fbpx
Wikipedia

Debet er en regnskabsteknisk betegnelse, som anvendes når en debetkonto tilskrives penge. Ligeledes anvendes kredit for en kreditkonto, der tilskrives penge. Skal man fjerne penge fra en konto, skal man derfor ved en debetkonto kreditere beløbet og ved en kreditkonto debitere beløbet.

For at kunne anvende debet og kredit korrekt, skal man derfor vide, hvilke konti der er debetkonti og hvilke der er kreditkonti:

Debet Kredit
Resultatopgørelsen Omkostninger Indtægter
Balancen Aktiver Passiver

Ved en virksomheds aktiver forstår man alt det, som virksomheden har af værdi. F.eks. penge, biler, tilgodehavende og varelager.

Ved en virksomheds passiver forstår man alt det, der finansierer aktiverne. F.eks. egenkapital, kassekredit, varekreditorer og langvarige lån.

Betegnelserne debet og kredit er faste bestanddele i "Det dobbelte Bogholderi" – dobbelt, fordi man altid posterer et bilag i både debet og kredit.

Eksempel: Jeg køber en sav for 400 kr, og kassen betaler. Jeg skal anvende de to konti: 1) Kasse og 2) Værktøj

Debet Kredit
Kasse 400 kr
Værktøj 400 kr

Beløbet krediteres i kassen, da kassen er en del af virksomhedens aktiver og derved en debetkonto. Skal man mindske den, skal man derfor kreditere (se tabellen ovenfor). Beløbet debiteres i værktøj, da det er en udgift.

Når moms skal med i billedet bliver bogføringen således:

Debet Kredit
Kasse 500 kr
Værktøj 400 kr
Købsmoms 100 kr

En trekantspostering. Der er gået 500 kr ud af kassen (kredit). Pengene er posteret som en udgift på kontoen værktøj (400 kr debet) og momsbeløbet er posteret som et tilgodehavende på kontoen købsmoms(100 kr debet).

Bemærk at bogføringen af en transaktion altid munder ud i en situation, hvor der er anført lige meget i de to kolonner debet og kredit. Det er i denne sammenhæng ikke af betydning hvorvidt debet- og kreditbeløbene er fordelt over lige mange konti, det afgørende er når regnskabet betragtes som en helhed, skal summen af saldiene for alle kreditkolonner skal være lig summen af saldiene for alle debetkolonner. Uanset hvor mange transaktioner der er bogført, vil der altid være angivet lige meget i debet og kredit. Det er nøglen til det magiske og essentielle ved det dobbelte bogholderi, nemlig, at summen af alle debetkolonner giver samme resultat som summen af alle kreditkolonner. Hvis dette ikke er tilfældet, er der fejl i bogføringen. Denne mulighed for at afsløre bogføringsfejl er en stor del af grunden til det dobbelte bogholderis udbredelse igennem århundreder, hvor regnskabsføring skete med pen og blæk uden moderne hjælpemidler. I dag benytter computerprogrammer sig af denne egenskab, og denne fejlkontrol sker automatisk i moderne bogføringssystemer, hvilket hjælper bogholderne med at udarbejde et korrekt regnskab.

Regnskabsvæsen indeholder fem grundlæggende kontotyper; Aktiver (engelsk: assets), Passiver (liabilities), Egenkapital (equity), Omsætning (income) og Omkostninger (expenses). Omsætning skal forstås som en indtægt, og må ikke forveksles med hverken indtjening, overskud eller profit (Π). For alle fem gælder, at de kan påvirkes i positiv eller negativ retning. Det er en misforståelse at tro at en kreditpostering altid medfører en positiv transaktion, og tilsvarende må debet ikke automatisk opfattes som en negativ størrelse.

Aktivkonti (fx bankkonti) ses dog omtalt som debetkonti (debit accounts), fordi disse har den egenskab, at en debetpostering medfører en forøgelse af kontoens saldo, men udtrykket er uhensigtsmæssigt, da det ikke må forveksles med en debitorkonto. Sidstnævntes modstykke er en kreditorkonto, og de bruges til at opgøre hhv. fordringer på kunder (debitorkonti) og kreditorers fordringer på firmaet selv (kreditorkonti).

Når et firma har købt et aktiv (fx en montørvogn), vil transaktionen påvirke debetsiden af firmaets aktivkonto som vist herunder:

Aktiver
Debet (D) Kredit (K)
X

I eksemplet ovenfor angiver "X"'et i debetkolonnen at en debettransaktion på en aktivkonto vil forøge aktivkontoens saldo (summen af debetposteringer minus summen af kreditposteringer), idet en debitering af en aktivkonto udgør en forøgelse. Den ovenstående aktivkonto er blevet forøget med værdien X, dvs. posteringen har opskrevet kontoens saldo med X kr.

Modsat gælder at for nedenstående passivkonto vil posteringen X i kreditkolonnen medføre en forøgelse af passivkontoens saldo (summen af kreditposteringer fratrukket summen af debetposteringer), idet en kreditering af en passivkonto udgør en forøgelse.

En forsimplet huskeregel er at alle regnskabsposteringer skal have både en debet- og en kredit-side, hvorefter man forestiller sig, at der er tale om en kontanttransaktion og mentalt "følger pengene". En debitering af en kontantbeholdning eller bankkonto (aktivkonto) medfører en forøgelse, og en kreditering af en aktivkonto medfører en formindskelse. Dvs. det følger logisk at et kontantsalg til en kunde vil betyde en debitering af en aktivkonto (kassebeholdningen) og dermed en kreditering af en omsætningskonto (varesalg). Tilsvarende kan huskereglen anvendes i ovenstående eksempel med indkøb af en montørbil; da firmaet har afholdt en udgift medfører det, at en aktivkonto (driftskontoen i banken) krediteres for købssummen, ergo følger det logisk at modposten er en debitering af aktivkontoen. Huskereglens forsimpling består i udeladelsen af både debitor- og kreditorkonti samt indgående og udgående moms.

Alle "regnskabskolonner" i dette afsnit bliver forøget når der foretages en postering i kolonnen mærket "X".

Passiver
Debet (D) Kredit (K)
X
Omsætning
Debet (D) Kredit (K)
X
Omkostninger
Debet (D) Kredit (K)
X
Egenkapital
Debet (D) Kredit (K)
X

Opsummering af de fem kontotyper. Posteringer i kolonnen mærket med "+" vil forøge den pågældende kontos værdi, posteringer i kolonnen med med "-" vil reducere kontoens værdi:

Kontotype Debet Kredit
Aktiv +
Passiv +
Omsætning +
Omkostninger +
Egenkapital +

Debetkort og kreditkort er kreative udtryk, der bruges af bankindustrien til at markedsføre og identificere hvert kort. Fra kortholders synspunkt indeholder en kreditkortkonto normalt en kreditsaldo, en debetkortkonto indeholder normalt en debetsaldo. Et betalingskort bruges til at foretage et køb med egne penge. Et kreditkort bruges til at foretage et køb ved at låne penge.

  1. Pieters, A. Dempsey, H. N. (2009). Introduction to financial accounting (7th udgave). Durban: Lexisnexis. ISBN 978-0-409-10580-3.
  2. 23. februar 2012 hos Wayback Machine. Diffbetween.org (8 February 2012). Retrieved on 4 May 2012.
  3. . Hentet 13. marts 2011.
  4. . Laanius.dk. Hentet2022-01-18.

debet, kredit, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, kredit, debet, regnskabsteknisk, betegnelse, anvendes, når, debetkonto, tilskrives, penge, ligeledes, anvendes, kredit, kreditkonto, tilskrives, penge, skal, fjerne, penge, konto, skal, derfor, debetkonto, k. Debet og kredit Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Kredit Debet er en regnskabsteknisk betegnelse som anvendes nar en debetkonto tilskrives penge Ligeledes anvendes kredit for en kreditkonto der tilskrives penge Skal man fjerne penge fra en konto skal man derfor ved en debetkonto kreditere belobet og ved en kreditkonto debitere belobet For at kunne anvende debet og kredit korrekt skal man derfor vide hvilke konti der er debetkonti og hvilke der er kreditkonti Debet KreditResultatopgorelsen Omkostninger IndtaegterBalancen Aktiver Passiver Ved en virksomheds aktiver forstar man alt det som virksomheden har af vaerdi F eks penge biler tilgodehavende og varelager Ved en virksomheds passiver forstar man alt det der finansierer aktiverne F eks egenkapital kassekredit varekreditorer og langvarige lan Betegnelserne debet og kredit er faste bestanddele i Det dobbelte Bogholderi dobbelt fordi man altid posterer et bilag i bade debet og kredit Eksempel Jeg kober en sav for 400 kr og kassen betaler Jeg skal anvende de to konti 1 Kasse og 2 Vaerktoj Debet KreditKasse 400 krVaerktoj 400 kr Belobet krediteres i kassen da kassen er en del af virksomhedens aktiver og derved en debetkonto Skal man mindske den skal man derfor kreditere se tabellen ovenfor Belobet debiteres i vaerktoj da det er en udgift Nar moms skal med i billedet bliver bogforingen saledes Debet KreditKasse 500 krVaerktoj 400 krKobsmoms 100 kr En trekantspostering Der er gaet 500 kr ud af kassen kredit Pengene er posteret som en udgift pa kontoen vaerktoj 400 kr debet og momsbelobet er posteret som et tilgodehavende pa kontoen kobsmoms 100 kr debet Bemaerk at bogforingen af en transaktion altid munder ud i en situation hvor der er anfort lige meget i de to kolonner debet og kredit Det er i denne sammenhaeng ikke af betydning hvorvidt debet og kreditbelobene er fordelt over lige mange konti det afgorende er nar regnskabet betragtes som en helhed skal summen af saldiene for alle kreditkolonner skal vaere lig summen af saldiene for alle debetkolonner Uanset hvor mange transaktioner der er bogfort vil der altid vaere angivet lige meget i debet og kredit Det er noglen til det magiske og essentielle ved det dobbelte bogholderi nemlig at summen af alle debetkolonner giver samme resultat som summen af alle kreditkolonner Hvis dette ikke er tilfaeldet er der fejl i bogforingen Denne mulighed for at afslore bogforingsfejl er en stor del af grunden til det dobbelte bogholderis udbredelse igennem arhundreder hvor regnskabsforing skete med pen og blaek uden moderne hjaelpemidler I dag benytter computerprogrammer sig af denne egenskab og denne fejlkontrol sker automatisk i moderne bogforingssystemer hvilket hjaelper bogholderne med at udarbejde et korrekt regnskab De fem grundlaeggende kontotyper i regnskabsvaesen RedigerRegnskabsvaesen indeholder fem grundlaeggende kontotyper 1 Aktiver engelsk assets Passiver liabilities Egenkapital equity Omsaetning income og Omkostninger expenses Omsaetning skal forstas som en indtaegt og ma ikke forveksles med hverken indtjening overskud eller profit P For alle fem gaelder at de kan pavirkes i positiv eller negativ retning Det er en misforstaelse at tro at en kreditpostering altid medforer en positiv transaktion og tilsvarende ma debet ikke automatisk opfattes som en negativ storrelse Aktivkonti fx bankkonti ses dog omtalt som debetkonti debit accounts fordi disse har den egenskab at en debetpostering medforer en forogelse af kontoens saldo men udtrykket er uhensigtsmaessigt da det ikke ma forveksles med en debitorkonto Sidstnaevntes modstykke er en kreditorkonto og de bruges til at opgore hhv fordringer pa kunder debitorkonti og kreditorers fordringer pa firmaet selv kreditorkonti Nar et firma har kobt et aktiv fx en montorvogn vil transaktionen pavirke debetsiden af firmaets aktivkonto som vist herunder AktiverDebet D Kredit K X I eksemplet ovenfor angiver X et i debetkolonnen at en debettransaktion pa en aktivkonto vil foroge aktivkontoens saldo summen af debetposteringer minus summen af kreditposteringer idet en debitering af en aktivkonto udgor en forogelse Den ovenstaende aktivkonto er blevet foroget med vaerdien X dvs posteringen har opskrevet kontoens saldo med X kr Modsat gaelder at for nedenstaende passivkonto vil posteringen X i kreditkolonnen medfore en forogelse af passivkontoens saldo summen af kreditposteringer fratrukket summen af debetposteringer idet en kreditering af en passivkonto udgor en forogelse En forsimplet huskeregel er at alle regnskabsposteringer skal have bade en debet og en kredit side hvorefter man forestiller sig at der er tale om en kontanttransaktion og mentalt folger pengene En debitering af en kontantbeholdning eller bankkonto aktivkonto medforer en forogelse og en kreditering af en aktivkonto medforer en formindskelse Dvs det folger logisk at et kontantsalg til en kunde vil betyde en debitering af en aktivkonto kassebeholdningen og dermed en kreditering af en omsaetningskonto varesalg Tilsvarende kan huskereglen anvendes i ovenstaende eksempel med indkob af en montorbil da firmaet har afholdt en udgift medforer det at en aktivkonto driftskontoen i banken krediteres for kobssummen ergo folger det logisk at modposten er en debitering af aktivkontoen Huskereglens forsimpling bestar i udeladelsen af bade debitor og kreditorkonti samt indgaende og udgaende moms Alle regnskabskolonner i dette afsnit bliver foroget nar der foretages en postering i kolonnen maerket X PassiverDebet D Kredit K XOmsaetningDebet D Kredit K XOmkostningerDebet D Kredit K X EgenkapitalDebet D Kredit K X Opsummering af de fem kontotyper Posteringer i kolonnen maerket med vil foroge den pagaeldende kontos vaerdi posteringer i kolonnen med med vil reducere kontoens vaerdi Kontotype Debet KreditAktiv Passiv Omsaetning Omkostninger Egenkapital Debetkort og kreditkort RedigerDebetkort og kreditkort er kreative udtryk der bruges af bankindustrien til at markedsfore og identificere hvert kort 2 Fra kortholders synspunkt indeholder en kreditkortkonto normalt en kreditsaldo en debetkortkonto indeholder normalt en debetsaldo Et betalingskort bruges til at foretage et kob med egne penge Et kreditkort bruges til at foretage et kob ved at lane penge 3 4 Kilder Rediger Pieters A Dempsey H N 2009 Introduction to financial accounting 7th udgave Durban Lexisnexis ISBN 978 0 409 10580 3 Difference between Credit Card and Debit Card Arkiveret 23 februar 2012 hos Wayback Machine Diffbetween org 8 February 2012 Retrieved on 4 May 2012 Accounting made easy 4 Debits and Credits Hentet 13 marts 2011 Slut med dyre kviklan efter ny aftale Laanius dk Hentet 2022 01 18 Saldi Det frie danske okonomiprogram Selvstudie Arkiveret 26 september 2011 hos Wayback Machine side 3 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Debet og kredit amp oldid 11045963, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.