fbpx
Wikipedia

Landevejscykling

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Landevejscykling er en racercykelsport der afholdes på asfalteret vej (med få undtagelser). Termen ”landevejscykling” bruges ofte ved begivenheder hvor cykelrytterne starter samlet, og hvor vinderen er den der først passerer målstregen når ruten ender (individuelt og holdtidskørsler er en anden form for landvejscykling). Modsætningen hertil er banecykling, der som navnet siger, foregår på en speciel cykelbane (velodrom), eller terrænløb som mountainbike eller cycle cross.

Historisk set er de mest konkurrencedygtige og passionerede lande Belgien, Colombia, Danmark, Tyskland, Italien, Frankrig og Luxemburg. Dog er populariteten i Holland, Portugal, Spanien og Schweiz stigende, lande som Kasakhstan, Australien, Venezuela, Rusland, Slovakiet, Sydafrika, New Zealand, Norge, Storbritannien, Irland, Polen og USA producerer imidlertid verdensklasselandevejsryttere.

Landevejscykling begyndte som en organiseret sport i 1868. Det første verdensmesterskab var i 1893, og landvejscykling har været en del af de Olympiske Lege siden det moderne system i Athen 1896.

Landevejscykling som det kendes i dag stammer fra det sene 19. århundrede. Sporten var populær i de vesteuropæiske lande, Frankrig, Spanien, Belgien og Italien. Nogle af Europas tidligste landevejsløb forbliver blandt sportens største begivenheder. Disse gamle løb indbefatter Liège-Bastogne-Liège (etableret 1892), Paris-Roubaix (1896), Tour de France (1903), Milano-Sanremo og Giro di Lombardia (1905), Giro d'Italia (1909) og Flandern Rundt (1913). Løbene forudsatte et grundlag for andre løb rundt om i verden. Selvom sporten har spredt sig til hele verden, forbliver disse historiske løb stadig de mest prestigefyldte for rytterne at vinde.

Indholdsfortegnelse

En-dags-cykelløb

Uddybende artikel: Endagsløb (cykelsport)

Løbsdistancerne varierer fra 50-60 km til mere end 200 km. De kortere løbsdistancer er ofte gadeløb. Ruterne kan gå fra by til by, som runder eller en blanding af disse. En rute der kombinerer begge sikrer ofte spænding for tilskuerne ved opløbsstrækningen. Store en-dags-løb eller mere populært kendt som klassikere, er løb som Liège-Bastogne-Liège og Paris-Roubaix.

Tidskørsler

Uddybende artikler: Enkeltstart og holdtidskørsel

Individuel tidskørsel (ITT) er en konkurrence hvor landevejsrytterne cykler mod tiden i fladt eller bakket terræn, eller op af bjergveje. En holdtidskørsel (TTT) er et vejbaseret cykelløb, hvor et cykelhold kæmper mod tiden. I både individuel og holdtidskørsel starter cykelrytteren på forskellige tidspunkter så hver start er retfærdig og lige. Modsat individuelle tidskørsler hvor deltagerne ikke må ”ligge på hjul” (cykle i slipstrømmen) bag hinanden, er det en taktik i holdtidskørsel at rytterne fra samme hold ”ligger på hjul” af hinanden. Hver rytter tager en føring forrest hvorefter han falder ned bagerst i gruppen. Løbs distancerne varierer fra få km (typisk en prologue en individuel tidskørsel ofte mindre end 10 km der bruges i starten af etapeløbet til at bestemme hvem der skal have førertrøjen), til 60 km og er sjældent mere end 100 km.

Etapeløb

Uddybende artikel: Etapeløb (landevejscykling)

Etapeløb består af flere etaper kørt efter hinanden. Rytteren med den laveste tid der gennemfører alle etaperne, bliver erklæret den samlede vinder. Etapeløb har også andre klassementer end den samlede sejr. Så som point klassements og bjerg klassementet. Et etapeløb kan også bestå af en serie af landevejsløb og individuelle tidskørsel (nogen etapeløb har også holdtidskørsler). Etape vinderen er den rytter der først krydser målstregen den dag eller tidskøreren med den laveste tid. Vinderen af det samlede klassement i et etapeløb er den rytter der samlet bruger mindst tid på at gennemføre alle etaperne (altså en rytter behøver hverken at have vundet en etape eller en tidskørsel for at vinde det samlede klassement). Tre ugers etapeløb bliver kaldt ”Grand Tours”. Den professionelle landevejs kalender inkluderer tre ”Grand Tours” – Giro d'Italia, Tour de France, og Vuelta a Espana.

Der findes mange forskellige taktiker efter hvad målet for løbet er. Målet her er at krydse målstregen først under et en-dagsløb og sætte den mindste tid i et etapeløb

At ligge på hjul

Taktikken er baseret på fordelen af aerodynamik ved at ligge på hjul hvorved at en rytter markant kan reducere watt forbruget ved tæt at følge i slipstrømmen bag en given rytter. At cykle i hovedfeltet kan spare op til 70 % i modsætning til at cykle alene. Nogle hold har udpeget en leder som resten af holdet har fået til opgave at holde ude af vinden og i en god position i kritiske tidspunkter under løbet. Dette kan blive udnyttet som en fordel og er en ulempe for modstanderens ryttere.

Udbrud

En gruppe af ryttere der går i ”udbrud” fra feltet har mere plads og frihed, og kan derfor være en fordel i visse situationer. Hvis udbruddet arbejder sammen problemfrit og effektivt kan de opnå en højere fart end feltet hvori de resterende ryttere ikke er motiveret og organiserede nok til at hente udbruddet. Som regel vil en rytter eller en gruppe gå i udbrud fra feltet ved at angribe og køre i forvejen for at reducere antallet af konkurrenter for sejren. Hvis udbruddet ikke holder hjem og feltet er samlet før målstregen vil en sprinter ofte vinde etapen i opløbsstrækningen. Samarbejdet mellem rytterne er på forhånd fastlagt, men kan blive ødelagt af modstandere: i forsøg på at forhindre eller hjælpe et succesfuldt udbrud, og sommetider i at levere sprinteren forrest i feltet.

Terræn og vilkår

For at gøre ruten mere selektiv, har løbene ofte svære sektioner, så som hårde stigninger, hurtige nedkørsler og nogle gange tekniske underlag (så som brosten brugt i Paris-Roubaix). Vejreret kan også være en udslagsgivende fakta. Stærke ryttere er i stand til at sætte svagere rytter af i sådanne sektioner, for at minimere antallet af konkurrenter.

Stigninger

Stigninger er fremragende for ryttere der vil væk fra en gruppe, da den lave fart på en stigning alvorligt reducere slipstrømmen for forfølgergruppen. Den udbrydende rytter kan dermed yderligere drage fordel af hans position på nedkørslen, da det at køre nedad enkeltvis giver mulighed for mere manøvrerings plads og derfor en højere fart end forfølgergruppen. Desuden fordi forfølgergruppen holder mere afstand mellem hinanden for sikkerhedsmæssige grunde er slipstrømmens fordele reduceret. Hvis denne situation finder sted tæt på målet (en forfølgergruppe, eller målstregen) er turen over fladt terræn efter nedkørslen ikke lang nok til at effekten fra slipstrømmen kan indhentes, hvilket gør udbruddet succesfuldt. Dog er der en del aspekter der spiller ind, men dette er et scenarie som ofte ses.

Sidevind

Vind forholdene spiller også en vigtig rolle i cykelløb, da det ofte er meget selektivt. Da vinden i sidevind komme fra siden, vil ryttere ligge så om på den modsatte side af en given anden rytter, så er de nemlig i læ og kan spare mange watt. Denne taktik kaldes på dansk viften. Efterfølgende ryttere er ude af stand til at ligge i læ af vinden. Hvis sådan en taktik opretholdes i lang nok tid, vil en svagere rytter i feltet være ud af stand til at holde kontakt med den forreste rytter, og dermed splittes feltet op. Hvis feltet splittes kan alt ske. Ryttere kan drage fordel af sidevind og dette er er ofte afgørende i endagsløb, mest bemærkelsesværdige er endagsklassikerne i Belgien og Holland.

Fart

Ligesom en fremragende kondition skal rytterne også udarbejde fremragende cykel færdigheder for at cykle i høj fart, side om side med andre ryttere. Alene kan ryttere komme op på 110 km/t nedad af snoede bjergveje og op til 60-90 km/t i den afsluttende sprint ved målstregen.

Indenfor landevejscykling er de fleste ryttere opdelt i hold, hovedsagligt i kommercielle sponsorer. På professionelle og semi-professionelle hold er teamet opkaldt efter hovedsponsoren. Som eksempel er nogle af de mest fremtrædende hold gennem de seneste 30 år Team Telekom, LottoNL-Jumbo, Once, Mapei og Lampre.

I professionel landevejscykling kordineres holdet ofte af radiokommunikation mellem ryttere og holdets sportsdirektør, der sidder i bil bag rytterne og via en skærm har styr på den overordnede situation under løbet. Radiokommunikationens indflydelse under løbet er et emne som bliver diskuteret meget i cykelfællesskabet, nogle argumentere for at introduktionen af radioen i 1990'erne har devalueret rytternes individuelle taktiske klogskab og dermed har gjort landevejsløbene mindre spændende.

Forkortelse

Holdnavn

Land

Kontinentet

ALM

AG2R LA MONDIALE

FRA

EUR

AST

ASTANA PRO TEAM

KAZ

ASI

BMC

BMC RACING TEAM

USA

AME

EQS

ETIXX - QUICK STEP

BEL

EUR

FDJ

FDJ

FRA

EUR

IAM

IAM CYCLING

SUI

EUR

LAM

LAMPRE - MERIDA

ITA

EUR

LTS

LOTTO SOUDAL

BEL

EUR

MOV

MOVISTAR TEAM

ESP

EUR

OGE

ORICA GreenEDGE

AUS

OCE

TCG

TEAM CANNONDALE - GARMIN

USA

AME

TGA

TEAM GIANT - ALPECIN

GER

EUR

KAT

TEAM KATUSHA

RUS

EUR

TLJ

TEAM LOTTO NL - JUMBO

NED

EUR

SKY

TEAM SKY

GBR

EUR

TFR

TREK FACTORY RACING

USA

AME

Vi tager det som en selvfølge, når Alberto Contador kører på enkeltstartscykel under tidskørslerne eller Bjarne Riis giver holdet ordrer via team-radioen. Sådan har det ikke altid været. Den tekniske evolution påvirker selv en hundredårsjubilar som Tour de France.

1. Klikpedaler

Det var forst i 1984, at franske Look fandt på at parre bindingerne fra alpinski med et par cykelsko. Indtil da havde rytterne brugt tåclips, hvor foden blev fæstnet til pedalen med et spænde. Bernard Hinault vandt Touren i 1985 på et par af de nye 'klik-pedaler' og så blev cykelverdenen overbevist. I dag 'klikker' alle sig fast på pedalerne, hvad enten de bruger det ene eller det andet mærke.

Bo Hamburger: ”Det giver mere komfort på cyklen. Fødderne sover simpelthen mindre, det er friheden ved ikke at have et spænde hen over foden og ned over knysten. Det er i sig selv vigtigt i et etapeløb, der varer tre uger".

2. Gearskift i bremsegreb

Før 1990 skiftede rytterne gear på to vippearme, der sad på selve stellet. Det krævede, at man skulle bukke sig ned i en ubekvem bevægelse. Da Shimano fandt på at bygge gearskiftet ind i bremsegrebet, hvor de fleste ryttere alligevel hviler hænderne, fulgte konkurrenterne hurtigt trop.

Bo Hamburger: "Det er mere sikkert, når man ikke skal fjerne hænderne fra styret for at skifte. I praksis kører man mere i det rigtige gear, fordi man tidligere ofte ikke fik skiftet i rette tid, fordi man jo skulle fjerne hænderne fra styret, når pulsen var høj, og man var presset. Tidligere kunne man også spekulere i, at de andre skulle skifte gear, fordi det tog opmærksomheden et øjeblik".

3. Enkelstartsstyr

I 1989 indhentede Greg LeMond de 50 sekunder, han skulle bruge til at vinde Touren over Laurent Fignon, ved at bruge et helt nyt styr under enkeltstarten. Så vidt vides blev han inspireret af triatlonsporten. Styret introducerede den meget aerodynamiske, liggende positur på cyklen, hvor rytterne hviler albuerne på to bøjler i ly forvinden. Siden tog det teknologiske kapløb fart med den ene mere fantasifulde cykel efter den anden, inden UCI ensrettede reglerne fortidskørsel-cykler.

Bo Hamburger: "Man sidder i en bedre position, der samtidig er mere aerodynamisk end ved et normalt gedebukkestyr. Så simpelt er det".

4. Fantomdragt

Med den øgede fokus på aerodynamik efter Greg LeMonds sejr i 1989, kom turen hurtigt til cykeltøjet. Studier viste, at der var mange sekunder at hente, ved at krybe i en stram og glat heldragt. Den udvikling har bredt sig til de klassiske trikoter, der i moderne snit sidder stramt om især armene, og er lavet af glat, aerodynamisk stof.

Bo Hamburger: "Inden for de seneste fem år er der sket meget med cykeltøjets funktionalitet. Især Team Sky har været foregangsmænd indenfor det område. Det er mere svedabsorberende og lækkert at køre i. Og så er det aerodynamisk. Der er en kæmpe forskel på det, jeg kørte med, og det de kører med i dag".

5. Højprofilhjul

Udviklingen tog for alvor fart i 1984, da USA's banelandshold stillede op på cykler og hjul, der slet ikke lignede noget, man havde set før. De blev kaldt 'funny bikes', og kørte på hjul med kun tre brede eger. Drevet frem af triatlonsporten, hvor reglerne ikke er så strikse, blev hjul til meget andet og mere end blot en fælg og en masse eger. Med kulfiber til rådighed var det kun fantasien og UCI’s reglement der satte grænser for vindtunnel-forsøgene.

Bo Hamburger: "Hjulene er det vigtigste sted, man kan spare på vægten. Især i bjergene, men også på fladere etaper, hvor de tager meget vind. Med højprofilhjul kan rytterne i dag vælge de hjul, der passer bedst til etapen i et samspil mellem aerodynamik, stivhed og lethed".

6. Watt- og pulsemålere

I 1988 trænede Bo Hamburger op til junior-VM med en pulsmåler om brystet. Dengang var det revolutionerende. Fra sidst i 80'erne bredte wattmålerne sig blandt de professionelles rækker. I dag har Team Sky forfinet brugen af målerne, så de ved præcist, hvor mange watt de skal træde, for at konkurrenterne mister lysten til at stikke af.

Bo Hamburger: "Watt er den mest præcise måde at måle kraftudfoldelsen på. I kombination med pulsen kan man styre og dosere sin træning præcist. Via watt-måleren fandt man ud af, at det ikke kunne betale sig at køre de helt store gear. Det var for hårdt i forhold til den kraft, man fik ud af det".

7. Rytterradio

I 1988 trænede Bo Hamburger op til junior-VM med en pulsmåler om brystet. Dengang var det revolutionerende. Fra sidst i 80'erne bredte wattmålerne sig blandt de professionelles rækker. I dag har Team Sky forfinet brugen af målerne, så de ved præcist, hvor mange watt de skal træde, for at konkurrenterne mister lysten til at stikke af.

Bo Hamburger: "Watt er den mest præcise måde at måle kraftudfoldelsen på. I kombination med pulsen kan man styre og dosere sin træning præcist. Via watt-måleren fandt man ud af, at det ikke kunne betale sig at køre de helt store gear. Det var for hårdt i forhold til den kraft, man fik ud af det".

8. Hjelme

I 1991 forsøgte UCI sig for første gang med et decideret krav om hjelme i Paris-Nice. Rytterne reagerede prompte ved at strejke. Hjelmene var ukomfortable og varme. Et par tragiske dødsfald og 10 år senere havde piben fået en anden lyd. I 2003 blev hjelmene obligatoriske, og i dag påstår producenterne, at et hjelmklædt hoved er 2 pct. mere aerodynamisk end en bar isse.

Bo Hamburger: "Det er sikkerhed, og det er kommet for at blive. I dag kan man næsten ikke mærke, at man har dem på. Moderne hjelme er meget komfortable med ventilation og let opbygning. Det siger sig selv, at det er en fordel at køre med hjelm".

9. Elektronisk gearskifte

Chris Boardman vandt i 1997 Tourens prolog med en prototype af et elektronisk gearskifte på cyklen. Teknologien slog dog forst igennem i 2009, da Shimano sendte deres Di2-system på markedet. Samme år kørte George Hincapie Tour de France med elektronisk gearskift på cyklen.

Bo Hamburger: "Gearskiftet er mere præcist, og det indstiller sig selv, så det ikke kammer over eller hakker. Når det tredje og sidste store gear-firma SRAM også kommer med deres elektroniske gear, så er fremtiden elektronisk. Det er også meget nemmere for motionsrytterne, der ikke selv skal indstille gearene".

10. Carbon

I 50'ernes våbenkapløb fik US Air Force og NASA's opfindere for alvor øjnene op for carbon - eller kulfiber - der var meget lettere end stål, men lige så stærkt og endda mere smidigt. Det var især gavnligt i spidsen af jetfly. Som alle andre militære opfindelser bredte carbon sig til andre industrier, primært biler og motorsport, indtil cykler af kulfiber blev normalen i Tour de France.

Bo Hamburger: "Der er ikke nogen hold, der kører på andet. Det handler ikke udelukkende om vægt. Carbon evner at være stift, så man ikke mister kraft, men samtidig er det komfortabelt og stodabsorberende. Det er så meget bedre at køre på, så der ikke er alternativer i Tour-feltet".

  • Cycling Weekly. Udgivet af Cycling Weekly. Sidst opdateret: 05.03.2015. Internetadresse: - Besøgt d. 15.03.2015 (Internet)
  • Pedal Dancer. Udgivet af Pedan Dancer. Sidst opdateret: 15.03.2015. Internetadresse: - Besøgt d. 15.03.2015 (Internet)
  • UCI teams. Udgivet af UCI. Sidst opdateret: 07.03.2015. Internetadresse: - Besøgt d. 15.03.2015 (Internet)
  • History. Udgivet af Le Tour de France. Sidst opdateret: 09.03.2015. Internetadresse: - Besøgt d. 14.03.2015 (Internet)

Landevejscykling
landevejscykling, cykling, landevej, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, bør, gennemlæses, person, fagkendskab, sikre, faglige, korrekthed, eller, ingen, kildehenvisninger, denne, artikel, hvilket, problem, hjælpe, angive, troværdige, kilder, påstande, fr. Landevejscykling cykling pa landevej Sprog Overvag Rediger Denne artikel bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Landevejscykling er en racercykelsport der afholdes pa asfalteret vej med fa undtagelser Termen landevejscykling bruges ofte ved begivenheder hvor cykelrytterne starter samlet og hvor vinderen er den der forst passerer malstregen nar ruten ender individuelt og holdtidskorsler er en anden form for landvejscykling Modsaetningen hertil er banecykling der som navnet siger foregar pa en speciel cykelbane velodrom eller terraenlob som mountainbike eller cycle cross Tro Bro Leon landevejscykellob i 2009 Historisk set er de mest konkurrencedygtige og passionerede lande Belgien Colombia Danmark Tyskland Italien Frankrig og Luxemburg Dog er populariteten i Holland Portugal Spanien og Schweiz stigende lande som Kasakhstan Australien Venezuela Rusland Slovakiet Sydafrika New Zealand Norge Storbritannien Irland Polen og USA producerer imidlertid verdensklasselandevejsryttere Landevejscykling begyndte som en organiseret sport i 1868 Det forste verdensmesterskab var i 1893 og landvejscykling har vaeret en del af de Olympiske Lege siden det moderne system i Athen 1896 1 Landevejscykling som det kendes i dag stammer fra det sene 19 arhundrede Sporten var populaer i de vesteuropaeiske lande Frankrig Spanien Belgien og Italien Nogle af Europas tidligste landevejslob forbliver blandt sportens storste begivenheder Disse gamle lob indbefatter Liege Bastogne Liege etableret 1892 Paris Roubaix 1896 Tour de France 1903 Milano Sanremo og Giro di Lombardia 1905 Giro d Italia 1909 og Flandern Rundt 1913 Lobene forudsatte et grundlag for andre lob rundt om i verden Selvom sporten har spredt sig til hele verden forbliver disse historiske lob stadig de mest prestigefyldte for rytterne at vinde Indholdsfortegnelse 1 Typer af landevejscykellob 1 1 En dags cykellob 1 2 Tidskorsler 1 3 Etapelob 2 Taktik 2 1 At ligge pa hjul 2 2 Udbrud 2 3 Terraen og vilkar 2 4 Stigninger 2 5 Sidevind 2 6 Fart 3 Hold 4 10 opfindelser der aendrede cykelsporten 4 1 1 Klikpedaler 4 2 2 Gearskift i bremsegreb 4 3 3 Enkelstartsstyr 4 4 4 Fantomdragt 4 5 5 Hojprofilhjul 4 6 6 Watt og pulsemalere 4 7 7 Rytterradio 4 8 8 Hjelme 4 9 9 Elektronisk gearskifte 4 10 10 Carbon 5 Eksterne henvisninger 6 Se ogsa 7 ReferencerTyper af landevejscykellob RedigerEn dags cykellob Rediger Uddybende artikel Endagslob cykelsport Lobsdistancerne varierer fra 50 60 km til mere end 200 km De kortere lobsdistancer er ofte gadelob Ruterne kan ga fra by til by som runder eller en blanding af disse En rute der kombinerer begge sikrer ofte spaending for tilskuerne ved oplobsstraekningen Store en dags lob eller mere populaert kendt som klassikere er lob som Liege Bastogne Liege og Paris Roubaix Tidskorsler Rediger Uddybende artikler Enkeltstart og holdtidskorsel Individuel tidskorsel ITT er en konkurrence hvor landevejsrytterne cykler mod tiden i fladt eller bakket terraen eller op af bjergveje En holdtidskorsel TTT er et vejbaseret cykellob hvor et cykelhold kaemper mod tiden I bade individuel og holdtidskorsel starter cykelrytteren pa forskellige tidspunkter sa hver start er retfaerdig og lige Modsat individuelle tidskorsler hvor deltagerne ikke ma ligge pa hjul cykle i slipstrommen bag hinanden er det en taktik i holdtidskorsel at rytterne fra samme hold ligger pa hjul af hinanden Hver rytter tager en foring forrest hvorefter han falder ned bagerst i gruppen Lobs distancerne varierer fra fa km typisk en prologue en individuel tidskorsel ofte mindre end 10 km der bruges i starten af etapelobet til at bestemme hvem der skal have forertrojen til 60 km og er sjaeldent mere end 100 km Etapelob Rediger Uddybende artikel Etapelob landevejscykling Etapelob bestar af flere etaper kort efter hinanden Rytteren med den laveste tid der gennemforer alle etaperne bliver erklaeret den samlede vinder Etapelob har ogsa andre klassementer end den samlede sejr Sa som point klassements og bjerg klassementet Et etapelob kan ogsa besta af en serie af landevejslob og individuelle tidskorsel nogen etapelob har ogsa holdtidskorsler Etape vinderen er den rytter der forst krydser malstregen den dag eller tidskoreren med den laveste tid Vinderen af det samlede klassement i et etapelob er den rytter der samlet bruger mindst tid pa at gennemfore alle etaperne altsa en rytter behover hverken at have vundet en etape eller en tidskorsel for at vinde det samlede klassement Tre ugers etapelob bliver kaldt Grand Tours Den professionelle landevejs kalender inkluderer tre Grand Tours Giro d Italia Tour de France og Vuelta a Espana Taktik RedigerDer findes mange forskellige taktiker efter hvad malet for lobet er Malet her er at krydse malstregen forst under et en dagslob og saette den mindste tid i et etapelob At ligge pa hjul Rediger Taktikken er baseret pa fordelen af aerodynamik ved at ligge pa hjul hvorved at en rytter markant kan reducere watt forbruget ved taet at folge i slipstrommen bag en given rytter At cykle i hovedfeltet kan spare op til 70 i modsaetning til at cykle alene Nogle hold har udpeget en leder som resten af holdet har faet til opgave at holde ude af vinden og i en god position i kritiske tidspunkter under lobet Dette kan blive udnyttet som en fordel og er en ulempe for modstanderens ryttere Udbrud Rediger En gruppe af ryttere der gar i udbrud fra feltet har mere plads og frihed og kan derfor vaere en fordel i visse situationer Hvis udbruddet arbejder sammen problemfrit og effektivt kan de opna en hojere fart end feltet hvori de resterende ryttere ikke er motiveret og organiserede nok til at hente udbruddet Som regel vil en rytter eller en gruppe ga i udbrud fra feltet ved at angribe og kore i forvejen for at reducere antallet af konkurrenter for sejren Hvis udbruddet ikke holder hjem og feltet er samlet for malstregen vil en sprinter ofte vinde etapen i oplobsstraekningen Samarbejdet mellem rytterne er pa forhand fastlagt men kan blive odelagt af modstandere i forsog pa at forhindre eller hjaelpe et succesfuldt udbrud og sommetider i at levere sprinteren forrest i feltet Terraen og vilkar Rediger For at gore ruten mere selektiv har lobene ofte svaere sektioner sa som harde stigninger hurtige nedkorsler og nogle gange tekniske underlag sa som brosten brugt i Paris Roubaix Vejreret kan ogsa vaere en udslagsgivende fakta Staerke ryttere er i stand til at saette svagere rytter af i sadanne sektioner for at minimere antallet af konkurrenter Stigninger Rediger Stigninger er fremragende for ryttere der vil vaek fra en gruppe da den lave fart pa en stigning alvorligt reducere slipstrommen for forfolgergruppen Den udbrydende rytter kan dermed yderligere drage fordel af hans position pa nedkorslen da det at kore nedad enkeltvis giver mulighed for mere manovrerings plads og derfor en hojere fart end forfolgergruppen Desuden fordi forfolgergruppen holder mere afstand mellem hinanden for sikkerhedsmaessige grunde er slipstrommens fordele reduceret Hvis denne situation finder sted taet pa malet en forfolgergruppe eller malstregen er turen over fladt terraen efter nedkorslen ikke lang nok til at effekten fra slipstrommen kan indhentes hvilket gor udbruddet succesfuldt Dog er der en del aspekter der spiller ind men dette er et scenarie som ofte ses Sidevind Rediger Vind forholdene spiller ogsa en vigtig rolle i cykellob da det ofte er meget selektivt Da vinden i sidevind komme fra siden vil ryttere ligge sa om pa den modsatte side af en given anden rytter sa er de nemlig i lae og kan spare mange watt Denne taktik kaldes pa dansk viften Efterfolgende ryttere er ude af stand til at ligge i lae af vinden Hvis sadan en taktik opretholdes i lang nok tid vil en svagere rytter i feltet vaere ud af stand til at holde kontakt med den forreste rytter og dermed splittes feltet op Hvis feltet splittes kan alt ske Ryttere kan drage fordel af sidevind og dette er er ofte afgorende i endagslob mest bemaerkelsesvaerdige er endagsklassikerne i Belgien og Holland Fart Rediger Ligesom en fremragende kondition skal rytterne ogsa udarbejde fremragende cykel faerdigheder for at cykle i hoj fart side om side med andre ryttere Alene kan ryttere komme op pa 110 km t nedad af snoede bjergveje og op til 60 90 km t i den afsluttende sprint ved malstregen Hold RedigerIndenfor landevejscykling er de fleste ryttere opdelt i hold hovedsagligt i kommercielle sponsorer Pa professionelle og semi professionelle hold er teamet opkaldt efter hovedsponsoren Som eksempel er nogle af de mest fremtraedende hold gennem de seneste 30 ar Team Telekom LottoNL Jumbo Once Mapei og Lampre I professionel landevejscykling kordineres holdet ofte af radiokommunikation mellem ryttere og holdets sportsdirektor der sidder i bil bag rytterne og via en skaerm har styr pa den overordnede situation under lobet Radiokommunikationens indflydelse under lobet er et emne som bliver diskuteret meget i cykelfaellesskabet nogle argumentere for at introduktionen af radioen i 1990 erne har devalueret rytternes individuelle taktiske klogskab og dermed har gjort landevejslobene mindre spaendende Forkortelse Holdnavn Land KontinentetALM AG2R LA MONDIALE FRA EURAST ASTANA PRO TEAM KAZ ASIBMC BMC RACING TEAM USA AMEEQS ETIXX QUICK STEP BEL EURFDJ FDJ FRA EURIAM IAM CYCLING SUI EURLAM LAMPRE MERIDA ITA EURLTS LOTTO SOUDAL BEL EURMOV MOVISTAR TEAM ESP EUROGE ORICA GreenEDGE AUS OCETCG TEAM CANNONDALE GARMIN USA AMETGA TEAM GIANT ALPECIN GER EURKAT TEAM KATUSHA RUS EURTLJ TEAM LOTTO NL JUMBO NED EURSKY TEAM SKY GBR EURTFR TREK FACTORY RACING USA AME10 opfindelser der aendrede cykelsporten RedigerVi tager det som en selvfolge nar Alberto Contador korer pa enkeltstartscykel under tidskorslerne eller Bjarne Riis giver holdet ordrer via team radioen Sadan har det ikke altid vaeret Den tekniske evolution pavirker selv en hundredarsjubilar som Tour de France 1 Klikpedaler Rediger Det var forst i 1984 at franske Look fandt pa at parre bindingerne fra alpinski med et par cykelsko Indtil da havde rytterne brugt taclips hvor foden blev faestnet til pedalen med et spaende Bernard Hinault vandt Touren i 1985 pa et par af de nye klik pedaler og sa blev cykelverdenen overbevist I dag klikker alle sig fast pa pedalerne hvad enten de bruger det ene eller det andet maerke Bo Hamburger Det giver mere komfort pa cyklen Fodderne sover simpelthen mindre det er friheden ved ikke at have et spaende hen over foden og ned over knysten Det er i sig selv vigtigt i et etapelob der varer tre uger 2 Gearskift i bremsegreb Rediger For 1990 skiftede rytterne gear pa to vippearme der sad pa selve stellet Det kraevede at man skulle bukke sig ned i en ubekvem bevaegelse Da Shimano fandt pa at bygge gearskiftet ind i bremsegrebet hvor de fleste ryttere alligevel hviler haenderne fulgte konkurrenterne hurtigt trop Bo Hamburger Det er mere sikkert nar man ikke skal fjerne haenderne fra styret for at skifte I praksis korer man mere i det rigtige gear fordi man tidligere ofte ikke fik skiftet i rette tid fordi man jo skulle fjerne haenderne fra styret nar pulsen var hoj og man var presset Tidligere kunne man ogsa spekulere i at de andre skulle skifte gear fordi det tog opmaerksomheden et ojeblik 3 Enkelstartsstyr Rediger I 1989 indhentede Greg LeMond de 50 sekunder han skulle bruge til at vinde Touren over Laurent Fignon ved at bruge et helt nyt styr under enkeltstarten Sa vidt vides blev han inspireret af triatlonsporten Styret introducerede den meget aerodynamiske liggende positur pa cyklen hvor rytterne hviler albuerne pa to bojler i ly forvinden Siden tog det teknologiske kaplob fart med den ene mere fantasifulde cykel efter den anden inden UCI ensrettede reglerne fortidskorsel cykler Bo Hamburger Man sidder i en bedre position der samtidig er mere aerodynamisk end ved et normalt gedebukkestyr Sa simpelt er det 4 Fantomdragt Rediger Med den ogede fokus pa aerodynamik efter Greg LeMonds sejr i 1989 kom turen hurtigt til cykeltojet Studier viste at der var mange sekunder at hente ved at krybe i en stram og glat heldragt Den udvikling har bredt sig til de klassiske trikoter der i moderne snit sidder stramt om isaer armene og er lavet af glat aerodynamisk stof Bo Hamburger Inden for de seneste fem ar er der sket meget med cykeltojets funktionalitet Isaer Team Sky har vaeret foregangsmaend indenfor det omrade Det er mere svedabsorberende og laekkert at kore i Og sa er det aerodynamisk Der er en kaempe forskel pa det jeg korte med og det de korer med i dag 5 Hojprofilhjul Rediger Udviklingen tog for alvor fart i 1984 da USA s banelandshold stillede op pa cykler og hjul der slet ikke lignede noget man havde set for De blev kaldt funny bikes og korte pa hjul med kun tre brede eger Drevet frem af triatlonsporten hvor reglerne ikke er sa strikse blev hjul til meget andet og mere end blot en faelg og en masse eger Med kulfiber til radighed var det kun fantasien og UCI s reglement der satte graenser for vindtunnel forsogene Bo Hamburger Hjulene er det vigtigste sted man kan spare pa vaegten Isaer i bjergene men ogsa pa fladere etaper hvor de tager meget vind Med hojprofilhjul kan rytterne i dag vaelge de hjul der passer bedst til etapen i et samspil mellem aerodynamik stivhed og lethed 6 Watt og pulsemalere Rediger I 1988 traenede Bo Hamburger op til junior VM med en pulsmaler om brystet Dengang var det revolutionerende Fra sidst i 80 erne bredte wattmalerne sig blandt de professionelles raekker I dag har Team Sky forfinet brugen af malerne sa de ved praecist hvor mange watt de skal traede for at konkurrenterne mister lysten til at stikke af Bo Hamburger Watt er den mest praecise made at male kraftudfoldelsen pa I kombination med pulsen kan man styre og dosere sin traening praecist Via watt maleren fandt man ud af at det ikke kunne betale sig at kore de helt store gear Det var for hardt i forhold til den kraft man fik ud af det 7 Rytterradio Rediger I 1988 traenede Bo Hamburger op til junior VM med en pulsmaler om brystet Dengang var det revolutionerende Fra sidst i 80 erne bredte wattmalerne sig blandt de professionelles raekker I dag har Team Sky forfinet brugen af malerne sa de ved praecist hvor mange watt de skal traede for at konkurrenterne mister lysten til at stikke af Bo Hamburger Watt er den mest praecise made at male kraftudfoldelsen pa I kombination med pulsen kan man styre og dosere sin traening praecist Via watt maleren fandt man ud af at det ikke kunne betale sig at kore de helt store gear Det var for hardt i forhold til den kraft man fik ud af det 8 Hjelme Rediger I 1991 forsogte UCI sig for forste gang med et decideret krav om hjelme i Paris Nice Rytterne reagerede prompte ved at strejke Hjelmene var ukomfortable og varme Et par tragiske dodsfald og 10 ar senere havde piben faet en anden lyd I 2003 blev hjelmene obligatoriske og i dag pastar producenterne at et hjelmklaedt hoved er 2 pct mere aerodynamisk end en bar isse Bo Hamburger Det er sikkerhed og det er kommet for at blive I dag kan man naesten ikke maerke at man har dem pa Moderne hjelme er meget komfortable med ventilation og let opbygning Det siger sig selv at det er en fordel at kore med hjelm 9 Elektronisk gearskifte Rediger Chris Boardman vandt i 1997 Tourens prolog med en prototype af et elektronisk gearskifte pa cyklen Teknologien slog dog forst igennem i 2009 da Shimano sendte deres Di2 system pa markedet Samme ar korte George Hincapie Tour de France med elektronisk gearskift pa cyklen Bo Hamburger Gearskiftet er mere praecist og det indstiller sig selv sa det ikke kammer over eller hakker Nar det tredje og sidste store gear firma SRAM ogsa kommer med deres elektroniske gear sa er fremtiden elektronisk Det er ogsa meget nemmere for motionsrytterne der ikke selv skal indstille gearene 10 Carbon Rediger I 50 ernes vabenkaplob fik US Air Force og NASA s opfindere for alvor ojnene op for carbon eller kulfiber der var meget lettere end stal men lige sa staerkt og endda mere smidigt Det var isaer gavnligt i spidsen af jetfly Som alle andre militaere opfindelser bredte carbon sig til andre industrier primaert biler og motorsport indtil cykler af kulfiber blev normalen i Tour de France Bo Hamburger Der er ikke nogen hold der korer pa andet Det handler ikke udelukkende om vaegt Carbon evner at vaere stift sa man ikke mister kraft men samtidig er det komfortabelt og stodabsorberende Det er sa meget bedre at kore pa sa der ikke er alternativer i Tour feltet Eksterne henvisninger RedigerCycling Weekly Udgivet af Cycling Weekly Sidst opdateret 05 03 2015 Internetadresse http www cyclingweekly co uk fitness what type of rider are you 27599 Besogt d 15 03 2015 Internet Pedal Dancer Udgivet af Pedan Dancer Sidst opdateret 15 03 2015 Internetadresse http www pedaldancer com p classics html Besogt d 15 03 2015 Internet UCI teams Udgivet af UCI Sidst opdateret 07 03 2015 Internetadresse http www uci ch road teams Besogt d 15 03 2015 Internet History Udgivet af Le Tour de France Sidst opdateret 09 03 2015 Internetadresse http www letour com paris nice 2015 us history Besogt d 14 03 2015 Internet Se ogsa Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Landevejscykling Wikimedia Commons har flere filer relateret til Landevejscykling Stjernelob Sportsgren CykelsportReferencer Rediger https www olympic org cycling roadHentet fra https da wikipedia org w index php title Landevejscykling amp oldid 10525502, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.