fbpx
Wikipedia

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Cr: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et sølvhvidt, skinnende og temmelig hårdt metal med et højt smeltepunkt på 1907 grader celsius.

Krom
Sølvhvidt, skinnende metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Cr
Atomnummer 24
Elektronkonfiguration 2, 8, 13, 1
Gruppe 6 (Overgangsmetal)
Periode 4
Blok d
CAS-nummer 7440-47-3
Atomare egenskaber
Atommasse 51,9961(6)
Kovalent radius 127 pm
Elektronkonfiguration [Ar] 3d5 4s1
Elektroner i hver skal 2, 8, 13, 1
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 6, 4, 3, 2
(stærkt surt oxid)
Elektronegativitet 1,66 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Krystalstruktur Kubisk rumcentreret
Massefylde (fast stof) 7,15 g/cm3
Massefylde (væske) 6,3 g/cm3
Smeltepunkt 1907 °C
Kogepunkt 2671 °C
Smeltevarme 21,0 kJ/mol
Fordampningsvarme 339,5 kJ/mol
Varmefylde 23,35 J/(mol·K)
(25 °C)
Varmeledningsevne 93,9 W/(m·K)
(300 K)
Varmeudvidelseskoeff. 4,9 μm/(m·K)
(25 °C)
Elektrisk resistivitet 125 nΩ·m
(20 °C)
Magnetiske egenskaber Antiferromagnetisk
Mekaniske egenskaber
Youngs modul 279 GPa
Forskydningsmodul 115 GPa
Kompressibilitetsmodul 160 GPa
Poissons forhold 0,21
Hårdhed (Mohs' skala) 8,5
Hårdhed (Vickers) 1060 MPa
Hårdhed (Brinell) 1120 MPa
Information med symbolet hentes fra Wikidata.

Indholdsfortegnelse

Ved kontakt med ilt danner krom et tyndt, lufttæt lag af oxid, der hindrer ilten i at "nå" mere metal. I kemiske forbindelser optræder krom normalt med oxidationstrinnene +2, +3 og +6, hvoraf +3 er mest stabil. Forbindelser med krom i oxidationstrin +6 er stærkt oxiderende. Krom optræder sjældnere med oxidationstrin +1, +4 og +5.

Kromplader på en motorcykel.

Krom er nok mest kendt fra forkromede dele på især biler. Krom bruges i stål for at gøre det rustfrit, og indgår i det boremudder det bruges ved boring efter olie og gas for at modvirke korrosion. Krom bruges ved eloxering af aluminium, hvor overfladen på aluminium-emnet bogstavelig talt bliver omdannet til rubin.

Krom-holdige salte giver glas en smaragd-grøn farve, og er ansvarlige for rubiners røde farver; disse salte bruges desuden til at garve læder. Krom indgår også i stærkt gule farvestoffer der bruges i blandt andet maling.

Kaliumdikromat bruges i kemilaboratorier til at rengøre udstyr af glas samt som reagens i titrering. Stoffet bruges envidere i forbindelse med farvning af tekstiler.

Krom(IV)oxid (CrO2) bruges i rollen som den magnetiske belægning på magnetbånd, hvor dets høje magnetiske koercitivkraft giver båndet bedre egenskaber end tilsvarende bånd med jernoxid.

I 1761 fandt Johann Gottlob Lehmann et orangerødt mineral i Uralbjergene, som han fejlagtigt identificerede som en kemisk forbindelse af blandt andet bly, selen og jern og derfor kaldte for sibirsk rødt bly. I virkeligheden var der tale om blykromat, PbCrO4, som vi i dag kender som mineralet krokoit.

Peter Simon Pallas opsøgte det sted hvor Lehmann havde fundet det "røde bly", og fandt ud af at stoffet er velegnet som farvestof i maling og til tekstiler. Brugen af sibirsk rødt bly greb om sig, og en stærk gul farve lavet af krokoit blev en modefarve.

I 1797 eksperimenterede Nicolas-Louis Vauquelin med prøver af krokoit: Ved at blande det med saltsyre kunne han danne et oxid med formlen CrO3, og året efter fandt han ud af at han kunne omdanne dette oxid til frit metal ved at varme det op i en kulfyret ovn. Han fandt desuden spor af krom i visse ædelsten som rubin og smaragd.

Op igennem 1800-tallet blev krom primært brugt som farvestof og til garvning af læder, men nu bruges størstedelen i legeringer med andre metaller, og resten i blandt andet den kemiske industri.

Krom har sit navn fra det græske ord chroma, der betyder farve, da det danner kemiske forbindelser i mange forskellige farver.

Den menneskelige organisme har brug for trivalent krom, i form af kationen Cr3+, i ganske små mængder; det spiller en rolle for vores nedbrydning af sukker. Til gengæld er den hexavalente Cr6+ stærkt giftig.

Krom udvindes kommercielt af mineralet kromit (FeCr2O4): Halvdelen af verdensproduktionen af dette mineral kommer fra Sydafrika, og dertil er Kasakhstan, Indien og Tyrkiet leverandører af betydelige mængder. Der findes talrige uberørte aflejringer af kromit, men de er geografisk koncentreret omkring Kasakhstan og det sydlige Afrika. Det rene metal udvindes ved at opvarme kromit sammen med aluminium og silicium.

I 2000 blev der på verdensplan udvundet 15 millioner tons kromit i kommercielt øjemed, som blev omarbejdet til 4 millioner tons ferrokrom til en markedsværdi af omkring 2,5 milliarder amerikanske dollar.

Om end det er sjældent, er man stødt på forekomster af frit, metallisk krom i naturen: Et af disse steder er Udachnaya-minen i Rusland — her findes det i kimberlit sammen med diamanter.

Naturligt forekommende krom består af de tre stabile isotoper 52Cr, 53Cr og 54Cr, hvoraf 52Cr er den mest udbredte med 83,789 procent. Dertil kender man 19 radioaktive isotoper, hvoraf 50Cr udmærker sig med en halveringstid på 1,8&missot;1017 år — de øvrige krom-isotoper har halveringstider under en måned.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Krom
krom, grundstof, atomnummer, sprog, overvåg, rediger, litteratur, herunder, kemisk, ordbog, også, skrevet, chrom, grundstof, periodiske, system, kemiske, symbol, under, normale, temperatur, trykforhold, optræder, dette, overgangsmetal, sølvhvidt, skinnende, te. Krom grundstof med atomnummer 24 Sprog Overvag Rediger Krom i litteratur herunder Kemisk Ordbog ogsa skrevet chrom er det 24 grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Cr Under normale temperatur og trykforhold optraeder dette overgangsmetal som et solvhvidt skinnende og temmelig hardt metal med et hojt smeltepunkt pa 1907 grader celsius KromSolvhvidt skinnende metalPeriodiske system GenereltAtomtegnCrAtomnummer24Elektronkonfiguration2 8 13 1Gruppe6 Overgangsmetal Periode4BlokdCAS nummer7440 47 3Atomare egenskaberAtommasse51 9961 6 Kovalent radius127 pmElektronkonfiguration Ar 3d5 4s1Elektroner i hver skal2 8 13 1Kemiske egenskaberOxidationstrin6 4 3 2 staerkt surt oxid Elektronegativitet1 66 Paulings skala Fysiske egenskaberTilstandsformFastKrystalstrukturKubisk rumcentreretMassefylde fast stof 7 15 g cm3Massefylde vaeske 6 3 g cm3Smeltepunkt1907 CKogepunkt2671 CSmeltevarme21 0 kJ molFordampningsvarme339 5 kJ molVarmefylde23 35 J mol K 25 C Varmeledningsevne93 9 W m K 300 K Varmeudvidelseskoeff 4 9 mm m K 25 C Elektrisk resistivitet125 nW m 20 C Magnetiske egenskaberAntiferromagnetiskMekaniske egenskaberYoungs modul279 GPaForskydningsmodul115 GPaKompressibilitetsmodul160 GPaPoissons forhold0 21Hardhed Mohs skala 8 5Hardhed Vickers 1060 MPaHardhed Brinell 1120 MPaInformation med symbolet hentes fra Wikidata rediger pa Wikidata vdr Indholdsfortegnelse 1 Egenskaber 2 Tekniske anvendelser 3 Historie 4 Krom i biologien 5 Forekomst og udvinding 6 Isotoper af kromEgenskaber RedigerVed kontakt med ilt danner krom et tyndt lufttaet lag af oxid der hindrer ilten i at na mere metal I kemiske forbindelser optraeder krom normalt med oxidationstrinnene 2 3 og 6 hvoraf 3 er mest stabil Forbindelser med krom i oxidationstrin 6 er staerkt oxiderende Krom optraeder sjaeldnere med oxidationstrin 1 4 og 5 Tekniske anvendelser Rediger Kromplader pa en motorcykel Krom er nok mest kendt fra forkromede dele pa isaer biler Krom bruges i stal for at gore det rustfrit og indgar i det boremudder det bruges ved boring efter olie og gas for at modvirke korrosion Krom bruges ved eloxering af aluminium hvor overfladen pa aluminium emnet bogstavelig talt bliver omdannet til rubin Krom holdige salte giver glas en smaragd gron farve og er ansvarlige for rubiners rode farver disse salte bruges desuden til at garve laeder Krom indgar ogsa i staerkt gule farvestoffer der bruges i blandt andet maling Kaliumdikromat bruges i kemilaboratorier til at rengore udstyr af glas samt som reagens i titrering Stoffet bruges envidere i forbindelse med farvning af tekstiler Krom IV oxid CrO2 bruges i rollen som den magnetiske belaegning pa magnetband hvor dets hoje magnetiske koercitivkraft giver bandet bedre egenskaber end tilsvarende band med jernoxid Historie RedigerI 1761 fandt Johann Gottlob Lehmann et orangerodt mineral i Uralbjergene som han fejlagtigt identificerede som en kemisk forbindelse af blandt andet bly selen og jern og derfor kaldte for sibirsk rodt bly I virkeligheden var der tale om blykromat PbCrO4 som vi i dag kender som mineralet krokoit Peter Simon Pallas opsogte det sted hvor Lehmann havde fundet det rode bly og fandt ud af at stoffet er velegnet som farvestof i maling og til tekstiler Brugen af sibirsk rodt bly greb om sig og en staerk gul farve lavet af krokoit blev en modefarve I 1797 eksperimenterede Nicolas Louis Vauquelin med prover af krokoit Ved at blande det med saltsyre kunne han danne et oxid med formlen CrO3 og aret efter fandt han ud af at han kunne omdanne dette oxid til frit metal ved at varme det op i en kulfyret ovn Han fandt desuden spor af krom i visse aedelsten som rubin og smaragd Op igennem 1800 tallet blev krom primaert brugt som farvestof og til garvning af laeder men nu bruges storstedelen i legeringer med andre metaller og resten i blandt andet den kemiske industri Krom har sit navn fra det graeske ord chroma der betyder farve da det danner kemiske forbindelser i mange forskellige farver Krom i biologien RedigerDen menneskelige organisme har brug for trivalent krom i form af kationen Cr3 i ganske sma maengder det spiller en rolle for vores nedbrydning af sukker Til gengaeld er den hexavalente Cr6 staerkt giftig Forekomst og udvinding RedigerKrom udvindes kommercielt af mineralet kromit FeCr2O4 Halvdelen af verdensproduktionen af dette mineral kommer fra Sydafrika og dertil er Kasakhstan Indien og Tyrkiet leverandorer af betydelige maengder Der findes talrige uberorte aflejringer af kromit men de er geografisk koncentreret omkring Kasakhstan og det sydlige Afrika Det rene metal udvindes ved at opvarme kromit sammen med aluminium og silicium I 2000 blev der pa verdensplan udvundet 15 millioner tons kromit i kommercielt ojemed som blev omarbejdet til 4 millioner tons ferrokrom til en markedsvaerdi af omkring 2 5 milliarder amerikanske dollar Om end det er sjaeldent er man stodt pa forekomster af frit metallisk krom i naturen Et af disse steder er Udachnaya minen i Rusland her findes det i kimberlit sammen med diamanter Isotoper af krom RedigerNaturligt forekommende krom bestar af de tre stabile isotoper 52Cr 53Cr og 54Cr hvoraf 52Cr er den mest udbredte med 83 789 procent Dertil kender man 19 radioaktive isotoper hvoraf 50Cr udmaerker sig med en halveringstid pa 1 8 amp missot 1017 ar de ovrige krom isotoper har halveringstider under en maned Wikimedia Commons har medier relateret til KromHentet fra https da wikipedia org w index php title Krom amp oldid 10547298, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.