fbpx
Wikipedia

Kultur

Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte". Semiotisk defineres kultur som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation. I sin enkleste form kommer den begrebslige modsætning til udtryk i forskellen mellem naturfolk og kulturfolk, hvor det er fraværet af – og tilstedeværelsen af landbrug, der lægges til grund. Mere grundlæggende er modstillingen af kultur og natur i forholdet mellem det oprindelige og det tillærte. Ordets oprindelige betydning forekommer fx i begrebet bakteriekultur.

Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.
Foto: Tiago Chediak

Indholdsfortegnelse

Der findes utallige måder at anvende ordet på, og det er nok et af de mest bøjelige begreber i sproget. Vi kan imidlertid skelne mellem tre overordnede betydninger af ordet kultur: kultur som noget man har, som noget man er, eller noget man gør noget med.

Kultur som dannelse

I den første forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med dannelsesbegrebet og dækker over menneskers åndelige udtryk og om de udtryksformer som det giver sig udslag i. Begrebet dækker i denne betydning kunst, musik, teater, litteratur o.l.

Kultur som samfundsindretning

I den anden forstand er kultur noget man kan være eller tilhøre, og der er typisk ikke tale om én, men om flere "kulturer".

I denne kontekst er kultur knyttet til bestemte samfunds samlede indretning, men ordet bruges enten om samfunds rent symbolske udtryk, udelukkende om dets materielle genstande eller om den skjulte 'kerne' bag dets mangfoldige udtryk. Eksempler på dette: folkekulturen i Himmerland, digital kultur eller storbyens subkulturer.

Kultur anvendes således både som gruppebetegnelse og som identificeringsbetegnelse. Begrebet kan yderligere differentieres i:

  • Kultur som forskelle mellem mennesker (eller grupper af mennesker)
  • Kultur som betydningssystemer
  • Kultur som praksisfelt

Forstået som forskel mellem grupper af mennesker kan kultur fx differentieres i sociale kategorier, fx køn og etnicitet Som betydningssystemer er kultur forskellige tegn eller symboler, der skaber mening for mennesker og udgør grundlaget for deres handlinger. Et praksisfelt kan fx være en diskurs eller en stereotyp.

Videnskabeligt behandles disse og beslægtede emner i fagene sociologi og kultursociologi

Etnografisk kulturforståelse

Inden for etnografi, antropologi og kulturgeografi anvendes kulturbegrebet som gruppebetegnelse for at i korthed beskrive (karakterisere) den måde, et givet samfund er indrettet på. Indtil 2. verdenskrig (men også senere) blev kulturbegrebet således anvendt for at skelne mellem:

Foruden denne kulturformkarakteriserende betegnelse anvendes kulturbegrebet tillige til at betegne et givet områdes livsform, fx polynesisk kultur.

Arkæologisk kulturforståelse

Arkæologien har lånt det etnografiske kulturbegreb og anvender dettes grupper til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning. Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur imidlertid i arkæologisk sammenhæng for at betegne en i tid og udbredelse given levevis, fx Hellenistisk kultur, Kurgankulturen eller Ertebøllekulturen.

Den arkæologiske kulturbetegnelse har sin rod i oprindelsen af den moderne arkæologi fra omkring midten af 1800-tallet. Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af de jordfund af genstande, beboelseslevn, grave og knogler, som man begyndte at gøre, var det naturligt at knytte en betegnelse til sådanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem når nye, lignende fund blev gjort. Den første arkæologiske skelnen blev indført af Christian Jürgensen Thomsen, der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder, bronzealder og jernalder. Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig for at udskille ulige udformninger af samme slags genstande, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart. En af de tidligste underinddelinger var i "den uslebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt jægerstenalder) og "den slebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt bondestenalder). I begyndelsen var antallet af sådanne betegnelser mangfoldige, og flere betegnelser kunne anvendes side om side om samme kultur. Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform. Nogle gange skelnedes mellem et ældre og et yngre kulturtrin (således endnu i dag skelnes mellem ældre bronzealder og yngre bronzealder). Med tiden gik man dog over til at så vidt muligt bruge stedbetegnelser for at beskrive de ulige materielle kulturer.

Kendetegnende for arkæologiske kulturer er forekomsten af materielle ledetyper det vil sige særegne og let genkendelige udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. Tidligere anvendte arkæologiske benævnelser som "tragtbægerkultur", "dolktid" og "stridsøksekultur" henviste således til henholdsvis lerkar og våben med karakteristiske former. Benævnelser som "enkeltgravskultur" og "hellekistetid" henviste til særegne gravformer.

Til trods for, at denne kulturinddeling udvikledes allerede i løbet af det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det er i første række den australske arkæolog Vere Gordon Childe, der konstaterede, at visse materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensætninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning, der havde frembragt dem.

Dette fik den tyske arkæolog Gustaf Kossinna (1858-1931) til at mene, at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt dette i mange tilfælde kan have en vis rigtighed, er det vigtigt altid at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. De kan foranledige, at redskaber og redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes fx som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller besøgsindtryk. Man må derfor altid holde sig for øje, om det kun er enkelte genstande eller træk i levevis, der er ens flere steder, eller om det er den samlede levemåde.

Et andet område, hvor arkæologerne med tiden har ændret holdning, er, når de skal forklare årsagerne til, at nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at sådanne kulturskift måtte forklares ved indvandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykket. I nyere tid ser man dog oftere sådanne kulturskifter forklaret ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige. Endnu i dag er der mange kulturskifter, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet om stridsøksefolkets eller enkeltgravskulturens mulige indvandring (eller ej) til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet.

Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og i stedet taler om "teknokomplekser" (engelsk: Techno-Complex, en forkortelse for Technology-Complexes) for derved at understrege, at man alene betegner genstandskulturen men ikke nødvendigvis den livsform eller den befolkning (herunder i sproglig eller etnisk/national henseende), der har skabt den.

Kultur som redskab

I den tredje forstand er kultur noget, der kan bruges som en slags redskab, fx til organisatorisk forandring, hvor man ønsker at dyrke eller identificere en bestemt organisationskultur. Organisationskulturer er især blevet analyseret af Geert Hofstede, der har tager udgangspunkt i IBMs medarbejdere.

Kultur er at give, ikke at give ting, men at give følelser og handlingsevne.[kilde mangler]

Knap så poetisk sagt

"Når jeg hører ordet kultur, spænder jeg hanen på min pistol", er en ofte citeret vending.

Forbilledet for denne radikale kulturpessimisme var bl.a. den tyske filosof Friedrich Nietzsche, hvis lovprisning af det før-kulturelle menneske ofte anses for at være inspiration for den nazistiske ideologi, selvom dette ikke var Friedrich Nietzsches hensigt.

  1. Når Rousseau foreslog sine samtidige: Revenons à la nature (ofte oversat: "(Lad os vende) tilbage til naturen"), betød det ikke bare en simpel tilbagevenden til "naturtilstanden", men en venden sig til det oprindelige, ægte i mennesket.
  2. Denne vending stammer fra et skuespil fra 1933 (Hanns Johst: Schlageter), men tillægges ofte fejlagtigt enten Hermann Göring eller den tyske propagandaminister Goebbels i nazitidens Tyskland.[kilde mangler]
  3. Ikke blot Nietzsche, men også en række andre tysksprogede filosoffer er – ofte uberettiget – blev tillagt prænazistiske standpunkter.[kilde mangler]
  1. Jensen (2013), s.24
  2. Jensen (2013), s.53
  3. Jensen (2013), s.48
  4. Jensen (2013), s.40
  • Groh, Arnold A. Theories of Culture (2019), London, RoutledgeISBN 9781138668652
  • Jensen, Iben Grundbog i kulturforståelse (2013), Samfundslitteratur, Frederiksberg ISBN, 9788759323335
  • Schein, Edgar E.Organizational Culture and Leadership (1992). San Francisco, Jossey-Bass forlag .

Kultur
kultur, samfundets, livsstil, indenfor, antropologi, sprog, overvåg, rediger, ordet, kultur, latin, betyder, dyrkede, modsætning, ordet, natur, betyder, fødte, semiotisk, defineres, kultur, ikke, genetiske, videreførelse, adfærd, generation, enkleste, form, ko. Kultur samfundets livsstil indenfor antropologi Sprog Overvag Rediger Ordet kultur er latin og betyder det dyrkede i modsaetning til ordet natur som betyder det fodte Semiotisk defineres kultur som den ikke genetiske videreforelse af adfaerd til en ny generation I sin enkleste form kommer den begrebslige modsaetning til udtryk i forskellen mellem naturfolk og kulturfolk hvor det er fravaeret af og tilstedevaerelsen af landbrug der laegges til grund Mere grundlaeggende er modstillingen af kultur og natur i forholdet mellem det oprindelige og det tillaerte a Ordets oprindelige betydning forekommer fx i begrebet bakteriekultur Den specielle gangart som bruges pa catwalk en er tillaert altsa kultur i modsaetning til normal gang Her er det fr Gisele Bundchen der praktiserer kunststykket Foto Tiago Chediak Indholdsfortegnelse 1 Kultur i forskellige former 1 1 Kultur som dannelse 1 2 Kultur som samfundsindretning 1 2 1 Etnografisk kulturforstaelse 1 2 2 Arkaeologisk kulturforstaelse 1 3 Kultur som redskab 2 Poetisk sagt 2 1 Knap sa poetisk sagt 3 Se ogsa 4 Noter 5 Referencer 6 Litteratur 7 Eksterne henvisningerKultur i forskellige former RedigerDer findes utallige mader at anvende ordet pa og det er nok et af de mest bojelige begreber i sproget Vi kan imidlertid skelne mellem tre overordnede betydninger af ordet kultur kultur som noget man har som noget man er eller noget man gor noget med Kultur som dannelse Rediger I den forste forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med dannelsesbegrebet og daekker over menneskers andelige udtryk og om de udtryksformer som det giver sig udslag i Begrebet daekker i denne betydning kunst musik teater litteratur o l Kultur som samfundsindretning Rediger I den anden forstand er kultur noget man kan vaere eller tilhore og der er typisk ikke tale om en men om flere kulturer I denne kontekst er kultur knyttet til bestemte samfunds samlede indretning men ordet bruges enten om samfunds rent symbolske udtryk udelukkende om dets materielle genstande eller om den skjulte kerne bag dets mangfoldige udtryk Eksempler pa dette folkekulturen i Himmerland digital kultur eller storbyens subkulturer Kultur anvendes saledes bade som gruppebetegnelse og som identificeringsbetegnelse Begrebet kan yderligere differentieres i Kultur som forskelle mellem mennesker eller grupper af mennesker Kultur som betydningssystemer Kultur som praksisfelt 1 Forstaet som forskel mellem grupper af mennesker kan kultur fx differentieres i sociale kategorier fx kon og etnicitet 2 Som betydningssystemer er kultur forskellige tegn eller symboler der skaber mening for mennesker og udgor grundlaget for deres handlinger 3 Et praksisfelt kan fx vaere en diskurs eller en stereotyp 4 Videnskabeligt behandles disse og beslaegtede emner i fagene sociologi og kultursociologi Etnografisk kulturforstaelse Rediger Inden for etnografi antropologi og kulturgeografi anvendes kulturbegrebet som gruppebetegnelse for at i korthed beskrive karakterisere den made et givet samfund er indrettet pa Indtil 2 verdenskrig men ogsa senere blev kulturbegrebet saledes anvendt for at skelne mellem Jaegere fiskere og samlere hojere specialiserede jaegersamfund nomadesamfund halvagerbrug med jagt helagerbrug uden plov helagerbrug med plov bykultur eller industrisamfund Foruden denne kulturformkarakteriserende betegnelse anvendes kulturbegrebet tillige til at betegne et givet omrades livsform fx polynesisk kultur Arkaeologisk kulturforstaelse Rediger Arkaeologien har lant det etnografiske kulturbegreb og anvender dettes grupper til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur imidlertid i arkaeologisk sammenhaeng for at betegne en i tid og udbredelse given levevis fx Hellenistisk kultur Kurgankulturen eller Ertebollekulturen Den arkaeologiske kulturbetegnelse har sin rod i oprindelsen af den moderne arkaeologi fra omkring midten af 1800 tallet Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis pa grundlag af de jordfund af genstande beboelseslevn grave og knogler som man begyndte at gore var det naturligt at knytte en betegnelse til sadanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem nar nye lignende fund blev gjort Den forste arkaeologiske skelnen blev indfort af Christian Jurgensen Thomsen der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder bronzealder og jernalder Snart viste det sig at denne opdeling ikke var tilstraekkelig for at udskille ulige udformninger af samme slags genstande og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart En af de tidligste underinddelinger var i den uslebne stenalder nu almindeligvis benaevnt jaegerstenalder og den slebne stenalder nu almindeligvis benaevnt bondestenalder I begyndelsen var antallet af sadanne betegnelser mangfoldige og flere betegnelser kunne anvendes side om side om samme kultur Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsoksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform Nogle gange skelnedes mellem et aeldre og et yngre kulturtrin saledes endnu i dag skelnes mellem aeldre bronzealder og yngre bronzealder Med tiden gik man dog over til at sa vidt muligt bruge stedbetegnelser for at beskrive de ulige materielle kulturer Kendetegnende for arkaeologiske kulturer er forekomsten af materielle ledetyper det vil sige saeregne og let genkendelige udformninger af redskaber begravelsesformer eller lignende Tidligere anvendte arkaeologiske benaevnelser som tragtbaegerkultur dolktid og stridsoksekultur henviste saledes til henholdsvis lerkar og vaben med karakteristiske former Benaevnelser som enkeltgravskultur og hellekistetid henviste til saeregne gravformer Til trods for at denne kulturinddeling udvikledes allerede i lobet af det 19 arhundrede var det forst i begyndelsen af det 20 arhundrede at arkaeologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmade Det er i forste raekke den australske arkaeolog Vere Gordon Childe der konstaterede at visse materielle fund af vaben smykker fartojer begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensaetninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning der havde frembragt dem Dette fik den tyske arkaeolog Gustaf Kossinna 1858 1931 til at mene at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkaeologisk kulturprovins en etnisk gruppe og en sproglig enhed Skont dette i mange tilfaelde kan have en vis rigtighed er det vigtigt altid at vaere opmaerksom pa de forbindelser der kan vaere med andre kultursamfund De kan foranledige at redskaber og redskabstyper byggeskik eller begravelsesmade spredes fx som handelsvarer gaver medgift krigsbytte eller besogsindtryk Man ma derfor altid holde sig for oje om det kun er enkelte genstande eller traek i levevis der er ens flere steder eller om det er den samlede levemade Et andet omrade hvor arkaeologerne med tiden har aendret holdning er nar de skal forklare arsagerne til at nye kulturer afloser gamle Tidligere mente man at sadanne kulturskift matte forklares ved indvandringer hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortraengt eller undertrykket I nyere tid ser man dog oftere sadanne kulturskifter forklaret ved at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder at egentlige folkevandringer har vaeret fa sma og ubetydelige Endnu i dag er der mange kulturskifter hvor arkaeologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer Blandt de mest omstridte emner er sporgsmalet om stridsoksefolkets eller enkeltgravskulturens mulige indvandring eller ej til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet Et andet nyt traek i arkaeologien er at man i mindre grad bruger udtrykket kultur og i stedet taler om teknokomplekser engelsk Techno Complex en forkortelse for Technology Complexes for derved at understrege at man alene betegner genstandskulturen men ikke nodvendigvis den livsform eller den befolkning herunder i sproglig eller etnisk national henseende der har skabt den Kultur som redskab Rediger I den tredje forstand er kultur noget der kan bruges som en slags redskab fx til organisatorisk forandring hvor man onsker at dyrke eller identificere en bestemt organisationskultur Organisationskulturer er isaer blevet analyseret af Geert Hofstede der har tager udgangspunkt i IBMs medarbejdere Poetisk sagt RedigerKultur er at give ikke at give ting men at give folelser og handlingsevne kilde mangler Knap sa poetisk sagt Rediger Nar jeg horer ordet kultur spaender jeg hanen pa min pistol er en ofte citeret vending b Forbilledet for denne radikale kulturpessimisme var bl a den tyske filosof Friedrich Nietzsche hvis lovprisning af det for kulturelle menneske ofte anses for at vaere inspiration for den nazistiske ideologi c selvom dette ikke var Friedrich Nietzsches hensigt Se ogsa Redigerantropologi socialantropologi folkeslag Noter Rediger Nar Rousseau foreslog sine samtidige Revenons a la nature ofte oversat Lad os vende tilbage til naturen betod det ikke bare en simpel tilbagevenden til naturtilstanden men en venden sig til det oprindelige aegte i mennesket Denne vending stammer fra et skuespil fra 1933 Hanns Johst Schlageter men tillaegges ofte fejlagtigt enten Hermann Goring eller den tyske propagandaminister Goebbels i nazitidens Tyskland kilde mangler Ikke blot Nietzsche men ogsa en raekke andre tysksprogede filosoffer er ofte uberettiget blev tillagt praenazistiske standpunkter kilde mangler Referencer Rediger Jensen 2013 s 24 Jensen 2013 s 53 Jensen 2013 s 48 Jensen 2013 s 40Litteratur RedigerGroh Arnold A Theories of Culture 2019 London Routledge ISBN 9781138668652 Jensen Iben Grundbog i kulturforstaelse 2013 Samfundslitteratur Frederiksberg ISBN 9788759323335 Schein Edgar E Organizational Culture and Leadership 1992 San Francisco Jossey Bass forlag Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kultur A Definition of Culture 2 Jul 2001 UniSci Personal Memories Reflect Culture As Much As Self Mario Alinei Towards a generalised continuity model for Uralic and Indoeuropean languages i Kyosti Julku The Roots of Peoples and Languages of Northern Eurasia IV Oulu 18 8 20 8 2000 Oulu 2002 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kultur amp oldid 10653977, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.