fbpx
Wikipedia

Libyen

Libyen (arabisk: ليبيا, Lībīya, italiensk: Libia), officielt Staten Libyen (arabisk: دولة ليبيا, Dawlat Lībīya) er et land i Nordafrika. Det ligger med middelhavskysten i nord, og grænser mod Egypten i øst, Sudan i sydøst, Tchad og Niger i syd, og Algeriet og Tunesien i vest. Libyen er med sine 1,8 millioner km² Afrikas fjerdestørste land målt i areal, og det 16. største i verden. Af Libyens 5,7 millioner indbyggere bor 1,7 millioner i hovedstaden Tripoli. Landet er traditionelt inddelt i Tripolitania, Fezzan og Cyrenaika.

Staten Libyen
دولة ليبيا
Dawlat Lībiyā (arabisk)
Nationalmelodi: Libyen, Libyen, Libyen
Hovedstad
og største by
Tripoli
32°52′N13°11′Ø /32.867°N 13.183°Ø /32.867; 13.183
Officielle sprog Arabisk1
Demonym libyer
Regeringsform Provisorisk regering
• Statsoverhoved
Mohammed el-Menfi
• Premierminister
Abdul Hamid Dbeibeh
Uafhængighed
• Opgivet af Italien
10. februar 1947

24. december 1951
Areal
• Total
1.759.541 km2 (nr. 17)
Vand (%)
ubetydeligt
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2009
6.420.000 (nr. 105)
• Folketælling 2006
5.670.6882
3,6/km2 (nr. 218)
BNP(KKP) Anslået 2009
• Total
91,078 mia. USD (nr. 68)
• Pr. indbygger
14.381 USD (nr. 53)
BNP(nominelt) Anslået 2009
• Total
60,609 mia. USD (nr. 59)
• Pr. indbygger
9.570 USD (nr. 52)
HDI(2007) 0,847 (høj) (nr. 55)
Valuta Dinar (LYD)
TidszoneUTC+2 (EET)
• Sommer (DST)
UTC+2
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
LAR
Luftfartøjs-
registreringskode
5A
Internetdomæne .ly
Telefonkode +218
ISO 3166-kode LY, LBY, 434
  1. Arabisk (de jure), Libysk Arabisk (de facto)
  2. Inkluderer 350.000 udlændinge

Libyen har tredjestørste BNP (KKP) pr. indbygger i Afrika, kun Seychellerne og Sydafrika har højere. En vigtig årsag til dette er landets store oliereserver og lave befolkningstal.

Libyen var fra 1969 til sommeren 2011 ledet af Muammar al-Gaddafi, hvis udenrigspolitik ofte havde bragt ham i konflikt med den vestlige verden og andre afrikanske landes regeringer. Libyen opgav imidlertid sit atomvåbenprogram i 2003, og Libyens relationer til omverdenen blev i en periode forbedret. I marts 2011 blev forholdet til omverdenen radikalt forværret, da FNs sikkerhedsråd vedtog sanktioner mod Libyens efter brutale reaktioner mod demonstranter i landet. I løbet af sommeren overtog en væbnet oprørsbevægelse herredømmet over landet, og det tidligere regime gik i opløsning.

Libyens flag var fra 1977 til lederen Gaddafi blev dræbt 20. oktober 2011 det eneste nationalflag i verden med kun én farve og uden nogen form for mønster, symboler eller andre detaljer. Under oprøret sommeren 2011 blev den gamle trikolore-version af flaget fra 1951 taget i brug igen. Også nationalsangen blev erstattet.

Indholdsfortegnelse

Statens navn på arabisk er arabisk: ليبيا Lībiyā; på berbisk: );

Navnet Libyen, er et berbisk navn for området og bliver omtalt i antikke egyptiske tekster som , R'bw (= Libu), som refererer til en af de berbiske stammer vest for Nilen. På græsk blev stammens medlemmer kaldt Libys og deres land for Libya. Udtrykket havde imidlertid en videre betydning i oldtidens Grækenland, da det indbefattede hele Nordafrika vest for Egypten. Senere, på Ibn Khaldūns tid, var den samme store stamme kendt som Lawata.

Uddybende artikel: Libyens geografi
Libyens topografi.
Jabal Al Akdhar i nærheden af Benghazi er Libyens vådeste region. Årlig gennemsnitlig nedbør ligger på mellem 400 og 600 millimeter.
Ørkenlandskab i Libyen. 90 % af landet er ørken.

Libyen er, med sine 1.759.540 km² verdens 16. største land målt i areal. Libyens areal er lige så stort som Tyskland, Storbritannien og alle de fem nordiske lande tilsammen. Det grænser mod Middelhavet i nord, mod Tunesien og Algeriet i vest, mod Niger i sydvest, mod Tchad og Sudan i syd og mod Egypten i øst. Libyen er, med sine 1770 km det afrikanske land med længst kystlinje mod Middelhavet. Middelhavet nord for Libyen bliver ofte refereret til som Libyen-havet. Klimaet i Libyen er for det meste tørt og ørkenagtig. De nordligste områder har imidlertid et mere tempereret middelhavsklima.

Oaser findes spredt over hele Libyen. Blandt de vigtigste er Ghadames og Kufra. Mere end 90 % af landets areal er ørken eller halvørken. Libyens højeste punkt er Bikku Bitti i Tibesti, med en højde på 2267 meter. Landets laveste punkt er Sabkhat Ghuzayyil, en sænkning som ligger 47 meter under havoverfladen.

Klima

Trods sit store areal har Libyen i praksis kun to klimazoner. Kystområderne i nord har Middelhavsklima med fugtige vintre og omkring 12 °C i januar, mod 26 °C i august. Her når middelnedbøren op i 400 mm, med nedbør i 30-35 dage i perioden november-februar.

Indlandet har ørkenklima med meget store temperatursvingninger, fra under 0 °C om vinteren til over 50 °C om sommeren. Nattetid om vinteren er kuldegrader ikke ualmindelige. Ekstreme dagtemperaturer går op mod 58 °C. Der er næsten ikke nedbør i det hele taget i de flade ørkenpartier.

Hver forår og efterår blæser en varm, tør, støvfuld scirocco (i Libyen kaldt gibli), en sydlig vind som varer fra en til fire dage. I april kan den bringe høje temperaturer med sig til den ellers kølige kystzone, gerne op mod 43 °C. Sandstorme forekommer hele året.

Libyen-ørkenen

Den libyske ørken, som dækker det meste af det østlige Libyen, er en af de mest tørre områder på jorden. Enkelte steder kan der gå årtier uden regnfald, og selv i højereliggende områder er nedbør kun tilfældig, en gang hvert femte til tiende år. Ved Uweinat blev sidste nedbør registreret i september 1998.

Satellitbillede af Libyen.

På samme måde kan temperaturerne i den libyske ørken være ekstreme. I Al-Azizyah blev der i 1922 registreret 57,8 °C, som er højeste målte naturlige lufttemperatur på jorden nogensinde.

Der er nogle få spredte ubeboede oaser, almindeligvis i forbindelse med de største sænkninger, hvor man kan finde vand ved at grave nogle få meter ned i jorden. Vest i ørkenen er der spredte oaser i forbindelse med forskellige sænkninger, kaldt Kufra-gruppen, bestående af Tazerbo, Rebianae og Kufra.

Lidt længere syd finder man massiverne Arkenu, Uweinat og Kissu. Disse granitbjerge er meget gamle, og blev dannet længe før sandstenen som omgiver dem. Arkenu og det vestlige Uweinat er ringkomplekser ligesom dem man finder i Aïrbjergene. Det østlige Uweinat, som også er det højeste punkt i Libyen-ørkenen, er et ophøjet sandstensplateau som ligger med forbindelse med granitbjergene længere vest. Sletten nord for Uweinat har spredte eroderede vulkanske formationer.

Med opdagelsen af olie i 1950'erne blev der også opdaget store ferskvandsreservoirer under en stor del af landet. Vandet i disse reservoirer er fra før sidste istid, og har været der før dannelsen af Sahara-ørkenen. Libyen er også tilholdsstedet for Arkenu-kraterne, som er to krater fra et dobbelt nedslag for mindre end 140 millioner år siden.

Flora og fauna

Kombinationen af lav nedbør og stærk fordamping (varme) gør Libyen til et karrig land med generelt lidt vegetation og dyre- og fugleliv. Bjergene langs kysten har derimod middelhavsklima, med tilsvarende flora som i landene omkring Middelhavet. Lavlandet langs kysten har steppevegetation. Skovarealet er øgende, takket være træpleje og skovplantning.

Dyrelivet omfatter typiske ørkenarter som ørkengazelle, hyæne, sjakal, ørkenspringmus, ørkenræv (fennek), afrikansk vildkat, anubisbavian (Papio anubis), æsel (Equus asinus) og hare. Der er en række amfibier, slanger og skorpioner. Fuglelivet omfatter blandt andet rovfugle.

Uddybende artikel: Libyens demografi
Et kort som viser sammensætningen af etniske grupper i Libyen.

Libyen har relativt få indbyggere sammenlignet med landets areal. Befolkningstætheden er ca. 3 personer pr. km² i de to nordlige regioner Tripolitania og Cyrenaika, og færre end en person pr. km² i landet forøvrig. Libyen er med dette et af de tyndest befolkede områder i verden. 90 % af befolkningen bor på mindre end 10 % af arealet, og da for det meste langs kysten. Mere end halvdelen af landets indbyggere bor i byer, og da først og fremmest koncentreret til landets to største byer, Tripoli og Benghazi.

Familieliv er vigtigt for libyske familier. De fleste libyske familier bor i boligblokke og andre uafhængige boligenheder, afhængig af boligbehov, indtægt og formue. Selv om libyske arabere traditionelt har levet som nomader i telt, har de nu bosat sig i forskellige byer. Af den grund bliver deres traditionelle levesæt gradvist visket ud. Et ukendt, men lille antal libyere bor fortsat i ørkenen, som deres familier har gjort i århundreder. Flertallet af befolkningen arbejder med industri eller i tjenestebaseret sektor, kun en lille del af befolkningen arbejder med jordbrug.

Etniske grupper og indvandring

Indfødte libyere er en blanding af de oprindelig indfødte berbere, og senere ankomne arabere.

Der er mindre grupper af tuareger og tebuer, som lever helt eller delvis i en nomadetilværelse, syd i landet. De største grupper af udenlandske indbyggere i Libyen kommer fra andre afrikanske lande, og inkluderer nordafrikanere (først og fremmest egyptere og tunesere), og subsahariske afrikanere. Ifølge CIA factbook består 97 % af indbyggerne af libyske berbere og arabere, de resterende 3 % er grækere, maltesere, italienere, egyptere, afghanere, tyrkere, indere og subsahariske afrikanere. Dette er imidlertid kun den registrerede del af befolkningen. Libyen har også en større ulovlig indvandret subsaharisk afrikansk befolkning, som ifølge enkelte kilder estimeres til så mange som en million.

Sprog

Libyens officielle sprog er arabisk, og det er også det mest brugte sprog i landet. Tamazight, som ikke har nogen officiel status i landet, bliver brugt af libyske berbere. Berbisktalende libyere er for det meste koncentreret til Jebel Nefusa-regionen (Tripolitania, og da til byen Zuwarah ved middelhavskysten, og oasebyerne Ghadames, Ghat og Awjila). I tillæg snakker tuareger tamahaq, som er det eneste kendte nordlige tamasheq-sprog. Italiensk og engelsk bliver nogle gange brugt i de større byer. Italiensk bliver imidlertid næsten udelukkende brugt af den ældre del af befolkningen.

Uddannelse

Benghazi campus ved det tidligere University of Libya (Al-Jami'a al-Libiya), som var Libyens første universitet.

Libyens befolkning indbefatter 1,7 millioner studenter, hvoraf 270.000 studenter tager højere uddannelse. Uddannelse i Libyen er gratis for alle landets indbyggere, og obligatorisk op til gymnasieniveau. Andelen analfabeter i Libyen er lavest for hele Afrika; over 82 % af befolkningen kan læse og skrive. Efter at Libyen blev uafhængig i 1951, blev landets første universitet oprettet i Benghazi. Studieåret 1975/76 er antallet universitetsstudenter estimeret til 13.418, et tal som har øget til over 200.000 i 2004. Det hurtigt øgende antal studenter har givet udslag i en øgning af uddannelsesinstitutioner som tilbyder højere uddannelse. Siden 1975 har antallet universiteter vokset fra to til ni, og højskoler og skoler for yrkesrettet uddannelse er oppe i 84. Højere uddannelse bliver i Libyen finansieret over statsbudgettet. I 1998 udgjorde uddannelsessektoren 38,2 % af landets totale budget.

Religion

Den klart mest udbredte religion i Libyen er islam, og hele 97 % af befolkningen tilhører denne. De allerfleste libyske muslimer er sunnimuslimer, og en hjørnesten for regeringens politik. En minoritet af muslimerne i landet (mellem 5 og 10 %) hører til ibadismen (en gren af kharijitismen), og så og sige alle disse bor i Jebel Nefusa og i Zuwarah.

Moské i Ghadames, i nærheden af grænsen mod Tunesien og Algeriet. Ca. 97 % af Libyens befolkning er tilhængere af islam.

Indtil 1930'erne var Sanussi-bevægelsen den ledende islamske bevægelse i Libyen. Dette var en religiøs retning som var tilpasset ørkenlivet. Dens zawaayaa (religiøse bygninger) befandt sig i Tripolitania og Fezzan, men bevægelsen stod stærkest i Cyrenaika. Sanussi-bevægelsen reddede regionen fra uroligheder og anarki, og gav stammebefolkningen i Cyrenaika en religiøs tilknytning og følelsen af enhed og mening. Denne islamske bevægelse, som med tiden blev slået ned på og fjernet af både den italienske invasion, og senere Gaddafis regering, var meget konservativ, og noget anderledes end den islam som praktiseres i Libyen i dag. Gaddafi forsikrer om at han er en hengiven muslim, og at hans regering har en aktiv rolle i at støtte islamske institutioner, og i spredningen af islam, på verdensbasis. En libysk form for sufisme er også almindelig i dele af landet.

Der findes mindre kristne grupperinger, bestående af næsten udelukkende udlændinge. Et lille gruppe anglikanere, bestående af for det meste immigrerede afrikanske arbejdere, holder til i Tripoli, og disse er en del af et egyptisk bispedømme. Der findes også anslagsvis 40.000 katolikker i Libyen, som betjenes af to biskopper, en i Tripoli (for italienere) og en i Benghazi (for maltesere).

Libyen var indtil nylig tilholdssted for et af de ældste jødiske samfund i verden, som havde holdt til der siden mindst det 3. århundrede f.Kr. En serie pogromer fra november 1945 og de følgende tre år, stod for en dramatisk reduktion af den jødiske befolkning i landet. I 1948 var der ca. 38.000 jøder igen. I forbindelse med Libyens uafhængighed i 1951 flygtede mange af de resterende jøder fra landet. Efter Suezkrisen i 1956 flygtede resten af jøderne bosat i Libyen, med undtagelse ca. 100 jøder.

Uddybende artikel: Libyens historie

Arkæologiske fund tyder på, at sletterne langs Libyens kyst var beboet så tidligt som det 8. årtusinde f.Kr. af et neolitisk folk, som både etablerede husdyrhold af kvæg og drev agerbrug. Det område, som i dag er kendt som Libyen, har været underlagt en række forskellige folkegrupper. Både fønikerne, karthagerne, grækerne, romerne, vandalerne og byzantinerne, har hersket over hele eller dele af området. Bortset fra ruiner i Kyrene, Leptis Magna og Sabratha, efterladt af henholdsvis grækerne og romerne, er der kun få spor af disse antikke kulturer.

Ruiner af teateret i den romerske by Sabratha, vest for Tripoli.
Triumfbue efter den romerske kejser Lucius Septimius Severus (146-211 e.Kr.) i Leptis Magna

Fønikerne

Fønikerne var de første til at etablere handelsstationer i Libyen, da handelsrejsende fra Tyr, (i dagens Libanon) udviklede handelsforbindelser med berbiske stammer og lavede aftaler med dem, for at sikre sig deres samarbejde ved udvindingen af råvarer. I løbet af det 5. århundrede f.Kr. havde Karthago, den største af de fønikiske kolonier, udvidet sit hegemoni over store dele af Nordafrika, hvorfra punerne fremstod som en egen civilisation. Puniske bosættelser langs kysten af Libyen inkluderede Oea (Tripoli), Libda (Leptis Magna) og Sabratha. Alle disse var i et område, som senere blev kaldt Tripolis, eller "De tre byer". Libyens nuværende hovedstad Tripoli har fået sit navn efter dette område.

Grækerne

Grækerne erobrede det østlige Libyen da, ifølge traditionen, emigranter fra den overbefolkede ø Thera blev beordret af oraklet i Delfi, til at finde sig et nyt hjem i Nordafrika. I 631 f.Kr. grundlagde de byen Kyrene. Inden der var gået 200 år var yderligere fire vigtige græske byer blevet etableret i området: Barka (Al Marj), Euhesperides (senere kendt som Berenike, i dag Benghazi), Teuchira (senere Arsinoe, i dag Tukrah) og Apollonia (Susah), som var Kyrenes havneby. Sammen med Kyrene blev de kendt som Pentapolis (De fem byer).

Romerne

Romerne forenede regionerne i Libyen. Og i mere end 400 år var Tripolitania og Cyrenaika velstående romerske provinser. Romerske ruiner, som dem man finder i Leptis Magna, vidner om en levende region, hvor folkerige byer og også befolkningen i mindre byer, kunne nyde bylivets bekvemmeligheder. Handelsmænd og håndværkere fra mange dele af den romerske verden etablerede sig i Nordafrika, men byerne i Tripolitania beholdte sine puniske karaktertræk, og Cyrenaika sit græske.

Araberne

Under kalif Uthmans regeringstid erobrede araberne, ledet af general Abdullah ibn Saad, Libyen i det 7. århundrede e.Kr. De følgende århundreder tog en stor del af befolkningen i Libyen islam til sig, også det arabiske sprog og kulturen.

Osmannerne

Osmanske tyrkere erobrede landet midt i 1500-tallet. Og de tre provinser, eller Wilayaerne Tripolitania, Fezzan og Cyrenaika (som sammen udgør Libyen), forblev en del af det Osmanniske Rige, med undtagelse af en periode med selvstyre under Karamanlidynastiet. Karamanlidynastiet regerede fra 1711 til 1835, primært i Tripolitania, men det havde også indflydelse i Fezzan og Cyrenaika i midten af 1700-tallet. Dette udgjorde et første glimt af det genforenede og uafhængige Libyen, som skulle genopstå to århundreder senere. Genforeningen skete, ironisk nok, ved en invasion under (Den italiensk-tyrkiske krig, 1911-1912) og en okkupation fra 1911, hvor Italien samtidig omgjorde de tre regioner til kolonier.

Italiensk koloni

Italien antog navnet "Libyen" (brugt af grækerne for hele Nordafrika, med undtagelse af Egypten) som officielt navn på kolonien (som var sammensat af de tre provinser Cyrenaika, Tripolitania og Fezzan). Kong Idris 1., Emir af Cyrenaika, ledede modstanden mod den italienske okkupationsmagt mellem de to verdenskrige. I årene fra 1943 til 1951 var Tripolitania og Cyrenaika under britisk administration, mens Frankrig kontrollerede Fezzan. Idris vendte tilbage fra asyl i Kairo i 1944, men afslog at bosætte sig permanent i Cyrenaika indtil enhver udenlandsk kontrol blev fjernet i 1947. Ifølge betingelserne fra fredsaftalen med de allierede i 1947, opgav Italien alle krav knyttet til Libyen.

Omar Mukhtar (1858–1931) ledede det libyske oprør mod den italienske okkupation.

Kongeriget Libyen

Den 21. november 1949 antog FN's generalforsamling en resolution som fastslog at Libyen skulle blive uafhængig før 1. januar 1952. Idris repræsenterede Libyen i de følgende forhandlinger med FN. 24. december 1951 erklærede Libyen sin uafhængighed som Kongeriget Libyen, et konstitutionelt, arvelig monarki under kong Idris.

Opdagelsen af betydelige oliereserver i 1959 og de følgende indtægter fra salg af olie, gjorde at Libyen gik fra at være en af verdens fattigste nationer til at blive en meget velstående stat. Selv om olien muliggjorde dramatiske øgninger i regeringens budgetter, var der øget utilfredshed i befolkningen over den øgede koncentration af landets rigdom, som faldt i hænderne på kong Idris og landets øvrige elite. Denne utilfredshed fortsatte med at øges da nasserisme og arabisk nationalisme spredte sig i Nordafrika og Mellemøsten.

Gaddafis statskup

Uddybende artikel: Gaddafis statskup i 1969

1. september 1969 gennemførte en lille gruppe officerer, ledet af officeren Muammar Abu Minyar al-Gaddafi, et statskup imod Kong Idris 1. Idris var i Tyrkiet for medicinsk behandling mens dette skete. Hans nevø, prins Sayyid Hasan ar-Rida al-Mahdi as-Sanussi, blev ny konge. Men det blev hurtigt klart at de revolutionære officerer, som havde offentliggjort kong Idris afgang, ikke ønskede Sayyid som ny konge. Han blev afsat og sat i husarrest samme dag. Monarkiet blev afskaffet og Gaddafi, som udråbte Libyen som den nye libyske arabiske republik, bliver fortsat betegnet som "Broderlig Leder og Guide for Revolutionen" i officielle udtalelser og presse.

Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside ellerhistorik.

Oprøret i Libyen 2011

Den 15. februar 2011 udbrød der oprør i Libyen, der efterhånden udviklede sig til en borgerkrig, og som 17. marts medførte at FN's Sikkerhedsråd vedtog at oprette en flyveforbudszone over Libyen, for at beskytte civilbefolkningen. Oprøret er sandsynligvis inspireret af af oprøret i den arabiske verden i 2010 og 2011. Muammar al-Gaddafi, der længe var eftersøgt, blev fanget ved Sirte og ved en skudduel mellem tilhængere og modstandere blev han dræbt 20. oktober 2011.

Efter borgerkrigens slutning den 23. oktober 2011 erklærede Overgangsrådet Libyen for befriet. Den 7. juli 2012 blev Libyens første demokratiske valg i mere end 40 år afholdt.

Der var to statslige grene i Libyen. Den "revolutionære sektor" bestod af revolutionslederen Gaddafi, revolutionskomiteerne og de resterende medlemmer af det revolutionære kommandoråd på 12 medlemmer, som blev oprettet i 1969. Det historiske revolutionære lederskab var ikke indvalgt, og de kunne heller ikke bortvælges. De havde deres magt og deres positioner med baggrund i deres rolle i revolutionen.

Den lovgivende del af staten bestod af lokale folketing for hver af de 1500 valgkredse man finder i byerne, 32 sha'biyat-folketing for regionerne, og den Nationale Folkekongres. De lovgivende organer er repræsenteret med tilsvarende organ for udøvende magt (lokale folkekomiteer, folkekomiteer for sha'biyaterne og den Nationale Folkekongres' komité/kabinet).

Hvert fjerde år valgte medlemmerne af de lokale folketing deres egne ledere og sekretærer for folkekomiteerne, nogle gange efter meget debat og en kritisk afstemning. Lederskabet for hvert lokale folketing repræsenterede sin lokale valgkreds ved Folketingets næste niveau. Medlemmerne af den Nationale Folkekongres valgte medlemmerne af den Nationale Folkekongres' komité (kabinet) under sine årlige møder.

Regeringen kontrollerede både statslige og halvautonome medier. I tilfælde som brød med "visse tabuer", er privat presse blevet censureret, selv om artikler som er kritiske mod landets politik er efterspurgte, og nogle gange med hensigt publiceret af det revolutionære lederskab selv som et led i indledende reformer.

Politiske partier blev forbudt i 1952, men ifølge en lov fra 1971 var det tilladt at danne ikke-statslige organisationer. Disse må imidlertid tilpasse sig revolutionens mål, og de er få i antal sammenlignet med Libyens nabolande. Fagforeninger eksisterede ikke, men en række fagorganisationer er integreret i statsstrukturen, på samme måde som folketingene og komiteerne. Medlemmerne af disse organisationer havde ikke strejkeret. Fagorganisationerne sendte delegater til den Nationale Folkekongres.

Udenrigsminister Abd al-Rahman Shalgam med sin amerikanske modpart, den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice. Libyen har de sidste år arbejdet intensivt for igen at blive en del af det internationale samfund.

Libyens udenrigspolitik har gennemgået store ændringer siden staten blev oprettet 24. december 1951. Som kongerige indtog Libyen en provestlig holdning, men blev opfattet som tilhørende til den konservative traditionelle blok af stater tilhørende den Arabiske Liga, hvor landet også blev medlem i 1953. Regeringen var nært allieret både med Storbritannien og USA, og begge disse lande havde militærbaser i Libyen. Libyen dannede også nære forbindelser med Frankrig, Italien og Grækenland, og der blev oprettet fuldstændige, diplomatiske forbindelser med Sovjetunionen i 1955.

Selv om regeringen støttede det arabiske folks sager, som inkluderede uafhængighedsbevægelserne i Marokko og Algeriet, tog den i lille grad del i mellemøsten-konflikten eller i den turbulente interarabiske politik som blev ført i 1950- og tidlig 1960'erne. Kongeriget Libyen var kendt for sine nære forbindelser med vesten, og der i alt hovedsagelig blev ført en konservativ politik på hjemmebane.

Efter statskuppet i 1969 lukkede Gaddafi amerikanske og britiske baser, og nationaliserede delvis udenlandske olieinteresser og anden kommerciel virksomhed i Libyen. Han spillede også en nøglerolle i at tage brug i olieembargo som politisk virkemiddel, i håb om at en øgning i olieprisen og embargoen i 1973 skulle kunne presse vesten, og da specielt USA, til at opgive støtten til Israel. Gaddafi afviste både kommunismen fra øst, og kapitalismen fra vest, og hævdede at han valgte en middelvej i valg af styresæt for landet.

I 1980'erne distancerede Libyen sig gradvis fra Vesten, og blev beskyldt for at stå bag statsstøttet terrorisme i stor skala. Da bevis for libysk indblanding i diskotekbomben i Berlin i 1986 forelå, hvor to amerikanske soldater blev dræbt, svarede USA med at gennemføre et luftangreb mod mål i nærheden af Tripoli og Benghazi i april samme år.

I 1991 blev der rejst tiltale mod to libyske efterretningsagenter i USA og Skotland for deres roller i bombningen af Pan Am flight 103. Seks andre libyere blev stillet for retten in absentia for bombningen af UTA Flight 772. FN's sikkerhedsråd krævede at Libyen skulle udlevere de mistænkte, samarbejde i efterforskningen af flybombningerne, betale erstatning til ofrenes familier og standse al støtte til terrorisme. Libyen afvisning af at give et svar på kravene førte til at Resolution 748 blev vedtaget, noget som betød sanktioner mod landet oprettet for at fremtvinge et svar fra Libyen. Libyens fortsatte modstand førte til yderligere FN-sanktioner i november 1993.

I 2003, mere end et årti efter at sanktionerne mod Libyen blev indledt, ændrede Libyen politisk kurs overfor den vestlige verden, med en åben intention om et bedre forhold mellem Libyen og vesten. Den libyske regering offentliggjorde sin beslutning om at opgive sit program for fremstilling af masseødelæggelsesvåben, og at udbetale næsten tre milliarder amerikanske dollars i erstatning til familierne af ofrene for flybombningerne i slutningen af 1980'erne. Beslutningen blev ønsket velkommen af mange vestlige lande, og blev set på som et vigtigt skridt i retning af at Libyen igen kunne blive en del af det internationale samfund. Siden 2003 har landet arbejdet i retning af et normaliseret forhold til EU-landene og USA, og står også bag udtrykket "Libyen-modellen", ment som et eksempel på hvad der kan opnås ved forhandlinger i stedet for magt, når der bliver vist vilje til det fra begge sider.

USAs udenrigsdepartement offentliggjorde 15. maj 2006, at det ville genoptage sine fulde diplomatiske forbindelser med Libyen eftersom landet afsluttede sit våbenprogram. Udenrigsdepartementet fjernede også Libyen fra sin liste over stater som støtter terrorisme, hvor Libyen havde været i 27 år.

Den 16. oktober 2007 blev Libyen indvalgt i FN's sikkerhedsråd for to år, med virkning fra januar 2008.

Den 15. februar 2011 udbrød oprør i Libyen, der efterhånden udviklede sig til en borgerkrig, og som 17. marts medførte at FN's Sikkerhedsråd vedtog at oprette en flyveforbudszone over Libyen, for at beskytte civilbefolkningen. Oprøret er sandsynligvis inspireret af af oprøret i den arabiske verden i 2010 og 2011. Muammar al-Gaddafi, der længe var eftersøgt, blev fanget ved Sirte og ved en skudduel mellem tilhængere og modstandere blev han dræbt 20. oktober 2011.

Efter borgerkrigens slutning den 23. oktober 2011 erklærede Overgangsrådet Libyen for befriet. I begyndelsen af november erklærede brigadernes repræsentanter, at de ville beholde deres våben, indtil der er blevet valgt en ny regering. Den 31. oktober 2011 blev Abdurrahim El-Keib valgt med 26 af 51 stemmer som ny leder af Overgangsregeringen og dermed valgt til at være Libyens ministerpræsident.

Den 22. november 2011 præsenterede el-Kib 22. november 2011 den nye provisoriske regering, som skal forsone de regionale og ideologiske interesser. Nøglepositionerne i regeringen gik til de tidligere oprørsledere.

Den 7. juli 2012 blev libyens første demokratiske valg i mere end 40 år afholdt. Fire måneder efter parlamentsvalget, fik ministerpræsident Ali Zidan (valgt 14.Oktober 2012) den 2. november 2012 godkendt sin nye regering i den libyske nationalforsamling GNC. Regeringen består af 27 ministre og tre viceministre. Den er sammensat af medlemmer fra alle politiske kredse. Den vigtigste opgave for regeringen er formentlig at få styr på den manglende sikkerhed i landet og få kontrol med de mange militser, der har rødder i oprøret mod Gaddafi.

Germa Lionel-sagen (1984)

I 1984 blev det norske fragtskib Germa Lionel taget i arrest i Libyen. Skibet, som havde et mandskab på 14 norske sømænd, blev holdt under streng bevogtning i havneområdet i 67 dage. Sømændene som arbejdede om bord på skibet, var beskyldt for spionage, og måtte ikke forlade skibet. Sømændene blev bevogtet af bevæbnede vagter, som sommetider var stærkt spirituspåvirket. Flere af mandskabet blev taget ind til afhøring, og også udsat for tortur. Matros Bjørn Pedersen blev tortureret til døde, overstyrmand Bjørn Ivar Johansen blev stærkt mishandlet, mens Arnold Kiil blev fængslet.

HIV-sagen (1999-2007)

Fem bulgarske sygeplejere og en palæstinensisk læge blev tiltalt for med forsæt at have smittet 426 libyske børn med HIV ved et børnesygehus i Benghazi, som en del af et påstået komplot fra vest for at destabilisere regimet. I begyndelsen var 23 bulgarere og flere libyske sygehusansatte tiltalt, men efterforskningen begrænsede antallet til fem sygeplejere, to læger, en bulgarsk og en palæstinensisk, og flere libyske sygehusansatte. I 2004 blev den bulgarske læge, Zdravko Georgiev, frifundet i sagen, men blev fundet skyldig i ulovlige transaktioner i udenlandsk valuta, og dømt til fire års fængsel og 600 dinarer i bøde. Han blev imidlertid umiddelbart sat fri, siden han allerede havde været i varetægt i fem år. De resterende fem sygeplejere og den palæstinensiske læge blev dømt til døden, men de ankede. Efter en ny retssag blev de i 2006 igen dømt til døden, men også denne dom blev anket. Dommen blev opretholdt i libysk højesteret. Domstolens metoder blev kritiseret af flere menneskerettighedsorganisationer, og dommene blev fordømt af USA og EU. Den 17. juli 2007 blev dommene imidlertid ændret til livsvarig fængsel. Efter lange og komplicerede forhandlinger med deltagere fra EU, Tyskland, Frankrig og flere andre, blev alle de fem bulgarske sygeplejere og den palæstinensiske læge udleveret til Bulgarien, hvor de blev benådet.

Konflikten mellem Libyen og Tchad (1978-1987)

Konflikten mellem Libyen og Tchad var en tilstand med sporadisk krigsførelse som foregik fra 1978 til 1987. Fire gange disse år blev der foretaget interventioner fra Libysk side. Den oprindelige hensigt til Gaddafis indblanding i Tchad, var hans ambitioner om at besætte Aouzoustriben, den nordligste del mod Tchad, som grænser mod Libyen, med begrundelse i en uratifiseret aftale fra kolonitiden. Ifølge historikeren Mario Azevedo havde Gaddafi også ambitioner om at danne en "klientstat" syd for Libyen, en islamsk republik udformet på samme måde som hans jamahiriyya.

Efter at Libyen blev drevet ud af området i 1987, har landene normaliseret forholdet sig imellem, og konflikten om Aouzoustriben blev endelig afgjort af Den internationale domstol i Haag 3. februar 1994.

Menneskerettigheder

Ifølge USA's udenrigsdepartements årlige rapport om menneskerettigheder for 2004 var Libyens autoritære regime fortsat et af de regimer i verden som havde mange menneskerettighedsbrud. Nogle af de mange og alvorlige overgreb fra statslig side inkluderede dårlige fængselsforhold, vilkårlige arrestationer og forvaringer, fanger som bliver holdt isoleret, og politiske fanger som har siddet fængslet i årevis uden tiltale og rettergang. Retssystemet var statskontrolleret, og libyere som blev tiltalt, havde ikke ret på en offentlig og korrekt rettergang. Libyere havde ikke ret til at udbytte sin regering. Ytringsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed var begrænset, og uafhængige menneskerettighedsorganisationer var ikke tilladt. Etniske minoriteter og minoritetsstammer blev diskrimineret, og staten lagde fortsat begrænsninger på udenlandske arbejderes rettigheder.

Freedom House rangerede i 2005 de politiske rettigheder og borgerrettigheder i Libyen til 7 på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er mindst fri, noget som gav nationen ratingen "ikke fri".

Uddybende artikel: Kommuner i Libyen

Den administrative inddeling i Libyen har været gennem omfattende forandringer de senere år. Efter statsdannelsen var Libyen inddelt i guvernementer (Muhafazat), men landet blev senere inddelt i 25 kommuner (baladiyat). Disse blev senere igen inddelt i 32 nye kommuner (sha'biyah). Nyligt blev disse omstruktureret til 22 kommuner. Den følgende liste og kort viser den forrige inddeling, som afviger noget fra den nuværende inddeling.

Økonomiske nøgletal Værdi % af BNP År, kilde
BNP 50,3 mrd US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) (Verdensbanken) 3,53 % 2005, UNDP
Konsumpriser 2004, UNDP
Handelsbalance 15,86 mrd US$ 2005, UNDP
Betalingsbalance 14,95 mrd US$ 2005, UNDP
Udviklingshjælp (fra FN) 0,10 mrd US$ 2005, UNDP
BNP pr. indb 6.351 US$ 2005, UNDP

Den libyske økonomi er først og fremmest baseret på indtægter fra landets olieindustri, som står for praktisk talt al indtægt fra eksport og omtrent en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt (BNP). Disse olieindtægter, samt Libyens lave indbyggertal, gør at Libyen er et af de lande i Afrika med højest BNP pr. indbygger, og har muliggjort at Libyen kan tilbyde sine indbyggere et omfattende og imponerende velfærdstilbud, specielt indenfor bolig og uddannelse.

Gamlebyen i centrum af Tripoli (El-Madina El-Kadima) er en vigtig turistattraktion.

Sammenlignet med sine nabolande, er fattigdommen i Libyen meget lille, både absolut og relativt. Libyske embedsmænd har de sidste tre år gennemført økonomiske reformer som et led i en større kampagne for at reintegrere landet i den globale kapitalistiske økonomi. Disse tiltag skød fart efter at FN's sanktioner mod landet blev ophævet i september 2003, og da Libyen opgav planerne for udvikling af masseødelæggelsesvåben.

Et af områderne som har draget nytte af Libyens olierigdomme er infrastrukturen i hovedstaden Tripoli.

Libyen har startet gennemføringen af enkelte markedsorienterede reformer. Disse inkluderer ansøgelse om medlemskab i Verdenshandelsorganisation, reducerede subsidier og tilkendegivelse af planer om privatisering.

Erhvervsliv

Produktionsindustri som ikke er oliebaseret, og konstruktionsindustri, som tilsammen står for ca. 20 % af BNP, er blevet udvidet fra primært produktion af jordbrugsprodukter til også at inkludere produktion af petrokemiske produkter, jern, stål og aluminium. Klimatiske forhold og dårlig jordsmon er faktorer som i høj grad begrænser jordbrugsproduktionen, så Libyen importerer cirka 75 % af sin mad. Tilgang til vand er også et problem, cirka 28 % af befolkningen havde i 2000 ikke tilgang til rent drikkevand.

Under tidligere statsminister Shukri Ghanem og nuværende statsminister Baghdadi Mahmudi har Libyen gennemgået et økonomisk boom. Mange statsstyrede virksomheder er blevet privatiseret, og internationale olieselskaber, som Shell og ExxonMobil, er vendt tilbage til landet. Turismen i landet er på fremmarch, noget som vil lede til øget efterspørgsel efter kapacitet for hoteller og lufthavne, som Tripoli International Airport. Midler til større renoveringer af landets lufthavne er nyligt blievet godkendt af Libyens regering. Libyens regering håber at kunne øge antal turister fra dagens 130.000 til ti millioner. Muammar al-Gaddafis ældste søn Saif al-Islam al-Gaddafi er engageret i et grønt udviklingsprojekt med det formål at trække turister til Kyrene og at bevare de græske ruiner i området.

Kystlinjen ved Benghazi, Libyens næststørste by. Med længst kystlinje mod Middelhavet af alle afrikanske lande, er Libyens for det meste rene strande en social samlingsplads.

Libyen er kulturelt ligesom sine nabolande i Maghreb-regionen. Libyere betragter sig selv for i stor grad at være en del af et større arabisk samfund. Den libyske stat viser at de ønsker at styrke denne følelse ved indføringen og opretholdelsen af arabisk som eneste officielle sprog, og ved at forbyde undervisning i, og til og med brug af det berbiske sprog. Libyske arabere har arvet traditionerne knyttet til nomadiske beduiner, og associerer dem selv med en bestemt beduinstamme.

Som for mange andre lande i den arabiske verden, har Libyen få teatre og kunstgallerier. I mange år var der ikke offentlige teatre i Libyen, og der var bare nogle få biografer som viste udenlandske film. Libyens folkelige kulturtraditioner er imidlertid levende, med grupper som spiller musik og udfører dans ved hyppigt afholdte festivaler, både indenlands og udenlands.

På libysk tv bliver det væsentligste af sendefladen afholdt til fremvisning af forskellige retninger inden for traditionel libysk musik. Tuaregisk musik og dans er populært i Ghadames og sydover. Libyske tv-programmer er for det meste på arabisk, men med 30-minutters nyhedsudsendelser på engelsk og fransk hver nat. Regeringen holder streng kontrol med alt indhold i libyske medier. Den strenge statslige fjernsynspolitik har ført til at video og satellitfjernsyn er udbredt i landet. En analyse nyligt udført af Committee to Protect Journalists viste at Libyens medier er de strengest kontrollerede i den arabiske verden. For at rette op på dette, har libyske styremagter planer om indføring af privat media. Dagsavisen Al-Fajr al-Jadid udkommer i Tripoli.

Mange libyere benytter sig af landets strande. Landets godt bevarede arkæologiske steder, som Leptis Magna, som regnes for at være en af de bedst bevarede steder fra romertiden, er også blandt de populære rekreationssteder som bliver benyttet af libyere.

Asida, landets traditionelle dessert

Landets hovedstad Tripoli har mange gode museer og biblioteker. Disse inkluderer det statslige bibliotek, etnografiske museum, arkæologiske museum, nationalarkivet, epigrafiske museum og islamske museum. Jamahiriya-museet, bygget i samråd med UNESCO, er landets mest berømte. Det har en af de bedste samlinger af klassisk kunst i middelhavsområdet.

Mad og drikke

Mad i Libyen har sine rødder fra kulturer i Nordafrika og Middelhavet. Lam er et populært kød i landet, selv om oksekød også spises af mange libyere. Svinekød serveres ikke, da befolkningen er muslimsk, mens kun private selskaber får serveret alkohol. Mange libyske måltider serveres sammen med friske frugter som melon, druer, nektariner, abrikoser og citrusfrugter, og almindelige libyske retter er couscous, bazin, som er en slags usødet kage, og shurpa, der er en suppe. Libyske restauranter serverer international mad eller retter med lammekød, kylling, grøntsagsgryderetter, kartofler og makaroni.

  1. Department of Economic and Social Affairs Population Division (2009). (.pdf). 2008 revision. FN. Hentet 12. marts 2009.
  2. . Internationale Valutafond. Hentet 1. oktober 2009.
  3. (PDF). FN. Hentet 10. oktober 2009.
  4. . Hentet 15. september 2006. (Webside ikke længere tilgængelig) . Hentet 15. september 2006. (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. U.N. Demographic Yearbook, (2003), , United Nations Statistics Division Besøgt 15. juli 2006
  6. Annual Statistical Bulletin, (2004), 11. juli 2012 hos Wayback Machine, O.P.E.C., besøgt 20. juli 2006
  7. World Economic Outlook Database, (April, 2006), , International Monetary Fund Besøgt 15. juli 2006
  8. 21. juli 2011 hos Wayback Machine.)
  9. Se f.eks kapitlet "Les Loouatah" i René Basset, Le dialecte de Syouah, Paris, Leroux, 1890 (s. 1-14). s. 3: "On voit que les Lebou figurent au premier rang des barbares qui menaçaient l'Egypte du côté de l'ouest ; c'est aussi dans les régions qu'ils occupaient que les auteurs arabes placent les Loouata dont le nom correspond aux Lebou des Egyptiens, aux Loubim de la Bible, aux Levathae (Λευαθαι) de Procope et aux Ilaguaten de Corripus" (Vi ser at Lebu først og fremmest er brugt om barbarer, som truede Egypten fra vest. Arabiske forfattere placerede Lawatai de områder hvor disse opholdt sig. Navnet er tilsvarende det egyptiske Lebu, det bibelske Lubim, Procopius' Levathae og Corippus' Ilaguaten)."
  10. Federal Research Division of the Library of Congress, (1987), , U.S. Library of Congress, besøgt 15. juli 2006
  11. (2005), 26. april 2004 hos Wayback Machine, Education Libya, besøgt 29. juni 2006
  12. (20. juli 2006), , CIA World Factbook, besøgt 23. juli 2006
  13. Besøgt 14. december 2007
  14. Zboray, András, , Fliegel Jezerniczky Expeditions, besøgt 14. juli 2006
  15. Hottest Place, , Extreme Science, besøgt 14. juli 2006
  16. , NASA, besøgt 24. marts 2007
  17. Earth Trends, Environmental Information (2004), , World Resources Institute, besøgt 19. juli 2006
  18. Libya Demographics and Geography, (2005), The Columbia Gazetteer of the World Besøgt 17. juli 2006
  19. Al-Hawaat, Dr. Ali, (1994), National Center for Research and Scientific Studies of Libya Besøgt 19. juli 2006
  20. The World Factbook, (2006), , CIA World Factbook Besøgt 17. april 2008
  21. Anderson, Lisa, (2006), 1. november 2009 hos WebCite, MSN Encarta Besøgt 17. juli 2006
  22. Clark, Nick, (July 2004), 8. februar 2013 hos Wayback Machine, World Education News and Reviews, Volume 17, Issue 4 Besøgt 18. april 2006
  23. Federal Research Division of the Library of Congress, (1987), , U.S. Library of Congress Besøgt 18. april 2006
  24. (2003) 23. februar 2011 hos Wayback Machine
  25. El-Hawat, Ali, (2000), 5. juni 2010 hos Wayback Machine, International Network for Higher Education in Africa Besøgt 18. april 2008
  26. Religious adherents by location, 29. december 2014 hos Wayback Machine Adherents.com, besøgt 20. april 2006
  27. Federal Research Division of the Library of Congress, (1989), , U.S. Library of Congress, besøgt 20. april 2008
  28. Federal Research Division of the Library of Congress, (1989), , US Library of Congress, besøgt 20. april 2008
  29. Libya – Religion, (8. juli 2006), Arabic News, besøgt 19. juli 2006
  30. (2004), Jewish Virtual Library, besøgt 20. april 2008
  31. The World Jewish Congress, , University of California at Berkeley, besøgt 20. april 2008
  32. Harris, David A. (2001), "In the Trenches: Selected Speeches and Writings of an American Jewish Activist", 1979–1999, ss. 149–150
  33. Federal Research Division of the Library of Congress, (1987), , U.S. Library of Congress, besøgt 11. juli 2006
  34. Herodot (ca. 430 f.Kr), Fordham University, New York, besøgt 18. juli 2006
  35. Federal Research Division of the Library of Congress, (1987), , U.S. Library of Congress, besøgt 11. juli 2006
  36. Federal Research Division of the Library of Congress (1987), , U.S. Library of Congress, besøgt 11. juli 2006
  37. Heuser, Stephen, (24. juli 2005), , The Boston Globe, besøgt 18. juli 2006
  38. Country Profiles, (16. maj 2006), BBC News, besøgt 18. juli 2006
  39. Hagos, Tecola W., (20. november 2004), 7. december 2012 hos Wayback Machine, Ethiopia Tecola Hagos, besøgt 18. juli 2006
  40. US Department of State's Background Notes (November 2005) , U.S. Dept. of State Besøgt 13. april 2008
  41. Federal Research Division of the Library of Congress, (1987), , U.S. Library of Congress. Besøgt 14. juli 2006
  42. Special Report 2006, (2. maj 2006), , Committee to Protect Journalists Besøgt 12. april 2006
  43. Federal Research Division of the Library of Congress, (1987), , U.S. Library of Congress, besøgt 19. april 2008
  44. Hodder, Kathryn, (2000), , Social Watch Africa, besøgt 19. april 2008
  45. Abadi, Jacob (2000), , The Journal of Conflict Studies: Volume XX Number 1 Fall 2000, University of New Brunswick, besøgt 19. april 2008
  46. The Columbia Encyclopedia, Sixth Edition, (2001–2005), 21. august 2006 hos Wayback Machine, Bartleby Books, besøgt 19. april 2008
  47. Boyne, Walter J., (marts 1999), 14. december 2005 hos Wayback Machine, Air Force Association Journal, Vol. 82, No. 3, besøgt 19. juli 2006
  48. (2003), , Global Policy Forum, besøgt 19. juli 2006
  49. Marcus, Jonathan, (15. maj 2006), , BBC News, besøgt 15. juli 2006
  50. U.K. Politics, (25. marts 2004), , BBC news, besøgt 15. juli 2006
  51. , BBC News, besøgt 17. oktober 2007
  52. (2006) Fuglesteg, Inger Karin og Larsen, Gry Ingrid Study of Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD). Besøgt 23. april 2008
  53. Per Arne Totland & Alvin Rosfjord: Germa Lionel. Norske sjøfolk i Gaddafis fangenskap (Oslo, 1984)
  54. (2006), besøgt 10. december 2007
  55. (2007) , BBC News, besøgt 10. oktober 2007
  56. (2007) , NRK nyheter. Besøgt 19. april 2008
  57. K. Pollack, Arabs at War, s. 375
  58. M. Azevedo, Roots of Violence, s. 151
  59. Freedom House (2006), besøgt 27. juli 2007
  60. Lahmeyer, Jan, (26. november 2004), , Universiteit Utrecht. Besøgt 19. juli 2006
  61. 7. februar 2009 hos Wayback Machine Besøgt 6. juli 2007.
  62. United Nations Economic & Social Council, (16. februar 1996), , Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights, Besøgt 14. juli 2006
  63. W.M.D., (2003), , Global Security Report, Besøgt 14. juli 2006
  64. Reuters, (28. juli 2004), 2. maj 2008 hos Wayback Machine, Trade Law Centre for Southern Africa. Besøgt 16. juli 2006
  65. (2001), , WHO/UNICEF Joint Monitoring Programme Besøgt 8. oktober 2006
  66. Volume: 23, No. 27, (2006), 13. maj 2005 hos Wayback Machine, Oil & Gas Worldwide News Besøgt 14. juli 2006
  67. Jawad, Rana, (31. maj 2006), BBC News Besøgt 22. juli 2006
  68. Bangs, Richard; Ammar Mabrouk Eltaye , MSNBC. Besøgt 10. april 2008
  69. , Discover Libya Travel, besøgt 20. april 2008
  70. (30. januar 2006), , Middle East Times, besøgt 21. juli 2006
  71. Donkin, Mike, (23. juli 2005), , BBC News, besøgt 19. juli 2006
  72. Bouchenaki, Mounir, (1989), , UNESCO, Museum Architecture: beyond the <<temple>> and ... beyond, besøgt 20. april 2008
  73. Looklex.com. Besøgt 3. november 2008.
Søsterprojekter med yderligere information:

På engelsk

På arabisk

LA-ikon


Koordinater:27°N17°Ø /27°N 17°Ø /27; 17

Libyen
libyen, sprog, overvåg, rediger, arabisk, ليبيا, lībīya, italiensk, libia, officielt, staten, arabisk, دولة, ليبيا, dawlat, lībīya, land, nordafrika, ligger, middelhavskysten, nord, grænser, egypten, øst, sudan, sydøst, tchad, niger, algeriet, tunesien, vest, . Libyen Sprog Overvag Rediger Libyen arabisk ليبيا Libiya italiensk Libia officielt Staten Libyen arabisk دولة ليبيا Dawlat Libiya er et land i Nordafrika Det ligger med middelhavskysten i nord og graenser mod Egypten i ost Sudan i sydost Tchad og Niger i syd og Algeriet og Tunesien i vest Libyen er med sine 1 8 millioner km Afrikas fjerdestorste land malt i areal og det 16 storste i verden 5 Af Libyens 5 7 millioner indbyggere bor 1 7 millioner i hovedstaden Tripoli Landet er traditionelt inddelt i Tripolitania Fezzan og Cyrenaika Staten Libyen دولة ليبيا Dawlat Libiya arabisk Flag NationalvabenNationalmelodi Libyen Libyen LibyenHovedstad og storste byTripoli 32 52 N 13 11 O 32 867 N 13 183 O 32 867 13 183Officielle sprogArabisk1DemonymlibyerRegeringsformProvisorisk regering StatsoverhovedMohammed el Menfi PremierministerAbdul Hamid DbeibehUafhaengighed Opgivet af Italien10 februar 1947 Fra Storbritannien og Frankrig under FN s forvaltningsrad24 december 1951Areal Total1 759 541 km2 nr 17 Vand ubetydeligtIndbyggertal og befolkning Anslaet 20096 420 000 1 nr 105 Folketaelling 20065 670 6882 Taethed3 6 km2 nr 218 BNP KKP Anslaet 2009 Total91 078 mia USD 2 nr 68 Pr indbygger14 381 USD 2 nr 53 BNP nominelt Anslaet 2009 Total60 609 mia USD 2 nr 59 Pr indbygger9 570 USD 2 nr 52 HDI 2007 0 847 3 hoj nr 55 ValutaDinar a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 LYD a TidszoneUTC 2 EET Sommer DST UTC 2Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil LARLuftfartojs registreringskode5AInternetdomaene lyTelefonkode 218ISO 3166 kodeLY LBY 434Arabisk de jure Libysk Arabisk de facto Inkluderer 350 000 udlaendinge 4 Libyen har tredjestorste BNP KKP pr indbygger i Afrika kun Seychellerne og Sydafrika har hojere En vigtig arsag til dette er landets store oliereserver og lave befolkningstal 6 7 Libyen var fra 1969 til sommeren 2011 ledet af Muammar al Gaddafi hvis udenrigspolitik ofte havde bragt ham i konflikt med den vestlige verden og andre afrikanske landes regeringer Libyen opgav imidlertid sit atomvabenprogram i 2003 og Libyens relationer til omverdenen blev i en periode forbedret I marts 2011 blev forholdet til omverdenen radikalt forvaerret da FNs sikkerhedsrad vedtog sanktioner mod Libyens efter brutale reaktioner mod demonstranter i landet I lobet af sommeren overtog en vaebnet oprorsbevaegelse herredommet over landet og det tidligere regime gik i oplosning Libyens flag var fra 1977 til lederen Gaddafi blev draebt 20 oktober 2011 det eneste nationalflag i verden med kun en farve og uden nogen form for monster symboler eller andre detaljer Under oproret sommeren 2011 blev den gamle trikolore version af flaget fra 1951 taget i brug igen Ogsa nationalsangen blev erstattet 8 Indholdsfortegnelse 1 Navn og etymologi 2 Geografi 2 1 Klima 2 2 Libyen orkenen 2 3 Flora og fauna 3 Demografi 3 1 Etniske grupper og indvandring 3 2 Sprog 3 3 Uddannelse 3 4 Religion 4 Historie 4 1 Fonikerne 4 2 Graekerne 4 3 Romerne 4 4 Araberne 4 5 Osmannerne 4 6 Italiensk koloni 4 7 Kongeriget Libyen 4 8 Gaddafis statskup 4 9 Oproret i Libyen 2011 5 Politik 5 1 Germa Lionel sagen 1984 5 2 HIV sagen 1999 2007 5 3 Konflikten mellem Libyen og Tchad 1978 1987 5 4 Menneskerettigheder 6 Administrativ inddeling 7 Okonomi 7 1 Erhvervsliv 8 Kultur 8 1 Mad og drikke 9 Noter 10 Eksterne henvisninger 10 1 Pa engelsk 10 2 Pa arabiskNavn og etymologi RedigerStatens navn pa arabisk er arabisk ليبيا Libiya pa berbisk Navnet Libyen er et berbisk navn for omradet og bliver omtalt i antikke egyptiske tekster som R bw Libu som refererer til en af de berbiske stammer vest for Nilen Pa graesk blev stammens medlemmer kaldt Libys og deres land for Libya Udtrykket havde imidlertid en videre betydning i oldtidens Graekenland da det indbefattede hele Nordafrika vest for Egypten Senere pa Ibn Khalduns tid var den samme store stamme kendt som Lawata 9 Geografi Rediger Uddybende artikel Libyens geografi Libyens topografi Jabal Al Akdhar i naerheden af Benghazi er Libyens vadeste region Arlig gennemsnitlig nedbor ligger pa mellem 400 og 600 millimeter 10 Orkenlandskab i Libyen 90 af landet er orken Libyen er med sine 1 759 540 km verdens 16 storste land malt i areal Libyens areal er lige sa stort som Tyskland Storbritannien og alle de fem nordiske lande tilsammen Det graenser mod Middelhavet i nord mod Tunesien og Algeriet i vest mod Niger i sydvest mod Tchad og Sudan i syd og mod Egypten i ost Libyen er med sine 1770 km det afrikanske land med laengst kystlinje mod Middelhavet 11 12 Middelhavet nord for Libyen bliver ofte refereret til som Libyen havet Klimaet i Libyen er for det meste tort og orkenagtig De nordligste omrader har imidlertid et mere tempereret middelhavsklima Oaser findes spredt over hele Libyen Blandt de vigtigste er Ghadames og Kufra Mere end 90 af landets areal er orken eller halvorken Libyens hojeste punkt er Bikku Bitti i Tibesti med en hojde pa 2267 meter Landets laveste punkt er Sabkhat Ghuzayyil en saenkning som ligger 47 meter under havoverfladen 13 Klima Rediger Trods sit store areal har Libyen i praksis kun to klimazoner Kystomraderne i nord har Middelhavsklima med fugtige vintre og omkring 12 C i januar mod 26 C i august Her nar middelnedboren op i 400 mm med nedbor i 30 35 dage i perioden november februar Indlandet har orkenklima med meget store temperatursvingninger fra under 0 C om vinteren til over 50 C om sommeren Nattetid om vinteren er kuldegrader ikke ualmindelige Ekstreme dagtemperaturer gar op mod 58 C Der er naesten ikke nedbor i det hele taget i de flade orkenpartier Hver forar og efterar blaeser en varm tor stovfuld scirocco i Libyen kaldt gibli en sydlig vind som varer fra en til fire dage I april kan den bringe hoje temperaturer med sig til den ellers kolige kystzone gerne op mod 43 C Sandstorme forekommer hele aret Libyen orkenen Rediger Den libyske orken som daekker det meste af det ostlige Libyen er en af de mest torre omrader pa jorden Enkelte steder kan der ga artier uden regnfald og selv i hojereliggende omrader er nedbor kun tilfaeldig en gang hvert femte til tiende ar Ved Uweinat blev sidste nedbor registreret i september 1998 14 Satellitbillede af Libyen Pa samme made kan temperaturerne i den libyske orken vaere ekstreme I Al Azizyah blev der i 1922 registreret 57 8 C som er hojeste malte naturlige lufttemperatur pa jorden nogensinde 15 Der er nogle fa spredte ubeboede oaser almindeligvis i forbindelse med de storste saenkninger hvor man kan finde vand ved at grave nogle fa meter ned i jorden Vest i orkenen er der spredte oaser i forbindelse med forskellige saenkninger kaldt Kufra gruppen bestaende af Tazerbo Rebianae og Kufra 14 Lidt laengere syd finder man massiverne Arkenu Uweinat og Kissu Disse granitbjerge er meget gamle og blev dannet laenge for sandstenen som omgiver dem Arkenu og det vestlige Uweinat er ringkomplekser ligesom dem man finder i Airbjergene Det ostlige Uweinat som ogsa er det hojeste punkt i Libyen orkenen er et ophojet sandstensplateau som ligger med forbindelse med granitbjergene laengere vest 14 Sletten nord for Uweinat har spredte eroderede vulkanske formationer Med opdagelsen af olie i 1950 erne blev der ogsa opdaget store ferskvandsreservoirer under en stor del af landet Vandet i disse reservoirer er fra for sidste istid og har vaeret der for dannelsen af Sahara orkenen 16 Libyen er ogsa tilholdsstedet for Arkenu kraterne som er to krater fra et dobbelt nedslag for mindre end 140 millioner ar siden Flora og fauna Rediger Kombinationen af lav nedbor og staerk fordamping varme gor Libyen til et karrig land med generelt lidt vegetation og dyre og fugleliv Bjergene langs kysten har derimod middelhavsklima med tilsvarende flora som i landene omkring Middelhavet Lavlandet langs kysten har steppevegetation Skovarealet er ogende takket vaere traepleje og skovplantning Dyrelivet omfatter typiske orkenarter som orkengazelle hyaene sjakal orkenspringmus orkenraev fennek afrikansk vildkat anubisbavian Papio anubis aesel Equus asinus og hare Der er en raekke amfibier slanger og skorpioner Fuglelivet omfatter blandt andet rovfugle Demografi Rediger Uddybende artikel Libyens demografi Et kort som viser sammensaetningen af etniske grupper i Libyen Libyen har relativt fa indbyggere sammenlignet med landets areal Befolkningstaetheden er ca 3 personer pr km i de to nordlige regioner Tripolitania og Cyrenaika og faerre end en person pr km i landet forovrig Libyen er med dette et af de tyndest befolkede omrader i verden 17 90 af befolkningen bor pa mindre end 10 af arealet og da for det meste langs kysten Mere end halvdelen af landets indbyggere bor i byer og da forst og fremmest koncentreret til landets to storste byer Tripoli og Benghazi 18 Familieliv er vigtigt for libyske familier De fleste libyske familier bor i boligblokke og andre uafhaengige boligenheder afhaengig af boligbehov indtaegt og formue Selv om libyske arabere traditionelt har levet som nomader i telt har de nu bosat sig i forskellige byer 19 Af den grund bliver deres traditionelle levesaet gradvist visket ud Et ukendt men lille antal libyere bor fortsat i orkenen som deres familier har gjort i arhundreder Flertallet af befolkningen arbejder med industri eller i tjenestebaseret sektor kun en lille del af befolkningen arbejder med jordbrug Etniske grupper og indvandring Rediger Indfodte libyere er en blanding af de oprindelig indfodte berbere og senere ankomne arabere Der er mindre grupper af tuareger og tebuer som lever helt eller delvis i en nomadetilvaerelse syd i landet De storste grupper af udenlandske indbyggere i Libyen kommer fra andre afrikanske lande og inkluderer nordafrikanere forst og fremmest egyptere og tunesere og subsahariske afrikanere 18 Ifolge CIA factbook bestar 97 af indbyggerne af libyske berbere og arabere de resterende 3 er graekere maltesere italienere egyptere afghanere tyrkere indere og subsahariske afrikanere 20 Dette er imidlertid kun den registrerede del af befolkningen Libyen har ogsa en storre ulovlig indvandret subsaharisk afrikansk befolkning som ifolge enkelte kilder estimeres til sa mange som en million 21 Sprog Rediger Libyens officielle sprog er arabisk og det er ogsa det mest brugte sprog i landet Tamazight som ikke har nogen officiel status i landet bliver brugt af libyske berbere 22 Berbisktalende libyere er for det meste koncentreret til Jebel Nefusa regionen Tripolitania og da til byen Zuwarah ved middelhavskysten og oasebyerne Ghadames Ghat og Awjila I tillaeg snakker tuareger tamahaq som er det eneste kendte nordlige tamasheq sprog Italiensk og engelsk bliver nogle gange brugt i de storre byer Italiensk bliver imidlertid naesten udelukkende brugt af den aeldre del af befolkningen Uddannelse Rediger Benghazi campus ved det tidligere University of Libya Al Jami a al Libiya som var Libyens forste universitet Libyens befolkning indbefatter 1 7 millioner studenter hvoraf 270 000 studenter tager hojere uddannelse 23 Uddannelse i Libyen er gratis for alle landets indbyggere 24 og obligatorisk op til gymnasieniveau Andelen analfabeter i Libyen er lavest for hele Afrika over 82 af befolkningen kan laese og skrive 25 Efter at Libyen blev uafhaengig i 1951 blev landets forste universitet oprettet i Benghazi 26 Studiearet 1975 76 er antallet universitetsstudenter estimeret til 13 418 et tal som har oget til over 200 000 i 2004 Det hurtigt ogende antal studenter har givet udslag i en ogning af uddannelsesinstitutioner som tilbyder hojere uddannelse Siden 1975 har antallet universiteter vokset fra to til ni og hojskoler og skoler for yrkesrettet uddannelse er oppe i 84 23 Hojere uddannelse bliver i Libyen finansieret over statsbudgettet I 1998 udgjorde uddannelsessektoren 38 2 af landets totale budget 26 Religion Rediger Den klart mest udbredte religion i Libyen er islam og hele 97 af befolkningen tilhorer denne 27 De allerfleste libyske muslimer er sunnimuslimer og en hjornesten for regeringens politik En minoritet af muslimerne i landet mellem 5 og 10 horer til ibadismen en gren af kharijitismen og sa og sige alle disse bor i Jebel Nefusa og i Zuwarah Moske i Ghadames i naerheden af graensen mod Tunesien og Algeriet Ca 97 af Libyens befolkning er tilhaengere af islam Indtil 1930 erne var Sanussi bevaegelsen den ledende islamske bevaegelse i Libyen Dette var en religios retning som var tilpasset orkenlivet Dens zawaayaa religiose bygninger befandt sig i Tripolitania og Fezzan men bevaegelsen stod staerkest i Cyrenaika Sanussi bevaegelsen reddede regionen fra uroligheder og anarki og gav stammebefolkningen i Cyrenaika en religios tilknytning og folelsen af enhed og mening 28 Denne islamske bevaegelse som med tiden blev slaet ned pa og fjernet af bade den italienske invasion og senere Gaddafis regering 28 var meget konservativ og noget anderledes end den islam som praktiseres i Libyen i dag Gaddafi forsikrer om at han er en hengiven muslim og at hans regering har en aktiv rolle i at stotte islamske institutioner og i spredningen af islam pa verdensbasis 29 En libysk form for sufisme er ogsa almindelig i dele af landet 30 Der findes mindre kristne grupperinger bestaende af naesten udelukkende udlaendinge Et lille gruppe anglikanere bestaende af for det meste immigrerede afrikanske arbejdere holder til i Tripoli og disse er en del af et egyptisk bispedomme 31 Der findes ogsa anslagsvis 40 000 katolikker i Libyen som betjenes af to biskopper en i Tripoli for italienere og en i Benghazi for maltesere Libyen var indtil nylig tilholdssted for et af de aeldste jodiske samfund i verden som havde holdt til der siden mindst det 3 arhundrede f Kr 32 En serie pogromer fra november 1945 og de folgende tre ar stod for en dramatisk reduktion af den jodiske befolkning i landet 33 I 1948 var der ca 38 000 joder igen I forbindelse med Libyens uafhaengighed i 1951 flygtede mange af de resterende joder fra landet Efter Suezkrisen i 1956 flygtede resten af joderne bosat i Libyen med undtagelse ca 100 joder Historie Rediger Uddybende artikel Libyens historie Arkaeologiske fund tyder pa at sletterne langs Libyens kyst var beboet sa tidligt som det 8 artusinde f Kr af et neolitisk folk som bade etablerede husdyrhold af kvaeg og drev agerbrug 34 Det omrade som i dag er kendt som Libyen har vaeret underlagt en raekke forskellige folkegrupper Bade fonikerne karthagerne graekerne romerne vandalerne og byzantinerne har hersket over hele eller dele af omradet Bortset fra ruiner i Kyrene Leptis Magna og Sabratha efterladt af henholdsvis graekerne og romerne er der kun fa spor af disse antikke kulturer Ruiner af teateret i den romerske by Sabratha vest for Tripoli Triumfbue efter den romerske kejser Lucius Septimius Severus 146 211 e Kr i Leptis Magna Fonikerne Rediger Fonikerne var de forste til at etablere handelsstationer i Libyen da handelsrejsende fra Tyr i dagens Libanon udviklede handelsforbindelser med berbiske stammer og lavede aftaler med dem for at sikre sig deres samarbejde ved udvindingen af ravarer 35 36 I lobet af det 5 arhundrede f Kr havde Karthago den storste af de fonikiske kolonier udvidet sit hegemoni over store dele af Nordafrika hvorfra punerne fremstod som en egen civilisation Puniske bosaettelser langs kysten af Libyen inkluderede Oea Tripoli Libda Leptis Magna og Sabratha Alle disse var i et omrade som senere blev kaldt Tripolis eller De tre byer Libyens nuvaerende hovedstad Tripoli har faet sit navn efter dette omrade Graekerne Rediger Graekerne erobrede det ostlige Libyen da ifolge traditionen emigranter fra den overbefolkede o Thera blev beordret af oraklet i Delfi til at finde sig et nyt hjem i Nordafrika I 631 f Kr grundlagde de byen Kyrene 37 Inden der var gaet 200 ar var yderligere fire vigtige graeske byer blevet etableret i omradet Barka Al Marj Euhesperides senere kendt som Berenike i dag Benghazi Teuchira senere Arsinoe i dag Tukrah og Apollonia Susah som var Kyrenes havneby Sammen med Kyrene blev de kendt som Pentapolis De fem byer Romerne Rediger Romerne forenede regionerne i Libyen Og i mere end 400 ar var Tripolitania og Cyrenaika velstaende romerske provinser 38 Romerske ruiner som dem man finder i Leptis Magna vidner om en levende region hvor folkerige byer og ogsa befolkningen i mindre byer kunne nyde bylivets bekvemmeligheder Handelsmaend og handvaerkere fra mange dele af den romerske verden etablerede sig i Nordafrika men byerne i Tripolitania beholdte sine puniske karaktertraek og Cyrenaika sit graeske Araberne Rediger Under kalif Uthmans regeringstid erobrede araberne ledet af general Abdullah ibn Saad Libyen i det 7 arhundrede e Kr De folgende arhundreder tog en stor del af befolkningen i Libyen islam til sig ogsa det arabiske sprog og kulturen Osmannerne Rediger Osmanske tyrkere erobrede landet midt i 1500 tallet Og de tre provinser eller Wilayaerne Tripolitania Fezzan og Cyrenaika som sammen udgor Libyen forblev en del af det Osmanniske Rige med undtagelse af en periode med selvstyre under Karamanlidynastiet Karamanlidynastiet regerede fra 1711 til 1835 primaert i Tripolitania men det havde ogsa indflydelse i Fezzan og Cyrenaika i midten af 1700 tallet Dette udgjorde et forste glimt af det genforenede og uafhaengige Libyen som skulle genopsta to arhundreder senere Genforeningen skete ironisk nok ved en invasion under Den italiensk tyrkiske krig 1911 1912 og en okkupation fra 1911 hvor Italien samtidig omgjorde de tre regioner til kolonier 39 Italiensk koloni Rediger Italien antog navnet Libyen brugt af graekerne for hele Nordafrika med undtagelse af Egypten som officielt navn pa kolonien som var sammensat af de tre provinser Cyrenaika Tripolitania og Fezzan Kong Idris 1 Emir af Cyrenaika ledede modstanden mod den italienske okkupationsmagt mellem de to verdenskrige I arene fra 1943 til 1951 var Tripolitania og Cyrenaika under britisk administration mens Frankrig kontrollerede Fezzan Idris vendte tilbage fra asyl i Kairo i 1944 men afslog at bosaette sig permanent i Cyrenaika indtil enhver udenlandsk kontrol blev fjernet i 1947 Ifolge betingelserne fra fredsaftalen med de allierede i 1947 opgav Italien alle krav knyttet til Libyen 40 Omar Mukhtar 1858 1931 ledede det libyske opror mod den italienske okkupation Kongeriget Libyen Rediger Den 21 november 1949 antog FN s generalforsamling en resolution som fastslog at Libyen skulle blive uafhaengig for 1 januar 1952 Idris repraesenterede Libyen i de folgende forhandlinger med FN 24 december 1951 erklaerede Libyen sin uafhaengighed som Kongeriget Libyen et konstitutionelt arvelig monarki under kong Idris Opdagelsen af betydelige oliereserver i 1959 og de folgende indtaegter fra salg af olie gjorde at Libyen gik fra at vaere en af verdens fattigste nationer til at blive en meget velstaende stat Selv om olien muliggjorde dramatiske ogninger i regeringens budgetter var der oget utilfredshed i befolkningen over den ogede koncentration af landets rigdom som faldt i haenderne pa kong Idris og landets ovrige elite Denne utilfredshed fortsatte med at oges da nasserisme og arabisk nationalisme spredte sig i Nordafrika og Mellemosten Gaddafis statskup Rediger Uddybende artikel Gaddafis statskup i 1969 1 september 1969 gennemforte en lille gruppe officerer ledet af officeren Muammar Abu Minyar al Gaddafi et statskup imod Kong Idris 1 Idris var i Tyrkiet for medicinsk behandling mens dette skete Hans nevo prins Sayyid Hasan ar Rida al Mahdi as Sanussi blev ny konge Men det blev hurtigt klart at de revolutionaere officerer som havde offentliggjort kong Idris afgang ikke onskede Sayyid som ny konge Han blev afsat og sat i husarrest samme dag Monarkiet blev afskaffet og Gaddafi som udrabte Libyen som den nye libyske arabiske republik bliver fortsat betegnet som Broderlig Leder og Guide for Revolutionen i officielle udtalelser og presse 41 Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Se artiklens diskussionsside eller historik Oproret i Libyen 2011 Rediger Den 15 februar 2011 udbrod der opror i Libyen der efterhanden udviklede sig til en borgerkrig og som 17 marts medforte at FN s Sikkerhedsrad vedtog at oprette en flyveforbudszone over Libyen for at beskytte civilbefolkningen Oproret er sandsynligvis inspireret af af oproret i den arabiske verden i 2010 og 2011 Muammar al Gaddafi der laenge var eftersogt blev fanget ved Sirte og ved en skudduel mellem tilhaengere og modstandere blev han draebt 20 oktober 2011 Efter borgerkrigens slutning den 23 oktober 2011 erklaerede Overgangsradet Libyen for befriet Den 7 juli 2012 blev Libyens forste demokratiske valg i mere end 40 ar afholdt Politik RedigerDer var to statslige grene i Libyen Den revolutionaere sektor bestod af revolutionslederen Gaddafi revolutionskomiteerne og de resterende medlemmer af det revolutionaere kommandorad pa 12 medlemmer som blev oprettet i 1969 42 Det historiske revolutionaere lederskab var ikke indvalgt og de kunne heller ikke bortvaelges De havde deres magt og deres positioner med baggrund i deres rolle i revolutionen Den lovgivende del af staten bestod af lokale folketing for hver af de 1500 valgkredse man finder i byerne 32 sha biyat folketing for regionerne og den Nationale Folkekongres De lovgivende organer er repraesenteret med tilsvarende organ for udovende magt lokale folkekomiteer folkekomiteer for sha biyaterne og den Nationale Folkekongres komite kabinet Hvert fjerde ar valgte medlemmerne af de lokale folketing deres egne ledere og sekretaerer for folkekomiteerne nogle gange efter meget debat og en kritisk afstemning Lederskabet for hvert lokale folketing repraesenterede sin lokale valgkreds ved Folketingets naeste niveau Medlemmerne af den Nationale Folkekongres valgte medlemmerne af den Nationale Folkekongres komite kabinet under sine arlige moder Regeringen kontrollerede bade statslige og halvautonome medier I tilfaelde som brod med visse tabuer er privat presse blevet censureret 43 selv om artikler som er kritiske mod landets politik er efterspurgte og nogle gange med hensigt publiceret af det revolutionaere lederskab selv som et led i indledende reformer Politiske partier blev forbudt i 1952 44 men ifolge en lov fra 1971 var det tilladt at danne ikke statslige organisationer Disse ma imidlertid tilpasse sig revolutionens mal og de er fa i antal sammenlignet med Libyens nabolande Fagforeninger eksisterede ikke 45 men en raekke fagorganisationer er integreret i statsstrukturen pa samme made som folketingene og komiteerne Medlemmerne af disse organisationer havde ikke strejkeret Fagorganisationerne sendte delegater til den Nationale Folkekongres Udenrigsminister Abd al Rahman Shalgam med sin amerikanske modpart den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice Libyen har de sidste ar arbejdet intensivt for igen at blive en del af det internationale samfund Libyens udenrigspolitik har gennemgaet store aendringer siden staten blev oprettet 24 december 1951 Som kongerige indtog Libyen en provestlig holdning men blev opfattet som tilhorende til den konservative traditionelle blok af stater tilhorende den Arabiske Liga hvor landet ogsa blev medlem i 1953 44 Regeringen var naert allieret bade med Storbritannien og USA og begge disse lande havde militaerbaser i Libyen Libyen dannede ogsa naere forbindelser med Frankrig Italien og Graekenland og der blev oprettet fuldstaendige diplomatiske forbindelser med Sovjetunionen i 1955 44 Selv om regeringen stottede det arabiske folks sager som inkluderede uafhaengighedsbevaegelserne i Marokko og Algeriet tog den i lille grad del i mellemosten konflikten eller i den turbulente interarabiske politik som blev fort i 1950 og tidlig 1960 erne Kongeriget Libyen var kendt for sine naere forbindelser med vesten og der i alt hovedsagelig blev fort en konservativ politik pa hjemmebane 46 Efter statskuppet i 1969 lukkede Gaddafi amerikanske og britiske baser og nationaliserede delvis udenlandske olieinteresser og anden kommerciel virksomhed i Libyen Han spillede ogsa en noglerolle i at tage brug i olieembargo som politisk virkemiddel i hab om at en ogning i olieprisen og embargoen i 1973 skulle kunne presse vesten og da specielt USA til at opgive stotten til Israel Gaddafi afviste bade kommunismen fra ost og kapitalismen fra vest og haevdede at han valgte en middelvej i valg af styresaet for landet 47 I 1980 erne distancerede Libyen sig gradvis fra Vesten og blev beskyldt for at sta bag statsstottet terrorisme i stor skala Da bevis for libysk indblanding i diskotekbomben i Berlin i 1986 forela hvor to amerikanske soldater blev draebt svarede USA med at gennemfore et luftangreb mod mal i naerheden af Tripoli og Benghazi i april samme ar 48 I 1991 blev der rejst tiltale mod to libyske efterretningsagenter i USA og Skotland for deres roller i bombningen af Pan Am flight 103 Seks andre libyere blev stillet for retten in absentia for bombningen af UTA Flight 772 FN s sikkerhedsrad kraevede at Libyen skulle udlevere de mistaenkte samarbejde i efterforskningen af flybombningerne betale erstatning til ofrenes familier og standse al stotte til terrorisme Libyen afvisning af at give et svar pa kravene forte til at Resolution 748 blev vedtaget noget som betod sanktioner mod landet oprettet for at fremtvinge et svar fra Libyen Libyens fortsatte modstand forte til yderligere FN sanktioner i november 1993 49 I 2003 mere end et arti efter at sanktionerne mod Libyen blev indledt aendrede Libyen politisk kurs overfor den vestlige verden med en aben intention om et bedre forhold mellem Libyen og vesten Den libyske regering offentliggjorde sin beslutning om at opgive sit program for fremstilling af masseodelaeggelsesvaben og at udbetale naesten tre milliarder amerikanske dollars i erstatning til familierne af ofrene for flybombningerne i slutningen af 1980 erne 50 Beslutningen blev onsket velkommen af mange vestlige lande og blev set pa som et vigtigt skridt i retning af at Libyen igen kunne blive en del af det internationale samfund 51 Siden 2003 har landet arbejdet i retning af et normaliseret forhold til EU landene og USA og star ogsa bag udtrykket Libyen modellen ment som et eksempel pa hvad der kan opnas ved forhandlinger i stedet for magt nar der bliver vist vilje til det fra begge sider USAs udenrigsdepartement offentliggjorde 15 maj 2006 at det ville genoptage sine fulde diplomatiske forbindelser med Libyen eftersom landet afsluttede sit vabenprogram Udenrigsdepartementet fjernede ogsa Libyen fra sin liste over stater som stotter terrorisme hvor Libyen havde vaeret i 27 ar Den 16 oktober 2007 blev Libyen indvalgt i FN s sikkerhedsrad for to ar med virkning fra januar 2008 52 Den 15 februar 2011 udbrod opror i Libyen der efterhanden udviklede sig til en borgerkrig og som 17 marts medforte at FN s Sikkerhedsrad vedtog at oprette en flyveforbudszone over Libyen for at beskytte civilbefolkningen Oproret er sandsynligvis inspireret af af oproret i den arabiske verden i 2010 og 2011 Muammar al Gaddafi der laenge var eftersogt blev fanget ved Sirte og ved en skudduel mellem tilhaengere og modstandere blev han draebt 20 oktober 2011 Efter borgerkrigens slutning den 23 oktober 2011 erklaerede Overgangsradet Libyen for befriet I begyndelsen af november erklaerede brigadernes repraesentanter at de ville beholde deres vaben indtil der er blevet valgt en ny regering Den 31 oktober 2011 blev Abdurrahim El Keib valgt med 26 af 51 stemmer som ny leder af Overgangsregeringen og dermed valgt til at vaere Libyens ministerpraesident Den 22 november 2011 praesenterede el Kib 22 november 2011 den nye provisoriske regering som skal forsone de regionale og ideologiske interesser Noglepositionerne i regeringen gik til de tidligere oprorsledere Den 7 juli 2012 blev libyens forste demokratiske valg i mere end 40 ar afholdt Fire maneder efter parlamentsvalget fik ministerpraesident Ali Zidan valgt 14 Oktober 2012 den 2 november 2012 godkendt sin nye regering i den libyske nationalforsamling GNC Regeringen bestar af 27 ministre og tre viceministre Den er sammensat af medlemmer fra alle politiske kredse Den vigtigste opgave for regeringen er formentlig at fa styr pa den manglende sikkerhed i landet og fa kontrol med de mange militser der har rodder i oproret mod Gaddafi Germa Lionel sagen 1984 Rediger I 1984 blev det norske fragtskib Germa Lionel taget i arrest i Libyen Skibet som havde et mandskab pa 14 norske somaend blev holdt under streng bevogtning i havneomradet i 67 dage Somaendene som arbejdede om bord pa skibet var beskyldt for spionage og matte ikke forlade skibet Somaendene blev bevogtet af bevaebnede vagter som sommetider var staerkt spirituspavirket 53 Flere af mandskabet blev taget ind til afhoring og ogsa udsat for tortur Matros Bjorn Pedersen blev tortureret til dode overstyrmand Bjorn Ivar Johansen blev staerkt mishandlet mens Arnold Kiil blev faengslet 54 HIV sagen 1999 2007 Rediger Fem bulgarske sygeplejere og en palaestinensisk laege blev tiltalt for med forsaet at have smittet 426 libyske born med HIV ved et bornesygehus i Benghazi som en del af et pastaet komplot fra vest for at destabilisere regimet I begyndelsen var 23 bulgarere og flere libyske sygehusansatte tiltalt men efterforskningen begraensede antallet til fem sygeplejere to laeger en bulgarsk og en palaestinensisk og flere libyske sygehusansatte I 2004 blev den bulgarske laege Zdravko Georgiev frifundet i sagen men blev fundet skyldig i ulovlige transaktioner i udenlandsk valuta og domt til fire ars faengsel og 600 dinarer i bode Han blev imidlertid umiddelbart sat fri siden han allerede havde vaeret i varetaegt i fem ar De resterende fem sygeplejere og den palaestinensiske laege blev domt til doden men de ankede Efter en ny retssag blev de i 2006 igen domt til doden men ogsa denne dom blev anket Dommen blev opretholdt i libysk hojesteret Domstolens metoder blev kritiseret af flere menneskerettighedsorganisationer og dommene blev fordomt af USA og EU 55 Den 17 juli 2007 blev dommene imidlertid aendret til livsvarig faengsel 56 Efter lange og komplicerede forhandlinger med deltagere fra EU Tyskland Frankrig og flere andre blev alle de fem bulgarske sygeplejere og den palaestinensiske laege udleveret til Bulgarien hvor de blev benadet 57 Konflikten mellem Libyen og Tchad 1978 1987 Rediger Konflikten mellem Libyen og Tchad var en tilstand med sporadisk krigsforelse som foregik fra 1978 til 1987 Fire gange disse ar blev der foretaget interventioner fra Libysk side Den oprindelige hensigt til Gaddafis indblanding i Tchad var hans ambitioner om at besaette Aouzoustriben den nordligste del mod Tchad som graenser mod Libyen med begrundelse i en uratifiseret aftale fra kolonitiden 58 Ifolge historikeren Mario Azevedo havde Gaddafi ogsa ambitioner om at danne en klientstat syd for Libyen en islamsk republik udformet pa samme made som hans jamahiriyya 59 Efter at Libyen blev drevet ud af omradet i 1987 har landene normaliseret forholdet sig imellem og konflikten om Aouzoustriben blev endelig afgjort af Den internationale domstol i Haag 3 februar 1994 Menneskerettigheder Rediger Ifolge USA s udenrigsdepartements arlige rapport om menneskerettigheder for 2004 var Libyens autoritaere regime fortsat et af de regimer i verden som havde mange menneskerettighedsbrud Nogle af de mange og alvorlige overgreb fra statslig side inkluderede darlige faengselsforhold vilkarlige arrestationer og forvaringer fanger som bliver holdt isoleret og politiske fanger som har siddet faengslet i arevis uden tiltale og rettergang Retssystemet var statskontrolleret og libyere som blev tiltalt havde ikke ret pa en offentlig og korrekt rettergang Libyere havde ikke ret til at udbytte sin regering Ytringsfrihed pressefrihed forsamlingsfrihed og religionsfrihed var begraenset og uafhaengige menneskerettighedsorganisationer var ikke tilladt Etniske minoriteter og minoritetsstammer blev diskrimineret og staten lagde fortsat begraensninger pa udenlandske arbejderes rettigheder Freedom House rangerede i 2005 de politiske rettigheder og borgerrettigheder i Libyen til 7 pa en skala fra 1 til 7 hvor 7 er mindst fri noget som gav nationen ratingen ikke fri 60 Administrativ inddeling Rediger Uddybende artikel Kommuner i Libyen Den administrative inddeling i Libyen har vaeret gennem omfattende forandringer de senere ar Efter statsdannelsen var Libyen inddelt i guvernementer Muhafazat men landet blev senere inddelt i 25 kommuner baladiyat 61 Disse blev senere igen inddelt i 32 nye kommuner sha biyah Nyligt blev disse omstruktureret til 22 kommuner Den folgende liste og kort viser den forrige inddeling som afviger noget fra den nuvaerende inddeling 62 De 32 kommuner er 1 Ajdabiya 17 Ghat2 Al Butnan 18 Ghadamis3 Al Hizam Al Akhdar 19 Gharyan4 Al Jabal al Akhdar Al Baida 20 Murzuq5 Al Jfara 21 Mizdah6 Al Jufrah 22 Misratah7 Al Kufrah 23 Nalut8 Al Marj 24 Tajura Wa Al Nawahi AlArba 9 Al Murgub 25 Tarhuna Wa Msalata10 An Nuqat al Khams 26 Tarabulus Tripoli 11 Al Qubah 27 Sabha12 Al Wahat 28 Surt13 Az Zawiyah 29 Sabratha Wa Surman14 Benghazi 30 Wadi Al Hayaa15 Bani Walid 31 Wadi Al Shatii16 Darnah 32 YafranOkonomi RedigerOkonomiske nogletal Vaerdi af BNP Ar kildeBNP 50 3 mrd US 2006 VerdensbankenBNP vaekst Verdensbanken 3 53 2005 UNDPKonsumpriser 2004 UNDPHandelsbalance 15 86 mrd US 2005 UNDPBetalingsbalance 14 95 mrd US 2005 UNDPUdviklingshjaelp fra FN 0 10 mrd US 2005 UNDPBNP pr indb 6 351 US 2005 UNDP Den libyske okonomi er forst og fremmest baseret pa indtaegter fra landets olieindustri som star for praktisk talt al indtaegt fra eksport og omtrent en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt BNP 13 Disse olieindtaegter samt Libyens lave indbyggertal gor at Libyen er et af de lande i Afrika med hojest BNP pr indbygger og har muliggjort at Libyen kan tilbyde sine indbyggere et omfattende og imponerende velfaerdstilbud specielt indenfor bolig og uddannelse 63 Gamlebyen i centrum af Tripoli El Madina El Kadima er en vigtig turistattraktion Sammenlignet med sine nabolande er fattigdommen i Libyen meget lille bade absolut og relativt Libyske embedsmaend har de sidste tre ar gennemfort okonomiske reformer som et led i en storre kampagne for at reintegrere landet i den globale kapitalistiske okonomi 13 Disse tiltag skod fart efter at FN s sanktioner mod landet blev ophaevet i september 2003 og da Libyen opgav planerne for udvikling af masseodelaeggelsesvaben 64 Et af omraderne som har draget nytte af Libyens olierigdomme er infrastrukturen i hovedstaden Tripoli Libyen har startet gennemforingen af enkelte markedsorienterede reformer Disse inkluderer ansogelse om medlemskab i Verdenshandelsorganisation reducerede subsidier og tilkendegivelse af planer om privatisering 65 Erhvervsliv Rediger Produktionsindustri som ikke er oliebaseret og konstruktionsindustri som tilsammen star for ca 20 af BNP er blevet udvidet fra primaert produktion af jordbrugsprodukter til ogsa at inkludere produktion af petrokemiske produkter jern stal og aluminium Klimatiske forhold og darlig jordsmon er faktorer som i hoj grad begraenser jordbrugsproduktionen sa Libyen importerer cirka 75 af sin mad 13 Tilgang til vand er ogsa et problem cirka 28 af befolkningen havde i 2000 ikke tilgang til rent drikkevand 66 Under tidligere statsminister Shukri Ghanem og nuvaerende statsminister Baghdadi Mahmudi har Libyen gennemgaet et okonomisk boom Mange statsstyrede virksomheder er blevet privatiseret og internationale olieselskaber som Shell og ExxonMobil er vendt tilbage til landet 67 Turismen i landet er pa fremmarch noget som vil lede til oget eftersporgsel efter kapacitet for hoteller og lufthavne som Tripoli International Airport Midler til storre renoveringer af landets lufthavne er nyligt blievet godkendt af Libyens regering 68 Libyens regering haber at kunne oge antal turister fra dagens 130 000 til ti millioner 69 Muammar al Gaddafis aeldste son Saif al Islam al Gaddafi er engageret i et gront udviklingsprojekt med det formal at traekke turister til Kyrene og at bevare de graeske ruiner i omradet 70 Kultur Rediger Kystlinjen ved Benghazi Libyens naeststorste by Med laengst kystlinje mod Middelhavet af alle afrikanske lande er Libyens for det meste rene strande en social samlingsplads Libyen er kulturelt ligesom sine nabolande i Maghreb regionen Libyere betragter sig selv for i stor grad at vaere en del af et storre arabisk samfund Den libyske stat viser at de onsker at styrke denne folelse ved indforingen og opretholdelsen af arabisk som eneste officielle sprog og ved at forbyde undervisning i og til og med brug af det berbiske sprog Libyske arabere har arvet traditionerne knyttet til nomadiske beduiner og associerer dem selv med en bestemt beduinstamme Som for mange andre lande i den arabiske verden har Libyen fa teatre og kunstgallerier 71 I mange ar var der ikke offentlige teatre i Libyen og der var bare nogle fa biografer som viste udenlandske film Libyens folkelige kulturtraditioner er imidlertid levende med grupper som spiller musik og udforer dans ved hyppigt afholdte festivaler bade indenlands og udenlands Pa libysk tv bliver det vaesentligste af sendefladen afholdt til fremvisning af forskellige retninger inden for traditionel libysk musik Tuaregisk musik og dans er populaert i Ghadames og sydover Libyske tv programmer er for det meste pa arabisk men med 30 minutters nyhedsudsendelser pa engelsk og fransk hver nat Regeringen holder streng kontrol med alt indhold i libyske medier Den strenge statslige fjernsynspolitik har fort til at video og satellitfjernsyn er udbredt i landet En analyse nyligt udfort af Committee to Protect Journalists viste at Libyens medier er de strengest kontrollerede i den arabiske verden 43 For at rette op pa dette har libyske styremagter planer om indforing af privat media 72 Dagsavisen Al Fajr al Jadid udkommer i Tripoli Mange libyere benytter sig af landets strande Landets godt bevarede arkaeologiske steder som Leptis Magna som regnes for at vaere en af de bedst bevarede steder fra romertiden er ogsa blandt de populaere rekreationssteder som bliver benyttet af libyere 73 Asida landets traditionelle dessert Landets hovedstad Tripoli har mange gode museer og biblioteker Disse inkluderer det statslige bibliotek etnografiske museum arkaeologiske museum nationalarkivet epigrafiske museum og islamske museum Jamahiriya museet bygget i samrad med UNESCO er landets mest beromte Det har en af de bedste samlinger af klassisk kunst i middelhavsomradet 74 Mad og drikke Rediger Mad i Libyen har sine rodder fra kulturer i Nordafrika og Middelhavet 71 Lam er et populaert kod i landet selv om oksekod ogsa spises af mange libyere 71 Svinekod serveres ikke da befolkningen er muslimsk 71 mens kun private selskaber far serveret alkohol 75 Mange libyske maltider serveres sammen med friske frugter som melon druer nektariner abrikoser og citrusfrugter 71 og almindelige libyske retter er couscous bazin som er en slags usodet kage og shurpa der er en suppe 75 Libyske restauranter serverer international mad eller retter med lammekod kylling grontsagsgryderetter kartofler og makaroni 75 Noter Rediger Department of Economic and Social Affairs Population Division 2009 engelsk World Population Prospects Table A 1 pdf 2008 revision FN Hentet 12 marts 2009 a b c d engelsk Libya Internationale Valutafond Hentet 1 oktober 2009 engelsk Human Development Report 2009 Human development index trends Table G PDF FN Hentet 10 oktober 2009 engelsk Libyan 2006 census Hentet 15 september 2006 Webside ikke laengere tilgaengelig engelsk Libyan 1995 2006 census Hentet 15 september 2006 Webside ikke laengere tilgaengelig U N Demographic Yearbook 2003 Demographic Yearbook 3 Pop Rate of Pop Increase Surface Area amp Density United Nations Statistics Division Besogt 15 juli 2006 Annual Statistical Bulletin 2004 World proven crude oil reserves by country 1980 2004 Arkiveret 11 juli 2012 hos Wayback Machine O P E C besogt 20 juli 2006 World Economic Outlook Database April 2006 Report for Selected Countries and Subjects International Monetary Fund Besogt 15 juli 2006 overgangsradets hjemmeside Arkiveret 21 juli 2011 hos Wayback Machine Se f eks kapitlet Les Loouatah i Rene Basset Le dialecte de Syouah Paris Leroux 1890 pdf text online s 1 14 s 3 On voit que les Lebou figurent au premier rang des barbares qui menacaient l Egypte du cote de l ouest c est aussi dans les regions qu ils occupaient que les auteurs arabes placent les Loouata dont le nom correspond aux Lebou des Egyptiens aux Loubim de la Bible aux Levathae Leya8ai de Procope et aux Ilaguaten de Corripus Vi ser at Lebu forst og fremmest er brugt om barbarer som truede Egypten fra vest Arabiske forfattere placerede Lawatai de omrader hvor disse opholdt sig Navnet er tilsvarende det egyptiske Lebu det bibelske Lubim Procopius Levathae og Corippus Ilaguaten Federal Research Division of the Library of Congress 1987 Climate amp Hydrology of Libya U S Library of Congress besogt 15 juli 2006 2005 Demographics of Libya Arkiveret 26 april 2004 hos Wayback Machine Education Libya besogt 29 juni 2006 20 juli 2006 Field Listings Coastlines CIA World Factbook besogt 23 juli 2006 a b c d CIA World Factbook Libya Besogt 14 december 2007 a b c Zboray Andras Flora and Fauna of the Libyan Desert Fliegel Jezerniczky Expeditions besogt 14 juli 2006 Hottest Place El Azizia Libya How Hot is Hot Extreme Science besogt 14 juli 2006 Fossil Water in Libya NASA besogt 24 marts 2007 Earth Trends Environmental Information 2004 Population Population density World Resources Institute besogt 19 juli 2006 a b Libya Demographics and Geography 2005 Libya Population The Columbia Gazetteer of the World Besogt 17 juli 2006 Al Hawaat Dr Ali 1994 The Family and the work of women A study in the Libyan Society National Center for Research and Scientific Studies of Libya Besogt 19 juli 2006 The World Factbook 2006 People Libya CIA World Factbook Besogt 17 april 2008 Migration News Migration Dialogue Anderson Lisa 2006 Libya III People B Religion amp Language Arkiveret 1 november 2009 hos WebCite MSN Encarta Besogt 17 juli 2006 a b Clark Nick July 2004 Education in Libya Arkiveret 8 februar 2013 hos Wayback Machine World Education News and Reviews Volume 17 Issue 4 Besogt 18 april 2006 Federal Research Division of the Library of Congress 1987 Education of Libya U S Library of Congress Besogt 18 april 2006 2003 About Libya Office of the Middle East Partnership Initiative Besogt 10 oktober 2007 Arkiveret 23 februar 2011 hos Wayback Machine a b El Hawat Ali 2000 Country Higher Education Profiles Libya Arkiveret 5 juni 2010 hos Wayback Machine International Network for Higher Education in Africa Besogt 18 april 2008 Religious adherents by location 42 000 religious geography and religion statistics Libya Arkiveret 29 december 2014 hos Wayback Machine Adherents com besogt 20 april 2006 a b Federal Research Division of the Library of Congress 1989 The Sanusis U S Library of Congress besogt 20 april 2008 Federal Research Division of the Library of Congress 1989 Islam in Revolutionary Libya US Library of Congress besogt 20 april 2008 Libya Religion 8 juli 2006 Sufi Movement to be involved in Libya Arabic News besogt 19 juli 2006 2004 International Religious Freedom Report Libya Jewish Virtual Library besogt 20 april 2008 The World Jewish Congress History of the Jewish Community in Libya University of California at Berkeley besogt 20 april 2008 Harris David A 2001 In the Trenches Selected Speeches and Writings of an American Jewish Activist 1979 1999 ss 149 150 Federal Research Division of the Library of Congress 1987 Early History of Libya U S Library of Congress besogt 11 juli 2006 Herodot ca 430 f Kr The Histories Book IV 42 43 Fordham University New York besogt 18 juli 2006 Federal Research Division of the Library of Congress 1987 Tripolitania and the Phoenicians U S Library of Congress besogt 11 juli 2006 Federal Research Division of the Library of Congress 1987 Cyrenaica and the Greeks U S Library of Congress besogt 11 juli 2006 Heuser Stephen 24 juli 2005 When Romans lived in Libya The Boston Globe besogt 18 juli 2006 Country Profiles 16 maj 2006 Timeline Libya a chronology of key events BBC News besogt 18 juli 2006 Hagos Tecola W 20 november 2004 Treaty Of Peace With Italy 1947 Evaluation And Conclusion Arkiveret 7 december 2012 hos Wayback Machine Ethiopia Tecola Hagos besogt 18 juli 2006 US Department of State s Background Notes November 2005 Libya History U S Dept of State Besogt 13 april 2008 Federal Research Division of the Library of Congress 1987 Government and Politics of Libya U S Library of Congress Besogt 14 juli 2006 a b Special Report 2006 2 maj 2006 North Korea Tops CPJ list of 10 Most Censored Countries Committee to Protect Journalists Besogt 12 april 2006 a b c Federal Research Division of the Library of Congress 1987 Independent Libya U S Library of Congress besogt 19 april 2008 Hodder Kathryn 2000 Violations of Trade Union Rights Social Watch Africa besogt 19 april 2008 Abadi Jacob 2000 Pragmatism and Rhetoric in Libya s Policy Toward Israel The Journal of Conflict Studies Volume XX Number 1 Fall 2000 University of New Brunswick besogt 19 april 2008 The Columbia Encyclopedia Sixth Edition 2001 2005 Qaddafi Muammar al Arkiveret 21 august 2006 hos Wayback Machine Bartleby Books besogt 19 april 2008 Boyne Walter J marts 1999 El Dorado Canyon Arkiveret 14 december 2005 hos Wayback Machine Air Force Association Journal Vol 82 No 3 besogt 19 juli 2006 2003 Libya Global Policy Forum besogt 19 juli 2006 Marcus Jonathan 15 maj 2006 Washington s Libyan fairy tale BBC News besogt 15 juli 2006 U K Politics 25 marts 2004 Blair hails new Libyan relations BBC news besogt 15 juli 2006 Libya secures UN council BBC News besogt 17 oktober 2007 2006 Fuglesteg Inger Karin og Larsen Gry Ingrid GERMA LIONEL 20 ar efter Study of Post Traumatic Stress Disorder PTSD Besogt 23 april 2008 Per Arne Totland amp Alvin Rosfjord Germa Lionel Norske sjofolk i Gaddafis fangenskap Oslo 1984 2006 Statement by Commissioner Ferrero Waldner on Libyan Court verdict on the Benghazi case besogt 10 december 2007 2007 Libya revokes HIV death sentences BBC News besogt 10 oktober 2007 2007 Helsearbeiderne er benadet NRK nyheter Besogt 19 april 2008 K Pollack Arabs at War s 375 M Azevedo Roots of Violence s 151 Freedom House 2006 Freedom in the World 2006 besogt 27 juli 2007 Lahmeyer Jan 26 november 2004 Historical demographical data of the administrative division Universiteit Utrecht Besogt 19 juli 2006 شعبيات الجماهيرية العظمى Den store jamahiriyaens Sha biyat Arkiveret 7 februar 2009 hos Wayback Machine Besogt 6 juli 2007 United Nations Economic amp Social Council 16 februar 1996 Libyan Arab Jamahiriya Report Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights Besogt 14 juli 2006 W M D 2003 Libya Special Weapons News Global Security Report Besogt 14 juli 2006 Reuters 28 juli 2004 Libya to start WTO membership talks Arkiveret 2 maj 2008 hos Wayback Machine Trade Law Centre for Southern Africa Besogt 16 juli 2006 2001 Safe Drinking Water WHO UNICEF Joint Monitoring Programme Besogt 8 oktober 2006 Volume 23 No 27 2006 Shell returns to Libya with gas exploration pact Arkiveret 13 maj 2005 hos Wayback Machine Oil amp Gas Worldwide News Besogt 14 juli 2006 Jawad Rana 31 maj 2006 Libyan aviation ready for take off BBC News Besogt 22 juli 2006 Bangs Richard Ammar Mabrouk Eltaye Libya sees thriving tourism industry ahead MSNBC Besogt 10 april 2008 A Green Resort Is Planned to Preserve Ruins and Coastal Waters New York Times a b c d e Libya Today Discover Libya Travel besogt 20 april 2008 30 januar 2006 Libya to allow independent media Middle East Times besogt 21 juli 2006 Donkin Mike 23 juli 2005 Libya s tourist treasures BBC News besogt 19 juli 2006 Bouchenaki Mounir 1989 The Libyan Arab Jamahiriya Museum a first in the Arab world UNESCO Museum Architecture beyond the lt lt temple gt gt and beyond besogt 20 april 2008 a b c Looklex com Libya Eat and Sleep Besogt 3 november 2008 Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenPa engelsk Rediger Discover Libya Libyan Embassy Washington D C A Window to Libya by Tarek Alwan Worldstatesmen org s History and list of rulers of Tripolitania Cyrenaica Fezzan and Libya before and after unification Libyan People s Bureau Libyan Embassy London UK Libyan People s Bureau Libyan Embassy Ottawa Libyan American Chamber of Commerce Limes Tripolitanus CIA World Factbook LibyaPa arabisk Rediger Den libyske regerings hjemmeside Det libyske udenrigsdepartements hjemmeside Libyan Cultural Affairs London LA ikon Koordinater 27 N 17 O 27 N 17 O 27 17Hentet fra https da wikipedia org w index php title Libyen amp oldid 10723454, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.