fbpx
Wikipedia

Kroatien

Kroatien (kroatisk: Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien. Landets areal udgør 56.542 km². Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien (Slavonija) – en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien, mod syd til Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien, mod vest til Adriaterhavet, og mod øst også til Serbien og Montenegro. Et af de mest besøgte steder, foruden Adriaterhavets kyst, er Plitvice-søerne.

Republikken Kroatien
Republika Hrvatska (kroatisk)
Nationalvåben
Nationalmelodi: "Lijepa naša domovino"
"Vores smukke hjemland"
Kroatiens placering(mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent(grøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union(grøn) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Zagreb
45°48′N16°00′Ø /45.800°N 16.000°Ø /45.800; 16.000
Officielle sprog Kroatisk1
Anerkendte regionale sprog Italiensk (Istrien)
Etnicitet
(2011)
90,4% kroatere
4,4% serbere
5,2% andre/uspecificeret
Demonym kroater
Regeringsform Unitær parlamentarisk konstitutionel republik
Zoran Milanović (fra 2020)
Andrej Plenković (fra 2016)
Lovgivende forsamling Sabor
Etableret
8. århundrede
ca. 925
1102
• Tilsluttet det Habsburgske monarki
1. januar 1527
• Løsrevet fra
Østrig-Ungarn
29. oktober 1918
Jugoslaviens dannelse
4. december 1918
25. juni 1991
Optaget i EU 1. juli 2013
Areal
• Total
56.594 km2 (nr. 126)
Vand (%)
1,09
Geografi
• Kystlinjer
5.790 km
2.197 km
• Nabolande
Slovenien, Ungarn, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro
Topografi
• Højeste punkt
Dinara,1.831 m.o.h.
• Største sø
Vranasøen,30,7 km2
• Længste flod
Sava (i Kroatien),562 km
• Største øer
Krk,405,78 km2
Cres,405,78 km2
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2016
4.190.700
• Folketælling 2011
4.284.889 (nr. 128)
75,8/km2 (nr. 126)
• Befolknings-
tilvækst
−0,144 %
BNP(KKP) Anslået 2017
• Total
97,026 mia. USD
• Pr. indbygger
23.171 USD
BNP(nominelt) Anslået 2017
• Total
51,945 mia. USD
• Pr. indbygger
12.405 USD
Gini(2014) 30,2 (medium)
HDI(2014) 0,818 (meget høj) (nr. 47)
Valuta Kuna (HRK)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
HR (Hrvatska)
Luftfartøjs-
registreringskode
9A
Internetdomæne .hr
Telefonkode +385
ISO 3166-kode HR, HRV, 191
Foregående stater
1943–1991
1945–1992
  1. Kroatien bruger også .eu, som er delt med andre medlemmer af EU.

Indholdsfortegnelse

På gammelslavisk betød churvatinu "bjergboer", hvor chur- var af samme ordstamme som russisk gorá og tjekkisk hora (= bjerg), beslægtet med græsk boreas (= nordenvinden, oprindeligt "bjergvind"). Ordet blev til serbokroatisk hrvat, dansk "kroat", hvoraf "Kroatien". Det gav også ophav til ordet "krabat", og til at "slips" er kommet til at hedde cravattefransk.

Topografisk kort over Kroatien.

Kroatien grænser til Slovenien, Ungarn, Serbien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro samt over Adriaterhavet til Italien. Landet har en hesteskolignende form. Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststrækning ved Neum. Dette indebærer, at størstedelen af landets sydligste del Dubrovnik-Neretva udgør en eksklave.

Landet omfatter selve området Kroatien, Slavonien, Dalmatien og det sydlige Istrien. Den nordøstlige del af landet er fladt og frugtbart, og områderne i nordvest og vest tilhører de Dinariske Alper. Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig. Det er flere karstområder i Kroatien. Det største af disse områder er Ličko polje (465 km²).

Kroatien ligger i grænselandet mellem Syd-, Central- og Østeuropa, hvilket gør det svært at henføre det til en specifik region. Kroatien regnes i visse kilder til Centraleuropa på grund af sin geografiske og lange kulturelle og historiske tilknytning til de centraleuropæiske lande. I andre kilder regnes landet til Balkanhalvøen, hvilket beror på landets geografiske beliggenhed og fordi, at landet 1918-1991 indgik i den tidligere stat Jugoslavien. Yderligere andre kilder placerer landet i Østeuropa, regner det til middelhavslandene eller placerer det mellem Østeuropa og Centraleuropa.

I landets nordlige og nordøstlige del (Zagorje) domineres terrænet af flader, søer og bakker. I den østligste del (Slavonien) præges landskabet af lavland med frodig landbrugsland. Regionerne Likas og Gorski kotars landskaber præges af tæt skovbeklædte bjerge, mens den smalle adriatiske kystrækning (Istrien, Kvarnerbugten og Dalmatien) mestendels er bjergrig og topografien præges af karst.

Ifølge det kroatiske statistiske centralbureaus (Državni zavod za statistiku) definition har Kroatien 1 185 øer, holme og rev. Kroatien er dermed det land, som har flest landformer i Det Adriatiske Hav og næst flest i Middelhavet efter Grækenland. Af turistmæssige årsager kaldes landet undertiden "de tusinde øers land".

Det højeste bjerg er Dinara på 1.830 m over havet, og den største sø er Kozje.

Den længste flod er Sava, som er 945 km lang.

Større byer i Kroatien er Zagreb, Split, Rijeka, Osijek, Zadar, Slavonski Brod, Pula, Karlovac, Dubrovnik, Varaždin, Sisak, Šibenik, Vinkovci, Vukovar, Đakovo, Knin, Rovinj, Opatija og Sinj.

Klima

Kroatiens klima varierer fra at være tempereret af kontinental type i de nordlige og østlige dele af landet til at være subtropisk af Middelhavstype ved kysten. I bjergregionerne i Lika, Dalmatien og Zagora mellem kysten og indlandet råder bjergklima.

Årsnedbøren er relativt lav i store dele af Kroatien takket være beliggenheden ved Middelhavet. Tørrest er det ved den sydlige del af Middelhavskysten med en nedbør på cirka 300 mm per år. Mest nedbør falder i Dinariske alper og regionen Lika, hvor nedbøren når op til cirka 2.000 mm per år.

I Kroatien råder store temperaturforskelle mellem dag og nat samt sommer og vinter. I indlandet dominerer nordøstlige vinde, som kan medføre sne og kulde, dog oftest med hurtige og ofte forekommende skift mellem tøvejr og kulde, mens Middelhavskysten domineres af milde sydvestvinde fra Middelhavet, som medfører regn og mildt vejr. Om sommeren domineres indlandet af østlige vinde fra Rusland, som giver fugtigt og varmt vejr. Middelhavskysten domineres af sydvinde fra Afrika, som medfører tørke og hede samt solrige dage. I indlandet kan sommernætterne være svale med temperaturer på ned mod 10-15 grader, mens dagtemperaturen kan nå op imod +30-35 grader eller mere sjældent +35-40 grader. På grund af havvandet, som udjævner temperaturen, er temperaturforskellene ved kysten ikke lige så udtalte. Der kan dagtemperaturen om sommeren nå +35 grader om dagen for at ved nattetid falde til +25 grader, hvilket i meteorologisk henseende klassificeres som tropisk nat.

Vejr for Zagreb, Kroatien
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 3,1 6,1 11,3 16,4 21,3 24,6 26,7 26,2 22,3 16,2 9,3 4,4 15,7
Gennemsnitlig min °C −4 −2,5 0,9 4,9 9,2 12,7 14,2 13,7 10,4 5,8 1,8 −1,9 5,4
Gennemsnitlig nedbør mm 48,6 41,9 51,6 61,5 78,8 99,3 81 90,5 82,7 71,6 84,8 63,8 856,1
Kilde: Nedbør: (engelsk)
Vejr for Split, Kroatien
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 10,2 11 13,7 17,4 22,5 26,7 29,8 29,5 25,1 20 19,9 11,5 19,8
Gennemsnitlig min °C 5,3 5,5 7,6 10,8 15,2 18,8 21,6 21,5 18,1 14,1 9,9 6,8 12,9
Gennemsnitlig nedbør mm 77,9 64,8 63,5 62 54,9 50,8 27,6 42,7 66,9 78,1 111,9 105,1 806,2
Kilde: Nedbør: (engelsk)
Demografisk kort som viser byernes og kommunernes etniske sammensætning i 2011. Byer og kommuner med store majoriteter er markerede:
Kroater >50 % Kroater <50 % Serbere >50 % Serbere <50 % Italienere >50 % Ungarere >50 % Tjekker >50 %

Ifølge folketællingen i 2011 har Kroatien en befolkning på 4.289.889 indbyggere. Den absolutte majoritet, 3.874.321 indbyggere eller 90,42 % af den samlede befolkning, er kroater. Af dem er 2.218.554 kvinder og 2.066.335 mænd. Gennemsnitsalderen er 41,2 år (42,9 for kvinder og 39,4 år for mænd). I 2010 var den forventede levetid 76,6 år (79,6 år for kvinder og 73,5 år for mænd) og andelen af læse- og skrivekyndige udgjorde 98,8 % (98,2 % kvinder, 99,5 % mænd).

1991–2010 (dog fraset 1996–1997) havde landet en negativ natalitet, som lå under EU-gennemsnittet. Den store befolkningsmindskning især i 1990-erne kan forklares fra et politisk, økonomisk og socialt perspektiv. Det kroatiske selvstændighedskrig og frigørelsen fra Jugoslavien 1991–1995 førte til store demografiske forandringer. Under krigen forlod et stort antal mennesker (især serbere) landet samtidig, som mennesker døde i kamp. De forringede levevilkår under og efter krigen fremmede videre emigration.

Indvandring og udvandring

2001–2008 havde landet en positiv nettotilvandring, det vil sige at flere personer flyttede til landet end forlod det. 2006–2010 kom de fleste indvandrere fra Bosnien og Hercegovina. 2009–2010 var der flere, som flyttede fra end til Kroatien.

Minoriteter

Kroatien har en snes etniske minoriteter. Som den største minoritetsgruppe regnes serberne, som udgør 4,36 % af den samlede befolkning. Landets andre minoriteter udgør hver for sig mindre end 1 % af befolkningen. Næst efter serberne hører bosniakkerne (0,73 %) og italienerne (0,42 %) til de største minoritetsgrupper. I visse dele af landet udgør de etniske minoriteter en langt større andel af befolkningen. Landets største minoritet, serberne, er fortrinsvis bosatte i de østlige dele af landet. I Kroatiens østligste område, Vukovar-Srijems distrikt, udgør den serbiske befolkning 15,50 %. Den italienske minoritet bor fortrinsvis i den nordvestlige del af landet. I Istriens distrikt udgør italienerne 6,03 % af den samlede befolkning.

Serbere i Kroatien

Inden den kroatiske selvstændighedskrig udgjorde den største minoritetsgruppe etniske serbere næsten 13 % af befolkningen. Under krigsårene forlod mange etniske serbere Kroatien af politiske og/eller økonomiske grunde. Da Kroatien gennem "Operation storm" i 1995 genvandt det af serberne besatte område Krajina, flygtede skønsvis 250.000 til Serbien, Republika Srpska og andre dele af verden fra forfølgelse og tvangsdeportation af de kroatiske styrker. Den kroatiske regerings officielle standpunkt er, at alle de serbere, som flygtede eller forlod landet under den kroatiske selvstændighedskrig, skal og bør vende tilbage til Kroatien, hvis de ønsker det. Økonomisk støtte har ledt til, at henved 120.000 Kroatienserbere er vendt tilbage de seneste år.

Den 14. april 2011 blev den kroatiske general Ante Gotovina dømt i Haag til 24 års fængsel for begåede krigsforbrydelser under hans deltagelse i Operation Storm. Den tidligere chef for indenrigsministeriets specialpoliti, Mladen Markač, dømtes til 18 års fængsel. Den tredje anklagede ved tribunalet, den tidligere stedfortrædende forsvarsminister Ivan Čermak, som 1995 ledede hærens styrke i byen Knin, frikendtes. Anklagerne havde krævet 17 års fængsel. Både Čermak og Markač overgav sig frivilligt til FN-tribunalet, da de anklagedes i 2004, mens Gotovina blev fanget i Spanien. Dommene blev anket af Gotovina og Markač. Den 16. november 2012 fandt retten dem begge uskyldige på samtlige anklagepunkter, og de blev straks sat på fri fod.

Beslutningen ankedes, hvilket førte til, at både Ante Gotovina og Mladen Markac frigaves et år senere, den 16. november 2013.

Religion

I Kroatien findes de fleste religioner og trosretninger repræsenterede. Den romerskkatolske kirke er landets største trossamfund, og ved folketællingen i 2011 bekendte 86,28 % af befolkningen sig til katolicismen. Den overvejende majoritet af landets katolikker er kroater eller tilhørende de italienske, ungarske, slovenske eller tjekkiske minoriteter.

Den ortodokse kirke er landets næststørste trossamfund. De ortodokse udgør 4,43 % af landets befolkning, og det er fortrinsvis serbere, som tilhører den serbisk-ortodokse kirke. Blandt de ortodokse regnes også landets makedonske, montenegrinske og russiske minoriteter.

Andelen af muslimer udgør 1,46 % af Kroatiens befolkning. En overvejende majoritet af dem er bosniakker og sunnier.

Den jødiske minoritet udgør 536 personer.

Sprog

Kroatisk er officielt sprog og modersmål for majoriteten af landets befolkning. Det er et slavisk sprog, som anvender sig af det latinske alfabet. Andre sprog (serbisk, italiensk, ungarsk, slovensk, tjekkisk, istrorumænsk, med flere) tales af mindre end 5 % af befolkningen. I Istrien, hvor de italiensktalende udgør en større andel af befolkningen, er også italiensk et officielt sprog. De serbisktalende anvender både det latinske alfabet og det kyrilliske alfabet.

I folkevandringstiden på 500-tallet vandrede slavere ind i det sydøstlige Europa i det område, som skulle blive Kroatien, og blev det folk, som blev kroater. I 620'erne kom kroaterne sammen med serberne til Balkan og det sydøstlige Europa i en anden slavisk indvandringsbølge. Kroaterne havde oprettet et rige i nutidens sydlige Polen, men blev inviteret af Det Østromerske Rige til Balkan for at fordrive avarere, en tyrkisk folkegruppe. Kroaterne slog sig ned i området mellem floderne Drava og Sava og Adriaterhavet. Gennem frankisk mission i slutningen af 600-tallet blev kroaterne kristnede til romersk-katolsk kristendom. Kristningen blev fuldført en gang i 800-tallet.

Kroatien i tidlig middelalder (frem til 925)

Moderne statue af hertug Branimir som paven anerkendte.

Kroaterne organiserede sig i to hertugdømmer; hertugdømmet Pannoniatiske Kroatien (kroatisk Panonska Hrvatska, som har sit navn efter Den pannoniske slette) i nord og hertugdømmet Kyst-Kroatien (kroatisk Primorska Hrvatska) i syd.

Den kroatiske hertug Trpimir 1., (kroatisk Knez) af Kyst-Kroatien (845864), grundlægger af Huset Trpimirović, førte krig mod bulgarerne og mod byzantinske strategos ved byen Zadar med betydelig fremgang. Han udvidede sit rige i øst til floden Drina. Den første indfødte kroatiske hersker, som blev anerkendt af en pave, var hertug Branimir, som pave Johannes 8. kaldte dux Croatorum i 879.

Et kuriøst træk er, at kroaterne aldrig blev pålagt at benytte latin i kirkelige handlinger, men i stedet holdt sine gudstjenester på sit eget sprog og benyttede det glagolitiske alfabet. Dette blev officielt stadfæstet af pave Innocens 4. i 1248, og først langt senere blev det latinske alfabet indført.

Kongedømmet Kroatien (925-1102)

Statue af Petar Krešimir i Šibenik.

Kroatias første konge, Tomislav (910928) fra Huset Trpimirović, blev kronet i 925. Tomislav, rex Croatorum, forenede de to tidligere kroatiske hertugdømmer og dannede en nation af en vis størrelse. Han besejrede den bulgarske zar Simeon 1. i slaget på det bosniske højland. Middelalderens kroatiske kongedømme nåede sit højdepunkt under kong Petar Krešimir 4.s styre (10581074).

Det kroatiske samfund gik gennem betydelige ændringer i løbet af 900-tallet. De lokale ledere, župani, blev erstattede af kongens vasaller, som tog landområderne fra de tidligere jordejerne, og således indførte en form for feudalt system. De tidligere mere eller mindre frie bønder blev livegne og ophørte med at tjenestegøre som soldater, hvilket på sigt bidrog til at mindske Kroatiens militære styrke.

Den sidste kroatiske konge, Petar Svačić, ligger død i bjergene i nærheden af Gvozd, 1097. Maleri af Oton Iveković.

Den kroatiske kongeæt uddøde i slutningen af 1000-tallet i slaget ved Gvozd-fjellene, da kong Petar Svačić, den sidste af de indfødte konger i Kroatien, blev dræbt i kamp mod kong Koloman af Ungarns hær. Kroaterne anerkendte senere Koloman som fælles konge for Kroatien og Ungarn i en traktat i 1102, ofte omtalt som Pacta conventa.

Personalunion med Ungarn (1102–1526)

Personalunion med Ungarn.
Et typisk militært mærke fra Det Osmanniske Rige, kendt som "arma". Kroatien blev i voksende grad angrebet af osmannerne i løbet af middelalderen.

Konsekvenserne af ændringen med hensyn til en ungarsk konge var, at feudalismen blev indført, hvilket gav grobund for en fremvækst af lokale, kroatiske adelsfamilier som Frankopan og Šubić. De senere konger søgte at genopprette noget af deres tidligere indflydelse ved at give enkelte privilegier til byerne. Hovedguvernøren for de kroatiske provinser blev benævntt ban.

Prinserne af Bribir fra familien Šubić voksede og ekspanderede til at blive specielt mægtige og tog kontrol over store dele af Dalmatien, Slavonien og Bosnien. Senere greb angevinerne ind og genoprettede kongelig kontrol. De solgte også hele Dalmatien til den mægtige italienske bystat Venezia i 1409.

Da det muslimske angreb på Europa begyndte, befandt Kroatien sig atter i grænseområdet mod fjendtlige magter. Kroaterne kæmpede et stort antal kampe og mistede gradvis mere og mere af sine landområder til osmannerne, specielt efter slaget ved Krbava-markerne i 1493 i det sydlige Kroatien, hvilket var et knusende nederlag for kroaterne. Omkring 7.000 kroatiske soldater og de betydeligste mænd fra den gamle kroatiske adel blev dræbt, blandt andre Mirko Derenčin. Efter slaget gik der strømme af kroatiske flygtninge ind i Østrig og til den italienske kyst.

Habsburgere, Venedig og osmanere (1527–1918)

Ludvig 2. af Ungarn døde i kamp mod osmannerne.

Det katastrofale slaget ved Mohács i 1526, hvor kong Ludvig 2. af Ungarn blev dræbt sammen med omkring 14.000 ungarske soldater af osmanerne betød afslutningen på Ungarns autoritet over Kroatien, som i stedet kom under habsburgernes monarki, hvilket blev accepteret af den kroatiske adel ved en forsamling i Cetingrad. Det Osmanniske Rige ekspanderede videre i løbet af 1500-tallet til, at det også omfattede det meste af Slavonien, vestlige Bosnien og Lika.

Senere i det samme århundrede blev store områder i Kroatien og Slavonien, som grænsede op til Det Osmanniske Rige, lagt ind i "det militære grænseland" (kroatisk:Vojna Krajina, tysk: Militärgrenze) og styret direkte fra de militære hovedkvarterer i Wien. Området blev tømt for den oprindelige befolkning og blev derefter befolket af serbere, valakere, kroatere, tyskere og andre. Som et resultat af den obligatoriske militærtjeneste for habsburgerne i løbet af krigen mod osmannerne var befolkningen i det militære grænseland blevet fritaget for livegenskab og kunne nyde relativt stort politisk selvstyre i modsætning til befolkningen, der levede i områder styret af Ungarn.

Fæstningen i Bihać i år 1590.

Efter, at fæstningen i Bihać var blevet endeligt besejret i 1592, var det kun en mindre del af Kroatien, der fortsat ikke var erobret. De tilbageværende 16.800 km² blev omtalt som resterne af det en gang så store kroatiske kongedømme. Vendepunket kom, da den osmanniske hær for første gang blev besejret på kroatisk område i slaget ved Sisak i 1593. De tabte områder blev i stor udstrækning generobret, dog ikke større dele af det senere Bosnien og Hercegovina.

I 1700-tallet blev Det Osmanniske Rige drevet ud af Ungarn og Kroatien, og Østrig bragte riget under centraliseret kontrol. Kejserinde Maria Theresia blev støttet af kroaterne i Den østrigske arvefølgekrig (17401748) og gav der efter betydelige bidrag for de kroatiske anliggender.

Da Republikken Venedig faldt i 1797, blev republikkens besiddelser ved det østlige Adriaterhav et stridsemne mellem Frankrig og Østrig. Habsburgerne sikrede sig dem til sidst i 1815, og Dalmatien og Istrien blev en del af riget, skønt de var underlagt Cisleithanien, da Kroatien og Slavonien var underlagt Ungarn.

National opvågning

Josip Jelačić.
Vlaho Bukovac: Kroatias nationale genopvågning (illyrisme)

Da nationalistiske strømninger gik gennem Europa, opstod der også en romantisk nationalisme i Kroatien i midten af 1800-tallet. Denne kæmpede mod den tyske og ungarske indflydelse i Kroatien. Den illyriske bevægelse, en politisk og litterær selvstændighedsbevægelse, tiltrak sig et antal indflydelsesrige figurer fra 1830-tallet og frem over, og bevægelsen frembragte flere betydningsfulde bidrag i kroatisk sprog og kultur. En lederskikkelse var Ljudevit Gaj, som ville gøre kroatisk til et moderne sprog. I 1835 kom den første udgivelse af tidsskriftet Novine Hrvatskekajkavisk, den ene af tre kroatiske dialekter. Et år senere byttede tidsskriftet navn til Illirske Novine og blev udgivet på štokavisk, en dialekt som blev benyttet i både Kroatirn, Serbien og Bosnien.

I 1874 blev det jugoslaviske videnskabsakademi og Universitetet i Zagreb grundlagt af den kroatiske biskop Josip Juraj Strossmayer. Han håbede, at uddannelse og kundskab ville bidrage til at samle de sydslaviske folk.

Fra ungarsk side blev der ført en politik, som ikke skulle opmuntre den nationale bevidsthed i Kroatien. I 1827 blev ungarsk arbejdssprog i kroatiske skoler, og i 1844 blev det bestemt, at ungarsk også skulle være administrationssprog. Latin havde været det officielle sprog i Kroatien, og den kroatiske landdag svarede i 1847 med at beslutte, at kroatisk skulle være officielt sprog.

Under revolutionerne i 1848 støttede Kroatien, drevet af frygt for ungarsk nationalisme, habsburgernes hof mod de ungarske revolutionære styrker. Imidlertid, til trods for bidrag fra den kroatiske ban Josip Jelačić til at bekæmpe den ungarske uafhængighedskrig, blev Kroatien ikke behandlet bedre af Wien end af ungarerne, og landet tabte sit indre selvstyre. I 1867 blev dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn dannet, og kroatisk selvstyre blev genoprettet i 1868 med den ungarske-kroatiske aftale til trods for, at den ikke var specielt fordelagtig for kroaterne. Kroatien blev stillet under ungarsk overhøjhed. Kroatiens højeste embedsmand, banen, skulle udpeges af statsministeren i Budapest. I 1883 blev en ungarsk greve, Károly Khuen-Héderváry, udpeget til ban, og han førte en hård politik, som fremmede Ungarn på alle vis og slog ned mod al opposition.

I 1904 blev det kroatiske bondeparti grundlagt af Stjepan Radić, som havde studeret i Prag, og som var påvirket af Tomás Masaryks ideer om national selvbestemmelse for de slaviske folk. Årene frem mod 1. verdenskrig var prægede af stadige anti-ungarske demonstrationer, hvilket de ungarske myndigheder slog hårdt ned på. Kroatiske parlamentsledere bad om audiens hos kejser Franz Joseph 1. i Wien for at klage over den ungarske politikken, men kejseren ville ikke tage imod dem.

Tronfølgeren Franz Ferdinand var dog forberedt på at skabe et tripelmonarki. I Kroatien fandtes der nogle, som var imod dette og som hellere ville skabe et sydslavisk rige sammen med Serbien, men der fandtes også de, som anså muligheden for en forbedret status inden for rammen af kejserdømmet. Tronfølgerens hensigter var specielt alvorlige for de serbere, som kæmpede for et sydslavisk rige med Serbien, Kroatien og Bosnien. En serbisk organisation, Ujdinjenje ili smrt ("Union eller Død", bedre kendt som "Den sorte hånd") besluttede derfor at forsøge at få tronarvingen myrdet under hans besøg i Sarajevo den 28. juni 1914. Ved held og tilfældigheder lykkedes dette, og det blev den udløsende faktor for starten på 1. verdenskrig.

Kongedømmet Jugoslavien (1918–1941)

Peter 1. af kongeriget Jugoslavien.

Under 1. verdenskrig blev Kroatien kun indirekte berørt af krigen. Mange kroatere kæmpede i den østrig-ungarske hær mod serberne. I London 1915 blev Den jugoslaviske komité dannet, som havde som formål at oprette en sydslavisk stat efter krigen, hvor kroater, serbere slovenere skulle have lige status og rettigheder. Denne tanke var de allierede stater ikke specielt interesserede i. Gennem en hemmelig overenskomst mellem Italien, Frankrig og Storbritannien den 26. april 1915 (Londonaftalen) blev Italien lovet de habsburgske områder Trieste, Gorizia, Istrien, Krain og store dele af Dalmatien som tak for, at Italien erklærede aksemagterne krig. Frankrig og Storbritannien bortgav også Bosnien-Hercegovina, Slavonien, Bačka, det nordlige Albanien og resten af Dalmatien til Serbien.

I 1917 kom Den jugoslaviske komité og Serbien overens om Korfu-deklarationen, som gjorde oprettelsen af Kongeriget Jugoslavien mulig. Den blev underskrevet i slutningen af 1. verdenskrig på Korfu den 20. juli 1917. Efter som Serbien havde en hær, kunne landet forhandle ud fra en styrkeposition, som komitéen manglede. I deklarationen blev man enige om at danne en sydslavisk stat med tre folk: serbere, kroater og slovenere, og med Peter 1. af Serbien som konstitutionel monark.

Den 29. oktober 1918 erklærede den kroatiske nationalforsamling Kroatien som selvstændigt og overdrog sin myndighed til det sydslaviske nationalråd, som nogen dage senere besluttede, at Kroatien skulle gå ind i en union med Serbien og Montenegro. Da Østrig-Ungarn undertegnede aftalen om våbenhvile den 3. september, begyndte de italienske styrker at besætte de områder, som var blevet lovet landet i Londonaftalen til trods for, at den nye stat havde overtaget store dele af Østrig-Ungarns militære arsenal, blandt andet hele flåden. Den italienske hær handlede hurtigt, tog Istrien og erobrede øerne langs Adriaterhavet en for en og gik i land selv på Zadar. Nationalrådet bad om hjælp fra den serbiske hær, som da rykkede ind i Beograd den 1. november og fortsatte gennem Kroatien for at stoppe de italienske styrker. Den serbiske hær besatte også Montenegro og Vojvodina og sørgede for, at disse områder også blev tilsluttede den sydslaviske stat.

Den 1. december udråbte kong Peter 1. af Serbien den nye stat som "serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige".

Da fredsforhandlingerne blev holdt i Paris, fik Italien ikke de løfter igennem, som landet var givet i Londonaftalen, men fik alligevel lov at beholde Istrien og byerne Trieste og Fiume. Ved Rapallotraktaten den 20. november 1920 fik Italien hele Istrien, store dele af Dalmatien, Fiume og Trieste.

1920-ernes politiske kaos

Nikola Pašić

Kroatiens største politiske parti i løbet af 1920-erne var Det kroatiske bondeparti (Hrvatska Seljačka Stranka), ledet af Stjepan Radić. Efter det første parlamentsvalg den 28. november 1920 dannede Det serbiske radikale parti, Det demokratiske parti og Agrarpartiet en regering helt domineret af serbere og med serberen Nikola Pašić som statsminister.

Kongedømmet gennemgik en afgørende ændring i 1921 til Radićs store vrede. Den nye forfatning forbød historiske og politiske eksistenser, som Kroatien og Slavonien, og centraliserede al politisk magt i hovedstaden Beograd. Radić havde helt fra begyndelsen været modstander af, at Kroatien skulle indgå i samme land som Serbien, men ønskede sig et selvstændigt Kroatien. Hans bondeparti boycottede det parlamentariske arbejde i Beograd, fraset i tiden mellem 1925 og 1927 da landet følte sig truet af italiensk imperialisme og dens allierede Albanien, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Den 14. juli holdt han en tale, hvor han sammenlignede det sydslaviske kongerige med den franske Bastille, før den blev stormet i 1789. Han blev tvunget til at flygte fra landet og rejste derefter rundt i Europa og agiterede for, at kongeriget ikke var andet end et forklædt "Storserbien".

Tidligt i 1920-erne havde statsminister Nikola Pašić benyttet politisk pres på vælgerne og etniske minoriteter, konfiskeret politisk materiale fra oppositionen og benyttet andre metoder for at manipulere valgene for at holde oppositionen, hovedsagelig Det kroatiske bondeparti, i mindretal i parlamentet. Pašić mente, at Jugoslavien burde være så centraliseret som mulig og i stedet for regional styring fremmet han et koncept om et "Storserbien" med den politiske magt i Beograd.

I 1925 genoptog Radić det politiske arbejde i Beograd. Premierminister Pašić tog ham ind i regeringen, men Pašić døde i december samme år, og straks efter forlod Radić regeringen. Det kroatiske bondeparti formåede at skabe en majoritet sammen med Det demokratiske parti, men i parlamentet blev det politiske arbejde præget af trusler og kaos. Den 20. juni 1928 trak Puniša Račić fra Montenegro, parlamentsmedlem for Det serbiske radikale parti, våben og skød Radić og fire andre kroater. Radić døde i august og den politiske uro fortsatte. I Zagreb blev flere dræbt i et opløb. For at få fred foreslog statsminister Anton Korošec, at kongeriget burde ændres til en føderation, men parlamentet stemte ham ned.

Den 6. januar 1929 begik kong Alexander 1. statskup: Han opløste parlamentet og forfatningen, indførte censur og forbød de politiske partier. Vladko Maček, som havde efterfulgt Radić som partileder i det største parti, blev sat i fængsel.

Kongeligt enevælde

Kongens hensigt var at skabe en national jugoslavisk fælles identitet, og i efteråret 1929 blev kongerigets officielle navn ændret til Kongeriget Jugoslavien. I stedet for de historiske nationer blev landet inddelt i ni officielle distrikter, hvor grænserne ikke fulgte de historiske. General Petar Živković, som havde været mistænkt for at have været delagtig i mordet på den serbiske kong Aleksandar Obrenović i 1903 og på mordet på Franz Ferdinand i 1914, blev udnævnt til statsminister. Han sørgede for at nedkæmpe al opposition og at Kroatiens flag og nationalsang blev forbudte.

Politik var ikke "til at skelne fra gangstervælde". For oppositionen stod alene tilbage at forsøge et væbnet oprør. I Makedonien opfordrede det jugoslaviske kommunistparti folk til at gribe til våben. I Kroatien blev Ustaša (kroatisk for "rensning") dannet af Ante Pavelić, en advokat i Beograd, med det formål at kæmpe for Kroatiens selvstændighed. Pavelić blev dømt til døden, men flygtede til Italien, hvor han med hjælp fra fascisterne oprettede to træningslejre.

I 1934, da kong Aleksander 1. var på rejse i udlandet, blev han snigmyrdet, da han var i Marseille sammen med den franske udenrigsminister Louis Barthou. Morderen var en Vlado Chernozemski, men Ustašas nøjagtige deltagelse i mordet er uklart. Pavelić blev uanset sit eksil dømt til døden af en jugoslavisk domstol. Italien vægrede at udlevere ham, men han blev siddende i husarrest i to år.

Tronarvingen prins Peter 2. var kun ti år, og det blev Aleksanders fætter Paul, som blev styrende regent. Sidstnævnte slap Kroatiens bondepartileder Maček og andre politiske fanger fri og udlyste parlamentsvalg i 1935. Valgsystemet sørgede for, at oppositionen kun fik 67 af 370 pladser i parlamentet til trods for omkring 40 % af stemmerne. Mens kroaterne boycottede politikken i Beograd, blev Det serbiske radikale partis leder Milan Stojadinović statsminster. Den nye regering distancerede sig fra Jugoslaviens tidligere allierede Frankrig og Storbritannien og bevægede sig i perioden 1935-1941 nærmere det fascistiske Italien og Nazi-Tyskland.

Italien havde fortsat territoriale krav på Jugoslavien, og efter, at Italien okkuperede Albanien i april 1939, stod det klart, at Jugoslavien måtte blive funktionsdygtig. I februar 1939 blev Stojadinović afsat og erstattet af Dragiša Cvetković, som fik i opdrag at forhandle med Maček for at bedre forholdet mellem kroater og serbere. Den 20. august var de to nået til enighed, sporazum, om at skabe et stort Kroatien, kaldet banatet Kroatia. Denne udgave af Kroatien, som bestod af en del af Bosnien, det meste af Hercegovina og byen Dubrovnik og dens omgivelser, havde betydelig selvstyre med et rekonstrueret kroatisk parlament, som valgte en kroatisk ban, som kun havde kongen over sig. En koalitionsregering blev dannet i Beograd, hvor også kroater medvirkede.

2. verdenskrig

En hængning i Beograd, 1941.
Tyske soldater eskorterer en gruppe mennesker som skal henrettes i Kragujevac, Serbien, 1941.

Tidlig om morgen den 6. april 1941 blev Jugoslavien angrebet af aksemagterne, og efter ti dages kamp kapitulerede den jugoslaviske hær. Store dele af landet blev annekteret af nabostaterne. Af det, som blev tilbage, blev to selvstændige stater formelt erklærede: Serbien og Kroatien. Den 10. april blev Den Uafhængige Stat Kroatien, Nezavisna Država Hrvatska, erklæret, uden Istrien og Dalmatien men med hele Bosnien-Hercegovina. Den nye stat blev et monarki med prins Aimone af Aosta fra Italien som konge under navnet "Tomislav 2.". Han satte aldrig sin fod i Kroatien, som i stedet blev styret af Ustašas leder, Ante Pavelić.

Ustaša ville skabe et "Storkroatien" og forfulgte serbere hensynsløst. Gennem etnisk udrensning, tvangskonvertering og massemord ville man skabe en stat uden besværlige minoriteter. Ustaša oprettede to koncentrationslejre, Jasenovac og Stara Gradiška, for at få myrdet og udryddet serbere, men også jøder og sigøjnere blev forfulgte. Det anslås, at mellem 350.000 og 450.000 personer blev dræbt i Ustašas massakrer og koncentrationslejre.

Under 2. verdenskrig var to forskellige modstandsbevægelser aktive inden for Jugoslaviens grænser. Den serbiske general Dragoljub Mihailović ledede tjetnikerne, som ville genoprette det serbiske kongedømme og skabe et "Storserbien", som skulle bestå af Bosnien-Hercegovina og store dele af Kroatien. Mihailovićs motto var enkelt: "Hvor der findes serbiske grave, findes serbisk land".

Det jugoslaviske kommunistforbund dannede også sin modstandsbevægelse, "partisaner", som blev ledet af den kroatisk-slovenske Josip Broz Tito. Partisanerne ønskede at danne en kommunistisk jugoslavisk forbundsrepublik. Da Mihailović anså Tito for at være en vigtigere modstander end de tyske styrker, påbegyndte han en samarbejde med tyskerne. Fra 1944 valgte de allierede derfor kun at støtte Titos partisaner. Den 29. november 1943 dannede partisanerne en interimregering, og den jugoslaviske eksilregering i London blev da udelukket fra indflydelse på fremtidens Jugoslavien. Den 20. oktober 1944 kunne styrker fra den sovjetiske røde hær og partisanerne rykke ind i Beograd.

Mindesmærke for Bleiburg-mordene i Zagrebs gravlund Mirogoj.

Mod krigens slutning flygtede mange kroater, især personer, der havde samarbejdet med Ustaša eller som havde modarbejdet kommunisterne, nordpå sammen med andre flygtninge imod de allierede styrker ved den østrigske grænseby Bleiburg. De britiske officerer nægtede at tage imod dem og overgav dem til partisanerne, som tog en nådesløs hævn. Partisanerne menes at have dræbt 30.000-40.000 soldater og civile modstandere i forbindelse med Bleiburg-massakren. Pavelić var i 1944 flygtet til udlandet. Han blev dømt til døden in absentia som krigsforbryder i 1945, men blev aldrig pågrebet inden sin død i eksil i Spanien i 1959.

Efterkrigstid

Jugoslavien blev hårdt ramt af 2. verdenskrig. I Jasenovac blev skønsvis 80.000 mennesker myrdede, hovedsagelig serbere, sigøjnere og jøder. Hvor mange, som døde totalt i Jugoslavien, bliver fortsat diskuteret, da de ulige etniske grupper opgiver og bestrider ulige tal, men skønsvis døde noget over en million jugoslaver i løbet af krigen: 500.000 serbere, 500.000 kroater, 90.000 bosniske muslimer, 80.000 donautyskere, 60.000 jøder, 50.000 montenegrinere, 30.000 slovenere og 15.000 sigøjnere. De fleste af disse blev myrdet af andre folk fra Jugoslavien.

Efter krigens afslutning blev monarkiet afskaffet og Kongeriget Jugoslavien blev afløst af et kommunistisk diktatur, Den socialistiske føderale republik Jugoslavien. Yderligere tre folk blev anerkendt som nationer, makedoniere, montenegrinere og senere også muslimer. I januar 1946 fik Jugoslavien en ny forfatning, som var en kopi af Sovjetunionens forfatning fra 1936. I begyndelsen havde landet en femårsplan, og der blev igangsat en kollektivisering af jordbruget. Presse- og ytringsfrihed blev afskaffet og forbudt, og det hemmelige politi (UDBA, Uprava Državne Bezbednosti) slog hårdt ned på al serbisk og kroatisk nationalisme.

I anden halvdel af 1960'erne blev den politiske undertrykkelse i Jugoslavien lettet en del i Kroatien i det, som refereres til som "det kroatiske forår". I marts-april undertegnede 180 kroater et opråb, hvor de krævede, at kroatisk skulle blive officielt sprog i Kroatien i stedet for serbokroatisk. Inden for det kroatiske kommunistparti var der interne modsætninger mellem dem, som ville fremme Jugoslavien, og dem, som ville beskytte kroatiske kultur og sprog. Lederen for kommunistpartiet i Kroatien, Savka Dabčević-Kučar, krævede et selvstændigt Kroatien inden for rammen af det socialistiske Jugoslavien. Andre krævede egen valuta, egen hær, eget medlemskab i FN for Kroatien og mere. En påstand, som stadig blev gentaget, var, at Kroatien blev udplyndret ved, at områdets indbetalinger til statskassen var større end det, Kroatien fik tilbage.

Franjo Tuđman

Præsident Tito tog dette alvorligt og erklærede i en radiotale den 2. december 1971, at det kroatiske kommunistparti havde mistet kontrollen og måtte afsættes. Politiet slog til mod alle demonstrationer, og mange mennesker blev arresterede. I udrensningen af det kroatiske kommunistparti blev 50.000 mennesker fjernet, mange blev stillet for retten og dømt til fængselsstraffe, blandt andet Franjo Tuđman og Stjepan Mesić, som senere, i 1990'erne, blev præsidenter i Kroatien.

På denne tid dannede udvandrede kroater radikale Ustaše-celler i Vesteuropa, som planlagde og forsøgte at gennemføre guerillaaktioner i Jugoslavien, men de blev stort set slået tilbage.

I 1974 fik Jugoslavien en ny forfatning, som til vis grad skulle åbne for decentralisering. De vigtigste forandringer var, at Vojvodina og Kosovo blev selvstyrende provinser med hver sin repræsentant i præsidentrådet. Ordfører i præsidentrådet var Tito, men efter hans død skulle denne post rotere således, at medlemmer i rådet blev præsidentrådets ordfører for et år ad gangen.

Da Tito døde i 1980, havde Jugoslavien store problemer med økonomien, voksende arbejdsløshed, høj inflation og voksende udenlandsgæld. Et lys i mørket var turistindustrien i Kroatien, som skaffede store summer af tyske mark. I 1980-erne kom 2-3 millioner tyske turister til Kroatien årligt.

Jugoslavien-krigene (1991-1995)

Emblemet for den jugoslavisk hær (JNA).

I 1990 blev de første frie valg afholdt. En folkebevægelse kaldet Den kroatiske demokratiske union (HDZ) vandt med relativt knap margin over det reformerede kommunistparti, Parti for demokratisk ændring (SDP), ledet af Franjo Tuđman (tidligere general i Titos partisanbevægelse), og Ivica Račan (tidligere præsident for Kroatiens forbund af kommunister(SKH). Imidlertid gjorde Kroatiens system med "først-til-posten" det muligt for Tuđman at danne regering nærmest selvstændigt. Partiets hensigt var at sikre uafhængighed for Kroatiæn, det modsatte af hvad, de etniske serbere i republikken ønskede, og den officielle politik i Beograd. Den voksende polarisering af det politiske klima eskalerede snart til fuldstændig adskillelse mellem de to nationer og endda til sekterisk vold.

Sommeren 1990 gjorde serbere i bjergområderne oprør og dannede en ny enhed, den såkaldte Selvstyrende region af Serbisk Krajina, senere Den Serbiske Republik Krajina, men ingen af dem blev anerkendt af andre nationer. Alle aktioner fra kroatisk politi blev forhindrede af den jugoslaviske hær, som da bestod af en høj andel serbere. Konflikten kulminerede i direkte aktioner, hvor serberne blokkerede vejene til turistmål til Dalmatien.

Civilbefolkningen flygtede fra konfliktområderne. Flere tusinde kroater flygtede fra bosniske og serbiske grænseområder, mens tusinder af serbere flyttede til dem. Flere steder blev mange tvunget til at flygte af den jugoslaviske hær i noget, som karakteriseres som etnisk udrensning. Også i modsat retning blev serbere i kroatisk dominerede områder tvunget væk.

Grænsebyen Vukovar blev belejret i tre måneder, slaget om Vukovar, hvor det meste af byen blev ødelagt og flertallet tvunget til at flygte. Byen blev erobret af serbiske styrker den 18. november 1991, og omfattende massakrer på civilbefolkningen skete, således Vukovar-massakren. En påfølgende FN-støttet våbenhvile fulgte. Den jugoslaviske hær trak sig ud af Kroatien og ind i Bosnien-Hercegovina, hvor en cyklus af spænding eskalerede:, Bosnien-krigen, var klar til at begynde. I løbet af 1992 og 1993 modtog Kroatien skønsvis 700.000 flygtninge fra Bosnien, hovedsagelig bosniske muslimer.

Væbnet konflikt i Kroatien forblev tilbagevendende og i mindre skala indtil 1995. Tidligt i august begyndte Kroatien "Operation Storm" (kroatisk Operacija Oluja), som var en stor kroatisk militær offensiv for at tilbagevinde store områder i det centrale Kroatien holdt af kroatienserbiske styrker. Det kroatiske angreb genvandt hurtigt de meste af områderne fra Republikken serbisk Krajina, hvilket førte til en masseflugt af den serbiske befolkning. Skønsvis 90.000-350.000 serbere flygtede. Et resultat af denne krig var Daytonaftalen, som officielt gjorde ende på Bosnien-krigen. En fredfyldt integrering af de tilbageværende serbisk-kontrollerede områder i det østlige Slavonien blev fuldført i 1998 under overopsyn af FN. Flertallet af de serbere, som flygtede fra tidligere Krajina, er ikke vendt tilbage af frygt for gengældelser.

Fra en økonomisk synsvinkel gik Kroatien (som resten af Jugoslavien) en alvorlig økonomisk depression. Præsident Tuđman tog initiativ til en privatiseringsproces og afnationalisering i Kroatien, men den var langt fra gennemsigtig og helt lovlig. Den nye regerings juridiske system arbejdede langsomt og lidet effektivt. I den større sammenhæng inden for Jugoslavien-krigene opstod en række hændelser, som er kendt i Kroatien som "privatiseringstyveriet»" (kroatisk privatizacijska pljačka). Nepotisme (at begundstige egen slægt) var omfattende og i løbet af denne periode fik mange med indflydelse "købt" statsejendom og selskaber til ekstremt lave priser. Det var lukrativt for nogen få, men fremmede konkurser og arbejdsløshed for de mange. Den vilde og ukontrollerede kapitalisme, som Tuđman satte i gang, har ført til mere end 400.000 arbejdsløse og et betydelig fald i landets bruttonationalprodukt. Dette er problemer, som Kroatien fortsat lider under.

Kroatien efter 1990

Det moderne Kroatien har arbejdet på at genoprette og udbygge infrastrukturen; blandt andet en ny motorvej mellem Zagreb og Split, her syd for tunnellen Sveti Rok.

Kroatiens moderne historie begyndte i 1990, da nationen ændrede politisk og økonomisk system foruden at opnå uafhængighed fra Jugoslavien i 1991.

Ved afslutningen af krigen begyndte Franjo Tuđmans regering at miste popularitet, blandt andet for dets engagement i den tvivlsomme privatiseringsproces i begyndelsen af 1990'erne. I 1995 vandt oppositionen overraskende i hovedstaden Zagreb, hvilket førte til Zagreb-krisen, da Tuđman nægtede at acceptere resultatet.

Kroatien blev medlem af Europarådet den 6. november 1996. De to næste år var prægede af at genoprette økonomien efter krigen. Den tilbageværende del af "Krajina" forhandlede sig til en fredelig reintegrering med den kroatiske regering. Erdut-aftalen underlagde området FNs administration, men det blev formelt reintegreret med Kroatien den 15. januar 1998.

Den kroatiske parlamentsbygning som flager både for nationen og EU.
Fhv. statsminister Ivo Sanader.

Tuđman døde i 1999, og ved parlamentsvalgene der efter blev den nationalistiske regering erstattet af en sammenslutning af centrum og venstre med Ivica Račan som statsminister. På samme tid blev præsidentvalget afholdt og vundet af den moderate Stjepan Mesić. Račans regering ændret grundloven fra et præsidentsystem til et parlamentarisk system, overførte magt fra præsidenten og til parlamentet og statsministeren. Den ny regering startede også flere større byggeprojekter, blandt andet et statsstøttet boligprojekt og byggeriet af den vigtige motorvej mellem Zagreb og Split.

Nationen kom sig igen fra en mild nedgangskonjunktur i 1998 og 1999 og fik en mærkbar økonomisk vækst i de påfølgende år. Arbejdsløsheden steg fortsat frem til 2001, da den endelig begyndte at falde. Med mange flygtninge, som kom tilbage, voksede behovet for flere boliger. Račanregeringen har ofte fået ros for at have bragt Kroatien ud af den delvis isolation fra Tuđmans tid. Nationen blev medlem af WTO den 30. november 2000, og landet søgte om at blive medlem af Den europæiske union (EU) i februar 2003.

I slutningen af 2003 blev nye parlamentsvalg afholdt, og et reformeret Kroatisk bondeparti (HDZ) vandt under lederskab af Ivo Sanader, som blev statsminister. I 2004 accepterede og anbefalede Europa-Kommissionen, at forhandlinger om medlemskab for Kroatien kunne begynde. Kommissionens rapport beskrev Kroatien som et moderne demokratisk samfund med en ansvarsfuld økonomi.

Den 22. januar 2016 fik Kroatien en ny regering bestående af det konservative Demokratiske Union (HDZ) og reformpartiet Most (dansk: Broen). og med den 49-årige Tihomir Oreskovic som statsminister. De to partier var efter parlamentsvalget i december 2015 blevet henholdsvis Kroatiens største og tredjestørste parti. Den nye regerings mål at få bremset stigningen i den offentlige gæld, at få nedbragt arbejdsløsheden og at få fremmet den begyndende økonomiske fremgang. Underskuddet på statsfinanserne var omkring 5 % af bruttonationalproduktet (BNP) ved regeringens tiltræden. Målet var at bringe den ned under 3 % i overensstemmelse med EU's krav.

Ifølge grundloven fra 1990 er Kroatien en parlamentarisk demokrati.

Kroatiens præsident er statschef og øverstbefalende og vælges for fem år. Præsidenten udser statsministeren med parlamentets tilslutning og har tillige en vis indflydelse på udenrigspolitiken.

Kroatiens parlament (sabor) består af et kammer med 160 medlemmer valgte for fire år. Parlamentet sammentræder fra 15. januar til 15. juli samt mellem 15. september og 15. december. Regeringen (vlada), som ledes af statsministeren, består af 2 vicestatsministre og 14 ministre.

Retssystemet er tredelt, med en højesteret samt regionsdomstole og kommunale domstole.

Internationale relationer

Kroatien er siden 2000 medlem i Partnerskab for fred (PFF). Den 17. oktober 2007 valgtes Kroatien som et af de ikke-permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd for perioden 2008-2009.

NATO

Under Nato-topmødet i Bukarest den 3. april 2008 fik Kroatien en officiel indbydelse til at komme med i NATO og siden den 1. april 2009 er landet medlem i forsvarsalliancen.

EU

Kroatien har været medlem af EU siden 2013.

Processen til opnåelse af medlemskab blev indledt i 2003, da Kroatien søgte medlemskab af EU. Landet fik status som kandidatland i 2004 og har gennemført flere reformer for at tilpasse sin økonomi til EUs. EU var længe tøvende med at videreudvikle kandidaturet til et eventuelt fuldt medlemskab, efter som Kroatien ifølge EU længe var uvillig til at udlevere generalen Ante Gotovina, som da mistænktes for krigsforbrydelser begåede under Kroatiens selvstændighedskrig (1991-1995). I 2005 kunne Kroatien begynde at forhandle om medlemskab, da EU nu anså, at Kroatien samarbejdede fuldt ud med det internationale krigsforbrydertribunal i Haag. Beslutningen foranledigedes af, at spansk politi (efter et tip fra den kroatiske efterretningstjeneste) kunne arrestere Ante Gotovina på De Kanariske Øer og overgive ham til det internationale krigsforbrydertribunal i Haag. Kroatien håbede at afslutte medlemsforhandlingerne i 2009 og at blive optaget som unionens 28. medlem i 2010. I december 2008 nedlagde Slovenien imidlertid veto mod at åbne ti kapitler i medlemsforhandlingerne på grund af en pågående grænsetvist. Blokeringen ophævedes i efteråret 2009, og forhandlingerne genoptoges den 2. oktober 2009. Den 30. juni 2011 afsluttede Kroatien det 35. forhandlingskapitel med EU, og efter en ratificeringsproces i de andre medlemslande optoges landet som unionens 28. medlem den 1. juli 2013.

Administrativ inddeling

Kroatien er inddelt 21 distrikter (Kroatisk: županija), hovedstadsområdet regnes som et eget distrikt.

  1. Zagreb distrikt (Zagrebačka županija)
  2. Krapina-Zagorje distrikt (Krapinsko-zagorska županija)
  3. Sisak-Moslavina distrikt (Sisačko-moslavačka županija)
  4. Karlovac distrikt (Karlovačka županija)
  5. Varaždin distrikt (Varaždinska županija)
  6. Koprivnica-Križevci distrikt (Koprivničko-križevačka županija)
  7. Bjelovar-Bilogora distrikt (Bjelovarsko-bilogorska županija)
  8. Primorje-Gorski Kotar distrikt (Primorsko-goranska županija)
  9. Lika-Senj distrikt (Ličko-senjska županija)
  10. Virovitica-Podravina distrikt (Virovitičko-podravska županija)
  11. Požega-Slavonia distrikt (Požeško-slavonska županija)
  12. Brod-Posavina distrikt (Brodsko-posavska županija)
  13. Zadar distrikt (Zadarska županija)
  14. Osijek-Baranja distrikt (Osječko-baranjska županija)
  15. Šibenik-Knin distrikt (Šibensko-kninska županija)
  16. Vukovar-Srijem distrikt (Vukovarsko-srijemska županija)
  17. Split-Dalmatia distrikt (Splitsko-dalmatinska županija)
  18. Istria distrikt (Istarska županija)
  19. Dubrovnik-Neretva distrikt (Dubrovačko-neretvanska županija)
  20. Međimurje distrikt (Međimurska županija)
  21. Zagreb (Grad Zagreb)

Dalmatien

Dalmatien er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet, og områdets areal udgør 12.732 km².

Området har et subtropisk klima med milde vintre, vinterregn, maki og skov, og er et populært turistområde.

I årene 1000-1797 hørte området under Kongeriget Lombardiet-Venetien, derefter under Østrig-Ungarn til 1919. Italien fik i 1915 løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu Zadar). Ved forhandlingerne i 1941 om Jugoslaviens deling, fik Italien det nordlige Dalmatien, men i 1945 blev hele Dalmatien jugoslavisk.

Istrien

Istrien (på kroatisk Istra) er den region i Kroatien, hvor der kommer flest turister. Istrien var en del af Romerriget, som man også kan se på bygningerne. I den sydligste by, Pula, er der en romersk arena af samme type som Colosseum. Arenaen er den næststørste i Europa. Istrien er kendt for flot natur, rent vand, varme somre og delfiner.

Turisme er en vigtig del af næringslivet.

Kroatiens udenrigshandel er rettet mod EU, og derfor påvirkes landets økonomi af udviklingen i lande som Sverige, Nederlandene og Italien. Landets BNP per indbygger skønnedes (købekraftsjusteret) 2007 til cirka 15.500 USA-dollars (verdengennemsnit ligger på 10.000 USA-dollars).

Kroatien er, efter Slovenien, det mest formuende land blandt de stater, som tidligere udgjorde Jugoslavien. I slutningen af 1980'erne begyndte i og med kommunismens fald en økonomisk overgang. Kroatien havde en fordelagtig beliggenhed men ramtes hårdt af afindustrialisering og krig. De største problemer for landet i dag er en relativt stor arbejdsløshed (11,2 % i 2006) og langsomme reformer. Specielt alvorlige faktorer er retssystemet og den offentlige administration, som begge er forældede og ineffektive.

Landet har haft en hurtigere vækst i de senere år. Flere tiltag er gjort for at gøre Kroatiens økonomi mere lignende med EUs, og man forventer, at dette inden for en snar fremtid vil føre til stigende aktivitet i økonomien.

Veje

Under de seneste år har Kroatien anvendt mange milliarder kroner på at udbygge landets motorvejsnet og dermed forbinde alle dele af Kroatien. Motorvejene er afgiftsbelagte. Tunnellerne Grič og Brinje ansås at være blandt de sikreste og mest moderne i Europa i 2007. Den kroatiske regering har tilkendegivet, at man også fremover vil investere i infrastrukturen, da den anses at udgøre en vigtig del i landets økonomiske genopbygning. Vejbyggeriet skaber arbejdspladser samtidig, som landet kan regne med udenlandske investeringer, efter som mange internationale virksomheder er beroende af en god infrastruktur. Desuden er mange af de hundrede tusinder turister, som årligt besøger Kroatien, bilkørende, og trafikforstyrrelser var tidligere snarere en regel end en undtagelse. Mindre veje har fortsat en lavere standard end i Vesteuropa. Men også her vil landets regering investere penge for at yderligere højne kvaliteten. Efter selvstændigheden har vejbyggeriet fået et opsving, og i 2005 færdiggjordes motorvejen (uofficielt kaldet "Dalmatina") mellem hovedstaden Zagreb og landets næststørste by Split i det sydlige Kroatien. Dermed forkortedes rejsetiden fra cirka 8-9 timer til 4 timer. Ved indvielsen tilkendegav regeringen, at en 30-årig drøm var gået i opfyldelse og man at planlagde at forlænge motorvägen til Dubrovnik i det sydligste Kroatien. Under år 2007 påbegyndtes byggeriet af Pelješac-broen, som vil forbinde fastlandet og halvøen Pelješac. Den skulle stå færdig inden for fire år og da være Europas 18. længste bro.

De fleste motorveje vedligeholdes af det statsejeda foretagende Hrvatske autoceste d.d. (Kroatiske motorveje AS).

Jernbaner

Banestandarden i Kroatien er relativt god, men jernbanenettet har behov for modernisering. Jernbanenettet byggedes i perioden, hvor Kroatien ingik i statsdannelsen Østrig-Ungarn og kroatiske byer var da snarere forbundne med Wien og Budapest end indbyrdes. Denne struktur fandtes delvist bevaret selv, da landet var en del i Jugoslavien, men de dele, som forbandt med det øvrige Jugoslavien, prioriteredes. Blandt andet gennemførtes elektricificeringer i 1960- og 1970-erne, hvilke skulle sammenbinde med blandt andet Jugoslaviens daværende hovedstad Beograd. Togenes standard varierer, efter som et antal nyere tog indkøbtes de senere år og et antal ældre blev renoverede. Dog er fortsat flere vogne gamle. Et typisk træk ved de elektrificerede linjer er ellokomotiver af svensk type, som er byggede i Zagreb på licens fra det svenske ASEA. Den kroatiske regering har erklæret, at man nu planlægger at satse på jernbanenettet og gøre det muligt for højhastighedstog at trafikere flere linjer. Under år 2007 påbegyndtes moderniseringen af strækningen mellem Kroatiens største havneby Rijeka, hovedstaden Zagreb og den ungarske grænse, hvilket vil formindske rejsetiden mellem disse byer betydeligt. Byggeriet skulle være afsluttet i 2013 og koste cirka 20 milliarder kroner.

Togtrafikken forvaltes fortrinsvist af virksomheden Hrvatske željeznice d.o.o. (Kroatiske jernbaner AS).

Skibsfart

Skibsfarten har stor betydning for Kroatien, som har flere store havne. De vigtigste havne ligger i Omišalj, Ploče, Rijeka, Šibenik, Dubrovnik, Dugi Rat, Pula, Split og Zadar. Kroatien har 66 beboede øer ud for sin kyst, hvilket betyder, at der findes et stort antal lokale færgeforbindelser.

Kroatiens handelsflåde består af totalt 73 skibe. Nogle af landets største skibsværfter er Uljanik, i Pula, och Viktor Lenac og 3. maj, i Rijeka.

Luftfart

Kroatiens statsejede flyselskab hedder Croatia Airlines. Flyselskabet oprettedes den 7. august 1989 og hed da Zagal (Zagreb Airlines). Da Kroatien blev selvstændigt i 1991, byttede selskabet navn til Croatia Airlines. Croatia Airlines har en ung og moderne flyflåde, som omfatter 11 flyvemaskiner af modellerne Airbus 320, Airbus 319 og ATR 42. I 2007 bestilte selskabet fire moderne flyvemaskiner af modellen Bombardier Q400. Croatia Airlines er medlem i IATA, AEA og Star Alliance. Selskabet har i de seneste år set en stærk stigning i antallet af rejsende, og i 2005 transporterede Croatia Airlines 1.555.033 rejsende til forskellige destinationer i Kroatien og resten af verden.

I de senere år har andre aktører (blandt andre Ryanair) meldt sig på det kroatiske marked og tilbyder lavprisflyrejser til Kroatien.

Internationale flyvepladser er Zagrebs internationale flyveplads, Splits flyveplads, Dubrovniks flyveplads, Pulas flyveplads, Rijekas flyveplads, Zadars flyveplads og Osijeks flyveplads.

Radio Zagreb, nu en del af HRT, var den første offentlige radiostation i Sydøsturopa.

Det statslige fjernsyn (HRT) driver to nationale kanaler samt en international kanal via satellit og har også seks regionale tv-centre. Der findes to privatejede landsomfattende TV-kanaler og omkring 15 regionale. Der findes tre statsligt ejede og to private landsomfattende radiokanaler og en række forskellige såvel statslige som private regionala radiokanaler.

Det største dagblad i Kroatien er 24sata med et oplag på 163.505 dagsaviser (2009). Andra dagstidningar är Jutarnji list och Večernji list.

Zagreb Universitet er det største og ældste kroatiske universitet.

Den almene skolepligt gælder fra 6 eller 7 til 14 eller 15 år. Grundskolen er obligatorisk og bekostes helt af staten. Grundskolen er inddelt i to stadier. I 1-4 klasse undervises hver klasse af en lærer, som underviser i alle fag. Fagene, som indgår, er kroatisk, matematik, visuel kunst og natur- og samfundskundskab. Fra 5-8 klasse undervises hvert fag af en faglærer, og de fag, som tilkommer, er historie, geografi, biologi, fysik, kemi, med mere.

Mellemskolen er endnu en frivillig skoleform. Mellemskolen er inddelt i gymnasium og fagskole, og begge er under fire år.

Kroatien har syv universiteter, fordelte på byerna Zagreb, Rijeka, Osijek, Split, Zadar, Dubrovnik og Pula. Kroatien har deltaget og er begyndt at tilpassa sit højere skolevæsen efter Bolognaprocessen, som er i fuldt brug siden 2010.

Kroatiens kultur baseres på en 1300 år lang historie, under hvilken landet har fået mange monumenter og byder, hvilke har givet et stort antal fremstående individer. Landet har også syv eksempler på UNESCOs Verdensarvsliste og otte nationalparker. Kroatien regnes undertiden som et centraleuropæisk land på grund af sin kulturelle og historiske tiknytning til landene i Centraleuropa. Kroatien tilhørte den centraleuropæiske statsdannelse Habsburg (senere Østrig-Ungarn) under flere århundreder inden, at landet i 1918 tvangsindlemmedes i den da nydannede statsdannelse "Serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige" (senere kaldet Jugoslavien = Syd-Slavien). Den kroatiske kultur kan på grund af disse historiske kendsgerninger betegnes som "centraleuropæisk" og kroaterne anser sig selv for at tilhøre den vestlige kulturelle sfære. En uafhængig Gallupundersøgelse lavet i september og oktober 2008 viste, at en majoritet af kroaterne (60 %) ikke identificerede sig med regionen Balkan. Andre lande betragter dog ofte Kroatien som en del af Balkan og ofte som en del af det tidligere Jugoslavien.[kilde mangler]

Tre nobelpristagere kommer fra Kroatien, plus et stort antal opfindere. Slavoljub Eduard Penkala reservoarpennans opfinder, kom fra Kroatien og virkede i Zagreb.

Halskläder har stærke bånd til Kroatien, idet slipset (kravata) ifølge legenden blev opfundet der. Landet har også en lang tradition for musikere, artister og forfattere.

Musik

Også traditionen at spille instrumentet gusle, hvilket er et typisk instrument for Balkanlandene, antyder en kulturel samhørighed. Kendte musikere er Oliver Dragojević, Gibonni, Tony Cetinski, Nina Badrić og Ivana Banfić.

Den kroatiske rockmusik var særlig fremgangsrig under den så kaldte kroatiske Nye Bølge (Novi Val), som varede fra slutningen af 1970-erne og omtrent ti år frem. Band, som tilhørte denne tid, er blandt andre Azra, Haustor, Film, Buldožer og Paraf. Efter, at den nye bølge var ebbet ud i 1980-erne, dukkede der nye bands som Daleka Obala, Majke og Laufer op. Disse bands spillede musik som både var inspireret af den Nye Bølge så vel som af ældre vestlige rockbands som Black Sabbath og Led Zeppelin. Let 3 og KUD Idijoti er to fremtrædende bands kendte for så vel sin musik som for sine interessante og ofte kontroversielle optrædender og kunstnumre. Hårdrocksbandet Osmi Putnik fra Split har været fremgangsrige både i Kroatien og i de andre eksjugoslaviske republikker. Surfrockbandet The Bambi Molesters fra Sisak er blevet omtalt uden for landets grænser og er blevet kaldt et af de bedste bands i verden i sin genre. Det alternative rock/metal-bandet Father var fremgangsrige med sin første plade Inspirita i bland andet Storbritannien og har tillige turneret med bands som Korn, Anthrax og Apocalyptica.

Klapa er en gren af den kroatiske folkemusik. Ordet kommer fra kroatisk og kan oversættes med ”slæng eller gruppe af venner”. Musikformen er a cappella og således uden instrumenter. Dog kan der forekomme akkompagnement med mandolin eller guitar. Musikformen er specielt populær i Dalmatien, hvor den årlige Klapa-festival er blevet afholdt siden 1967, i den lilla havneby Omiš. Klapa synges af såvel mandlige som kvindelige grupper og har ofte emner om kærlighed, hav, vin, hjemland etc.

Arkitektur

Den kroatiskæ arkitektur er påvirket af landets beliggenhed i Europa. Kirkearkitekturen og profan arkitektur blander stiltræk fra Italien og Østrig med andre former, som kommer fra den byzantinske eller slaviske verden. Inden for arkitekturen er det måske især gotikken, renæssancen og barokken, som sat sit præg på landet. Den genuint kroatiske arkitektur opstår med den førromanske stil under fyrst Branimir. I det middelalderlige kroatiske kongerige på 800–1100-talet udsmykkedes kirker og klostre med et karakteristisk ornamentalt mønster, det så kaldte kroatiske flettemønster.

Langs den adriatiske kyst udvikledes gotikken i 1400-tallet efter, at Venedig havde erobret kystområderne. Den venetianske gotik påvirkede ikke blot udformningen af kirkerne i Dalmatien, men var også stildannende for de højere stænders villaer og huse i byer som Pula, Zadar, Šibenik og Split.

Renæssancens vigtigste arkitekter og kunstnere i Kroatien var Juraj Dalmatinac, Nikola Firentinac og Andrija Aleši. Disse arkitekter og kunstnere var fortrinsvis virksomme langs med kysten og deltog i byggeriet af flere kirker og offentlige bygninger. Den Gamle By i Dubrovnik har et stort antal interessante bygninger, hvoraf Sponzapaladset har træk fra både gotikken og renæssancen.

Barokken er den stil, som mest præger indlandet. De mest interessante barokbygninger findes i Varaždin, Požega, Osijek, Križevci, Ludbreg og Krapina.

Hovedstaden Zagreb er stærkt påvirket af modernismen, og i 1800-talet var det Wiens secessionsstil, som gav inspiration, hvilket ses på blandt andet bygninger som Villa Krauss. Arkitekten Hermann Bollé har været specielt toneangivende ved udformningen af flere bygninger i Zagreb.

Madkultur

Det kroatiske køkken er mangesidet og opviser mange regionale forskelle.

Mad

Hummer fra Dalmatien.

Langs med kysten i Istrien, Dalmatien og Primorje er maden inspireret af Italien men tillavet på "kroatisk vis". Fisk, skaldyr, pasta og pizza står ofte på menuen. Søaborre og languster, grillet og serveret med en citronskive er populært på menuen lige som pljeskavica, som er en pandebøf laget af oksekød blandet med pepperoni. "Buzzarra" er en tillavningsmetode, som passer for flere slags skaldyr. Buzzara betyder helt enkelt, at hovedingrediensen er tillavet i en fyldig sovs med vin, tomat, krydderier og urter. Undertiden kan man få blot sovsen sammen med pasta.

Pašticada er en slags kødgryde, som visse beskriver som sødsur. Smagen bygger på, at kødet får lov til at syde længe på lav temperatur sammen med blandt andet vin og undertiden katrineblommer. Rižoto påminder om den italienske risotto, men er ofte løsere i konsistensen og indeholder ikke altid ost. Rižoto er en udmærket og billig frokostret, som normalt findes i et utal af billige varianter (vegetarisk, skaldyr, husets etc.) på de fleste restauranter.

Inde i landet, hvor madkulturen er inspireret af Ungarn og Østrig, tager kødretterne over. Stegt eller grillet kvægkød, lam og gris er almindeligt over hele landet.

I Zagorje (regionen nord for Zagreb) er madkulturen inspireret af Østrig, og her finder man også de bedste schnitzler i landet. Hovedstaden Zagreb har sin egen specialitet, Zagrebački odrezak, som er en wienerschnitzel fyldt med skinke og ost.

I Slavonien, en region i det østlige Kroatien, står det ungarske køkken for krydrede paprikaretter og reelle gryderetter som gulaš. Maneštra er en populær grøntsagssuppe, som oprindeligt kommer fra Istrien.

I Kroatien findes der også en del madretter, som oprindeligt stammer fra Tyrkiet, og som via nabolandene Serbien og Bosnien-Hercegovina er kommet til Kroatien, hvor de er blevet naturaliserede. Mest kendt er Ćevapčići, en slags kødfarsruller som serveres med kartofler eller pommes frites, og burek som er et luftigt smørdejsbrød, som fyldes med forskellige ingredienser så som kød, ost, kartoffel eller æble.

Også desserter holder en meget høj standard. Kroatisk is (kroatisk: sladoled) er en konkurrent til den italienske is, både hvad gælder smag og kvalitet. Kremšnita er en vaniljekage, som oprindeligt kommer fra byen Samobor i nærheden af Zagreb og kan nydes over hele Kroatien lige som štrudl, som er en æblekage, der har sin oprindelse i Østrig.

Drikke

Kroatien er en stor vinproducent og producerer mange forskellige slags vin af varierende kvalitet. Dee mest kendte rødvine er Dingač, Plavac og Postup, som alle fremstilles i den sydligste landsdel Dalmatien. Hvidvine fremstilles overvejende i de nordlige dele af landet, og de mest kendte er Muscatel, Malvazija, Kaštelet og Pošip.

Kroatien er ikke kun en stor vinproducent. Ølfremstillingen har også gamle aner. De største ølmærker i Kroatien er Ožujsko og Karlovačko.

En af de almindeligste former for stærk sprit er rakija som er en slags brændevin og forekommer i flere former med smag af blandt andet blommer og pærer.

Helligdage

Følgende helligdage er arbejdsfrie i Kroatien:

Dato Navn Bemærkninger
1. januar Nytårsdag (kroatisk: Nova Godina)
6. januar Helligtrekonger (kroatisk: Sveta tri kralja)
23. marts Påskedag (kroatisk: Uskrs) Skiftende. Dato kun for 2008
24. marts Anden påskedag (kroatisk: Uskrsni ponedjeljak) Skiftende. Dato kun for 2008
1. maj Første maj (kroatisk: Međunarodni praznik rada)
22. maj Corpus Christi (kroatisk: Tijelovo) Skiftende. Dato kun for 2008
22. juni Antifascistisk kampdag (kroatisk: Dan antifašističke borbe)
25. juni Nationaldagen (kroatisk: Dan državnosti)
5. august Sejr- og national taksigelsesdag (kroatisk: Dan pobjede i domovinske zahvalnosti)
15. august Jomfru Marie himmelsfærd (kroatisk: Velika Gospa)
8. oktober Selvstændighedsdagen (kroatisk: Dan neovisnosti)
1. november Alle helgens dag (kroatisk: Svi sveti)
25 december Juledag (kroatisk: Božić)
26 december Anden juledag (kroatisk: Sveti Stjepan)

Nationalparker

Kroatien råder over 8 nationalparker og derudover ti beskyttede naturparker. Alt i alt er 450 områder, heraf 79 særreservater (botaniske, geomorfologiske, ornitologiske, hav- og skovreservater) beskyttede. Områdernes areal på 5.846 km² svarer til ca. 10 % af landets landareal.

  1. Brijuni
  2. Kornati
  3. Slapovi rijeke Krke
  4. Mljet
  5. Paklenica
  6. Plitvička jezera
  7. Risnjak
  8. Sjeverni Velebit
  1. . Census of Population, Households and Dwellings 2011 (engelsk). Zagreb: Croatian Bureau of Statistics. December 2012.
  2. (PDF). Eurostat. 8. juli 2016. Hentet 8. juli 2016.
  3. . Census of Population, Households and Dwellings 2011 (engelsk). Zagreb: Croatian Bureau of Statistics. December 2012.
  4. . Internationale Valutafond (engelsk). Hentet 3. juli 2016.
  5. (engelsk). Eurostat Data Explorer. Hentet 13. august 2013.
  6. (PDF) (engelsk). FN. 2015. Hentet 14. december 2015.
  7. Johan Hammond Rosbach: Polydoras bok (s. 64), forlaget Pax, Oslo 1997, ISBN 82-530-1862-2
  8. (engelsk)
  9. (engelsk)
  10. (engelsk)
  11. Unesco(engelsk)}
  12. (engelsk)
  13. (pdf).
  14. 23. maj 2012 hos WebCite(kroatisk)
  15. (engelsk)
  16. (kroatisk)
  17. (PDF). Arkiveret fra (pdf)|archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp). Hentet 27. september 2015.
  18. (pdf).
  19. Haagtribunalen ICTY
  20. 24. august 2007 hos Wayback Machine Civilitas Research.(engelsk)
  21. Resic, Sanimir (2006): En historia om Balkan. Jugoslaviens uppgång och fall. Lund: Historiska media. ISBN 91-85057-75-4. Side 23.
  22. . Arkiveret fra 2001-04-24. Hentet2001-04-24.
  23. Goldstein, Ivo (forfatter) & Jovanovic, Nikolina (oversetter) (2000): Croatia: A History. McGill-Queen's University Press, ss.31
  24. Turner, Corvisier & Childs: A Dictionary of Military History and the Art of War, ss. 365–366: «I 1526 i slaget ved Mohács ble den ungarske hæren knust av tyrkerne. Kong Ludvig II døde sammen med 7 biskoper, 28 baroner og det meste av hans arme (4 000 kavalerister og 10 000 infanterister).»
  25. , TIME Magazine, 31. mars 1923
  26. , TIME Magazine, 23. februar 1925
  27. , TIME Magazine, 16. april 1925
  28. Horvat, Josip: Politička povijest Hrvatske 1918-1929 (Politisk historie av Kroatia 1918-1929), Zagreb, 1938
  29. Banatet eller Banovina: en intern division i Kongedømmet Jugoslavien fra 1929 til 1941
  30. , TIME Magazine, 5. juni 1972. Se også , TIME Magazine, 24. juli 1972
  31. . Se også
  32. 6. juni 2008 hos Wayback Machine (Udtalelse fra den kroatiske præsident. Se også
  33. defensenews.com
  34. Southeast European Times
  35. T-portal
  36. Herald Tribune
  37. 23. november 2011 hos Wayback Machine Kroatiska regeringen
  38. (engelsk)
  39. Javno.hr
  40. (engelsk)
  41. 28. september 2007 hos Wayback Machine Kroatiske rigsbank
  42. . fra originalen 28. september 2007. Hentet 27. september 2015.
  43. The World Factbook : “Croatia”:
  44. Styria media group AB, 16. juli 2011 hos Wayback Machine
  45. BBC News, "Croatia country profile",
  46. Kristian Gerner, ”Centraleuropas historia” (ISBN 91-27-09891-5)
  47. Gallup
  48. Jutarnji List – kroatisk avis (ekun på kroatisk)
  49. . fra originalen 21. juli 2011. Hentet 27. september 2015.

Koordinater:45°15′00″N15°28′00″Ø /45.25°N 15.46667°Ø /45.25; 15.46667

LA-ikon

Kroatien
kroatien, republik, sydøsteuropa, sprog, overvåg, rediger, kroatisk, hrvatska, land, centraleuropa, tidligere, republik, jugoslavien, landets, areal, udgør, omfatter, dalmatiske, kyst, øerne, adriaterhavet, slavonien, slavonija, nordlige, lavslette, tidligere,. Kroatien Republik i Sydosteuropa Sprog Overvag Rediger Kroatien kroatisk Hrvatska er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien Landets areal udgor 56 542 km Kroatien omfatter den dalmatiske kyst oerne i Adriaterhavet og Slavonien Slavonija en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien Mod nord graenser Kroatien op til Slovenien mod syd til Bosnien og Hercegovina Montenegro og Serbien mod vest til Adriaterhavet og mod ost ogsa til Serbien og Montenegro Et af de mest besogte steder foruden Adriaterhavets kyst er Plitvice soerne Republikken Kroatien Republika Hrvatska kroatisk Flag NationalvabenNationalmelodi Lijepa nasa domovino Vores smukke hjemland source source track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track Nationaldag 25 juni Statsdannelsesdag kroatisk Dan drzavnosti Kroatiens placering morkegron pa det europaeiske kontinent gron og morkegra i den Europaeiske Union gron Forklaring Hovedstad og storste byZagreb 45 48 N 16 00 O 45 800 N 16 000 O 45 800 16 000Officielle sprogKroatisk1Anerkendte regionale sprogItaliensk Istrien Etnicitet 2011 1 90 4 kroatere 4 4 serbere 5 2 andre uspecificeretDemonymkroaterRegeringsformUnitaer parlamentarisk konstitutionel republik PraesidentZoran Milanovic fra 2020 PremierministerAndrej Plenkovic fra 2016 Lovgivende forsamlingSaborEtableret Hertugdomme8 arhundrede Kongerigetca 925 Personalunion med Ungarn1102 Tilsluttet det Habsburgske monarki1 januar 1527 Losrevet fra Ostrig Ungarn29 oktober 1918 Jugoslaviens dannelse4 december 1918 Uafhaengigheds erklaering og krig25 juni 1991Optaget i EU1 juli 2013Areal Total56 594 km2 nr 126 Vand 1 09Geografi Kystlinjer5 790 km Graenser2 197 km NabolandeSlovenien Ungarn Serbien Bosnien Hercegovina MontenegroTopografi Hojeste punktDinara 1 831 m o h Storste soVranasoen 30 7 km2 Laengste flodSava i Kroatien 562 km Storste oerKrk 405 78 km2 Cres 405 78 km2Indbyggertal og befolkning Anslaet 20164 190 700 2 Folketaelling 20114 284 889 3 nr 128 Taethed75 8 km2 nr 126 Befolknings tilvaekst 0 144 4 BNP KKP Anslaet 2017 Total97 026 mia USD 5 Pr indbygger23 171 USD 5 BNP nominelt Anslaet 2017 Total51 945 mia USD 5 Pr indbygger12 405 USD 5 Gini 2014 30 2 6 medium HDI 2014 0 818 7 meget hoj nr 47 ValutaKuna a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 HRK a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil HR Hrvatska Luftfartojs registreringskode9AInternetdomaene hr a Telefonkode 385ISO 3166 kodeHR HRV 191Foregaende stater SR Kroatien1943 1991 Jugoslavien1945 1992 Kroatien bruger ogsa eu som er delt med andre medlemmer af EU Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Geografi 2 1 Klima 3 Demografi 3 1 Indvandring og udvandring 3 2 Minoriteter 3 2 1 Serbere i Kroatien 3 3 Religion 3 4 Sprog 4 Historie 4 1 Kroatien i tidlig middelalder frem til 925 4 2 Kongedommet Kroatien 925 1102 4 3 Personalunion med Ungarn 1102 1526 4 4 Habsburgere Venedig og osmanere 1527 1918 4 5 National opvagning 4 6 Kongedommet Jugoslavien 1918 1941 4 7 1920 ernes politiske kaos 4 8 Kongeligt enevaelde 4 9 2 verdenskrig 4 10 Efterkrigstid 4 11 Jugoslavien krigene 1991 1995 4 12 Kroatien efter 1990 5 Politik 5 1 Internationale relationer 5 1 1 NATO 5 1 2 EU 5 2 Administrativ inddeling 5 3 Dalmatien 5 4 Istrien 6 Okonomi 7 Infrastruktur 7 1 Veje 7 2 Jernbaner 7 3 Skibsfart 7 4 Luftfart 8 Media 9 Uddannelse 10 Kultur 10 1 Musik 10 2 Arkitektur 10 3 Madkultur 10 3 1 Mad 10 3 2 Drikke 10 3 3 Helligdage 10 4 Nationalparker 11 Noter 12 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerPa gammelslavisk betod churvatinu bjergboer hvor chur var af samme ordstamme som russisk gora og tjekkisk hora bjerg beslaegtet med graesk boreas nordenvinden oprindeligt bjergvind Ordet blev til serbokroatisk hrvat dansk kroat hvoraf Kroatien 8 Det gav ogsa ophav til ordet krabat 9 og til at slips er kommet til at hedde cravatte pa fransk 10 Geografi Rediger Topografisk kort over Kroatien Kroatien graenser til Slovenien Ungarn Serbien Bosnien og Hercegovina Montenegro samt over Adriaterhavet til Italien Landet har en hesteskolignende form Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststraekning ved Neum Dette indebaerer at storstedelen af landets sydligste del Dubrovnik Neretva udgor en eksklave Landet omfatter selve omradet Kroatien Slavonien Dalmatien og det sydlige Istrien Den nordostlige del af landet er fladt og frugtbart og omraderne i nordvest og vest tilhorer de Dinariske Alper Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig Det er flere karstomrader i Kroatien Det storste af disse omrader er Licko polje 465 km Kroatien ligger i graenselandet mellem Syd Central og Osteuropa hvilket gor det svaert at henfore det til en specifik region Kroatien regnes i visse kilder til Centraleuropa pa grund af sin geografiske og lange kulturelle og historiske tilknytning til de centraleuropaeiske lande 11 12 13 I andre kilder regnes landet til Balkanhalvoen hvilket beror pa landets geografiske beliggenhed og fordi at landet 1918 1991 indgik i den tidligere stat Jugoslavien Yderligere andre kilder placerer landet i Osteuropa regner det til middelhavslandene 14 eller placerer det mellem Osteuropa og Centraleuropa 15 I landets nordlige og nordostlige del Zagorje domineres terraenet af flader soer og bakker I den ostligste del Slavonien praeges landskabet af lavland med frodig landbrugsland Regionerne Likas og Gorski kotars landskaber praeges af taet skovbeklaedte bjerge mens den smalle adriatiske kystraekning Istrien Kvarnerbugten og Dalmatien mestendels er bjergrig og topografien praeges af karst Ifolge det kroatiske statistiske centralbureaus Drzavni zavod za statistiku definition har Kroatien 1 185 oer holme og rev 16 Kroatien er dermed det land som har flest landformer i Det Adriatiske Hav og naest flest i Middelhavet efter Graekenland 17 Af turistmaessige arsager kaldes landet undertiden de tusinde oers land 18 Det hojeste bjerg er Dinara pa 1 830 m over havet og den storste so er Kozje Den laengste flod er Sava som er 945 km lang Storre byer i Kroatien er Zagreb Split Rijeka Osijek Zadar Slavonski Brod Pula Karlovac Dubrovnik Varazdin Sisak Sibenik Vinkovci Vukovar Đakovo Knin Rovinj Opatija og Sinj Klima Rediger Kroatiens klima varierer fra at vaere tempereret af kontinental type i de nordlige og ostlige dele af landet til at vaere subtropisk af Middelhavstype ved kysten I bjergregionerne i Lika Dalmatien og Zagora mellem kysten og indlandet rader bjergklima Arsnedboren er relativt lav i store dele af Kroatien takket vaere beliggenheden ved Middelhavet Torrest er det ved den sydlige del af Middelhavskysten med en nedbor pa cirka 300 mm per ar Mest nedbor falder i Dinariske alper og regionen Lika hvor nedboren nar op til cirka 2 000 mm per ar I Kroatien rader store temperaturforskelle mellem dag og nat samt sommer og vinter I indlandet dominerer nordostlige vinde som kan medfore sne og kulde dog oftest med hurtige og ofte forekommende skift mellem tovejr og kulde mens Middelhavskysten domineres af milde sydvestvinde fra Middelhavet som medforer regn og mildt vejr Om sommeren domineres indlandet af ostlige vinde fra Rusland som giver fugtigt og varmt vejr Middelhavskysten domineres af sydvinde fra Afrika som medforer torke og hede samt solrige dage I indlandet kan sommernaetterne vaere svale med temperaturer pa ned mod 10 15 grader mens dagtemperaturen kan na op imod 30 35 grader eller mere sjaeldent 35 40 grader Pa grund af havvandet som udjaevner temperaturen er temperaturforskellene ved kysten ikke lige sa udtalte Der kan dagtemperaturen om sommeren na 35 grader om dagen for at ved nattetid falde til 25 grader hvilket i meteorologisk henseende klassificeres som tropisk nat Vejr for Zagreb KroatienJan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGennemsnitlig maks C 3 1 6 1 11 3 16 4 21 3 24 6 26 7 26 2 22 3 16 2 9 3 4 4 15 7Gennemsnitlig min C 4 2 5 0 9 4 9 9 2 12 7 14 2 13 7 10 4 5 8 1 8 1 9 5 4Gennemsnitlig nedbor mm 48 6 41 9 51 6 61 5 78 8 99 3 81 90 5 82 7 71 6 84 8 63 8 856 1Kilde Nedbor Worldweather org Worldweather engelsk Vejr for Split KroatienJan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGennemsnitlig maks C 10 2 11 13 7 17 4 22 5 26 7 29 8 29 5 25 1 20 19 9 11 5 19 8Gennemsnitlig min C 5 3 5 5 7 6 10 8 15 2 18 8 21 6 21 5 18 1 14 1 9 9 6 8 12 9Gennemsnitlig nedbor mm 77 9 64 8 63 5 62 54 9 50 8 27 6 42 7 66 9 78 1 111 9 105 1 806 2Kilde Nedbor Worldweather org Worldweather engelsk Demografi Rediger Demografisk kort som viser byernes og kommunernes etniske sammensaetning i 2011 Byer og kommuner med store majoriteter er markerede Kroater gt 50 Kroater lt 50 Serbere gt 50 Serbere lt 50 Italienere gt 50 Ungarere gt 50 Tjekker gt 50 Ifolge folketaellingen i 2011 har Kroatien en befolkning pa 4 289 889 indbyggere Den absolutte majoritet 3 874 321 indbyggere eller 90 42 af den samlede befolkning er kroater 19 Af dem er 2 218 554 kvinder og 2 066 335 maend Gennemsnitsalderen er 41 2 ar 42 9 for kvinder og 39 4 ar for maend I 2010 var den forventede levetid 76 6 ar 79 6 ar for kvinder og 73 5 ar for maend og andelen af laese og skrivekyndige udgjorde 98 8 98 2 kvinder 99 5 maend 20 1991 2010 dog fraset 1996 1997 havde landet en negativ natalitet som la under EU gennemsnittet 21 Den store befolkningsmindskning isaer i 1990 erne kan forklares fra et politisk okonomisk og socialt perspektiv Det kroatiske selvstaendighedskrig og frigorelsen fra Jugoslavien 1991 1995 forte til store demografiske forandringer Under krigen forlod et stort antal mennesker isaer serbere landet samtidig som mennesker dode i kamp De forringede levevilkar under og efter krigen fremmede videre emigration Indvandring og udvandring Rediger 2001 2008 havde landet en positiv nettotilvandring det vil sige at flere personer flyttede til landet end forlod det 2006 2010 kom de fleste indvandrere fra Bosnien og Hercegovina 2009 2010 var der flere som flyttede fra end til Kroatien 22 Minoriteter Rediger Kroatien har en snes etniske minoriteter Som den storste minoritetsgruppe regnes serberne som udgor 4 36 af den samlede befolkning Landets andre minoriteter udgor hver for sig mindre end 1 af befolkningen Naest efter serberne horer bosniakkerne 0 73 og italienerne 0 42 til de storste minoritetsgrupper 19 I visse dele af landet udgor de etniske minoriteter en langt storre andel af befolkningen Landets storste minoritet serberne er fortrinsvis bosatte i de ostlige dele af landet I Kroatiens ostligste omrade Vukovar Srijems distrikt udgor den serbiske befolkning 15 50 Den italienske minoritet bor fortrinsvis i den nordvestlige del af landet I Istriens distrikt udgor italienerne 6 03 af den samlede befolkning 19 Serbere i Kroatien Rediger Inden den kroatiske selvstaendighedskrig udgjorde den storste minoritetsgruppe etniske serbere naesten 13 af befolkningen Under krigsarene forlod mange etniske serbere Kroatien af politiske og eller okonomiske grunde Da Kroatien gennem Operation storm i 1995 genvandt det af serberne besatte omrade Krajina flygtede skonsvis 250 000 til Serbien Republika Srpska og andre dele af verden fra forfolgelse og tvangsdeportation af de kroatiske styrker 23 Den kroatiske regerings officielle standpunkt er at alle de serbere som flygtede eller forlod landet under den kroatiske selvstaendighedskrig skal og bor vende tilbage til Kroatien hvis de onsker det Okonomisk stotte har ledt til at henved 120 000 Kroatienserbere er vendt tilbage de seneste ar 24 Den 14 april 2011 blev den kroatiske general Ante Gotovina domt i Haag til 24 ars faengsel for begaede krigsforbrydelser under hans deltagelse i Operation Storm Den tidligere chef for indenrigsministeriets specialpoliti Mladen Markac domtes til 18 ars faengsel Den tredje anklagede ved tribunalet den tidligere stedfortraedende forsvarsminister Ivan Cermak som 1995 ledede haerens styrke i byen Knin frikendtes Anklagerne havde kraevet 17 ars faengsel Bade Cermak og Markac overgav sig frivilligt til FN tribunalet da de anklagedes i 2004 mens Gotovina blev fanget i Spanien 25 Dommene blev anket af Gotovina og Markac Den 16 november 2012 fandt retten dem begge uskyldige pa samtlige anklagepunkter og de blev straks sat pa fri fod 26 Beslutningen ankedes hvilket forte til at bade Ante Gotovina og Mladen Markac frigaves et ar senere den 16 november 2013 Religion Rediger I Kroatien findes de fleste religioner og trosretninger repraesenterede Den romerskkatolske kirke er landets storste trossamfund og ved folketaellingen i 2011 bekendte 86 28 af befolkningen sig til katolicismen Den overvejende majoritet af landets katolikker er kroater eller tilhorende de italienske ungarske slovenske eller tjekkiske minoriteter Den ortodokse kirke er landets naeststorste trossamfund De ortodokse udgor 4 43 af landets befolkning og det er fortrinsvis serbere som tilhorer den serbisk ortodokse kirke Blandt de ortodokse regnes ogsa landets makedonske montenegrinske og russiske minoriteter Andelen af muslimer udgor 1 46 af Kroatiens befolkning En overvejende majoritet af dem er bosniakker og sunnier Den jodiske minoritet udgor 536 personer Sprog Rediger Kroatisk er officielt sprog og modersmal for majoriteten af landets befolkning Det er et slavisk sprog som anvender sig af det latinske alfabet Andre sprog serbisk italiensk ungarsk slovensk tjekkisk istrorumaensk med flere tales af mindre end 5 af befolkningen I Istrien hvor de italiensktalende udgor en storre andel af befolkningen er ogsa italiensk et officielt sprog De serbisktalende anvender bade det latinske alfabet og det kyrilliske alfabet Historie RedigerI folkevandringstiden pa 500 tallet vandrede slavere ind i det sydostlige Europa i det omrade som skulle blive Kroatien og blev det folk som blev kroater I 620 erne kom kroaterne sammen med serberne til Balkan og det sydostlige Europa i en anden slavisk indvandringsbolge Kroaterne havde oprettet et rige i nutidens sydlige Polen men blev inviteret af Det Ostromerske Rige til Balkan for at fordrive avarere en tyrkisk folkegruppe 27 Kroaterne slog sig ned i omradet mellem floderne Drava og Sava og Adriaterhavet Gennem frankisk mission i slutningen af 600 tallet blev kroaterne kristnede til romersk katolsk kristendom Kristningen blev fuldfort en gang i 800 tallet Kroatien i tidlig middelalder frem til 925 Rediger Moderne statue af hertug Branimir som paven anerkendte Kroaterne organiserede sig i to hertugdommer hertugdommet Pannoniatiske Kroatien kroatisk Panonska Hrvatska som har sit navn efter Den pannoniske slette i nord og hertugdommet Kyst Kroatien kroatisk Primorska Hrvatska i syd Den kroatiske hertug Trpimir 1 kroatisk Knez af Kyst Kroatien 845 864 grundlaegger af Huset Trpimirovic forte krig mod bulgarerne og mod byzantinske strategos ved byen Zadar med betydelig fremgang Han udvidede sit rige i ost til floden Drina Den forste indfodte kroatiske hersker som blev anerkendt af en pave var hertug Branimir som pave Johannes 8 kaldte dux Croatorum i 879 28 Et kuriost traek er at kroaterne aldrig blev palagt at benytte latin i kirkelige handlinger men i stedet holdt sine gudstjenester pa sit eget sprog og benyttede det glagolitiske alfabet Dette blev officielt stadfaestet af pave Innocens 4 i 1248 og forst langt senere blev det latinske alfabet indfort Kongedommet Kroatien 925 1102 Rediger Statue af Petar Kresimir i Sibenik Kroatias forste konge Tomislav 910 928 fra Huset Trpimirovic blev kronet i 925 Tomislav rex Croatorum forenede de to tidligere kroatiske hertugdommer og dannede en nation af en vis storrelse Han besejrede den bulgarske zar Simeon 1 i slaget pa det bosniske hojland Middelalderens kroatiske kongedomme naede sit hojdepunkt under kong Petar Kresimir 4 s styre 1058 1074 Det kroatiske samfund gik gennem betydelige aendringer i lobet af 900 tallet De lokale ledere zupani blev erstattede af kongens vasaller som tog landomraderne fra de tidligere jordejerne og saledes indforte en form for feudalt system De tidligere mere eller mindre frie bonder blev livegne og ophorte med at tjenestegore som soldater hvilket pa sigt bidrog til at mindske Kroatiens militaere styrke Den sidste kroatiske konge Petar Svacic ligger dod i bjergene i naerheden af Gvozd 1097 Maleri af Oton Ivekovic Den kroatiske kongeaet uddode i slutningen af 1000 tallet i slaget ved Gvozd fjellene da kong Petar Svacic den sidste af de indfodte konger i Kroatien blev draebt i kamp mod kong Koloman af Ungarns haer Kroaterne anerkendte senere Koloman som faelles konge for Kroatien og Ungarn i en traktat i 1102 ofte omtalt som Pacta conventa Personalunion med Ungarn 1102 1526 Rediger Personalunion med Ungarn Et typisk militaert maerke fra Det Osmanniske Rige kendt som arma Kroatien blev i voksende grad angrebet af osmannerne i lobet af middelalderen Konsekvenserne af aendringen med hensyn til en ungarsk konge var at feudalismen blev indfort hvilket gav grobund for en fremvaekst af lokale kroatiske adelsfamilier som Frankopan og Subic De senere konger sogte at genopprette noget af deres tidligere indflydelse ved at give enkelte privilegier til byerne Hovedguvernoren for de kroatiske provinser blev benaevntt ban Prinserne af Bribir fra familien Subic voksede og ekspanderede til at blive specielt maegtige og tog kontrol over store dele af Dalmatien Slavonien og Bosnien Senere greb angevinerne ind og genoprettede kongelig kontrol De solgte ogsa hele Dalmatien til den maegtige italienske bystat Venezia i 1409 Da det muslimske angreb pa Europa begyndte befandt Kroatien sig atter i graenseomradet mod fjendtlige magter Kroaterne kaempede et stort antal kampe og mistede gradvis mere og mere af sine landomrader til osmannerne specielt efter slaget ved Krbava markerne i 1493 i det sydlige Kroatien hvilket var et knusende nederlag for kroaterne Omkring 7 000 kroatiske soldater og de betydeligste maend fra den gamle kroatiske adel blev draebt blandt andre Mirko Derencin Efter slaget gik der stromme af kroatiske flygtninge ind i Ostrig og til den italienske kyst 29 Habsburgere Venedig og osmanere 1527 1918 Rediger Ludvig 2 af Ungarn dode i kamp mod osmannerne Det katastrofale slaget ved Mohacs i 1526 hvor kong Ludvig 2 af Ungarn blev draebt sammen med omkring 14 000 ungarske soldater af osmanerne 30 betod afslutningen pa Ungarns autoritet over Kroatien som i stedet kom under habsburgernes monarki hvilket blev accepteret af den kroatiske adel ved en forsamling i Cetingrad Det Osmanniske Rige ekspanderede videre i lobet af 1500 tallet til at det ogsa omfattede det meste af Slavonien vestlige Bosnien og Lika Senere i det samme arhundrede blev store omrader i Kroatien og Slavonien som graensede op til Det Osmanniske Rige lagt ind i det militaere graenseland kroatisk Vojna Krajina tysk Militargrenze og styret direkte fra de militaere hovedkvarterer i Wien Omradet blev tomt for den oprindelige befolkning og blev derefter befolket af serbere valakere kroatere tyskere og andre Som et resultat af den obligatoriske militaertjeneste for habsburgerne i lobet af krigen mod osmannerne var befolkningen i det militaere graenseland blevet fritaget for livegenskab og kunne nyde relativt stort politisk selvstyre i modsaetning til befolkningen der levede i omrader styret af Ungarn Faestningen i Bihac i ar 1590 Efter at faestningen i Bihac var blevet endeligt besejret i 1592 var det kun en mindre del af Kroatien der fortsat ikke var erobret De tilbagevaerende 16 800 km blev omtalt som resterne af det en gang sa store kroatiske kongedomme Vendepunket kom da den osmanniske haer for forste gang blev besejret pa kroatisk omrade i slaget ved Sisak i 1593 De tabte omrader blev i stor udstraekning generobret dog ikke storre dele af det senere Bosnien og Hercegovina I 1700 tallet blev Det Osmanniske Rige drevet ud af Ungarn og Kroatien og Ostrig bragte riget under centraliseret kontrol Kejserinde Maria Theresia blev stottet af kroaterne i Den ostrigske arvefolgekrig 1740 1748 og gav der efter betydelige bidrag for de kroatiske anliggender Da Republikken Venedig faldt i 1797 blev republikkens besiddelser ved det ostlige Adriaterhav et stridsemne mellem Frankrig og Ostrig Habsburgerne sikrede sig dem til sidst i 1815 og Dalmatien og Istrien blev en del af riget skont de var underlagt Cisleithanien da Kroatien og Slavonien var underlagt Ungarn National opvagning Rediger Josip Jelacic Vlaho Bukovac Kroatias nationale genopvagning illyrisme Da nationalistiske stromninger gik gennem Europa opstod der ogsa en romantisk nationalisme i Kroatien i midten af 1800 tallet Denne kaempede mod den tyske og ungarske indflydelse i Kroatien Den illyriske bevaegelse en politisk og litteraer selvstaendighedsbevaegelse tiltrak sig et antal indflydelsesrige figurer fra 1830 tallet og frem over og bevaegelsen frembragte flere betydningsfulde bidrag i kroatisk sprog og kultur En lederskikkelse var Ljudevit Gaj som ville gore kroatisk til et moderne sprog I 1835 kom den forste udgivelse af tidsskriftet Novine Hrvatske pa kajkavisk den ene af tre kroatiske dialekter Et ar senere byttede tidsskriftet navn til Illirske Novine og blev udgivet pa stokavisk en dialekt som blev benyttet i bade Kroatirn Serbien og Bosnien I 1874 blev det jugoslaviske videnskabsakademi og Universitetet i Zagreb grundlagt af den kroatiske biskop Josip Juraj Strossmayer Han habede at uddannelse og kundskab ville bidrage til at samle de sydslaviske folk Fra ungarsk side blev der fort en politik som ikke skulle opmuntre den nationale bevidsthed i Kroatien I 1827 blev ungarsk arbejdssprog i kroatiske skoler og i 1844 blev det bestemt at ungarsk ogsa skulle vaere administrationssprog Latin havde vaeret det officielle sprog i Kroatien og den kroatiske landdag svarede i 1847 med at beslutte at kroatisk skulle vaere officielt sprog Under revolutionerne i 1848 stottede Kroatien drevet af frygt for ungarsk nationalisme habsburgernes hof mod de ungarske revolutionaere styrker Imidlertid til trods for bidrag fra den kroatiske ban Josip Jelacic til at bekaempe den ungarske uafhaengighedskrig blev Kroatien ikke behandlet bedre af Wien end af ungarerne og landet tabte sit indre selvstyre I 1867 blev dobbeltmonarkiet Ostrig Ungarn dannet og kroatisk selvstyre blev genoprettet i 1868 med den ungarske kroatiske aftale til trods for at den ikke var specielt fordelagtig for kroaterne Kroatien blev stillet under ungarsk overhojhed Kroatiens hojeste embedsmand banen skulle udpeges af statsministeren i Budapest I 1883 blev en ungarsk greve Karoly Khuen Hedervary udpeget til ban og han forte en hard politik som fremmede Ungarn pa alle vis og slog ned mod al opposition I 1904 blev det kroatiske bondeparti grundlagt af Stjepan Radic som havde studeret i Prag og som var pavirket af Tomas Masaryks ideer om national selvbestemmelse for de slaviske folk Arene frem mod 1 verdenskrig var praegede af stadige anti ungarske demonstrationer hvilket de ungarske myndigheder slog hardt ned pa Kroatiske parlamentsledere bad om audiens hos kejser Franz Joseph 1 i Wien for at klage over den ungarske politikken men kejseren ville ikke tage imod dem Tronfolgeren Franz Ferdinand var dog forberedt pa at skabe et tripelmonarki I Kroatien fandtes der nogle som var imod dette og som hellere ville skabe et sydslavisk rige sammen med Serbien men der fandtes ogsa de som ansa muligheden for en forbedret status inden for rammen af kejserdommet Tronfolgerens hensigter var specielt alvorlige for de serbere som kaempede for et sydslavisk rige med Serbien Kroatien og Bosnien En serbisk organisation Ujdinjenje ili smrt Union eller Dod bedre kendt som Den sorte hand besluttede derfor at forsoge at fa tronarvingen myrdet under hans besog i Sarajevo den 28 juni 1914 Ved held og tilfaeldigheder lykkedes dette og det blev den udlosende faktor for starten pa 1 verdenskrig Kongedommet Jugoslavien 1918 1941 Rediger Peter 1 af kongeriget Jugoslavien Under 1 verdenskrig blev Kroatien kun indirekte berort af krigen Mange kroatere kaempede i den ostrig ungarske haer mod serberne I London 1915 blev Den jugoslaviske komite dannet som havde som formal at oprette en sydslavisk stat efter krigen hvor kroater serbere slovenere skulle have lige status og rettigheder Denne tanke var de allierede stater ikke specielt interesserede i Gennem en hemmelig overenskomst mellem Italien Frankrig og Storbritannien den 26 april 1915 Londonaftalen blev Italien lovet de habsburgske omrader Trieste Gorizia Istrien Krain og store dele af Dalmatien som tak for at Italien erklaerede aksemagterne krig Frankrig og Storbritannien bortgav ogsa Bosnien Hercegovina Slavonien Backa det nordlige Albanien og resten af Dalmatien til Serbien I 1917 kom Den jugoslaviske komite og Serbien overens om Korfu deklarationen som gjorde oprettelsen af Kongeriget Jugoslavien mulig Den blev underskrevet i slutningen af 1 verdenskrig pa Korfu den 20 juli 1917 Efter som Serbien havde en haer kunne landet forhandle ud fra en styrkeposition som komiteen manglede I deklarationen blev man enige om at danne en sydslavisk stat med tre folk serbere kroater og slovenere og med Peter 1 af Serbien som konstitutionel monark Den 29 oktober 1918 erklaerede den kroatiske nationalforsamling Kroatien som selvstaendigt og overdrog sin myndighed til det sydslaviske nationalrad som nogen dage senere besluttede at Kroatien skulle ga ind i en union med Serbien og Montenegro Da Ostrig Ungarn undertegnede aftalen om vabenhvile den 3 september begyndte de italienske styrker at besaette de omrader som var blevet lovet landet i Londonaftalen til trods for at den nye stat havde overtaget store dele af Ostrig Ungarns militaere arsenal blandt andet hele fladen Den italienske haer handlede hurtigt tog Istrien og erobrede oerne langs Adriaterhavet en for en og gik i land selv pa Zadar Nationalradet bad om hjaelp fra den serbiske haer som da rykkede ind i Beograd den 1 november og fortsatte gennem Kroatien for at stoppe de italienske styrker Den serbiske haer besatte ogsa Montenegro og Vojvodina og sorgede for at disse omrader ogsa blev tilsluttede den sydslaviske stat Den 1 december udrabte kong Peter 1 af Serbien den nye stat som serbernes kroaternes og slovenernes kongerige Da fredsforhandlingerne blev holdt i Paris fik Italien ikke de lofter igennem som landet var givet i Londonaftalen men fik alligevel lov at beholde Istrien og byerne Trieste og Fiume Ved Rapallotraktaten den 20 november 1920 fik Italien hele Istrien store dele af Dalmatien Fiume og Trieste 1920 ernes politiske kaos Rediger Nikola Pasic Kroatiens storste politiske parti i lobet af 1920 erne var Det kroatiske bondeparti Hrvatska Seljacka Stranka ledet af Stjepan Radic Efter det forste parlamentsvalg den 28 november 1920 dannede Det serbiske radikale parti Det demokratiske parti og Agrarpartiet en regering helt domineret af serbere og med serberen Nikola Pasic som statsminister Kongedommet gennemgik en afgorende aendring i 1921 til Radics store vrede Den nye forfatning forbod historiske og politiske eksistenser som Kroatien og Slavonien og centraliserede al politisk magt i hovedstaden Beograd Radic havde helt fra begyndelsen vaeret modstander af at Kroatien skulle indga i samme land som Serbien men onskede sig et selvstaendigt Kroatien Hans bondeparti boycottede det parlamentariske arbejde i Beograd fraset i tiden mellem 1925 og 1927 da landet folte sig truet af italiensk imperialisme og dens allierede Albanien Ungarn Rumaenien og Bulgarien Den 14 juli holdt han en tale hvor han sammenlignede det sydslaviske kongerige med den franske Bastille for den blev stormet i 1789 Han blev tvunget til at flygte fra landet og rejste derefter rundt i Europa og agiterede for at kongeriget ikke var andet end et forklaedt Storserbien Tidligt i 1920 erne havde statsminister Nikola Pasic benyttet politisk pres pa vaelgerne og etniske minoriteter konfiskeret politisk materiale fra oppositionen 31 og benyttet andre metoder for at manipulere valgene for at holde oppositionen hovedsagelig Det kroatiske bondeparti i mindretal i parlamentet 32 Pasic mente at Jugoslavien burde vaere sa centraliseret som mulig og i stedet for regional styring fremmet han et koncept om et Storserbien med den politiske magt i Beograd 33 I 1925 genoptog Radic det politiske arbejde i Beograd Premierminister Pasic tog ham ind i regeringen men Pasic dode i december samme ar og straks efter forlod Radic regeringen Det kroatiske bondeparti formaede at skabe en majoritet sammen med Det demokratiske parti men i parlamentet blev det politiske arbejde praeget af trusler og kaos Den 20 juni 1928 trak Punisa Racic fra Montenegro parlamentsmedlem for Det serbiske radikale parti vaben og skod Radic og fire andre kroater Radic dode i august og den politiske uro fortsatte I Zagreb blev flere draebt i et oplob For at fa fred foreslog statsminister Anton Korosec at kongeriget burde aendres til en foderation men parlamentet stemte ham ned Den 6 januar 1929 begik kong Alexander 1 statskup Han oploste parlamentet og forfatningen indforte censur og forbod de politiske partier Vladko Macek som havde efterfulgt Radic som partileder i det storste parti blev sat i faengsel Kongeligt enevaelde Rediger Kong Aleksandar 1 Kongens hensigt var at skabe en national jugoslavisk faelles identitet og i efteraret 1929 blev kongerigets officielle navn aendret til Kongeriget Jugoslavien I stedet for de historiske nationer blev landet inddelt i ni officielle distrikter hvor graenserne ikke fulgte de historiske General Petar Zivkovic som havde vaeret mistaenkt for at have vaeret delagtig i mordet pa den serbiske kong Aleksandar Obrenovic i 1903 og pa mordet pa Franz Ferdinand i 1914 blev udnaevnt til statsminister Han sorgede for at nedkaempe al opposition og at Kroatiens flag og nationalsang blev forbudte Politik var ikke til at skelne fra gangstervaelde 34 For oppositionen stod alene tilbage at forsoge et vaebnet opror I Makedonien opfordrede det jugoslaviske kommunistparti folk til at gribe til vaben I Kroatien blev Ustasa kroatisk for rensning dannet af Ante Pavelic en advokat i Beograd med det formal at kaempe for Kroatiens selvstaendighed Pavelic blev domt til doden men flygtede til Italien hvor han med hjaelp fra fascisterne oprettede to traeningslejre I 1934 da kong Aleksander 1 var pa rejse i udlandet blev han snigmyrdet da han var i Marseille sammen med den franske udenrigsminister Louis Barthou Morderen var en Vlado Chernozemski men Ustasas nojagtige deltagelse i mordet er uklart Pavelic blev uanset sit eksil domt til doden af en jugoslavisk domstol Italien vaegrede at udlevere ham men han blev siddende i husarrest i to ar Tronarvingen prins Peter 2 var kun ti ar og det blev Aleksanders faetter Paul som blev styrende regent Sidstnaevnte slap Kroatiens bondepartileder Macek og andre politiske fanger fri og udlyste parlamentsvalg i 1935 Valgsystemet sorgede for at oppositionen kun fik 67 af 370 pladser i parlamentet til trods for omkring 40 af stemmerne Mens kroaterne boycottede politikken i Beograd blev Det serbiske radikale partis leder Milan Stojadinovic statsminster Den nye regering distancerede sig fra Jugoslaviens tidligere allierede Frankrig og Storbritannien og bevaegede sig i perioden 1935 1941 naermere det fascistiske Italien og Nazi Tyskland Italien havde fortsat territoriale krav pa Jugoslavien og efter at Italien okkuperede Albanien i april 1939 stod det klart at Jugoslavien matte blive funktionsdygtig I februar 1939 blev Stojadinovic afsat og erstattet af Dragisa Cvetkovic som fik i opdrag at forhandle med Macek for at bedre forholdet mellem kroater og serbere Den 20 august var de to naet til enighed sporazum om at skabe et stort Kroatien kaldet banatet Kroatia 35 Denne udgave af Kroatien som bestod af en del af Bosnien det meste af Hercegovina og byen Dubrovnik og dens omgivelser havde betydelig selvstyre med et rekonstrueret kroatisk parlament som valgte en kroatisk ban som kun havde kongen over sig En koalitionsregering blev dannet i Beograd hvor ogsa kroater medvirkede 2 verdenskrig Rediger Uddybende artikel Jugoslavien under 2 verdenskrig En haengning i Beograd 1941 Tyske soldater eskorterer en gruppe mennesker som skal henrettes i Kragujevac Serbien 1941 Tidlig om morgen den 6 april 1941 blev Jugoslavien angrebet af aksemagterne og efter ti dages kamp kapitulerede den jugoslaviske haer Store dele af landet blev annekteret af nabostaterne Af det som blev tilbage blev to selvstaendige stater formelt erklaerede Serbien og Kroatien Den 10 april blev Den Uafhaengige Stat Kroatien Nezavisna Drzava Hrvatska erklaeret uden Istrien og Dalmatien men med hele Bosnien Hercegovina Den nye stat blev et monarki med prins Aimone af Aosta fra Italien som konge under navnet Tomislav 2 Han satte aldrig sin fod i Kroatien som i stedet blev styret af Ustasas leder Ante Pavelic Ustasa ville skabe et Storkroatien og forfulgte serbere hensynslost Gennem etnisk udrensning tvangskonvertering og massemord ville man skabe en stat uden besvaerlige minoriteter Ustasa oprettede to koncentrationslejre Jasenovac og Stara Gradiska for at fa myrdet og udryddet serbere men ogsa joder og sigojnere blev forfulgte Det anslas at mellem 350 000 og 450 000 personer blev draebt i Ustasas massakrer og koncentrationslejre 36 Under 2 verdenskrig var to forskellige modstandsbevaegelser aktive inden for Jugoslaviens graenser Den serbiske general Dragoljub Mihailovic ledede tjetnikerne som ville genoprette det serbiske kongedomme og skabe et Storserbien som skulle besta af Bosnien Hercegovina og store dele af Kroatien Mihailovics motto var enkelt Hvor der findes serbiske grave findes serbisk land 37 Det jugoslaviske kommunistforbund dannede ogsa sin modstandsbevaegelse partisaner som blev ledet af den kroatisk slovenske Josip Broz Tito Partisanerne onskede at danne en kommunistisk jugoslavisk forbundsrepublik Da Mihailovic ansa Tito for at vaere en vigtigere modstander end de tyske styrker pabegyndte han en samarbejde med tyskerne Fra 1944 valgte de allierede derfor kun at stotte Titos partisaner 38 Den 29 november 1943 dannede partisanerne en interimregering og den jugoslaviske eksilregering i London blev da udelukket fra indflydelse pa fremtidens Jugoslavien Den 20 oktober 1944 kunne styrker fra den sovjetiske rode haer og partisanerne rykke ind i Beograd Mindesmaerke for Bleiburg mordene i Zagrebs gravlund Mirogoj Mod krigens slutning flygtede mange kroater isaer personer der havde samarbejdet med Ustasa eller som havde modarbejdet kommunisterne nordpa sammen med andre flygtninge imod de allierede styrker ved den ostrigske graenseby Bleiburg De britiske officerer naegtede at tage imod dem og overgav dem til partisanerne som tog en nadeslos haevn Partisanerne menes at have draebt 30 000 40 000 soldater og civile modstandere i forbindelse med Bleiburg massakren 36 39 Pavelic var i 1944 flygtet til udlandet Han blev domt til doden in absentia som krigsforbryder i 1945 men blev aldrig pagrebet inden sin dod i eksil i Spanien i 1959 40 Efterkrigstid Rediger Jugoslavien blev hardt ramt af 2 verdenskrig I Jasenovac blev skonsvis 80 000 mennesker myrdede hovedsagelig serbere sigojnere og joder Hvor mange som dode totalt i Jugoslavien bliver fortsat diskuteret da de ulige etniske grupper opgiver og bestrider ulige tal men skonsvis dode noget over en million jugoslaver i lobet af krigen 500 000 serbere 500 000 kroater 90 000 bosniske muslimer 80 000 donautyskere 60 000 joder 50 000 montenegrinere 30 000 slovenere og 15 000 sigojnere De fleste af disse blev myrdet af andre folk fra Jugoslavien 41 Efter krigens afslutning blev monarkiet afskaffet og Kongeriget Jugoslavien blev aflost af et kommunistisk diktatur Den socialistiske foderale republik Jugoslavien Yderligere tre folk blev anerkendt som nationer makedoniere montenegrinere og senere ogsa muslimer I januar 1946 fik Jugoslavien en ny forfatning som var en kopi af Sovjetunionens forfatning fra 1936 I begyndelsen havde landet en femarsplan og der blev igangsat en kollektivisering af jordbruget Presse og ytringsfrihed blev afskaffet og forbudt og det hemmelige politi UDBA Uprava Drzavne Bezbednosti slog hardt ned pa al serbisk og kroatisk nationalisme I anden halvdel af 1960 erne blev den politiske undertrykkelse i Jugoslavien lettet en del i Kroatien i det som refereres til som det kroatiske forar I marts april undertegnede 180 kroater et oprab hvor de kraevede at kroatisk skulle blive officielt sprog i Kroatien i stedet for serbokroatisk Inden for det kroatiske kommunistparti var der interne modsaetninger mellem dem som ville fremme Jugoslavien og dem som ville beskytte kroatiske kultur og sprog Lederen for kommunistpartiet i Kroatien Savka Dabcevic Kucar kraevede et selvstaendigt Kroatien inden for rammen af det socialistiske Jugoslavien Andre kraevede egen valuta egen haer eget medlemskab i FN for Kroatien og mere En pastand som stadig blev gentaget var at Kroatien blev udplyndret ved at omradets indbetalinger til statskassen var storre end det Kroatien fik tilbage Franjo Tuđman Praesident Tito tog dette alvorligt og erklaerede i en radiotale den 2 december 1971 at det kroatiske kommunistparti havde mistet kontrollen og matte afsaettes Politiet slog til mod alle demonstrationer og mange mennesker blev arresterede I udrensningen af det kroatiske kommunistparti blev 50 000 mennesker fjernet mange blev stillet for retten og domt til faengselsstraffe blandt andet Franjo Tuđman og Stjepan Mesic som senere i 1990 erne blev praesidenter i Kroatien Pa denne tid dannede udvandrede kroater radikale Ustase celler i Vesteuropa som planlagde og forsogte at gennemfore guerillaaktioner i Jugoslavien men de blev stort set slaet tilbage 42 I 1974 fik Jugoslavien en ny forfatning som til vis grad skulle abne for decentralisering De vigtigste forandringer var at Vojvodina og Kosovo blev selvstyrende provinser med hver sin repraesentant i praesidentradet Ordforer i praesidentradet var Tito men efter hans dod skulle denne post rotere saledes at medlemmer i radet blev praesidentradets ordforer for et ar ad gangen Da Tito dode i 1980 havde Jugoslavien store problemer med okonomien voksende arbejdsloshed hoj inflation og voksende udenlandsgaeld Et lys i morket var turistindustrien i Kroatien som skaffede store summer af tyske mark I 1980 erne kom 2 3 millioner tyske turister til Kroatien arligt Jugoslavien krigene 1991 1995 Rediger Uddybende artikler Krigene i Jugoslavien og Kroatiens selvstaendighedskrig Emblemet for den jugoslavisk haer JNA I 1990 blev de forste frie valg afholdt En folkebevaegelse kaldet Den kroatiske demokratiske union HDZ vandt med relativt knap margin over det reformerede kommunistparti Parti for demokratisk aendring SDP ledet af Franjo Tuđman tidligere general i Titos partisanbevaegelse og Ivica Racan tidligere praesident for Kroatiens forbund af kommunister SKH Imidlertid gjorde Kroatiens system med forst til posten det muligt for Tuđman at danne regering naermest selvstaendigt Partiets hensigt var at sikre uafhaengighed for Kroatiaen det modsatte af hvad de etniske serbere i republikken onskede og den officielle politik i Beograd Den voksende polarisering af det politiske klima eskalerede snart til fuldstaendig adskillelse mellem de to nationer og endda til sekterisk vold Sommeren 1990 gjorde serbere i bjergomraderne opror og dannede en ny enhed den sakaldte Selvstyrende region af Serbisk Krajina senere Den Serbiske Republik Krajina men ingen af dem blev anerkendt af andre nationer Alle aktioner fra kroatisk politi blev forhindrede af den jugoslaviske haer som da bestod af en hoj andel serbere Konflikten kulminerede i direkte aktioner hvor serberne blokkerede vejene til turistmal til Dalmatien Civilbefolkningen flygtede fra konfliktomraderne Flere tusinde kroater flygtede fra bosniske og serbiske graenseomrader mens tusinder af serbere flyttede til dem Flere steder blev mange tvunget til at flygte af den jugoslaviske haer i noget som karakteriseres som etnisk udrensning Ogsa i modsat retning blev serbere i kroatisk dominerede omrader tvunget vaek Graensebyen Vukovar blev belejret i tre maneder slaget om Vukovar hvor det meste af byen blev odelagt og flertallet tvunget til at flygte Byen blev erobret af serbiske styrker den 18 november 1991 og omfattende massakrer pa civilbefolkningen skete saledes Vukovar massakren En pafolgende FN stottet vabenhvile fulgte Den jugoslaviske haer trak sig ud af Kroatien og ind i Bosnien Hercegovina hvor en cyklus af spaending eskalerede Bosnien krigen var klar til at begynde I lobet af 1992 og 1993 modtog Kroatien skonsvis 700 000 flygtninge fra Bosnien hovedsagelig bosniske muslimer Vaebnet konflikt i Kroatien forblev tilbagevendende og i mindre skala indtil 1995 Tidligt i august begyndte Kroatien Operation Storm kroatisk Operacija Oluja som var en stor kroatisk militaer offensiv for at tilbagevinde store omrader i det centrale Kroatien holdt af kroatienserbiske styrker Det kroatiske angreb genvandt hurtigt de meste af omraderne fra Republikken serbisk Krajina hvilket forte til en masseflugt af den serbiske befolkning Skonsvis 90 000 350 000 serbere flygtede 43 Et resultat af denne krig var Daytonaftalen som officielt gjorde ende pa Bosnien krigen En fredfyldt integrering af de tilbagevaerende serbisk kontrollerede omrader i det ostlige Slavonien blev fuldfort i 1998 under overopsyn af FN Flertallet af de serbere som flygtede fra tidligere Krajina er ikke vendt tilbage af frygt for gengaeldelser 44 Fra en okonomisk synsvinkel gik Kroatien som resten af Jugoslavien en alvorlig okonomisk depression Praesident Tuđman tog initiativ til en privatiseringsproces og afnationalisering i Kroatien men den var langt fra gennemsigtig og helt lovlig Den nye regerings juridiske system arbejdede langsomt og lidet effektivt I den storre sammenhaeng inden for Jugoslavien krigene opstod en raekke haendelser som er kendt i Kroatien som privatiseringstyveriet kroatisk privatizacijska pljacka Nepotisme at begundstige egen slaegt var omfattende og i lobet af denne periode fik mange med indflydelse kobt statsejendom og selskaber til ekstremt lave priser Det var lukrativt for nogen fa men fremmede konkurser og arbejdsloshed for de mange Den vilde og ukontrollerede kapitalisme som Tuđman satte i gang har fort til mere end 400 000 arbejdslose og et betydelig fald i landets bruttonationalprodukt Dette er problemer som Kroatien fortsat lider under Kroatien efter 1990 Rediger Det moderne Kroatien har arbejdet pa at genoprette og udbygge infrastrukturen blandt andet en ny motorvej mellem Zagreb og Split her syd for tunnellen Sveti Rok Kroatiens moderne historie begyndte i 1990 da nationen aendrede politisk og okonomisk system foruden at opna uafhaengighed fra Jugoslavien i 1991 Ved afslutningen af krigen begyndte Franjo Tuđmans regering at miste popularitet blandt andet for dets engagement i den tvivlsomme privatiseringsproces i begyndelsen af 1990 erne I 1995 vandt oppositionen overraskende i hovedstaden Zagreb hvilket forte til Zagreb krisen da Tuđman naegtede at acceptere resultatet Kroatien blev medlem af Europaradet den 6 november 1996 De to naeste ar var praegede af at genoprette okonomien efter krigen Den tilbagevaerende del af Krajina forhandlede sig til en fredelig reintegrering med den kroatiske regering Erdut aftalen underlagde omradet FNs administration men det blev formelt reintegreret med Kroatien den 15 januar 1998 Den kroatiske parlamentsbygning som flager bade for nationen og EU Fhv statsminister Ivo Sanader Tuđman dode i 1999 og ved parlamentsvalgene der efter blev den nationalistiske regering erstattet af en sammenslutning af centrum og venstre med Ivica Racan som statsminister Pa samme tid blev praesidentvalget afholdt og vundet af den moderate Stjepan Mesic Racans regering aendret grundloven fra et praesidentsystem til et parlamentarisk system overforte magt fra praesidenten og til parlamentet og statsministeren Den ny regering startede ogsa flere storre byggeprojekter blandt andet et statsstottet boligprojekt og byggeriet af den vigtige motorvej mellem Zagreb og Split Nationen kom sig igen fra en mild nedgangskonjunktur i 1998 og 1999 og fik en maerkbar okonomisk vaekst i de pafolgende ar Arbejdslosheden steg fortsat frem til 2001 da den endelig begyndte at falde Med mange flygtninge som kom tilbage voksede behovet for flere boliger Racanregeringen har ofte faet ros for at have bragt Kroatien ud af den delvis isolation fra Tuđmans tid Nationen blev medlem af WTO den 30 november 2000 og landet sogte om at blive medlem af Den europaeiske union EU i februar 2003 I slutningen af 2003 blev nye parlamentsvalg afholdt og et reformeret Kroatisk bondeparti HDZ vandt under lederskab af Ivo Sanader som blev statsminister I 2004 accepterede og anbefalede Europa Kommissionen at forhandlinger om medlemskab for Kroatien kunne begynde Kommissionens rapport beskrev Kroatien som et moderne demokratisk samfund med en ansvarsfuld okonomi Den 22 januar 2016 fik Kroatien en ny regering bestaende af det konservative Demokratiske Union HDZ og reformpartiet Most dansk Broen og med den 49 arige Tihomir Oreskovic som statsminister De to partier var efter parlamentsvalget i december 2015 blevet henholdsvis Kroatiens storste og tredjestorste parti Den nye regerings mal at fa bremset stigningen i den offentlige gaeld at fa nedbragt arbejdslosheden og at fa fremmet den begyndende okonomiske fremgang Underskuddet pa statsfinanserne var omkring 5 af bruttonationalproduktet BNP ved regeringens tiltraeden Malet var at bringe den ned under 3 i overensstemmelse med EU s krav 45 Politik RedigerIfolge grundloven fra 1990 er Kroatien en parlamentarisk demokrati 46 Kroatiens praesident er statschef og overstbefalende og vaelges for fem ar Praesidenten udser statsministeren med parlamentets tilslutning og har tillige en vis indflydelse pa udenrigspolitiken Kroatiens parlament sabor bestar af et kammer med 160 medlemmer valgte for fire ar Parlamentet sammentraeder fra 15 januar til 15 juli samt mellem 15 september og 15 december Regeringen vlada som ledes af statsministeren bestar af 2 vicestatsministre og 14 ministre Retssystemet er tredelt med en hojesteret samt regionsdomstole og kommunale domstole Internationale relationer Rediger Kroatien er siden 2000 medlem i Partnerskab for fred PFF Den 17 oktober 2007 valgtes Kroatien som et af de ikke permanente medlemmer af FN s sikkerhedsrad for perioden 2008 2009 NATO Rediger Under Nato topmodet i Bukarest 47 48 den 3 april 2008 fik Kroatien en officiel indbydelse til at komme med i NATO 49 50 51 og siden den 1 april 2009 er landet medlem i forsvarsalliancen 52 EU Rediger Kroatien har vaeret medlem af EU siden 2013 Processen til opnaelse af medlemskab blev indledt i 2003 da Kroatien sogte medlemskab af EU Landet fik status som kandidatland i 2004 og har gennemfort flere reformer for at tilpasse sin okonomi til EUs EU var laenge tovende med at videreudvikle kandidaturet til et eventuelt fuldt medlemskab efter som Kroatien ifolge EU laenge var uvillig til at udlevere generalen Ante Gotovina som da mistaenktes for krigsforbrydelser begaede under Kroatiens selvstaendighedskrig 1991 1995 I 2005 kunne Kroatien begynde at forhandle om medlemskab da EU nu ansa at Kroatien samarbejdede fuldt ud med det internationale krigsforbrydertribunal i Haag 53 Beslutningen foranledigedes af at spansk politi efter et tip fra den kroatiske efterretningstjeneste kunne arrestere Ante Gotovina pa De Kanariske Oer og overgive ham til det internationale krigsforbrydertribunal i Haag Kroatien habede at afslutte medlemsforhandlingerne i 2009 og at blive optaget som unionens 28 medlem i 2010 54 I december 2008 nedlagde Slovenien imidlertid veto mod at abne ti kapitler i medlemsforhandlingerne pa grund af en pagaende graensetvist Blokeringen ophaevedes i efteraret 2009 og forhandlingerne genoptoges den 2 oktober 2009 55 Den 30 juni 2011 afsluttede Kroatien det 35 forhandlingskapitel med EU og efter en ratificeringsproces i de andre medlemslande optoges landet som unionens 28 medlem den 1 juli 2013 56 Administrativ inddeling Rediger Kroatien er inddelt 21 distrikter Kroatisk zupanija hovedstadsomradet regnes som et eget distrikt Zagreb distrikt Zagrebacka zupanija Krapina Zagorje distrikt Krapinsko zagorska zupanija Sisak Moslavina distrikt Sisacko moslavacka zupanija Karlovac distrikt Karlovacka zupanija Varazdin distrikt Varazdinska zupanija Koprivnica Krizevci distrikt Koprivnicko krizevacka zupanija Bjelovar Bilogora distrikt Bjelovarsko bilogorska zupanija Primorje Gorski Kotar distrikt Primorsko goranska zupanija Lika Senj distrikt Licko senjska zupanija Virovitica Podravina distrikt Viroviticko podravska zupanija Pozega Slavonia distrikt Pozesko slavonska zupanija Brod Posavina distrikt Brodsko posavska zupanija Zadar distrikt Zadarska zupanija Osijek Baranja distrikt Osjecko baranjska zupanija Sibenik Knin distrikt Sibensko kninska zupanija Vukovar Srijem distrikt Vukovarsko srijemska zupanija Split Dalmatia distrikt Splitsko dalmatinska zupanija Istria distrikt Istarska zupanija Dubrovnik Neretva distrikt Dubrovacko neretvanska zupanija Međimurje distrikt Međimurska zupanija Zagreb Grad Zagreb Dalmatien Rediger Dalmatien er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststraekning med tilhorende oer ved Adriaterhavet og omradets areal udgor 12 732 km Omradet har et subtropisk klima med milde vintre vinterregn maki og skov og er et populaert turistomrade I arene 1000 1797 horte omradet under Kongeriget Lombardiet Venetien derefter under Ostrig Ungarn til 1919 Italien fik i 1915 lofte om at fa den nordlige Dalmatien men matte nojes med omradet omkring Zara nu Zadar Ved forhandlingerne i 1941 om Jugoslaviens deling fik Italien det nordlige Dalmatien men i 1945 blev hele Dalmatien jugoslavisk Istrien Rediger Istrien pa kroatisk Istra er den region i Kroatien hvor der kommer flest turister Istrien var en del af Romerriget som man ogsa kan se pa bygningerne I den sydligste by Pula er der en romersk arena af samme type som Colosseum Arenaen er den naeststorste i Europa Istrien er kendt for flot natur rent vand varme somre og delfiner Okonomi RedigerTurisme er en vigtig del af naeringslivet Kroatiens udenrigshandel er rettet mod EU og derfor pavirkes landets okonomi af udviklingen i lande som Sverige Nederlandene og Italien Landets BNP per indbygger skonnedes kobekraftsjusteret 2007 til cirka 15 500 USA dollars verdengennemsnit ligger pa 10 000 USA dollars Kroatien er efter Slovenien det mest formuende land blandt de stater som tidligere udgjorde Jugoslavien I slutningen af 1980 erne begyndte i og med kommunismens fald en okonomisk overgang Kroatien havde en fordelagtig beliggenhed men ramtes hardt af afindustrialisering og krig De storste problemer for landet i dag er en relativt stor arbejdsloshed 11 2 i 2006 57 og langsomme reformer Specielt alvorlige faktorer er retssystemet og den offentlige administration som begge er foraeldede og ineffektive Landet har haft en hurtigere vaekst i de senere ar Flere tiltag er gjort for at gore Kroatiens okonomi mere lignende med EUs og man forventer at dette inden for en snar fremtid vil fore til stigende aktivitet i okonomien Infrastruktur RedigerVeje Rediger Under de seneste ar har Kroatien anvendt mange milliarder kroner pa at udbygge landets motorvejsnet og dermed forbinde alle dele af Kroatien Motorvejene er afgiftsbelagte Tunnellerne Gric og Brinje ansas at vaere blandt de sikreste og mest moderne i Europa i 2007 58 59 Den kroatiske regering har tilkendegivet at man ogsa fremover vil investere i infrastrukturen da den anses at udgore en vigtig del i landets okonomiske genopbygning Vejbyggeriet skaber arbejdspladser samtidig som landet kan regne med udenlandske investeringer efter som mange internationale virksomheder er beroende af en god infrastruktur Desuden er mange af de hundrede tusinder turister som arligt besoger Kroatien bilkorende og trafikforstyrrelser var tidligere snarere en regel end en undtagelse Mindre veje har fortsat en lavere standard end i Vesteuropa Men ogsa her vil landets regering investere penge for at yderligere hojne kvaliteten Efter selvstaendigheden har vejbyggeriet faet et opsving og i 2005 faerdiggjordes motorvejen uofficielt kaldet Dalmatina mellem hovedstaden Zagreb og landets naeststorste by Split i det sydlige Kroatien Dermed forkortedes rejsetiden fra cirka 8 9 timer til 4 timer Ved indvielsen tilkendegav regeringen at en 30 arig drom var gaet i opfyldelse og man at planlagde at forlaenge motorvagen til Dubrovnik i det sydligste Kroatien Under ar 2007 pabegyndtes byggeriet af Peljesac broen som vil forbinde fastlandet og halvoen Peljesac Den skulle sta faerdig inden for fire ar og da vaere Europas 18 laengste bro De fleste motorveje vedligeholdes af det statsejeda foretagende Hrvatske autoceste d d Kroatiske motorveje AS Jernbaner Rediger Banestandarden i Kroatien er relativt god men jernbanenettet har behov for modernisering Jernbanenettet byggedes i perioden hvor Kroatien ingik i statsdannelsen Ostrig Ungarn og kroatiske byer var da snarere forbundne med Wien og Budapest end indbyrdes Denne struktur fandtes delvist bevaret selv da landet var en del i Jugoslavien men de dele som forbandt med det ovrige Jugoslavien prioriteredes Blandt andet gennemfortes elektricificeringer i 1960 og 1970 erne hvilke skulle sammenbinde med blandt andet Jugoslaviens davaerende hovedstad Beograd Togenes standard varierer efter som et antal nyere tog indkobtes de senere ar og et antal aeldre blev renoverede Dog er fortsat flere vogne gamle Et typisk traek ved de elektrificerede linjer er ellokomotiver af svensk type som er byggede i Zagreb pa licens fra det svenske ASEA Den kroatiske regering har erklaeret at man nu planlaegger at satse pa jernbanenettet og gore det muligt for hojhastighedstog at trafikere flere linjer Under ar 2007 pabegyndtes moderniseringen af straekningen mellem Kroatiens storste havneby Rijeka hovedstaden Zagreb og den ungarske graense hvilket vil formindske rejsetiden mellem disse byer betydeligt Byggeriet skulle vaere afsluttet i 2013 og koste cirka 20 milliarder kroner Togtrafikken forvaltes fortrinsvist af virksomheden Hrvatske zeljeznice d o o Kroatiske jernbaner AS Skibsfart Rediger Skibsfarten har stor betydning for Kroatien som har flere store havne De vigtigste havne ligger i Omisalj Ploce Rijeka Sibenik Dubrovnik Dugi Rat Pula Split og Zadar Kroatien har 66 beboede oer ud for sin kyst hvilket betyder at der findes et stort antal lokale faergeforbindelser Kroatiens handelsflade bestar af totalt 73 skibe Nogle af landets storste skibsvaerfter er Uljanik i Pula och Viktor Lenac og 3 maj i Rijeka Luftfart Rediger Kroatiens statsejede flyselskab hedder Croatia Airlines Flyselskabet oprettedes den 7 august 1989 og hed da Zagal Zagreb Airlines Da Kroatien blev selvstaendigt i 1991 byttede selskabet navn til Croatia Airlines Croatia Airlines har en ung og moderne flyflade som omfatter 11 flyvemaskiner af modellerne Airbus 320 Airbus 319 og ATR 42 I 2007 bestilte selskabet fire moderne flyvemaskiner af modellen Bombardier Q400 Croatia Airlines er medlem i IATA AEA og Star Alliance Selskabet har i de seneste ar set en staerk stigning i antallet af rejsende og i 2005 transporterede Croatia Airlines 1 555 033 rejsende til forskellige destinationer i Kroatien og resten af verden I de senere ar har andre aktorer blandt andre Ryanair meldt sig pa det kroatiske marked og tilbyder lavprisflyrejser til Kroatien Internationale flyvepladser er Zagrebs internationale flyveplads Splits flyveplads Dubrovniks flyveplads Pulas flyveplads Rijekas flyveplads Zadars flyveplads og Osijeks flyveplads Media Rediger Radio Zagreb nu en del af HRT var den forste offentlige radiostation i Sydosturopa Det statslige fjernsyn HRT driver to nationale kanaler samt en international kanal via satellit og har ogsa seks regionale tv centre Der findes to privatejede landsomfattende TV kanaler og omkring 15 regionale Der findes tre statsligt ejede og to private landsomfattende radiokanaler og en raekke forskellige savel statslige som private regionala radiokanaler 60 Det storste dagblad i Kroatien er 24sata med et oplag pa 163 505 dagsaviser 2009 61 Andra dagstidningar ar Jutarnji list och Vecernji list 62 Uddannelse Rediger Zagreb Universitet er det storste og aeldste kroatiske universitet Den almene skolepligt gaelder fra 6 eller 7 til 14 eller 15 ar Grundskolen er obligatorisk og bekostes helt af staten Grundskolen er inddelt i to stadier I 1 4 klasse undervises hver klasse af en laerer som underviser i alle fag Fagene som indgar er kroatisk matematik visuel kunst og natur og samfundskundskab Fra 5 8 klasse undervises hvert fag af en faglaerer og de fag som tilkommer er historie geografi biologi fysik kemi med mere Mellemskolen er endnu en frivillig skoleform Mellemskolen er inddelt i gymnasium og fagskole og begge er under fire ar Kroatien har syv universiteter fordelte pa byerna Zagreb Rijeka Osijek Split Zadar Dubrovnik og Pula Kroatien har deltaget og er begyndt at tilpassa sit hojere skolevaesen efter Bolognaprocessen som er i fuldt brug siden 2010 Kultur RedigerKroatiens kultur baseres pa en 1300 ar lang historie under hvilken landet har faet mange monumenter og byder hvilke har givet et stort antal fremstaende individer Landet har ogsa syv eksempler pa UNESCOs Verdensarvsliste og otte nationalparker Kroatien regnes undertiden som et centraleuropaeisk land pa grund af sin kulturelle og historiske tiknytning til landene i Centraleuropa 63 Kroatien tilhorte den centraleuropaeiske statsdannelse Habsburg senere Ostrig Ungarn under flere arhundreder inden at landet i 1918 tvangsindlemmedes i den da nydannede statsdannelse Serbernes kroaternes og slovenernes kongerige senere kaldet Jugoslavien Syd Slavien Den kroatiske kultur kan pa grund af disse historiske kendsgerninger betegnes som centraleuropaeisk og kroaterne anser sig selv for at tilhore den vestlige kulturelle sfaere 63 En uafhaengig Gallupundersogelse lavet i september og oktober 2008 viste at en majoritet af kroaterne 60 ikke identificerede sig med regionen Balkan 64 65 Andre lande betragter dog ofte Kroatien som en del af Balkan og ofte som en del af det tidligere Jugoslavien kilde mangler Tre nobelpristagere kommer fra Kroatien plus et stort antal opfindere Slavoljub Eduard Penkala reservoarpennans opfinder kom fra Kroatien og virkede i Zagreb Halsklader har staerke band til Kroatien idet slipset kravata ifolge legenden blev opfundet der Landet har ogsa en lang tradition for musikere artister og forfattere Musik Rediger Ogsa traditionen at spille instrumentet gusle hvilket er et typisk instrument for Balkanlandene antyder en kulturel samhorighed Kendte musikere er Oliver Dragojevic Gibonni Tony Cetinski Nina Badric og Ivana Banfic Den kroatiske rockmusik var saerlig fremgangsrig under den sa kaldte kroatiske Nye Bolge Novi Val som varede fra slutningen af 1970 erne og omtrent ti ar frem Band som tilhorte denne tid er blandt andre Azra Haustor Film Buldozer og Paraf Efter at den nye bolge var ebbet ud i 1980 erne dukkede der nye bands som Daleka Obala Majke og Laufer op Disse bands spillede musik som bade var inspireret af den Nye Bolge sa vel som af aeldre vestlige rockbands som Black Sabbath og Led Zeppelin Let 3 og KUD Idijoti er to fremtraedende bands kendte for sa vel sin musik som for sine interessante og ofte kontroversielle optraedender og kunstnumre Hardrocksbandet Osmi Putnik fra Split har vaeret fremgangsrige bade i Kroatien og i de andre eksjugoslaviske republikker Surfrockbandet The Bambi Molesters fra Sisak er blevet omtalt uden for landets graenser og er blevet kaldt et af de bedste bands i verden i sin genre Det alternative rock metal bandet Father var fremgangsrige med sin forste plade Inspirita i bland andet Storbritannien og har tillige turneret med bands som Korn Anthrax og Apocalyptica Klapa er en gren af den kroatiske folkemusik Ordet kommer fra kroatisk og kan oversaettes med slaeng eller gruppe af venner Musikformen er a cappella og saledes uden instrumenter Dog kan der forekomme akkompagnement med mandolin eller guitar Musikformen er specielt populaer i Dalmatien hvor den arlige Klapa festival er blevet afholdt siden 1967 i den lilla havneby Omis Klapa synges af savel mandlige som kvindelige grupper og har ofte emner om kaerlighed hav vin hjemland etc 66 Arkitektur Rediger Sibenik Katedralen er pa UNESCOs Verdensarvsliste Den kroatiskae arkitektur er pavirket af landets beliggenhed i Europa Kirkearkitekturen og profan arkitektur blander stiltraek fra Italien og Ostrig med andre former som kommer fra den byzantinske eller slaviske verden Inden for arkitekturen er det maske isaer gotikken renaessancen og barokken som sat sit praeg pa landet 67 Den genuint kroatiske arkitektur opstar med den forromanske stil under fyrst Branimir I det middelalderlige kroatiske kongerige pa 800 1100 talet udsmykkedes kirker og klostre med et karakteristisk ornamentalt monster det sa kaldte kroatiske flettemonster Langs den adriatiske kyst udvikledes gotikken i 1400 tallet efter at Venedig havde erobret kystomraderne Den venetianske gotik pavirkede ikke blot udformningen af kirkerne i Dalmatien men var ogsa stildannende for de hojere staenders villaer og huse i byer som Pula Zadar Sibenik og Split Renaessancens vigtigste arkitekter og kunstnere i Kroatien var Juraj Dalmatinac Nikola Firentinac og Andrija Alesi Disse arkitekter og kunstnere var fortrinsvis virksomme langs med kysten og deltog i byggeriet af flere kirker og offentlige bygninger Den Gamle By i Dubrovnik har et stort antal interessante bygninger hvoraf Sponzapaladset har traek fra bade gotikken og renaessancen Barokken er den stil som mest praeger indlandet De mest interessante barokbygninger findes i Varazdin Pozega Osijek Krizevci Ludbreg og Krapina Hovedstaden Zagreb er staerkt pavirket af modernismen og i 1800 talet var det Wiens secessionsstil som gav inspiration hvilket ses pa blandt andet bygninger som Villa Krauss Arkitekten Hermann Bolle har vaeret specielt toneangivende ved udformningen af flere bygninger i Zagreb Madkultur Rediger Det kroatiske kokken er mangesidet og opviser mange regionale forskelle Mad Rediger Hummer fra Dalmatien Langs med kysten i Istrien Dalmatien og Primorje er maden inspireret af Italien men tillavet pa kroatisk vis Fisk skaldyr pasta og pizza star ofte pa menuen Soaborre og languster grillet og serveret med en citronskive er populaert pa menuen lige som pljeskavica som er en pandebof laget af oksekod blandet med pepperoni Buzzarra er en tillavningsmetode som passer for flere slags skaldyr Buzzara betyder helt enkelt at hovedingrediensen er tillavet i en fyldig sovs med vin tomat krydderier og urter Undertiden kan man fa blot sovsen sammen med pasta Pasticada er en slags kodgryde som visse beskriver som sodsur Smagen bygger pa at kodet far lov til at syde laenge pa lav temperatur sammen med blandt andet vin og undertiden katrineblommer Rizoto paminder om den italienske risotto men er ofte losere i konsistensen og indeholder ikke altid ost Rizoto er en udmaerket og billig frokostret som normalt findes i et utal af billige varianter vegetarisk skaldyr husets etc pa de fleste restauranter Inde i landet hvor madkulturen er inspireret af Ungarn og Ostrig tager kodretterne over Stegt eller grillet kvaegkod lam og gris er almindeligt over hele landet I Zagorje regionen nord for Zagreb er madkulturen inspireret af Ostrig og her finder man ogsa de bedste schnitzler i landet Hovedstaden Zagreb har sin egen specialitet Zagrebacki odrezak som er en wienerschnitzel fyldt med skinke og ost I Slavonien en region i det ostlige Kroatien star det ungarske kokken for krydrede paprikaretter og reelle gryderetter som gulas Manestra er en populaer grontsagssuppe som oprindeligt kommer fra Istrien I Kroatien findes der ogsa en del madretter som oprindeligt stammer fra Tyrkiet og som via nabolandene Serbien og Bosnien Hercegovina er kommet til Kroatien hvor de er blevet naturaliserede Mest kendt er Cevapcici en slags kodfarsruller som serveres med kartofler eller pommes frites og burek som er et luftigt smordejsbrod som fyldes med forskellige ingredienser sa som kod ost kartoffel eller aeble Ogsa desserter holder en meget hoj standard Kroatisk is kroatisk sladoled er en konkurrent til den italienske is bade hvad gaelder smag og kvalitet Kremsnita er en vaniljekage som oprindeligt kommer fra byen Samobor i naerheden af Zagreb og kan nydes over hele Kroatien lige som strudl som er en aeblekage der har sin oprindelse i Ostrig Drikke Rediger Kroatien er en stor vinproducent og producerer mange forskellige slags vin af varierende kvalitet Dee mest kendte rodvine er Dingac Plavac og Postup som alle fremstilles i den sydligste landsdel Dalmatien Hvidvine fremstilles overvejende i de nordlige dele af landet og de mest kendte er Muscatel Malvazija Kastelet og Posip Kroatien er ikke kun en stor vinproducent Olfremstillingen har ogsa gamle aner De storste olmaerker i Kroatien er Ozujsko og Karlovacko En af de almindeligste former for staerk sprit er rakija som er en slags braendevin og forekommer i flere former med smag af blandt andet blommer og paerer Helligdage Rediger Folgende helligdage er arbejdsfrie i Kroatien Dato Navn Bemaerkninger1 januar Nytarsdag kroatisk Nova Godina 6 januar Helligtrekonger kroatisk Sveta tri kralja 23 marts Paskedag kroatisk Uskrs Skiftende Dato kun for 200824 marts Anden paskedag kroatisk Uskrsni ponedjeljak Skiftende Dato kun for 20081 maj Forste maj kroatisk Međunarodni praznik rada 22 maj Corpus Christi kroatisk Tijelovo Skiftende Dato kun for 200822 juni Antifascistisk kampdag kroatisk Dan antifasisticke borbe 25 juni Nationaldagen kroatisk Dan drzavnosti 5 august Sejr og national taksigelsesdag kroatisk Dan pobjede i domovinske zahvalnosti 15 august Jomfru Marie himmelsfaerd kroatisk Velika Gospa 8 oktober Selvstaendighedsdagen kroatisk Dan neovisnosti 1 november Alle helgens dag kroatisk Svi sveti 25 december Juledag kroatisk Bozic 26 december Anden juledag kroatisk Sveti Stjepan Nationalparker Rediger Kroatien rader over 8 nationalparker og derudover ti beskyttede naturparker Alt i alt er 450 omrader heraf 79 saerreservater botaniske geomorfologiske ornitologiske hav og skovreservater beskyttede Omradernes areal pa 5 846 km svarer til ca 10 af landets landareal Brijuni Kornati Slapovi rijeke Krke Mljet Paklenica Plitvicka jezera Risnjak Sjeverni VelebitNoter Rediger Census of Population Households and Dwellings 2011 Census of Population Households and Dwellings 2011 engelsk Zagreb Croatian Bureau of Statistics December 2012 EU population up to slightly over 510 million at 1 January 2016 PDF Eurostat 8 juli 2016 Hentet 8 juli 2016 Population by Age and Sex by Settlements 2011 Census Census of Population Households and Dwellings 2011 engelsk Zagreb Croatian Bureau of Statistics December 2012 Kroatien Wolfram Alpha a b c d World Economic Outlook Database April 2016 Croatia Internationale Valutafond engelsk Hentet 3 juli 2016 Gini coefficient of equivalised disposable income source SILC engelsk Eurostat Data Explorer Hentet 13 august 2013 Human Development Report 2015 PDF engelsk FN 2015 Hentet 14 december 2015 Johan Hammond Rosbach Polydoras bok s 64 forlaget Pax Oslo 1997 ISBN 82 530 1862 2 krabat Ordbog Den Danske Ordbog CRAVAT IN HISTORY Cravat knots Cravats Necktie Scarf Croatia Croata Croatia eu engelsk Kroatiske ambassade i USA engelsk Visit croatia co uk engelsk Unesco org Unesco engelsk Amerikanska utrikesdepartementet engelsk Kroatiska statistiske centralbureaus arsbog2009 pdf Geografija hr Arkiveret 23 maj 2012 hos WebCite kroatisk US National Library of Medicine National Institutes of Health engelsk a b c Kroatiske statistiske centralbureau Folketaellingen 2011 kroatisk Cia gov PRIRODNO KRETANJE U HRVATSKOJ U 2010 GODINI PDF Arkiveret fra originalen pdf archive url kraever at archive date ogsa er angivet hjaelp Hentet 27 september 2015 MIGRATION OF POPULATION OF REPUBLIC OF CROATIA 2010 pdf Gotovina Indictment Haagtribunalen ICTY Croatia The continuing problem of property restitution Arkiveret 24 august 2007 hos Wayback Machine Civilitas Research engelsk 24 ar for kroatisk krigsforbrytare BBC Resic Sanimir 2006 En historia om Balkan Jugoslaviens uppgang och fall Lund Historiska media ISBN 91 85057 75 4 Side 23 A review of the historical development of the Republic of Croatia Arkiveret fra originalen 2001 04 24 Hentet 2001 04 24 Goldstein Ivo forfatter amp Jovanovic Nikolina oversetter 2000 Croatia A History McGill Queen s University Press ss 31 Turner Corvisier amp Childs A Dictionary of Military History and the Art of War ss 365 366 I 1526 i slaget ved Mohacs ble den ungarske haeren knust av tyrkerne Kong Ludvig II dode sammen med 7 biskoper 28 baroner og det meste av hans arme 4 000 kavalerister og 10 000 infanterister Balkan Politics TIME Magazine 31 mars 1923 Elections TIME Magazine 23 februar 1925 The Opposition TIME Magazine 16 april 1925 Horvat Josip Politicka povijest Hrvatske 1918 1929 Politisk historie av Kroatia 1918 1929 Zagreb 1938 Banatet eller Banovina en intern division i Kongedommet Jugoslavien fra 1929 til 1941 a b Plestina Dijana Bracewell C W Lampe John R og David Barrett Liz Croatia Encyclopedia Britannica sidst opdateret 27 juli 2021 besogt 1 august 2021 The History and Effects of the Kosovo Polje Mythology Fledelius Karsten Rodbro Martin artiklen Jugoslavien i Den Store Danske pa lex dk Hentet 1 august 2021 Besaettelse og borgerkrig Folkedrab dk besogt 1 august 2021 Fledelius Karsten artiklen Ante Pavelic i Den Store Danske pa lex dk Hentet 1 august 2021 Disputes over war casualties in former Yugoslavia Conspiratorial Croats TIME Magazine 5 juni 1972 Se ogsa Battle in Bosnia TIME Magazine 24 juli 1972 Croatian report from 1995 Se ogsa Amnesty International report Statement of Croatian president Arkiveret 6 juni 2008 hos Wayback Machine Udtalelse fra den kroatiske praesident Se ogsa Human rights report from 2006 on Croatian Ny kroatisk regering lover okonomisk oprydning Jyllandsposten 23 01 2016 Parlamentets internetside U S Official Croatia Deserves To Be Invited To Join NATO Next Year defensenews com Burns suggests Croatia will be invited to NATO next year Southeast European Times 1 T portal 2 Herald Tribune 3 Arkiveret 23 november 2011 hos Wayback Machine Kroatiska regeringen Nato welcomes Albania and Croatia BBC news 1 april 2009 engelsk EU pressemeddelse 4 Javno hr Croatia resumes EU membership talks EUobserver 2009 10 02 engelsk Europa eu EU s officielle websted 5 Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine Kroatiske rigsbank Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 28 september 2007 Hentet 27 september 2015 HAC Hrvatske autoceste d o o Not Found The World Factbook Croatia https www cia gov library publications the world factbook geos hr html Styria media group AB http www styria com en konzernunternehmen firma php amp cat 1 amp tochter 63 Arkiveret 16 juli 2011 hos Wayback Machine BBC News Croatia country profile http news bbc co uk 2 hi europe country profiles 1097128 stm media a b Kristian Gerner Centraleuropas historia ISBN 91 27 09891 5 6 Gallup 7 Jutarnji List kroatisk avis ekun pa kroatisk Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 21 juli 2011 Hentet 27 september 2015 Find CroatiaEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kroatien The World Factbook om Croatia engelsk Kroatien profil fra BBC News engelsk Officiel hjemmeside engelsk Kroatiens turistbureau Nordisk Familjebok 1800 talsutgavan bind 9 1885 sp 86 89 opslag Kroatien Nordisk Familjebok 1800 talsutgavan bind 20 1899 sp 1404 opslag Kroatien Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 14 1911 sp 1482 1483 opslag Kroatien Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 14 1911 sp 1483 1486 opslag Kroatien Slavonien Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 36 1924 sp 1227 opslag Kroatien Kroatien Slavonien Koordinater 45 15 00 N 15 28 00 O 45 25 N 15 46667 O 45 25 15 46667 LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Kroatien amp oldid 10823901, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.