fbpx
Wikipedia

Leonora Christina Ulfeldt

Leonora Christina Ulfeldt (født 8. juli 1621, død 16. marts 1698) var datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Hun var grevinde til Slesvig og Holsten.

Leonora Christina Ulfeldt
Leonora Christina Ulfeldt.
Personlig information
Født Leonora Christina Ulfeldt
8. juli 1621
Frederiksborg Slot, Danmark
Død 16. marts 1698 (76 år)
Maribo, Danmark
Far Christian 4.
Mor Kirsten Munk
Søskende Frederik 3.,
Elisabeth Augusta Lindenov,
Hedevig Ulfeldt,
Dorothea Elisabeth Christiansdatter,
Sophie Elisabeth Pentz,
Christiane Sehested,
Ulrik Christian Gyldenløve,
Elisabeth Sofie Gyldenløve,
Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten,
Anne Cathrine Rantzau,
Ulrik af Danmark,
Hans Ulrik Gyldenløve,
Christian af Danmark
Ægtefælle Corfitz Ulfeldt
Børn 15
Kendt for grevinde til Slesvig og Holsten
Dansk prinsesse
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

Hun blev 9. oktober 1636 som 15-årig gift med rigsgreve og rigshofmester Corfitz Ulfeldt, men kaldte sig aldrig Ulfeldt. Da forholdet mellem hendes forældre var uklart, måtte hun opfinde sin egen rolle: Da dronningen var død før Leonora blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed, hun udfyldte så at sige den ledige rolle som landets førstedame.

Senere udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter, men det har vi kun hendes eget ord for. Selv kaldte Christian IV Leonora Christinas søster, Anna Cathrine, for sin yndling, da hun var Os lig. Anna Cathrine døde ung i 1633, og Leonora overtog hendes plads. Vi ved dog, at Leonora Christina lignede sin far: hun var begavet, havde kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform og havde let ved både at behage og lære. Hun arvede hans evner for at formulere et præcist, rigt og billeddannende dansk. Foruden dansk mestrede hun også samtidens sprog for internationalt samkvem, fransk, tysk og latin. Under sine ophold i Pommern, Nederlandene, Frankrig og England lærte hun desuden italiensk, spansk og engelsk.

Hun blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen Ellen Marsvin, siden af Karen Sehested hovedsagelig på Frederiksborg og blev som niårig trolovet med den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt. De blev gift seks år senere. Parret boede først på Elmelunde eller Stegehus på Møn, som Corfitz Ulfeldt havde i forlening i 1636 og 1637. Hendes tilkommende familie var ikke rig, og der var mange børn, så alt måtte komme fra Leonora og hendes far.

Corfitz Ulfeldt var statholder i København fra 1637 og boede i en stor gård i Løvstræde, hvor Gråbrødretorv ligger i dag. Ulfeldt og Leonora Christina foretog to store rejser til Nederlandene og Frankrig 1646-47, de store ambassader.

Ægteskabet var meget lykkeligt og resulterede i mindst 15 børn fra 1638 til 1651. Fire drenge og tre piger blev voksne; kun fem var i live, da Leonora Christina slap ud af fangenskabet i Blåtårn i 1685:

  • Christian (født 5.12.1637, død 29.7.1688 i Rom)
  • Jacob (født 1638, død før 18.12.1642)
  • Anne Cathrine (født 18.3.1639, død 27.5.1707 i Wien; trolovet 1647-51 med Kai Lycke; gift 3.5.1672 med Jan Wigilius Cassetta i Belgien)
  • Franz (født ca. 1640, død før 18.12.1642)
  • Ludvig (født 1641, død 1668 ved en minesprængning på Xanthi i Grækenland
  • Corfitz (født 1642, død 8.8.1688 i London)
  • Ellen Christina (født okt. 1643, død 11.12.1677 i Brugge; hun blev prist for sin begavelse og lærdom)
  • Leo (født 1644, død før sep. 1646)
  • Leo "Belgicus" (født ca. 29.9.1646, død 1649)
  • Leonora Sofie (født sep.-okt. 1647, død 15.8.1698, gift 1676 med Lave Jockumsøn Beck. Hun var berømt for sin skønhed)
  • Otto (født 1648, død 1651)
  • En datter ♀ (født 1649 i Haag, død barn)
  • Mogens [født 1650, død 1652]
  • Leo (født 22.3.1651, død 11.4.1716, gift 28.6.1697 med Anna Maria Rudolfsdatter Zinzendorf (*25.4.1674, †30-31.7.1736))
  • Det sidst kendte, muligvis en pige (født okt.-nov. 1651, død som spæd).

Efter Christian 4.'s død brød Leonoras modsætningsforhold til halvbroderen Frederik 3. og dronning Sophie Amalie ud i lys lue, og hun flygtede med Corfitz Ulfeldt til Sverige i 1651 og opholdt sig i Stockholm 1652-54. Baggrunden for flugten var Corfitz' underslæb og salg af embeder samt en kompliceret sag med modsatrettede anklager om planlagt giftmord (Dina-sagen). Leonora havde besøgt Nederlandene og Frankrig og var en international berømthed. Dronningen af Frankrig havde hun mødt som sin ligemand på trods af, at hun kun var adelig. Hun ønskede ikke at give plads for den nye dronning, Sophie Amalie, og Corfitz ville nødigt afgive sin lukrative stilling, fordi en ny konge havde besteget tronen. Misforholdet gav sig udtryk i chikane, som da Ulfeldterne fjernede byens udsmykning inden Sophie Amalies indtog som dronning. Vigtigere var det, at Ulfeldts position såede tvivl om det nye kongepars politiske kurs. For at undgå en retssag om underslæb flygtede de til Sverige, hvor Leonora mødte dronning Kristina og lærte at gå i mandsdragt.

Parret boede 1655-57 på slottet Barth i Pommern. Leonora Christina rejste i 1656 til Danmark for at søge udsoning med Frederik 3., men blev standset i Korsør og udvist.

Derpå fulgte hun med Corfitz Ulfeldt, da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark i 1657. Hun måtte overtage Ulfeldts forsvar, da han i 1659 for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for forræderi og var for syg til selv at forsvare sig. Begge blev arresteret af Frederik 3. i København i 1660 og holdt fængslet i 17 måneder på HammershusBornholm, hvorfra de på dramatisk vis forsøgte at flygte på grund af guvernøren og lensmand på Hammershus, Adolph Fuchs' mishandling. De blev løsladt i 1661 mod at give afkald på en række fordringer (Ulfeldt var en af kongens store långivere) og størsteparten af deres ejendomme. Leonoras arv efter mor og mormor blev ikke rørt. Familien flyttede til Ellensborg (nu Holckenhavn) på Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt på kurrejse til Nederlandene i 1662. Derfra rejste hun i 1663 til London for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos Karl 2.. Det var mod aftalen med Frederik 3.

Frederik 3. forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i højforræderi, hvorfor hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev holdt fængslet i BlåtårnKøbenhavns Slot. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts landsskadelige handlinger, men blev uden rettergang eller dom holdt fanget i Blåtårn i næsten 22 år (1663-1685). Det var her, hun skrev sin franske selvbiografi. I 1673 begyndte hun sit Jammers Minde, en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Manuskriptet så først offentlighedens lys i 1867 og skabte sensation. Det er ikke alene noget for perioden så sjældent som en fremragende selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. Jammers Minde inspirerede maleren Kristian Zahrtmann til en serie på ca. 20 billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizart hævngerrig skildring af Sophie Amalies død.

Da dronning Sophie Amalie døde i 1685, blev Leonora Christina løsladt, og efter kort tids ophold i Husum flyttede hun til Birgittinerordenens kloster i Maribo. Åbenbart forblev hun åndsfrisk til det sidste, for hun arbejdede energisk for at få familiens inddragne ejendomme i Sverige tilbage, og afholdt fastelavnsløjer i klostret året før sin død. Leonora Christina Ulfeldt blev begravet krypten i klosterkirken (den nuværende Maribo Domkirke), hvor hendes gravsten stadig kan ses; men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat i Wien, hvor sønnen Leo gjorde stor karriere og bl.a. blev feltmarskal og vicekonge i Catalonien.

Da man i 1829 åbnede hendes grav i vestenden af Maribo klosters nordre gang, fandt man kun tre barnelig og et lille guldsmykke. På gravstenen står der: "Dette begravelsessted tilhører hendes højbårne nåde, grevinde Leonora Christina, hvorhelst trende af hendes sønner ere nedsatte, og selv hviler hun her siden 6. april anno 1698, da hun havde levet 76 år 8 måneder og 8 dage."

I 1935 blev der rejst en mindesten over hende ved domkirkens vestgavl med et vers, hun forfattede under opholdet i Maribo:

Ey noget synnis tungt
for Ecte kierlighed
trofasthed er den dyd
man ej for blues Wed

Den bornholmske maler Kristian Zahrtmann var meget optaget af Leonora Christina. I 1871 malede han det første af sine Leonora Christina-billeder Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn. Det fulgtes af ca. 20 betydelige værker med motiver fra Leonora Christinas dramatiske liv bygget på hendes selvbiografi Jammers Minde. Fra sin ungdom havde han følt varmt for Leonora Christina. Nu blev han både hendes forherliger og hendes hævner. I 1873 kom Leonora Christina forlader Fængselet, og han fordybede sig i hendes personlighed og karakter, og kæmpede for at få samtiden til at se andet i hende end en afskyelig landsforræder. Blandt de mange malerier er Leonora Christina i Fængselet (1875, Den Hirschsprungske Samling); hun ser, liggende på sit leje, rotterne æde af det brændende lys;, Corfits Ulfeldt og Leonora Christina, Leonora Christina på Maribo Kloster (1883; Kunstmuseet), Leonora Christina undersøges af Sophie Amalies Tjenerinder (1888, Den Hirschsprungske Samling) og det grufulde og hævngerrige Dronning Sophie Amalies Død (1882 Den Hirschsprungske Samling).


Jammersminde
Navnet på hurtigfærgen Leonora Christina er hadet og elsket. Det krævede en folkeafstemning for at afgøre om navnet måtte blive på skibet.
  1. . Det kongelige Bibliotek. Hentet2016-01-03. — italiensk lærte hun i 1642-46 af en privat lærer i København (ibidem, side 17), hendes mand underviste hende i spansk, mens parret var i Stralsund og nåede at oversætte en lille spansk bog med titlen Mathias de los Royes (ibidem, side 22), mens hun under sit ophold i London i 1663 lærte engelsk af en privat lærer (ibidem, side 51).
  2. 5. oktober 2013 hos Wayback Machine
    Leonora Christina sad fængslet i det Blå Tårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage.
  3. - en nøjagtig eText-kopi af Sophus Birket Smiths (1838-1919) kommenterede udgave, trykt i København 1900; GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. Hentet 24. februar 2018
  4. C. O. Bøggild-Andersen: i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. februar 2018
  5. for Maribo Domsogn på danmarks-kirker.dk. Hentet 24. februar 2018
  6. i Dansk biografisk Lexikon; XVIII. Bind; Hofman, Danske Adelsm. II, 339. Birket Smith, Leonora Christina p. Maribo Kl. s. 22 ff. Hentet 24. februar 2018
  7. Henning Dehn-Nielsen: Danmarks kirker og klostre (s. 199), forlaget Lindhardt og Ringhof, 1998, ISBN 978-87-11131-817
  8. 17. februar 2018 hos Wayback Machine på maribodomkirke.dk. Hentet 24. februar 2018
  9. . (Webside ikke længere tilgængelig)
  • Anne Marie Mai (red.), Leonora Christina : historien om en heltinde, Arkona, 1983. (Acta Jutlandica, 58. Humanistisk serie ; 57).ISBN 87-87044-72-2.
  • Leonora Christina: Jammersminde (publ. 1869, 1885, 1931)
  • S. Birket Smith: Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie I-II, Kopenhagen 1879-81.
  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Leonora Christina Ulfeldt
  • – på kongernessamling.dk
  • – på kongernessamling.dk
  • – på berlingske.dk
  • – på kb.dk
  • – på Kalliope.dk
  • – Foreningen Leonora christina stimulerer de oversættelsesprojekter fra Scandinaviske sprog til det nederlandske sprog.(nederlandsk/hollandsk)
  • Wamberg, Bodil. . N.p.: Aschehoug, 1990. Print. (ebook)
  • og på Arkiv for Dansk Litteratur

Leonora Christina Ulfeldt
leonora, christina, ulfeldt, dansk, grevinde, 1621, 1698, sprog, overvåg, rediger, født, juli, 1621, død, marts, 1698, datter, christian, kirsten, munk, grevinde, slesvig, holsten, personlig, informationfødt, juli1621, frederiksborg, slot, danmarkdød16, marts1. Leonora Christina Ulfeldt dansk grevinde 1621 1698 Sprog Overvag Rediger Leonora Christina Ulfeldt fodt 8 juli 1621 dod 16 marts 1698 var datter af Christian 4 og Kirsten Munk Hun var grevinde til Slesvig og Holsten Leonora Christina UlfeldtLeonora Christina Ulfeldt Personlig informationFodtLeonora Christina Ulfeldt 8 juli1621 Frederiksborg Slot DanmarkDod16 marts1698 76 ar Maribo DanmarkFarChristian 4 MorKirsten MunkSoskendeFrederik 3 Elisabeth Augusta Lindenov Hedevig Ulfeldt Dorothea Elisabeth Christiansdatter Sophie Elisabeth Pentz Christiane Sehested Ulrik Christian Gyldenlove Elisabeth Sofie Gyldenlove Valdemar Christian greve til Slesvig og Holsten Anne Cathrine Rantzau Ulrik af Danmark Hans Ulrik Gyldenlove Christian af DanmarkAEgtefaelleCorfitz UlfeldtBorn15Kendt forgrevinde til Slesvig og Holsten Dansk prinsesseInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 AEgteskab og born 2 Christian 4 s dod 3 Fangenskab 4 Sidste ar i kloster 5 Kristian Zahrtmann 6 Galleri 7 Anetavle 8 Noter 9 Litteratur 10 Eksterne henvisninger 11 Se ogsaAEgteskab og born RedigerHun blev 9 oktober 1636 som 15 arig gift med rigsgreve og rigshofmester Corfitz Ulfeldt men kaldte sig aldrig Ulfeldt Da forholdet mellem hendes foraeldre var uklart matte hun opfinde sin egen rolle Da dronningen var dod for Leonora blev fodt og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i Kobenhavn var det let for hende at tiltraekke sig opmaerksomhed hun udfyldte sa at sige den ledige rolle som landets forstedame Senere udtalte hun at hun var kongens yndlingsdatter men det har vi kun hendes eget ord for Selv kaldte Christian IV Leonora Christinas soster Anna Cathrine for sin yndling da hun var Os lig Anna Cathrine dode ung i 1633 og Leonora overtog hendes plads Vi ved dog at Leonora Christina lignede sin far hun var begavet havde kunstneriske anlaeg for maling tegning musik og skriftlig udtryksform og havde let ved bade at behage og laere Hun arvede hans evner for at formulere et praecist rigt og billeddannende dansk Foruden dansk mestrede hun ogsa samtidens sprog for internationalt samkvem fransk tysk og latin Under sine ophold i Pommern Nederlandene Frankrig og England laerte hun desuden italiensk spansk og engelsk 1 Hun blev til sit 6 ar opdraget hos mormoderen Ellen Marsvin siden af Karen Sehested hovedsagelig pa Frederiksborg og blev som niarig trolovet med den 15 ar aeldre Corfitz Ulfeldt De blev gift seks ar senere Parret boede forst pa Elmelunde eller Stegehus pa Mon som Corfitz Ulfeldt havde i forlening i 1636 og 1637 Hendes tilkommende familie var ikke rig og der var mange born sa alt matte komme fra Leonora og hendes far Corfitz Ulfeldt var statholder i Kobenhavn fra 1637 og boede i en stor gard i Lovstraede hvor Grabrodretorv ligger i dag Ulfeldt og Leonora Christina foretog to store rejser til Nederlandene og Frankrig 1646 47 de store ambassader AEgteskabet var meget lykkeligt og resulterede i mindst 15 born fra 1638 til 1651 Fire drenge og tre piger blev voksne kun fem var i live da Leonora Christina slap ud af fangenskabet i Blatarn i 1685 Christian fodt 5 12 1637 dod 29 7 1688 i Rom Jacob fodt 1638 dod for 18 12 1642 Anne Cathrine fodt 18 3 1639 dod 27 5 1707 i Wien trolovet 1647 51 med Kai Lycke gift 3 5 1672 med Jan Wigilius Cassetta i Belgien Franz fodt ca 1640 dod for 18 12 1642 Ludvig fodt 1641 dod 1668 ved en minespraengning pa Xanthi i Graekenland Corfitz fodt 1642 dod 8 8 1688 i London Ellen Christina fodt okt 1643 dod 11 12 1677 i Brugge hun blev prist for sin begavelse og laerdom Leo fodt 1644 dod for sep 1646 Leo Belgicus fodt ca 29 9 1646 dod 1649 Leonora Sofie fodt sep okt 1647 dod 15 8 1698 gift 1676 med Lave Jockumson Beck Hun var beromt for sin skonhed Otto fodt 1648 dod 1651 En datter fodt 1649 i Haag dod barn Mogens fodt 1650 dod 1652 Leo fodt 22 3 1651 dod 11 4 1716 gift 28 6 1697 med Anna Maria Rudolfsdatter Zinzendorf 25 4 1674 30 31 7 1736 Det sidst kendte muligvis en pige fodt okt nov 1651 dod som spaed Christian 4 s dod RedigerEfter Christian 4 s dod brod Leonoras modsaetningsforhold til halvbroderen Frederik 3 og dronning Sophie Amalie ud i lys lue og hun flygtede med Corfitz Ulfeldt til Sverige i 1651 og opholdt sig i Stockholm 1652 54 Baggrunden for flugten var Corfitz underslaeb og salg af embeder samt en kompliceret sag med modsatrettede anklager om planlagt giftmord Dina sagen Leonora havde besogt Nederlandene og Frankrig og var en international beromthed Dronningen af Frankrig havde hun modt som sin ligemand pa trods af at hun kun var adelig Hun onskede ikke at give plads for den nye dronning Sophie Amalie og Corfitz ville nodigt afgive sin lukrative stilling fordi en ny konge havde besteget tronen Misforholdet gav sig udtryk i chikane som da Ulfeldterne fjernede byens udsmykning inden Sophie Amalies indtog som dronning Vigtigere var det at Ulfeldts position saede tvivl om det nye kongepars politiske kurs For at undga en retssag om underslaeb flygtede de til Sverige hvor Leonora modte dronning Kristina og laerte at ga i mandsdragt Parret boede 1655 57 pa slottet Barth i Pommern Leonora Christina rejste i 1656 til Danmark for at soge udsoning med Frederik 3 men blev standset i Korsor og udvist Derpa fulgte hun med Corfitz Ulfeldt da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark i 1657 Hun matte overtage Ulfeldts forsvar da han i 1659 for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for forraederi og var for syg til selv at forsvare sig Begge blev arresteret af Frederik 3 i Kobenhavn i 1660 og holdt faengslet i 17 maneder pa Hammershus pa Bornholm hvorfra de pa dramatisk vis forsogte at flygte pa grund af guvernoren og lensmand pa Hammershus Adolph Fuchs mishandling De blev losladt i 1661 mod at give afkald pa en raekke fordringer Ulfeldt var en af kongens store langivere og storsteparten af deres ejendomme Leonoras arv efter mor og mormor blev ikke rort Familien flyttede til Ellensborg nu Holckenhavn pa Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt pa kurrejse til Nederlandene i 1662 Derfra rejste hun i 1663 til London for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos Karl 2 Det var mod aftalen med Frederik 3 Fangenskab RedigerFrederik 3 forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i hojforraederi hvorfor hun blev arresteret og sendt til Kobenhavn hvor hun blev holdt faengslet i Blatarn pa Kobenhavns Slot Hun naegtede kendskab til Corfitz Ulfeldts landsskadelige handlinger men blev uden rettergang eller dom holdt fanget i Blatarn i naesten 22 ar 1663 1685 2 Det var her hun skrev sin franske selvbiografi I 1673 begyndte hun sit Jammers Minde en skildring af faengselslivet stilet til hendes born Manuskriptet sa forst offentlighedens lys i 1867 og skabte sensation Det er ikke alene noget for perioden sa sjaeldent som en fremragende selvbiografi men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjaelelig storhed 3 Jammers Minde inspirerede maleren Kristian Zahrtmann til en serie pa ca 20 billeder fra hendes liv fra anholdelsen indsaettelsen i Blatarn over hendes unge dage som kongedatter til en bizart haevngerrig skildring af Sophie Amalies dod Sidste ar i kloster RedigerDa dronning Sophie Amalie dode i 1685 blev Leonora Christina losladt og efter kort tids ophold i Husum flyttede hun til Birgittinerordenens kloster i Maribo Abenbart forblev hun andsfrisk til det sidste for hun arbejdede energisk for at fa familiens inddragne ejendomme i Sverige tilbage og afholdt fastelavnslojer i klostret aret for sin dod 4 Leonora Christina Ulfeldt blev begravet krypten i klosterkirken den nuvaerende Maribo Domkirke hvor hendes gravsten stadig kan ses men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet 5 antagelig af nogle af hendes sonner og formentlig gravsat i Wien hvor sonnen Leo 6 gjorde stor karriere og bl a blev feltmarskal og vicekonge i Catalonien Da man i 1829 abnede hendes grav i vestenden af Maribo klosters nordre gang fandt man kun tre barnelig og et lille guldsmykke Pa gravstenen star der Dette begravelsessted tilhorer hendes hojbarne nade grevinde Leonora Christina hvorhelst trende af hendes sonner ere nedsatte og selv hviler hun her siden 6 april anno 1698 da hun havde levet 76 ar 8 maneder og 8 dage 7 I 1935 blev der rejst en mindesten over hende ved domkirkens vestgavl med et vers hun forfattede under opholdet i Maribo Ey noget synnis tungt for Ecte kierlighed trofasthed er den dyd man ej for blues Wed 8 dd Kristian Zahrtmann RedigerDen bornholmske maler Kristian Zahrtmann var meget optaget af Leonora Christina I 1871 malede han det forste af sine Leonora Christina billeder Slotsfogden skaemter med Kvinderne i den nylig faengslede Kongedatters Kammer pa Blaataarn Det fulgtes af ca 20 betydelige vaerker med motiver fra Leonora Christinas dramatiske liv bygget pa hendes selvbiografi Jammers Minde Fra sin ungdom havde han folt varmt for Leonora Christina Nu blev han bade hendes forherliger og hendes haevner I 1873 kom Leonora Christina forlader Faengselet og han fordybede sig i hendes personlighed og karakter og kaempede for at fa samtiden til at se andet i hende end en afskyelig landsforraeder Blandt de mange malerier er Leonora Christina i Faengselet 1875 Den Hirschsprungske Samling hun ser liggende pa sit leje rotterne aede af det braendende lys Corfits Ulfeldt og Leonora Christina Leonora Christina pa Maribo Kloster 1883 Kunstmuseet 9 Leonora Christina undersoges af Sophie Amalies Tjenerinder 1888 Den Hirschsprungske Samling og det grufulde og haevngerrige Dronning Sophie Amalies Dod 1882 Den Hirschsprungske Samling Galleri Rediger Leonora Christina i faengsel Den Hirschsprungske Samling Leonora Christina i Blatarn Kvinde laver sig et ollebrod 1896 Bornholms Kunstmuseum Leonora Christina Ulfeldt malet i 1647 Kristian Zahrtmanns maleri Leonora Christinas dod 1901 108 x 112 cm Leonora Christina i Frederiksborg slotshave Den Hirschsprungske Samling Anetavle RedigerLeonora Christina Ulfeldts anetavle i tre generationer P I II IIIProband Leonora Christina Ulfeldt Far Christian 4 Farfar Frederik 2 Farfars far Christian 3 Farfars mor Dorothea af Sachsen LauenburgFarmor Sophie af Mecklenburg Farmors far Ulrik af Mecklenburg SchwerinFarmors mor Elisabeth af Danmark 1524 1586 Mor Kirsten Munk Morfar Ludvig Munk Morfars far Ludvig Munk den aeldre Morfars mor Kirstine LykkeMormor Ellen Marsvin Mormors far Jorgen MarsvinMormors mor Karen Ottesdatter Gyldenstierne Jammersminde Navnet pa hurtigfaergen Leonora Christina er hadet og elsket Det kraevede en folkeafstemning for at afgore om navnet matte blive pa skibet Noter Rediger Leonora Christine Den franske selvbiografi Det kongelige Bibliotek Hentet 2016 01 03 italiensk laerte hun i 1642 46 af en privat laerer i Kobenhavn ibidem side 17 hendes mand underviste hende i spansk mens parret var i Stralsund og naede at oversaette en lille spansk bog med titlen Mathias de los Royes ibidem side 22 mens hun under sit ophold i London i 1663 laerte engelsk af en privat laerer ibidem side 51 Arkiv for dansk litteratur HC Andersens fejltagelse gar ikke pa tiden men stedet Arkiveret 5 oktober 2013 hos Wayback Machine Leonora Christina sad faengslet i det Bla Tarn i 21 ar 9 maneder og 11 dage JAMMERS MINDE en nojagtig eText kopi af Sophus Birket Smiths 1838 1919 kommenterede udgave trykt i Kobenhavn 1900 GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG Hentet 24 februar 2018 C O Boggild Andersen Leonora Christina i Dansk Biografisk Leksikon 3 udg Gyldendal 1979 84 Hentet 24 februar 2018 Sogneoplysninger for Maribo Domsogn pa danmarks kirker dk Hentet 24 februar 2018 Ulfeldt Leo 1651 1716 i Dansk biografisk Lexikon XVIII Bind Hofman Danske Adelsm II 339 Birket Smith Leonora Christina p Maribo Kl s 22 ff Hentet 24 februar 2018 Henning Dehn Nielsen Danmarks kirker og klostre s 199 forlaget Lindhardt og Ringhof 1998 ISBN 978 87 11131 817 Frimaerket Bolig for en kongedatter Arkiveret 17 februar 2018 hos Wayback Machine pa maribodomkirke dk Hentet 24 februar 2018 Leonora Christina pa Maribo Kloster Webside ikke laengere tilgaengelig Litteratur RedigerAnne Marie Mai red Leonora Christina historien om en heltinde Arkona 1983 Acta Jutlandica 58 Humanistisk serie 57 ISBN 87 87044 72 2 Leonora Christina Jammersminde publ 1869 1885 1931 S Birket Smith Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie I II Kopenhagen 1879 81 Eksterne henvisninger RedigerLeonora Christina Ulfeldt pa gravsted dk Wikimedia Commons har flere filer relateret til Leonora Christina Ulfeldt Christian IV pa kongernessamling dk Leonora Christina pa kongernessamling dk Leonora Christina en dame med format pa berlingske dk Manuskriptet til Den franske selvbiografi pa kb dk Leonora Christina pa Kalliope dk leonorachristina nl Foreningen Leonora christina stimulerer de oversaettelsesprojekter fra Scandinaviske sprog til det nederlandske sprog nederlandsk hollandsk Wamberg Bodil Leonora Christina Dronning Af Blatarn Biografi N p Aschehoug 1990 Print ebook Jammers Minde af Leonora Christina Ulfeldt pa Internetarkivet Samlede vaerker online og Forfatterportraet pa Arkiv for Dansk LitteraturSe ogsa RedigerBornholmerFaergenHentet fra https da wikipedia org w index php title Leonora Christina Ulfeldt amp oldid 10822435, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.