fbpx
Wikipedia

Kommunisme

Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En del af serien af politiske ideologier om
Kommunisme

Kommunismens historie


Skoler indenfor kommunismen
Marxisme · Leninisme
Venstrekommunisme
Trotskisme · Autonom marxisme
Eurokommunisme
Rådskommunisme
Luxemburgisme
Anarko-kommunisme


Politiske partier
Kommunisternes Forbund
Danmarks Kommunistiske Parti
International Communist Current
Fjerde Internationale


Relaterede artikler
Urkommunisme · Matriarkat‎
Socialisme · Kapitalisme
Planøkonomi · Den Kolde Krig
Historisk materialisme
Marxistisk filosofi
Venstrekommunisme
Stalinisme . Juche . Maoisme
Demokratisk centralisme
Sovjetdemokrati
Antikommunisme
Anarko-kommunisme


Betydningsfulde kommunister
Karl Marx · Friedrich Engels
Vladimir Lenin · Lev Trotskij
Emma Goldman · Josef Stalin · Rosa Luxemburg
Anton Pannekoek · Antonio Gramsci
Karl Liebknecht · Amadeo Bordiga
Che Guevara · Georg Lukács
Herman Gorter · Ho Chi Minh
Mao Zedong . Ted Grant
Alan Woods . Alexander Berkman
Mansoor Hekmat · Antonio Negri
Karl Korsch · Fidel Castro

Kommunismeportalen

I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, dansk:fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.

Kommunismen omfatter en række forskellige skoler, som blandt andet omfatter marxisme og anarkisme, og de politiske ideologier grupperet omkring disse. Alle disse ideologier bygger på den fælles analyse, at den nuværende samfundsorden stammer fra det økonomiske system, kapitalisme, at i dette system, er der to store sociale klasser: arbejderklassen, flertallet, der arbejder for at overleve - og kapitalistklassen, et mindretal, der gennem private ejendomsret til produktionsmidlerne (de fysiske og institutionelle midler med hvilke råvarer er produceret og distribueret) skaffer sig profit gennem ansættelse af arbejderklassen, og at den politiske, sociale og økonomiske konflikt mellem disse to klasser vil udløse en fundamental ændring i det økonomiske system og i forlængelse en omfattende omdannelse af samfundet. Det primære element, der vil aktivere denne transformation, ifølge denne analyse, er ejerskabet til produktionsmidlerne.

Indholdsfortegnelse

Udtrykkene kommunisme og socialisme betegner samfundsformer, hvorunder sker en afskaffelse af privatejendomsretten til samfundsskabte værdier og det på denne opbyggede samfundssystem, ved at skabe et klasseløst samfund med delvist fælles ejendom, samfundsejede produktionsmidler og samfundsmæssig fordeling af produktionsudbyttet (merværdien). Udgangspunktet for disse teorier og bevægelser er dette, at alle mennesker har lige ret til at få sine behov tilfredsstillet, og at det derfor gælder om at skaffe den størst mulige lighed i adgangen til de samfundsskabte goder. Fællesejendomsordning under socialismen sikres ved hjælp af en stærk statsmagt. Staten er i alle klassesamfund et middel som anvendes af den herskende klasse til at undertrykke andre klasser, således også under socialismen hvor arbejderklassen besidder magten, endeligt vil der i det statsløse kommunistiske samfund ikke længere være tale om klasser, derfor taler man om Statens bortdøen.

Man har forsøgt på forskellige måder rent teoretisk at sondre mellem kommunisme og socialisme; som oftest på den måde, at man definerede socialismen som den samfundslære og politik, der har til mål at ophæve privatejendomsretten alene til produktionsmidlerne, medens arbejdsudbyttet fordeles efter det ydede arbejdes værdi, der selvfølgelig kan være højst uens; kommunismen betegnedes da som den teori, der går et skridt videre og ikke alene tilstræber fællesskab i produktionen, men tillige i fordelingen, således at også fordelingsprocessen foregår kollektivt, at altså enhver gøres delagtig i de materielle goder efter sit behov. En kendt parole, der i grove træk beskriver idégrundlaget for kommunisme, er, at "man yder efter evne og nyder efter behov".

I virkeligheden kan mange af de mangfoldige systemer, teorier og bevægelser, der tager sigte på en gennemgribende reform af de nuværende ejendomsforhold, vanskelig adskilles skarpt i systematisk henseende; ofte har en tænker betegnet sit system som kommunistisk, medens en anden har betegnet sit ganske tilsvarende system som socialistisk. Det er betegnende, at den moderne socialismes teoretiske grundlægger, Karl Marx, fra først af slår sine teser fast i et skrift med titlen »Det kommunistiske Manifest«.

Man kan – lidt forenklet – skelne mellem forskellige bevægelser og samfundsformer, som havde større eller mindre udtalte islæt, der kunne henregnes under kommunistisk tankegang: urkommunisme, klosterkommunisme, kommunistiske kolonisamfund, statskommunistiske samfund.

Urkommunisme

Ved undersøgelsen af samfundenes tidligste økonomiske historie støder man på en form for primitiv kommunisme i form af klasseløse samfund, der formenes i stor udstrækning at have været bygget på fælles besiddelse og drift; dette gælder såvel jagt- og fiskeristadiet og hyrdestadiet som det første agerbrugsstadium. Gruppen, slægten eller stammen tilegner sig og besidder i fællesskab fiske- og jagtpladserne, græsgangene eller den dyrkelige jord, medens de enkelte medlemmer kun udøver en benyttelsesret. Ved agerbrugets oprettelse udfordres fællesskabet i urkommunismen af privat ejendomsret til jord. Trods fællesskabsprincippet er der dog — i hvert fald på hyrdestadiet og agerbrugsstadiet — ikke tale om nogen gennemført social lighed, antagelig fordi slaveri nu bringes i anvendelse, og allerede meget tidligt bliver de mobile værdier; redskaber, jagtvåben, beklædning, mm. genstand for privatejendom. Fælleseje til jorden finder man hos alle folkeslag, der delvist er blevet stående på et urkommunistisk kulturtrin, lige op til nutid, men naturligvis således, at fællesskabet kommer til at omfatte mindre og mindre dele af jorden, idet forskellige magthavende klasser – som adelen, kongerne og kirken – meget tidligt tog jord til selvejendom. Fælleseje til og fællesdrift af jorden genfinder man i mere eller mindre grad i de forskellige landsbyfællesskaber, der peger tilbage mod en fælles urkommunisme. Overlevede levn heraf spores endnu, blandt andet i de fælles overdrev og almindinger. Se uddybende artikel: Urkommunisme.

Antikken

Affødt af den store økonomiske og sociale ulighed og afhængighed, der fulgte med privatejendommens gennemtrængen, opstod der i tidens løb talrige systemer, teorier og bevægelser, som tilsigtede en udjævning af ulighederne og misforholdene, og da hyppigst med mere eller mindre udpræget kommunistisk tendens.

Opfattelsen af samfundet som en producerende organisme var den antikke tænkning ganske fremmed; og en kommunistisk lighed i fordeling, endsige lighed i forpligtelse til arbejde, er en forestilling, man ikke støder på hos nogen statsmand eller samfundsfilosof i oldtiden. Denne tid har overhovedet ingensinde videnskabeligt beskæftiget sig med produktionsproblemet, end mindre udviklet nogen teori om produktionsfællesskab efter moderne kommunistisk opfattelse. Ganske vist opstod der med Phaleas fra Chalcedon en tænker, der anbefalede alle borgeres lige adgang til jordejendom og industriens (håndværkets) overgang til statsdrift (det vil sige dens formidling ved statsslaver, — en reform, der på Aristoteles’ tid endog forsøgtes praktisk gennemført i Epidamnus), og ganske vist priste Platon kommunismen som den ideale samfundsforfatning og underkaster dens principper en indgående udredning; men hverken hos denne (hvis samfundsteori med dens kunstige parringsvalg er strengt aristokratisk) og forøvrigt heller ikke i det gamle Hellas møder man nogen gang et forsøg på at ombytte det bestående samfunds allerede for længst grundfæstede privatøkonomiske organisation med en kommunistisk. De store sociale kampe, der førtes fra de brede befolkningslags side, var ikke rettet mod privatejendomsretten som sådan, men kun mod den altfor ulige fordeling.

Lige så lidt kom det i den romerske rige hverken teoretisk eller praktisk til kommunistiske bevægelser. Selv under de voldsomste sociale storme, som i slavekrigene, er der kun tale om formueforskydninger, ikke om afskaffelse af ejendomsretten og privatkapitalen som sådan.

Kristendommen

Man har undertiden villet tillægge de første kristne kommunistiske tendenser, men næppe med rette; i hvert fald har der ikke været tale om en kommunisme i moderne forstand. Når det således i Apostlenes Gerninger 2, 44—45 meddeles, at de rige solgte deres ejendele for at skænke pengene til de fattige, står man kun over for en sjælden grad af velgørenhed. På det samme standpunkt står kirkefædrene, og når de senere kanonister lærte, at fælleseje er en Gud velbehagelig ordning, må man ikke heraf slutte, at de mere end urkristendommen og kirkefædrene forfægtede en ny produktionsordning. Kristendommens store indsats er at bringe til anerkendelse menneskenes lighed, først og fremmest for Gud, men dernæst for loven og derigennem skabe agtelse for arbejdet; om produktionens organisation bekymrede den sig ikke. Selv de kristelige ordens- og klostersamfund med deres fællesskab i henseende til ejendom og husholdning har ikke til hensigt at reformere samfundet, allermindst økonomisk, men kun at skaffe »Herrens Udvalgte« den materielle mulighed for at fjerne sig fra verden og dens fristelser; den kommunistiske organisation er her ikke et mål, men et middel.

Kættere og katharer

Til en synderlig videregående gennemførelse af kommunismens princip nåede man heller ikke gennem hele middelalderen. Det mangler ikke i dette tidsrum på heftige sociale kampe. Men som regel var målet for disse enten at realisere det urkristelig asketisk-mystiske ideal af sværmerisk næstekærlighed eller blot at udligne den meget store ulighed i besiddelsesforholdene og de deraf følgende sociale misforhold, derimod ikke at afskaffe privatejendommen som princip. Hos en stor del af de kristelige sekter bliver askesen den vigtigste livsregel, og sammen med forsagelsen af det jordiske gods vågner da kommunistiske forestillinger til mere eller mindre klar bevidsthed. Omkring 1030 finder man således i Norditalien kættere, der for domstolene erklærede: »Vi har al vor ejendom fælles med alle mennesker«. Ejendomsfællesskabet blev endvidere prædiket i slutningen af det 11. århundrede af de såkaldte katharer eller valdenser, der blev blodigt udryddet i albigenserkrigene. En lignende lære optræder ved overgangen fra 12. til 13. århundrede hos »begharderne« i Nederlandene, hvorfra de snart udbredte sig over Tyskland, Frankrig og England. Mod slutningen af 13. århundrede grundlagde Gerhard Grqot fra Deventer samfundet »Det hellige Livs Brødre«, og omtrent på samme tid opstod »patarenerne«’s eller »Apostelbrødrene«’s sekt i Parmia, hvorfra de fandt udbredelse til Spanien, Frankrig og Tyskland.

Renæssancen

En sværmerisk kommunisme, der hvilede på apokalyptiske forestillinger, forkyndtes i overgangsperioden mellem middelalderen og den nyere tid af »gendøberne«, der 1534 gjorde et forsøg på at oprette deres tusindårige rige i Münster, et forsøg, der kvaltes i blod og grusomme forfølgelser; Gendøberne fandt tilflugt i Böhmen, hvor under navnet »mähriske brødre« deres små og spredte, kommunistisk organiserede samfund endnu fandtes i første fjerdedel af 17. århundrede. Alle de her nævnte og endnu mange andre sektbevægelser med kommunistiske tilløb fra middelalderen og begyndelsen af den nyere tid havde deres rod først og fremmest i religiøse motiver; de påberåbte sig alle Bibelen. Ved siden heraf forekom dog også stærkt udbredte revolutionært-kommunistiske tendenser af mere nøgternt og jordisk præg, der fik deres udslag i de store »bondekrige«, som hærgede Frankrig 1358, England 1381 og Tyskland 1525.

Kommunisme bevidst opfattet som ideal for menneskeligt samliv og en lykkebringende samfundsorden møder man første gang hos Thomas More i hans berømte, på latin, affattede Utopia, det vil sige det land, som ingensteds findes, der udkom første gang 1516 og senere i talrige udgaver og oversættelser, lige som det fandt en mængde efterligninger lige ned til vore dage i de såkaldte »statsromaner«, det vil sige fremstillinger af fingerede samfund, hvor forfatteren forudsatte sit ideal for den retslige, økonomiske og sociale organisation realiseret, idet han kritisk sammenligner de opdigtede med de virkelig eksisterende forhold. I ly af sin fiktion priser More kommunisme som det mest hensigtsmæssige middel til at berede alle mennesker (og ikke blot en flok udvalgte) den tryggeste og mest udstrakt nydelsesrige tilværelse. Det asketiske eller overhovedet det religiøse element træder i hans epokegørende skrift helt i baggrunden for anerkendelsen af den materielle livsnydelses ret.

Utopia har i tidens løb fundet talrige efterlignere lige ned til vore dage. I »Solstaten« (1620) af Campanella er kommunisme strengt gennemført ikke blot på produktionens, men også på konsumtionens område. I Morelly’s Code de la nature (Paris 1755) er utopien udviklet til et helt socialt system, helt løsrevet fra fiktionens ramme. I realiteten er også dette værk dog en ægte utopi. I modsætning hertil står Jean Meslier, der i sit skrift drager de praktiske konsekvenser af angrebene på privatejendomsretten; for ham er anerkendelsen af menneskenes naturlige lighed bitter alvor; Særejendommens erstatning ved en kommunistisk ordning, den centraliserede stats opløsning i økonomiske kommuner, der er forpligtet til gensidig hjælp, gennemførelse af absolut lighed i arbejde, konsumtion og opdragelse, er for Meslier ikke blot en drøm, men et mål, han anser for praktisk opnåeligt, og som han opfordrer til at efterstræbe med magt. Boissel opstillede i 1789 en række programmatiske punkter og anbefalede en taktik, der i meget minder om det moderne socialdemokrati. Først under den store franske revolution kom det til en praktisk politisk-kommunistisk bevægelse. Lederen af denne var Gracchus Babeuf. Denne mand drog de praktiske konsekvenser af de oven for anførte tænkeres skrifter. Karakteristisk er det, at han og hans tilhængere kaldte sig »de lige«. Men revolutionen, hvis socialpolitiske program allerede var gennemført, ville intet vide om kommunisternes lighed, og Babeuf blev henrettet i maj 1797. Den bevægelse, han gav sit navn, var dermed kvalt.

1800-tallet

Med den gennembrydende kapitalistiske produktionsordning kom der en tid, hvor det ene store kommunistiske system efter det andet blev opstillet; men de blev nu i stærkere grad knyttet til de virkelige økonomiske og sociale forhold (jfr. Engels’ bog »Kommunismens Udvikling fra Utopi til Virkelighed«). Og først fra den tid begyndte de kommunistiske ideer at trænge ned i de bredere befolkningslag. De første systemer fra denne tid er Saint-Simon’s, Fourier’s og Owen’s. Fra denne tid forsvandt udtrykket kommunisme mere og mere og erstattedes af udtrykket socialisme.

Betegnelsen kommunisme anvendes stadig om de mange praktiske forsøg, der i nyere tid har været gjort på at oprette kommunistiske samfund ad kolonisatorisk vej, navnlig i større antal i Amerika; disse forsøg er efter kortere eller længere tid fuldstændig mislykkedes. Når man undertiden i kommuneopstanden i Paris 1870—71 har villet se et udbrud af latent kommunisme inden for de bredere samfundslag, beror dette til dels på en misforståelse; Kommunen var i første række et forsøg på en politisk revolution, hvis mål var en føderativ republik af indbyrdes uafhængige kommuner; men meget tyder dog på, at den kommunale uafhængighed for folket i Paris blot var et middel, og at den sociale omvæltning var målet. Udtrykket kommunistisk anarkisme anvendes om Kropotkins, Bakunin’s og Proudhon’s lære. i modsætning til på den ene side den individualistiske anarkisme (Stirner o. fl.), på den anden side til statskommunismen.

Statssocialisme

En ny æra oplevede kommunismen efter den russiske revolution i 1917, hvor Ruslands Socialdemokratiske Arbejder Parti (bolsjevikkerne) tog regeringsmagten fra det herskende borgerskab ved opstanden oktober 1917, senere skiftede partiet navn til »Sovjetunionens Kommunistiske Parti«. Partiets program var nøje knyttet til det marxistiske system, bolsjevikkerne forlangte at magten skulle overgå til Sovjetterne, de første sovjetter (råd) var blevet oprettet ved den mislykkede revolution i 1905 og var inspireret af de arbejderråd, der blev oprettet under Pariserkommunen. Den øverste sovjet blev oprettet i 1936. Forskellen mellem de kommunistiske og de socialdemokratiske partier lå væsentligst i magtskiftet med magtens overgang til proletariatet (arbejderklassen), idet bolsjevikkerne erklærede sig som tilhængere af socialisme under proletariatets ledelse (proletariatets diktatur).

I de fleste lande opstod der efter den russiske revolution erklærede kommunistiske partier i tilslutning til det russiske; i nogle lande fik disse partier efterhånden ret stor betydning, således i Norge, Bulgarien, Tyskland, Frankrig og Italien. Disse partier var sammensluttet i en meget stærkt centraliseret international organisation, den kommunistiske eller Tredje Internationale, med hovedsæde (eksekutivkomité) i Moskva; de enkelte landes partier var underordnet eksekutivkomiteen, og kaldtes »Sektioner af tredie Internationale«. Kommunisternes formål var i første linje en stærk statssocialisme; alt økonomisk liv skulle centraliseres i statstruster, og produktionen skulle organiseres som stordrift, de bedste tekniske hjælpemidler og den mest fremskredne arbejdsdeling skulle anvendes; fuldstændig lighed mellem alle statens borgere skulle indføres, om fornødent ved tvang. Penge, pengevurdering og handel skulle afskaffes, og produktionen såvel som fordelingen skulle indrettes under hensyntagen til individernes behov. Den teoretiske og praktiske leder af denne kommunistiske bevægelse var Vladimir Uljanov (Lenin); af andre navne kan nævnes Trotskij, Zinovjev og Bucharin. I disse mænds skrifter (f.eks. i Lenin’s »Staten og Revolutionen«) finder man også omtalt et såkaldt »andet kommunistisk trin« (i tilknytning navnlig til Friedrich Engels’ teorier), hvor statsmagten ville være uddød, og hvor det kommunistiske, klasseløse samfund skulle fungere frit og automatisk. De kraftige forsøg, partiet gjorde i Rusland på at gennemføre en stærk statssocialisme i nøje overensstemmelse med programmet, suspenderede man af forskellige årsager midlertidigt i 1921, foretog et brat omsving og vendte i ret stor udstrækning tilbage til den privatkapitalistiske driftsmåde.

Kommunisme er en revolutionær ideologi. Hovedkernen i kommunismen er dens kritik af kapitalismen som et værktøj til undertrykkelse af arbejderklassen. Straks i begyndelsen af arbejderklassens politiske fremstød, og dersom den sætter sig i besiddelse af statsmagten, finder vi, at den dermed ophæver staten som stat. I den sammenhæng taler Engels faktisk om at arbejderklassens revolution vil ophæve borgerskabets stat, medens ordene om statens bortdøen omhandler den proces, hvor resterne af den proletariske stat svinder ind. Engels' velkendte ord om statens bortdøen lyder som følger:

Proletariatet sætter sig i besiddelse af statsmagten og forvandler først produktionsmidlerne til statsejendom. Men dermed ophæver det sig selv som proletariat, dermed ophæver det alle klasseforskelle og klassemodsætninger, og dermed også staten som stat. Det hidtidige samfund, der bevægede sig inden for klassemodsætninger, havde brug for staten, dvs. en organisation af vedkommende udbyttende klasse nede i den form for undertrykkelse (slaveri, livegenskab eller stavnsbånd, lønarbejde), som den bestående produktionsmåde betingede. Staten var hele samfundets officielle repræsentant, dets sammenfatning i et synligt organ, men den var det kun for så vidt den var den klasses stat, som på sin tid selv repræsenterede hele samfundet: i oldtiden var den de slaveejende statsborgeres stat, i middelalderen lensadelens, i vor tid bourgeoisiets. Idet den endelig faktisk bliver hele samfundets repræsentant, gør den sig selv overflødig. Så snart der ikke mere findes nogen samfundsklasse, der skal holdes nede, så snart klasseherredømmet er fjernet og den kamp for den enkeltes eksistens afskaffet, som opstår på grund af det hidtidige anarki i produktionen, og altså de sammenstød og udskejelser, der udspringer heraf, er der ikke mere noget, der skal undertrykkes, og som kunne nødvendiggøre en særlig undertrykkelsesmagt, en stat. Den første handling, under hvilken staten virkelig optræder som repræsentant for hele samfundet - overtagelsen af produktionsmidlerne i samfundets navn - er samtidig dens sidste selvstændige handling som stat. Statsmagtens indgriben i samfundsforholdene bliver overflødige på det ene område efter det andet og sover så hen af sig selv. I stedet for hersken over personer træder nu forvaltning af ting og ledelse af produktionsprocesser. Staten bliver ikke `afskaffet', den dør bort. I forhold hertil må man måle frasen om den `fri folkestat', altså både med hensyn til dens tidsbegrænsede agitatoriske berettigelse og med hensyn til dens endelige videnskabelige utilstrækkelighed; det samme gælder de såkaldte anarkisters krav om, at staten skal afskaffes fra den ene dag til den anden.
Friedrich Engels: "Herr Eugen Dührings omvæltning af Videnskaben (Anti-Dühring)" (3. oplag, s. 301-303).

Der findes flere akademiske og politiske skoler i forståelsen af kommunismen, og der er ikke etableret almen enighed om de praktiske konsekvenser af ideologiens udbredelse. Inden for den såkaldt "totalitaristiske skole" er det en udbredt opfattelse, af kommunistiske bevægelser naturnødvendigt arbejder sig frem mod totalitarisme og undertrykkelse, mens den "komparative skole" har peget på de store indbyrdes forskelle mellem det utal af kommunistiske organisationer og stater, der har eksisteret. I praksis har en lang række regeringer, der betegnede sig selv som kommunistiske, stået bag omfattende undertrykkelse og udrensninger. En politisk praksis, der i høj grad står i modsætning til det kommunistiske idégrundlags budskab om lighed og frihed og således oplagt ikke er kommunistisk.

Det første eksempel på en kommunistisk magtovertagelse fandt sted i Rusland 1917 – hvis vi ser bort fra det mislykkede forsøg i 1871 i Paris . De kommunistiske ideer fra magtovertagelsen i Rusland 1917 blev spredt og kopieret ud over hele jordkloden. Realpolitisk fik Lenins og Stalins bolsjevikiske parti succes. Da Komintern dannedes (1919) blev den et instrument til at udbrede den kommunistiske revolution til hele verden. Komintern havde ikke meget mere end 100.000 kommunistiske medlemmer på kloden ved stiftelsen i 1919 , men ved opløsningen i 1943 havde den stalinstyrede Komintern flere millioner medlemmer og var det største parti i flere europæiske og asiatiske lande. Komintern blev afløst af Kominform i 1947. Komintern blev styret af en såkaldt eksekutivkomite (EKKI), der var domineret af repræsentanter for Sovjetunionens kommunistiske parti. Efter Stalins magtovertagelse i Sovjetunionen i anden halvdel af 1920'erne blev ensretningen af både sovjetsamfundet og Komintern voldsomt forstærket, og en central opgave for de internationale kommunistpartier blev nu at forsvare opbygningen af Socialismen i et land i Sovjet. Egentlig fri diskussion af såvel teoretisk som praktisk art ophørte i samme periode.

Efter 2. verdenskrig stod Sovjetunionen bag indsættelsen af erklæret kommunistiske og sovjettro regeringer i en lang række østeuropæiske lande. Disse regimer anvendte Sovjetunionen som forbillede for samfundsudviklingen og udfoldede en omfattende censur og undertrykkelse af befolkningerne i den efterfølgende periode.

En række kilder mener, at nøglen til forståelse af udformningen af den sovjetiske kommunisme findes i V. I. Lenins skrifter. Disse, der i øvrigt ikke udgør noget sammenhængende eller konsistent hele, har som fremtrædende træk, at den socialistiske udvikling skal drives frem af en revolutionær, intellektuel avantgarde, der med basis i arbejderklassen skal sikre en omformning af samfundet fra kapitalisme til kommunisme. Andre har bestridt dette med henvisning til, at Stalins omvæltning af Sovjetsamfundet fra slutningen af 1920'erne havde større betydning end de politiske forandringer, Lenin tog del i.

En bog, Le livre noir du communisme, der er udarbejdet af kritikere af kommunismen, har konstateret, at mellem 84 og 100 millioner mennesker er døde i de lande, styret af kommunistiske parti i regeringen-relaterede årsager. Dette er fordelt som følger: 65 millioner i Kina, 20 millioner i Sovjetunionen, 2 millioner i Nordkorea, 2 millioner i Cambodja, 1,7 millioner i Afrika, 1 million i Vietnam (halveret i dele af bogen), 1 million i Østeuropa, 1,5 millioner Afghanistan (herunder sandsynligvis den afghansk-sovjetiske krig) og 150 000 i Latinamerika.. Andre anslår tal at være meget højere eller lavere. Kommunisterne har ofte kritiseret disse tal til at være subjektiv, eller påpeger de, at lige så mange eller flere er blevet dræbt af kapitalistiske regimer.

Kommunismen kritiseres bl.a. for at være grundlæggende i uoverensstemmelse med den menneskelige natur, bl.a. omkring ejerskabsforhold. Det antages af nogle, at det er en naturlig og automatisk proces, at et menneske tilegner sig ejendom (jordarealer/territorium eller fysiske ejendele). Skulle et kommunistisk samfund realiseres, ville dets grundteser således være i strid med det basale menneskelige behov for ejendom.

Kommunismen kritiseres også for sine negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

Stater ledet af deres respektive kommunistpartier i dag (2017).
Lande der enten er eller har været ledet af deres respektive kommunistpartier efter 1945.
Kommunistiske satellit-stater under den kolde krig: Rød; Sovjetunionen, Gul; Kina, Sort; Uafhængig.
Warszawapagten (1955-1991)
Jerntæppet 1946-1991.

Stater som i dag ledes af deres respektive kommunistpartier:

Stater ledet af deres respektive kommunistpartier med demokratisk valgt regering:

Stater, der har kommunistiske partier i en koalitionsregering, hvor det kommunistiske parti ikke er det førende parti i landet:

Stater som tidligere blev ledt af deres respektive kommunistpartier

  • USSR Sovjetunionen (1922-1991)
    • Sovjetiske republikker:
    • SFSR Rusland (1917)
    • SSR Ukraine (1917)
    • BSSR Hviderusland (1919)
    • ESSR Estland (1940)
    • SSR Letland (1940)
    • SSR Litauen (1940)
    • MSSR Moldova (1940)
    • SSR Kasakhstan (1936)
    • SSR Kirgisien (1936)
    • SSR Armenien (1920)
    • SSR Aserbajdsjan (1920)
    • SSR Georgien (1921)
    • SSR Tajikistan (1929)
    • SSR Turkmenistan (1921)
    • SSR Uzbekistan (1924)
    • Kinesiske Sovjetrepublik (1931-1934)

Uafhængige stater som tidligere var under ledelse af deres respektive kommunistparti

  1. . Britannica Encyclopedia.
  2. World Book 2008, p. 890.
  3. , Frederick Engels, 1847, Section 18. "Finally, when all capital, all production, all exchange have been brought together in the hands of the nation, private property will disappear of its own accord, money will become superfluous, and production will so expand and man so change that society will be able to slough off whatever of its old economic habits may remain."
  4. , Nikoli Bukharin, 1920, Section 20
  5. Ritchie, s. 5-6
  6. (betalingssite) Den reelt eksisterende kommunisme i 1900-t.
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Kommunisme
kommunisme, ideologi, produktionsmidlerne, samfund, fællesskab, ejede, sprog, overvåg, rediger, denne, artikels, neutralitet, omstridt, begrundelsen, findes, diskussionssiden, eller, artikelhistorikken, eller, ingen, kildehenvisninger, denne, artikel, hvilket,. Kommunisme ideologi produktionsmidlerne i et samfund i faellesskab ejede Sprog Overvag Rediger Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Denne artikel bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed En del af serien af politiske ideologier om KommunismeKommunismens historie Skoler indenfor kommunismen Marxisme Leninisme Venstrekommunisme Trotskisme Autonom marxisme Eurokommunisme Radskommunisme Luxemburgisme Anarko kommunisme Politiske partier Kommunisternes Forbund Danmarks Kommunistiske Parti International Communist Current Fjerde Internationale Relaterede artikler Urkommunisme Matriarkat Socialisme Kapitalisme Planokonomi Den Kolde Krig Historisk materialisme Marxistisk filosofi Venstrekommunisme Stalinisme Juche Maoisme Demokratisk centralisme Sovjetdemokrati Antikommunisme Anarko kommunisme Betydningsfulde kommunister Karl Marx Friedrich Engels Vladimir Lenin Lev Trotskij Emma Goldman Josef Stalin Rosa Luxemburg Anton Pannekoek Antonio Gramsci Karl Liebknecht Amadeo Bordiga Che Guevara Georg Lukacs Herman Gorter Ho Chi Minh Mao Zedong Ted Grant Alan Woods Alexander Berkman Mansoor Hekmat Antonio Negri Karl Korsch Fidel CastroKommunismeportalen Denne boks visdiskussionrediger I politiske og sociale videnskaber er kommunisme fra latin communis dansk faelles universel 1 2 en social politisk og okonomisk ideologi og bevaegelse hvis endelige mal er etableringen af det kommunistiske samfund som er en sociookonomisk orden struktureret med faelles ejerskab til produktionsmidlerne fravaer af sociale klasser penge 3 4 og staten Kommunismen omfatter en raekke forskellige skoler som blandt andet omfatter marxisme og anarkisme og de politiske ideologier grupperet omkring disse Alle disse ideologier bygger pa den faelles analyse at den nuvaerende samfundsorden stammer fra det okonomiske system kapitalisme at i dette system er der to store sociale klasser arbejderklassen flertallet der arbejder for at overleve og kapitalistklassen et mindretal der gennem private ejendomsret til produktionsmidlerne de fysiske og institutionelle midler med hvilke ravarer er produceret og distribueret skaffer sig profit gennem ansaettelse af arbejderklassen og at den politiske sociale og okonomiske konflikt mellem disse to klasser vil udlose en fundamental aendring i det okonomiske system og i forlaengelse en omfattende omdannelse af samfundet Det primaere element der vil aktivere denne transformation ifolge denne analyse er ejerskabet til produktionsmidlerne Indholdsfortegnelse 1 Kommunisme og socialisme 2 De mange former for kommunisme 2 1 Urkommunisme 2 2 Antikken 2 3 Kristendommen 2 4 Kaettere og katharer 2 5 Renaessancen 2 6 1800 tallet 2 7 Statssocialisme 3 Kommunistisk ideologi og praksis 4 Kommunistiske samfund i det 20 arhundrede 5 Kritik 6 Stater ledet af deres respektive kommunistpartier 7 Litteratur 8 Se ogsa 9 Referencer 10 Eksterne henvisningerKommunisme og socialisme RedigerUdtrykkene kommunisme og socialisme betegner samfundsformer hvorunder sker en afskaffelse af privatejendomsretten til samfundsskabte vaerdier og det pa denne opbyggede samfundssystem ved at skabe et klasselost samfund med delvist faelles ejendom samfundsejede produktionsmidler og samfundsmaessig fordeling af produktionsudbyttet mervaerdien Udgangspunktet for disse teorier og bevaegelser er dette at alle mennesker har lige ret til at fa sine behov tilfredsstillet og at det derfor gaelder om at skaffe den storst mulige lighed i adgangen til de samfundsskabte goder Faellesejendomsordning under socialismen sikres ved hjaelp af en staerk statsmagt Staten er i alle klassesamfund et middel som anvendes af den herskende klasse til at undertrykke andre klasser saledes ogsa under socialismen hvor arbejderklassen besidder magten endeligt vil der i det statslose kommunistiske samfund ikke laengere vaere tale om klasser derfor taler man om Statens bortdoen Man har forsogt pa forskellige mader rent teoretisk at sondre mellem kommunisme og socialisme som oftest pa den made at man definerede socialismen som den samfundslaere og politik der har til mal at ophaeve privatejendomsretten alene til produktionsmidlerne medens arbejdsudbyttet fordeles efter det ydede arbejdes vaerdi der selvfolgelig kan vaere hojst uens kommunismen betegnedes da som den teori der gar et skridt videre og ikke alene tilstraeber faellesskab i produktionen men tillige i fordelingen saledes at ogsa fordelingsprocessen foregar kollektivt at altsa enhver gores delagtig i de materielle goder efter sit behov En kendt parole der i grove traek beskriver idegrundlaget for kommunisme er at man yder efter evne og nyder efter behov De mange former for kommunisme RedigerI virkeligheden kan mange af de mangfoldige systemer teorier og bevaegelser der tager sigte pa en gennemgribende reform af de nuvaerende ejendomsforhold vanskelig adskilles skarpt i systematisk henseende ofte har en taenker betegnet sit system som kommunistisk medens en anden har betegnet sit ganske tilsvarende system som socialistisk Det er betegnende at den moderne socialismes teoretiske grundlaegger Karl Marx fra forst af slar sine teser fast i et skrift med titlen Det kommunistiske Manifest Man kan lidt forenklet skelne mellem forskellige bevaegelser og samfundsformer som havde storre eller mindre udtalte islaet der kunne henregnes under kommunistisk tankegang urkommunisme klosterkommunisme kommunistiske kolonisamfund statskommunistiske samfund Urkommunisme Rediger Ved undersogelsen af samfundenes tidligste okonomiske historie stoder man pa en form for primitiv kommunisme i form af klasselose samfund der formenes i stor udstraekning at have vaeret bygget pa faelles besiddelse og drift dette gaelder savel jagt og fiskeristadiet og hyrdestadiet som det forste agerbrugsstadium Gruppen slaegten eller stammen tilegner sig og besidder i faellesskab fiske og jagtpladserne graesgangene eller den dyrkelige jord medens de enkelte medlemmer kun udover en benyttelsesret Ved agerbrugets oprettelse udfordres faellesskabet i urkommunismen af privat ejendomsret til jord Trods faellesskabsprincippet er der dog i hvert fald pa hyrdestadiet og agerbrugsstadiet ikke tale om nogen gennemfort social lighed antagelig fordi slaveri nu bringes i anvendelse og allerede meget tidligt bliver de mobile vaerdier redskaber jagtvaben beklaedning mm genstand for privatejendom Faelleseje til jorden finder man hos alle folkeslag der delvist er blevet staende pa et urkommunistisk kulturtrin lige op til nutid men naturligvis saledes at faellesskabet kommer til at omfatte mindre og mindre dele af jorden idet forskellige magthavende klasser som adelen kongerne og kirken meget tidligt tog jord til selvejendom Faelleseje til og faellesdrift af jorden genfinder man i mere eller mindre grad i de forskellige landsbyfaellesskaber der peger tilbage mod en faelles urkommunisme Overlevede levn heraf spores endnu blandt andet i de faelles overdrev og almindinger Se uddybende artikel Urkommunisme Antikken Rediger Affodt af den store okonomiske og sociale ulighed og afhaengighed der fulgte med privatejendommens gennemtraengen opstod der i tidens lob talrige systemer teorier og bevaegelser som tilsigtede en udjaevning af ulighederne og misforholdene og da hyppigst med mere eller mindre udpraeget kommunistisk tendens Opfattelsen af samfundet som en producerende organisme var den antikke taenkning ganske fremmed og en kommunistisk lighed i fordeling endsige lighed i forpligtelse til arbejde er en forestilling man ikke stoder pa hos nogen statsmand eller samfundsfilosof i oldtiden Denne tid har overhovedet ingensinde videnskabeligt beskaeftiget sig med produktionsproblemet end mindre udviklet nogen teori om produktionsfaellesskab efter moderne kommunistisk opfattelse Ganske vist opstod der med Phaleas fra Chalcedon en taenker der anbefalede alle borgeres lige adgang til jordejendom og industriens handvaerkets overgang til statsdrift det vil sige dens formidling ved statsslaver en reform der pa Aristoteles tid endog forsogtes praktisk gennemfort i Epidamnus og ganske vist priste Platon kommunismen som den ideale samfundsforfatning og underkaster dens principper en indgaende udredning men hverken hos denne hvis samfundsteori med dens kunstige parringsvalg er strengt aristokratisk og forovrigt heller ikke i det gamle Hellas moder man nogen gang et forsog pa at ombytte det bestaende samfunds allerede for laengst grundfaestede privatokonomiske organisation med en kommunistisk De store sociale kampe der fortes fra de brede befolkningslags side var ikke rettet mod privatejendomsretten som sadan men kun mod den altfor ulige fordeling Lige sa lidt kom det i den romerske rige hverken teoretisk eller praktisk til kommunistiske bevaegelser Selv under de voldsomste sociale storme som i slavekrigene er der kun tale om formueforskydninger ikke om afskaffelse af ejendomsretten og privatkapitalen som sadan Kristendommen Rediger Man har undertiden villet tillaegge de forste kristne kommunistiske tendenser men naeppe med rette i hvert fald har der ikke vaeret tale om en kommunisme i moderne forstand Nar det saledes i Apostlenes Gerninger 2 44 45 meddeles at de rige solgte deres ejendele for at skaenke pengene til de fattige star man kun over for en sjaelden grad af velgorenhed Pa det samme standpunkt star kirkefaedrene og nar de senere kanonister laerte at faelleseje er en Gud velbehagelig ordning ma man ikke heraf slutte at de mere end urkristendommen og kirkefaedrene forfaegtede en ny produktionsordning Kristendommens store indsats er at bringe til anerkendelse menneskenes lighed forst og fremmest for Gud men dernaest for loven og derigennem skabe agtelse for arbejdet om produktionens organisation bekymrede den sig ikke Selv de kristelige ordens og klostersamfund med deres faellesskab i henseende til ejendom og husholdning har ikke til hensigt at reformere samfundet allermindst okonomisk men kun at skaffe Herrens Udvalgte den materielle mulighed for at fjerne sig fra verden og dens fristelser den kommunistiske organisation er her ikke et mal men et middel Kaettere og katharer Rediger Til en synderlig videregaende gennemforelse af kommunismens princip naede man heller ikke gennem hele middelalderen Det mangler ikke i dette tidsrum pa heftige sociale kampe Men som regel var malet for disse enten at realisere det urkristelig asketisk mystiske ideal af svaermerisk naestekaerlighed eller blot at udligne den meget store ulighed i besiddelsesforholdene og de deraf folgende sociale misforhold derimod ikke at afskaffe privatejendommen som princip Hos en stor del af de kristelige sekter bliver askesen den vigtigste livsregel og sammen med forsagelsen af det jordiske gods vagner da kommunistiske forestillinger til mere eller mindre klar bevidsthed Omkring 1030 finder man saledes i Norditalien kaettere der for domstolene erklaerede Vi har al vor ejendom faelles med alle mennesker Ejendomsfaellesskabet blev endvidere praediket i slutningen af det 11 arhundrede af de sakaldte katharer eller valdenser der blev blodigt udryddet i albigenserkrigene En lignende laere optraeder ved overgangen fra 12 til 13 arhundrede hos begharderne i Nederlandene hvorfra de snart udbredte sig over Tyskland Frankrig og England Mod slutningen af 13 arhundrede grundlagde Gerhard Grqot fra Deventer samfundet Det hellige Livs Brodre og omtrent pa samme tid opstod patarenerne s eller Apostelbrodrene s sekt i Parmia hvorfra de fandt udbredelse til Spanien Frankrig og Tyskland Renaessancen Rediger En svaermerisk kommunisme der hvilede pa apokalyptiske forestillinger forkyndtes i overgangsperioden mellem middelalderen og den nyere tid af gendoberne der 1534 gjorde et forsog pa at oprette deres tusindarige rige i Munster et forsog der kvaltes i blod og grusomme forfolgelser Gendoberne fandt tilflugt i Bohmen hvor under navnet mahriske brodre deres sma og spredte kommunistisk organiserede samfund endnu fandtes i forste fjerdedel af 17 arhundrede Alle de her naevnte og endnu mange andre sektbevaegelser med kommunistiske tillob fra middelalderen og begyndelsen af den nyere tid havde deres rod forst og fremmest i religiose motiver de paberabte sig alle Bibelen Ved siden heraf forekom dog ogsa staerkt udbredte revolutionaert kommunistiske tendenser af mere nogternt og jordisk praeg der fik deres udslag i de store bondekrige som haergede Frankrig 1358 England 1381 og Tyskland 1525 Kommunisme bevidst opfattet som ideal for menneskeligt samliv og en lykkebringende samfundsorden moder man forste gang hos Thomas More i hans beromte pa latin affattede Utopia det vil sige det land som ingensteds findes der udkom forste gang 1516 og senere i talrige udgaver og oversaettelser lige som det fandt en maengde efterligninger lige ned til vore dage i de sakaldte statsromaner det vil sige fremstillinger af fingerede samfund hvor forfatteren forudsatte sit ideal for den retslige okonomiske og sociale organisation realiseret idet han kritisk sammenligner de opdigtede med de virkelig eksisterende forhold I ly af sin fiktion priser More kommunisme som det mest hensigtsmaessige middel til at berede alle mennesker og ikke blot en flok udvalgte den tryggeste og mest udstrakt nydelsesrige tilvaerelse Det asketiske eller overhovedet det religiose element traeder i hans epokegorende skrift helt i baggrunden for anerkendelsen af den materielle livsnydelses ret Utopia har i tidens lob fundet talrige efterlignere lige ned til vore dage I Solstaten 1620 af Campanella er kommunisme strengt gennemfort ikke blot pa produktionens men ogsa pa konsumtionens omrade I Morelly s Code de la nature Paris 1755 er utopien udviklet til et helt socialt system helt losrevet fra fiktionens ramme I realiteten er ogsa dette vaerk dog en aegte utopi I modsaetning hertil star Jean Meslier der i sit skrift drager de praktiske konsekvenser af angrebene pa privatejendomsretten for ham er anerkendelsen af menneskenes naturlige lighed bitter alvor Saerejendommens erstatning ved en kommunistisk ordning den centraliserede stats oplosning i okonomiske kommuner der er forpligtet til gensidig hjaelp gennemforelse af absolut lighed i arbejde konsumtion og opdragelse er for Meslier ikke blot en drom men et mal han anser for praktisk opnaeligt og som han opfordrer til at efterstraebe med magt Boissel opstillede i 1789 en raekke programmatiske punkter og anbefalede en taktik der i meget minder om det moderne socialdemokrati Forst under den store franske revolution kom det til en praktisk politisk kommunistisk bevaegelse Lederen af denne var Gracchus Babeuf Denne mand drog de praktiske konsekvenser af de oven for anforte taenkeres skrifter Karakteristisk er det at han og hans tilhaengere kaldte sig de lige Men revolutionen hvis socialpolitiske program allerede var gennemfort ville intet vide om kommunisternes lighed og Babeuf blev henrettet i maj 1797 Den bevaegelse han gav sit navn var dermed kvalt 1800 tallet Rediger Med den gennembrydende kapitalistiske produktionsordning kom der en tid hvor det ene store kommunistiske system efter det andet blev opstillet men de blev nu i staerkere grad knyttet til de virkelige okonomiske og sociale forhold jfr Engels bog Kommunismens Udvikling fra Utopi til Virkelighed Og forst fra den tid begyndte de kommunistiske ideer at traenge ned i de bredere befolkningslag De forste systemer fra denne tid er Saint Simon s Fourier s og Owen s Fra denne tid forsvandt udtrykket kommunisme mere og mere og erstattedes af udtrykket socialisme Betegnelsen kommunisme anvendes stadig om de mange praktiske forsog der i nyere tid har vaeret gjort pa at oprette kommunistiske samfund ad kolonisatorisk vej navnlig i storre antal i Amerika disse forsog er efter kortere eller laengere tid fuldstaendig mislykkedes Nar man undertiden i kommuneopstanden i Paris 1870 71 har villet se et udbrud af latent kommunisme inden for de bredere samfundslag beror dette til dels pa en misforstaelse Kommunen var i forste raekke et forsog pa en politisk revolution hvis mal var en foderativ republik af indbyrdes uafhaengige kommuner men meget tyder dog pa at den kommunale uafhaengighed for folket i Paris blot var et middel og at den sociale omvaeltning var malet Udtrykket kommunistisk anarkisme anvendes om Kropotkins Bakunin s og Proudhon s laere i modsaetning til pa den ene side den individualistiske anarkisme Stirner o fl pa den anden side til statskommunismen Statssocialisme Rediger En ny aera oplevede kommunismen efter den russiske revolution i 1917 hvor Ruslands Socialdemokratiske Arbejder Parti bolsjevikkerne tog regeringsmagten fra det herskende borgerskab ved opstanden oktober 1917 senere skiftede partiet navn til Sovjetunionens Kommunistiske Parti Partiets program var noje knyttet til det marxistiske system bolsjevikkerne forlangte at magten skulle overga til Sovjetterne de forste sovjetter rad var blevet oprettet ved den mislykkede revolution i 1905 og var inspireret af de arbejderrad der blev oprettet under Pariserkommunen Den overste sovjet blev oprettet i 1936 Forskellen mellem de kommunistiske og de socialdemokratiske partier la vaesentligst i magtskiftet med magtens overgang til proletariatet arbejderklassen idet bolsjevikkerne erklaerede sig som tilhaengere af socialisme under proletariatets ledelse proletariatets diktatur I de fleste lande opstod der efter den russiske revolution erklaerede kommunistiske partier i tilslutning til det russiske i nogle lande fik disse partier efterhanden ret stor betydning saledes i Norge Bulgarien Tyskland Frankrig og Italien Disse partier var sammensluttet i en meget staerkt centraliseret international organisation den kommunistiske eller Tredje Internationale med hovedsaede eksekutivkomite i Moskva de enkelte landes partier var underordnet eksekutivkomiteen og kaldtes Sektioner af tredie Internationale Kommunisternes formal var i forste linje en staerk statssocialisme alt okonomisk liv skulle centraliseres i statstruster og produktionen skulle organiseres som stordrift de bedste tekniske hjaelpemidler og den mest fremskredne arbejdsdeling skulle anvendes fuldstaendig lighed mellem alle statens borgere skulle indfores om fornodent ved tvang Penge pengevurdering og handel skulle afskaffes og produktionen savel som fordelingen skulle indrettes under hensyntagen til individernes behov Den teoretiske og praktiske leder af denne kommunistiske bevaegelse var Vladimir Uljanov Lenin af andre navne kan naevnes Trotskij Zinovjev og Bucharin I disse maends skrifter f eks i Lenin s Staten og Revolutionen finder man ogsa omtalt et sakaldt andet kommunistisk trin i tilknytning navnlig til Friedrich Engels teorier hvor statsmagten ville vaere uddod og hvor det kommunistiske klasselose samfund skulle fungere frit og automatisk De kraftige forsog partiet gjorde i Rusland pa at gennemfore en staerk statssocialisme i noje overensstemmelse med programmet suspenderede man af forskellige arsager midlertidigt i 1921 foretog et brat omsving og vendte i ret stor udstraekning tilbage til den privatkapitalistiske driftsmade Kommunistisk ideologi og praksis RedigerKommunisme er en revolutionaer ideologi Hovedkernen i kommunismen er dens kritik af kapitalismen som et vaerktoj til undertrykkelse af arbejderklassen 5 Straks i begyndelsen af arbejderklassens politiske fremstod og dersom den saetter sig i besiddelse af statsmagten finder vi at den dermed ophaever staten som stat I den sammenhaeng taler Engels faktisk om at arbejderklassens revolution vil ophaeve borgerskabets stat medens ordene om statens bortdoen omhandler den proces hvor resterne af den proletariske stat svinder ind Engels velkendte ord om statens bortdoen lyder som folger Proletariatet saetter sig i besiddelse af statsmagten og forvandler forst produktionsmidlerne til statsejendom Men dermed ophaever det sig selv som proletariat dermed ophaever det alle klasseforskelle og klassemodsaetninger og dermed ogsa staten som stat Det hidtidige samfund der bevaegede sig inden for klassemodsaetninger havde brug for staten dvs en organisation af vedkommende udbyttende klasse nede i den form for undertrykkelse slaveri livegenskab eller stavnsband lonarbejde som den bestaende produktionsmade betingede Staten var hele samfundets officielle repraesentant dets sammenfatning i et synligt organ men den var det kun for sa vidt den var den klasses stat som pa sin tid selv repraesenterede hele samfundet i oldtiden var den de slaveejende statsborgeres stat i middelalderen lensadelens i vor tid bourgeoisiets Idet den endelig faktisk bliver hele samfundets repraesentant gor den sig selv overflodig Sa snart der ikke mere findes nogen samfundsklasse der skal holdes nede sa snart klasseherredommet er fjernet og den kamp for den enkeltes eksistens afskaffet som opstar pa grund af det hidtidige anarki i produktionen og altsa de sammenstod og udskejelser der udspringer heraf er der ikke mere noget der skal undertrykkes og som kunne nodvendiggore en saerlig undertrykkelsesmagt en stat Den forste handling under hvilken staten virkelig optraeder som repraesentant for hele samfundet overtagelsen af produktionsmidlerne i samfundets navn er samtidig dens sidste selvstaendige handling som stat Statsmagtens indgriben i samfundsforholdene bliver overflodige pa det ene omrade efter det andet og sover sa hen af sig selv I stedet for hersken over personer traeder nu forvaltning af ting og ledelse af produktionsprocesser Staten bliver ikke afskaffet den dor bort I forhold hertil ma man male frasen om den fri folkestat altsa bade med hensyn til dens tidsbegraensede agitatoriske berettigelse og med hensyn til dens endelige videnskabelige utilstraekkelighed det samme gaelder de sakaldte anarkisters krav om at staten skal afskaffes fra den ene dag til den anden Friedrich Engels Herr Eugen Duhrings omvaeltning af Videnskaben Anti Duhring 3 oplag s 301 303 Der findes flere akademiske og politiske skoler i forstaelsen af kommunismen og der er ikke etableret almen enighed om de praktiske konsekvenser af ideologiens udbredelse Inden for den sakaldt totalitaristiske skole er det en udbredt opfattelse af kommunistiske bevaegelser naturnodvendigt arbejder sig frem mod totalitarisme og undertrykkelse mens den komparative skole har peget pa de store indbyrdes forskelle mellem det utal af kommunistiske organisationer og stater der har eksisteret I praksis har en lang raekke regeringer der betegnede sig selv som kommunistiske staet bag omfattende undertrykkelse og udrensninger En politisk praksis der i hoj grad star i modsaetning til det kommunistiske idegrundlags budskab om lighed og frihed og saledes oplagt ikke er kommunistisk Kommunistiske samfund i det 20 arhundrede RedigerDet forste eksempel pa en kommunistisk magtovertagelse fandt sted i Rusland 1917 hvis vi ser bort fra det mislykkede forsog i 1871 i Paris De kommunistiske ideer fra magtovertagelsen i Rusland 1917 blev spredt og kopieret ud over hele jordkloden Realpolitisk fik Lenins og Stalins bolsjevikiske parti succes Da Komintern dannedes 1919 blev den et instrument til at udbrede den kommunistiske revolution til hele verden Komintern havde ikke meget mere end 100 000 kommunistiske medlemmer pa kloden ved stiftelsen i 1919 men ved oplosningen i 1943 havde den stalinstyrede Komintern flere millioner medlemmer og var det storste parti i flere europaeiske og asiatiske lande Komintern blev aflost af Kominform i 1947 Komintern blev styret af en sakaldt eksekutivkomite EKKI der var domineret af repraesentanter for Sovjetunionens kommunistiske parti Efter Stalins magtovertagelse i Sovjetunionen i anden halvdel af 1920 erne blev ensretningen af bade sovjetsamfundet og Komintern voldsomt forstaerket og en central opgave for de internationale kommunistpartier blev nu at forsvare opbygningen af Socialismen i et land i Sovjet Egentlig fri diskussion af savel teoretisk som praktisk art ophorte i samme periode Efter 2 verdenskrig stod Sovjetunionen bag indsaettelsen af erklaeret kommunistiske og sovjettro regeringer i en lang raekke osteuropaeiske lande Disse regimer anvendte Sovjetunionen som forbillede for samfundsudviklingen og udfoldede en omfattende censur og undertrykkelse af befolkningerne i den efterfolgende periode En raekke kilder mener at noglen til forstaelse af udformningen af den sovjetiske kommunisme findes i V I Lenins skrifter Disse der i ovrigt ikke udgor noget sammenhaengende eller konsistent hele har som fremtraedende traek at den socialistiske udvikling skal drives frem af en revolutionaer intellektuel avantgarde der med basis i arbejderklassen skal sikre en omformning af samfundet fra kapitalisme til kommunisme Andre har bestridt dette med henvisning til at Stalins omvaeltning af Sovjetsamfundet fra slutningen af 1920 erne havde storre betydning end de politiske forandringer Lenin tog del i 6 En bog Le livre noir du communisme der er udarbejdet af kritikere af kommunismen har konstateret at mellem 84 og 100 millioner mennesker er dode i de lande styret af kommunistiske parti i regeringen relaterede arsager Dette er fordelt som folger 65 millioner i Kina 20 millioner i Sovjetunionen 2 millioner i Nordkorea 2 millioner i Cambodja 1 7 millioner i Afrika 1 million i Vietnam halveret i dele af bogen 1 million i Osteuropa 1 5 millioner Afghanistan herunder sandsynligvis den afghansk sovjetiske krig og 150 000 i Latinamerika 7 Andre anslar tal at vaere meget hojere eller lavere 8 Kommunisterne har ofte kritiseret disse tal til at vaere subjektiv eller papeger de at lige sa mange eller flere er blevet draebt af kapitalistiske regimer Kritik RedigerKommunismen kritiseres bl a for at vaere grundlaeggende i uoverensstemmelse med den menneskelige natur bl a omkring ejerskabsforhold Det antages af nogle at det er en naturlig og automatisk proces at et menneske tilegner sig ejendom jordarealer territorium eller fysiske ejendele Skulle et kommunistisk samfund realiseres ville dets grundteser saledes vaere i strid med det basale menneskelige behov for ejendom Kommunismen kritiseres ogsa for sine negative samfundsokonomiske konsekvenser Stater ledet af deres respektive kommunistpartier Rediger Stater ledet af deres respektive kommunistpartier i dag 2017 Lande der enten er eller har vaeret ledet af deres respektive kommunistpartier efter 1945 Kommunistiske satellit stater under den kolde krig Rod Sovjetunionen Gul Kina Sort Uafhaengig Warszawapagten 1955 1991 Jerntaeppet 1946 1991 Stater som i dag ledes af deres respektive kommunistpartier Kina 1949 Cuba 1959 Nordkorea 1945 Vietnam 1945 Laos 1975 Stater ledet af deres respektive kommunistpartier med demokratisk valgt regering Angola 1975 Mozambique 1975 Cypern 2007 dog i koalition med liberale og konservative Moldova 2009 Nepal 2004 Stater der har kommunistiske partier i en koalitionsregering hvor det kommunistiske parti ikke er det forende parti i landet Bolivia 2005 Brasilien Hviderusland 1992 Sri Lanka 2004 Sydafrika 1994 Syrien Ukraine 2010 Uruguay 2005 Venezuela 2000 Stater som tidligere blev ledt af deres respektive kommunistpartier USSR Sovjetunionen 1922 1991 Sovjetiske republikker SFSR Rusland 1917 SSR Ukraine 1917 BSSR Hviderusland 1919 ESSR Estland 1940 SSR Letland 1940 SSR Litauen 1940 MSSR Moldova 1940 SSR Kasakhstan 1936 SSR Kirgisien 1936 SSR Armenien 1920 SSR Aserbajdsjan 1920 SSR Georgien 1921 SSR Tajikistan 1929 SSR Turkmenistan 1921 SSR Uzbekistan 1924 Kinesiske Sovjetrepublik 1931 1934 Sovjetiske satellit stater Albanien 1945 1992 DDR 1949 1990 Polen 1944 1989 Tjekkoslovakiet 1944 1989 Ungarn 1949 1989 Rumaenien 1947 1989 Bulgarien 1946 1990 Mongoliet 1924 1992 Uafhaengige stater som tidligere var under ledelse af deres respektive kommunistparti Afghanistan 1978 1992 Syd Yemen 1967 1990 Benin 1975 1990 Burma 1962 1988 Somalia 1969 1991 Etiopien 1974 1990 Republikken Congo 1970 1991 Khemer Cambodja 1975 1979 Frie Cambodja 1979 1993 Jugoslavien 1943 1992 Jugoslaviske socialistrepublikker SR Bosnien og Herzegovina 1943 SR Kroatien 1943 SR Montenegro 1943 SR Slovenien 1944 SR Serbien 1943 San Marino 1945 1957 Litteratur RedigerRitchie Nigel Kommunisme 2000 Flachs ApS ISBN 87 7826 769 2 Stephane Courtois Nicolas Werth Jean Louis Panne Andrzej Paczkowski Karel Bartosek Jean Louis Margolin Le livre noir du communisme Crimes terreur et repression Paris 1997 Ross Stewart Kommunismens sammenbrud 2004 ISBN 87 627 0661 6 Eesti Rahva Kannatuste Aasta Koguteos Eesti Kirjastus Tallinn 1943 genoptryk 1995 ISBN 9985 51 012 7 Skovmand Sven Ismerne 2000 Alinea ISBN 87 23 00413 4 Niels Chr Sidenius Verdenskommunismen efter 1945 om nogle teoretisk ideologiske forudsaetninger for eurokommunismen Politica Bind 10 1978 1979 Curt Sorensen Marxismen som filosofihistorie en diskussion af marxismekritikken udfra et nyere bidrag Politica Bind 14 1982 Se ogsa RedigerDialektisk materialisme Proletariatets diktatur Socialisme Maoisme Revolution JucheReferencer Rediger Communism Britannica Encyclopedia World Book 2008 p 890 Principles of Communism Frederick Engels 1847 Section 18 Finally when all capital all production all exchange have been brought together in the hands of the nation private property will disappear of its own accord money will become superfluous and production will so expand and man so change that society will be able to slough off whatever of its old economic habits may remain The ABC of Communism Nikoli Bukharin 1920 Section 20 Ritchie s 5 6 Politikens Ruslandshistorie bd 3 1993 Gyldendals Onlineleksikon betalingssite Den reelt eksisterende kommunisme i 1900 t Deaths by Mass Unpleasantness Estimated Totals for the Entire 20th CenturyEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til Kommunisme Portal kommunisme Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave Bind XIV s 370ff opslag kommunisme Leksikon org Kommunisme fra Leksikon for det 21 arhundrede Marxistiske Klassikere Klassiske kommunistiske vaerker pa dansk Marxists Internet Archive Klassiske kommunistiske vaerker pa engelsk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kommunisme amp oldid 10764261, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.