fbpx
Wikipedia

Kommercelæst

Kommercelæst eller læst var et mål for skibes rummelighed og bæreevne. Omtales som antal læster idet de kan sammenregnes f.eks. årlige læster for en havn. Definitionen af læsten og kommercelæsten vekslede fra land til land.

Målet har været i brug siden middelalderen, og var defineret som et antal tønder med en given vare. Antallet af tønder på en læst varierede efter hvilken vare, der var tale om. Således kunne en læst være lig 18 tønder salt eller 32 tønder malt. I Danmark blev læsten i 1867 ved lov afløst af den britiske registerton.

Indholdsfortegnelse

Forordningen fra 1632

I henhold til Christian IVs forordning af 12. januar 1632 skulle tolderne måle skibenes drægtighed efter følgende retningslinjer:

et skib 100 fod langt over stavn, 23 fod bredt og 13 fod dybt til 100 læster
et skib 90 fod langt over stavn, 22 fod bredt og 11 fod dybt til 90 læster
et skib 84 fod langt over stavn, 22¼ fod bredt og 11¼ fod dybt til 80 læster
et skib 74 fod langt over stavn, 20 1½ qu. fod bredt og 12 fod dybt til 70 læster
et skib 70 fod langt over stavn, 21 fod bredt og 10½ fod dybt til 60 læster
et skib 64 fod langt over stavn, 20 fod bredt og 10¼ fod dybt til 50 læster
et skib 64 fod langt over stavn, 17 fod bredt og 9 fod ½ qu. dybt til 40 læster

Som medvirkende vanskeligheder ved målingen kan nævnes, at i Christian IVs første forordning blev en skibslæst og en varelæst sat til 22 tønder rug eller 13 tønder sild, smør eller øl, men tønden var ikke ens i de forskellige dele af riget: en dansk tønde blev i lighed med en Segebergtønde, en Lübecktønde og en Hamborgtønde sat til 139,104 liter, men man i Rendsborg og Kiel satte den til 124 liter, i Haderslev til 130 liter, i Møgeltønder til 160,84 liter, i Ribe til 175,88 liter og på Bornholm og på Øsel til 115,92 liter. Og hvor man i Bergen satte 13½ skippund tørfisk til 1 læst, blev den jyske læst sat til 12 skippund svarende til 24 tønder.

Tiden 1672-1867

Kommercelæsten blev til som udfaldet af forhandlinger med Nederlandene vedrørende trælasttolden i Norge i 1660-erne. Udfaldet blev en "trælastlæst" på 4000 pund for skibe, der hentede tømmer. Beregningen skete efter følgende formel:

eller med andre ord længde gange gennemsnitlig bredde gange gennemsnitlig dybde divideret med 242½ – vel at bemærke for et skibe med eet dæk. Ifølge aftalen skulle målene tages i "Amsterdam fod" og tommer, idet 11 tommer = 1 fod. I praksis skete en omregning til tommer med divisoren 322767.

Denne beregningsmåde egnede sig imidlertid ikke til fragter med korn, hvor man regnede med 24 tønder pr ruglæst og en dertil svarende vægt på 5200 pund, hvorfor disse målforhold indførtes i beregningens tæller henholdsvis nævner.

Da metoden blev indført i 1672 i Danmark, ønskede man at give danske skibe en konkurrencemæssig fordel, hvorfor man (i dybeste hemmelighed) fraregnede en sjettedel af læstetallet. Den endelige formel fik dermed følgende udseende:

Denne hemmelige "ommåling" måtte alene foretages af skibsmåleren i København, hvorved myndighederne dels sikrede sig at den skjulte fordel blev holdt hemmelig, dels sikrede sig kontrol med målebrevene.

Efter 1867

Indtil 1867 svarede kommercelæsten til 150 danske kubikfod og 2600 kg, derefter blev den ved lov fastsat til 2 registertons a 100 engelske kubikfod = 2,83 m³.

Forskellige varer

Som med træ og korn vanskeliggjordes brugen fra vare til vare. For at overkomme dette problem blev ladningen tidligere i henhold til et af Toldbestyrelsen godkendt Bestuvningsreglement af 29. december 1838 ansat i kommercelæster efter de enkelte varers vægtfylde eller rumfang. Således udgjorde 1300 pund fjer i sække, 5200 pund jern, 34 kubikfod sten, 80 kubikfod egetræ, 23 tønder hvede i sække, 20 4/7 tønder stenkul, 1 hest, 2 stykker hornkvæg til 1 kommercelæst. Varer, der ikke var omtalt i reglementet regnedes, hvis de vejede 65 pund eller mere pr. kubikfod, til 5200 pund, ellers 80 kubikfod pr. kommercelæst.

I Norge blev en lest regnet som 12 tønder korn eller 18 tønder kul. En lest kul svarer til 2 m3. 1 tønde korn svarede til 162 liter.

Commerce-lest eller kommerse-lest var målet på lasteevne. I Norge var en kommerse-lest 2.080-2.300 kg afhængig af skibets størrelse. I Danmark var den 2 050-2 800 kg avhengig av type last.

Skeppsläst er også i Sverige et gammelt mål for et fartøjs lasteevne. 1 (svensk) läst = den last (vægt), som krævedes for att trykke et fartøj ned fra lossvattenlinjen til lastvattenlinjen. Fra 1726 udgjorde det 2.448 kg (18 skeppund jernvægt), men fra 1863 anvendtes i stedet begrebet nyläst om 4.250 kg (100 centner eller 10.000 skålpund). År 1874 erstattedes begrebet läst af registerton.

I Finland var lästen under svensk indflydelse 2.448 kg

I Nord-Tyskland udgjorde en læst 3.000 kg.

  1. Barfod, s. 47
  2. Barfod, s. 48
  • Jørgen H.P. Barfod: "Danmark-Norges handelsflåde 1650-1700" (Søhistoriske Skrifter VI; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg 1967)
  • Anders Monrad Møller: Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede; Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg 1981; ISBN 87-87453-48-7, s. 44f

Kommercelæst
kommercelæst, sprog, overvåg, rediger, eller, læst, mål, skibes, rummelighed, bæreevne, omtales, antal, læster, idet, sammenregnes, årlige, læster, havn, definitionen, læsten, kommercelæsten, vekslede, land, land, målet, været, brug, siden, middelalderen, defi. Kommercelaest Sprog Overvag Rediger Kommercelaest eller laest var et mal for skibes rummelighed og baereevne Omtales som antal laester idet de kan sammenregnes f eks arlige laester for en havn Definitionen af laesten og kommercelaesten vekslede fra land til land Malet har vaeret i brug siden middelalderen og var defineret som et antal tonder med en given vare Antallet af tonder pa en laest varierede efter hvilken vare der var tale om Saledes kunne en laest vaere lig 18 tonder salt eller 32 tonder malt 1 I Danmark blev laesten i 1867 ved lov aflost af den britiske registerton Indholdsfortegnelse 1 Danmark 1 1 Forordningen fra 1632 1 2 Tiden 1672 1867 1 3 Efter 1867 1 4 Forskellige varer 2 Norge 3 Sverige 4 Finland 5 Tyskland 6 Noter 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerDanmark RedigerForordningen fra 1632 Rediger I henhold til Christian IVs forordning af 12 januar 1632 skulle tolderne male skibenes draegtighed efter folgende retningslinjer et skib 100 fod langt over stavn 23 fod bredt og 13 fod dybt til 100 laester et skib 90 fod langt over stavn 22 fod bredt og 11 fod dybt til 90 laester et skib 84 fod langt over stavn 22 fod bredt og 11 fod dybt til 80 laester et skib 74 fod langt over stavn 20 1 qu fod bredt og 12 fod dybt til 70 laester et skib 70 fod langt over stavn 21 fod bredt og 10 fod dybt til 60 laester et skib 64 fod langt over stavn 20 fod bredt og 10 fod dybt til 50 laester et skib 64 fod langt over stavn 17 fod bredt og 9 fod qu dybt til 40 laester 2 Som medvirkende vanskeligheder ved malingen kan naevnes at i Christian IVs forste forordning blev en skibslaest og en varelaest sat til 22 tonder rug eller 13 tonder sild smor eller ol men tonden var ikke ens i de forskellige dele af riget en dansk tonde blev i lighed med en Segebergtonde en Lubecktonde og en Hamborgtonde sat til 139 104 liter men man i Rendsborg og Kiel satte den til 124 liter i Haderslev til 130 liter i Mogeltonder til 160 84 liter i Ribe til 175 88 liter og pa Bornholm og pa Osel til 115 92 liter Og hvor man i Bergen satte 13 skippund torfisk til 1 laest blev den jyske laest sat til 12 skippund svarende til 24 tonder 3 Tiden 1672 1867 Rediger Kommercelaesten blev til som udfaldet af forhandlinger med Nederlandene vedrorende traelasttolden i Norge i 1660 erne Udfaldet blev en traelastlaest pa 4000 pund for skibe der hentede tommer Beregningen skete efter folgende formel L x B1 B2 B3 x D1 D2 D3 242 x 3 x 3 eller med andre ord laengde gange gennemsnitlig bredde gange gennemsnitlig dybde divideret med 242 vel at bemaerke for et skibe med eet daek Ifolge aftalen skulle malene tages i Amsterdam fod og tommer idet 11 tommer 1 fod I praksis skete en omregning til tommer med divisoren 322767 Denne beregningsmade egnede sig imidlertid ikke til fragter med korn hvor man regnede med 24 tonder pr ruglaest og en dertil svarende vaegt pa 5200 pund hvorfor disse malforhold indfortes i beregningens taeller henholdsvis naevner Da metoden blev indfort i 1672 i Danmark onskede man at give danske skibe en konkurrencemaessig fordel hvorfor man i dybeste hemmelighed fraregnede en sjettedel af laestetallet Den endelige formel fik dermed folgende udseende L x B1 B2 B3 x D1 D2 D3 x 4000 x 5 242 x 3 x 3 x 5200 x 6 Denne hemmelige ommaling matte alene foretages af skibsmaleren i Kobenhavn hvorved myndighederne dels sikrede sig at den skjulte fordel blev holdt hemmelig dels sikrede sig kontrol med malebrevene Efter 1867 Rediger Indtil 1867 svarede kommercelaesten til 150 danske kubikfod og 2600 kg derefter blev den ved lov fastsat til 2 registertons a 100 engelske kubikfod 2 83 m Forskellige varer Rediger Som med trae og korn vanskeliggjordes brugen fra vare til vare For at overkomme dette problem blev ladningen tidligere i henhold til et af Toldbestyrelsen godkendt Bestuvningsreglement af 29 december 1838 ansat i kommercelaester efter de enkelte varers vaegtfylde eller rumfang Saledes udgjorde 1300 pund fjer i saekke 5200 pund jern 34 kubikfod sten 80 kubikfod egetrae 23 tonder hvede i saekke 20 4 7 tonder stenkul 1 hest 2 stykker hornkvaeg til 1 kommercelaest Varer der ikke var omtalt i reglementet regnedes hvis de vejede 65 pund eller mere pr kubikfod til 5200 pund ellers 80 kubikfod pr kommercelaest Norge RedigerI Norge blev en lest regnet som 12 tonder korn eller 18 tonder kul En lest kul svarer til 2 m3 1 tonde korn svarede til 162 liter Commerce lest eller kommerse lest var malet pa lasteevne I Norge var en kommerse lest 2 080 2 300 kg afhaengig af skibets storrelse I Danmark var den 2 050 2 800 kg avhengig av type last Sverige RedigerSkeppslast er ogsa i Sverige et gammelt mal for et fartojs lasteevne 1 svensk last den last vaegt som kraevedes for att trykke et fartoj ned fra lossvattenlinjen til lastvattenlinjen Fra 1726 udgjorde det 2 448 kg 18 skeppund jernvaegt men fra 1863 anvendtes i stedet begrebet nylast om 4 250 kg 100 centner eller 10 000 skalpund Ar 1874 erstattedes begrebet last af registerton 4 Finland RedigerI Finland var lasten under svensk indflydelse 2 448 kgTyskland RedigerI Nord Tyskland udgjorde en laest 3 000 kg Noter Rediger Tonnage og skibsmeling en oversigt Barfod s 47 Barfod s 48 Nordisk Familjebok sp 236Litteratur RedigerJorgen H P Barfod Danmark Norges handelsflade 1650 1700 Sohistoriske Skrifter VI Handels og Sofartsmuseet pa Kronborg 1967 Anders Monrad Moller Fra galeoth til galease Studier i de kongerigske provinsers sofart i det 18 arhundrede Fiskeri og Sofartsmuseet Saltvandsakvariet i Esbjerg 1981 ISBN 87 87453 48 7 s 44fEksterne henvisninger RedigerAnders Monrad Moller Skibsmalingen i Danmark 1632 1867 Handels og Sofartsmuseets arbog 1974 s s 16 47 Anders Monrad Moller Skibsmaling nok engang Handels og Sofartsmuseets arbog 2006 s 99 108 Salmonsens konversationsleksikon 2 udgave opslag Bestuvning Salmonsens konversationsleksikon 2 udgave opslag Kommercelaest Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 17 1912 sp 236 opslag Last Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kommercelaest amp oldid 9007524, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.