fbpx
Wikipedia

Kosovo

Kosovo (albansk:Kosovë, tr. Kosova; serbisk:Косово, tr. Kosovo) er en stat på Balkanhalvøen, der udråbte sig selv som en uafhængig stat 17. februar 2008. Staten er ikke anerkendt af FN. Fra 22. november 2019, har 98 ud af 193 lande, heraf 22 EU-lande, inklusive Danmark, anerkendt Kosovo som en selvstændig stat.

Republikken Kosovo
Republika e Kosovës
Република Косово
Hovedstad
og største by
Pristina
42°40′N21°10′Ø /42.667°N 21.167°Ø /42.667; 21.167
Officielle sprog Albansk,
Serbisk
Anerkendte regionale sprog bosnisk
tyrkisk
romani
gorani
Regeringsform Parlamentarisk republik
Vjosa Osmani
Albin Kurti
Uafhængighed
• Erklæret
17. februar 2008
Areal
• Total
10.908 km2 (nr. 162)
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2017
1.895.250
220/km2 (nr. 34)
BNP(KKP) Anslået
• Total
17.537
BNP(nominelt) Anslået
• Total
6.404
HDI0.741 (nr. 82)
Valuta Euro1 (EUR)
TidszoneUTC+1 (CST)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
RKS
Luftfartøjs-
registreringskode
KS
Telefonkode +383
ISO 3166-kode XK, XKS
Byer i Kosovo

Kosovo grænser op til Serbien, Montenegro, Albanien og Nordmakedonien. Hovedstaden i det bjergrige land er Pristina. Kosovo har en befolkning på ca. to millioner mennesker, hovedsagelig etniske albanere, med mindre befolkningsgrupper af serbere, tyrkere, bosniakker og andre etniske grupper.

Kosovos regering og Serbiens regering har været del i en lang politisk og territorial konflikt.

Indholdsfortegnelse

Landet kaldes oftest for Kosovo på landkort og i resten af verden. Navnet Kosovo udtales ""ko-SO-va" på albansk (med tryk på 2. stavelse), og "KOS-so-vo" på serbisk (med tryk på 1. stavelse). De fleste danske medier bruger navnet Kosovo om landet, men Politiken bruger konsekvent navnet Kosova. På albansk skrives det også nogle gange som Kosovë.

Internationalt har Kosovo vundet indpas, og dette navn anvendes fx i den officielle oversættelse af Kosovos forfatning. Også Danmark anvender dette navn i sine officielle forbindelser med Kosovo.

Ordets etymologi er forbundet med den fulde form Kosovo polje, serbisk for "Solsortesletten" (se denne artikels afsnit Oldtid og middelalder), af serbisk kos "solsort".

I stedet for Kosovo bruger nogle kosovoalbanere navnet Dardania (de), der var navnet på det område, der blev erobret i 28 f.v.t. og senere del af den romerske provins Moesia (de). Den historiske region Dardania lå hvor det nuværende Kosovo samt en del af Nordmakedonien ligger nu. Kosovos første præsident Ibrahim Rugova var en kraftig forkæmper for navnet "Dardanien". Navnet er ikke anerkendt af nogen international magt og navnet "Kosova" er fortsat det mest brugte blandt den albanske befolkning.

Metohija er en betegnelse som serberne bruger om den vestlige del af Kosovo hvor den serbisk-ortodokse kirke historisk har haft de fleste af sine bygninger. Albanerne fortrækker at kalde området for Rrafsh i Dukagjinit, "Dukagjin plateauet".

Kosovo er beliggende i det østlige Europa og har et areal på 10.912 km² (ca. en fjerdedel af Danmark). Kosovo grænser op til Montenegro i nordvest, Serbien mod nord og øst, Nordmakedonien mod syd og Albanien mod sydvest. Landets nuværende grænser blev fastlagt i 1945.

Flertallet af befolkningen har i mange år bestået af serbere og albanere, men der er forskellige opfattelser af hvordan fordelingen af disse har været på forskellige tidspunkter, og hvad årsagerne har været til forskydningerne.

Blandt andet siges det at thrakiske folk boede hér i klassisk tid. Det er ligeså en udbredt teori, at albanerne nedstammer fra illyrerne, der beboede store dele af området ved Adriaterhavet i forhistorisk tid, før slaverne, som serberne nedstammer fra, kom til Balkan. Illyrerne er kendt fra bl.a. romerske kilder. Teorien om den illyriske afstamning er sandsynlig. Fra 700-tallet og frem til omkring år 1400 var Kosovo et centralt område i det serbiske rige, tæt knyttet til Det Byzantinske Rige og fra denne periode stammer mange ortodokse kirker og klostre.

I perioden efter slaget på Solsortesletten (på serbisk: Kosovo Polje), 28. juni 1389, blev området underlagt det osmanniske rige, og fyrsterne blev – mere eller mindre frivilligt – sultanens vasaller. Slaget i 1389 var formentlig uafgjort. Der deltog mange folkeslag i slaget som serbere, albanere og andre på begge sider, de fleste støttede den serbiske hærfører, fyrst Lazar, men nogle støttede sultanen. Både fyrst Lazar og sultanen, Murad I, blev dræbt under slaget.

Hvordan forholdet og fordelingen var mellem serbere og albanere i middelalderen er vanskeligt at sige, men det er sandsynligt at der skete en betydelig forskydning mod flere albanere i slutningen af 1600-tallet, hvor mange serbere flygtede til Østrig-Ungarn som følge af en mislykket østrigsk-ungarsk invasion og den efterfølgende retræte mod nord.

Det albanske tilstedevær i Kosovo voksede gennem starten af 1800-tallet, blandt andet fordi man ønskede muslimske indbyggere til at bosætte sig i området for at sikre sig en større andel af sultan-tro i befolkningen. Disse blev især hentet fra det nordlige Albanien, hvor en størstedelen af befolkningen i 1700-tallet var konverteret til islam. Den dag i dag er der en nær sammenhæng mellem de gegisk-albanske dialekter i Nordalbanien og Kosovo. Ikke desto mindre bemærkede den østrigske forsker Joseph Müller i 1834, at befolkningen i Metohija i den østlige del af området overvejende havde en slavisk karakter, og særligt fremtrædende var det serbiske tilstedevær i byerne.

Efter det osmanniske riges sammenbrud i begyndelsen af 1900-tallet blev Kosovo erobret af Serbien i 1912, og albanerne har siden da opfattet serberne som undertrykkere.

Efter 2. verdenskrig forblev Kosovo som en del af Serbien og indgik i Titos Jugoslavien og der er mange eksempler på at albanerne blev undertrykt (særligt tydeligt mens Aleksandar Ranković havde magten i Serbien)[kilde mangler].

Forskellige forsøg på at udvikle Kosovo økonomisk og socialt lykkedes kun delvist, og selv om der er eksempler på, at serbere og albanere har samarbejdet og har været venner med hinanden, er det tydeligt at de etniske grupper – i det store og hele – har levet hver deres liv, f.eks. er der forsvindende få eksempler på ægteskab mellem folk fra de to grupper.

Albanerne vedblev med at leve i klaner og patriarkalsk dominerede storfamilier og vedblev med at tale albansk. Det var dog obligatorisk at lære serbokroatisk i skolen, men albansk var fortsat det dagligt talte sprog blandt albanerne.

Nogle af de kosovo-serbiske bønder levede som albanerne (men talte serbisk). Men man søgte – med vekslende held – at tiltrække folk fra andre dele af Jugoslavien, både som landbrugere, som industriarbejdere og som ansatte i staten. Langt de fleste af de der kom, var serbere fra det rigere og højere udviklede Serbien og på den måde opstod hurtigt en slags serbisk overklasse der i høj grad så ned på albanerne som en slags underklasse.

Selvstyre i 1974

Der havde gennem mange år været gnidninger mellem serberne og albanerne, og det førte til at Tito m.fl. besluttede at give Kosovo status som autonom provins på linje med Vojvodina i det nordlige Serbien. Formelt var Kosovo fortsat en del af Serbien.

I de følgende år følte kosovo-serberne sig i stigende grad frataget politisk og anden form indflydelse. I denne tid opstod også ønsket om et separatistisk Kosovo, et ønske som blandt andre Slobodan Milošević var lydhør overfor.

Ophævelsen af selvstyret 1989

Fra slutningen af 1980'erne og frem tilspidsedes uoverensstemmelserne – især efter Slobodan Miloševićs meget kendte tale i 1987 i Kosovo Polje og endnu yderligere da han i 1989 kom til magten i Serbien og fra 1997 som præsident for hele Jugoslavien.

Kosovos parlament anmodede i 1989 Serbien om at ophæve selvstyret. Afstemningen var i nogen grad manipuleret, men mange af medlemmerne følte sig givetvis også under pres fra Serbien – og af et massivt militæropbud.

I de følgende år overtog Serbien og Kosovoserberne regeringsapparatet i Kosovo. De mange albanere der var ansat blev afkrævet en loyalitetserklæring, og hvis de ikke ville underskrive den (hvad de fleste ikke ville), blev de afskediget.

På den albanske side var der forskellig opfattelse af hvordan man skulle gribe situationen an. Man enedes imidlertid efter nogen tid om at etablere et autonomt albansk parlament uden om den serbiske stat, om at vælge en præsident (Ibrahim Rugova) og om herfra at proklamere Kosovo som en selvstændig stat.

Staten blev ikke anerkendt af udlandet, bortset fra Albanien.

Opbygning af parallelt system

I takt med at albanerne blev skubbet væk fra stillinger i det offentlige, f.eks. på hospitalerne, i politiet og i uddannelsessystemet, opbyggede de et illegalt parallelt system med egne sundhedsklinikker og egne skoler i private hjem.

Det alternative system blev i høj grad finansieret af penge, der blev opkrævet i frivillig skat fra de mange kosovoalbanere, der opholdt sig som emigrantarbejdere forskellige steder i Europa.

Dayton-forhandlingerne

Nogle kosovoalbanere, heriblandt Ibrahim Rugova, havde forhåbninger om at Kosovo-problemet ville blive inddraget under Dayton-forhandlingerne. Dayton-forhandlingerne drejede sig imidlertid om de meget vanskelige forhold i Bosnien-Hercegovina, og der var ikke plads til også at drøfte forholdene i Kosovo dér.

Ibrahim Rugovas fredelige linje, der bl.a. blev sammenlignet med Gandhis linje i Indien, nød en vis respekt i udlandet, men den havde ikke nogen egentlig gennemslagskraft, og tilsyneladende var Slobodan Milošević m.fl. indstillet på at leve med situationen.

Uddybende artikel: Kosovokrigen

Mellem 1996 og 1999 udbrød der en væbnet konflikt mellem militante Kosovo-Albanske separatister (UCK) og den overlegne Jugoslaviske hær. I 1999 brød fredsforhandlingerne mellem parterne sammen, og NATO gennemførte derefter på eget initiativ en militær intervention i området i form af et luftbombardement af mål i Jugoslavien. I juni 1999 accepterede den serbiske præsident Slobodan Milošević og hans regering samt det serbiske parlament en våbenhvile, og Kosovo blev herefter underlagt kontrol af internationale styrker under FN kommando. Udtrykket Kosovokrigen bruges som betegnelse for to parallelle konflikter; guerillakrigen mellem UCK og den Jugoslaviske hær og NATO’s intervention.

Der er siden 1999 gjort forskellige forsøg på at overdrage politisk og administrativt ansvar til lokale myndigheder. Med enkelte undtagelser har det serbiske mindretals repræsentanter dog boykottet de nye politiske og administrative organer, i nogen grad på grund af påvirkning fra Serbien.

Præsident. Magtdelingsaftalerne

Den første præsident siden sommeren 1999 blev den albanske Ibrahim Rugova. Rugova var litteraturforsker af uddannelse og var gennem 1990'erne illegalt valgt præsident.

Præsidentvalget fandt sted i 2002 efter at der først var blevet udarbejdet et sæt rammebestemmelser (et legal framework), dernæst afholdt parlamentsvalg, og til sidst indgået en magtdelingsaftale mellem Ibrahim Rugova og hans Demokratiske Alliance og Hashim Thaçi fra det største af de partier, der var udsprunget af UÇK. Med aftalen og valget fik Rugova præsidentposten og UÇK'erne posten som premierminister (Bajram Rexhepi).

Ved det efterfølgende parlamentsvalg blev der indgået en ny magtdelingsaftale, denne gang mellem Ibrahim Rugova og Ramush Haradinaj, fra et andet af de partier, der var udgået af UÇK.

Efter Rugovas død i januar 2006 valgtes Fatmir Sejdiu som hans efterfølger 10. februar 2006.

De etniske forhold i dag

Der er i dag fortsat flere etniske mindretal – det største af disse udgøres af serberne. Nord for floden Ibar, der går gennem byen Mitrovica findes et serbisk område, men der bor også serbere i albanske områder og vice versa.

Søndag den 17 februar 2008 kort før klokken 15:00 lokal tid godkendte Kosovos parlament en uafhængighedserklæring. Premierminister Hashim Thaçi læste uafhængighedserklæringen for republikken Kosovo højt for de internationale medier omkring klokken 15:50 lokal tid. Handlingen blev enstemmigt vedtaget, idet alle 109 folkevalgte repræsentanter, der var til stede, stemte for uafhængighed (de elleve repræsentanter, der var fraværende fra afstemningen, var repræsentanter for etniske mindretal, heriblandt de etniske serbere).

Serbiens premierminister Vojislav Kostunica svarede omgående på den ensidige uafhængighedserklæring ved at betegne regionen i syd som "en falsk/uægte stat" i en tv-tale til nationen. Han sagde også, at Kosovo blev støttet ulovligt af USA, som var "villig til at overtræde internationale regler af militære årsager."

Den 15. juni 2008 stadfæstede Kosovos præsident landets forfatning og en række følgelove, der bl.a. oprettede det selvstændige lands grundlæggende institutioner, fx et udenrigsministerium.

Serbien har ingen kontrol over Kosovo. Den NATO-ledede KFOR-styrke står for sikkerheden i Kosovo. FN's mission i Kosovo, UNMIK, udøver enkelte statsfunktioner, men den centrale internationale tilstedeværelse vil i den kommende tid[hvornår?] blive det internationale civile kontor (ICO) under ledelse af en international civil repræsentant (ICR). ICR overvåger og støtter Kosovos korrekte gennemførelse af den foreslåede plan om status, som den tidligere finske præsident Martti Ahtisaari fremlagde, og har det sidste ord i fortolkningen af planen. ICR kan annullere lovgivning i strid med statusplanen og afskedige myndighedspersoner, som handler i strid med den. ICR er samme person som EU’s særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo, Pieter Feith (NL). I overensstemmelse med Ahtisaari-planen er der oprettet en international styringsgruppe for Kosovo bestående af repræsentanter fra cirka 20 lande, der rådgiver ICR. Danmark deltager i denne styregruppe.

22 af 27 EU-lande har anerkendt Kosovo som et selvstændigt land; dog afviser indtil videre Cypern, Grækenland, Spanien, Rumænien og Slovakiet selvstændighedserklæringen, bl.a. pga. indenrigspolitiske forhold. Rusland står på Serbiens side og anerkender ikke Kosovos selvstændighed under nogen omstændigheder, og også Kina tager kraftigt afstand fra den.

Rusland og Kinas faste pladser i FN's sikkerhedsråd hindrer, at et selvstændigt Kosovo kan blive medlem af FN, idet de formentlig vil bruge deres vetoret til fordel for Serbien. Serbien har midlertidigt[hvornår?] hjemkaldt sine ambassadører fra lande, der har anerkendt Kosovo som stat.

  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kosovo
  • John Wilkes: The Illyrians. Gennemgang af arkæologisk materiale om illyrerne.
  • Konstantin fra Kostenec: Den serbiske Despot Stefan Lazarevics liv og levned. Oversat og kommenteret af Gunnar Svane. Stefan Lazarevic var søn af fyrst Lazar. Beretningen beskriver tiden efter slaget på Solsortesletten i 1389.
  • Noel Malcolm: Kosovo. Om Kosovos ældre og nyere historie på engelsk.
  • Bjørn Andersen: Fra Kosovo til Kosóva (1999). Om Kosovos historie med udgangspunkt i Malcolms beskrivelse. Om den politiske diskussion i Tito-tiden. Gennemgang af interventionsforløbet i 1999.
  • Situationen lige før statusforhandlingerne skal begyndes. Ambassadør Eides rapport, oktober 2005. Baggrundsmateriale på dansk og engelsk
  1. (PDF). Hentet 16. september 2017.
  2. Article 8 Display of Marks: General
  3. . fra originalen 30. marts 2008. Hentet 30. marts 2008.

Koordinater:42°33′N20°50′Ø /42.55°N 20.83°Ø /42.55; 20.83

Kosovo
kosovo, sprog, overvåg, rediger, albansk, kosovë, kosova, serbisk, Косово, stat, balkanhalvøen, udråbte, selv, uafhængig, stat, februar, 2008, staten, ikke, anerkendt, november, 2019, lande, heraf, lande, inklusive, danmark, anerkendt, selvstændig, stat, repub. Kosovo Sprog Overvag Rediger Kosovo albansk Kosove tr Kosova serbisk Kosovo tr Kosovo er en stat pa Balkanhalvoen der udrabte sig selv som en uafhaengig stat 17 februar 2008 Staten er ikke anerkendt af FN 3 Fra 22 november 2019 har 98 ud af 193 lande 4 heraf 22 EU lande 5 inklusive Danmark 6 anerkendt Kosovo som en selvstaendig stat Republikken Kosovo Republika e Kosoves Republika KosovoFlag NationalvabenNationalmelodi EvropaHovedstad og storste byPristina 42 40 N 21 10 O 42 667 N 21 167 O 42 667 21 167Officielle sprogAlbansk Serbisk 1 Anerkendte regionale sprogbosnisk tyrkisk romani 1 goraniRegeringsformParlamentarisk republik PraesidentVjosa Osmani PremierministerAlbin KurtiUafhaengighed fra Serbien Erklaeret17 februar 2008Areal Total10 908 km2 nr 162 Indbyggertal og befolkning Anslaet 20171 895 250 Taethed220 km2 nr 34 BNP KKP Anslaet Total17 537BNP nominelt Anslaet Total6 404HDI0 741 nr 82 ValutaEuro1 a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CST Sommer DST UTC 2 CEST Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil RKSLuftfartojs registreringskodeKS 2 Telefonkode 383ISO 3166 kodeXK XKSByer i Kosovo Kosovo graenser op til Serbien Montenegro Albanien og Nordmakedonien Hovedstaden i det bjergrige land er Pristina Kosovo har en befolkning pa ca to millioner mennesker hovedsagelig etniske albanere med mindre befolkningsgrupper af serbere tyrkere bosniakker og andre etniske grupper Kosovos regering og Serbiens regering har vaeret del i en lang politisk og territorial konflikt Indholdsfortegnelse 1 Navn 2 Geografi 3 Oldtid og middelalder 4 1800 og 1900 tallet 5 Fra 1974 og frem til 1999 5 1 Selvstyre i 1974 5 2 Ophaevelsen af selvstyret 1989 5 3 Opbygning af parallelt system 5 4 Dayton forhandlingerne 6 Kosovokrigen 7 Internationalt protektorat 7 1 Praesident Magtdelingsaftalerne 7 2 De etniske forhold i dag 8 Selvstaendighed 9 Se ogsa 10 Eksterne henvisninger 11 NoterNavn RedigerLandet kaldes oftest for Kosovo pa landkort og i resten af verden Navnet Kosovo udtales ko SO va pa albansk med tryk pa 2 stavelse og KOS so vo pa serbisk med tryk pa 1 stavelse De fleste danske medier bruger navnet Kosovo om landet men Politiken bruger konsekvent navnet Kosova Pa albansk skrives det ogsa nogle gange som Kosove Internationalt har Kosovo vundet indpas og dette navn anvendes fx i den officielle oversaettelse af Kosovos forfatning 7 Ogsa Danmark anvender dette navn i sine officielle forbindelser med Kosovo 8 Ordets etymologi er forbundet med den fulde form Kosovo polje serbisk for Solsortesletten se denne artikels afsnit Oldtid og middelalder af serbisk kos solsort I stedet for Kosovo bruger nogle kosovoalbanere navnet Dardania de der var navnet pa det omrade der blev erobret i 28 f v t og senere del af den romerske provins Moesia de Den historiske region Dardania la hvor det nuvaerende Kosovo samt en del af Nordmakedonien ligger nu Kosovos forste praesident Ibrahim Rugova var en kraftig forkaemper for navnet Dardanien Navnet er ikke anerkendt af nogen international magt og navnet Kosova er fortsat det mest brugte blandt den albanske befolkning Metohija er en betegnelse som serberne bruger om den vestlige del af Kosovo hvor den serbisk ortodokse kirke historisk har haft de fleste af sine bygninger Albanerne fortraekker at kalde omradet for Rrafsh i Dukagjinit Dukagjin plateauet Geografi RedigerKosovo er beliggende i det ostlige Europa og har et areal pa 10 912 km ca en fjerdedel af Danmark Kosovo graenser op til Montenegro i nordvest Serbien mod nord og ost Nordmakedonien mod syd og Albanien mod sydvest Landets nuvaerende graenser blev fastlagt i 1945 Oldtid og middelalder RedigerFlertallet af befolkningen har i mange ar bestaet af serbere og albanere men der er forskellige opfattelser af hvordan fordelingen af disse har vaeret pa forskellige tidspunkter og hvad arsagerne har vaeret til forskydningerne Blandt andet siges det at thrakiske folk boede her i klassisk tid Det er ligesa en udbredt teori at albanerne nedstammer fra illyrerne der beboede store dele af omradet ved Adriaterhavet i forhistorisk tid for slaverne som serberne nedstammer fra kom til Balkan Illyrerne er kendt fra bl a romerske kilder Teorien om den illyriske afstamning er sandsynlig Fra 700 tallet og frem til omkring ar 1400 var Kosovo et centralt omrade i det serbiske rige taet knyttet til Det Byzantinske Rige og fra denne periode stammer mange ortodokse kirker og klostre I perioden efter slaget pa Solsortesletten pa serbisk Kosovo Polje 28 juni 1389 blev omradet underlagt det osmanniske rige og fyrsterne blev mere eller mindre frivilligt sultanens vasaller Slaget i 1389 var formentlig uafgjort Der deltog mange folkeslag i slaget som serbere albanere og andre pa begge sider de fleste stottede den serbiske haerforer fyrst Lazar men nogle stottede sultanen Bade fyrst Lazar og sultanen Murad I blev draebt under slaget Hvordan forholdet og fordelingen var mellem serbere og albanere i middelalderen er vanskeligt at sige men det er sandsynligt at der skete en betydelig forskydning mod flere albanere i slutningen af 1600 tallet hvor mange serbere flygtede til Ostrig Ungarn som folge af en mislykket ostrigsk ungarsk invasion og den efterfolgende retraete mod nord 1800 og 1900 tallet Rediger Det albanske tilstedevaer i Kosovo voksede gennem starten af 1800 tallet blandt andet fordi man onskede muslimske indbyggere til at bosaette sig i omradet for at sikre sig en storre andel af sultan tro i befolkningen Disse blev isaer hentet fra det nordlige Albanien hvor en storstedelen af befolkningen i 1700 tallet var konverteret til islam Den dag i dag er der en naer sammenhaeng mellem de gegisk albanske dialekter i Nordalbanien og Kosovo Ikke desto mindre bemaerkede den ostrigske forsker Joseph Muller i 1834 at befolkningen i Metohija i den ostlige del af omradet overvejende havde en slavisk karakter og saerligt fremtraedende var det serbiske tilstedevaer i byerne Efter det osmanniske riges sammenbrud i begyndelsen af 1900 tallet blev Kosovo erobret af Serbien i 1912 og albanerne har siden da opfattet serberne som undertrykkere Efter 2 verdenskrig forblev Kosovo som en del af Serbien og indgik i Titos Jugoslavien og der er mange eksempler pa at albanerne blev undertrykt saerligt tydeligt mens Aleksandar Rankovic havde magten i Serbien kilde mangler Forskellige forsog pa at udvikle Kosovo okonomisk og socialt lykkedes kun delvist og selv om der er eksempler pa at serbere og albanere har samarbejdet og har vaeret venner med hinanden er det tydeligt at de etniske grupper i det store og hele har levet hver deres liv f eks er der forsvindende fa eksempler pa aegteskab mellem folk fra de to grupper Albanerne vedblev med at leve i klaner og patriarkalsk dominerede storfamilier og vedblev med at tale albansk Det var dog obligatorisk at laere serbokroatisk i skolen men albansk var fortsat det dagligt talte sprog blandt albanerne Nogle af de kosovo serbiske bonder levede som albanerne men talte serbisk Men man sogte med vekslende held at tiltraekke folk fra andre dele af Jugoslavien bade som landbrugere som industriarbejdere og som ansatte i staten Langt de fleste af de der kom var serbere fra det rigere og hojere udviklede Serbien og pa den made opstod hurtigt en slags serbisk overklasse der i hoj grad sa ned pa albanerne som en slags underklasse Fra 1974 og frem til 1999 RedigerSelvstyre i 1974 Rediger Der havde gennem mange ar vaeret gnidninger mellem serberne og albanerne og det forte til at Tito m fl besluttede at give Kosovo status som autonom provins pa linje med Vojvodina i det nordlige Serbien Formelt var Kosovo fortsat en del af Serbien I de folgende ar folte kosovo serberne sig i stigende grad frataget politisk og anden form indflydelse I denne tid opstod ogsa onsket om et separatistisk Kosovo et onske som blandt andre Slobodan Milosevic var lydhor overfor Ophaevelsen af selvstyret 1989 Rediger Fra slutningen af 1980 erne og frem tilspidsedes uoverensstemmelserne isaer efter Slobodan Milosevics meget kendte tale i 1987 i Kosovo Polje og endnu yderligere da han i 1989 kom til magten i Serbien og fra 1997 som praesident for hele Jugoslavien Kosovos parlament anmodede i 1989 Serbien om at ophaeve selvstyret Afstemningen var i nogen grad manipuleret men mange af medlemmerne folte sig givetvis ogsa under pres fra Serbien og af et massivt militaeropbud I de folgende ar overtog Serbien og Kosovoserberne regeringsapparatet i Kosovo De mange albanere der var ansat blev afkraevet en loyalitetserklaering og hvis de ikke ville underskrive den hvad de fleste ikke ville blev de afskediget Pa den albanske side var der forskellig opfattelse af hvordan man skulle gribe situationen an Man enedes imidlertid efter nogen tid om at etablere et autonomt albansk parlament uden om den serbiske stat om at vaelge en praesident Ibrahim Rugova og om herfra at proklamere Kosovo som en selvstaendig stat Staten blev ikke anerkendt af udlandet bortset fra Albanien Opbygning af parallelt system Rediger I takt med at albanerne blev skubbet vaek fra stillinger i det offentlige f eks pa hospitalerne i politiet og i uddannelsessystemet opbyggede de et illegalt parallelt system med egne sundhedsklinikker og egne skoler i private hjem Det alternative system blev i hoj grad finansieret af penge der blev opkraevet i frivillig skat fra de mange kosovoalbanere der opholdt sig som emigrantarbejdere forskellige steder i Europa Dayton forhandlingerne Rediger Nogle kosovoalbanere heriblandt Ibrahim Rugova havde forhabninger om at Kosovo problemet ville blive inddraget under Dayton forhandlingerne Dayton forhandlingerne drejede sig imidlertid om de meget vanskelige forhold i Bosnien Hercegovina og der var ikke plads til ogsa at drofte forholdene i Kosovo der Ibrahim Rugovas fredelige linje der bl a blev sammenlignet med Gandhis linje i Indien nod en vis respekt i udlandet men den havde ikke nogen egentlig gennemslagskraft og tilsyneladende var Slobodan Milosevic m fl indstillet pa at leve med situationen Kosovokrigen Rediger Uddybende artikel Kosovokrigen Mellem 1996 og 1999 udbrod der en vaebnet konflikt mellem militante Kosovo Albanske separatister UCK og den overlegne Jugoslaviske haer I 1999 brod fredsforhandlingerne mellem parterne sammen og NATO gennemforte derefter pa eget initiativ en militaer intervention i omradet i form af et luftbombardement af mal i Jugoslavien I juni 1999 accepterede den serbiske praesident Slobodan Milosevic og hans regering samt det serbiske parlament en vabenhvile og Kosovo blev herefter underlagt kontrol af internationale styrker under FN kommando Udtrykket Kosovokrigen bruges som betegnelse for to parallelle konflikter guerillakrigen mellem UCK og den Jugoslaviske haer og NATO s intervention Internationalt protektorat RedigerDer er siden 1999 gjort forskellige forsog pa at overdrage politisk og administrativt ansvar til lokale myndigheder Med enkelte undtagelser har det serbiske mindretals repraesentanter dog boykottet de nye politiske og administrative organer i nogen grad pa grund af pavirkning fra Serbien Praesident Magtdelingsaftalerne Rediger Den forste praesident siden sommeren 1999 blev den albanske Ibrahim Rugova Rugova var litteraturforsker af uddannelse og var gennem 1990 erne illegalt valgt praesident Praesidentvalget fandt sted i 2002 efter at der forst var blevet udarbejdet et saet rammebestemmelser et legal framework dernaest afholdt parlamentsvalg og til sidst indgaet en magtdelingsaftale mellem Ibrahim Rugova og hans Demokratiske Alliance og Hashim Thaci fra det storste af de partier der var udsprunget af UCK Med aftalen og valget fik Rugova praesidentposten og UCK erne posten som premierminister Bajram Rexhepi Ved det efterfolgende parlamentsvalg blev der indgaet en ny magtdelingsaftale denne gang mellem Ibrahim Rugova og Ramush Haradinaj fra et andet af de partier der var udgaet af UCK Efter Rugovas dod i januar 2006 valgtes Fatmir Sejdiu som hans efterfolger 10 februar 2006 De etniske forhold i dag Rediger Der er i dag fortsat flere etniske mindretal det storste af disse udgores af serberne Nord for floden Ibar der gar gennem byen Mitrovica findes et serbisk omrade men der bor ogsa serbere i albanske omrader og vice versa Selvstaendighed Rediger Uddybende artikel Kosovos Uafhaengighedserklaering 2008 Sondag den 17 februar 2008 kort for klokken 15 00 lokal tid godkendte Kosovos parlament en uafhaengighedserklaering Premierminister Hashim Thaci laeste uafhaengighedserklaeringen for republikken Kosovo hojt for de internationale medier omkring klokken 15 50 lokal tid Handlingen blev enstemmigt vedtaget idet alle 109 folkevalgte repraesentanter der var til stede stemte for uafhaengighed de elleve repraesentanter der var fravaerende fra afstemningen var repraesentanter for etniske mindretal 9 heriblandt de etniske serbere Serbiens premierminister Vojislav Kostunica svarede omgaende pa den ensidige uafhaengighedserklaering ved at betegne regionen i syd som en falsk uaegte stat i en tv tale til nationen Han sagde ogsa at Kosovo blev stottet ulovligt af USA som var villig til at overtraede internationale regler af militaere arsager 10 Den 15 juni 2008 stadfaestede Kosovos praesident landets forfatning og en raekke folgelove der bl a oprettede det selvstaendige lands grundlaeggende institutioner fx et udenrigsministerium Serbien har ingen kontrol over Kosovo Den NATO ledede KFOR styrke star for sikkerheden i Kosovo FN s mission i Kosovo UNMIK udover enkelte statsfunktioner men den centrale internationale tilstedevaerelse vil i den kommende tid hvornar blive det internationale civile kontor ICO under ledelse af en international civil repraesentant ICR ICR overvager og stotter Kosovos korrekte gennemforelse af den foreslaede plan om status som den tidligere finske praesident Martti Ahtisaari fremlagde og har det sidste ord i fortolkningen af planen ICR kan annullere lovgivning i strid med statusplanen og afskedige myndighedspersoner som handler i strid med den ICR er samme person som EU s saerlige repraesentant EUSR i Kosovo Pieter Feith NL I overensstemmelse med Ahtisaari planen er der oprettet en international styringsgruppe for Kosovo bestaende af repraesentanter fra cirka 20 lande der radgiver ICR Danmark deltager i denne styregruppe 22 af 27 EU lande har anerkendt Kosovo som et selvstaendigt land dog afviser indtil videre Cypern Graekenland Spanien Rumaenien og Slovakiet selvstaendighedserklaeringen bl a pga indenrigspolitiske forhold Rusland star pa Serbiens side og anerkender ikke Kosovos selvstaendighed under nogen omstaendigheder og ogsa Kina tager kraftigt afstand fra den Rusland og Kinas faste pladser i FN s sikkerhedsrad hindrer at et selvstaendigt Kosovo kan blive medlem af FN idet de formentlig vil bruge deres vetoret til fordel for Serbien Serbien har midlertidigt hvornar hjemkaldt sine ambassadorer fra lande der har anerkendt Kosovo som stat Se ogsa RedigerGeorg Christian Holstein Om den habsburgske invasion i Kosova i 1689 1690 nederlaget og retraeten TMK Adem DemaciEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kosovo John Wilkes The Illyrians Gennemgang af arkaeologisk materiale om illyrerne Konstantin fra Kostenec Den serbiske Despot Stefan Lazarevics liv og levned Oversat og kommenteret af Gunnar Svane Stefan Lazarevic var son af fyrst Lazar Beretningen beskriver tiden efter slaget pa Solsortesletten i 1389 Noel Malcolm Kosovo Om Kosovos aeldre og nyere historie pa engelsk Bjorn Andersen Fra Kosovo til Kosova 1999 Om Kosovos historie med udgangspunkt i Malcolms beskrivelse Om den politiske diskussion i Tito tiden Gennemgang af interventionsforlobet i 1999 Hvor uafhaengig skal Kosovo Kosova vaere Hvornar Situationen lige for statusforhandlingerne skal begyndes Ambassador Eides rapport oktober 2005 Baggrundsmateriale pa dansk og engelsk New Kosova Report Kosovo News and Views PortalNoter Rediger a b Republikken Kosovos forfatning artikel 5 PDF Hentet 16 september 2017 Director General of the Civil Aviation Authority of the Republic of Kosovo Article 8 Display of Marks General Kosovos parlament tradt sammen dr dk Nyheder Udland https emerging europe com news serbias campaign to reduce the number of countries which recognise kosovo is working Lobende opdateret oversigt over lande der har anerkendt Kosovo Udenrigsministeriets landefakta Arkiveret fra originalen 30 marts 2008 Hentet 30 marts 2008 Constitution of the Republic of Kosovo Danmarks forbindelser med Kosovo http uk news yahoo com rtrs 20080217 tts uk kosovo serbia cff01a2 6 html http uk news yahoo com rtrs 20080217 tpl uk kosovo serbia kostunica 43a8d4f html Koordinater 42 33 N 20 50 O 42 55 N 20 83 O 42 55 20 83Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kosovo amp oldid 10752618, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.