fbpx
Wikipedia

Krypton

For alternative betydninger, se Krypton (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Krypton)

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36. Stoffet er i det periodiske system placeret i gruppe 18 og periode 4. Krypton udgør, sammen med helium, neon, argon, xenon og radon, gruppen af ædelgasser. Under normale temperatur- og trykforhold er krypton en farveløs gas uden lugt og smag. Gassen forekommer i sporbare mængder i jordens atmosfære og isoleres ved fraktioneret destillation af flydende atmosfærisk luft, og den bruges ofte med andre sjældne gasser i lysstofrør. Krypton er inert til de fleste praktiske formål, men er kendt for at danne bindinger med fluor. Krypton kan også indgå i klatrater med vand, når atomer af stoffet er fanget i et gitter af vandmolekyler.

Krypton
Farveløs gas
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Kr
Atomnummer 36
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 8
Gruppe 18 (Ædelgasser)
Periode 4
Blok p
CAS-nummer 7439-90-9
Atomare egenskaber
Atommasse 83,798(2) u
Kovalent radius 110 pm
Van der Waals-radius 202 pm
Elektronkonfiguration [Ar] 3d10 4s²4p6
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 8
Ioniseringspotentiale
1. ioniserings­potentiale 1350,8 kJ/mol
2. ioniserings­potentiale 2350,4 kJ/mol
3. ioniserings­potentiale 3565 kJ/mol
4. ioniserings­potentiale 5070 kJ/mol
5. ioniseringspotentiale 6240 kJ/mol
6. ioniseringspotentiale 7570 kJ/mol
7. ioniseringspotentiale 10710 kJ/mol
8. ioniseringspotentiale 12138 kJ/mol
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 0
Elektronegativitet 3,00 (Paulingskalaen)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Gasform
Krystalstruktur Kubisk, F-centreret
Massefylde (gas) (0 °C, 101,325 kPa)
3,749 g/L
Smeltepunkt 115,79 K (-157,36 °C)
Kogepunkt 119,93 K (-153,22 °C)
Kritisk punkt 209,41 K, 5,50 MPa
Smeltevarme 1,638 kJ/mol
Fordampningsvarme 9,029 kJ/mol
Varmefylde 248 J/(kg · K)
Varmeledningsevne 0,00949 W/(m · K)
Magnetiske egenskaber Diamagnetisk

Krypton kan, ligesom de andre ædelgasser, bruges til belysning og fotografi. Kryptonlys har et højt antal spektrallinjer, og kryptons høje lysudsendelse i plasmaer gør, at det spiller en vigtig rolle i mange højenergigaslasere, der udvælger og forstærker en enkelt af disse spektrallinjer. Der findes også specifikke kryptonfluorid-lasere. Den stærke udstråling fra og relativt nemme betjening af krypton-fyldte gasrør gjorde, at man fra 1960 til 1983 definerede den officielle meter ud fra en af de orange-røde spetrallinjer i isotopen krypton-86.

Indholdsfortegnelse

Størknet krypton er hvidt og krystallinsk med en kubisk fladecentreret krystalstruktur, hvilket er en almindelig egenskab ved en ædelgas. Kryptons smeltepunkt er −157,2 grader celsius, mens kogepunktet er −153,4 grader celsius. Krypton karakteriseres ved en skinnende grøn og orange spektralsignatur. Det er et af biprodukterne fra fission af uran og dannes derfor også i forbindelse med energiproduktion på atomkraftværker.

Krypton blev opdaget i Storbritannien i 1898 af William Ramsay og Morris Travers som en destillationsrest efter at have fordampet næsten alle komponenterne fra flydende luft. William Ramsay blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1904 for opdagelsen af en række ædelgasser, heriblandt krypton.

Metrisk rolle

I 1960 definerede en international aftale meteren i det nye SI-system som værende lig med "1.650.763,73 bølgelængder af den orangerøde emissionslinje i det elektromagnetiske spektrum af krypton-86 atomet i vakuum". Aftalen erstattede den tidligere standardmeter placeret i Paris, der var en markering på en metalstang af en platin-iridium-legering, men kryptondefinitionen erstattedes igen i oktober 1983 af en definition baseret på lysets hastighed, da Bureau International des Poids et Mesures (Det Internationale Kontor for Vægt og Mål) fastsatte meteren som den afstand, lys bevæger sig i vakuum på1299.792.458 sekund.

Jorden har beholdt alle de ædle gasser, der var til stede ved dens dannelse, bortset fra helium, hvis molekyler er lette og bevæger sig hurtigt nok til på et tidspunkt at kunne overvinde Jordens tyngdefelt. Kryptons koncentration i atmosfæren er omkring 1 ppm. Stoffet kan udtrækkes fra flydende luft ved fraktioneret destillation. Mængden af krypton i rummet er uvis, da mængden er udledt fra undersøgelser af meteoritter og målinger af solvinden. De første målinger viste en overvældende mængde krypton i rummet.

Ligesom de andre ædelgasser er krypton kemisk ureaktiv. Dog fremstillede man, efter de første succesfulde fremstillinger af xenonforbindelser i 1962, forbindelser af krypton i kryptondifluorid i 1963. Der findes ubekræftede rapporter om andre fluorider og et salt af kryptonoxosyre. ArKr+- og KrH+-ioner er blevet undersøgt, og der er beviser for KrXe eller KrXe+.

Ved Helsinki Universitet i Finland har man fremstillet HKrCN og HKrCCH (kryptonhydridcyanid og hydrokryptoacetyl), og disse forbindelser vurderedes til at være stabile op til 40K (M. Räsänen et al.).

Hvis den kryptonit, man hører om i Superman-historierne fulgte navnekonventionerne for kemiske forbindelser, ville den være en oxyanion af krypton. Krypton kan ikke danne en oxyanion.

Hovedartikel: Kryptonisotoper.

Der er 31 kendte isotoper af krypton. Naturligt forekommende krypton består af fem stabile og en let radioaktiv isotop. Stoffets spektralsignatur kan produceres med nogle meget skarpe linjer.

81Kr, der er et produkt af atmosfæriske reaktioner, produceres sammen med de andre naturligt forekommende isotoper af krypton. Isotopen er radioaktiv med en halveringstid på 230.000 år. Krypton er yderst flygtig nær vandoverflader, men 81Kr er blevet brugt til at datere gammelt (50.000 – 800.000 år) grundvand.

85Kr er en inert radioaktiv ædelgas med en halveringstid på 10,76 år. Den dannes ved fission af uran og plutonium, for eksempel ved atombombesprængninger og i kernereaktorer. 85Kr frigives under oparbejdningen af brændselselementer fra kernereaktorer. Koncentrationen er 30 % højere på Nordpolen end på Sydpolen, da de fleste atomkraftværker ligger på den nordlige halvkugle.

Et kryptonfyldt lysstofrør formet som grundstoffets kemiske symbol.

Kryptons mange emissionslinjer får udladninger i ioniseret kryptongas til at se hvide ud, hvilket igen gør krypton-baserede pærer nyttige ved fotografering som en lysende hvid lyskilde. Krypton bruges derfor i nogle typer blitz til brug ved højhastighedsfotografering. Krypton bruges også med andre gasser til at lave lysskilte, der lyser med et klart grøn-gult lys.

Krypton blandes med argon som fyldgas i energibesparende lysstofrør. Dette reducerer den nødvendige spænding og dermed strømforbruget. Desværre reducerer det også lysafgivelsen og hæver prisen, da krypton er 100 gange dyrere end argon. Krypton bruges også (sammen med xenon) til udfyldelse af glødelamper for at reducere fordampningen af glødetråden og for at tillade højere driftstemperatur i den. Resultatet er et klarere lys med mere blå tone end konventionelle lamper.

Kryptons hvide udledning bruges ofte med god virkning i farvede lysstofrør, der simpelthen males eller farves på anden måde for at frembringe den ønskede farve. For eksempel er neon-reklamer, hvor bogstaverne vises med farver, ofte kun baseret på krypton. Krypton kan også udsende lys med meget højere intensitet end neon i den røde spektrallinjeregion, og på grund af dette er de røde lasere i lasershows ofte kryptonlasere med spejle, der udvælger den røde spektrallinje, som laseren skal forstærke og udsende. Dette foretrækkes frem for den mere normale kombination af helium og neon, der aldrig i praksis kunne opnå den multi-watt-udsendelse af rødt laserlys, som denne anvendelse kræver.

Krypton spiller en vigtig rolle i produktionen og brugen af kryptonfluorid-lasere. Laseren har været vigtig i atomfusion-forskningskredse til eksperimenter med indesluttelse af stof. Denne laser har en meget ensartet stråle, kort bølgelængde og muliggør tilpasning af lyspletten, så den kan indfange en imploderende stofklump.

I eksperimentel partikelfysik bruges flydende krypton til at skabe kvasi-homogene elektromagnetiske kalorimetre. Et notabelt eksempel er NA48-eksperimentets kalorimeter ved CERN, der indeholder omkring 27 tons flydende krypton. Denne brug er udsædvanlig, da den billigere flydende argon typisk bruges, men fordelen ved brug af krypton er en lille Molière-radius på 4,7 cm, hvilket giver god rumlig opløsning og lav overlapning. De andre parametre, der er relevante for kalorimeterbrug er en strålingslængde X 0 = 4 , 7 {\displaystyle X_{0}=4,7} cm og en densitet på 2,4 g/cm³.

De forseglede gnisttændingssystemer, der benyttes til tændingen i ældre turbinejetmotorer indeholder en meget lille mængde krypton-85 for at opretholde et konsistent ioniseringsniveau og jævn drift. Mængden af stråling fra gnisten mellem elektroderne er omtrent den samme som fra et radium-præpareret armbåndsur, men bør stadig behandles forsigtigt.

  1. (PDF) (engelsk). Argonne National Laboratory, EVS. August 2005. s. 1. (PDF) fra originalen 20. december 2009. Hentet 17. marts 2007.
  2. William Ramsay, Morris W. Travers (1898). . Proceedings of the Royal Society of London. 63: 405-408. doi:.
  3. Gibbs, Philip (1997). (engelsk). Department of Mathematics, University of California. Hentet 19. marts 2007.
  4. Gasflugt fra atmosfæren
  5. . Hentet 2. juli 2006.
  6. Cardelli, Jason A.; Meyer, David M. (18. dec. 1996). (PDF) (engelsk). The American Astronomical Society. s. 1-4. Hentet 5. april 2007.
  7. Bartlett, Neil (2003). (engelsk). Chemical & Engineering News. Hentet 2. juli 2006.
  8. (PDF) (engelsk). Los Alamos National Laboratory's Chemistry Division. s. 100-101. Hentet 5. april 2007.
  9. . Nuclear Science Division. fra originalen 9. maj 2008. Hentet 30. marts 2007.
  10. Thonnard, Norbert; Larry D. MeKay, Theodore C. Labotka (31. dec. 2001). (PDF) (engelsk). University of Tennessee, Institute for Rare Isotope Measurements. s. 4-7. Hentet 20. marts 2007.
  11. . U.S. Geological Survey. Hentet 20. marts 2007.
  12. (PDF). Cape Cod Cooperative Extension. (PDF) fra originalen 29. september 2007. Hentet 20. marts 2007.
  13. . fra originalen 12. september 2010. Hentet 6. juli 2008.
  14. (PDF). (PDF) fra originalen 21. februar 2007. Hentet2007-04-05.
  15. Sethian, J.; M. Friedman, M.Myers. (PDF) (engelsk). Plasma Physics Division, Naval Research Laboratory. s. 1-8. (PDF) fra originalen 29. september 2011. Hentet2007-03-20.
  • "Chemical Elements: From Carbon to Krypton" By: David Newton & Lawrence W. Baker
  • "Krypton 85: a Review of the Literature and an Analysis of Radiation Hazards" By: William P. Kirk
Søsterprojekter med yderligere information:

LA-ikon


Krypton
krypton, grundstof, atomnummer, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, græsk, κρυπτός, kryptos, skjult, grundstof, symbolet, atomnummeret, stoffet, periodiske, system, placeret, gruppe, periode, udgør, sammen, h. Krypton grundstof med atomnummer 36 Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Krypton flertydig Se ogsa artikler som begynder med Krypton Krypton fra graesk kryptos kryptos skjult er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36 Stoffet er i det periodiske system placeret i gruppe 18 og periode 4 Krypton udgor sammen med helium neon argon xenon og radon gruppen af aedelgasser Under normale temperatur og trykforhold er krypton en farvelos gas uden lugt og smag Gassen forekommer i sporbare maengder i jordens atmosfaere og isoleres ved fraktioneret destillation af flydende atmosfaerisk luft og den bruges ofte med andre sjaeldne gasser i lysstofror Krypton er inert til de fleste praktiske formal men er kendt for at danne bindinger med fluor Krypton kan ogsa indga i klatrater med vand nar atomer af stoffet er fanget i et gitter af vandmolekyler KryptonFarvelos gasPeriodiske system GenereltAtomtegnKrAtomnummer36Elektronkonfiguration2 8 18 8Gruppe18 AEdelgasser Periode4BlokpCAS nummer7439 90 9Atomare egenskaberAtommasse83 798 2 uKovalent radius110 pmVan der Waals radius202 pmElektronkonfiguration Ar 3d10 4s 4p6Elektroner i hver skal2 8 18 8Ioniseringspotentiale1 ioniserings potentiale1350 8 kJ mol2 ioniserings potentiale2350 4 kJ mol3 ioniserings potentiale3565 kJ mol4 ioniserings potentiale5070 kJ mol5 ioniseringspotentiale6240 kJ mol6 ioniseringspotentiale7570 kJ mol7 ioniseringspotentiale10710 kJ mol8 ioniseringspotentiale12138 kJ molKemiske egenskaberOxidationstrin0Elektronegativitet3 00 Paulingskalaen Fysiske egenskaberTilstandsformGasformKrystalstrukturKubisk F centreretMassefylde gas 0 C 101 325 kPa 3 749 g LSmeltepunkt115 79 K 157 36 C Kogepunkt119 93 K 153 22 C Kritisk punkt209 41 K 5 50 MPaSmeltevarme1 638 kJ molFordampningsvarme9 029 kJ molVarmefylde248 J kg K Varmeledningsevne0 00949 W m K Magnetiske egenskaberDiamagnetiskvdr Krypton kan ligesom de andre aedelgasser bruges til belysning og fotografi Kryptonlys har et hojt antal spektrallinjer og kryptons hoje lysudsendelse i plasmaer gor at det spiller en vigtig rolle i mange hojenergigaslasere der udvaelger og forstaerker en enkelt af disse spektrallinjer Der findes ogsa specifikke kryptonfluorid lasere Den staerke udstraling fra og relativt nemme betjening af krypton fyldte gasror gjorde at man fra 1960 til 1983 definerede den officielle meter ud fra en af de orange rode spetrallinjer i isotopen krypton 86 Indholdsfortegnelse 1 Fysiske egenskaber 2 Historie 2 1 Metrisk rolle 3 Forekomst 4 Forbindelser 5 Isotoper 6 Anvendelser 7 Referencer 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerFysiske egenskaber RedigerStorknet krypton er hvidt og krystallinsk med en kubisk fladecentreret krystalstruktur hvilket er en almindelig egenskab ved en aedelgas Kryptons smeltepunkt er 157 2 grader celsius mens kogepunktet er 153 4 grader celsius Krypton karakteriseres ved en skinnende gron og orange spektralsignatur Det er et af biprodukterne fra fission af uran 1 og dannes derfor ogsa i forbindelse med energiproduktion pa atomkraftvaerker Historie RedigerKrypton blev opdaget i Storbritannien i 1898 af William Ramsay og Morris Travers som en destillationsrest efter at have fordampet naesten alle komponenterne fra flydende luft 2 William Ramsay blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1904 for opdagelsen af en raekke aedelgasser heriblandt krypton Metrisk rolle Rediger I 1960 definerede en international aftale meteren i det nye SI system som vaerende lig med 1 650 763 73 bolgelaengder af den orangerode emissionslinje i det elektromagnetiske spektrum af krypton 86 atomet i vakuum Aftalen erstattede den tidligere standardmeter placeret i Paris der var en markering pa en metalstang af en platin iridium legering men kryptondefinitionen erstattedes igen i oktober 1983 af en definition baseret pa lysets hastighed da Bureau International des Poids et Mesures Det Internationale Kontor for Vaegt og Mal fastsatte meteren som den afstand lys bevaeger sig i vakuum pa 1 299 792 458 sekund 3 Forekomst RedigerJorden har beholdt alle de aedle gasser der var til stede ved dens dannelse bortset fra helium hvis molekyler er lette og bevaeger sig hurtigt nok til pa et tidspunkt at kunne overvinde Jordens tyngdefelt 4 Kryptons koncentration i atmosfaeren er omkring 1 ppm Stoffet kan udtraekkes fra flydende luft ved fraktioneret destillation 5 Maengden af krypton i rummet er uvis da maengden er udledt fra undersogelser af meteoritter og malinger af solvinden De forste malinger viste en overvaeldende maengde krypton i rummet 6 Forbindelser RedigerLigesom de andre aedelgasser er krypton kemisk ureaktiv Dog fremstillede man efter de forste succesfulde fremstillinger af xenonforbindelser i 1962 forbindelser af krypton i kryptondifluorid i 1963 7 Der findes ubekraeftede rapporter om andre fluorider og et salt af kryptonoxosyre ArKr og KrH ioner er blevet undersogt og der er beviser for KrXe eller KrXe 8 Ved Helsinki Universitet i Finland har man fremstillet HKrCN og HKrCCH kryptonhydridcyanid og hydrokryptoacetyl og disse forbindelser vurderedes til at vaere stabile op til 40K M Rasanen et al 7 Hvis den kryptonit man horer om i Superman historierne fulgte navnekonventionerne for kemiske forbindelser ville den vaere en oxyanion af krypton Krypton kan ikke danne en oxyanion Isotoper Rediger Hovedartikel Kryptonisotoper Der er 31 kendte isotoper af krypton 9 Naturligt forekommende krypton bestar af fem stabile og en let radioaktiv isotop Stoffets spektralsignatur kan produceres med nogle meget skarpe linjer 81Kr der er et produkt af atmosfaeriske reaktioner produceres sammen med de andre naturligt forekommende isotoper af krypton Isotopen er radioaktiv med en halveringstid pa 230 000 ar Krypton er yderst flygtig naer vandoverflader men 81Kr er blevet brugt til at datere gammelt 50 000 800 000 ar grundvand 10 85Kr er en inert radioaktiv aedelgas med en halveringstid pa 10 76 ar Den dannes ved fission af uran og plutonium for eksempel ved atombombespraengninger og i kernereaktorer 85Kr frigives under oparbejdningen af braendselselementer fra kernereaktorer Koncentrationen er 30 hojere pa Nordpolen end pa Sydpolen da de fleste atomkraftvaerker ligger pa den nordlige halvkugle 11 Anvendelser Rediger Et kryptonfyldt lysstofror formet som grundstoffets kemiske symbol Kryptons mange emissionslinjer far udladninger i ioniseret kryptongas til at se hvide ud hvilket igen gor krypton baserede paerer nyttige ved fotografering som en lysende hvid lyskilde Krypton bruges derfor i nogle typer blitz til brug ved hojhastighedsfotografering Krypton bruges ogsa med andre gasser til at lave lysskilte der lyser med et klart gron gult lys 12 Krypton blandes med argon som fyldgas i energibesparende lysstofror Dette reducerer den nodvendige spaending og dermed stromforbruget Desvaerre reducerer det ogsa lysafgivelsen og haever prisen 13 da krypton er 100 gange dyrere end argon Krypton bruges ogsa sammen med xenon til udfyldelse af glodelamper for at reducere fordampningen af glodetraden og for at tillade hojere driftstemperatur i den 14 Resultatet er et klarere lys med mere bla tone end konventionelle lamper Kryptons hvide udledning bruges ofte med god virkning i farvede lysstofror der simpelthen males eller farves pa anden made for at frembringe den onskede farve For eksempel er neon reklamer hvor bogstaverne vises med farver ofte kun baseret pa krypton Krypton kan ogsa udsende lys med meget hojere intensitet end neon i den rode spektrallinjeregion og pa grund af dette er de rode lasere i lasershows ofte kryptonlasere med spejle der udvaelger den rode spektrallinje som laseren skal forstaerke og udsende Dette foretraekkes frem for den mere normale kombination af helium og neon der aldrig i praksis kunne opna den multi watt udsendelse af rodt laserlys som denne anvendelse kraever 15 Krypton spiller en vigtig rolle i produktionen og brugen af kryptonfluorid lasere Laseren har vaeret vigtig i atomfusion forskningskredse til eksperimenter med indesluttelse af stof Denne laser har en meget ensartet strale kort bolgelaengde og muliggor tilpasning af lyspletten sa den kan indfange en imploderende stofklump 16 I eksperimentel partikelfysik bruges flydende krypton til at skabe kvasi homogene elektromagnetiske kalorimetre Et notabelt eksempel er NA48 eksperimentets kalorimeter ved CERN der indeholder omkring 27 tons flydende krypton Denne brug er udsaedvanlig da den billigere flydende argon typisk bruges men fordelen ved brug af krypton er en lille Moliere radius pa 4 7 cm hvilket giver god rumlig oplosning og lav overlapning De andre parametre der er relevante for kalorimeterbrug er en stralingslaengde pa X 0 4 7 displaystyle X 0 4 7 cm og en densitet pa 2 4 g cm De forseglede gnisttaendingssystemer der benyttes til taendingen i aeldre turbinejetmotorer indeholder en meget lille maengde krypton 85 for at opretholde et konsistent ioniseringsniveau og jaevn drift Maengden af straling fra gnisten mellem elektroderne er omtrent den samme som fra et radium praepareret armbandsur men bor stadig behandles forsigtigt Referencer Rediger Krypton PDF engelsk Argonne National Laboratory EVS August 2005 s 1 Arkiveret PDF fra originalen 20 december 2009 Hentet 17 marts 2007 William Ramsay Morris W Travers 1898 On a New Constituent of Atmospheric Air Proceedings of the Royal Society of London 63 405 408 doi 10 1098 rspl 1898 0051 Gibbs Philip 1997 How is the speed of light measured engelsk Department of Mathematics University of California Hentet 19 marts 2007 Gasflugt fra atmosfaeren How Products are Made Krypton Hentet 2 juli 2006 Cardelli Jason A Meyer David M 18 dec 1996 The Abundance of Interstellar Krypton PDF engelsk The American Astronomical Society s 1 4 Hentet 5 april 2007 a b Bartlett Neil 2003 The Noble Gases engelsk Chemical amp Engineering News Hentet 2 juli 2006 Periodic Table of the Elements PDF engelsk Los Alamos National Laboratory s Chemistry Division s 100 101 Hentet 5 april 2007 Isotopes of Krypton Nuclear Science Division Arkiveret fra originalen 9 maj 2008 Hentet 30 marts 2007 Thonnard Norbert Larry D MeKay Theodore C Labotka 31 dec 2001 Development of Laser Based Resonance Ionization Techniques for 81 Kr and 85 Kr Measurements in the Geosciences PDF engelsk University of Tennessee Institute for Rare Isotope Measurements s 4 7 Hentet 20 marts 2007 Resources on Isotopes U S Geological Survey Hentet 20 marts 2007 Mercury in Lighting PDF Cape Cod Cooperative Extension Arkiveret PDF fra originalen 29 september 2007 Hentet 20 marts 2007 Energy saving lamps Arkiveret fra originalen 12 september 2010 Hentet 6 juli 2008 Properties Applications and Uses of the Rare Gases Neon Krypton and Xenon Laser Devices Laser Shows and Effect PDF Arkiveret PDF fra originalen 21 februar 2007 Hentet 2007 04 05 Sethian J M Friedman M Myers Krypton Fluoride Laser Development for Inertial Fusion Energy PDF engelsk Plasma Physics Division Naval Research Laboratory s 1 8 Arkiveret PDF fra originalen 29 september 2011 Hentet 2007 03 20 Litteratur RedigerLos Alamos National Laboratory Krypton Chemical Elements From Carbon to Krypton By David Newton amp Lawrence W Baker Krypton 85 a Review of the Literature and an Analysis of Radiation Hazards By William P KirkEksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Krypton pa Wikimedia CommonsWebElements com Krypton Krypton Fluoride Lasers Computational Chemistry Wiki LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Krypton amp oldid 10722616, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.