrig, produceret en del metalklarinetter, da de specielle træsorter var svære at få adgang til under krigen. Der ses også klarinetter for professionelle som er lavet af gummi (ebonit) samt trækomposit. Da disse materialer bedre er i stand til at tåle kulde og fugt, anvendes de ofte til udendørsbrug.

Klarinetten får den bedste lyd når den er varm. I særdeleshed skal birnen være varm (af tysk: Birne = pære, da den er en smule pæreformet) Birnen er det lille stykke som sidder efter mundstykket på klarinetten. Nogle klarinettister anvender derfor i dag en såkaldt birnevarmer (et stykke isolerende stof) som holder birnen varm i de kortere perioder hvor klarinetten ikke spilles på. Udover at holde birnen varm, bruges birnevarmeren ofte som den eneste udsmykning på klarinetten, og kan have motiver som afspejler det pågældende orkester, klarinettistens nationalitet, eller i særdeleshed nationaliteten af klarinettistens lærer.[kilde mangler]

Instrumentet har et enkelt rørblad, der sættes i vibrationer ved musikerens blæs. Dette blad er forholdsvis skrøbeligt og derfor også udskifteligt. Bladene er oftest lavet af bambus, men ses også i bl.a. plastik. Det er fastspændt til mundstykket med en metal- eller læderklemme.

Den mest almindelige klarinet er Bb klarinetten, men der findes et utal af forskellige klarinetter. Blandt de mest almindelige er, udover Bb klarinetten, A som er en smule større end Bb, Eb som er en af de mindste klarinetter, Basklarinetten som også er stemt i Bb. Derudover findes bl.a. bassethornet, kontrabasklarinetten og endda octokontrabasklarinetten.

Klarinetten er det blæseinstrument, der har det største toneregister. Tonerne dannes i fire meget forskellige registre:

  • det dybe register (skalmej-registeret), der har en meget blød klang
  • mellemlejet
  • overblæsningsregisteret, der har en klar, lys klang.
  • det høje register, der sjældent anvendes til andet end dramatiske effekter (og dixieland-musik).

Begynderklarinetter er ofte udboret som cylindriske rør, hvor dyrere klarinetter ofte har en udboring som er en anelse konisk (tragtformet). En konisk udboring ses blandt træblæseinstrumenter i højere grad i oboen, og ikke mindst i saxofonen, samt blokfløjten som har en omvendt konisk udboring.

Buksbom klarinet i Bb
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Klarinet
klarinet, musikinstrument, sprog, overvåg, rediger, klarinet, musikinstrument, træblæserfamilien, ordet, stammer, italiensk, sidste, stavelse, betyder, lille, clarino, betyder, trompet, tidligste, klarinetter, havde, mindede, lyden, trompet, person, spiller, k. Klarinet musikinstrument Sprog Overvag Rediger En klarinet er et musikinstrument i traeblaeserfamilien Ordet stammer fra italiensk den sidste stavelse et betyder lille og clarino betyder trompet de tidligste klarinetter havde en lyd der mindede om lyden af en trompet En person der spiller klarinet kaldes en klarinettist KlarinetKlassifikationBlaeseinstrument TraeblaeserRelaterede instrumenterChalumeau Obo Saxofonaktive MusikereSabine Meyer Martin Frost Sharon Kam de Charles Neidich en Shirley Brill en Alessandro Carbonare en Eric Hoeprich fr Sebastian Manz de Andreas Ottensamer de Suzanne Stephens de Theo Jorgensmann David Krakauer en Joel Rubin en KomponisterCarl Stamitz en Wolfgang Amadeus Mozart Louis Spohr Carl Maria von Weber Johannes Brahms Claude Debussy Carl Nielsen Max Reger Igor Stravinskij Alban Berg Paul Hindemith Francis Poulenc George Gershwin Aaron Copland Jean FrancaixByggereBuffet Crampon Yamaha Corporation Jupiter Henri Selmer Conn Selmer Inc Amati Denak Herbert Wurlitzer Seggelke Klarinetten Leitner amp Kraus F Arthur Uebel Backun Musical ServicesFlere artikler eller informationToneomfang som det noteresKlarinet i B Toneomfang som det lyderAmbitus toneomfang Lydeksempel source source W A Mozart Klarinettekoncert i A dur KV 622 2 sats Adagio vdr Klarinetten startede som et lille instrument skalmejen Man ved ikke meget om dette instrument udover at det sandsynligvis er en udspringer af blokflojten Skalmejen havde et mundstykke der tilsvarer klarinettens men havde ingen registerklap sa skalmejen havde et toneregister pa omkring halvanden oktav Omkring 1700 tilfojede en tysk instrumentmager Johann Christoph Denner en registerklap til skalmejen og skabte derved den forste klarinet De forste klarinetter spillede bedst i mellemlejet og var ikke velegnede til at spille i det dybe register Man fortsatte derfor med at lave skalmejer til at spille de dybe toner og det dybe register kaldes derfor stadig skalmej registeret fransk chalumeau Den naeste udvikling i klarinetten var udviklingen af de moderne registerklapper Tidlige klarinetter daekkede klapperne med filt og der slap derfor lidt luft ud hele tiden og antallet af klapper skulle derfor holdes lavt for at holde tonerne rene I 1812 udviklede en russisk klarinetspiller og opfinder Ivan Muller en ny type klap der var daekket af laeder Laederklapperne var lufttaette og man kunne derfor tilfore klarinetten langt flere klapper Han designede en klarinet med syv fingerhuller og tretten klapper Dette gjorde klarinetten i stand til at spille i langt flere tonelejer med naesten samme lethed Den sidste vaesentlige udvikling blev kreeret af Hyacinthe Klose i 1839 Han flyttede rundt pa klarinettens klapper og kunne derfor lave et vaesentlig mere simpelt fingersystem pa sin klarinet kaldet Boehm systemet systemet er opkaldt efter Theobald Bohm en flojtemager der havde skabt det mere simple system til flojter systemet fungerer anderledes til flojter men Klose var sa inspireret af dette system i kreationen af sin klarinet at han valgte at opkalde systemet efter Boehm Klarinetter er lavet af specielt udvalgte traesorter typisk grenadille og andre sorter af dalbergia familien dog er begynderinstrumenter af og til lavet af plast eller syntetisk harpiks Derudover er der navnlig under anden verdenskrig produceret en del metalklarinetter da de specielle traesorter var svaere at fa adgang til under krigen Der ses ogsa klarinetter for professionelle som er lavet af gummi ebonit samt traekomposit Da disse materialer bedre er i stand til at tale kulde og fugt anvendes de ofte til udendorsbrug Klarinetten far den bedste lyd nar den er varm I saerdeleshed skal birnen vaere varm af tysk Birne paere da den er en smule paereformet Birnen er det lille stykke som sidder efter mundstykket pa klarinetten Nogle klarinettister anvender derfor i dag en sakaldt birnevarmer et stykke isolerende stof som holder birnen varm i de kortere perioder hvor klarinetten ikke spilles pa Udover at holde birnen varm bruges birnevarmeren ofte som den eneste udsmykning pa klarinetten og kan have motiver som afspejler det pagaeldende orkester klarinettistens nationalitet eller i saerdeleshed nationaliteten af klarinettistens laerer kilde mangler Instrumentet har et enkelt rorblad der saettes i vibrationer ved musikerens blaes Dette blad er forholdsvis skrobeligt og derfor ogsa udskifteligt Bladene er oftest lavet af bambus men ses ogsa i bl a plastik Det er fastspaendt til mundstykket med en metal eller laederklemme Den mest almindelige klarinet er Bb klarinetten men der findes et utal af forskellige klarinetter Blandt de mest almindelige er udover Bb klarinetten A som er en smule storre end Bb Eb som er en af de mindste klarinetter Basklarinetten som ogsa er stemt i Bb Derudover findes bl a bassethornet kontrabasklarinetten og endda octokontrabasklarinetten Klarinetten er det blaeseinstrument der har det storste toneregister Tonerne dannes i fire meget forskellige registre det dybe register skalmej registeret der har en meget blod klang mellemlejet overblaesningsregisteret der har en klar lys klang det hoje register der sjaeldent anvendes til andet end dramatiske effekter og dixieland musik Begynderklarinetter er ofte udboret som cylindriske ror hvor dyrere klarinetter ofte har en udboring som er en anelse konisk tragtformet En konisk udboring ses blandt traeblaeseinstrumenter i hojere grad i oboen og ikke mindst i saxofonen samt blokflojten som har en omvendt konisk udboring Buksbom klarinet i Bb Wikimedia Commons har medier relateret til KlarinetHentet fra https da wikipedia org w index php title Klarinet amp oldid 10826526, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.