fbpx
Wikipedia

Kreta


Kreta
Kretas beliggenhed

Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet. Kreta er den sydligste af de græske øer i Ægæerhavet, og øen er en fortsættelse af PindusbjergenePeloponnes. Øen (og Pindosbjergene) er dannet af kalksten. Det højeste punkt er bjerget Ida på 2.456 meter.

Typisk landskab på Kreta

Øen har et areal på 8.336 kvadratkilometer og en befolkning (hovedsagelig græsk) på cirka 650.000. Øen er administrativt et af de 13 Periferier i Grækenland, og er opdelt i fire regionale enheder (tidligere præfekturer: Chania, Rethimno, Iraklio og Lasithi. Der er to væsentlige lufthavne, Nikos Kazantzakis beliggende ved øens største by Iraklio og Daskalogiannis beliggende ved byen Chania. Administrativt centrum er Iraklio (Heraklion). Kretas Universitet ligger dels i Rethimno dels i Iraklio.

I henhold til græsk mytologi er Kreta fødested for den øverste gud, Zeus. Og det var her, at uhyret Minotaurus fortærede unge kvinder og mænd, indtil Theseus dræbte den i labyrinten, hvor den holdt sig skjult. Bygmesteren og opfinderen Daidalos og hans søn Ikaros flygtede fra øen gennem luften. Og her lå det historiske palads i Knossos. Rødderne til disse legender er dækket af forhistorisk støv, men ruiner af store byer vidner om, at her herskede et stort folk længe før grækerne og romerne. Under 2. verdenskrig stod på Kreta ét af de mest blodige slag, hvor tyskerne indsatte faldskærmssoldater, og hvor de allierede og civilbefolkningen forsvarede sig som løver.

Overfladisk set forekommer Kreta meget græsk. Men ved nærmere undersøgelse afsløres, at øens kultur er noget helt for sig selv. Kreta blev først en del af Grækenland i 1913 – før det har romere, byzantinere, venetianere og osmaner regeret på øen.

Indholdsfortegnelse

Bjerge når helt op i en højde af 2456 meter og deler øen i 4 amter (præfekturer), hver med sit særpræg. Fra vest mod øst hedder de Chania, Rethimnon, Iraklion og Lassithi. Hver af disse er igen opdelt i et antal provinser. De største byer på øen ligger på nordsiden og ud til havet. Iraklion har en befolkning på ca. 115.000 indbyggere, Chania ca. 50.000. Øens samlede befolkning er på godt 500.000.

Kreta har mere end 150 km sandstrand. Heraf to pragtfulde strande vest for Chania. I det nordøstlige hjørne af øen ligger Europas eneste naturlige palmelund. Kournassøen i Chania-området er den eneste naturlige ferskvandssø på Kreta med et areal på 160.000 m² – lidt afhængig af årstiden. Kreta er temmelig bjergrig med fire bjergkæder. I Vestkreta ligger Léfka Ori, De Hvide Bjerge, som alene har mere end 40 toppe, som rager mere end 2.000 meter i vejret. Øens højeste punkt, Psiloritis ligger 2.456 meter over havets overflade. Det ligger i Midtkretas bjergmassiv Ida. Længere mod øst ligger Lassithi-bjergene med toppen Dikti og længst mod øst ligger den lavere bjergkæde Thripti.

De samme geologiske kræfter, som skabte bjergene, har også skabt nogle imponerende kløfter på øen. Den mest berømte er Samaria-kløften – Europas længste kløft på ca. 18 km. I den østlige del af Kreta ligger Kilada ton Nekron – Dødens dal, navngivet efter fund af minoiske grave på stedet.

Der findes mere end 2.000 huler rundt om på øen. Helt tilbage til 3.000 f.Kr. er disse huler blevet brugt til tilbedelse af guder. I Spileo Eilithias var en kult, som tilbad Eilithia, gud for fødsler. Spileo Dikteon Andron på Lassithi-sletten regnes for Zeus' fødested. Spileo Melidoniou var stedet for en tragisk begivenhed i 1824, hvor 300 indbyggere havde søgt tilflugt for de tyrkiske tropper. Da de nægtede at komme ud, spærrede tyrkerne åbningen med brændbart materiale, som de antændte. Alle beboerne omkom.

Klima

Kreta har formentlig Europas mildeste klima. Den stærke nordvestenvind – meltemi – bringer en smule kølighed på de hede juli- og augustdage. Regn i sommerperioden forekommer ikke. Foråret starter i begyndelsen af april, hvor de vilde blomster pryder hver mark og vejside, og hvor luften er mættet med duft af appelsiner og citroner. Bjergene bevirker dog, at der kan være udtalte forskelle i vejret i de forskellige områder af øen. Vinteren er mild og temperaturen når kun sjældent under 10 grader celsius. I april nærmest eksploderer foråret og går over i sommer. Stigningen i temperaturen og det varme vejr fortsætter ind i sensommeren.

Vejr for Kreta
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 14 15 16 18 22 25 27 28 26 22 19 16 20,67
Gennemsnitlig min °C 12 12 13 15 18 21 24 24 23 19 16 13 17,5
Gennemsnitlig nedbør mm 37 43 13 10 9 3 0 1 6 19 22 34 197

Fauna

Kreta er kendt for gedearten Kri-kri samt den kretensiske vildkat.

Eftersyn
Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Paladset i Knossos

Stenalder (6000-2800 f. Kr.). Denne periode adskiller sig ikke væsentligt fra tilsvarende kulturer andre steder. Befolkningen var huleboere og er formentlig indvandret fra Lilleasien.

Minoisk tid (2700-1400 f. Kr.). Kreta var centrum for det minoiske kongedømme. Evans, den engelske arkæolog, som har spillet den helt afgørende rolle for afdækning af denne kulturperiode, opdelte den minoiske tid i 3 hovedperioder: Tidlig-minoisk, Mellem-minoisk, og Sen-minoisk tid. I dag opererer vi med følgende perioder: Før-paladstiden(2700-1700 f. Kr.), Ældre paladstid(1700-1400 f. Kr.) og Yngre paladstid (1400-1100 f. Kr.). Se den minoiske kultur for flere detaljer.

Den græske tid (1100-71 f. Kr.). Fund fra denne tid viser en sammensmeltning af den minoiske/mykenske kultur og den græske/lilleasiatiske. Den kretiske kultur udviklede sig således til en variant af den græske. Det mest spændende fund fra denne tid er måske lovteksterne fra Górtis, som er de tidligst kendte regler og love for regulering af alle områder af borgernes tilværelse.

Theseus og Minotarurus på Kreta.

Den romerske tid (70 f. Kr.-395). I år 71 før Kristus indledte romerne under ledelse af Quintus Metellus et felttog mod Kreta. Det tog dog 3 år, inden de havde underlagt sig øen, og Kreta blev en del af en provins, som også omfattede områder i Nordafrika. Romerne gik i gang med at forbedre vejnettet og byggede akvædukter og kunstvandingsanlæg. I år 59 kom kristendommen til Kreta med apostlen Paulus. Han indsatte sin gode ven, Titus, som øens første biskop, hvorefter han fortsatte sin rejse til Rom, hvor han skulle stilles for Senatet. Efterfølgende sendte Paulus et brev til Titus med anvisninger om, hvorledes han skulle varetage sine pligter blandt kretenserne – som Paulus ikke havde høje tanker om. St. Titus æres som den første biskop i byen Gortyna på Kreta.

Den byzantinske tid (395-1204). Da romerriget blev delt, blev Kreta en del af det østromerske, eller byzantinske rige, med Konstantinopel som hovedstad. Bosættere fra Konstantinopel og Grækenland flyttede til øen, og efterhånden som velstanden steg, kom der også et antal adelige familier til øen. Disse familiers efterkommere bevarede en stor indflydelse op igennem middelalderen.

Den venetianske tid (1204-1645). I 1204, under det 4. korstog, blev Konstantinopel erobret, og det byzantinske rige faldt sammen. Kreta blev solgt til Venezia for et symbolsk beløb . Øens ressourcer, som træ og landbrugsprodukter, blev stærkt udnyttet, og befolkningen beskattedes hårdt. De ortodokse kirker blev nedlagt, og mange præster blev udvist fra øen. Selv om katolicismen indførtes som officiel religion, havde den ortodokse kirke et godt tag i befolkningen. Venetianerne byggede forter og fæstningsværker for at beskytte sig mod sørøveri og talrige oprør. Slutningen af perioden er kendt for et rigt kulturliv (litteratur og teater), f.eks. repræsenteret ved det store digt Erotokritos.

Den tyrkiske tid (1645-1830). I 1645 erobrede osmanerne størsteparten af øen. Det lykkedes dog Iraklion at modstå en belejring gennem 21 år. Tyrkerne for hårdt frem og søgte at omvende lokalbefolkningen til islam. Mange valgte at flygte op i bjergene, hvorfra de lavede udfald mod tyrkerne. I 1821 begynder den græske uafhængighedskrig mod Tyrkiet, og med stormagternes hjælp slås den tyrkiske flåde ved Navarino.

Selvstændighedsperioden (1830-). Grækenland får nu status som selvstændig nation, og stormagterne indsætter den bayerske prins Otto som konge i 1832. I 1862 bliver kong Otto fordrevet, og den danske prins Vilhelm indsættes året efter som Georg 1.. Kampen mod tyrkerne fortsætter imidlertid, og med hjælp fra bl.a. Ægypten bliver tyrkerne fordrevet. Under balkankrigene i 1912-13 vinder Grækenland store områder, og Kreta bliver græsk i 1913. Grækenland har nu nogenlunde sin nuværende udstrækning. Georg 1. myrdes i 1913 af en sindsforvirret anarkist og afløses af Konstantin 1.. Under 1. verdenskrig er der uenighed mellem kongen og den græske premierminister Venizelos – som stammer fra Kreta – om hvilke alliancer, Grækenland skal indgå i. Venizelos vinder, og Grækenland tilslutter sig den sejrende side: England, Frankrig, Italien m.fl.

I 1920 besætter Grækenland de græskbeboede egne af Lilleasien – områderne omkring Smyrna. I 1922 lider grækerne et svidende nederlag til Kemal Atatürks styrker, hvilket resulterer i, at tyrkerne begår folkedrab på titusindvis af grækere. I 1923 "udveksles" store befolkningsgrupper, idet 1½ mio kristne grækere forlader deres bopæl i Lilleasien og flytter til det græske fastland, mens ½ mio. muslimske tyrkere tager rejsen den modsatte vej.

Efter en periode med kup og modkup indsættes kong Georg 2. i 1935, og han udnævner Metaxas til diktator. I 1940 siger Metaxas nej ("ochi") til Mussolinis ultimatum. Italienerne forsøger at besætte Grækenland, men det lykkes først, da tyskerne kommer til i 1941. Kreta var udsat for historiens første luftinvasion i maj 1941 under slaget om Kreta, da luftbårne tyske tropper besatte øen. Øen blev i 1945 befriet af engelske styrker.

1944-49 er der blodig borgerkrig i Grækenland – en krig, som Kreta dog ikke er berørt af. Den ender med totalt nederlag for kommunisterne til den græske højrefløj. Mange kommunister fortrækker til Albanien. De følgende 20-25 år er præget af uro, skiftende højreregeringer, juntastyre (oberstregime) osv., og i 1967 må kong Konstantin og Anne Marie flygte ud af landet. I 1974 afskaffes monarkiet ved folkeafstemning. I 1981 bliver Grækenland medlem af EF (EU), og det socialistiske PASOK kommer til magten under Andreas Papandreou.

Koordinater:35°12′36″N24°54′36″Ø /35.21000°N 24.91000°Ø /35.21000; 24.91000

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kreta
kreta, sprog, overvåg, rediger, beliggenhed, græsk, Κρήτη, kriti, største, græske, femtestørste, middelhavet, sydligste, græske, øer, Ægæerhavet, øen, fortsættelse, pindusbjergene, peloponnes, Øen, pindosbjergene, dannet, kalksten, højeste, punkt, bjerget, met. Kreta Sprog Overvag Rediger KretaKretas beliggenhed Kreta graesk Krhth Kriti er den storste graeske o og den femtestorste i Middelhavet Kreta er den sydligste af de graeske oer i AEgaeerhavet og oen er en fortsaettelse af Pindusbjergene pa Peloponnes Oen og Pindosbjergene er dannet af kalksten Det hojeste punkt er bjerget Ida pa 2 456 meter Typisk landskab pa Kreta Oen har et areal pa 8 336 kvadratkilometer og en befolkning hovedsagelig graesk pa cirka 650 000 Oen er administrativt et af de 13 Periferier i Graekenland og er opdelt i fire regionale enheder tidligere praefekturer Chania Rethimno Iraklio og Lasithi Der er to vaesentlige lufthavne Nikos Kazantzakis beliggende ved oens storste by Iraklio og Daskalogiannis beliggende ved byen Chania Administrativt centrum er Iraklio Heraklion Kretas Universitet ligger dels i Rethimno dels i Iraklio I henhold til graesk mytologi er Kreta fodested for den overste gud Zeus Og det var her at uhyret Minotaurus fortaerede unge kvinder og maend indtil Theseus draebte den i labyrinten hvor den holdt sig skjult Bygmesteren og opfinderen Daidalos og hans son Ikaros flygtede fra oen gennem luften Og her la det historiske palads i Knossos Rodderne til disse legender er daekket af forhistorisk stov men ruiner af store byer vidner om at her herskede et stort folk laenge for graekerne og romerne Under 2 verdenskrig stod pa Kreta et af de mest blodige slag hvor tyskerne indsatte faldskaermssoldater og hvor de allierede og civilbefolkningen forsvarede sig som lover Overfladisk set forekommer Kreta meget graesk Men ved naermere undersogelse afslores at oens kultur er noget helt for sig selv Kreta blev forst en del af Graekenland i 1913 for det har romere byzantinere venetianere og osmaner regeret pa oen Indholdsfortegnelse 1 Geografi 1 1 Klima 1 2 Fauna 2 Historie 3 Se ogsaGeografi Rediger Bjerge nar helt op i en hojde af 2456 meter og deler oen i 4 amter praefekturer hver med sit saerpraeg Fra vest mod ost hedder de Chania Rethimnon Iraklion og Lassithi Hver af disse er igen opdelt i et antal provinser De storste byer pa oen ligger pa nordsiden og ud til havet Iraklion har en befolkning pa ca 115 000 indbyggere Chania ca 50 000 Oens samlede befolkning er pa godt 500 000 Kreta har mere end 150 km sandstrand Heraf to pragtfulde strande vest for Chania I det nordostlige hjorne af oen ligger Europas eneste naturlige palmelund Kournassoen i Chania omradet er den eneste naturlige ferskvandsso pa Kreta med et areal pa 160 000 m lidt afhaengig af arstiden Kreta er temmelig bjergrig med fire bjergkaeder I Vestkreta ligger Lefka Ori De Hvide Bjerge som alene har mere end 40 toppe som rager mere end 2 000 meter i vejret Oens hojeste punkt Psiloritis ligger 2 456 meter over havets overflade Det ligger i Midtkretas bjergmassiv Ida Laengere mod ost ligger Lassithi bjergene med toppen Dikti og laengst mod ost ligger den lavere bjergkaede Thripti De samme geologiske kraefter som skabte bjergene har ogsa skabt nogle imponerende klofter pa oen Den mest beromte er Samaria kloften Europas laengste kloft pa ca 18 km I den ostlige del af Kreta ligger Kilada ton Nekron Dodens dal navngivet efter fund af minoiske grave pa stedet Der findes mere end 2 000 huler rundt om pa oen Helt tilbage til 3 000 f Kr er disse huler blevet brugt til tilbedelse af guder I Spileo Eilithias var en kult som tilbad Eilithia gud for fodsler Spileo Dikteon Andron pa Lassithi sletten regnes for Zeus fodested Spileo Melidoniou var stedet for en tragisk begivenhed i 1824 hvor 300 indbyggere havde sogt tilflugt for de tyrkiske tropper Da de naegtede at komme ud spaerrede tyrkerne abningen med braendbart materiale som de antaendte Alle beboerne omkom Klima Rediger Kreta har formentlig Europas mildeste klima Den staerke nordvestenvind meltemi bringer en smule kolighed pa de hede juli og augustdage Regn i sommerperioden forekommer ikke Foraret starter i begyndelsen af april hvor de vilde blomster pryder hver mark og vejside og hvor luften er maettet med duft af appelsiner og citroner Bjergene bevirker dog at der kan vaere udtalte forskelle i vejret i de forskellige omrader af oen Vinteren er mild og temperaturen nar kun sjaeldent under 10 grader celsius I april naermest eksploderer foraret og gar over i sommer Stigningen i temperaturen og det varme vejr fortsaetter ind i sensommeren Vejr for KretaJan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGennemsnitlig maks C 14 15 16 18 22 25 27 28 26 22 19 16 20 67Gennemsnitlig min C 12 12 13 15 18 21 24 24 23 19 16 13 17 5Gennemsnitlig nedbor mm 37 43 13 10 9 3 0 1 6 19 22 34 197 Fauna Rediger Kreta er kendt for gedearten Kri kri samt den kretensiske vildkat Historie Rediger Eftersyn Dette afsnit bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Paladset i Knossos Stenalder 6000 2800 f Kr Denne periode adskiller sig ikke vaesentligt fra tilsvarende kulturer andre steder Befolkningen var huleboere og er formentlig indvandret fra Lilleasien Minoisk tid 2700 1400 f Kr Kreta var centrum for det minoiske kongedomme Evans den engelske arkaeolog som har spillet den helt afgorende rolle for afdaekning af denne kulturperiode opdelte den minoiske tid i 3 hovedperioder Tidlig minoisk Mellem minoisk og Sen minoisk tid I dag opererer vi med folgende perioder For paladstiden 2700 1700 f Kr AEldre paladstid 1700 1400 f Kr og Yngre paladstid 1400 1100 f Kr Se den minoiske kultur for flere detaljer Den graeske tid 1100 71 f Kr Fund fra denne tid viser en sammensmeltning af den minoiske mykenske kultur og den graeske lilleasiatiske Den kretiske kultur udviklede sig saledes til en variant af den graeske Det mest spaendende fund fra denne tid er maske lovteksterne fra Gortis som er de tidligst kendte regler og love for regulering af alle omrader af borgernes tilvaerelse Theseus og Minotarurus pa Kreta Den romerske tid 70 f Kr 395 I ar 71 for Kristus indledte romerne under ledelse af Quintus Metellus et felttog mod Kreta Det tog dog 3 ar inden de havde underlagt sig oen og Kreta blev en del af en provins som ogsa omfattede omrader i Nordafrika Romerne gik i gang med at forbedre vejnettet og byggede akvaedukter og kunstvandingsanlaeg I ar 59 kom kristendommen til Kreta med apostlen Paulus Han indsatte sin gode ven Titus som oens forste biskop hvorefter han fortsatte sin rejse til Rom hvor han skulle stilles for Senatet Efterfolgende sendte Paulus et brev til Titus med anvisninger om hvorledes han skulle varetage sine pligter blandt kretenserne som Paulus ikke havde hoje tanker om St Titus aeres som den forste biskop i byen Gortyna pa Kreta Den byzantinske tid 395 1204 Da romerriget blev delt blev Kreta en del af det ostromerske eller byzantinske rige med Konstantinopel som hovedstad Bosaettere fra Konstantinopel og Graekenland flyttede til oen og efterhanden som velstanden steg kom der ogsa et antal adelige familier til oen Disse familiers efterkommere bevarede en stor indflydelse op igennem middelalderen Den venetianske tid 1204 1645 I 1204 under det 4 korstog blev Konstantinopel erobret og det byzantinske rige faldt sammen Kreta blev solgt til Venezia for et symbolsk belob Oens ressourcer som trae og landbrugsprodukter blev staerkt udnyttet og befolkningen beskattedes hardt De ortodokse kirker blev nedlagt og mange praester blev udvist fra oen Selv om katolicismen indfortes som officiel religion havde den ortodokse kirke et godt tag i befolkningen Venetianerne byggede forter og faestningsvaerker for at beskytte sig mod soroveri og talrige opror Slutningen af perioden er kendt for et rigt kulturliv litteratur og teater f eks repraesenteret ved det store digt Erotokritos Den tyrkiske tid 1645 1830 I 1645 erobrede osmanerne storsteparten af oen Det lykkedes dog Iraklion at modsta en belejring gennem 21 ar Tyrkerne for hardt frem og sogte at omvende lokalbefolkningen til islam Mange valgte at flygte op i bjergene hvorfra de lavede udfald mod tyrkerne I 1821 begynder den graeske uafhaengighedskrig mod Tyrkiet og med stormagternes hjaelp slas den tyrkiske flade ved Navarino Selvstaendighedsperioden 1830 Graekenland far nu status som selvstaendig nation og stormagterne indsaetter den bayerske prins Otto som konge i 1832 I 1862 bliver kong Otto fordrevet og den danske prins Vilhelm indsaettes aret efter som Georg 1 Kampen mod tyrkerne fortsaetter imidlertid og med hjaelp fra bl a AEgypten bliver tyrkerne fordrevet Under balkankrigene i 1912 13 vinder Graekenland store omrader og Kreta bliver graesk i 1913 Graekenland har nu nogenlunde sin nuvaerende udstraekning Georg 1 myrdes i 1913 af en sindsforvirret anarkist og afloses af Konstantin 1 Under 1 verdenskrig er der uenighed mellem kongen og den graeske premierminister Venizelos som stammer fra Kreta om hvilke alliancer Graekenland skal indga i Venizelos vinder og Graekenland tilslutter sig den sejrende side England Frankrig Italien m fl I 1920 besaetter Graekenland de graeskbeboede egne af Lilleasien omraderne omkring Smyrna I 1922 lider graekerne et svidende nederlag til Kemal Ataturks styrker hvilket resulterer i at tyrkerne begar folkedrab pa titusindvis af graekere I 1923 udveksles store befolkningsgrupper idet 1 mio kristne graekere forlader deres bopael i Lilleasien og flytter til det graeske fastland mens mio muslimske tyrkere tager rejsen den modsatte vej Efter en periode med kup og modkup indsaettes kong Georg 2 i 1935 og han udnaevner Metaxas til diktator I 1940 siger Metaxas nej ochi til Mussolinis ultimatum Italienerne forsoger at besaette Graekenland men det lykkes forst da tyskerne kommer til i 1941 Kreta var udsat for historiens forste luftinvasion i maj 1941 under slaget om Kreta da luftbarne tyske tropper besatte oen Oen blev i 1945 befriet af engelske styrker 1944 49 er der blodig borgerkrig i Graekenland en krig som Kreta dog ikke er berort af Den ender med totalt nederlag for kommunisterne til den graeske hojrefloj Mange kommunister fortraekker til Albanien De folgende 20 25 ar er praeget af uro skiftende hojreregeringer juntastyre oberstregime osv og i 1967 ma kong Konstantin og Anne Marie flygte ud af landet I 1974 afskaffes monarkiet ved folkeafstemning I 1981 bliver Graekenland medlem af EF EU og det socialistiske PASOK kommer til magten under Andreas Papandreou Se ogsa RedigerBelejringen af Chania El Greco fodt pa Kreta Koordinater 35 12 36 N 24 54 36 O 35 21000 N 24 91000 O 35 21000 24 91000 Wikimedia Commons har medier relateret til KretaHentet fra https da wikipedia org w index php title Kreta amp oldid 10790147, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.