fbpx
Wikipedia

Kristendom

Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente (Tanakh) medtages i Bibelen, men Tanakh er i sin opbygning ikke helt identisk med Det Gamle Testamente, selvom det indeholder det samme stof.

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus
Denne artikel omhandler religionen kristendom. For skolefaget, se Kristendomskundskab.

Den kristne tro lærer, at Gud elskede verden så højt: "...at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." () At Jesus er Guds søn, menneskets frelser og den lovede Messias/Kristus (fra græsk ὁ Χριστός, ho Khristós, den salvede).

Messias betyder det samme på hebraisk, og er et jødisk begreb om Guds udvalgte hersker, som det blev profeteret i Det Gamle Testamente.

Bevægelsen opstod i Mellemøsten omkring Palæstina, og spredte sig i løbet af det første årtusinde til Nordafrika, Europa og dele af Indien. I det andet årtusinde spredte kristendommen sig til resten af verden pga. kolonisering og missionærvirksomhed.

Religionens medlemmer blev kaldt kristne tidligt, og først blandt ikke-jøder. Efterhånden fik kristendommen en overvægt af ikke-jøder, men kristendommens verdensbillede svarer i høj grad til de to andre abrahamitiske religioner (jødedommen og islam) med troen på én Gud, der er skaber og opretholder af Jorden som i Den Hebraiske Bibel (Det Gamle Testamente), som er kanonisk skrift side om side med Det Nye Testamente. Særlige kendetegn for kristendommen er troen på Jesus som Guds søn, Jesu død og opstandelse som frelsevilkår, treenigheden(Jesus, Gud, Helligånden), nadver og dåb.

Kristendom er den største af verdens religioner med omkring 2,1 milliarder tilhængere, og er udbredt i de fleste lande i verden med flere end 20.000 retninger. Særligt er der tre hovedgrupper: Den ortodokse kirke, Romerskkatolske kirke og de protestantiske kirker med en lang række forskelligartede kirkesamfund, hvor fundamentet for troen dog er det samme på trods af forskelle i kirkestruktur. Derudover er der i de seneste århundrede opstået utallige uafhængige kirker, ofte blandet med lokale religioner, samt andre marginale trosretninger som Jehovas Vidner og Mormonerne.

Indholdsfortegnelse

Kristendommen opfattes af kristne som fuldendelsen af jødedommen i overensstemmelse med Jesu ord, og rummer nogle jødiske elementer som de centrale dogmer: Monoteisme, de dødes opstandelse, det evige liv, og troen på en tidligere profeteret frelser og Messias. Kristendommen har dog sine egne dogmer, der helt enkelt kommer af troen på Kristus som Guds søn, fx treenighedslæren. Nogle kirkeretninger har også læren om arvesynd, alle frelse, eller lignende, men på trods af forskelle her, er trosgrundlaget det samme: Jesus som verdens frelser.

Jesus Kristus

Uddybende artikel: Jesus

Helt centralt for kristendommen er troen på Jesus Kristus som Guds søn, og som den inkarnerede ("legemliggjorte") Gud, der kom til menneskeheden for gennem sin selvopofrelse og død at påtage sig menneskenes synder. Gennem troen på Jesus som Guds søn, hans død og opstandelse, gives mennesket adgang til Guds frelse, tilgivelse og det evige liv med Gud i himlen og til på den sidste dag at genopstå fra de døde for aldrig igen at dø.

Jesus ses som opfyldelsen af Det Gamle Testamentes profeterede Messias, og som arving til kong Davids trone. Jesu død og opstandelse indfører en ny pagt mellem Gud og mennesker til erstatning af den gamle pagt mellem Gud og det jødiske folk som beskrevet i Det Gamle Testamente.

Troen på Jesus forudsætter beretningerne i evangelierne om Jesu fødsel af Jomfru Maria uden nogen mands mellemkomst, men med Helligånden som mellemmand (jomfrufødslen). Herved har Jesus undgået arvesyndens besmittelse i Romersk Katolsk teologi.

Jesu liv og lære, som står i evangelierne, apostlenes gerninger og brevene i Det Nye Testamente er vigtige for kristendommens forståelse af troen i praksis, da de er udtryk for Jesus bud og lære, som den blev efterlevet af de første kristne.

Forsoningen

Frelsen i kristendommen er nær knyttet til troen på, at Jesus, der selv var uskyldig, af kærlighed påtog sig menneskehedens synder og fjernede den synd som lå mellem mennesket og Gud. På den måde kunne forholdet mellem Gud og mennesker genoprettes (forsones), og derfor ser kristendommen troen på Jesus og hans korsfæstelse, død og opstandelse, som menneskets eneste mulighed til frelse og det evige liv.

Helligånden

Helligånden er ifølge Jesu lære, Apostlenes Gerninger og som beskrevet i flere breve i Det Nye Testamente, en gave til de, der tror på Jesus og lader sig døbe.

Treenigheden

Uddybende artikel: Treenigheden

Troen på treenigheden bestående af Faderen, Sønnen og Helligånden er central i næsten alle trossamfund, der opfatter sig som kristne. Udformningen af læren skyldes troen på monoteisme, samtidigt med at der findes mange antydninger i Bibelen om, at Jesus og Helligånden er Gud ligesom Gud Fader.[kilde mangler] Læren siger så, at de er tre individuelle personer, men kun et væsen. Tilhængerne erkender, at forståelse af det er et mysterium.[kilde mangler]

Bibelen

Uddybende artikel: Bibelen

Biblen er foreningen af to skrifter: Jødernes bibel i skikkelse af Det Gamle Testamente, eller Tanakh, som det hedder på hebraisk, samt Det Nye Testamente. De er de kristnes hellige skrift, og ligger som grund for kristentroen. Nogle kristne mener, at den ord for ord er Guds ord nedskrevet af mennesker. Andre kristne ser den som et menneskeskabt vidnesbyrd om Guds tilstedeværelse på jorden, og er derfor mere åbne for en bredere fortolkning af Bibelen og kristendommen.

Kristen livsførelse

Skønt en kristen har fået sine synder tilgivet ved Jesu forsoning, betragtes det ikke som en undskyldning for fortsat at synde, men snarere som motivation til at leve et anstændigt menneskeliv, og så vidt muligt uden synd. Det gælder for de fleste kristne overholdelse af De 10 bud og som Jesu discipel at efterfølge og adlyde Jesu lære. Særligt pointerer Jesus, at kærlighed kan stå som overskrift over alle bud og regler i Det dobbelte kærlighedsbud:

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv.

Endvidere er det vigtigt at pointere, at forståelsen af Helligånden som Vejleder, hvilket han også kaldes i Det Nye Testamente, er helt central.

Gudstjeneste og tilbedelse

Den kristne kirke har fra tidlig tid fejret søndagen, den dag Jesus opstod fra de døde, som særlig helligdag, hvor de kristne samles for at tilbede og høre oplæsninger fra de hellige skrifter. Det er dog en helligdag, der er blev indført af kejser Konstantin og ikke af de første kristne. Også i dag fejres søndagen med gudstjenester af forskellige slags lige fra liturgiske gudstjenester til mere uformelle møder. Der er dog visse fællestræk som sang, spændende fra recitationer til moderne lovsang, oplæsninger fra det Gamle og Nye Testamente, prædiken og mere eller mindre jævnligt dåb og nadver.

Sakramenter

Sakramenterne er faste elementer i kristendommen, der dog tillægges forskellige betydning alt efter trossamfund. For nogle er de af sakral betydning for frelsen og hos andre blot symbolske fysiske udtryk for en åndelig virkelighed. Den ortodokse og den katolske har syv sakramenter, nemlig dåb, firmelse, bod, nadver, de syges salvelse, ægteskab og præstevielse, mens den protestantiske kirke har to helt centrale: Dåben og nadveren.

Dåben

Uddybende artikel: Dåb

Dåben giver adgang til kristendommen, hvor det nye medlem bliver sænket i eller overøst med vand. Dåben blev først brugt af Johannes Døberen, der også døbte Jesus. Senere befalede Jesus sine disciple "at gøre alle folkeslag til mine disciple idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn". Derved er dåben blevet det første kendetegn på en kristen. Dåb praktiseres forskelligt fra kirkesamfund til kirkesamfund, og betydningen fortolkes forskelligt. Det viser sig i to forskellige dåbspraksis: Barnedåb og voksendåb.

Nadver

Uddybende artikel: Nadver

Nadveren stammer fra Jesu sidste måltid med disciplene, hvor han indstifter et måltid hvor de kristne gennem brød og vin, spiser og drikke Jesu legeme og blod. Jesu indstiftelsesord:

»Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!«"

1 Kor 11,24-25

Også nadveren fortolkes og praktiseres forskelligt fra symbolsk til sakramentalt, og med usyret eller syret brød og med vin eller druesaft.

Kristendommens oprindelse

Uddybende artikel: Urkristendommen

Den tidlige brug af betegnelsen "kristen" beskrives i Biblen: Det Nye Testamente, Apostlenes Gerninger, kapitel 11, vers 26: "og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne."

Jesus blev født i Betlehem i den romerske provins af Palæstina under kejser Tiberius. Efter Jesu død og opstandelse begyndte en skare af udvalgte disciple forkyndelsen af den kristne lære, dette anses traditionelt for at have startet i pinsen omkring år 30 og anses derfor som den kristnes kirkes fødsel. Forfulgte og frygtende for deres liv, flygtede en stor gruppe disciple og tilhængere fra Jerusalem til den syriske by og provinshovedstad Antiokia (nuværende Antakya), hvor ordet kristen først blev taget i brug. De første kristne var delt i spørgsmålet om hvorvidt de jødiske traditioner, først og fremmest omskærelse, også skulle praktiseres af kristne. Hvor Jakob den Retfærdige (Jesu broder) i Jerusalem stod for gruppen der mente de jødiske love skulle overholdes af kristne, mente Paulus i Antiokia ikke det var nødvendigt. Ved et kirkekonvent i Jerusalem år 62 afgjorde Jakob sagen med et kompromis hvori omvendte hedningekristne (ikke-jøder) ikke behøvede at følge de strenge jødiske regler. Paulus' forkastelse af omskærelse og hans åbning imod hedningekristne såvel som jøder var et for kristendommen afgørende første skridt væk fra dens jødiske rødder. Omvendelsen af den romerske officer Cornelius anses for at være den første kristne fra en ikke-jødiske baggrund. Paulus skiver i Det Nye Testamente, Kolossenserbrevet, kapitel 3, vers 11:

Noli me tangere! Titians afbildning af Maria Magdalenes første møde med den opstandne Jesus Kristus. Fra 1511-1512

”Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.”

I disse år begyndte en fremvækst af en uafhængig og særlig kristen litteratur, som senere fik den samme centrale position som de hebraiske tekster.

Urkirken

Uddybende artikel: Oldkirken

De første år og de første kristne kirkesamfund betegnes ofte som "urkirken", i betydningen oprindelig og tæt på sin kilde.

Den kristne forkyndelse blev drevet med stor energi, og menigheden voksede hurtigt. De første omvendte var jøder, derefter voksede kristendommen blandt hedningekristne i byerne og blandt de fattige. Men snart spredtes kristendommen til de højere og uddannede samfundslag. Landbefolkningen beholdt længere sine hedenske traditioner. Før slutningen af det første århundrede var kristendommen spredt fra Antiokia mod nord og øst: Edessa blev en tidlig kristen bastion; ifølge traditionen spredte apostlen Thomas budskabet så langt østpå som til Indien. I vest oprettedes kristne kirker i Puteoli nord for Napoli, i Rom og sandsynligvis i det sydlige Spanien. De skrifter, som senere kom til at udgøre Det Nye Testamente, nedskrives på oldgræsk, for at lette forkyndelsen og udbredelse til de ikke-jødiske samfund.

Forfølgelse

Tacitus (55-120) skriver om Neros brug af de kristne som syndebuk.

”For at modvirke rygtet, der lagde skylden for kæmpebranden på [Neros] skuldre, beordrede han den mest udtænkte og frygtelige tortur af dem, der almindeligvis går under den simple betegnelse af kristne, og som i forvejen var stemplet med fortjent vanære og afsky. [...] Under tortur blev de dømt for at sætte byen i flammer og for had til menneskeslægten. De døde i smerte, og deres smerte gjort værre af fornærmelse og afsky. Nogle blev naglet til korset, andre syet ind i vilde dyrs skind og udsat for angreb af rasende hunde; andre igen blev indsmurt i brændbare væsker og brugt som flammer til oplysning af natten. [...] De kristne fortjente de strengeste straffe men offentlighedens afsky blev forvandlet til medlidenhed ved synet af disse ulykkelige skæbner, ofret, ikke så meget for offentlighedens sikkerhed, som for en jaloux en tyrans umættelige appetit for ondskab.”

På nær kejser Neros (se også fx quo vadis) forfølgelse af kristne i Rom (hvis sandfærdighed er tvivlsom, måske Tacitus (og Suetonius, som også beretter dem) tog fejl af jøderne og de kristne),[kilde mangler] skete forfølgelsen af de kristne i det første århundrede først og fremmest af andre jøder, som led i hvad der bedst kan betegnes som sekteriske forskelle. F.eks. som steningen af Skt. Stefan, som betragtes som den første martyr (proto-martyr) som beskrevet i Det Nye Testamente, Apostlenes Gerninger, kapitel 6, vers 10 til kapitel 7, vers 60:

V59: Så stenede de Stefanus, mens han bad: ”Herre Jesus, tag imod min ånd!” V69: Han faldt på knæ og råbte med høj røst: ”Herre, tilregn dem ikke denne synd!” Og da han havde sagt dette, sov han hen.

Kirkefaderen Eusebius af Caesarea har skildret kristendommens historie frem til og med året 325. Eusebius nævner den første store forfølgelse under kejser Nero (bog 2, 25), hvor apostlene Peter og Paulus blev martyrer (år 64). Den anden store forfølgelse fandt sted under kejser Domitian (bog 3, 17). Den tredje store forfølgelse under kejser Trajan (bog 3, 32-33). Ved den fjerde store forfølgelse under Marcus Aurelius blev Justin og Polycarp martyrer i år 166 (bog 4, 15-16). Den femte forfølgelse (bog 6, 1) u. Septimius Severus kostede bl.a. den Leonides livet, som var far til kirkefaderen Origines. Sjette forfølgelse skete under kejser Maximianus Thrax 235-238 (bog 6, 28) og den syvende under kejser Decius (bog 6, 39). Ottende store forfølgelse var under kejser Valerian (bog 7, 10) Den niende store forfølgelse var under kejser Aurelian i år 272 (bog 7, 30). Den tiende store forfølgelse, som Eusebius kalder den mest voldsomme af alle fandt sted i 302 under kejser Diocletian (Bog 7, 32). Kejser Konstantin giver kristne ret til at udøve deres religion frit i Romerriget i år 314 (bog 10) og modkejseren Licinius er den sidste kejser, som praktiserer kristenforfølgelse.

Men frem til midten af det tredje århundrede levede den kristne kirke alligevel et forholdsvis fredeligt liv, ofte mistænkeliggjort, foragtet og undertrykt af romerne – men kun sjældent udsat for direkte forfølgelse. Mistænkeliggjort for deres stædige forkastelse af forfædrenes gudsdyrkelse, søgte de kristne at hemmeligholde deres møder; under jorden og i mørket. Hvad afstedkom mere mistro og rygter kun i deres absurditet overgået i deres horrible beskyldninger om løsslupne orgier, incestuøse foreninger af broder og søster, sønner og mødre, babydrab, menneskeofringer, kannibalisme, etc. Jøderne var ligeledes ubøjelige i deres fornægtelse af polyteisme og tilbedelse af kejserlige idoler, men det er blevet påpeget, at hvor jøderne ikke brød det antikke tabu om ikke at helligholde og videreføre gamle love og traditioner og respektere forfædrenes guder, så svigtede de kristne deres egne forfædres love og traditioner. Således var den store forskel på jøderne og de kristne, at jøderne var en nation hvor de kristne var en sekt. Jøderne foragtedes for deres fanatisme og ubøjelige monoteisme, men passede i det store hele ind i antikkens verdenssyn og blev oftest, om ikke accepteret, så i det mindste tålt. De kristne derimod, brød med antikkens religiøse grundlag og blev mødt med foragt, mistro og mistænksomhed og til sidst udbredte forfølgelser. Under kejser Decius (249-251) udbrød forfølgelserne igen i lys lue. Den kristne sekt blev forbudt og kristne præster og biskopper tvunget til at ofre til kejseren – ofringer der ikke ville være forenelige med den kristne monoteisme. Et samtidigt massivt udbrud af pest udløste et behov for nogen at skyde skylden på. Under disse forfølgelser fandt pave Fabian martyriet. Senere beordrede kejser Galienus (260-268) forfølgelsen af de kristne stoppet, dog uden formelt at ophæve det officielle forbud mod religionen. Ikke før år 303 under kejser Diocletian (284–305) blev der igen udført organiserede statsforfølgelser af de kristne. Forfølgelserne under Diocletian og hans medregent og efterfølger Galerius (293-311) skulle vise sig at være de mest omfattende og grusomme – men i sidste ende nytteløse.

Ifølge den kristne tradition tog Konstantin den Store (306-337), hvis familie indtil da havde tilbedt Sol Invictus ("Den ubesejrede Sol"), i 311 kristendommen til sig, og under korset og bannere, der proklarede: "In hoc signo vinces!" (latin: "I dette tegn skal du sejre!") vandt han efter flere slag den absolutte titel som kejser, og derefter ikke bare lovliggjorde kristendommen, men gav den tillige flere statslige privilegier.

Denne tese bliver imidlertid anfægtet af flere historikere, eftersom Konstantin først blev døbt på sit dødsleje, og fordi Mithraskulten og Sol Invictus-kulten nød flere statslige privilegier. M.h.t. til korset indvendes det, at det har værer det ligebenede kors – et symbol på solen – Konstantin proklamerede, og meget tyder også på, at Konstantin beholdt sin titel som ypperstepræst for Sol Invictus-kulten til sin død.

Kejser Julian den Frafaldne (361-363) fratog senere i år 361 kirken dens privilegier og prøvede forgæves at genskabe tidligere tiders religiøse strukturer uden dog helt at skride til direkte forfølgelse af de kristne, men blev kontinuerligt skuffet over befolkningens ligegyldighed over for selv de vigtigste hedenske monumenter og helligdomme, og efter et kort, men aktivt styre gik hans efterfølgere i embedet tilbage til kristendommen, og de romerske forfølgelser af kristne var til ende. Senere blev Peterskirken opført i Neros haver, hvor de kristne før havde stået som fakler.

Spredning

Områder med kristne menigheder omkring år 100
Områder med stærke kristne menigheder omkring år 325
Områder hovedsageligt kristnet år 600
Tidlige kristne missionærer i Afrika og Asien

Kirken spredes inden for det romerske imperium, godt hjulpet på vej af pax romana. Ved Konstantin den Stores tiltræden som kejser var omtrent en tredjedel af det romerske imperium kristnet, et århundrede senere var langt størstedelen kristnet. Samtidigt kristnes de germanske stammer mod nord (med den arianske retning). Først goterne, dernæst burgunderne, sveberne, vandalerne, langobarderne og frankerne. I 432 bliver det keltiske Irland kristnet. Syd for Romerrigets grænser var Etiopien allerede blevet delvis kristnet i det 1. århundrede, i det 4. århundrede blev den gjort til officiel religion i Etiopien efter arbejde af skt. Frumentius. Den nestorianske kristne retning arbejdede sig østpå med stor ildhu. Først i det persiske rige, så Tibet, Kina (635 – hvor de oversatte Bibelen til kinesisk), Mongoliet (700-800) og Korea samt Indien hvor de thomaskristne allerede har været siden det 1. århundrede. I det 6. århundrede blev anglerne og sakserne i England kristnet. De russiske slaver blev kristnet mellem det 12. århundrede og det 15. århundrede.

Den første kristne missionær til Danmark var Ansgar, der kom i det 9. århundrede. Dog var der en del missionærer før ham, bl.a. Willibrord. 965 erklærede kong Harald BlåtandDen Store Jellingsten, at han havde kristnet danerne. Nogle af de sidste hedninge i Europa var de baltiske folk, som den danske konge og germanske riddere førte korstog mod og omvendte i det 13. århundrede. Norge og Sverige var ligeledes blevet kristnet i det 10. og 11. århundrede. Omkring år 1000 blev både Island, nordboerneGrønland og Færøerne kristnet. Derom handler færingesagaen. I det 18. århundrede kristnede Hans Egede de grønlandske fangere og på samme tid blev de sidste hedenske samer kristnet.

Skismaer

Uddybende artikel: Skisma

Skismaer i Oldkirken

Fra starten af var der stor uenighed om hvordan det kristne budskab skulle fortolkes. Mange kirkehistoriske stridigheder opstod i tidens løb, hvoraf en stor del af dem førte til kirkesplittelser og nye kirkesamfund. Først var det særlig indflydelsen fra den jødiske og græske baggrund, der prøvede at øve indflydelse i kirken. Særlig de græske gnostiske retninger fik stor indflydelse, men blev som helhed afvist af kirken og gnostiske sekter blev ihærdigt forfulgt af den tidlige kristne kirke. Gnosticismen tænkte dualistisk og for de kristne gnostikere var Jesus ikke inkarnationen af Gud, men nærmere en særlig vis mand, der endte sit liv ved at hans jordiske krop døde, mens hans sjæl steg op til Gud.

I den tidlige kirkehistorie var det særligt spørgsmål angående treenighedstanken og spørgsmål angående Jesu to naturer (Jesus som sand Gud og sand menneske), der var til debat og skabte splittelser. Striden blev særlig alvorligt med den arianske strid, var en præst ved navn Arius som mente, at Gud havde skabt Jesus Kristus ud fra ingenting som sin første og største skabning. Efter Gud havde skabt Jesus, skabte Gud verden og alle skabningerne i den. Men eftersom Jesus var en skabning forskellig fra og dermed underlegen Gud, så frasagde Arius sig dermed det centrale dogme om treenigheden, hvori Gud og Kristus (og Helligånden) er ét og af samme væsen. En tilsvarende lære findes i dag hos Jehovas Vidner. [kilde mangler] Kirken afviste Arius' lære ved flere kirkemøder, men i mange århundrede måtte Kirken kæmpe mod denne opfattelse før den ikke længere var en trussel for kirken.

Efter at havde diskuteret Jesu guddom og treenighed blev spørgsmålene om hvor stor en del Jesus var gud og hvor stor del han var menneske. Kirkens konklusion blev at Jesus var sandt (100%) menneske og sand (100%) gud i én person, mens andre retninger, så som den nestorianske mente, at Jesus havde en menneskelig og en guddommelig person i sig. Denne opfattelse blev afvist, og bl.a. den assyriske kirke skilte sig fra den katolske (almindelige) kirke. Som reaktion til den nestorianske opfattelse mente den monofysitiske retning, at Jesus kun var én person (mono fysis), den guddommelige uden noget menneskeligt element. Nogle kirker opfattes i dag som monfysitiske, men det benægter de som oftest selv.

Skismaet i 1054

Uddybende artikel: Det store skisma 1054

Det største skisma kom dog i 1054, da den ortodokse og den katolske kirke definitivt brød med hinanden. Bruddet skyldtes i høj grad det store kulturelle skel, der var kommet mellem den østlige og den vestlige kirke, men teologiske stridigheder om forståelsen af pavens overherredømme, usyret eller syret nadverbrød, og filioque-spørgsmålet var de officielle grunde til bruddet.

Reformationen

Uddybende artikel: Reformationen

Ved reformationen i det 16. århundrede deltes den vestlige kirke yderligere i en katolsk og protestantisk retning samt en anglikansk, der nærmest indtager en midterposition mellem de to. Baggrunden for den lutherske reformation, som siges at begynde i 1517, da Martin Luther sømmede sine 95 teser op på kirkeporten i Wittenberg, var bl.a. en stor utilfredshed med det udbredte salg af afladsbreve. Dog var også korruption og nepotisme, samt fordrukne og løsslupne paver med til at bane vejen for et reformation af kirken, der dog endte med direkte splittelser i ikke blot én, men mange kirker, hvor den lutherske kirke og den reformerte kirke var de største. Reformatornes ønske var at vende tilbage til Skriften som eneste grundlag for kirken og forkynde sola gratia (af nåde alene). En mængde forskellige protestantiske retninger kom i kølvandet på reformatorernes brud med kirken. Mange af disse var ofte af tvivlsom art, og bestod ofte af dommedagsprofeter som spredte budskabet om verdens snarlige ende. Luther særligt havde intet tilovers for disse retninger, og han gjorde ofte fælles front med den katolske kirke i bekæmpelsen af dem. Blandt dem var også døberbevægelsen (de såkaldte gendøbere, eller anabaptister). Luther foragtede disse, fordi de ikke ville acceptere barnedåb og forkastede eden. Døberbevægelsen blev forfulgt, og mange udvandrede i 1700- og 1800-tallet til Nordamerika. Bevægelsen er i dag delt i mennonitterne, amish og hutteritter.


Forskellige fortolkninger af biblen og andre faktorer medførte igennem årtusinderne en opdeling i forskellige kristne retninger, men alle grene har rod i den tidlige ur-kirke.

Antallet af mennesker, der er tilknyttet den kristne religion var år 2000 på 1.973 millioner (ca. 2 milliarder), dvs. 32,54% af verdens befolkning og dermed den største religion. Antallet af muslimer er på 1.279 millioner, dvs 21,09% af verdens befolkningen, og med en vækst på 2,17% om året verdens hurtigst voksende. Kristendommen vokser derimod med 1,43% og dermed tæt på befolkningsvæksten, der er på 1,39%.

Kristendommens vækst sker næsten udelukkende i den del, vi ofte kalder den tredje verden, hvorimod religionen går tilbage i meget af den vestlige verden. Europa udgør stadig, med ca. 560 millioner medlemmer, kontinentet med den største kristne menighed. Men allerede omkring 2025 forventes den afrikanske og sydamerikanske kristne andel at være større på hhv. ca. 633 millioner og 640 millioner samt 460 millioner i Asien.

Blandt kirkesamfundene er det særlig de traditionelle kirker, der har en lav vækstrate (katolske og ortodokse henholdsvis 0,5% og 0,1%), hvorimod de protestantiske kirker som sådan er på 2,2% og de uafhængige kirker vokser med 5,5%.

Generelt er det de konservative og/eller de karismatiske dele af kristendommen, der har den største vækst. F.eks. er væksten blandt evangelikale på 4,7% og hos pinsekirken, som per definition også er evangelikal, på 4,5%. Karismatiske grupperinger, som findes blandt alle former for kirkesamfund vokser med 3,9% .

Kristendom kan overordnet set opdeles i en række undergrupper, hvoraf de største er:

NB: Disse tal skal tages med største forsigtighed, da det er endog meget svært at lave statistik på sådanne ting og da visse kategorier, f.eks. her "protestantisme" er svære at definere koncist.

Andre gamle kristne kirkesamfund:

Religiøse grupperinger, der i egen selvforståelse er kristne, men som ofte ikke regnes for sådanne af ovenstående grupper:

I Danmark tilhører hovedparten (76 %) af befolkningen Folkekirken; en luthersk (og dermed protestantisk) kirke. Derudover er der mellem 50 og 80 andre kristne trossamfund, hvoraf 10 er statsligt "anerkendte" trossamfund, der kan føre kirkebøger (ministerialbøger) ligesom i Folkekirken. De kan med samme gyldighed som den udstede attester fra kirkebøgerne. Andre kristne (og ikke-kristne trossamfund), der er "godkendte" (men ikke "anerkendte") kan med fuld juridisk gyldighed foretage vielser. De anerkendte trossamfund er:

Religiøse titler:

Religiøse bygninger og geografiske inddelinger:

Religiøse traditioner:

Religiøse begreber:

Religiøse genstande og tekster:

Religiøse symboler:

Åndelige væsener:

Andre sider

  1. The Catholic Encyclopedia, Volume IX, (engelsk) og The Columbia Electronic Encyclopedia, (engelsk).
  2. Fowler, Jeaneane D. World Religions:An Introduction for Students. Pp 56-57,59. Sussex Academic Press (1997). ISBN 1-898723-48-6.(engelsk)
  3. McManners, John. Oxford Illustrated History of Christianity. Pp 301-303. Oxford University Press (1990) ISBN 0-19-822928-3.
  4. David A. Barrett, World Christian Encyclopedia, 2001(engelsk)
  5. (engelsk) J.N.D. Kelly, Early Christian Doctrines ss. 87-90;
    (engelsk) T. Desmond Alexander, New Dictionary of Biblical Theology ss. 514-515;
    Alister E. McGrath, Historical Theology s. 61.(engelsk)
  6. Den nikænske trosbekendelse skriver at Jesus er:af samme væsen som Faderen.
  7. 2 Tim 3,16: Ethvert skrift er indblæst af Gud, er en af de skriftbeviser, der bruges til at forsvare denne holdning
  8. Dog undtaget af Adventist Kirken, der anser sabbat som den sande dag at holde gudstjeneste og hvile
  9. Undtaget herfra er Frelsens Hær, der hverken praktiserer dåb eller nadver.
  10. Operation World (OW), som er en statistikbog over kristendommens vækst særligt blandt evangelikale, har stort statistisk materiale om kristendommen, dens antal og vækst. Desværre er sidste udgave fra 2001. Læs mere på
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kristendom
kristendom, abrahamitisk, religion, sprog, overvåg, rediger, monoteistisk, religion, centreret, jesus, nazareth, fremstilles, testamente, gamle, testamente, tanakh, medtages, bibelen, tanakh, opbygning, ikke, helt, identisk, gamle, testamente, selvom, indehold. Kristendom abrahamitisk religion Sprog Overvag Rediger Kristendom er en monoteistisk 1 religion centreret om Jesus af Nazareth 2 som han fremstilles i Det Nye Testamente Det Gamle Testamente Tanakh medtages i Bibelen men Tanakh er i sin opbygning ikke helt identisk med Det Gamle Testamente selvom det indeholder det samme stof Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur Jesus Kristus Denne artikel omhandler religionen kristendom For skolefaget se Kristendomskundskab Den kristne tro laerer at Gud elskede verden sa hojt at han gav sin enbarne son for at enhver som tror pa ham ikke skal fortabes men have evigt liv Joh 3 16 At Jesus er Guds son menneskets frelser og den lovede Messias Kristus fra graesk ὁ Xristos ho Khristos den salvede Messias betyder det samme pa hebraisk og er et jodisk begreb om Guds udvalgte hersker som det blev profeteret i Det Gamle Testamente Bevaegelsen opstod i Mellemosten omkring Palaestina og spredte sig i lobet af det forste artusinde til Nordafrika Europa og dele af Indien I det andet artusinde spredte kristendommen sig til resten af verden pga kolonisering og missionaervirksomhed 3 Religionens medlemmer blev kaldt kristne tidligt og forst blandt ikke joder 4 Efterhanden fik kristendommen en overvaegt af ikke joder men kristendommens verdensbillede svarer i hoj grad til de to andre abrahamitiske religioner jodedommen og islam med troen pa en Gud der er skaber og opretholder af Jorden som i Den Hebraiske Bibel Det Gamle Testamente som er kanonisk skrift side om side med Det Nye Testamente Saerlige kendetegn for kristendommen er troen pa Jesus som Guds son Jesu dod og opstandelse som frelsevilkar treenigheden Jesus Gud Helliganden nadver og dab Kristendom er den storste af verdens religioner med omkring 2 1 milliarder tilhaengere 5 og er udbredt i de fleste lande i verden med flere end 20 000 retninger Saerligt er der tre hovedgrupper Den ortodokse kirke Romerskkatolske kirke og de protestantiske kirker med en lang raekke forskelligartede kirkesamfund hvor fundamentet for troen dog er det samme pa trods af forskelle i kirkestruktur Derudover er der i de seneste arhundrede opstaet utallige uafhaengige kirker ofte blandet med lokale religioner samt andre marginale trosretninger som Jehovas Vidner og Mormonerne Indholdsfortegnelse 1 Tro 1 1 Jesus Kristus 1 2 Forsoningen 1 3 Helliganden 1 4 Treenigheden 1 5 Bibelen 2 Liv og gudstjeneste 2 1 Kristen livsforelse 2 2 Gudstjeneste og tilbedelse 2 3 Sakramenter 2 3 1 Daben 2 3 2 Nadver 3 Historie 3 1 Kristendommens oprindelse 3 2 Urkirken 3 3 Forfolgelse 3 4 Spredning 3 5 Skismaer 3 5 1 Skismaer i Oldkirken 3 5 2 Skismaet i 1054 3 5 3 Reformationen 4 Kristendommens udbredelse i dag 5 Kirkesamfund i dag 6 Se ogsa 6 1 Andre sider 7 Referencer 8 Danske kilder 9 Eksterne henvisningerTro RedigerKristendommen opfattes af kristne som fuldendelsen af jodedommen i overensstemmelse med Jesu ord og rummer nogle jodiske elementer som de centrale dogmer Monoteisme de dodes opstandelse det evige liv og troen pa en tidligere profeteret frelser og Messias Kristendommen har dog sine egne dogmer der helt enkelt kommer af troen pa Kristus som Guds son fx treenighedslaeren 6 Nogle kirkeretninger har ogsa laeren om arvesynd alle frelse eller lignende men pa trods af forskelle her er trosgrundlaget det samme Jesus som verdens frelser Jesus Kristus Rediger Uddybende artikel Jesus Helt centralt for kristendommen er troen pa Jesus Kristus som Guds son og som den inkarnerede legemliggjorte Gud der kom til menneskeheden for gennem sin selvopofrelse og dod at patage sig menneskenes synder Gennem troen pa Jesus som Guds son hans dod og opstandelse gives mennesket adgang til Guds frelse tilgivelse og det evige liv med Gud i himlen og til pa den sidste dag at genopsta fra de dode for aldrig igen at do Jesus ses som opfyldelsen af Det Gamle Testamentes profeterede Messias og som arving til kong Davids trone Jesu dod og opstandelse indforer en ny pagt mellem Gud og mennesker til erstatning af den gamle pagt mellem Gud og det jodiske folk som beskrevet i Det Gamle Testamente Troen pa Jesus forudsaetter beretningerne i evangelierne om Jesu fodsel af Jomfru Maria uden nogen mands mellemkomst men med Helliganden som mellemmand jomfrufodslen Herved har Jesus undgaet arvesyndens besmittelse i Romersk Katolsk teologi Jesu liv og laere som star i evangelierne apostlenes gerninger og brevene i Det Nye Testamente er vigtige for kristendommens forstaelse af troen i praksis da de er udtryk for Jesus bud og laere som den blev efterlevet af de forste kristne Forsoningen Rediger Frelsen i kristendommen er naer knyttet til troen pa at Jesus der selv var uskyldig af kaerlighed patog sig menneskehedens synder og fjernede den synd som la mellem mennesket og Gud Pa den made kunne forholdet mellem Gud og mennesker genoprettes forsones og derfor ser kristendommen troen pa Jesus og hans korsfaestelse dod og opstandelse som menneskets eneste mulighed til frelse og det evige liv Helliganden Rediger Helliganden er ifolge Jesu laere Apostlenes Gerninger og som beskrevet i flere breve i Det Nye Testamente en gave til de der tror pa Jesus og lader sig dobe Treenigheden Rediger Uddybende artikel Treenigheden Troen pa treenigheden bestaende af Faderen Sonnen og Helliganden er central i naesten alle trossamfund der opfatter sig som kristne Udformningen af laeren skyldes troen pa monoteisme samtidigt med at der findes mange antydninger i Bibelen om at Jesus og Helliganden er Gud ligesom Gud Fader kilde mangler Laeren siger sa at de er tre individuelle personer men kun et vaesen 7 Tilhaengerne erkender at forstaelse af det er et mysterium kilde mangler Bibelen Rediger Uddybende artikel Bibelen Biblen er foreningen af to skrifter Jodernes bibel i skikkelse af Det Gamle Testamente eller Tanakh som det hedder pa hebraisk samt Det Nye Testamente De er de kristnes hellige skrift og ligger som grund for kristentroen Nogle kristne mener at den ord for ord er Guds ord nedskrevet af mennesker 8 Andre kristne ser den som et menneskeskabt vidnesbyrd om Guds tilstedevaerelse pa jorden og er derfor mere abne for en bredere fortolkning af Bibelen og kristendommen Liv og gudstjeneste RedigerKristen livsforelse Rediger Skont en kristen har faet sine synder tilgivet ved Jesu forsoning betragtes det ikke som en undskyldning for fortsat at synde men snarere som motivation til at leve et anstaendigt menneskeliv og sa vidt muligt uden synd Det gaelder for de fleste kristne overholdelse af De 10 bud og som Jesu discipel at efterfolge og adlyde Jesu laere Saerligt pointerer Jesus at kaerlighed kan sta som overskrift over alle bud og regler i Det dobbelte kaerlighedsbud Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjael og af hele dit sind Det er det storste og det forste bud Men der er et andet som star lige med det Du skal elske din naeste som dig selv Endvidere er det vigtigt at pointere at forstaelsen af Helliganden som Vejleder hvilket han ogsa kaldes i Det Nye Testamente er helt central Gudstjeneste og tilbedelse Rediger Den kristne kirke har fra tidlig tid fejret sondagen den dag Jesus opstod fra de dode som saerlig helligdag hvor de kristne samles for at tilbede og hore oplaesninger fra de hellige skrifter Det er dog en helligdag der er blev indfort af kejser Konstantin og ikke af de forste kristne Ogsa i dag fejres sondagen 9 med gudstjenester af forskellige slags lige fra liturgiske gudstjenester til mere uformelle moder Der er dog visse faellestraek som sang spaendende fra recitationer til moderne lovsang oplaesninger fra det Gamle og Nye Testamente praediken og mere eller mindre jaevnligt dab og nadver 10 Sakramenter Rediger Sakramenterne er faste elementer i kristendommen der dog tillaegges forskellige betydning alt efter trossamfund For nogle er de af sakral betydning for frelsen og hos andre blot symbolske fysiske udtryk for en andelig virkelighed Den ortodokse og den katolske har syv sakramenter nemlig dab firmelse bod nadver de syges salvelse aegteskab og praestevielse mens den protestantiske kirke har to helt centrale Daben og nadveren Daben Rediger Uddybende artikel Dab Daben giver adgang til kristendommen hvor det nye medlem bliver saenket i eller overost med vand Daben blev forst brugt af Johannes Doberen der ogsa dobte Jesus Senere befalede Jesus sine disciple at gore alle folkeslag til mine disciple idet I dober dem i Faderens Sonnens og Helligandens navn Derved er daben blevet det forste kendetegn pa en kristen Dab praktiseres forskelligt fra kirkesamfund til kirkesamfund og betydningen fortolkes forskelligt Det viser sig i to forskellige dabspraksis Barnedab og voksendab Nadver Rediger Uddybende artikel Nadver Nadveren stammer fra Jesu sidste maltid med disciplene hvor han indstifter et maltid hvor de kristne gennem brod og vin spiser og drikke Jesu legeme og blod Jesu indstiftelsesord Dette er mit legeme som gives for jer gor dette til ihukommelse af mig Ligesa tog han ogsa baegeret efter maltidet og sagde Dette baeger er den nye pagt ved mit blod gor dette hver gang I drikker det til ihukommelse af mig 1 Kor 11 24 25 Ogsa nadveren fortolkes og praktiseres forskelligt fra symbolsk til sakramentalt og med usyret eller syret brod og med vin eller druesaft Historie RedigerKristendommens oprindelse Rediger Uddybende artikel Urkristendommen Den tidlige brug af betegnelsen kristen beskrives i Biblen Det Nye Testamente Apostlenes Gerninger kapitel 11 vers 26 og da han havde fundet ham tog han ham med til Antiokia og sa var de sammen et helt ar i menigheden og underviste en stor skare Og det var i Antiokia at man forste gang kaldte disciplene kristne Jesus blev fodt i Betlehem i den romerske provins af Palaestina under kejser Tiberius Efter Jesu dod og opstandelse begyndte en skare af udvalgte disciple forkyndelsen af den kristne laere dette anses traditionelt for at have startet i pinsen omkring ar 30 og anses derfor som den kristnes kirkes fodsel Forfulgte og frygtende for deres liv flygtede en stor gruppe disciple og tilhaengere fra Jerusalem til den syriske by og provinshovedstad Antiokia nuvaerende Antakya hvor ordet kristen forst blev taget i brug De forste kristne var delt i sporgsmalet om hvorvidt de jodiske traditioner forst og fremmest omskaerelse ogsa skulle praktiseres af kristne Hvor Jakob den Retfaerdige Jesu broder i Jerusalem stod for gruppen der mente de jodiske love skulle overholdes af kristne mente Paulus i Antiokia ikke det var nodvendigt Ved et kirkekonvent i Jerusalem ar 62 afgjorde Jakob sagen med et kompromis hvori omvendte hedningekristne ikke joder ikke behovede at folge de strenge jodiske regler Paulus forkastelse af omskaerelse og hans abning imod hedningekristne savel som joder var et for kristendommen afgorende forste skridt vaek fra dens jodiske rodder Omvendelsen af den romerske officer Cornelius anses for at vaere den forste kristne fra en ikke jodiske baggrund Paulus skiver i Det Nye Testamente Kolossenserbrevet kapitel 3 vers 11 Noli me tangere Titians afbildning af Maria Magdalenes forste mode med den opstandne Jesus Kristus Fra 1511 1512 Her kommer det ikke an pa at vaere graeker og jode omskaret og uomskaret barbar skyte trael fri men Kristus er alt og i alle I disse ar begyndte en fremvaekst af en uafhaengig og saerlig kristen litteratur som senere fik den samme centrale position som de hebraiske tekster Urkirken Rediger Uddybende artikel Oldkirken De forste ar og de forste kristne kirkesamfund betegnes ofte som urkirken i betydningen oprindelig og taet pa sin kilde Den kristne forkyndelse blev drevet med stor energi og menigheden voksede hurtigt De forste omvendte var joder derefter voksede kristendommen blandt hedningekristne i byerne og blandt de fattige Men snart spredtes kristendommen til de hojere og uddannede samfundslag Landbefolkningen beholdt laengere sine hedenske traditioner For slutningen af det forste arhundrede var kristendommen spredt fra Antiokia mod nord og ost Edessa blev en tidlig kristen bastion ifolge traditionen spredte apostlen Thomas budskabet sa langt ostpa som til Indien I vest oprettedes kristne kirker i Puteoli nord for Napoli i Rom og sandsynligvis i det sydlige Spanien De skrifter som senere kom til at udgore Det Nye Testamente nedskrives pa oldgraesk for at lette forkyndelsen og udbredelse til de ikke jodiske samfund Forfolgelse Rediger Uddybende artikel Kristenforfolgelse Kristenforfolgelser i Romerriget Tacitus 55 120 skriver om Neros brug af de kristne som syndebuk For at modvirke rygtet der lagde skylden for kaempebranden pa Neros skuldre beordrede han den mest udtaenkte og frygtelige tortur af dem der almindeligvis gar under den simple betegnelse af kristne og som i forvejen var stemplet med fortjent vanaere og afsky Under tortur blev de domt for at saette byen i flammer og for had til menneskeslaegten De dode i smerte og deres smerte gjort vaerre af fornaermelse og afsky Nogle blev naglet til korset andre syet ind i vilde dyrs skind og udsat for angreb af rasende hunde andre igen blev indsmurt i braendbare vaesker og brugt som flammer til oplysning af natten De kristne fortjente de strengeste straffe men offentlighedens afsky blev forvandlet til medlidenhed ved synet af disse ulykkelige skaebner ofret ikke sa meget for offentlighedens sikkerhed som for en jaloux en tyrans umaettelige appetit for ondskab Pa naer kejser Neros se ogsa fx quo vadis forfolgelse af kristne i Rom hvis sandfaerdighed er tvivlsom maske Tacitus og Suetonius som ogsa beretter dem tog fejl af joderne og de kristne kilde mangler skete forfolgelsen af de kristne i det forste arhundrede forst og fremmest af andre joder som led i hvad der bedst kan betegnes som sekteriske forskelle F eks som steningen af Skt Stefan som betragtes som den forste martyr proto martyr som beskrevet i Det Nye Testamente Apostlenes Gerninger kapitel 6 vers 10 til kapitel 7 vers 60 V59 Sa stenede de Stefanus mens han bad Herre Jesus tag imod min and V69 Han faldt pa knae og rabte med hoj rost Herre tilregn dem ikke denne synd Og da han havde sagt dette sov han hen 11 Kirkefaderen Eusebius af Caesarea har skildret kristendommens historie frem til og med aret 325 Eusebius naevner den forste store forfolgelse under kejser Nero bog 2 25 hvor apostlene Peter og Paulus blev martyrer ar 64 Den anden store forfolgelse fandt sted under kejser Domitian bog 3 17 Den tredje store forfolgelse under kejser Trajan bog 3 32 33 Ved den fjerde store forfolgelse under Marcus Aurelius blev Justin og Polycarp martyrer i ar 166 bog 4 15 16 Den femte forfolgelse bog 6 1 u Septimius Severus kostede bl a den Leonides livet som var far til kirkefaderen Origines Sjette forfolgelse skete under kejser Maximianus Thrax 235 238 bog 6 28 og den syvende under kejser Decius bog 6 39 Ottende store forfolgelse var under kejser Valerian bog 7 10 Den niende store forfolgelse var under kejser Aurelian i ar 272 bog 7 30 Den tiende store forfolgelse som Eusebius kalder den mest voldsomme af alle fandt sted i 302 under kejser Diocletian Bog 7 32 Kejser Konstantin giver kristne ret til at udove deres religion frit i Romerriget i ar 314 bog 10 og modkejseren Licinius er den sidste kejser som praktiserer kristenforfolgelse Men frem til midten af det tredje arhundrede levede den kristne kirke alligevel et forholdsvis fredeligt liv ofte mistaenkeliggjort foragtet og undertrykt af romerne men kun sjaeldent udsat for direkte forfolgelse Mistaenkeliggjort for deres staedige forkastelse af forfaedrenes gudsdyrkelse sogte de kristne at hemmeligholde deres moder under jorden og i morket Hvad afstedkom mere mistro og rygter kun i deres absurditet overgaet i deres horrible beskyldninger om losslupne orgier incestuose foreninger af broder og soster sonner og modre babydrab menneskeofringer kannibalisme etc Joderne var ligeledes ubojelige i deres fornaegtelse af polyteisme og tilbedelse af kejserlige idoler men det er blevet papeget at hvor joderne ikke brod det antikke tabu om ikke at helligholde og viderefore gamle love og traditioner og respektere forfaedrenes guder sa svigtede de kristne deres egne forfaedres love og traditioner Saledes var den store forskel pa joderne og de kristne at joderne var en nation hvor de kristne var en sekt Joderne foragtedes for deres fanatisme og ubojelige monoteisme men passede i det store hele ind i antikkens verdenssyn og blev oftest om ikke accepteret sa i det mindste talt De kristne derimod brod med antikkens religiose grundlag og blev modt med foragt mistro og mistaenksomhed og til sidst udbredte forfolgelser Under kejser Decius 249 251 udbrod forfolgelserne igen i lys lue Den kristne sekt blev forbudt og kristne praester og biskopper tvunget til at ofre til kejseren ofringer der ikke ville vaere forenelige med den kristne monoteisme Et samtidigt massivt udbrud af pest udloste et behov for nogen at skyde skylden pa Under disse forfolgelser fandt pave Fabian martyriet Senere beordrede kejser Galienus 260 268 forfolgelsen af de kristne stoppet dog uden formelt at ophaeve det officielle forbud mod religionen Ikke for ar 303 under kejser Diocletian 284 305 blev der igen udfort organiserede statsforfolgelser af de kristne Forfolgelserne under Diocletian og hans medregent og efterfolger Galerius 293 311 skulle vise sig at vaere de mest omfattende og grusomme men i sidste ende nyttelose Ifolge den kristne tradition tog Konstantin den Store 306 337 hvis familie indtil da havde tilbedt Sol Invictus Den ubesejrede Sol i 311 kristendommen til sig og under korset og bannere der proklarede In hoc signo vinces latin I dette tegn skal du sejre vandt han efter flere slag den absolutte titel som kejser og derefter ikke bare lovliggjorde kristendommen men gav den tillige flere statslige privilegier Denne tese bliver imidlertid anfaegtet af flere historikere eftersom Konstantin forst blev dobt pa sit dodsleje og fordi Mithraskulten og Sol Invictus kulten nod flere statslige privilegier M h t til korset indvendes det at det har vaerer det ligebenede kors et symbol pa solen Konstantin proklamerede og meget tyder ogsa pa at Konstantin beholdt sin titel som ypperstepraest for Sol Invictus kulten til sin dod Kejser Julian den Frafaldne 361 363 fratog senere i ar 361 kirken dens privilegier og provede forgaeves at genskabe tidligere tiders religiose strukturer uden dog helt at skride til direkte forfolgelse af de kristne men blev kontinuerligt skuffet over befolkningens ligegyldighed over for selv de vigtigste hedenske monumenter og helligdomme og efter et kort men aktivt styre gik hans efterfolgere i embedet tilbage til kristendommen og de romerske forfolgelser af kristne var til ende Senere blev Peterskirken opfort i Neros haver hvor de kristne for havde staet som fakler Spredning Rediger Omrader med kristne menigheder omkring ar 100 Omrader med staerke kristne menigheder omkring ar 325 Omrader hovedsageligt kristnet ar 600 Tidlige kristne missionaerer i Afrika og Asien Kirken spredes inden for det romerske imperium godt hjulpet pa vej af pax romana Ved Konstantin den Stores tiltraeden som kejser var omtrent en tredjedel af det romerske imperium kristnet et arhundrede senere var langt storstedelen kristnet Samtidigt kristnes de germanske stammer mod nord med den arianske retning Forst goterne dernaest burgunderne sveberne vandalerne langobarderne og frankerne I 432 bliver det keltiske Irland kristnet Syd for Romerrigets graenser var Etiopien allerede blevet delvis kristnet i det 1 arhundrede i det 4 arhundrede blev den gjort til officiel religion i Etiopien efter arbejde af skt Frumentius Den nestorianske kristne retning arbejdede sig ostpa med stor ildhu Forst i det persiske rige sa Tibet Kina 635 hvor de oversatte Bibelen til kinesisk Mongoliet 700 800 og Korea samt Indien hvor de thomaskristne allerede har vaeret siden det 1 arhundrede I det 6 arhundrede blev anglerne og sakserne i England kristnet De russiske slaver blev kristnet mellem det 12 arhundrede og det 15 arhundrede Uddybende artikler Kristendommens indforelse i Norden og Kristendommens indforelse i Danmark Den forste kristne missionaer til Danmark var Ansgar der kom i det 9 arhundrede Dog var der en del missionaerer for ham bl a Willibrord 965 erklaerede kong Harald Blatand pa Den Store Jellingsten at han havde kristnet danerne Nogle af de sidste hedninge i Europa var de baltiske folk som den danske konge og germanske riddere forte korstog mod og omvendte i det 13 arhundrede Norge og Sverige var ligeledes blevet kristnet i det 10 og 11 arhundrede Omkring ar 1000 blev bade Island nordboerne pa Gronland og Faeroerne kristnet Derom handler faeringesagaen I det 18 arhundrede kristnede Hans Egede de gronlandske fangere og pa samme tid blev de sidste hedenske samer kristnet Skismaer Rediger Uddybende artikel Skisma Skismaer i Oldkirken Rediger Uddybende artikler Gnosticisme Arianisme Ostens Assyriske Kirke og Monofysitisme Fra starten af var der stor uenighed om hvordan det kristne budskab skulle fortolkes Mange kirkehistoriske stridigheder opstod i tidens lob hvoraf en stor del af dem forte til kirkesplittelser og nye kirkesamfund Forst var det saerlig indflydelsen fra den jodiske og graeske baggrund der provede at ove indflydelse i kirken Saerlig de graeske gnostiske retninger fik stor indflydelse men blev som helhed afvist af kirken og gnostiske sekter blev ihaerdigt forfulgt af den tidlige kristne kirke Gnosticismen taenkte dualistisk og for de kristne gnostikere var Jesus ikke inkarnationen af Gud men naermere en saerlig vis mand der endte sit liv ved at hans jordiske krop dode mens hans sjael steg op til Gud I den tidlige kirkehistorie var det saerligt sporgsmal angaende treenighedstanken og sporgsmal angaende Jesu to naturer Jesus som sand Gud og sand menneske der var til debat og skabte splittelser Striden blev saerlig alvorligt med den arianske strid var en praest ved navn Arius som mente at Gud havde skabt Jesus Kristus ud fra ingenting som sin forste og storste skabning Efter Gud havde skabt Jesus skabte Gud verden og alle skabningerne i den Men eftersom Jesus var en skabning forskellig fra og dermed underlegen Gud sa frasagde Arius sig dermed det centrale dogme om treenigheden hvori Gud og Kristus og Helliganden er et og af samme vaesen En tilsvarende laere findes i dag hos Jehovas Vidner kilde mangler Kirken afviste Arius laere ved flere kirkemoder men i mange arhundrede matte Kirken kaempe mod denne opfattelse for den ikke laengere var en trussel for kirken Efter at havde diskuteret Jesu guddom og treenighed blev sporgsmalene om hvor stor en del Jesus var gud og hvor stor del han var menneske Kirkens konklusion blev at Jesus var sandt 100 menneske og sand 100 gud i en person mens andre retninger sa som den nestorianske mente at Jesus havde en menneskelig og en guddommelig person i sig Denne opfattelse blev afvist og bl a den assyriske kirke skilte sig fra den katolske almindelige kirke Som reaktion til den nestorianske opfattelse mente den monofysitiske retning at Jesus kun var en person mono fysis den guddommelige uden noget menneskeligt element Nogle kirker opfattes i dag som monfysitiske men det benaegter de som oftest selv Skismaet i 1054 Rediger Uddybende artikel Det store skisma 1054 Det storste skisma kom dog i 1054 da den ortodokse og den katolske kirke definitivt brod med hinanden Bruddet skyldtes i hoj grad det store kulturelle skel der var kommet mellem den ostlige og den vestlige kirke men teologiske stridigheder om forstaelsen af pavens overherredomme usyret eller syret nadverbrod og filioque sporgsmalet var de officielle grunde til bruddet Reformationen Rediger Uddybende artikel Reformationen Ved reformationen i det 16 arhundrede deltes den vestlige kirke yderligere i en katolsk og protestantisk retning samt en anglikansk der naermest indtager en midterposition mellem de to Baggrunden for den lutherske reformation som siges at begynde i 1517 da Martin Luther sommede sine 95 teser op pa kirkeporten i Wittenberg var bl a en stor utilfredshed med det udbredte salg af afladsbreve Dog var ogsa korruption og nepotisme samt fordrukne og losslupne paver med til at bane vejen for et reformation af kirken der dog endte med direkte splittelser i ikke blot en men mange kirker hvor den lutherske kirke og den reformerte kirke var de storste Reformatornes onske var at vende tilbage til Skriften som eneste grundlag for kirken og forkynde sola gratia af nade alene En maengde forskellige protestantiske retninger kom i kolvandet pa reformatorernes brud med kirken Mange af disse var ofte af tvivlsom art og bestod ofte af dommedagsprofeter som spredte budskabet om verdens snarlige ende Luther saerligt havde intet tilovers for disse retninger og han gjorde ofte faelles front med den katolske kirke i bekaempelsen af dem Blandt dem var ogsa doberbevaegelsen de sakaldte gendobere eller anabaptister Luther foragtede disse fordi de ikke ville acceptere barnedab og forkastede eden Doberbevaegelsen blev forfulgt og mange udvandrede i 1700 og 1800 tallet til Nordamerika Bevaegelsen er i dag delt i mennonitterne amish og hutteritter Forskellige fortolkninger af biblen og andre faktorer medforte igennem artusinderne en opdeling i forskellige kristne retninger men alle grene har rod i den tidlige ur kirke Kristendommens udbredelse i dag RedigerAntallet af mennesker der er tilknyttet den kristne religion var ar 2000 pa 1 973 millioner ca 2 milliarder dvs 32 54 af verdens befolkning og dermed den storste religion Antallet af muslimer er pa 1 279 millioner dvs 21 09 af verdens befolkningen og med en vaekst pa 2 17 om aret verdens hurtigst voksende Kristendommen vokser derimod med 1 43 og dermed taet pa befolkningsvaeksten der er pa 1 39 Kristendommens vaekst sker naesten udelukkende i den del vi ofte kalder den tredje verden hvorimod religionen gar tilbage i meget af den vestlige verden Europa udgor stadig med ca 560 millioner medlemmer kontinentet med den storste kristne menighed Men allerede omkring 2025 forventes den afrikanske og sydamerikanske kristne andel at vaere storre pa hhv ca 633 millioner og 640 millioner samt 460 millioner i Asien Blandt kirkesamfundene er det saerlig de traditionelle kirker der har en lav vaekstrate katolske og ortodokse henholdsvis 0 5 og 0 1 hvorimod de protestantiske kirker som sadan er pa 2 2 og de uafhaengige kirker vokser med 5 5 Generelt er det de konservative og eller de karismatiske dele af kristendommen der har den storste vaekst F eks er vaeksten blandt evangelikale pa 4 7 og hos pinsekirken som per definition ogsa er evangelikal pa 4 5 Karismatiske grupperinger som findes blandt alle former for kirkesamfund vokser med 3 9 12 Kirkesamfund i dag RedigerKristendom kan overordnet set opdeles i en raekke undergrupper hvoraf de storste er NB Disse tal skal tages med storste forsigtighed da det er endog meget svaert at lave statistik pa sadanne ting og da visse kategorier f eks her protestantisme er svaere at definere koncist De ortodokse kirker fx den graesk ortodokse eller den russisk ortodokse kirke ca 240 millioner Katolicisme ca 1 1 milliard Protestantisme ca 590 millioner Lutheranisme ca 64 mio Reformerte ca 80 mio 13 Anabaptisme ca 1 6 mio 14 Pinsekirken ca 115 mio Baptisterne ca 100 mio Den anglikanske kirke ca 73 millioner Uafhaengige kirker ca 300 mio Andre gamle kristne kirkesamfund Den etiopisk ortodokse kirke ca 22 millioner Den koptiske kirke ca 10 millioner usikkert Den armenske kirke ca 4 millioner Den syrisk ortodokse kirke ca 4 millioner Ostens Assyriske Kirke ca million Religiose grupperinger der i egen selvforstaelse er kristne men som ofte ikke regnes for sadanne af ovenstaende grupper Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ca 12 5 millioner ogsa uofficielt kaldet mormoner eller Sidste Dages Hellige Jehovas Vidner ca 7 millioner I Danmark tilhorer hovedparten 76 af befolkningen Folkekirken en luthersk og dermed protestantisk kirke Derudover er der mellem 50 og 80 andre kristne trossamfund hvoraf 10 er statsligt anerkendte trossamfund der kan fore kirkeboger ministerialboger ligesom i Folkekirken De kan med samme gyldighed som den udstede attester fra kirkebogerne Andre kristne og ikke kristne trossamfund der er godkendte men ikke anerkendte kan med fuld juridisk gyldighed foretage vielser De anerkendte trossamfund er 15 Den romersk katolske Kirke Den reformerte menighed i Fredericia Den fransk reformerte menighed i Kobenhavn Den tysk reformerte menighed i Kobenhavn Det metodistiske trossamfund Baptistkirken i Danmark Den ortodokse russiske kirkes menighed i Kobenhavn Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i Kobenhavn Svenska Gustafsforsamlingen i Kobenhavn Den til St Alban s English Church i Kobenhavn horende menighedSe ogsa Rediger Portal Kristendom Religiose titler Abbed abbedisse apostel bedemand bisp biskop degn domprovst graver kapellan Kardinal kordegn missionaer munk nonne organist pastor pave pontifex maximus provst praefekt praest sognepraest aerkebiskop Religiose bygninger og geografiske inddelinger Domkirke kapel katedral kirke bygning kloster menighed pastorat provsti Salomons Kapel Det Sixtinske Kapel sogn stift Tempel Vatikanstaten Religiose traditioner Advent begravelse bryllup dab fodsel hojtid jul konfirmation liturgi maerkedag nadvergudstjeneste nytar nytarsdag ordination pinse paske rite ritual sakramente Religiose begreber Omvendelse Treenighed Religiose genstande og tekster Alter Bibelen ligkiste kolumbarium pulpitur rustvogn Religiose symboler Andreaskors kors Andelige vaesener Gud nogle benaevner Gud Jehova JHVH engel aerkeengel DjaevelAndre sider Rediger Kristne trosretninger Folkekirken De 10 kristne bud Ostens Assyriske Kirke Spiritualitet Christadelphians Kristenforfolgelse Kristendom i Iran Tidslinje for kristendommenReferencer Rediger The Catholic Encyclopedia Volume IX Monotheism engelsk og The Columbia Electronic Encyclopedia Monotheism engelsk Fowler Jeaneane D World Religions An Introduction for Students Pp 56 57 59 Sussex Academic Press 1997 ISBN 1 898723 48 6 engelsk McManners John Oxford Illustrated History of Christianity Pp 301 303 Oxford University Press 1990 ISBN 0 19 822928 3 Apostlenes Gerninger 11 26 David A Barrett World Christian Encyclopedia 2001 engelsk engelsk J N D Kelly Early Christian Doctrines ss 87 90 engelsk T Desmond Alexander New Dictionary of Biblical Theology ss 514 515 Alister E McGrath Historical Theology s 61 engelsk Den nikaenske trosbekendelse skriver at Jesus er af samme vaesen som Faderen 2 Tim 3 16 Ethvert skrift er indblaest af Gud er en af de skriftbeviser der bruges til at forsvare denne holdning Dog undtaget af Adventist Kirken der anser sabbat som den sande dag at holde gudstjeneste og hvile Undtaget herfra er Frelsens Haer der hverken praktiserer dab eller nadver Apostlenes Gerninger 7 Operation World OW som er en statistikbog over kristendommens vaekst saerligt blandt evangelikale har stort statistisk materiale om kristendommen dens antal og vaekst Desvaerre er sidste udgave fra 2001 Laes mere pa OW s hjemmeside Verdensfaelleskab af reformerte kirker Mennonitisk verdenskonference New global map locates 1 6 million Anabaptists Kirkeministeriets liste over anerkendte trossamfundDanske kilder Rediger2009 Hugo Horlych Karlsen og Tina Mette Rasmussen Hvorfor kristendommen Konstantin den Store pagten og magten NordOstenEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til KristendomBiblen Religionsstatistik over kristenhedens grupperingerHentet fra https da wikipedia org w index php title Kristendom amp oldid 10826579, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.