fbpx
Wikipedia

Lægemiddel

Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven). De fleste lægemidler ordineres af en læge, tandlæge eller dyrlæge på en recept.

Det mest anvendte klassifikationssystem til lægemidler er det såkaldte ATC-system udviklet af WHO i 1976. Systemet klassificerer lægemidler først i 14 hovedgrupper efter anatomi (hvilken del af kroppen de virker på). Hovedgrupperne er endvidere delt op i terapeutiske grupper, som igen er delt op i kemiske grupper.

Mange farmaka retter sig mod receptorer på grund af deres mange vigtige funktioner.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fastsætter et navn for alle lægemiddelstoffer. Dette navn kaldes International Nonproprietary Name (forkortet INN) og er som navnet antyder offentlig ejendom, som ingen lægemiddelvirksomhed har ophavsret til og som er internationalt anerkendt. Dette navn kaldes også det generiske navn. Visse nationer har deres eget system til generisk navngivning af lægemidler. Det vigtigste i denne sammenhæng er USA's system der kaldes United States Adopted Name (USAN). Navnene i USAN er som oftest identiske med navnene i INN, men i få tilfælde, ofte for gamle lægemidler med en langvarig historisk brug af et andet navn, kan de være forskellige. Vigtige eksempler er:

  • Paracetamol (INN), der hedder acetaminophen i USAN.
  • Pethidin (INN), der hedder meperidine i USAN.

Når en lægemiddelvirksomhed producerer et præparat med et givent lægemiddelstof kan de navngive præparatet med deres eget navn, et såkaldt handelsnavn. Dette handelsnavn kan de søge om ophavsret til, så andre virksomheder ikke kan sælge lægemidlet under samme navn. Eksempler på handelsnavne er:

Nogle virksomheder markedsfører simpelthen deres præparater med det generiske navn. Disse kaldes generiske lægemidler. Producentens navn sættes så efter det generiske navn i gåseøjne.

Udover generiske navne og handelsnavne, har lægemiddelstoffer kemiske navne, såkaldte IUPAC-navne. Disse er ofte lange og ikke særligt mundrette, og egner sig derfor ikke til daglig brug. Ud fra IUPAC-navnet kan man udlede den kemiske struktur af stoffet.

Intravenøs indgift, en administrationsvej.

Leveringen eller indgiften af et lægemiddel til patienten kaldes lægemiddeladministration. Lægemidler kan administreres ad flere veje alt efter om der ønskes en lokal eller systemisk virkning.

Nedenfor er en oversigt over administrationsveje:

Tabletter, en lægemiddelform.

Lægemidler findes i adskillige former, også kaldt dispenseringsformer. Nedenfor er en oversigt over de mest almindelige lægemiddelformer, sorteret efter administrationsvej.

Lægemidler til peroral administration:

Parenterale lægemidler:

Lægemidler til applikation på hud:

Lægemidler til applikation i øjnene:

Lægemidler til applikation i øret:

Lægemidler til administration i mundhulen:

Rektale lægemidler:

Vaginale lægemidler:

Lægemidler til administration via respirationsvejene:

Aktive farmaceutiske ingredienser (API), også kaldet Active Substance Starting Material (ASSM), er en råvare eller et mellemprodukt der anvendes til fremstilling af et lægemiddel, der indgår som en væsentlig del af strukturen af det biologisk aktive stof i lægemidlet. Virksomheder der fremstiller API'er i Danmark skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. Der er i november 2017 registreret 22 virksomheder, der har denne tilladelse:

  1. World Health Organization (1997). (PDF).
  2. Kristensen, Henning G. (2000). Almen farmaci (3 udgave). Institut for Farmaci, Danmarks Farmaceutiske Højskole.
  3. . Lægemiddelstyrelsen. Hentet 21. november 2017.

Lægemiddel
lægemiddel, sprog, overvåg, rediger, lægemiddel, græsk, phármakon, naturlig, eller, syntetisk, kemisk, forbindelse, bruges, diagnosticering, forebyggelse, behandling, eller, lindring, sygdom, eller, symptomer, herunder, smerter, sygdomme, mennesker, eller, jæv. Laegemiddel Sprog Overvag Rediger Et laegemiddel graesk pharmakon er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse som bruges til diagnosticering forebyggelse behandling eller lindring af sygdom eller symptomer herunder smerter fra sygdomme hos mennesker eller dyr jaevnfor laegeloven De fleste laegemidler ordineres af en laege tandlaege eller dyrlaege pa en recept Et norsk apotek Laegemidler bliver oftest solgt pa et apotek som dette Indholdsfortegnelse 1 Klassifikation 2 Eksempler 3 Navngivning af laegemidler 4 Administrationsveje 5 Laegemiddelformer 6 Aktive farmaceutiske ingredienser 7 Se ogsa 8 Referencer 9 Eksterne henvisningerKlassifikation Rediger Uddybende artikel Anatomisk terapeutisk kemisk klassifikation Det mest anvendte klassifikationssystem til laegemidler er det sakaldte ATC system udviklet af WHO i 1976 Systemet klassificerer laegemidler forst i 14 hovedgrupper efter anatomi hvilken del af kroppen de virker pa Hovedgrupperne er endvidere delt op i terapeutiske grupper som igen er delt op i kemiske grupper Eksempler RedigerMange farmaka retter sig mod receptorer pa grund af deres mange vigtige funktioner Antihistamin allergimedicin virker ved at blokkere histaminreceptoren Antidepresiv medicin virker ved at reagere med serotoninreceptoren Betablokkere virker ved at reagere med adrenoreceptoren Mange antipsykotiske farmaka haemmer dopaminreceptorerne Mange psykostimulerende farmaka aktiverer dopaminreceptorerneNavngivning af laegemidler RedigerVerdenssundhedsorganisationen WHO fastsaetter et navn for alle laegemiddelstoffer Dette navn kaldes International Nonproprietary Name forkortet INN og er som navnet antyder offentlig ejendom som ingen laegemiddelvirksomhed har ophavsret til og som er internationalt anerkendt Dette navn kaldes ogsa det generiske navn 1 Visse nationer har deres eget system til generisk navngivning af laegemidler Det vigtigste i denne sammenhaeng er USA s system der kaldes United States Adopted Name USAN Navnene i USAN er som oftest identiske med navnene i INN men i fa tilfaelde ofte for gamle laegemidler med en langvarig historisk brug af et andet navn kan de vaere forskellige Vigtige eksempler er Paracetamol INN der hedder acetaminophen i USAN Pethidin INN der hedder meperidine i USAN Nar en laegemiddelvirksomhed producerer et praeparat med et givent laegemiddelstof kan de navngive praeparatet med deres eget navn et sakaldt handelsnavn Dette handelsnavn kan de soge om ophavsret til sa andre virksomheder ikke kan saelge laegemidlet under samme navn Eksempler pa handelsnavne er Paracetamol INN Saelges som Panodil af GlaxoSmithKline som Pinex af Actavis og som Pamol af Nycomed Morfin Saelges som Contalgin af Pfizer og Doltard af Nycomed Nogle virksomheder markedsforer simpelthen deres praeparater med det generiske navn Disse kaldes generiske laegemidler Producentens navn saettes sa efter det generiske navn i gaseojne Udover generiske navne og handelsnavne har laegemiddelstoffer kemiske navne sakaldte IUPAC navne Disse er ofte lange og ikke saerligt mundrette og egner sig derfor ikke til daglig brug Ud fra IUPAC navnet kan man udlede den kemiske struktur af stoffet Administrationsveje Rediger Intravenos indgift en administrationsvej Leveringen eller indgiften af et laegemiddel til patienten kaldes laegemiddeladministration Laegemidler kan administreres ad flere veje alt efter om der onskes en lokal eller systemisk virkning Nedenfor er en oversigt over administrationsveje 2 Peroralt p o igennem munden fx tabletter og kapsler der synkes Parenteralt udenom tarmen Intravenost i v injektion eller infusion i en vene Intramuskulaert i m injektion i en muskel Subkutant s c injektion under huden Topikalt pa kropsoverfladen Kutan pa huden Rektal i endetarmen Vaginal i vagina Oral i mundhulen I ojne I orer Nasal i naesen Inhalation ned i lungerneLaegemiddelformer Rediger Tabletter en laegemiddelform Ampuller indeholdende injektionsvaeske Laegemidler findes i adskillige former ogsa kaldt dispenseringsformer Nedenfor er en oversigt over de mest almindelige laegemiddelformer sorteret efter administrationsvej 2 Laegemidler til peroral administration Brusetablet Oploselig tablet Dispergibel tablet Tablet Tyggetablet Enterotablet Depottablet Kapsel Oral oplosning Oral suspension Oral gel Parenterale laegemidler Injektionsvaeske Infusionsvaeske Laegemidler til applikation pa hud Creme Gel Kutanoplosning Kutanspray Pudder Salve Laegemidler til applikation i ojnene Ojendraber Orenbadevand Ojengel Ojensalve Laegemidler til applikation i oret Oredraber Oresalve Orepudder Laegemidler til administration i mundhulen Mundhulegel Resoriblet Sugetablet Bukkaltablet Medicinsk tyggegummi Rektale laegemidler Suppositorie Klysma Rektalsalve Rektalvaeske Vaginale laegemidler Vagitorie Vaginalkapsel Vaginalcreme Vaginalgel Vaginalskyllevaeske Laegemidler til administration via respirationsvejene Inhalationspulver Inhalationsvaeske Naesespray NaesedraberAktive farmaceutiske ingredienser RedigerAktive farmaceutiske ingredienser API ogsa kaldet Active Substance Starting Material ASSM er en ravare eller et mellemprodukt der anvendes til fremstilling af et laegemiddel der indgar som en vaesentlig del af strukturen af det biologisk aktive stof i laegemidlet Virksomheder der fremstiller API er i Danmark skal godkendes af Laegemiddelstyrelsen Der er i november 2017 registreret 22 virksomheder der har denne tilladelse 3 AJ Vaccines A S Akzo Nobel Salt A S ALK Abello A S BASF A S Biofac A S Biogen Denmark Manufact ApS Chr Olesen Synthesis A S CMC Biologics A S Danipharm A S Fertin Pharma A S H Lundbeck A S LEO Pharma A S Novo Nordisk A S Orthana Kemisk Fabrik A S Pharmacosmos A S Pharmadan A S pK Chemicals A S Precise Ingredients ApS Syntese A S Tracer Pharma ApS Xellia Pharmaceuticals ApS ZPD A SSe ogsa RedigerFarmakologi Droge Vaccination Placeboeffekt LaegevidenskabReferencer Rediger World Health Organization 1997 Guidelines on the use of International Nonproprietary Names INNs for Pharmaceutical Substances PDF a b Kristensen Henning G 2000 Almen farmaci 3 udgave Institut for Farmaci Danmarks Farmaceutiske Hojskole Registrering som fremstiller indforer og distributor af aktive stoffer API til fremstilling af laegemidler til mennesker Laegemiddelstyrelsen Hentet 21 november 2017 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Laegemiddel Laes information om medicin fra Dansk Laegemiddel Information pa medicin dkHentet fra https da wikipedia org w index php title Laegemiddel amp oldid 9972577, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.