fbpx
Wikipedia

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige. Det har været brugt som internationalt sprog til midten af 1800-tallet, og latin er stadig den Hellige Stols (Bispesædet i Roms) officielle sprog.

Latin
(lingua latina)
Talt i: Romerske kongerige, Den Romerske republik, Romerriget, Middelalderens og Nyere tids Europa, Det armenske kongedømme Kilikien (som Lingua franca), Vatikanstaten
Talere i alt:
Rang: ?
Sprogstamme: Indoeuropæisk
Italiske sprog
Latin
Officiel status
Officielt sprog i: Vatikanstaten
Reguleret af: I antikken, romerske skoler med hensyn til grammatik og retorik. I dag er Opus Fundatum Latinitas.
Sprogkoder
ISO 639-1: la
ISO 639-2: lat
ISO 639-3:
Største udbredelse af Romerriget. Latin var på ingen måde begrænset til disse regioner, og koiné, koptisk, syrisk og andre indfødte sprog dominerede den østlige halvdel af Romerriget.

Indholdsfortegnelse

Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog som de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. området syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middelhavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.

Der var i oldtiden forholdsvis stor forskel på det lærde klassiske latin, som blev brugt i litteratur og offentlige taler, og som er det sprog, der undervistes i i traditionel latinundervisning, og det enklere folkelige "vulgærlatin", som mest blev brugt i daglig tale, men som vi kan se spor af i komedierne og Petronius' Satyricon. Cicero gjaldt som det sproglige ideal, og hans samtidige forfatteren Marcus Terentius Varro fremholdt i sit værk De lingua latina, at det at tale latin godt, var at tale "romersk". Man kendte romeren på, at han udtalte het og de afsluttende ser. Catullus gør i et digt nar af en udannet mand, Arrius, der prøver at virke dannet ved at udtale h, hvor det ikke skal være, som hvis man udtalte "ovenpå" som "hovenpå". En gravstele fra Tarragona har indskriften Have Volusia (= Farvel, Volusia), hvor der skulle have stået Ave Volusia. Med udgangspunkt i de mange sprogfejl, han hørte, bekymrede Varro sig for det latinske sprogs fremtid.

Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog. Det varede hele middelalderen. Latin blev det internationale sprog, som lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa brugte til udveksling af tanker og opdagelser. Tidspunktet, hvorpå latin ophørte med at være modersmål, sættes til ca år 600.

Skønt Luther afskaffede latin som gudstjenestesprog, beholdt latin også efter reformationen sin plads på Københavns Universitet og andre europæiske universiteter. Videnskabelige værker var på latin indtil midten af 1800-tallet. Det blev herefter især tysk, der kom i brug (bl.a. af den klassiske filolog Johan Nicolai Madvig), før engelsk tog over hundrede år senere.

Da Romerriget brød sammen, og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog at blive splittet op i en række vulgærlatinske dialekter. Disse var til sidst så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog, hvor man netop har ophørt med at udtale den indledende h. Således er det latinske ord habére (= at have) blevet til det italienske ord avére og det franske ord avoir. I lang tid blev man ved med at skrive på klassisk latin, som man altid har gjort, og det er først i 800-tallet, vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå meget af de lærdes latin. Sproget i provinserne kom også under indflydelse af disses oprindelige sprog.

Latin i nyere tid

Latin har været benyttet som officielt sprog, når det nationale sprog har været forbudt. I Polen var latin officielt sprog frem til 1795 for at undgå, at russisk eller tysk blev påtvunget befolkningen. I Ungarn var latin administrativt sprog frem til 1844. Ungarsk var forbudt af myndighederne, og for at slippe at bruge erobrernes sprog, tysk, benyttede ungarerne sig af latin.

I EU er alle medlemslandenes officielle sprog gjort til officielle EU-sprog. Det medfører, at mindst 40% af EUs administrative omkostninger går til oversættelse og tolketjeneste. Den italienske repræsentant Mario Capanna har holdt en tale på latin i Europa-parlamentet. Han blev anmodet om at benytte et mere tidsmæssigt sprog, men Capanna påpegede, at ingen forskrifter forbød ham at benytte latin, og fik støtte fra den tyske repræsentant Otto von Habsburg – på latin. Også den svenske latin-professor Birger Bergh støtter tanken om latin som fællessprog i Europa, fordi latin har fungeret længere end engelsk og fransk tilsammen.

Ole Borch udtalte i 1680, at på samme måde som egyptiske mumier ødelægges, hvis man rører ved dem, ødelægges latin af forandringer. Efterligning først og fremmest af Cicero var efter Borchs mening idealet. Men hvis man ikke kan skrive noget på latin, som Cicero kunne have skrevet, er latin ikke til megen nytte. Erasmus af Rotterdam protesterede mod sin tids ciceronianere ved at skrive om aktuelle temaer på latin. Den finske professor Tuomo Pekkanen fra universitetet i Jyväskylä har oversat de ca 22.000 vers i Kalevala til latin, udarbejder sammen med en kollega nyheder på latin for finsk radio, og har tilrettelagt digte af Horats til jazz-sange. Ligeledes udkom en samling Catullus-digte med titlen Variationes Catullianae jazzicae.

Latin er officielt sprog i mikronationen LadoniaKullen i Sverige.[kilde mangler]

Ave Maria udtalt på latin.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help"(engelsk)

Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til:

  1. De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen.
  2. Stavefejl i indskrifterne.
  3. Lydenes videre udvikling i de romanske sprog.
  4. Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk).
  5. Fremmede låneord i latin (især fra græsk).

Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler, og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [kʰ] (dansk k) og [ɑɪ] (dansk ej).

Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokal- og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'numsehul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i den europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser.

Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: atur, amoenus, perfectus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: īnsula, lius. Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret, skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad. Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. ul’timus, Ta’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.

Klassisk latin Dansk skoleudtale
lukket stavelse åben stavelse
a [ɑ] (som i tam) [æ] (som i land); foran p, b, m, c, g, nc, ng, i [ɑ] (som i tam) [æ:] (som i dame)
ā [ɑ:] (som i varme)
ae [ɑɪ] (som i dansk rejse) [ɛ:] (som dansk læne)
au [ɑʊ] (som i dansk havne) [ɑu] (som i dansk havne)
b [b] (som i fransk beurre) [b] (som i dansk bør)
c (k) [k] (som fransk, omtrent = dansk g) [s] foran i, e, y, ae, oe; ellers [kʰ] (som i dansk kande)
ch [kʰ] (som i dansk kande) [kʰ] (som i dansk kande)
d [d] (som i fransk deux) [d] (som i dansk )
e [ɛ] (som i dansk hætte) [ɛ] (som i dansk hætte); foran og efter r [æ], tryksvagt [ɐ] (som e i dansk herre) [e:] (som i dansk sene); efter r [æ:] (som e i dansk kredse)
ē [e:] (som i dansk sene)
eu [ɛʊ] (omtrent som i dansk levne) [œu] (som i dansk neutral)
f [f] [f]
g [g] (som i fransk guerre); foran n [ŋ] (som i sungne) [g] (som i dansk gærde); foran n [ŋ] (som i sungne)
gu [gʷ] (omtrent som i engelsk linguist, men med rundingen samtidig med konsonanten) [gv] (som i dansk skvalder)
h [h] (i dagligsproget ofte stumt) [h]
i [ɪ] (som engelsk sit, tysk sitzen, mindre nøjagtigt dansk midte) [i] (som i dansk bidt); foran n, m [e] (som i i dansk kvinde) [i:] (som i dansk line)
ī [i:] (som i dansk line)
j [j]; mellem vokaler [j:] [j]
l [l] (som i dansk bulle); efter u, o [ł] (som i engelsk bull, russisk был). [l]
m [m]
i udlyd foran vokal stumt
[m]
n [n]; (som synge) foran c, g, x [ŋ]; foran s i reglen stumt [n]
[ŋ] (som synge) foran c, g, x
o [ɔ] (som i engelsk pot eller mellem dansk lukke og potte) [ʌ] (som i dansk potte) [o:] (som i dansk tone)
ō [o:] (som i dansk tone)
oe [ɔɪ] (som i dansk søjle eller mere præcist engelsk soil, tysk Säule) [ø:] (som i dansk løse)
p [p] (som i fransk père, omtrent = dansk b i bære) [pʰ] (som i dansk pære)
ph [pʰ] (som i dansk pære) [f]
qu [kw] (omtrent som i engelsk queen, men uden pust og med rundingen samtidig med konsonanten) [kʰv] (som i dansk kvinde)
r [r] (som italiensk) [ʁ] (som i dansk råbe); [ɐ] efter vokal (som i dansk værre, tærte)
t [t] (som i fransk tête, omtrent som i dansk dette) [tˢ] (som i dansk tæt)
th [tʰ] (som i dansk tæt) [tˢ] (som i dansk tæt)
u [ʊ] (som i engelsk put, tysk putzen) [u] (som i dansk budt); foran n, m [ɔ] (som i dansk kunde); efter r [o] (som i dansk krudt) [u:] (som i dansk kugle); efter r [o:] (som i dansk rune).
ū [u:] (som i dansk kugle)
v [w] (som i engelsk warm) [ʋ] (som i dansk varm)
y [y] (som i dansk hytte) - kun i græske ord [y] (som i dansk hytte); foran n, m [ø] (som i dansk yngel) [y:] (som i dansk hyle).
ȳ [y:] (som i dansk hyle) - kun i græske ord
x [ks] [gs]
  1. "Schools". Britannica (1911 udgave).
  2. Opus Fundatum Latinitas et organ under den romersk-katolske kirke, der regulerer latin med hensyn til dets status som officielt sprog ved Den Hellige Stol og til brug af katolske præster.
  3. Vibeke Roggen m.fl.: Antikkens kultur (s. 184-5), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-33743-7
  4. Vibeke Roggen m.fl.: Antikkens kultur (s. 185)
  5. Vibeke Roggen: "Latin – fortsatt god latin?", Gobelin Europa (s. 74-5), forlaget Sypress, Oslo 1995, ISBN 82-91224-12-9
  6. Vibeke Roggen: "Latin – fortsatt god latin?", Gobelin Europa (s. 76-7)

Generelle

  • Nuntii Latini universi.
  • ; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder .

Udtale, betydning og stavning

  • . Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.

Ordbøger

  • – Vademecum in opus Saxonis et alia opera Danica compendium ex indice verborum
  • Neues Latein-Lexikon. Lexicon recentis latinitatis. Über 15.000 Stichwörter der heutigen Alltagssprache in lateinischer Übersetzung. Von Astronaut (nauta sideralis) bis Zabaione (merummovo infusum). Herausgeber: libraria editoria vaticana. Originalausgabe 1992: Libraria Editoria Vaticana. Deutsche Ausgabe 1998: Mathias Lempertz Buchhandlung und Antiquariat GmbH, Bonn, ISBN 3-933070-01-5.

Latin
latin, indoeuropæisk, sprog, sprog, overvåg, rediger, latin, lingua, latīna, sprog, blev, talt, oldtidens, romerrige, været, brugt, internationalt, sprog, midten, 1800, tallet, latin, stadig, hellige, stols, bispesædet, roms, officielle, sprog, lingua, latina,. Latin indoeuropaeisk sprog Sprog Overvag Rediger Latin latin lingua latina er et sprog der blev talt i oldtidens Romerrige Det har vaeret brugt som internationalt sprog til midten af 1800 tallet og latin er stadig den Hellige Stols Bispesaedet i Roms officielle sprog Latin lingua latina Talt i Romerske kongerige Den Romerske republik Romerriget Middelalderens og Nyere tids Europa Det armenske kongedomme Kilikien som Lingua franca VatikanstatenTalere i alt Rang Sprogstamme Indoeuropaeisk Italiske sprog Latin Officiel statusOfficielt sprog i VatikanstatenReguleret af I antikken romerske skoler med hensyn til grammatik og retorik 1 I dag er Opus Fundatum Latinitas 2 SprogkoderISO 639 1 laISO 639 2 latISO 639 3 lat Storste udbredelse af Romerriget Latin var pa ingen made begraenset til disse regioner og koine koptisk syrisk og andre indfodte sprog dominerede den ostlige halvdel af Romerriget Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Latin i nyere tid 2 Udtale 3 Se ogsa 4 Henvisninger 5 Eksterne henvisninger 5 1 Generelle 5 2 Udtale betydning og stavning 5 3 OrdbogerHistorie RedigerLatin horer til den italiske gruppe af de indoeuropaeiske sprog som de uddode sprog oskisk og umbrisk Latin er egentlig betegnelsen pa den dialekt der blev talt i det antikke Latium Lazio dvs omradet syd for Rom Efterhanden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middelhavet voksede latin i indflydelse og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget I ost holdt man derimod fast ved graesk der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer og som alle dannede romere alligevel talte Der var i oldtiden forholdsvis stor forskel pa det laerde klassiske latin som blev brugt i litteratur og offentlige taler og som er det sprog der undervistes i i traditionel latinundervisning og det enklere folkelige vulgaerlatin som mest blev brugt i daglig tale men som vi kan se spor af i komedierne og Petronius Satyricon Cicero gjaldt som det sproglige ideal og hans samtidige forfatteren Marcus Terentius Varro fremholdt i sit vaerk De lingua latina at det at tale latin godt var at tale romersk Man kendte romeren pa at han udtalte het og de afsluttendeser Catullus gor i et digt nar af en udannet mand Arrius der prover at virke dannet ved at udtale h hvor det ikke skal vaere som hvis man udtalte ovenpa som hovenpa En gravstele fra Tarragona har indskriften Have Volusia Farvel Volusia hvor der skulle have staet Ave Volusia Med udgangspunkt i de mange sprogfejl han horte bekymrede Varro sig for det latinske sprogs fremtid 3 Fra omkring 300 e Kr blev latin den vestlige kirkes sprog Det varede hele middelalderen Latin blev det internationale sprog som laerde og videnskabsmaend i det vestlige Europa brugte til udveksling af tanker og opdagelser Tidspunktet hvorpa latin ophorte med at vaere modersmal saettes til ca ar 600 4 Skont Luther afskaffede latin som gudstjenestesprog beholdt latin ogsa efter reformationen sin plads pa Kobenhavns Universitet og andre europaeiske universiteter Videnskabelige vaerker var pa latin indtil midten af 1800 tallet Det blev herefter isaer tysk der kom i brug bl a af den klassiske filolog Johan Nicolai Madvig for engelsk tog over hundrede ar senere Da Romerriget brod sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers haender begyndte det latinske sprog at blive splittet op i en raekke vulgaerlatinske dialekter Disse var til sidst sa forskellige fra hinanden at der var tale om forskellige sprog de romanske sprog hvor man netop har ophort med at udtale den indledende h Saledes er det latinske ord habere at have blevet til det italienske ord avere og det franske ord avoir I lang tid blev man ved med at skrive pa klassisk latin som man altid har gjort og det er forst i 800 tallet vi finder de tidligste tekster pa romansk Pa det tidspunkt har det talte sprog bevaeget sig sa langt vaek fra det skrevne sprog at almindelige mennesker naeppe har kunnet forsta meget af de laerdes latin Sproget i provinserne kom ogsa under indflydelse af disses oprindelige sprog Latin i nyere tid Rediger Latin har vaeret benyttet som officielt sprog nar det nationale sprog har vaeret forbudt I Polen var latin officielt sprog frem til 1795 for at undga at russisk eller tysk blev patvunget befolkningen I Ungarn var latin administrativt sprog frem til 1844 Ungarsk var forbudt af myndighederne og for at slippe at bruge erobrernes sprog tysk benyttede ungarerne sig af latin 5 I EU er alle medlemslandenes officielle sprog gjort til officielle EU sprog Det medforer at mindst 40 af EUs administrative omkostninger gar til oversaettelse og tolketjeneste Den italienske repraesentant Mario Capanna har holdt en tale pa latin i Europa parlamentet Han blev anmodet om at benytte et mere tidsmaessigt sprog men Capanna papegede at ingen forskrifter forbod ham at benytte latin og fik stotte fra den tyske repraesentant Otto von Habsburg pa latin Ogsa den svenske latin professor Birger Bergh stotter tanken om latin som faellessprog i Europa fordi latin har fungeret laengere end engelsk og fransk tilsammen Ole Borch udtalte i 1680 at pa samme made som egyptiske mumier odelaegges hvis man rorer ved dem odelaegges latin af forandringer Efterligning forst og fremmest af Cicero var efter Borchs mening idealet Men hvis man ikke kan skrive noget pa latin som Cicero kunne have skrevet er latin ikke til megen nytte Erasmus af Rotterdam protesterede mod sin tids ciceronianere ved at skrive om aktuelle temaer pa latin Den finske professor Tuomo Pekkanen fra universitetet i Jyvaskyla har oversat de ca 22 000 vers i Kalevala til latin udarbejder sammen med en kollega nyheder pa latin for finsk radio og har tilrettelagt digte af Horats til jazz sange Ligeledes udkom en samling Catullus digte med titlen Variationes Catullianae jazzicae 6 Latin er officielt sprog i mikronationen Ladonia pa Kullen i Sverige kilde mangler Udtale Rediger Ave Maria udtalt pa latin source source Er der problemer med lyden Se da eventuelt Hjaelp Ogg Vorbis eller Media help engelsk Forskningen har et ganske godt indtryk af hvordan latin blev udtalt i oldtiden Den latinske sprogvidenskab har en raekke indicier at stotte sig til De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen Stavefejl i indskrifterne Lydenes videre udvikling i de romanske sprog Latinske laneord i fremmede sprog isaer graesk og germansk Fremmede laneord i latin isaer fra graesk Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en raekke senlatinske udtalevaner der ogsa kendes fra den latinske udtale i de andre europaeiske lande forst og fremmest c s foran fortungevokaler og ae e I lobet af det 20 arhundrede har man gjort stadig flere indrommelser til den klassiske udtale som den sprogvidenskaben har rekonstrueret De fleste udtaler derfor c og ae som kʰ dansk k og ɑɪ dansk ej Det er derimod kun fa specialister der konsekvent skelner vokal og konsonantlaengde selv om vi ved at kvantitetsforskellen var betydningsbaerende Et typisk eksempel er anus gammel kone anus numsehul annus ar der pa klassisk latin alle blev udtalt forskelligt hvorimod de to forste falder sammen i den europaeiske latin Hvor konsonantlaengden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pagaeldende konsonant bliver vokallaengden normalt ikke markeret i de latinske tekster en del aeldre indskrifter bruger dog en sakaldt apex til at markere de lange vokaler men ikke konsekvent I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser og foran oprindeligt lange konsonanter og lange vokaler i abne stavelser Trykket falder pa den naestsidste stavelse hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong eller hvis stavelsen er lukket amatur amoenus perfectus Ellers falder det pa den tredjesidste stavelse insula Julius Eftersom vokallaengden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfaelde slas efter eller laeres udenad Det gaelder bade i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale Nar trykket falder pa den tredjesidste stavelse har den danske skoleudtale imidlertid ogsa et stod pa en eventuelt lang vokal eller diftong eller pa n m r l f eks ul timus Ta citus ter ritus Det samme gaelder i den naestsidste stavelse hvis den ordet ender pa er f eks pa ter Alexan der Klassisk latin Dansk skoleudtale lukket stavelse aben stavelsea ɑ som i tam ae som i land foran p b m c g nc ng i ɑ som i tam ae som i dame a ɑ som i varme ae ɑɪ som i dansk rejse ɛ som dansk laene au ɑʊ som i dansk havne ɑu som i dansk havne b b som i fransk beurre b som i dansk bor c k k som fransk omtrent dansk g s foran i e y ae oe ellers kʰ som i dansk kande ch kʰ som i dansk kande kʰ som i dansk kande d d som i fransk deux d som i dansk do e ɛ som i dansk haette ɛ som i dansk haette foran og efter r ae tryksvagt ɐ som e i dansk herre e som i dansk sene efter r ae som e i dansk kredse e e som i dansk sene eu ɛʊ omtrent som i dansk levne œu som i dansk neutral f f f g g som i fransk guerre foran n ŋ som i sungne g som i dansk gaerde foran n ŋ som i sungne gu gʷ omtrent som i engelsk linguist men med rundingen samtidig med konsonanten gv som i dansk skvalder h h i dagligsproget ofte stumt h i ɪ som engelsk sit tysk sitzen mindre nojagtigt dansk midte i som i dansk bidt foran n m e som i i dansk kvinde i som i dansk line i i som i dansk line j j mellem vokaler j j l l som i dansk bulle efter u o l som i engelsk bull russisk byl l m m i udlyd foran vokal stumt m n n som synge foran c g x ŋ foran s i reglen stumt n ŋ som synge foran c g xo ɔ som i engelsk pot eller mellem dansk lukke og potte ʌ som i dansk potte o som i dansk tone ō o som i dansk tone oe ɔɪ som i dansk sojle eller mere praecist engelsk soil tysk Saule o som i dansk lose p p som i fransk pere omtrent dansk b i baere pʰ som i dansk paere ph pʰ som i dansk paere f qu kw omtrent som i engelsk queen men uden pust og med rundingen samtidig med konsonanten kʰv som i dansk kvinde r r som italiensk ʁ som i dansk rabe ɐ efter vokal som i dansk vaerre taerte t t som i fransk tete omtrent som i dansk dette tˢ som i dansk taet th tʰ som i dansk taet tˢ som i dansk taet u ʊ som i engelsk put tysk putzen u som i dansk budt foran n m ɔ som i dansk kunde efter r o som i dansk krudt u som i dansk kugle efter r o som i dansk rune u u som i dansk kugle v w som i engelsk warm ʋ som i dansk varm y y som i dansk hytte kun i graeske ord y som i dansk hytte foran n m o som i dansk yngel y som i dansk hyle ȳ y som i dansk hyle kun i graeske ordx ks gs Se ogsa RedigerVulgaerlatin Middelalderlatin Laegelatin og Gartnerlatin Latinsk grammatik Latinske ord og vendinger PseudolatinHenvisninger Rediger Schools Britannica 1911 udgave Opus Fundatum Latinitas et organ under den romersk katolske kirke der regulerer latin med hensyn til dets status som officielt sprog ved Den Hellige Stol og til brug af katolske praester Vibeke Roggen m fl Antikkens kultur s 184 5 forlaget Aschehoug Oslo 2010 ISBN 978 82 03 33743 7 Vibeke Roggen m fl Antikkens kultur s 185 Vibeke Roggen Latin fortsatt god latin Gobelin Europa s 74 5 forlaget Sypress Oslo 1995 ISBN 82 91224 12 9 Vibeke Roggen Latin fortsatt god latin Gobelin Europa s 76 7 Eksterne henvisninger Rediger Der findes ogsa en Wikipedia pa latin Wikimedia Commons har flere filer relateret til Latin Perseus Denne side kan analysere latinske ord for kon og kasus Generelle Rediger Ephemeris Nuntii Latini universi The Perseus Project en nyttig side dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur Indeholder en interaktiv latinordbog Etnologisk rapport af latin Andre latinske ressourcerUdtale betydning og stavning Rediger Botanisk udtale Denne side indeholder lydfiler som du kan klikke pa for at hore udtalen af de botanisk latinske navne pa en plante eller terminologi Latinsk udtale af Gn Dionysius Scorpio Invictus Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser en artikel af Kalliope K Bechraki og Andreas I IliopoulosOrdboger Rediger Latinsk dansk Ordbog Latin Engelsk ordbog Saxo middelalderlatinsk ordbog Vademecum in opus Saxonis et alia opera Danica compendium ex indice verborum Neues Latein Lexikon Lexicon recentis latinitatis Uber 15 000 Stichworter der heutigen Alltagssprache in lateinischer Ubersetzung Von Astronaut nauta sideralis bis Zabaione merummovo infusum Herausgeber libraria editoria vaticana Originalausgabe 1992 Libraria Editoria Vaticana Deutsche Ausgabe 1998 Mathias Lempertz Buchhandlung und Antiquariat GmbH Bonn ISBN 3 933070 01 5 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Latin amp oldid 10426890, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.